131130 CV for Flemming Rytter (9)

Flemming Rytter
Erhvervskonsulent og chefvikar
Flemming Rytter har stor erfaring i praktisk og daglig ledelse. Desuden har han
arbejdet med implementering af overordnede strategier og mål i virksomheder og
internationale organisationer. Han er god til at bevare gejsten og holde moralen
oppe i sine omgivelser, hos kolleger og medarbejdere.
Rutineret i at lave analyser og vurderinger i projektorienterede arbejdsmiljøer,
hvor terminer, fremskridtsrapporter, budgetmæssig status og mødereferater er
afgørende. Flemming kan aflæse kundens behov og omsætte det til virkelighed i
konkrete forretningsplaner.
Har arbejdet med udviklingshjælp, hvor danske og nordiske værdier er bærende.
Flemming har et indgående kendskab til centraladministrationen på en række
områder som sikkerheds- og udviklingspolitik. Han har også stor indsigt i og
erfaring med politikformulering på vidt forskellig baggrund og med vidt forskellig
dagsorden.
Oktober
2013:
Projektansat
AndersHjorthConsult
erhvervskonsulent
og
chefvikar
i
Arbejdsmæssig erfaring:
April 2011: Freelance konsulent i udviklingshjælp, støtte og koordinering.
Arbejdsopgaver: Flemming Rytter har bidraget til udviklingsprojekter i Nordirak,
Afghanistan, Libyen og Syd Sudan. Som nyt område har han også under udvikling et
”katalog” over ydelser/kurser af hjælp i den 3. verden. Her kan kunderne være nationer,
delstatsadministrationer, store statslige hjælpeorganisationer eller regionale
samarbejdsorganisationer, som kan tilbydes en totalløsning eller en færdig
pakkeløsning.
Erfaring og kompetencer: Arbejdet i et projektorienteret miljø, hvor terminer,
fremskridtsrapporter, budgetmæssig status og mødereferater er afgørende. Prøvet at
aflæse en kundes behov for at omsætte dem til virkelighed og forretningsplaner.
Medvirket til at udviklingshjælp skal bygge på dansk og nordisk inspirerede værdier og
samfundsindretning.
Resultat: Opbygning af et udkast til et katalog over ydelser/kurser på udviklingsfronten.
Mar. 2010 – Mar. 2011: Udlændingeattaché ved den danske ambassade i Bagdad.
Arbejdsopgaver: Rådgiver for Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet i alle
spørgsmål vedrørende håndtering af asylsager og andre flygtningespørgsmål for irakere
i eller på vej til Danmark, herunder returnering af afviste irakiske asylansøgere til Irak.
Rådgiver for den danske regering i principielle flygtningespørgsmål vedrørende
Mellemøsten. Som konsul ved ambassaden og medlem af den ”nordiske
koordinationsgruppe” i Bagdad har Flemming Rytter deltaget i praktisk rådgivning til den
irakiske regering i form af kurser i ”god regeringsførelse” og udarbejdelse af en
administrativ struktur i et demokratisk samfund.
Arbejdet for ligestilling mellem kønnene og en række øvrige praktisk relaterede emner,
hvor den ”nordiske ånd og demokrati-opfattelse” med ligestilling var efterspurgt ved
parlamentsvalget i Irak i 2010.
Har arbejdet tæt sammen med EULEX-missionen og havde som konsul samarbejde
med besøgende danske politifolk fra Danmark og EU Bruxelles.
Erfaring og kompetencer: Arbejde i et stærkt fremmedartet miljø for en islamisk republik
under ekstremt stressende arbejdsforhold. Samarbejde med lokale irakiske
regeringsmyndigheder og internationale organisationer sammen med øvrige nordiske
landes repræsentationer.
Helt praktisk erfaring omkring tilrettelæggelse og gennemførelse af nationalt
parlamentsvalg. Herunder kriterier for udvælgelse af valgsteder, trykning og opbevaring
samt øvrig håndtering af stemmesedler, valgurner, stemmebokse og indretning af
valgsteder samt optælling. Deltaget i planlægningen af, hvor og hvem der udfører
håndtering af selve valget.
Resultat: Gennemført afslutning og tilbagesendelse af irakere fra Danmark og herunder
nedlukning af funktionen. Medvirket til en aktiv nordisk praktisk rådgivning omkring
parlamentsvalget og en næsten acceptabel gennemførelse af parlamentsvalget i Irak i
2010.
Feb. 2010 – Mar. 2011: Deltaget i introduktionsperioden i Integrationsministeriet
ved Udlændingeservice.
Arbejdsopgaver: Samarbejdet med Dansk Politi, Flygtningenævnet og med
nødhjælpsorganisationer under Udenrigsministeriet.
Erfaring og kompetencer: Detaljeret kendskab til Centraladministrationen i Danmark på
en række centrale integrationsrelevante områder samt indsigt i politikformulering på vidt
forskellig baggrund og med vidt forskellig dagsorden.
Feb. 2009 – Jan. 2010: Udsendt af Udenrigsministeriet som medarbejder i
hovedkvarteret for EU’s politimission EUPOL i Kabul i Afghanistan.
Arbejdsopgaver: Leder af Head of Missions Office, svarende til ”sekretariatschef”.
Juli 2010 – jan. 2011: Administrationschef i det regionale kontor.
Arbejdsopgaver: Ansvarlig for udbygning og fortsat deployering af EUPOL til alle dele af
Afghanistan. I hele perioden forbindelsesofficer til ISAF (NATO mission i Afghanistan)
og andre faste internationale forhandlingsfora i Kabul.
Deltog i den internationale koordinationsprojektgruppe for ekstern hjælp til Afghanistan.
Administrationschef i det regionale kontor medansvarlig for praktisk rådgivning til den
afghanske regering ved præsidentvalget i Afghanistan i august 2009.
Erfaring og kompetencer: At få en stab/medarbejdere til at fungere optimalt uden selv at
forsvinde ned i detaljen, men alligevel være aktiv diskussionspartner med
afdelingschefer og enkeltmedarbejdere.
Erfaring med arbejde i en islamisk republik tæt på landets centraladministration. Helt
praktisk erfaring med tilrettelæggelse og gennemførelse af præsidentvalg, herunder
kriterier for udvælgelse af valgsteder, trykning og opbevaring samt øvrig håndtering af
stemmesedelr, valgurner, stemmebokse og indretning af valgsteder samt optælling.
Deltaget i planlægningen af, hvor og hvem der skal håndtere valget.
Resultat: Udvikling af EUPOL til hele Afghanistan, herunder sammenhæng og
effektivitet mellem hovedkvarteret i Kabul og EUPOL- regionerne.
Dec. 2005 – Jan. 2009: Forsvarsattache i Tyskland og Holland.
Arbejdsopgaver: Rapportering til Forsvarsministeren og Forsvarschefen af alle aktuelle
forhold. Forbindelsesled mellem dansk og tysk samt hollandsk forsvar, herunder indkøb
af materiel til det danske forsvar.
Erfaring og kompetencer: Formulering af politik, diplomati, forhandling, herunder
bibringelse af forståelse for den danske stillingtagen i internationale forhold og politik på
højt niveau, trade-off forhandlinger med andre lande.
Resultat: Et fortsat nært militært samarbejde mellem Danmark og Tyskland, især om
Afghanistan og især transport til/fra Europa af tropper og sårede soldater.
Apr. 2001 – Nov. 2005: Chef for Den Kongelige Livgarde i København.
Arbejdsopgaver: Ansvarlig for vagttjeneste omkring Kongehuset samt rekruttering og
uddannelse af soldater til internationale missioner. Ledelse af en organisation med ca.
1.400 medarbejdere, inklusive de 800 værnepligtige.
Tilpasning af en meget traditionsbunden organisation til i større grad at afspejle det
omgivende samfund.
Selvstændigt økonomisk ansvar med meget restriktiv budgetopfølgning samt flerårig
planlægning i forbindelse med Forsvarets bidrag til finansloven.
Regimentschef og ansvarlig for udsendelse af enheder til Kosovo og Irak og sidenhen
Afghanistan. Undervist personel til udsendelse i konfliktløsninger. Tæt samarbejde med
Politidirektøren i København, politimesteren i Hillerød og med andre
totalforsvarsmyndigheder, herunder Overpræsidenten i København og Amtmanden i
Hillerød.
Erfaring og kompetencer: Personalemæssig behandling af 1400 mand ved
omstrukturering af institutionen fra overvejende traditionstung myndighed til en moderne
organisation. Tilpasning af den daglige omgangsform i Livgarden fra ”De” til ”du” og
medvirken til afskaffelse af oppassere for officererne og stop for anvendelse af
værnepligtige som arbejdskraft.
Resultat: Sikrede Livgardens overlevelse som et egentligt kamptrop-regiment ved siden
af den prestigefyldte opgave med vagttjenesten omkring kongehuset.
Okt. 1997 – Mar. 2001: Forsvarsattache i Tyskland, Holland og Tjekkiet
Arbejdsopgaver: Rapportering til Forsvarsministeren og Forsvarschefen af alle aktuelle
forhold. Forbindelsesled mellem dansk og tysk samt hollandsk og tjekkisk forsvar.
Ansvarlig for forhandling omkring indkøb af materiel til dansk forsvar fra de pågældende
lande. Projektofficer for en lang række af dansk forsvars udviklingsprojekter i tjekkisk
forsvar omkring Tjekkiets indtræden i NATO.
Erfaring og kompetencer: Rådgivning af en ny forsvarsstruktur uden at skulle være
belærende. Projektstyring af mange projekter for 2-cifrede millionbeløb.
Resultat: At Danmark i NATO-regi har ”adopteret” Tjekkiet som ”nær
samarbejdspartner” i internationale operationer.
1996 – 1997 Chef for Forsvarsstabens udviklingssektion.
Arbejdsopgaver: Ansvarlig for Forsvarets langsigtede udviklingsplanlægning over en 12års horisont. Fremskrivning og analyse af mulige scenarier indenfor eksempelvis
demografi, holdninger i samfundet til begrebet ”forsvar” og ”værnepligt” og endelig den
politiske og teknologisk udvikling.
Erfaring og kompetencer: Tilegnet sig analytisk tilgang til de forskellige mulige risikoscenarier, formulering af anbefalinger til fremtidig håndtering af de forskellige scenarier.
Resultat: Medvirkede til, at grundlaget for Forsvarets overordnede planlægning trængte
igennem overalt i Forsvaret, herunder værnene.
1994 – 1996: Chef for Forsvarsstabens Inspektionssektion.
Arbejdsopgaver: Ansvarlig for etablering af Forsvarskommandoens kontrolregime som
grundlag for et deraf følgende ændret styrings- og ledelseskoncept i forhold til
underlagte myndigheder. Identifikation af systemfejl og udbedringsforanstaltninger.
Erfaring og kompetencer: Erfaring med opstart af ny sektion, herunder omsætning af
overordnede mål til praktisk udførelse.
Resultat: Medvirket til at Forsvarets kontrolregime blev præget af dialog frem for kontrol.
Grundlaget blev lagt til den senere ”mål og rammestyring”. Forsvarskommandoen
introducerede en koncernledelsesmodel for myndigheder under sig.
Jan. 1993 – Mar. 1994: Chef for operationsafdelingen ved hovedkvarteret for FNstyrkerne i Makedonien.
Arbejdsopgaver: Under dansk chef som 3. kommanderende medvirket til etablering af
mission til forhindring af krig i FN´s første præventive mission overhovedet. Udlægning
af FN Sikkerhedsråds beslutning i praktiske foranstaltninger. Etablering af militærlejre til
den nye makedonske hær og forhandling med lokale myndigheder om områder og
materiel og anden støtte. Adskillelse af serbere og makedonere omkring en tidligere
ikke-betydende interne grænse mellem to republikker i det daværende Jugoslavien.
Deltaget i føring af FN-styrkerne, herunder etablering af sammenhængende dækning
om denne grænse. Der var præsidentvalg i Makedonien i 1994, og i den forbindelse
blev FN-hovedkvarteret med en meget aktiv dansk missionschef i spidsen anvendt som
rådgiver og diskussionspartner for regeringen i Makedonien.
Etablerede en egentlig projektorganisation, som skulle koordinere al ekstern hjælp til
den makedonske regering og tilstedeværelse i Makedonien.
Arbejdet på områder som ”god regeringsførelse”, administrativ struktur i et demokratisk
samfund, gennemførelse af valg (planlægning, forberedelse, gennemførelse, optælling,
offentliggørelse af valgresultat, evaluering).
Arbejdet med ligestilling mellem kønnene og en række øvrige praktisk relaterede
emner, hvor den ”nordiske ånd” og demokrati-opfattelse og ligestilling var efterspurgt.
Grundstyrken i FN´s tilstedeværelse i Makedonien var en nordisk bataljon med svensknorsk-finsk deltagelse med yderligere dansk personel i staben i Skopje. Senere tilgik
yderligere en amerikansk kampgruppe (første gang nogensinde, at US tropper kom
under fremmed kommando).
Gennemslagskraft,
selvstændig
handlekraft,
Erfaring
og
kompetencer:
beslutningsdygtighed i forhold til en ikke tilstedeværende ledelse i FN og i meget skarpe
situationer. Ydmyg holdning til livet, fleksibilitet og overlevelse på fremmede steder
under meget beskedne praktiske vilkår. Prøvet at leve under budgetbegrænsningens
restriktioner i en international organisation og har på den baggrund lært prioriteringens
kunst (og unoder).
Helt praktisk erfaring omkring tilrettelæggelse og planlægning af præsidentvalget,
herunder kriterier for udvælgelse af valgsteder, trykning og opbevaring samt øvrig
håndtering af stemmedelser, valgurner, stemmebokse og indretning af valgsteder,
optælling af stemmer samt offentliggørelse af valgresultat til det senere internationalt
anerkendt præsidentvalg i 1994.
Resultat: Makedonien undgik at komme i krig med Serbien som følge af denne første
præventive FN-operation nogensinde.
Jan. 1992 – Jan. 1993 Bataljonschef ved 1. Bataljon i Den Kongelige Livgarde.
Arbejdsopgaver: Operativt at føre og uddanne en bataljon med 600 soldater, heraf 350
værnepligtige, under fredsforhold og øvelser.
Erfaring og kompetencer: Erfaring med at skabe overblik på baggrund af andres
oplysninger og tilbagemeldinger og sætte ting i værk på den baggrund.
Jan. 1991 – Dec. 1991: Chef for Forsvarsstabens Våbenkontrolsektion.
Arbejdsopgaver: Etablering af grundlaget for Danmarks overholdelse af nye
internationale våbenkontrolaftaler (CFE-traktaten og Wien-dokumentet). Herunder
uddannelse af våbeninspektører og eskortepersonel. Koordinering af våbenkontroller i
Danmark med et døgns varsel. Forhandlings- og etableringsfasen var én lang
projektledelsesperiode.
Erfaring og kompetencer: Fleksibilitet, diplomati, målrettethed og vedholdenhed. Opnået
glæden og kraften ved resultatet af en pioners arbejde. Prøvet glæden og oplevelsen
ved, at ”intet er umuligt”.
Resultat: At medvirke til at Danmark i perioden blev i stand til at leve op til de nye
internationale sikkerhedspolitiske forpligtigelser.
1988 – 1990 Sagsbehandler i Forsvarsstabens Studiesektion.
Arbejdsopgaver: Forbindelsesled til totalforsvarets øvrige komponenter i det civile
beredskab og politiet, eksempelvis koordinering af fælles materielindkøb og
uddannelse. Instruktion af Forsvarschefens repræsentant i NATOs militærkomite.
Ansvarlig for Forsvarskommandoens relationer til de nordatlantiske dele af
rigsfællesskabet, herunder Grønland og Færøerne. Gennemførte afsluttende danske
forhandlinger om den europæiske CFE-traktat, Conventional Forces in Europe og Wiendokumentet med udøvelse af tillidsskabende foranstaltninger.
Erfaring og kompetencer: Samarbejde med andre organisationer på tværs af
ministeriernes ressort. Arbejde i en meget direkte politisk styret organisation fra
Forsvarsministeren og Forsvarsministeriet.
1987 – 1988 Kompagnichef for panserinfanterikompagni ved I Bataljon i Den
Kongelige Livgarde.
Arbejdsopgaver: Føring og uddannelse af dobbelt-kompagni med 100 konstabler og
110 værnepligtige samt 30 officecerer og befalingsmænd med det umiddelbare ansvar
for enkeltmand.
Erfaring og kompetencer: Motiverende gennemslagskraft også i pressede situationer og
fremme evnen til at udvise empati og ansvarsfølelse overfor andre.
Nov. 1985 – 1987 Adjudant for Forsvarsministeren
Arbejdsopgaver: Organisering af ministerens officielle optræden og ceremoniel i
Forsvaret i den militære del. Skaffe ministeren indsigt i forsvarets enheders opgaver og
tilrettelægge besøg under hensyntagen til politisk aktuelle problematiske områder,
tilrettelæggelse af rejser, opretholde godt forhold mellem minister og ledelse i forsvaret.
Erfaring og kompetencer: Lært at udføre ”Damage control” i praksis. Prøvet at arbejde i
et ikke alene politisk influeret miljø, men som en del af det politiske ”maskineri”. Lært at
fastholde fokus under stærkt stressende vilkår. Leve med den generelle klassifikations
problematik omkring hvem må vide hvad og hvorfor ikke. Lært at dyrke omgang med
pressen.
Jul. 1984 – Nov. 1985: Sagsbehandler i Forsvarsministeriets 1. Kontor.
Arbejdsopgaver: Sekretær for forsvarsministerens daværende ”11-mands gruppe”. En
gruppe bestående af de fire partier, der stod bag det gældende forsvarsforlig, ikke at
forveksle med Folketingets forsvarsudvalg. Lært eksempelvis intern administration og
besvarelse af forsvarspolitiske spørgsmål fra Folketinget.
Prøvet at være ankermand og ”praktisk gris” i et stort projekt som projektofficer for det
daværende forsvarsforlig med opgaven at lede omkring 80 enkeltprojekter og tiltag.
Taget initiativer og aflægge hyppige statusrapporter til såvel ministeren,
koalitionspartnere i forsvarsforliget samt folketingstingets forsvarsudvalg og internt til
Forsvarets egne myndigheder.
Erfaring og kompetencer: Indsigt i den politiske proces på ualmindeligt tæt hold og på
højt niveau. At arbejde på tværs i en organisation, hvor man som ”politisk inficeret”
sekretær i ”11-mands gruppen” skal være vedholdende, bestemt og velinformeret.
1980 – 1983 Sagsbehandler i Forsvarets Efterretningstjeneste.
Arbejdsopgaver: Tværgående pressekontakt og informationsopgaver samt interne
beredskabsbestemmelser i samspil mellem
de forskellige
afdelinger i
efterretningstjenesten.
Ansvarlig for tjenestens deltagelse i NATOs daværende årlige krisestyringsøvelser
WINTEX og HILEX. Fik ved disse lejligheder et godt indblik i Statsministeriets,
Udenrigsministeriet,
Justitsministeriets,
Rigspolitichefens,
Indenrigsministeriets,
Beredskabsstyrelsens og en række øvrige myndigheders grundholdninger og
arbejdsform.
Deltaget i den praktiske planlægningsproces og gennemførelsen af øvelserne, som var
et reelt og omfattende projekt med NATO som ”projektejer”. De enkelte lande var med
som spillere med hver sin projektofficer. Flemming Rytter var her dansk projektofficer
ved 3 øvelser.
Erfaring og kompetencer: Fokus på processen og samtidig vende kollegial modstand til
positiv medvirken. Opnået erfaring i omgang med pressen. Prøvet at arbejde i en meget
direkte og politisk styret organisation under Statsministeriet, Udenrigsministeriet og
Forsvarsministeriet.
1975 – 1978: Næstkommanderende ved panserinfanterikompagni ved 1. Bataljon
og dernæst operationsofficer ved samme bataljon, Den Kongelige Livgarde.
1976 næstkommanderende i et panserinfanterikompegni med ansvar for uddannelse og
tilrettelæggelse af daglig tjeneste. 1977-1978 operationsofficer ved Bataljonstaben ved
1. Bataljon.
Arbejdsopgaver: Praktisk og daglig ledelse og fordeling af arbejdet, tilrettelæggelse af
uddannelse, herunder øvelser, og den daglige tjeneste. Ledelse af såvel værnepligtige
som stampersonel.
Erfaring og kompetencer: At være motiverende, bevare gejsten og holde moralen oppe.
Uddannelse og kurser:
August 1964 - Juni 1967: Student, matematisk-fysisk, Sønderborg Statsskole,
Sønderborg
Juni - December 1968: Sergent, Artilleriets Befalingsmandskole, Ringsted
Juli - November 1969: Løjtnant af reserven, Artilleriets Befalingsmandsskole, Ringsted
Februar 1971-Juni 1975: Premierløjtnant, A-linie, Hærens Officersskole, København
Juli 1979 – Dec. 1979: Grundlæggende videreuddannelse for A-officerer.
Juli 1979: Føringskursus på Forsvarsakademiet, København.
Dec. 1979 Udnævnt til kaptajn
Januar 1980 - Juni 1980 Grundlæggende videreuddannelse for A-officerer.
Juni 1980: Stabskursus på Forsvarsakademiet i international politik, international politisk
historie, internationale konflikter og konfliktløsning.
April 1983 – Okt. 1984. Generalstabskursus på Forsvarsakademiet i København.
Jan. – Okt. 1984: Generalstabskursus i hær-delen efterfulgt af den generelle
uddannelse. Kurserne indeholdt bl.a. emner som krigens natur, krigens regler, krigens
karakteristika, studium af specifikke internationale konflikter, internationale
organisationers rolle i en konfliktfyldt verden, organisationsteori, management,
strategisk ledelse.
Juni 1987: Udnævnt til major.
Jan. 1991: Udnævnt til oberstløjtnant.
Okt. 1997: Udnævnt til oberst.
Apr. 2001: Kongelig udnævnt til kammerherre.
Dec. 1995: Personel- og ressourcestyringskursus på Forsvarsakademiet.
(svarende til finance controller på det private marked)
Marts 1996: Managementkursus på Forsvarsakademiet.
(svarende til økonomichef i civil virksomhed)
Okt. 1997 Udnævnt til oberst.
2004-2004: Kursus i helhedsledelse.
(svarende til strategisk ledelse i en almindelig dansk organisation)
Diverse andre erfaringer og tillidshverv:
Fra 1965: Politisk aktiv. I perioder vælgerforeningsformand og andre perioder tillige
valgt som repræsentant på regions-niveau.
Fra 2001-2009: Medlem af bestyrelsen for vennekredsen omkring Refugiet i
Løgumkloster og været med til at arrangere årsmøder, tema-weekender mv.
1989-1992: Frivillig og ulønnet ”Besøgsven” for Ældresagen i Nivå
2002-2005: Frivillig og ulønnet aften- og nattevagt ved Sct. Nicolai Tjenesten i
København
2011- Formand for ejerforening Sophieholmen 10-12, Nykøbing Falster.
2011- Sekretær i et å-lauget ved Søborg Kanal ved Stubbekøbing.
2011-2012: Frivillig og ulønnet kontaktperson i soldater-veteran-klubben Torbens
Mindes Veteranklub på Lolland.
IT-færdigheder:
Microsoft Office pakken, brugerniveau generelt.
Sprogkundskaber:
Engelsk: flydende mundtligt og skriftligt.
Tysk: flydende mundtligt, rimeligt skriftligt niveau.
Fransk: gymnasieniveau.
Skandinaviske sprog: forstår skrift og tale, taler forståeligt for skandinaverne.