1. No category

Dansk Klatreforbunds norm for
Vægklatreinstruktør eksamen
Ansvarlig for normen
Denne norm er udarbejdet af Dansk Klatreforbund i samarbejde med Klatresamrådet og kan ændres af Dansk
Klatreforbunds bestyrelse, hvis dette skønnes nødvendigt. Den seneste version af normen findes på
Klatreforbundets hjemmeside www.klatreforbund.dk. Dispensation fra denne norm kan under særlige
omstændigheder gives af Klatreforbundets censorer. Dispensationer indberettes skriftligt til Klatreforbundet.
Eksamens indhold
Eksamen er delt op i følgende opgaver:
1. Skriftlig prøve
2. Praktisk klatreforløb
3. A-opgaver
4. B-opgaver
5. Gennemgang af udstyr
15 minutter
ca. 50 minutter
ca. 10 minutter
ca. 10 minutter
ca. 15 minutter
alle
parvis, højst 2 par ad gangen
enkeltvis
enkeltvis
enkelt- eller parvis
1. Skriftlig prøve
30 spørgsmål, dels afkrydsningsspørgsmål og dels almindelige spørgsmål, som er en stikprøvekontrol for
grundlæggende kendskab i pensummets mere teoretiske emner:




Faldfaktor og fangryk
Reb og andet sikringsudstyr, samt materialelære (holdbarhed, kassering, UIAA testkrav)
Standpladser, knob og knuder
Klatreorganisationer, konkurrencer, forsikring og klatrevægge relevante normer
Der skal svares rigtigt på minimum 24 spørgsmål. Aspiranterne som ikke består den skriftlig prøve
gennemfører, som udgangspunkt, ikke resten af eksamensforløbet. Alle aspiranter gennemfører den skriftlige
prøve på samme tid. Såfremt en aspirant har læsevanskeligheder, kan der aftales, inden prøven påbegyndes,
ekstra tid til teoriprøven samt eventuelt at en person læser op for velkommende.
2. Praktisk klatreforløb
Aspiranterne skal demonstrere at de har rutine i indholdet af Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser
på klatrevæg. Aspiranterne gennemfører forløbet parvis som et reblag, men ikke i fællesskab.
ALT, HVAD ASPIRANTERNE VISER I DETTE FORLØB, BETRAGTES
SOM VIST I ET UNDERVISNINGSFORLØB.
Med andre ord, skal samtlige metoder demonstreret leve op til de krav stillet til Vægklatreinstruktører, og
som aspiranten (som kommende Vægklatreinstruktør) vil anvende i deres undervisning.
Øvelse 1: At være sikringsmand: indbinding, bundsikring, makkertjek, sikringsteknik, nedfiring og
taleprocedure.
Øvelse 2: At klatre førstemand: indbinding, makkertjek, korrekt brug af ekspresslynger, styrtteknik og
taleprocedure. Etablering af standplads, sikring og nedfiring af andenmand fra standpladsen. Skift fra
standplads til abseil og frigørelse af låst prusik under abseil. I forbindelse med etablering af standplads er det
forventet at aspiranterne bruger de dertil indrettede anker på klatrevæggen. Sikring og nedfiring af
andenmand fra en hængende standplads er krævet som instruktørfærdighed men indgår ikke i Dansk
Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg.
Version 08/2011/PC
Side 1 af 6
3. A-opgaver
De enkelte aspiranter trækker én A-opgave fra listen. Opgaven udføres ud fra ordlyden og eksaminators
anvisninger. Aspiranten skal have opgaven udleveret til gennemlæsning. A-opgaverne er praktiske og
demonstrerer instruktørfærdigheder som aspiranterne skal kunne løse. Ønskes der ændringer i disse opgaver,
skal det aftales mellem arrangøren og censoren inden løsning af A-opgaverne påbegyndes. En aspirant ad
gangen viser deres løsninger over for eksaminatoren og censoren.
4. B-opgaver
De enkelte aspiranter trækker én B-opgave fra listen. Opgaven udføres ud fra ordlyden og eksaminators
anvisninger. Aspiranten skal have opgaven udleveret til gennemlæsning. B-opgaverne er opgaver som
aspiranterne skal kunne fremlægge på letforståelig måde. Ønskes der ændringer i disse opgaver, skal det
aftales mellem arrangøren og censoren inden løsning af B-opgaver påbegyndes. En aspirant ad gangen
fremlægger over for eksaminatoren og censoren.
5. Gennemgang af udstyr
Eksaminatoren præciserer overfor aspiranterne niveauet af den ønskede besvarelse, samt eventuelt en
fordeling af udstyret mellem aspiranterne, således at aspiranterne kan laver en individuel præstation.
Brugsområde, betjening, slid, vedligehold, kassation og UIAA testkrav berøres. Gennemganget skal være
relevant for begyndere, men der forventes at aspiranterne viser en viden på instruktørniveau.
Udstyrsgennemgang kan gennemføres parvis efter aftale mellem censoren og eksaminatoren.
Organisering
Dansk Klatreforbund
Vægkursusudvalg
Arrangør (klub/andre)
Censorer
Eksaminator
Instruktører
Eksaminatorer
Der lægges vægt på at eksaminatorer er erfarne Vægklatreinstruktører og at arrangøren udpeger én
eksaminator per eksamen. For eksamener, hvori der deltager aspiranter fra mere end én klub, skal klubberne
på forhånd aftale, hvem fungerer som eksaminatoren.
Censorer
Censoren må ikke have nær tilknytning til den arrangør, som afholder eksamen og må således ikke være
medlem af den klub, som afholder eksamen. For at blive optaget som censor skal man have fungeret
tilfredsstillende som eksaminator. Klatreforbundets Vægkursusudvalg rekrutterer nye censorer. Censorerne
er garanter for standarden af og niveauet for instruktøruddannelsen. For at tilstræbe ensartet bedømmelse af
eksaminer, afholdes mindst én gang årligt en censorsamling for alle censorer.
Krav til eksamensstedet
For at en klatrevæg skal kunne godkendes som eksamenssted, skal den anvendte del af væggen overholde
gældende standarder for klatrevægge og i øvrigt være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Arrangøren, som
ønsker at afholde eksamen, har ansvaret for at klatrevæggen overholder disse og følgende krav:
Klatrevæggen skal:
 være mindst 6 meter høj.
 indeholde sikre boltlinjer til førstemandsklatring.
 give mulighed for at afholde eksamen i uforstyrrede omgivelser
 indeholde egnet sikringspunkter til abseil og nedsænkbart abseilanker.
 om nødvendigt giv censoren mulighed for at overskue 2 klatrere samtidigt.
Version 08/2011/PC
Side 2 af 6
Oprettelse af undervisningsforløbet
Arrangøren skal oprette undervisningsforløbet hos Dansk Klatreforbund ved at udfylde blanketten hertil og
sende den udfyldte blanket til Klatreforbundets sekretær. Dette bør ske så snart et hold bliver oprettet da
informationerne gør det muligt at sætte papirarbejdet og planlægning af eksamen i gang i god tid. Såfremt
undervisningsforløbet ikke bliver oprettet, vil arrangøren blive pålagt et højere eksamensgebyr.
Tilmelding af aspiranter til eksamen
Aspiranterne henter tilmeldingsblanketten fra Klatreforbundets hjemmeside og udfylder denne sammen med
deres instruktør. Før instruktøren underskriver tilmeldingsblanketten skal instruktøren have set aspiranten
undervise tilfredsstillende under vejledning og i øvrigt vurdere at aspiranten har et niveau der gør det
sandsynligt at aspiranten vil bestå eksamen. De underskrevne tilmeldingsblanketter for en eksamen
indsendes samlet af eksaminatoren til Klatreforbundets sekretær. Indsendelse skal ske senest tre uger før
eksamen men bør ske lige så snart aspiranterne er klar til eksamen.
Information om ledige pladser ved andre arrangører kan ses på Klatreforbundets hjemmeside.
Bestilling af eksamen - Mindst 6 uger før eksamen
Bestilling af eksamener sker via Klatreforbundets hjemmeside. Arrangøren, som vil afholde en eksamen,
indbetaler eksamensgebyr på Klatreforbundets konto nummer.


Eksamensgebyr for medlemsklubber og deres aspiranter er 2.000 kr.
Eksamensgebyr for andre arrangører og deres aspiranter er 4.000 kr.
Først når disse krav er opfyldt betragtes eksamen som bestilt, Klatreforbundet udpeger en censor og censoren
kontakter arrangøren. Censoren og arrangøren aftaler direkte endelig eksamensdato og starttidspunkt og
censoren giver besked herom til forbundets sekretær.
Forestående eksamener kan ses på Klatreforbundets hjemmeside.
Arrangøren sørger selv for eksaminatoren og for at aspiranterne er informerede om eksamenstidspunkt. Hvis
censoren ønsker information om korrespondance mellem arrangøren og aspiranterne tilsendt, aftales dette.
Hvis eksamen aflyses af arrangøren tilbagebetales halvdelen af eksamensgebyret.
Klatreforbundet kan forlange eksamensdato ændret såfremt det ikke er muligt at skaffe en censor til den
bestilt dato. Det er ønskeligt at eksamensdatoer bestilles af arrangøren så tidligt som muligt.
Bestilling af eksamen – Mindst 3 uger før eksamen
Arrangøren laver, eventuelt i samarbejde med Klatreforbundets sekretær, en opdateret liste over, hvilke
aspiranter der skal eksamineres. Cirka to uger før eksamen sender Klatreforbundets sekretær papirerne til
censoren.
Hvor langt tid tager eksamen?
Følgende tider er en vejledning for, hvor langt tid en eksamen tager. Det er af hensyn til planlægning før
eksamen bestilles, samt hvornår en eksamen bør begynde, eksempelvis, hvis eksamen ønskes afviklet sidst
på dagen.
3-4 aspiranter
5-6 aspiranter
7-8 aspiranter
4 timer
5 timer
6 timer
seneste start kl. 16
seneste start kl. 15
seneste start kl. 14
Dertil pauser, således at en eksamen med otte aspiranter, hvor alle aspiranter gennemfører hele eksamenen,
tager ofte 7 timer i alt.
Version 08/2011/PC
Side 3 af 6
Afvikling af eksamen
 Arrangøren, i samarbejde med eksaminatoren, har det overordnede ansvar for sikkerheden under
eksaminationen.

Aspiranterne skal bære synligt navneskilt under eksaminationen.

Censorer kan højst have 8 aspiranter per eksamensdag.

Censoren skal kunne godkende de ydre rammer omkring eksamensafvikling og har uindskrænket ret til
ændringer.

Hvis censoren har problemer med at overskue en øvelse, kan denne forlanges gentaget.
Eksaminatoren leder eksamen og den skal foregå på en sådan måde, at både gode sider og mangler ved
aspirantens præstation bliver synliggjort. Eksamen må ikke ligne en undervisningssituation, det vil sige at
aspiranterne ikke må modtage undervisning fra for eksempel eksaminatoren under eksamenen. Der skal ikke
lægges vægt på at rette fejl hos aspiranterne, med mindre det har betydning for sikkerheden under eksamen.
Eksaminatoren og censoren bør i fællesskab kunne godkende en eksamination, men ved uenighed er
censorens stemme afgørende. Som hovedregel må kun censoren og eksaminatoren være til stede under
evalueringen og det er kun aspirantens faktiske præstation ved eksamen der skal evalueres.
Eksamensbeviser
Beviserne medbringes til eksamen og underskrives og udleveres til beståede aspiranter.
Efter eksamen
Censoren skriver en rapport fra eksamen. Denne skal indeholde navn på eksaminatoren, navne og
fødselsdage på aspiranterne, resultat af eksamen og eventuel uenighed om dette resultat. Rapporten skal
indeholde en beskrivelse af, hvorfor en aspirant ikke er bestået. Derudover forventes den kun at indeholde
oplysninger om specielle forhold, f.eks. problemer, tvivl og bemærkninger som er vigtige for denne og
kommende eksaminer. Klatreforbundet har et skema, som censorer benytter sig af.
Censoren sender rapporten, tilmeldingsblanketterne samt skriftlige prøver til Klatreforbundets sekretær.
Sekretæren sender en kopi af censorrapporten til arrangøren og en meddelelse til Klatreforbundets kasserer
om at censorens udgifter kan afregnes. Sekretæren laver registrering af de aspiranter, der har bestået
eksamen.
Reeksamination
Hvis en aspirant ikke består, kan aspiranten blive eksamineret igen, men med en ny censor. Aspiranten,
gennem eksaminatoren, kan gøre Klatreforbundets sekretær opmærksom på at der allerede findes en
tilmeldingsblanket på den pågældende aspirant, som kan genbruges, såfremt eksamens forhåndskrav er
stadig opfyldt.
Eventuelle klager over et eksamensforløb eller afgørelser ved en eksamen skal sendes skriftligt til
klatrekontoret og være kontoret i hænder seneste 3 måneder efter eksamensdatoen. Kontoret udsteder en
kvittering på modtagelsen af klagen.
Version 08/2011/PC
Side 4 af 6
A-opgaver
Klatring på reb
Aspiranten skal vise en måde til sikkert at klatre op ad et reb. Opgaven skal løses med stor
sikkerhedsmargen. Aspiranten skal samtidig kende til anden metode/andre metoder og kunne beskrive
fordele og ulemper ved de forskellige metoder.
Topsikret soloklatring
Aspiranten skal demonstrere topsikret soloklatring med rebklemme (ascender, Gri-Gri eller lignende).
Opgaven skal udføres med stor sikkerhedsmargen.
Simpelt taljetræk
Aspiranten har som sikringsmand fået beklædning i klemme i bremsen. Det fastklemte frigøres på en sikker
måde ved hjælp af et simpelt taljetræk.
Frigørelse fra sikringskæden
En kursist kan ikke umiddelbart fires til jorden.
Aspiranten må frigøre sig fra sikringskæden og bundsikringen for at kunne hente hjælp udefra.
Nedsænkbart abseilanker
Aspiranten skal opbygge et nedsænkbart abseilanker og demonstrere brugen af dette.
Aspiranten skal samtidig gøre rede for hvornår han/hun vælger at bruge nedsænkbart abseilanker
og hvornår han/hun evt. vælger at supplere dette med ekstra sikring. Der kan spørges til systemer som kan
betjenes fra gulvet og fra en platform.
Sikringsmetoder ved abseil
Aspiranten skal kunne demonstrere sikringsmetoder ved abseil og kunne vise og forklare faremomenter,
samt fordele og ulemper ved anvendelse af forskellige bremsetyper og placering af prusikken.
Version 08/2011/PC
Side 5 af 6
B-opgaver
Formidling af begynderkursus og undervisningsteknik
Aspiranten skal kort forklare hvordan han/hun vil præsentere et begynderkursus. Hvilke pædagogiske
virkemidler, eksempler på teknikker og hjælpemidler man som instruktør kan anvende.
Undervisning af to nye klatrere, som skal føre en rute for første gang
Aspiranten skal give eksempler på, hvordan han/hun kan tilrettelægge undervisningen, så kursisterne har
mindst mulig risiko for at komme til skade.
Bevægelsesteknikker
Aspiranten skal vise at han/ hun forstår at forklare de grundlæggende bevægelsesteknikker i prioriteret
rækkefølge. Farer for ”sportsskader” ved klatring skal også berøres.
Faldfaktor og fangryk
Aspiranten skal vise at han/hun forstår at forklare/udregne faldfaktor for nye kursister.
Aspiranten skal vise at han/hun forstår at forklare betydningen af fangryk.
Sikringsteknik
Aspiranten skal beskrive fordele og ulemper ved henholdsvis statisk og dynamisk sikringsteknik. Aspiranten
skal beskrive, hvad man kan gøre for at sikre mere statisk/dynamisk. Aspiranten skal vise, hvordan man kan
sikre en førstemand med Gri-Gri.
Ulykkeshåndtering
Aspiranten skal vise placering af førstehjælpsudstyr og telefon. Aspiranten skal fortælle, hvordan de
væsentligste opgaver prioriteres ved en ulykke. Aspiranten skal fortælle om ulykkesrapportering.
Version 08/2011/PC
Side 6 af 6