1. No category

Fra vækst til balance
Hvordan Danmarks økonomi bliver miljømæssigt bæredygtig og sikrer menneskelig trivsel.
Mikkel Kjær & Rune P. Wingård.
Med vejledning af professor i økonomi Jesper Jespersen.
Speciale på Roskilde Universitet.
Internationale Udviklingsstudier.
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD............................................................................................................................................................... 5
KAPITEL 1: PROBLEMFELT ...................................................................................................................................... 6
Problemformulering: ................................................................................................................................... 10
KAPITEL 2: METODE OG VIDENSKABSTEORI.......................................................................................................... 11
Ontologiske overvejelser ............................................................................................................................ 11
Neoklassisk teori..................................................................................................................................... 12
Keynesiansk økonomisk teori ................................................................................................................. 13
Det historiske samspil mellem neoklassisk økonomi og keynesianisme ............................................. 13
Kritik af mainstream økonomi ................................................................................................................. 15
Det normative aspekt af økonomi............................................................................................................ 16
Epistemologiske overvejelser..................................................................................................................... 17
Metode ......................................................................................................................................................... 18
Projektdesign .......................................................................................................................................... 18
Valg af empiri .......................................................................................................................................... 19
Ekspertinterviews.................................................................................................................................... 20
Valg af teori ............................................................................................................................................. 21
Valg af case ............................................................................................................................................. 22
Validitet ................................................................................................................................................... 23
KAPITEL 3: DE MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF DEN ØKONOMISKE UDVIKLING ................................................. 24
Miljøets nuværende tilstand ....................................................................................................................... 24
Årsagerne til de tiltagende globale klima – og miljøproblemer................................................................. 31
Den menneskelige population ................................................................................................................ 31
Indkomstniveauet ................................................................................................................................... 32
Den teknologiske intensitet .................................................................................................................... 34
1
Diskussion ................................................................................................................................................... 37
KAPITEL 4: DE SAMFUNDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF DEN NUVÆRENDE ØKONOMISKE UDVIKLING ..................... 43
Opdeling i lav- og mellemindkomstlande og rige lande ............................................................................. 43
Afsnit 1: De samfundsmæssige konsekvenser for lav- og mellemindkomstlandene ................................. 46
[ A ] Udviklingsparadigme for lav- og mellemindkomstlandene ............................................................. 46
[ B ] Subsidier, toldbarrierer og kapitalflugt ........................................................................................... 48
[ C ] Deldiskussion .................................................................................................................................. 50
Afsnit 2: De samfundsmæssige konsekvenser af den økonomiske udvikling for de rige lande................. 53
[ A ] Materialisme og forbrugskultur ....................................................................................................... 54
[ B ] Ulighed ............................................................................................................................................. 55
[ C ] Manglende økonomisk stabilitet ..................................................................................................... 56
[ D ] Arbejdsløshed................................................................................................................................... 60
Afsnit 3: Diskussion ..................................................................................................................................... 64
KAPITEL 5: TEORIEN OM EN ØKONOMI I DYNAMISK LIGEVÆGT............................................................................... 69
Teorien bag en økonomi i dynamisk ligevægt består af fire kerneelementer: ........................................... 69
The Great Transition .................................................................................................................................... 70
Punkt 1: The Great Revaluing ................................................................................................................... 70
Punkt 2: The Great Redistribution ............................................................................................................ 71
Punkt 3: The Great Rebalancing............................................................................................................... 72
Punkt 4: The Great Localisation and Engagement ................................................................................... 73
Punkt 5: The Great Reskilling ................................................................................................................... 74
Punkt 6: The Great Economic Irrigation ................................................................................................... 75
Punkt 7: The Great Interdependence ....................................................................................................... 77
Managing without growth ........................................................................................................................... 77
Diskussion ................................................................................................................................................... 80
Kritikpunkt 1: Omstillingen vil føre til manglende innovation og teknologisk udvikling ........................ 80
Kritikpunkt 2: En økonomi i dynamisk ligevægt kan ikke fungere sammen med kapitalisme ................ 82
2
Kritikpunkt 3: En omstilling vil føre til stigende arbejdsløshed, fattigdom og lavere levestandard ...... 83
Kritikpunkt 4: En omstilling er for kompliceret og omkostningsfuld at gennemføre for et enkelt land . 83
Kritikpunkt 5: En økonomi i dynamisk ligevægt er hypotetisk ................................................................ 84
Kritikpunkt 6: En omstilling er en politisk umulighed ............................................................................. 85
Opsummering og konklusion ...................................................................................................................... 87
KAPITEL 6: DANMARK SOM CASE ........................................................................................................................ 90
Økonomi....................................................................................................................................................... 90
Regeringens 2020-plan ........................................................................................................................... 91
Miljø ......................................................................................................................................................... 93
Den danske økonomis miljømæssige rolle i et internationalt perspektiv ............................................. 94
De aktuelle politiske handlingsplaner.................................................................................................... 95
Samfund ...................................................................................................................................................... 98
Ulighed .................................................................................................................................................... 98
Økonomisk stabilitet ............................................................................................................................... 99
Arbejdsløshed ....................................................................................................................................... 100
Generel trivsel ....................................................................................................................................... 100
Diskussion ................................................................................................................................................. 102
KAPITEL 7: KONKRETE POLITISKE FORSLAG TIL OMSTILLINGEN AF DEN DANSKE ØKONOMI .................................... 109
Punkt 1: The Great Revaluing [ Danmark ] .................................................................................................. 109
Punkt 2: The Great redistribution [ Danmark ] ........................................................................................... 110
Punkt 3: The Great Rebalancing [ Danmark ] ............................................................................................. 111
Punkt 4: The Great Localisation and Engagement [ Danmark ] .................................................................. 112
Punkt 5: The Great Reskilling [ Danmark ].................................................................................................. 113
Punkt 6: The Great Economic Irrigation [ Danmark ] .................................................................................. 114
Punkt 7: The Great Interdependence [ Danmark ] ...................................................................................... 116
Diskussion ................................................................................................................................................. 117
3
KAPITEL 8: AFSLUTTENDE DISKUSSION.............................................................................................................. 122
Grundforudsætning 1: ................................................................................................................................ 123
Grundforudsætning 2: ............................................................................................................................... 124
Fire barrierer der forhindrer den nødvendige omstilling ......................................................................... 125
1.
Stiafhængighed ............................................................................................................................. 125
2.
Ideologi ......................................................................................................................................... 126
3.
Frygt for forandring ....................................................................................................................... 127
4.
Lobbyisme ..................................................................................................................................... 128
Fire løsningsmuligheder der kan bidrage til at igangsætte omstillingsprocessen ................................ 130
1.
Oplysning, kommunikation og debat ............................................................................................. 130
2.
Den polycentriske løsningsmodel ................................................................................................ 131
3.
Skabelsen af velfungerende prototyper ....................................................................................... 132
4.
Skabelsen af en fælles vision........................................................................................................ 133
KAPITEL 9: KONKLUSION .................................................................................................................................. 134
LITTERATURLISTE ............................................................................................................................................ 137
4
FORORD
Først og fremmest vil vi gerne rette en hjerteligt tak til vores mentor og vejleder, professor i økonomi Jesper
Jespersen der udover kyndig og grundig vejledning har bidraget med støtte, opbakning og god karma gennem
hele forløbet.
Derudover rettes der en speciel tak til de mennesker der har ofret deres værdifulde tid på at stille sig til
rådighed for vores interviews. Tak til:
•
Klima- Bygnings- og Energiminister Martin Lidegaard.
•
Formand for Folketinget og tidligere Finansminister Mogens Lykketoft.
•
Sekretariatsleder i det Økologiske Råd Christian Ege.
•
Forkvinden for Klimakommissionen og en af forskerne bag teorien om de ni planetare grænser
Katherine Richardson.
•
Professor i økologisk økonomi fra Aalborg Universitet Inge Røpke.
•
Journalist fra Information og forfatter til bogen, Den store omstilling, Jørgen Steen Nielsen
•
Miljø-økonom og chefkonsulent i Det Miljøøkonomiske Råd Poul Schou
•
Tidligere direktør i Dong Energy og nuværende formand for Copenhagen Cleantech Cluster Anders
Eldrup.
•
Videnschef i den grønne tænketank Concito og medlem af Natur- og landbrugskommissionen Torben
Chrintz
Afslutningsvis skal der rettes en varm tak til Uffe og Anette som med åbne arme har stillet deres varme hjem til
rådighed for vores arbejde.
God læselyst!
5
KAPITEL 1: PROBLEMFELT
De førende naturvidenskabelige forskere argumenterer for, at menneskeheden står overfor en lang række
økologiske udfordringer og på mange måder allerede har overskredet de planetare grænser. Forskerne
beskriver, at den nuværende udvikling risikerer at ødelægge det unikke miljø der blot har eksisteret de sidste
10.000 år, og som har givet menneskeheden muligheden for at dyrke landbrug og udvikle avancerede
samfund (Rockström et al. 2009).
”Omfanget, hastigheden og kompleksiteten af det 21. århundredes udfordringer antyder at tiltag der
er baseret på marginale ændringer af den nuværende retning for den menneskelige civilisation –
”lappeløsninger” – risikerer at medføre et kollaps for store befolkningsgrupper eller for dagens
globaliserede samfund som sådan” (Steffen et al. 2011: 14).
Det er bredt anerkendt at CO2 udledninger udgør et problem i denne forbindelse, men nyere forskning
identificerer ni planetare grænser som menneskeheden skal holde sig indenfor for at sikre at fremtidige
generationer kan nyde godt af et stabilt klima (Rockström et al. 2009: 1) . Flere af disse grænser er allerede
overskredet, denne problemstilling vil vi vende tilbage til i kapitel 3.
Vi vil argumentere for at den primære årsag til denne udvikling er det dominerende økonomiske
vækstparadigme. Der indebærer et overdrevent fokus på skabelsen af økonomisk vækst frem for at løse de
omfattende økologiske såvel som de sociale problemer verden står over for. Paradoksalt nok betragtes
økonomisk vækst som løsningen på de selvsamme problemer som væksten skaber (Victor 2008).
I disse år fremhæves begrebet “grøn vækst” ofte som løsningen på udfordringerne. Det indebærer at gøre
fremtidig vækst mere miljøvenlig, for på denne måde at afkoble forbrug af ressourcer og pres på miljøet fra
økonomisk vækst (Tim Jackson 2009: 67-86).
Forskning fra SERI (Sustainable Europe Research Institute) viser dog at selvom en vis relativ afkobling 1 er
opnået, steg det globale materialeforbrug i perioden 1980 til 2005 med 50 pct. (O´Neill et al. 2011: 51). Dette
viser tydeligt at der ikke er tegn på at absolut afkobling2 er muligt. Hvilket betyder at “grøn vækst” ikke er en
realistisk løsning. I kapitel 3 uddybes videre hvorfor grøn vækst er en utilstrækkelig løsning på de omfattende
klima- og miljøproblemer det globale samfund står overfor.
1
Relativ afkobling henviser til et fald i den økologiske intensitet pr. enhed ift. økonomisk output (Jackson 2009: 67).
Absolut afkobling refererer til at der samlet set anvendes færre ressourcer selvom økonomien samlet set vokser (Jackson 2009:
67).
2
6
Indenfor økonomisk teori er der flere økonomiske skoler og de to dominerende er neoklassisk teori og
keynesianisme. Begge skoler er fokuserede på at skabe økonomisk vækst, men er dybt uenige om metoderne
til opnåelsen af dette (Aitkenhead 2012). Trods de økonomiske skolers forskelle har de mange ligheder, og
derfor betegner vi dem begge som mainstream økonomi. Mainstream økonomi er generelt kendetegnet ved en
opfattelse af at miljøet og samfundet er underdele af økonomien (Pollitt et al. 2010). Dette skaber et snævert
fokus på økonomisk udvikling, og dermed også et manglende fokus på hvilke miljømæssige og
samfundsmæssige konsekvenser denne udvikling har haft og stadig har den dag i dag. Udover de alvorlige
miljømæssige konsekvenser har det nuværende vækstparadigme heller ikke formået at løse de globale
udfordringer ift. afskaffelse af fattigdom og reducering af global ulighed (Chang 2011 og Boyle & Simms 2009).
På trods af at den globale økonomi i dag er ca. 30 gange større end for omkring 100 år siden, har den
økonomisk vækst været mangelfuld i de fattigste lande (Steffen et al. 2011). Den økonomiske udvikling og helt
ekstraordinære vækstrater i Kina og Indien har ført til at mange mennesker er løftet ud af fattigdom
(Verdensbanken 2012a: 2-3). Men samtidig har den økonomiske vækst været stort set udeblivende i de
allerfattigste lande i de sidste 30 år:
“Over the last two hundred years, only a small number of countries have experienced high and
continuous rates of economic growth, and they have done so largely at the expense of the rest of the
world, which has remained almost stagnant in economic terms.” (O’Neill et al. 2010: 95).
Som ovenstående citat viser har den økonomiske vækst været forbeholdt de få og resultatet af denne
udvikling er at den globale ulighed i dag er højere end på noget andet tidspunkt i historien (Boyle & Simms
2009: 4). Selvsamme udvikling er i høj grad en konsekvens af at mainstream økonomisk teori har domineret
den internationale politiske dagsorden særligt gennem IMF, Verdensbanken og WTO. Siden 1980’erne har
neoklassisk økonomisk teori været den primære drivkraft for forandringer i den globale økonomi. Der har
været en udbredt tro på at opskriften på økonomisk succes var et frit marked og en relativ lille rolle til staten
(Chang 2011, Stiglitz 2006, Stiglitz 2009). Samtidig har de rige lande støttet og beskyttet egne industrier,
hvilket har skabt et unfair internationalt handelssystem der favoriserer de rige lande (Chang 2011 og Boyle &
Simms 2009).
Paradoksalt nok, på trods af den voldsomme velstandsstigning, lider de rige lande stadig under en lang række
samfundsmæssige problemer. Dette understreges af målinger der viser at i størstedelen af de mest udviklede
økonomier er tilfredsheden med tilværelsen mere eller mindre uændret over flere årtier (Jackson 2009: 40). Vi
vælger at beskrive fire primære årsager til dette:
7
1.
Materialisme og forbrugskultur; der fører til at individer konstant er jagt efter materiel
tilfredsstillelse og alligevel føler at de aldrig har nok (Layard 2005 og Jackson 2009: 87-102).
2.
Ulighed; ny forskning viser at ulighed skaber og forstærker en lang række social og
sundhedsmæssige problemer (Wilkinson & Pickett 2010).
3.
Manglende økonomisk stabilitet; den globale økonomis indbyggede ustabilitet forårsager kriser
der skaber utryghed og påvirker menneskelig trivsel negativt (Pauly 2008: 250-251 og Boyle & Simms
2009: 83).
4.
Arbejdsløshed; Det økonomiske system formår ikke at fordele arbejdet hensigtsmæssigt. Resultatet
er at mange er arbejdsløse og andre arbejder alt for meget (Spratt et al. 2010: 42 og O’Neill et al.
2010: 80-86).
Der er altså noget der tyder på at den nuværende økonomiske udvikling hverken formår at sikre en
miljømæssig bæredygtig udvikling eller at sikre menneskelig trivsel. Hvad er det så der fastholder os i
troen på vækstparadigmet?
Først og fremmest er det troen på at en voksende økonomi er ensbetydende med samfundsmæssig fremgang
(Sedlacek 2011: 235). Der er generelt bred politisk enighed om at økonomisk vækst er en absolut
nødvendighed, og en overbevisning om at manglende vækst vil medføre stigende arbejdsløshed, fattigdom,
lavere levestandard og øget gæld. Dette er isoleret set rigtigt, for der er nogle indlejrede selvforstærkende
dynamikker i det økonomiske system der gør manglende vækst til en no-growth disaster (Victor 2008). Tim
Jackson beskriver at for at virksomheder kan forblive konkurrencedygtige har de brug for årlige
produktivitetsstigninger. Disse medfører at der bliver brug for færre hænder til den samme mængde arbejde,
da produktiviteten er steget. Derfor er der behov for ny økonomisk vækst for at sikre beskæftigelse, hvilket
igen nødvendiggør produktivitetsstigninger (Jackson 2009). Sådan kører vækstmotoren derudaf og det kan
være vanskeligt at bremse den (Røpke 2011). Som Danmarks finansminister Bjarne Corydon beskriver:
“Vækst er forudsætningen for, at vi kan skabe flere job. Hvis ikke der var vækst, ville
virksomhederne jo være nødt til at fyre medarbejdere, hver gang produktiviteten steg. Vi er også
nødt til at skabe vækst for at have penge til at undervise vores børn, pleje vores ældre og behandle
de syge.” Finansminister Bjarne Corydon (Dagbladet Information 2012)
Et studie af finske politikere og beslutningstagere afslører en begyndende frustration over vækstens skadelige
virkninger. Samtidig havde de svært ved at se bæredygtige alternativer til den nuværende økonomiske
udvikling (Berg & Hukkinen 2011). Rundt omkring i Europa, særligt i Grækenland, Spanien, Italien og Portugal
ses de voldsomme følgevirkninger af mangel på vækst og stigende offentlig gæld (Hansen & Gjerding 2012).
8
Dette er med til at fastholde troen på vækstens nødvendighed. På den anden side er der et stigende antal
mennesker der spørger: Eksisterer der ikke et troværdigt alternativ?
Der findes en tredje økonomiske skole3 der dog er relativt ukendt, da den i mange år har haft svære vilkår mod
de etablerede skoler, herunder særligt den neoklassiske. Den tredje skole hedder økologisk økonomi og
opfatter, i modsætning til mainstream økonomi, miljøet som udgangspunkt for den menneskelige civilisation og dermed også som grundlaget for økonomisk aktivitet (Daly 1997). En af ophavsmændene til den
økologiske økonomi, Herman Daly, skabte begrebet dynamisk ligevægtsøkonomi. Vi vælger dog at anvende
betegnelsen; teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt (se kapitel 2). Teorien indeholder fire
grundprincipper: (1) bæredygtig størrelse af økonomien, (2) retfærdig fordeling og (3) effektiv allokering af
ressourcer samt (4) fokus på høj livskvalitet (O’Neill et al. 2010: 10). Den britiske tænketank New Economics
Foundation (nef4) har udarbejdet en rapport om hvordan Storbritanniens økonomi kan påbegynde omstillingen
hen imod en tilstand af dynamisk ligevægt. Planen hedder The Great Transition (TGT) og blev udgivet i
2009. Den består af syv punkter der gensidigt understøtter hinanden.
Dette speciale undersøger, inspireret af TGT, hvordan Danmarks økonomi kan omstilles til at være
miljømæssig bæredygtig og i højere grad sikre menneskelig trivsel. Den nuværende udvikling i Danmark kan
ikke på nogen måde betegnes som miljømæssigt bæredygtig, fordi der udledes alt for meget CO 2 pr.
indbygger, og fordi Danmark har et af verdens største økologiske fodaftryk pr. indbygger (Færgeman 2012: 39
og Grooten et al 2012:43). Det skal dog nævnes at den nuværende regering har fået forhandlet verdens mest
ambitiøse energiaftale på plads [Richardson interview: 9], nedsat en natur- og landbrugskommission og har
planer om at vedtage en langsigtet klimalov. Dette er positive tegn på bevægelse i den rigtige retning, men
langtfra tilstrækkeligt problemernes omfang taget i betragtning (se kapitel 6).
Danmark er på mange måder et særdeles velfungerende velfærdssamfund, med en høj grad af lighed og et
solidt sikkerhedsnet. På den anden side er uligheden og arbejdsløsheden stigende, samtidig med at den
økonomiske krise har skabt utryghed i befolkning. Derudover er der tegn på sprækker i det idylliske billede der
ofte tegnes af danskerne som verdens lykkeligste folkefærd (Jørgensen 2012) (se kapitel 6).
Vi mener at der er et akut behov for et økonomisk paradigmeskift der bryder med mainstream økonomisk
tankegang. Derfor præsenterer vi en række konkrete forslag til politisk handling der kan igangsætte
omstillingen af dansk økonomi hen imod en økonomi i dynamisk ligevægt. Vi argumenterer for at dette kan
realiseres uden negative konsekvenser for nationaløkonomien. Desuden vises det at en omstilling vil medføre
3
4
Der findes andre som økonomiske skoler som økologisk socialisme, marxisme mv.(Smith 2010).
New Economics Foundation betegner sig selv som nef, hvilket vi af denne årsag vælger også at gøre.
9
at den økonomiske udvikling i Danmark vil blive miljømæssigt bæredygtig og i højere grad sikrer menneskelig
trivsel. Afslutningsvis diskuteres det hvilke barrierer der fungerer som forhindringer for at omstille dansk
økonomi, samt hvordan det er muligt at overkomme disse (se kapitel 7 og 8).
Vi tror på at hvis denne omstilling lykkes, vil det ikke blot gøre Danmark til et bedre land at leve i, det vil også
have potentiale til at inspirere omverdenen til at igangsætte lignende reformer. Dette kan hjælpe til den
nødvendige omstilling af den globale økonomi for at løse de omfattende udfordringer verdenssamfundet står
over for.
Problemformulering:
Hvorvidt formår den nuværende økonomiske udvikling at sikre en miljømæssig bæredygtig
udvikling, og medvirke til at sikre menneskelig trivsel? Hvorvidt kan teorien om en økonomi i
dynamisk ligevægt bedre sikre ovenstående målsætninger, og hvilke konkrete politiske tiltag kan
der igangsættes i Danmark for at påbegynde omstillingen hen imod en økonomi i dynamisk
ligevægt?
10
KAPITEL 2: METODE OG VIDENSKABSTEORI
Dette kapitel har til hensigt at beskrive vores videnskabsteoretiske udgangspunkt samt forklare den metodiske
fremgangsmåde. Først præsenteres vores ontologiske overvejelser der inkluderer en introduktion til forskellige
økonomiske skoler, og hvordan vi placerer os i forhold til disse. Dernæst diskuteres under afsnittet
epistemologi hvordan videnskaben er en konstruktion, og i forlængelse af dette vigtigheden af at teorien
passer til virkeligheden. Senere følger en redegørelse for vores metodiske fremgangsmåde, valg af teori og
empiri samt en kort vurdering af gyldigheden af konklusionerne i dette projekt.
Normalt vælger man i projekter at bekende sig til et specifikt videnskabsteoretisk paradigme. Det vil vi afholde
os fra. I stedet beskriver vi vores ontologiske og epistemologiske overvejelser relateret til vores genstandsfelt,
og i denne forbindelse hvilken økonomisk skole vi bekender os til.
Ontologiske overvejelser
Ontologi omhandler hvad virkeligheden er, og hvordan den kategoriseres. Vores speciale beskæftiger sig
primært med feltet økonomi, men vores ontologiske udgangspunkt er at økonomien er forankret i samfundet
og miljøet. Derfor mener vi at det er nødvendigt at undersøge samspillet mellem økonomi, samfund og miljø.
Samtidig mener vi at økonomiens overordnede mål bør være at sikre at den økonomiske udvikling er
miljømæssigt bæredygtig samt sørge for menneskelig trivsel.
Vi bekender os til den økonomiske skole økologisk økonomi fordi vi mener den har det bedste udgangspunkt
for at sikre ovennævnte målsætninger. Dette er en central pointe i specialet, og vi vil derfor ofte komme tilbage
til det.
Økologisk økonomi som disciplin opstod i forbindelse med et øget fokus på miljø, naturressourcer og
økosystemer i forbindelse med stigende befolkningstilvækst og ressourcemangel i 1960erne og frem. De
primære ophavsmænd til økologisk økonomi er Nicholas Georgescu-Roegen, Herman Daly, Robert Costanza
og Joan Martinez-Alier (Røpke 2004). Økologisk økonomi er baseret på en erkendelse af at økonomien er et
delsystem af miljøet, og at det derfor er nødvendigt at inkorporere teoretiske retninger som økologisk,
systemteori og termodynamik for at kunne beskrive økonomi fyldestgørende. På denne måde beskæftiger
økologisk økonomi sig med sammenhænge mellem økonomiske systemer og økologiske systemer i bredeste
forstand (Costanza 1989). Desuden anerkender økologisk økonomi at økonomi er en del af det politiske og
sociale rum, hvilket har resulteret i at et bredere udsnit af samfundsvidenskaberne er naturlige dele af den
økologiske økonomis teoretiske område. Økologisk økonomi har altså en tværfaglig tilgang og favner således
naturvidenskab, økonomi og andre samfundsvidenskaber i et helhedssyn på økonomien (Røpke 2004).
11
Vores ontologiske udgangspunkt er centralt i vores speciale, fordi vi i kraft af vores valg inddrager en
helhedsorienteret tilgang hvor vi kombinerer forskellige videnskabelige discipliner, og har et bevidst og tydeligt
fokus på mennesker og miljø. Vores valg placerer os desuden inden for en bredere debat mellem forskellige
økonomiske skoler, her mener vi specifikt neoklassisk økonomi, keynesiansk økonomi og økologisk økonomi 5.
Generelt forholder vi os kritisk til de to førstnævnte og betegner disse samlet som mainstream økonomi i dette
speciale.
For at tydeliggøre forskelle og ligheder mellem de to skoler, vil vi her kort præsentere dem og efterfølgende
beskrive det historiske samspil mellem de to økonomiske retninger.
Neoklassisk teori
Neoklassiske teori er en videreudvikling af den klassiske økonomis tankegang og et forsøg på at etablere
økonomi som en abstrakt videnskabelig matematisk videnskab, hævet over de mere pragmatiske
helhedsovervejelser som prægede den klassiske økonomi (Pollitt et al. 2010). Retningen opstod omkring 1870
og nogle af grundlæggerne af skolen var Leon Walras og Wilfred Pareto mens Milton Friedman har haft en
enorm indflydelse på den senere udvikling af den neoklassiske teori.
Den neoklassiske teori benytter sig af en hypotetisk deduktiv metodologi der introducerer og tester en række
antagelser (Jespersen 2009a). Vi vil vende tilbage til metodologien lidt senere. Økonomisk rationalitet og
fuldkommen konkurrence på perfekte markeder er væsentlige antagelser inden for neoklassisk teori. Dette
indebærer adgang til alle nødvendige markedsinformationer og fuld forudseenhed i forhold til nutidig og
fremtidig økonomisk udvikling. Desuden antages det at de økonomiske agenter stræber efter størst mulig
egennytte og gør dette ud fra teoriens antagelser om rationalitet (Jespersen 2009b).
Teorien er inspireret af naturvidenskaben i forsøget på at finde matematiske lovmæssigheder der beskriver
økonomien, såsom teorien om den generelle ligevægtsmodel. Der hævder at økonomien automatisk, på lang
sigt, vil finde balance i et ekvilibrium mellem udbud og efterspørgsel (Jespersen 2009a: 3-4).
I neoklassisk økonomi er miljøet reduceret til et undersystem af økonomien, og det antages, at det er en kilde
til ubegrænsede ressourcer og derfor ikke noget som kræver særlig opmærksomhed (Pollitt et al. 2010).
Senere er miljøøkonomien udviklet som en gren af neoklassiske økonomi. Her forsøges med de neoklassiske
redskaber at inddrage miljøet i ligningerne. Dette gøres blandt andet ved at prissætte økosystemydelser og
gennemføre cost-benefit analyser (Jespersen 1998).
5
Vi undlader at gå i detaljer med andre skoler.
12
Keynesiansk økonomisk teori
Denne økonomiske skole er startet af John Maynard Keynes i 1930erne som et alternativ til den neoklassiske
teori. Hans økonomiske teori har et stærkt fokus på efterspørgslen der anses som værende en drivende kraft i
økonomien, hvilket er i modsætning til neoklassisk økonomis fokus på udbud. Keynes ide er at det er muligt at
stimulere efterspørgslen for at sætte gang i produktionen, hvilket vil give udslag i forøget indkomst og dermed
købekraft. Keynes var en tilhænger af statslig økonomisk styring, fordi han anså markedsøkonomi som
værende ustabil på trods af dens effektivitet. Han mente ikke at markederne i sig selv er i stand til at skabe
fuld beskæftigelse, og at det derfor er nødvendigt at intervenere på markederne gennem offentlig regulering,
investering og fordeling (Jespersen 2009b). I krisetider skal staten derfor spille en aktiv rolle ved at igangsætte
forbrug, og i opgangstider skal staten sænke sit forbrug for at undgå overophedning af økonomien, og
samtidig spare penge op til fremtidens kriser. Desuden er Keynesianismen fortaler for en højere grad af
regulering af den finansielle sektor end den neoklassiske økonomi (Jespersen 2009a).
Keynesianismen tildeler som neoklassikerne, heller ikke miljøet en afgørende rolle. Prominente nulevende
keynesianere som Joseph Stiglitz, Paul Krugman og Ha-Joon Chang fokuserer primært på at optimere
økonomien til menneskers behov. De har mindre blik for problematikkerne omkring fortsat økonomisk vækst,
(jf. problemfelt og se kapitel 3) (Stiglitz 20010 og Chang 2011).
Det historiske samspil mellem neoklassisk økonomi og keynesianisme
Nyere økonomiske tankegang startede i 1800-tallet som klassisk økonomi der gradvist blev afløst af den
neoklassiske økonomi. Den neoklassiske økonomi blev stærkt udfordret under den depression i 1930’erne,
fordi den hverken havde formået at forudsige krisen eller kunne komme med effektive løsninger på de
økonomiske udfordringer. Som et alternativ opstod keynesianismen der tillagde staten en langt større rolle i at
styre den økonomiske udvikling. Keynesianismen var centralt medvirkende til at løse krisen, fordi den satte
fokus på at staten skulle medvirke til at regulere udbud og efterspørgsel i forhold til konjunktursvingninger. I
tiden op til 1970erne spillede keynesianismen en væsentlig rolle i den måde de fleste kapitalistiske lande
indrettede deres økonomi på, blandt andet var den afgørende for skabelsen af velfærdsstaten. Det skal dog
understreges at den førte økonomiske politik var et samspil af både keynesianismen og elementer af den
neoklassiske økonomi, denne sammenblanding blev kaldt The Keynesian consensus (Boyle & Simms 2009
og Jespersen 2009b).
Da oliekrisen ramte i 1973, blev der rettet en stærk kritik af keynesianismen, der lød på at staten var blevet for
stor og hæmmede den økonomiske udvikling fordi den begrænsede de frie markedskræfter. Anført af den
amerikanske økonom Milton Friedman fik neo-klassisk teori nyt liv i kraft af en ny skole indenfor teorien, der
13
blev kaldt monetarisme. Den neo-klassiske økonomi blev den dominerende økonomiske teori i 1980erne,
særligt i kraft af et neoliberalt skift i international politik personificeret ved Margareth Thatcher i Storbritannien
og Ronald Reagan i USA. Igennem den internationale valutafond (IMF) og verdensbanken satte den
neoklassiske økonomi et tydeligt præg på den økonomiske udvikling på globalt niveau, hvilket førte til at en
lang række udviklingslande blev tvunget til at gennemføre omfattende reformer for at modtage nye lån eller
omlægge gamle (Saad-Filho 2010 og Kaletsky 2011).
Udviklingen fra 1970erne op til i dag har været præget af et samspil mellem keynesianismen og den neoklassiske økonomiske teori. Keynesianismen har fortsat med at bidrage til skabelsen og opretholdelsen af de
moderne velfærdsstater, og har desuden været brugt som redskab til at løse økonomiske kriser ved at øge det
offentlige forbrug. Keynesianismens tese om at sænke offentligt forbrug i opgangstider er dog ikke blevet fulgt,
hvilket har været medvirkende til at skabe den nuværende omfattende gældskrise (Sedlacek 2012: 246-48).
Den neo-klassiske økonomiske teori har især påvirket udviklingen i den globale økonomi på følgende
områder; i form af deregulering af særligt den finansielle sektor, hvilket har medført en kraftig vækst i
størrelsen af den finansielle sektor, og givet finansielle aktører en enorm indflydelse. Liberalisering af den
globale økonomi, har medført at til dels arbejdskraft og især kapital kan bevæge sig relativt frit over grænser.
Privatisering af statslige virksomheder og ressourcer har medført at statens rolle er blevet relativt svækket i
forhold til aktører i den private sektor som store multinationale selskaber. Den neo-klassiske økonomi har på
denne måde bidraget til den igangværende globaliseringsprocess, en udvikling der på flere områder har
indskrænket den enkelte stats mulighed for at være selvbestemmende i forhold til hvordan den nationale
økonomi indrettes (Saad-Filho 2010 og Chang 2011).
I dag er der altså to centrale økonomiske skoler, keynesianismen og den neo-klassiske, hvor repræsentanter
fra de to skoler debatterer hvilke løsningsmodeller der er mest optimale i forhold til at løse den nuværende
økonomiske krise. Vi anerkender forskellene mellem de to skoler, men betragter dem begge som en del af det
vi kalder mainstream økonomisk tankegang. Det skal dog understreges at den neo-klassiske økonomi er den
klart mest dominerende i dag.
14
Kritik af mainstream økonomi
På trods flere centrale forskelle deler de to økonomiske skoler et stærkt ønske om at fremme økonomisk
vækst, der er det centrale mål for økonomisk politik og på mange måder sidestilles med fremgang (Sedlacek
2012: 248). Den tjekkiske økonom Tomas Sedlacek beskriver i sin bog Economics of good and evil,
hvordan mainstream økonomi forstår fremskridt og udvikling;
“Originally a religious idea of progress has become secularized into a technical belief that science
can save us and that riches can not only make us happy (personal, individualistic heaven on earth),
but also make society, as such, better off (general heaven on earth).” (Sedlacek 2012: 235).
Ønsket om konstant vækst i økonomien udsprang af den økonomiske og samfundsmæssige situation i 1800tallet hvor den teknologiske udvikling muliggjorde en øget produktion og dermed større rigdom (Jespersen
2009b). På dette tidspunkt i historien var økonomisk vækst altafgørende for at kunne forbedre levevilkårene
for store befolkningsgrupper (dog primært i vesten). Økonomisk vækst har været essentielt for at drive den
samfundsmæssige udvikling og har sørget for at mange mennesker i dag lever i samfund med højere
levestandarder end på noget andet tidspunkt i historien. Der er således gode grunde til at de økonomiske
skoler traditionelt set har fokuseret på vækst i økonomien. Men som beskrevet i problemfeltet er der i dag
væsentlige problemer forbundet med vækst-paradigmet. På den ene side står vi overfor en lang række klimaog miljømæssige udfordringer relateret til den fortsatte befolkningstilvækst, den globale økonomis omfang og
selve måden ressourcer udnyttes på. På den anden side har det økonomiske system svigtet i at levere den
ønskede økonomiske vækst i lav- og mellemindkomst-landene hvor der er allermest brug for den i forhold til at
udrydde fattigdom og sult. Desuden er der en del tegn på at vækst-paradigmet ikke leverer den forventede
samfundsmæssige fremgang i de rige lande i forhold til stigende menneskelig trivsel (se kapitel 3 og 4).
På trods af de omfattende udfordringer for verdenssamfundet fortsætter repræsentanter for de to økonomiske
skoler primært at fokusere på hvordan man bedst muligt kan sikre høj økonomisk vækst. Mainstream økonomi
er generelt kendetegnet ved en opfattelse af at miljøet og samfundet er underdele af økonomien. Denne
grundantagelse skaber et snævert fokus på økonomisk udvikling, og dermed også manglende fokus på hvilke
miljømæssige og samfundsmæssige konsekvenser denne udvikling har haft og stadig har den dag i dag.
Miljø- og samfundsmæssige problemer betragtes ofte som markedsfejl eller eksternaliteter der kan løses
gennem isolerede tiltag. Fx mener chefkonsulent Poul Schou fra det Økonomiske Råd at klimaproblemerne er
en markedsfejl der bedst løses gennem et velfungerende kvotesystem eller anden prisregulering, gennemført
af hvad han kalder “verdensregeringen” [Schou interview: 9, 23].
15
Det normative aspekt af økonomi
Tomas Sedlacek fremhæver at man i tidligere tider har haft en opfattelse af at der lå nogle normative
opfattelser i økonomi, og at det var nødvendigt at tage stilling til hvilken samfundsudvikling der er ønskværdig.
Sedlacek argumenterer for at den nuværende dominerende mainstream økonomi, og her mener han særligt
neoklassisk økonomi, begår en fejl ved at påstå at være værdineutral. Han beskriver mainstream økonomi
som værende “wanna-be value-free, zero-moral, positivistic, and descriptive-looking economics”
(Sedlacek 2012: 323). Sedlacek er dybt kritisk over for denne tilgang fordi han mener at det er uundgåeligt at
tage normative valg i forbindelse med indretningen af økonomien. Fx er en fundamental del af vores
økonomiske videnskab baseret på normative vurderinger om at ting som lidelse, ineffektivitet, fattigdom,
uvidenhed, social ulighed etc. er dårligdomme, og at de bør elimineres (Sedlacek 2012: 251).
En anden normativ vurdering, der er særligt relevant for mainstream økonomi, er forestillingen om at det er
hensigtsmæssigt med vedvarende forøgelser af efterspørgslen, og at løsningen er at øge udbuddet. Sedlacek
beskriver at der i tidligere tider, specielt hos de græske stoikere, har været en opfattelse af at hvis der var et
misforhold mellem efterspørgsel og udbud, så skulle man begrænse efterspørgslen så den passede til det
eksisterende udbud. Denne problemstilling er særdeles relevant i dag, og det er væsentligt at vi erkender at
der er andre løsninger end altid blot at øge udbuddet (Sedlacek 2012: 222). Ifølge Sedlacek vil økonomisk
politik der udelukkende følger materielle mål, som at maksimere BNP, altid nødvendigvis løbe ind i gæld.
Dette er grunden til de store gældsproblemer vi befinder os i i dag. Desuden indebærer det en stor risiko for
fremtiden, i tilfælde af yderligere gældsætning vil en ny krise medføre uoverskuelige konsekvenser (Sedlacek
2012: 231-248+321). Samtidigt mener Sedlacek at vi skal vende tilbage til mange af de principper der
kendetegnede fortidens økonomiske tankegang, som fx mådehold og fokus på hvordan økonomien kan tage
hånd om menneskers behov (Sedlacek 2012).
Vi er meget enige i Sedlaceks argumenter om at der nødvendigvis er et normativt aspekt i økonomi, og at det
er væsentligt at tale åbent om dette i stedet for at benægte at det eksisterer. Af denne grund introducerer vi
vores eget normative fundament som er baseret på at en økonomi skal leve op til to grundforudsætninger, for
at den økonomiske udvikling kan betegnes som værende hensigtsmæssig.
1: Den økonomiske udvikling skal være miljømæssigt bæredygtig.
2: Den økonomiske udvikling skal sørge for menneskelig trivsel.
Årsagen til at vi vælger den første grundforudsætning er, at vi mener at fremtidige generationer skal have
muligheden for at leve i et forholdsvist stabilt klima, og derfor skal udviklingen være miljømæssig bæredygtig.
Definitionen af bæredygtighed mener vi skal baseres på den nyeste og bedste naturvidenskabelige forskning.
16
Valget af den anden grundforudsætning er baseret på at vi mener at økonomien skal skabe forudsætninger for
at alle mennesker kan leve tilfredsstillende liv. Vurderingen af hvad der skal til for at mennesker trives bør
baseres på nyere sociologisk og psykologisk forskning om hvad der skal til for at leve et tilfredsstillende liv.
Epistemologiske overvejelser
Epistemologi omhandler hvordan viden tilegnes. Vores epistemologiske udgangspunkt er at videnskab er en
konstruktion. Vi ønsker at udfordre den dominerende økonomiske diskurs og undersøge hvorvidt teorien
passer til virkeligheden. Denne tilgang, mener vi, er vital for at undgå at sidde fast i forældede antagelser om
hvordan verden fungerer og dermed obstruere for nyskabelse og nytænkning.
Sedlacek beskriver at siden Descartes er matematik og mekanik blevet opfattet som personificeringen af
fornuft og rationalitet og desuden som den perfekte sandhed. Matematik er blevet det sprog som vi skal bruge,
hvis vi vil udtrykke den videnskabelige sandhed, model eller et princip. Dette fører uheldigvis til at modellerne
ofte skabes på en sådan måde at de stemmer overens med matematikken, frem for at de bliver udviklet for at
beskrive virkeligheden (Sedlacek 2012: 290). Sedlacek fremhæver at matematik dybest set er en menneskelig
konstruktion og ikke eksisterer i virkeligheden. Han argumenterer for at mainstream økonomi kun har to mulige
forbindelser til virkeligheden. Den første er antagelsesmekanismen, og den anden er den empiriske test af
modellernes resultater. Problemet er blot at modellen ofte ikke har realistiske antagelser, og at dens resultater
ofte ikke stemmer overens med virkeligheden. Hvis matematikken ikke er baseret på virkeligheden har den en
tendens til at lede os på vildspor (Sedlacek 2012: 292-293). I det hele taget er det vigtigt at være bevidst om at
økonomi er en samfundsvidenskab, og ikke som mainstream økonomi nogle gange foregiver at være en
naturvidenskab der kan give eksakte svar (Sedlacek 2012: 296):
“Unfortunately the expectations from the lay public are different. With their thick books, equations,
derivations, Nobel prizes, and degrees from prestigious universities, economist must, so the belief
goes, be able to say when an economic crisis will end and which means - which medicines - to use
so that it ends as quickly as possible. But this is a big mistake.” (Sedlacek 2012: 296).
På denne måde får de to dominerende mainstream økonomiske skoler en afgørende indflydelse på den måde
nutidens samfund udvikler sig på. Sedlacek fremhæver at modeller skal kunne testes på virkeligheden, og hvis
de ikke passer bør vi frigøre os fra de gamle modeller og turde tænke helt nyt (Sedlacek 2012: 304). I denne
sammenhæng er det normative fundament også væsentligt i forhold til at diskutere om den udvikling den
økonomiske teori fremmer, er den ønskede samfundsmæssige udvikling. Vi mener, som sagt, at økologisk
økonomi har det største potentiale for at opfylde grundforudsætningerne, og vil søge at argumentere for dette
gennem specialet.
17
Metode
I dette speciale gør vi brug af en mixed methods-tilgang. Mixed methods kombinerer kvantitativ og kvalitativ
metode og søger at anvende det bedste fra begge tilgange, og kombinere dem til at kunne beskrive
virkeligheden endnu mere præcist og nuanceret (Lieberman 2005 og Johnson et al 2007: 123). Denne tilgang
stemmer godt overens med økologisk økonomi, der som sagt har en tværfaglig tilgang, og studerer samspillet
mellem økonomi, miljø og samfund.
Mixed methods tillader os på den ene side at teste teori, som man ofte gør i kvantitativ metode. Dette gør vi
ved at vurdere om mainstream økonomisk teori lever op til de to opstillede grundforudsætninger. På den
anden side tillader vores metodiske tilgang os at udforske specifikke emner i dybden, som man ofte gør i
kvalitativ metode (Teddlie & Tashokkori 2009: 33). Dette gør vi ift. at studere Danmark som case, og forsøge
at beskrive hvilke specifikke tiltag Danmark kan foretage sig for at påbegynde en omstilling hen imod en
økonomi i dynamisk ligevægt. Mixed methods er en pragmatisk tilgang, hvor man åbent erkender at værdier
spiller en rolle i forskning, og åbent beskriver sine egne værdier og arbejder ud fra disse (Teddlie & Tashokkori
2009: 90).
Projektdesign
Efter metodeafsnittet begynder kapitel 3 der vil undersøge om den nuværende økonomiske udvikling formår at
leve op til den første grundforudsætning, om at den skal være miljømæssigt bæredygtig. Efterfølgende
beskæftiger kapitel 4 sig med spørgsmålet om hvorvidt den økonomiske udvikling formår at leve op til den
anden grundforudsætning, om at den skal sørge for menneskelig trivsel. På denne måde evalueres hvorvidt
den nuværende økonomiske udvikling kan levere det som vi betragter som selve formålet med økonomien.
Dette gøres ved at undersøge globale sammenhænge, da både miljø, økonomi og samfund er så dybt
forbundne at det ikke giver mening at betragte dem adskilt. Det betyder at vi arbejder med en global skala, og
på denne måde med et stort kvantitativt materiale. Vi viser at den nuværende økonomiske udvikling ikke kan
opfylde de to grundforudsætninger, og mainstream økonomisk teori bærer en betydelig del af ansvaret for
dette. Vi argumenterer derfor for et økonomisk paradigmeskift.
I kapitel 5 beskriver vi teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt som vi mener er en økonomisk teori der har
bedre muligheder for at opfylde de to grundforudsætninger. Efter beskrivelsen af teorien diskuterer vi de
forskellige kritikpunkter der bliver fremført mod teorien. Til sidst argumenteres der for at en økonomi i
dynamisk ligevægt bedre vil være i stand til at leve op til de to grundforudsætninger. På denne måde afsluttes
den kvantitative del, og specialet går videre til en mere kvalitativ del der beskæftiger sig med et enkelt land:
Danmark.
18
I kapitel 6 introducerer vi Danmark som case. Her beskriver vi Danmarks økonomiske, miljømæssige og
samfundsmæssige situation ift. om Danmarks nuværende økonomiske udvikling opfylder de to
grundforudsætninger. Undersøgelsen viser at den økonomiske udvikling i Danmark ikke kan siges at opfylde
de to grundforudsætninger. Derfor argumenterer vi for et økonomisk paradigmeskift i dansk økonomi.
I kapitel 7 præsenteres konkrete politiske forslag til hvordan Danmark kan påbegynde omstillingen hen imod
en økonomi i dynamisk ligevægt. Der diskuteres desuden hvilke nationaløkonomiske konsekvenser en
implementering af forslagene vil have.
I kapitel 8 diskuteres det hvorvidt forslagene der præsenteres i kapitel 7 har et større potentiale for at opfylde
de to grundforudsætninger. Efterfølgende diskuteres det hvilke barrierer der modarbejder omstillingen af den
danske økonomi. Til sidst fremføres forskellige løsningsforslag til hvordan selvsamme barrierer kan
overkommes, så Danmark kan blive et foregangsland i den nødvendige omstilling af den globale økonomi.
I kapitel 9 afsluttes specialet med en konklusion.
Valg af empiri
Dette projekt trækker på en lang række kvalitative og kvantitative kilder for mest optimalt at forklare de
komplicerede sammenhænge mellem økonomi, samfund og miljø, som specialet omhandler. I forhold til at
beskrive hvad en miljømæssig bæredygtig udvikling indebærer trækkes på et internationalt netværk af førende
klima – og miljøforskere der har udarbejdet en teori om ni planetare grænser, som har vundet stor international
anerkendelse.
”Altså man kan ikke komme til en miljøkonference uden at den [teorien] på en eller anden måde
dukker op. Så den har virkelig haft stor gennemslagskraft” [Røpke interview: 1].
Eksempelvis arbejdede EU på at få konceptet om planetare grænser ind i slutdokumentet til klimatopmødet i
Rio 2012, hvilket dog blev forhindret af USA og G-77 gruppen af udviklingslande [Richardson interview: 1]. Vi
supplerer naturligvis denne forskning med andre kilder for på denne måde at forsøge at præsentere og
anvende den bedste og nyeste naturvidenskabelige forskning på området.
For at beskrive de samfundsmæssige og økonomiske sammenhænge benyttes en lang række bøger,
forskningsartikler, rapporter, udgivelser og avisartikler. Disse kilder understøttes af 9 ekspertinterviews.
19
Ekspertinterviews
Vi har gennemført ekspertinterviews med:
• Klima- Bygnings- og Energiminister Martin Lidegaard.
• Formand for Folketinget og tidligere Finansminister Mogens Lykketoft.
• Sekretariatsleder i det Økologiske Råd Christian Ege.
• Forkvinden for Klimakommissionen og en af forskerne bag teorien om de ni planetare grænser
Katherine Richardson.
• Professor i økologisk økonomi fra Aalborg Universitet Inge Røpke.
• Journalist fra Information og forfatter til bogen, Den store omstilling, Jørgen Steen Nielsen
• Miljø-økonom og chefkonsulent i Det Miljøøkonomiske Råd Poul Schou
• Tidligere direktør i Dong Energy og nuværende formand for Copenhagen Cleantech Cluster
Anders Eldrup.
• Videnschef i den grønne tænketank Concito og medlem af Natur- og landbrugskommissionen
Torben Chrintz (telefoninterview).
Disse interviews er blevet foretaget løbende gennem processen og har bidraget med megen forskellig
essentiel viden vi har brugt til at forstå vores problemfelt langt dybere end vi ellers havde kunnet. I juni
interviewede vi Inge Røpke, Poul Schou, Katherine Richardson, Martin Lidegaard og Mogens Lykketoft. I
perioden fra juli til oktober interviewede vi Jørgen Steen Nielsen, Christian Ege, Anders Eldrup og Torben
Chrintz.
Ved alle vores interviews fremsendte vi et par dage før en interviewguide, som respondenten var velkommen
til at læse. Interviewguiden var semistruktureret, og vi gav i selve interviewet rig plads til at respondenten
kunne komme med anden relevant viden vi ikke havde spurgt ind til. Vi lavede en helt ny interviewguide til
hver respondent da de har forskellige baggrunde og er eksperter på forskellige områder. De enkelte interviews
gav særdeles relevant viden som vi brugte til at skræddersy den næste interviewguide efter den nye
information. Det betød at vi kunne spørge en del respondenter om forskellige udsagn tidligere interviews
havde givet, og på denne måde har vi til tider formået at beskrive holdninger og give modsvar. Gennem de
skræddersyede interviewguides fik vi vist at vi besad viden om området, hvilket var med til at udligne den
assymetriske magtfordeling der kan forefindes ved ekspertinterviews (Kvale & Brinkmann 2009: 147).
Interviews med så centrale aktører inden for forskellige områder i både den akademiske og politiske arena har
givet os en unik viden og forståelse der ellers kan være svær at opnå:
20
Martin Lidegaard og Mogen Lykketoft besidder begge magtfulde positioner i det politiske system og besidder
derfor værdifuld viden omkring politiske processer og hvad der skal til for at skabe forandring. Inge Røpke og
Katherine Richardson er begge forskere og har betydningsfuld viden om den nyeste akademiske forskning
inden for økonomi og miljø. Poul Schou har en central rolle i Det Miljøøkonomiske Råd og anvendes i dette
speciale som en repræsentant for mainstream økonomisk teori. Jørgen Steen Nielsen er journalist og besidder
værdifuld viden om mediernes rolle og forskellige aspekter forbundet med omstillingen. Christian Ege og
Torben Chrintz bidrager via deres ledende stillinger i danske NGOer med værdifuld indsigt i klima- og
miljøproblematikken i en dansk kontekst. Anders Eldrup har indgående kendskab til grønne danske
virksomheder, både offentlige og private, og bidrog med relevant viden omkring hvilke politiske virkemidler der
kan facilitere en grøn omstilling.
Det er vigtigt at understrege at vi er bevidste om at størstedelen af vores respondenter principielt er enige med
os ift. behovet for en grøn omstilling af den danske økonomi.
Dette giver os naturligvis et bias, men vi vurderede det var vigtigt at få adgang til deres ekspertviden om vores
emne der omhandler så komplekse sammenhænge at vi havde brug for hjælp til at kunne forstå dem.
For at tydeliggøre hvornår vi anvender vores unikke data fra vores interviews, har vi valgt at benytte klammer i
stedet for parentes når vi henviser til dem.
Vedlagt i appendix (på en CD) er interviewguides, transskriberede interviews for de 8 interviews, samt en
godkendelse fra Torben Chrintz ifm. vores telefoninterview med ham. Citater fra de forskellige interviews er
udvalgt af os og benyttes på forskellige tidspunkter i specialet hvor vi mener de er relevante.
Valg af teori
I vores speciale benytter vi os af teorien om en økonomi i en dynamisk ligevægt. Dette begreb blev udviklet af
den økologiske økonom Herman Daly der dog brugte betegnelsen Steady State Economy (på dansk
dynamisk ligevægtsøkonomi) (Daly 1997). Vi vælger at bruge udtrykket økonomi i dynamisk ligevægt, da vi
synes at det er mere forståeligt, særligt fordi vi gerne vil adskille os fra neoklassiske økonomer der bruger
generelle ligevægtsmodeller. Da vi ønsker at beskrive hvordan man omstiller den danske økonomi til en
økonomi i dynamisk ligevægt, har vi haft brug for en mere specifik teori end Herman Dalys mere generelle
betragtninger. Derfor har vi valgt den britiske tænketank New Economics Foundations plan The Great
Transition (TGT). Denne plan blev udarbejdet i 2009 mhp. at beskrive, hvordan Storbritannien kan omstille
sin økonomi til at være langt mere miljømæssigt bæredygtig og med et langt større socialt fokus. Nef er en
veletableret tænke- og gøre tank der udarbejder innovative løsninger som udfordrer mainstream tænkning
inden for økonomi, miljø og social udvikling (New Economic Foundation 2012). De har udgivet en lang række
21
forskellige publikationer der bl.a. uddyber forskellige aspekter af TGT, som fx forslag til reformer i den
finansielle sektor. Dette betyder at TGT fremtræder gennemarbejdet og sammenhængende, hvilket er årsagen
til at vi har valgt netop denne plan frem for andre, som fx rapporten Enough is Enough fra Center for the
Advancement of a Steady State Economy. TGT er udviklet med henblik på Storbritannien, men nef
understreger at deres løsninger kan implementeres globalt (Spratt et al. 2009: 1). Vi er selvfølgelig
opmærksomme på at der er forskel på Storbritannien og Danmark, hvilket betyder at vi udelukkende bruger
planen som inspiration. Derfor forsøger vi at skræddersy de konkrete politiske handlingsforslag som vi foreslår
Danmark skal gennemføre, til Danmarks unikke situation.
Valg af case
Vi har valgt Danmark som case af flere årsager: For det første er Danmark et af verdens rigeste lande, og
befinder sig dermed i den gruppe af lande hvor fortsat økonomisk vækst ikke længere er en nødvendighed.
Samtidig er Danmark også et af de lande i verden med de største udledninger af drivhusgasser og et af de
største økologiske fodaftryk (Færgeman 2012: 39 og Grooten et al 2012: 43). Disse fakta klassificerer
Danmark som værende et af de lande hvor en ny økonomisk model er allermest tiltrængt.
For det andet er det måske mere realistisk at kunne gennemføre en omstilling i Danmark fordi Danmark er
kendetegnet ved at være førende på en række områder indenfor grøn teknologi [Lidegaard interview: 6 og
Eldrup interview: 6-7] (Zarganis et al. 2009: 11). Derudover har Danmark en højt-udviklet infrastruktur og en
velfungerende velfærdsstat der medfører Danmark får andenpladsen på Prosperity index over lande med
den bedste velfærd (Legatum Institute 2012). Dette betyder at Danmark sandsynligvis vil have lettere ved at
omstille sig end mange andre lande. En fjerde grund til at vælge Danmark er at vi selv er danskere og dermed
kender dette land grundigt, hvilket giver os et bedre udgangspunkt for at kunne hjælpe med at skræddersy en
omstilling til den nuværende økonomiske og politiske situation i Danmark. En femte grund er at det vil være
langt lettere for os at lave vigtige interviews med nøgleaktører i Danmark fordi vi bor i Danmark og dermed
lettere kan få kontakt til disse personer end vi vil have kunnet gøre hvis vi havde valgt et andet land. Der er
altså en række årsager til at vi har valgt Danmark som en case og grundet den store kompleksitet der er
forbundet med dette speciale har vi set det som strengt nødvendigt udelukkende at beskæftige os med et
land. I Bent Flyvbjergs klassiske tilgang til casestudiet kan man i dette tilfælde karakterisere Danmark som en
paradigmatisk case der potentielt kan danne skole (Flyvbjerg 1991:149-150). Årsagen er at Danmark har
potentialet til at kunne gå forrest i den grønne omstilling. På denne måde kan Danmark vha. eksemplets kraft
skabe en positiv fortælling om omstillingen, og på denne måde inspirerer andre lande. Dette kan forhåbentligt
hjælpe til at igangsætte den nødvendige og ønskværdige omstilling af den globale økonomi (se kapitel 8).
22
Validitet
En af de primære årsager til valget af en mixed-methods tilgang er at den styrker undersøgelsens validitet.
Årsagen er at et langt bredere spektrum af kilder benyttes da der kan trækkes på både kvantitative og
kvalitative kilder (Teddlie & Tashakkori 2009). De kilder vi anvender, er med til at belyse vores
problemstillinger fra mange forskellige vinkler inden for felterne miljø, samfund og økonomi. Kombinationen af
de robuste videnskabelige forskningsartikler og bøger, samt ekspertinterviews med personer med store
kompetencer indenfor hver deres felt, understøtter gyldigheden af vores konklusioner.
23
KAPITEL 3: DE MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF DEN ØKONOMISKE
UDVIKLING
Som nævnt i metodeafsnittet mener vi at det bør være en grundforudsætning: At den økonomiske
udvikling skal være miljømæssig bæredygtig. Forstået på den måde, at den giver fremtidige generationer
mulighed for at leve tilfredsstillende liv. Dette kapitel vil undersøge hvorvidt den nuværende økonomiske
udvikling, og de økonomiske modeller der lægger til grund for den, lever op til denne grundforudsætning. For
at kunne finde ud af dette bliver vi nødt til først at undersøge miljøets nuværende tilstand hvilket gøres med
udgangspunkt i den nyeste klima - og miljøforskning. Derefter vil vi undersøge årsagerne til disse problemer,
hvor vi vil støtte os op ad den såkaldte IPAT-ligning der beskriver at belastningen af miljøet er givet af tre
faktorer: antal mennesker, størrelsen af økonomien målt i gennemsnitsindkomst pr. indbygger i USD og den
teknologiske intensitet af det økonomiske output målt i miljøbelastning pr. USD. Vi analyserer hver af de tre
faktorer for at vurdere hvilken indflydelse hver enkelt har, herunder hvilke løsningsforslag mainstream
økonomisk teori tilbyder og hvorvidt disse vil være tilstrækkelige. Kapitlet afsluttes med en diskussion af om
mainstream økonomisk teori formår at sikre at den økonomiske udvikling er miljømæssig bæredygtig.
Miljøets nuværende tilstand
Stockholm Resilience Center samlede førende klima- og miljøforskere fra en række forskellige discipliner og
universiteter verden over for at bestemme hvilke planetare grænser vores planet har. Dette var baseret på
nyere miljøteorier omkring Earth System and resilience science, som de gerne ville udfolde i en detaljeret
beskrivelse af hvordan jordens økosystemer fungerer, og hvordan vi kan bevare de bedste elementer fra den
såkaldte holocene tidsperiode. Den holocene tidsperiode er speciel fordi den kun har eksisteret i 10.000 år, og
har været kendetegnet ved et relativt stabilt miljø. Denne stabilitet har været selve fundamentet for at
mennesker stoppede med blot at udnytte naturen ift. udelukkende at hente føde fra den, til at investere i den
ved at begynde at dyrke landbrug og gradvist udvikle mere komplekse samfund (Van der Leeuw 2008). Den
nuværende højt udviklede menneskelige civilisation hviler altså på det stabile fundament som den holocene
tidsperiode har tilvejebragt, og denne udgør det eneste globale miljø som vi er sikre på er et “safe operating
space” for menneskeheden (Steffen et al. 2011: 747).
24
Figur 1. Denne figur viser udviklingen i temperatur over de sidste 100.000 år, herunder særligt at der kun har været en relativ stabil
temperatur de sidste 10.000 år og denne periode kaldes den holocene periode (Young and Steffen 2009 i Rockström et al. 2009: 3).
Hvis man kigger på ovenstående graf, kan man se at indenfor de sidste 100.000 år er det kun i de sidste
10.000 år, at der har været stabile høje temperaturer som netop har dannet udgangspunktet for at den
menneskelige civilisation kunne videreudvikle sig. Faktisk er den holocene tidsperiode så unik at man kan
kigge 70. mio. år tilbage i tiden uden at finde en lignende tilstand, da der historisk set har været meget
voldsomme temperatursvingninger (Steffen et al. 2011: 748). De seneste århundreders menneskelige
aktiviteter har dog haft en stor indflydelse på vores planets klima, hvilket har resulteret i at flere forskere
mener, at vi er gået ind i en ny tidsperiode, som bliver kaldt den antropocene tidsperiode. Betegnelsen
antropocen henviser til, at de menneskelige aktiviteter udgør den dominerende drivkraft for forandringer på
jorden (Steffen et al. 2007).
Problemstillingen er at de omfattende menneskelige aktiviteter er i gang med at ødelægge de dynamikker der
har sørget for at fastholde dette stabile klima på vores planet. Vi er i gang med at nedbryde de økosystemer
der har sørget for en stor modstandsdygtighed i naturen, og dette kan betyde at vi kan risikere at ødelægge
det klima der har muliggjort at mennesker i de sidste 10.000 år har kunnet sprede sig med en hidtil uset
hastighed. I en nyere artikel fra 2011 beskriver forskerne (som stort set er de samme som gruppen bag teorien
om de planetare grænser) at vi højst sandsynligt definitivt har forladt den holocene tidsperiode, og i stedet skal
indstille os på at få den antropocene tidsperiode til at fungere bedst muligt. Hvis vi formår at gøre dette vil vi
muligvis kunne bevare de væsentligste aspekter af den holocene tidsperiode, der vil bidrage til at forhindre
voldsomme ændringer på vores planet6 (Steffen et al. 2011).
6
Nyere klimaforskning, kaldet Complex system perspective, beskriver at Jorden traditionelt set har varieret mellem stadier af istid
eller mellemistid, og for at bevare den nuværende mellemistid som vi befinder os i (den holocene/antropocene tidsperiode) er det
essentielt at sikre en høj modstandsdygtighed i naturens økosystemer (Steffen et al. 2011).
25
”Omfanget, hastigheden og kompleksiteten af det 21. århundredes udfordringer antyder at tiltag der
er baseret på marginale ændringer af den nuværende retning for den menneskelige civilisation –
”lappeløsninger” – risikerer at medføre et kollaps for store befolkningsgrupper eller for dagens
globaliserede samfund som sådan.” (Steffen et al. 2011: 752).
Som citatet viser, kan det få meget alvorlige konsekvenser hvis den nuværende kurs ikke ændres radikalt. Det
er netop i denne sammenhæng at forskerholdet foreslår at man definerer nogle planetare grænser, som skal
hjælpe til at fastholde økosystemernes modstandsdygtighed, og bevare de vigtigste elementer fra den
holocene tidsperiode. Det er svært at præcisere eksakte planetare grænser, fordi vi ganske enkelt ikke ved
nok om hvordan naturen fungerer, så derfor vil alle grænser naturligvis være baseret på skøn 7.
De ni planetare grænser definerer altså de grænser som menneskeheden skal holde sig indenfor, hvis vi vil
være sikre på at undgå store menneskeskabte miljømæssige forandringer på globalt niveau. Forskerholdet
præsenterer ni planetare grænser, som er klimaforandringer, forsuring af havene, stratosfærisk ozon,
biokemisk nitrogen (n) cyklus og fosfor (p) cyklus, global ferskvandsforbrug, forandring i landsystemer, raten
for tab af biodiversitet, kemikalier og atmosfærisk partikelforurening (Rockström et al. 2009: 1) Følgende figur
viser den foreslåede grænse og den aktuelle status for de første 7 af de 9 planetare grænser. De sidste 2
grænser er endnu ikke blevet defineret, da det på nuværende tidspunkt er alt for komplekst 8.
7
Rockström et al. beskriver, at så længe vi holder os indenfor den planetare grænse, vil vi have det de kalder et ”safe operating
space”. Når vi bevæger os ud over grænsen, vil vi nå ind i en ”zone of uncertainty”. For nogle planetare grænser kan der være en
særlig tærskel, og hvis den overskrides, som fx ved CO2, kan det medføre irreversible forandringer. Fx. hvis mængden af CO2 i
atmosfæren når over et bestemt punkt vil udbredelsen af land-is forsvinde med dramatisk hast, og kan måske ikke stoppes
(Rockström et al. 2009: 3-6).
8
Da der er hundredetusinder af forskellige kemikalier, og kun et fåtal er blevet grundigt undersøgt, finder forskere det ikke
umiddelbart muligt at sætte en specifik grænse for kemikalier på nuværende tidspunkt. Ift. luftforurening finder forskerne det svært at
definere en specifik planetar grænse fordi der er mange forskellige partikler der forurener luften og de kommer fra vidt forskellige
kilder samt har vidt forskellige effekter (Rockström et al. 2009).
26
Figur 2. Denne figur viser 7 af de 9 planetare grænser og beskriver den foreslåede grænse og aktuelle status for hver enkelt
grænse. Figuren er taget fra Jørgen Steen Nielsens bog Den store omstilling (Nielsen 2012: 51) og er baseret på den omtalte
artikel om de planetare grænser. (Rockström et al. 2009).
Ifølge Rockström et al. er det dermed nødvendigt, at vi holder os indenfor disse ni planetare grænser fordi vi
risikerer irreversible forandringer i tilfælde af en overskridelse. Overskridelsen af en enkelt planetar grænse
kan desuden føre til at grænseværdien for andre grænser må ændres, fordi økosystemerne bliver nedbrudte
og har mindre modstandsdygtighed end før. Fx kan interagerende processer drevet af forandringer i brug af
landjord og klima føre til, at Amazonas-regnskoven bliver forvandlet til savannelignende vegetation i slutningen
af det 21. århundrede. Dette vil ikke kun have regionale effekter, men kan medføre temperaturforandringer i
områder så langt væk som Tibet pga. den måde klimaet hænger sammen på. Der kan derved komme mindre
regn i Tibet, hvilket kan betyde en stor forskel for de 750 millioner mennesker der bor i regionen. Ifølge
forskerne er det altså altafgørende at vi holder os indenfor de ni planetare grænser, fordi det kan have
uoverskuelige konsekvenser at overskride bare én af dem (Rockström et al. 2009: 19-20). Uheldigvis har
menneskeheden med den nuværende udvikling allerede overskredet tre af disse planetare grænser, og på
denne måde har vi bragt os i en farlig situation (Rockström et al. 2009: 20-21). I det følgende vil vi beskrive de
27
tre planetare grænser der er overskredet, og hvilken effekt dette har, samt kort komme ind på de resterende
planetare grænser.
Den første planetare grænse, der er overskredet, er klimaforandringer9. Som beskrevet i IPPC´s nyeste
klimarapport fra 2007 er der allerede sket betydelige klimatiske ændringer som følge af øgede
drivhusgasudledninger. I den præindustrielle tidsalder var mængden af CO2 i atmosfæren 280 ppm, og er
siden steget dramatisk til 387 ppm i år 2009 (Rockström et al. 2009: 1). IPCCs rapport fra 2007 vurderer at
uden yderligere klimapolitikker vil temperaturen globalt set stige med ca. 1,8 grader til ca. 4 grader (IPCC,
2007: 45). Der er dog tegn på at IPCCs rapport fra 2007 sandsynligvis er alt for optimistisk ift. hvilke
temperaturstigninger der vil ske uden en radikal kursændring. IPCC indregner kun hurtige feedback 10
mekanismer i naturen, men NASA´s klimachef James Hansen har sammen med en gruppe andre forskere
lavet beregninger der inkluderer både langsomme11 og hurtige feedback mekanismer i naturen, og som
medfører væsentligt højere temperaturstigninger. Ifølge Hansen et al.s studie vil der ske temperaturstigninger
på ca. 6 grader, med en rækkevidde fra 4-8 grader celsius (Hansen et al. 2008). Dette bekræftes af forskning
fra det Internationale Energiagentur (IEA), der viser at vi er på vej mod en temperaturstigning på 6 grader, og
har brug for akut at ændre kurs ift. at reducere CO2 udledninger (IEA 2011). Rockström et al. skriver at de
nuværende klimamodeller i signifikant grad risikerer at undervurdere alvorligheden af fremtidige
klimaforandringer på lang sigt. Dette har gjort, at det i brede forskningskredse bliver foreslået at gå væk fra
målet om en CO2 koncentration i atmosfæren på 450 ppm, og at man i stedet satte en CO2 koncentration på
350 ppm som målet (Rockström et al. 2009: 10).
2010 var året hvor de globale CO2 udledninger steg med 5,9 pct. og derfor var det højeste niveau nogensinde
(Global Carbon Project 2011). Konsekvenserne af den vedvarende stigning i CO2 udledninger kan blive
katastrofale og forårsage at menneskeheden definitivt forlader den holocene tidsalder og kommer til at leve på
hvad NASA´s klimachef James Hansen kalder ”en helt anden planet” (Nielsen, 2012:60).
Den anden grænse, der er overskredet, er biodiversitet, fordi dyre - og plantearter overalt på jorden er truet og
bliver udryddet med en ekstrem hastighed. Dette medfører at den modstandsdygtighed biodiversitet ellers
giver til jordens økosystemer bliver nedbrudt. Biodiversitet er med til at vedligeholde økosystemers funktion
samt serviceydelser og er med til at forhindre økosystemer i at udvikle sig i uønskede retninger (Folke et al.
2004). Tabet af biodiversitet har omfattende konsekvenser og en foreløbig rapport til Europaparlementets
9
Denne planetare grænse er desuden lidt speciel fordi den involverer to grænser; 350 ppm CO2 og 1 watt strålingspåvirkning pr. m2
over det industrielle niveau. Begge disse er overskredet, dog vil vi ikke gå mere i dybden med dette.
10
Hurtig feedback: Ændringer i vandfordampning, skyer samt sø- og havis (Rockström et al. 2009: 32).
11
Langsom feedback: Reduceret mængde af isdække, ændringer i distribuering af vegetation og oversvømmelse af
kontinentalsokler (Rockström et al. 2009: 32).
28
miljøudvalg konkluderede i januar 2011 at faldet i biodiversitet koster Europa 450 mia. euro om året (Alliance
of Liberals and Democrats for Europe 2012). Siden påbegyndelsen af den antropocene tidsalder har
mennesker forøget raten af udryddelser af arter med 100-1000 gange de rater der har været typiske i jordens
historie12 (Rockström et al. 2009: 15). Udryddelse af biodiversitet kan altså være med til at nedbryde vores
planets modstandsdygtighed og bidrage til at det miljø, der kendetegnede den holocene tidsalder ændres til
stor skade for menneskeheden.
Den sidste planetare grænse, der er overskredet, er kvælstof-cyklussen. Menneskelige aktiviteter omsætter
mere kvælstof fra atmosfæren til reaktive former end samtlige af planetens jordlige processer tilsammen.
Selvom det primære formål for meget af det nye reaktive kvælstof er at forbedre fødevareproduktionen via
fertilisering, ender meget af det til sidst ude i miljøet, hvor det forurener vandveje og kystlige zoner. Globalt set
fungerer reaktivt kvælstof som en slags langsom variabel, der gradvist ødelægger modstandsdygtigheden af
vigtige subsystemer på jorden13. Hvis menneskehedens industrielle aktivitet ikke ændres radikalt, og særligt
landbruget14 kan det med tiden skabe nogle meget store udfordrninger da denne planetare grænse allerede er
overskredet i temmelig høj grad (Rockström et al. 2009: 12-13). Den nuværende kvælstofudledning er på 121
megaton pr. år, hvilket er væsentligt højere end den fastsatte grænse på 35 megaton pr. år (Rockström et al.
2009: 19). Den anden del af denne grænse, der handler om fosfor udledninger er endnu ikke overskredet,
men vil snart blive det hvis den nuværende udvikling fortsætter. Dette er særdeles alvorligt fordi fosfor er helt
nødvendigt i fremstillingen af fødevarer, da det er et essentielt næringsstof for planter.
“Det nuværende fosforforbrug er uden for enhver tvivl stærkt ikke-bæredygtigt, og en fortsættelse
af dagens ødsle praksis udgør en trussel mod den moderne civilisations overlevelse.”
(Sverdrup og Ragnarsdottir: Under udg.).
Ifølge Katherine Richardson er fosfor et centralt problem fordi det er en ressource som der ikke eksisterer
noget alternativ til. Derfor er vi nødt til at anvende forsigtighedsprincippet og sørge for at sikre genanvendelse
[Richardson interview: 9].
Tre af de ni planetare grænser er altså allerede overskredet og adskillige andre vil i den kommende årrække
højst sandsynligt nærme sig grænsen. Den stigende befolkning på jorden vil kræve mere og mere ferskvand,
12
Den nuværende globale udryddelsesrate er mere end 100 rater pr. million arter pr år, hvor det tidligere hen har været fra 0,1-1 pr.
million arter pr. år. Desuden forventes det at den nuværende globale udryddelsesrate vil stige tifold (Rockström et al. 2009: 15).
13
En undtagelse er nitrat-oxid som er en af de vigtigste drivhusgasser og som derfor fungerer som en systemisk drivkraft i
klimaforandringerne (Rockström et al. 2009: 12-13).
14
Rockström et al. foreslår drastisk at nedsætte landbrugets udledning af kvælstof fordi det vil hjælpe til både at gøre havene
renere, bidrage til at kunne producere fødevarer mere effektivt og mindre forurenende, og det vil i det hele taget beskytte
økosystemer overalt på jorden i at blive belastet af reaktive former for kvælstof (Rockström et al. 2009: 12-13).
29
særligt i forbindelse med dyrkelse af landbrug, og dette vil betyde at vi vil nå til grænsen for hvilken mængde
af ferskvand vi kan tillade os at bruge (Rockström et al. 2009: 15-16). Mogens Lykketoft forklarede at i den
nordlige del af Kina, hvor 45 pct. af landets befolkning på 1,3 mia. mennesker bor, er vandmangel allerede et
stort problem. Situationen er meget alvorligt, fordi den nuværende vandforsyning er baseret på at isen smelter
hurtigt i Himalaya, og dermed i en kort periode giver ekstra vand, hvilket dog ikke vil fortsætte. Dette kan
betyde at flere hundrede mio. mennesker skal flyttes væk fra det nordlige Kina og til andre dele af landet,
hvilket illustrerer at der allerede er alvorlige lokale problemer omkring vandmangel [Lykketoft interview: 2].
Ozonlaget har der været en rimelig stor succes med at bevare gennem Montreal-protokollen, og i dag er
nedbrydelse af ozon i atmosfæren ikke en alvorlig trussel, selvom den nedbrydelse der allerede er sket,
kommer til at have langvarige effekter (Rockström et al. 2009: 12). Forsuring af havene er derimod et større
problem, fordi den stigende mængde af CO2 i atmosfæren betyder, at havene optager mere og mere CO2
hvilket bidrager til yderligere forsuring15 (Rockström et al. 2009: 10-12). Øget forsuring af havene kan ende
med at have voldsomme konsekvenser for de tjenesteydelser havet leverer. Havet er den største optager af
atmosfærisk CO2, hvilket bidrager til at stabilisere klimaet, og dette begrænser omfanget af
klimaforandringerne (Steffen et al. 2011: 740). Den sidste planetare grænse, der indtil videre er defineret, er
brug af landjord, og her vil den øgede menneskelige befolkning sandsynligvis også resultere i en stigning af
areal der anvendes til landbrug, hvilket vil betyde en overskridelse af denne grænse (Rockström et al. 2009:
16-17).
De to planetare grænser partikelforurening i luften og kemikalier har som tidligere nævnt endnu ikke fået
defineret en eksakt grænse. Begge faktorer har meget skadelige indflydelser på den menneskelige sundhed
fordi mange mennesker dør som følge af luftforurening, og fordi kemikalier medfører alvorlige fysiske og
psykiske sygdomme. Desuden skader både luftforurening og kemikalier miljøet på en lang række områder,
hvilket belaster de andre planetare grænser, og dermed indirekte påvirker det menneskelige velvære
(Rockström et al. 2009: 18-19).
Den konventionelle miljødebat centrerer sig hovedsageligt omkring klimaforandringer og CO2 udledninger, men
som Rockström et al.s forskning viser, er fundamentet for den menneskelige civilisation, det stabile miljø der
kendetegnede den holocene tidsperiode, alvorligt truet på en række områder. Dette tyder på at der er nogle
fundamentale problemer i den måde den menneskelige civilisation lige nu er indrettet på. Næste afsnit
undersøger hvilke faktorer, der bidrager til disse menneskeskabte problemer.
15
Resultatet af dette er, at en hel række skaldyr får svært ved at danne deres skal pga. det forsurede vand, og hastigheden af
forsuringen er mindst hundrede gange hurtigere end på noget andet tidspunkt i de sidste tyve millioner år (Rockström et al. 2009:
10-12)
30
Årsagerne til de tiltagende globale klima – og miljøproblemer
Den såkaldte IPAT-ligning beskriver, at belastningen af miljøet (I for intensity) er produktet af den
menneskelige population (P for population) ganget med indkomstniveauet (A for affluence) ganget med den
teknologiske intensitet af det økonomiske output (T for technology). Disse tre ovenstående faktorer er
afgørende for hvilken økologisk belastning den menneskelige civilisation udsætter naturen for, og dette afsnit
vil gå i detaljer med hver af dem (Steffen et al. 2011: 743).
Den menneskelige population
På nuværende tidspunkt er der lidt mere end 7 mia. mennesker på jorden, og ifølge FN´s prognoser vil der i
2050 være mellem 8 og mere end 10 mia. mennesker (O´Neill et al. 2011: 51). Det synes logisk at flere
mennesker på jorden vil kræve et større ressourceforbrug for at tilfredsstille disse menneskers behov, og at
den voldsomme vækst i antallet af mennesker på jorden gennem de sidste århundreder desuden har været en
medvirkende årsag til de klima- og miljøproblemer vi har i dag. Der er dog en vis uenighed om hvor stort
problem størrelsen af den menneskelige befolkning er. Steffen et al. skriver at stigningen i den globale BNP
udgør en langt større miljømæssig udfordring end tilvæksten i befolkningen (Steffen et al. 2011: 746). Inge
Røpke udtalte at størrelsen af den menneskelige befolkning helt sikkert er et væsentligt spørgsmål og at der er
behov for at gøre noget ved det både i Danmark og globalt set [Røpke interview: 3]. Katherine Richardson
mente derimod at befolkningsspørgsmålet er et for politisk betændt emne, og da det i forvejen er en stor
udfordring at få sat fokus på miljøproblematikker, mente hun at man skal vælge sine kampe med omhu
[Richardson interview: 5].
Nogle gange bliver overbefolkning beskrevet som et nord-syd spørgsmål, men nogle af de tættest befolkede
lande findes i det globale nord, samtidigt med at den største befolkningstilvækst findes i det globale syd. På
denne måde er overbefolkning et globalt problem og befolkningsniveauer i alle lande skal stabiliseres eller
reduceres, hvis den økologiske belastning af planeten skal reduceres. Heldigvis er denne udfordring ikke helt
så uoverskuelig som man kunne frygte, for forskning tyder på at ved af give uddannelse, øge adgangen til
prævention og give lige rettigheder til kvinder kan befolkningen stabiliseres. Det vurderes desuden at 40 pct. af
alle graviditeter egentligt er uønskede, hvilket tyder på at det er muligt at finde konstruktive løsninger på
befolkningstilvæksten. O’Neill et al. skriver at der i dag snarere er lovgivning der forsøger at fremme
befolkningstilvækst, fx ved at give økonomisk støtte til mennesker der får børn særligt i rige lande. Der
argumenteres for at der generelt er en manglende vilje til at erkende, at det er nødvendigt at begrænse
antallet af mennesker på jorden, hvis klima – og miljøproblemerne skal løses (O´Neill et al. 2011: 51). Vi vil
dog ikke senere i specialet gå videre ind i problemstillingen omkring befolkningsantal.
31
Indkomstniveauet
Den anden faktor der er væsentlig, er størrelsen af den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger. Væksten i den
globale økonomi er faktisk langt mere omfattende og betydningsfuld end væksten i befolkningsstørrelse, fordi
den globale økonomi er vokset så meget i de sidste århundreder. I år 1900 var den samlede globale økonomi
på 2 billioner USD i år 1950 var den på 5,3 billioner USD og i år 2011 var den vokset til 55 billioner USD. I
løbet af hundrede år er den globale økonomi altså blevet næsten 30-doblet og i sammenligning steg den
globale befolkning fra 1,8 mia. i år 1900 til 7 mia. i 2011 (Steffen et al. 2011: 744).
Figur 3. Denne figur viser udviklingen i det globale materialeforbrug (der inkluderer mineraler, biomasse og fossile brændstoffer) fra
1900 til 2005 (Krausmann et al. i O´Neill et al. 2010: 25).
Den voldsomme vækst i den globale økonomi er forbundet med en voldsom vækst i globalt materialeforbrug,
hvilket ovenstående graf tydeligt viser, og nedenstående graf uddyber.
32
Figur 4. Denne figur viser udviklingen i bruttonationalprodukt, materialeforbrug og materialeintensitet i perioden 1980-2005.
Informationen er taget fra SERI (Sustainable Europe Research Institute) (O´Neill et al. 2010: 51).
Det globale materialeforbrug er ifølge SERI (se ovenstående graf) vokset med 50 pct. i perioden 1980-2005,
og selvom en reduktion i materialeintensiteten er opnået (altså hvor meget materiale der forbruges pr. dollar)
hænger den store tilvækst i globalt BNP tæt sammen med den store tilvækst i materialeforbrug.
Der er en tydelig sammenhæng mellem væksten i den globale økonomi og de mange klima – og
miljøproblemer, fordi væksten resulterer i et øget materialeforbrug der lægger yderligere pres på jordens
økosystem. Organisationen Global Footprint Network har været med til at udbrede information om konceptet
det økologiske fodaftryk som handler om hvor mange ressourcer menneskeheden bruger hvert år, ift. hvor
mange ressourcer jorden kan gendanne på samme tid. Deres beregninger fra 2011 viser at vi nu bruger
ressourcer med en hastighed som det vil kræve mellem 1,2 og 1,5 planeter at understøtte på bæredygtig vis
(Global Footprint Network 2011). Det er selvfølgelig vanskeligt fuldstændigt præcist at udregne dette, men der
er meget der tyder på at den menneskelige aktivitet belaster planeten langt mere end hvad der er bæredygtigt,
og dette er en af hovedårsagerne til de mange klima – og miljøproblemer vi lider under i dag.
Væksten i den globale økonomi er altså et alvorligt problem, og et af de mest kendte løsningsforslag på dette
problem er begrebet ”grøn vækst”. Konceptet indebærer en erkendelse af problematikken omkring traditionel
økonomisk vækst og et ønske om at gøre fremtidig vækst mere miljøvenlig gennem særligt grøn teknologi.
Næste afsnit vil gå i detaljer med begrebet grøn vækst for at undersøge om det er en hensigtsmæssig løsning.
33
Den teknologiske intensitet
Som Rockström et al. viser foregår der en gradvist og accelererende overskridelse af de ni planetare grænser,
hvilket er relateret til stigende udledninger af drivhusgasser, øget brug af kvælstof og fosfor og brug af
vandressourcer, tiltagende omlægning af landjord til landbrug og stigende udledning af kemikalier og
luftforurening. Dette hænger naturligvis sammen med befolkningstilvækst og global økonomisk vækst pr.
indbygger, men selve kvaliteten af vores teknologi, vores teknologiske intensitet er væsentlig ift. hvor mange
ressourcer vi forbruger pr. USD.
Som nævnt i forrige afsnit fremhæves grøn vækst som et holdbart løsningsforslag til klima – og
miljøudfordringerne, hvilket også er beskrevet i problemfeltet. Den britiske økonomiprofessor Tim Jackson
stiller i sin bog Prosperity without growth spørgsmålstegn ved ideen om fortsat økonomisk vækst og om at
teknologisk udvikling er tilstrækkeligt til at løse klimaproblemerne. Jackson skriver at ift. klimaforandringer er
det nødvendigt med absolutte reduktioner i de globale udledninger af carbon på 50-85 pct. i 2050, hvis man
skal nå IPCCs stabiliseringsmål om 450 parts pr. million (ppm) (Jackson 2009: 67-73). Jackson præsenterer et
interessant regnestykke mhp. om det er muligt at løse udfordringerne med klimaforandringerne vha.
teknologiske forbedringer:
I 2007 var den gennemsnitlige carbonintensitet på 768 gram CO2 pr. dollar på verdensplan16. Ifølge FNs
prognoser er det sandsynligt at verdens befolkning vil stige til 9 milliarder mennesker i 2050. Hvis disse
beregninger godtages, og det samtidig antages at den gennemsnitlige indkomst pr. borger på verdensplan
stiger med 1,4 pct. pr. år (som den har gjort siden 1990), er det nødvendigt at teknologien forbedres med 7
pct. pr. år, hvis FNs klimamål skal opnås. I 2050 vil den gennemsnitlige carbonintensitet af det økonomisk
output skulle være 36 gram CO2 pr. dollar, hvilket er 21 gange lavere end det nuværende globale gennemsnit.
Hvis der til regnestykket tilføjes antagelser om at det bør være et mål at den globale ulighed reduceres, så alle
lande når et økonomisk udviklingsniveau som det gennemsnitlige i EU og der desuden indregnes en 2 pct.
vækst pr. år (hvilket er en basis forudsætning i de nuværende økonomiske modeller) må carbonintensiteten i
2050 pr. dollar ikke være mere end 6 gram CO2 pr. dollar. Det er næsten 130 gange mindre end den
nuværende gennemsnitlige carbonintensitet! I et scenarie med fortsat økonomisk vækst skal teknologien altså
forbedres med en faktor på mellem 20 og 130 for at kunne opfylde FN’s klimamål, en udvikling der fremstår
urealistisk da det indtil videre ikke er tegn på at det er muligt at opnå den nødvendige afkobling mellem BNP
og udledning af CO2 (Jackson 2009: 78-82). Som tidligere omtalt vurderer klimaforskere desuden at grænsen
på 450 ppm er for optimistisk, og i stedet foreslået en ny grænse på 350 ppm. Tim Jacksons beregninger kan i
dette lys siges at være for optimistiske da de er baserede på en grænse på 450 ppm.
16
Eksempelvis har Japan en intensitet på 244 og Storbritannien en intensitet på 347, så nogle lande er altså klart mere teknologisk
udviklede end andre (Jackson 2009: 81).
34
Der er altså noget der tyder på at grøn vækst ikke vil være en tilstrækkelig løsning på de omfattende klima- og
miljømæssige udfordringer. Afdelingschef Ulrich Hoffmann fra FN´s handelsorganisation UNCTAD har i et
notat opsummeret de barrierer der gør en satsning på grøn vækst problematisk. Han skriver for det første, at
det er tvivlsomt hvorvidt de nødvendige reduktioner i klimabelastningen kan gennemføres hurtigt nok, hvis
økonomien samtidigt vokser. For det andet er der problemet omkring det såkaldte Jevons paradoks, der
indebærer at forbedringer i ressourceeffektivitet ofte blot medfører øget forbrug, hvilket delvist neutraliserer
forsøget på afkobling. For det tredje er tilsyneladende gevinster med bl.a. CO2 reduktion i I-lande “falske”
fordi de er opnået ved at flytte CO2 belastende produktion ud af landet. For det fjerde kræver vedvarende
energi et langt større relativt energi-, råstof- og arealforbrug end den gammeldags energiintensive olie, dette
udgør en stor udfordring der vil blive forøget, hvis økonomien samtidigt vokser. For det femte forudsætter en
grøn vækst økonomi en så stærk satsning på energirelateret biomasseproduktion, at det koster på naturen og
vil modarbejde bæredygtighed (Hoffmann 2011). Hans konklusion er: ”Der er grund til at betvivle, at ”grøn
vækst” virkelig kan bane vej for de kolossale forandringer, der er krævet med den knappe tid, der er
til rådighed”. (Hoffmann 2011).
Som graferne der illustrerede det globale ressourceforbrug i forrige afsnit indikerede, og som Jackson og
Hoffmann har uddybet, er der altså nogle alvorlige problemer forbundet med den fortsatte vækst i den globale
økonomi. Inge Røpke delte denne skepsis overfor grøn vækst som løsning, og understregede at der bliver
nødt til at blive sat ind ift. alle tre faktorer af IPAT-ligningen. Hun mente altså at det både er nødvendigt at gøre
noget ved befolkningens størrelse, økonomiens størrelse og måden vores teknologi eller industri fungerer på
[Røpke interview: 10]. Mogens Lykketoft og Jørgen Steen Nielsen er begge enige i at ønsket om fortsat
økonomisk vækst udgør et stort problem, og at det er nødvendigt at begynde at kigge efter andre løsninger
[Lykketoft interview: 5] (Nielsen 2012). Martin Lidegaard var dybt bekymret over omfanget af klima – og
miljøproblemerne, men usikker på om et opgør med vækst er hensigtsmæssigt. Årsagen var at han mente det
vigtigste er at få gennemført de nødvendige reformer så hurtigt som muligt, og at et opgør med vækst kunne
besværliggøre processen. Desuden var han i tvivl om hvorvidt et fravær af vækst ville betyde langt mindre
innovation og udvikling [Lidegaard interview: 1, 2 og 4]. Katherine Richardson var også enig i
problematikkerne omkring økonomiens størrelse, men mente heller ikke at den mest centrale udfordring er et
opgør med begrebet økonomisk vækst. Hendes opfattelse var at økonomisk vækst højst sandsynligt ikke er
muligt på lang sigt og at økonomien derfor mere eller mindre af sig selv vil stoppe med at vokse. I denne
forbindelse mener Richardson at det er vigtigere at fokuserer på hvordan ressourceeffektiviteten forbedres,
frem for at vi strander i en debat om nedsat forbrug. Hendes største frygt var at netop denne debat ville
skræmme almindelige mennesker, og ikke ville kunne skabe tilstrækkelig folkelig opbakning til at gennemføre
at de nødvendige reformer, som hun bl.a. har været med til at beskrive i klimakommissionens arbejde
[Richardson interview]. Poul Schou mente ikke at det er nødvendigt at sætte ind mod økonomisk vækst som
35
sådan, og han fremhævede i interviewet at han forestiller sig at man sagtens kan fortsætte med økonomisk
vækst i i hvert fald 100 år. I denne forbindelse er det blot nødvendigt, at man får gennemført en effektiv
regulering af CO2 udledninger hvilket Poul Schou mener, skal gøres gennem én global aftale om prissætning
eller kvoteregulering der skal indføres af, hvad han kalder, ”verdensregeringen” [Poul Schou interview: 4 og
7].
Blandt vores interviewpersoner har der altså været forskellige holdninger til begrebet grøn vækst. Bortset fra
Poul Schou var der bred enighed om at der er nogle store problemer ved fortsat at forfølge økonomisk vækst.
Der var dog forskellige opfattelser af hvordan udfordringer imødegås mest hensigtsmæssigt. Vi mener selv at
de historiske sammenhænge mellem vækst i BNP og vækst i materialeforbrug på en lang række områder
tydeligt indikerer, at grøn vækst virker som en urealistisk løsning grundet omfanget af klima – og
miljøproblemer. Overordnet set finder vi dog Poul Schous opfattelse særligt relevant da vi antager at hans
holdninger på dette område deles af flertallet af mainstream økonomer. Derfor vil vi vende tilbage til hans
argumentation i diskussionsafsnittet.
Som vi har beskrevet er der meget der tyder på at teknologisk innovation ikke i sig selv vil være nok til at i
tilstrækkelig grad at begrænse presset på planeten og bevare de vigtigste elementer fra den holocene
tidsperiode. Så længe antallet af mennesker og størrelsen af økonomien vokser, er forbedringer af den
teknologiske intensitet utilstrækkelige. Under alle omstændigheder er det essentielt at forbedre den
teknologiske intensitet for gradvist at mindske presset på jordens økosystemer og udnyttelsen af ressourcer.
Vi mener at der konsekvent bør satses på at forbedre den teknologiske intensitet frem for opnåelsen af
økonomisk vækst. McKinsey Global Institute udgav i november 2011 en store rapport med titlen Resource
Revolution: Meeting the world´s energy, materials, food and water needs. Rapporten har fået stor
opmærksomhed, og blev rosende omtalt af både Katherine Richardson og Anders Eldrup [Richardson
interview: 3, Eldrup nterview: 15]. Rapporten beskriver at efterspørgslen efter energi, materialer, fødevarer og
vand vil fortsætte med at stige de næste år, særligt fordi at der i de næste 20 år antages at komme op til 3
milliarder flere middelklasseforbrugere. Dette indebærer at det vil være nødvendigt at øge udbuddet af
ressourcer og samtidigt drastisk forbedre den produktivitet med hvilket ressourcer bliver udvundet, konverteret
og brugt. For at kunne overkomme de store udfordringer der vil være forbundet med at gennemføre den
nævnte ressourcerevolution vil det kræve handling på lokale, nationale, regionale og globale niveauer.
Forfatterne af rapporten forslår at politikere især bør overveje handling på tre brede fronter:
For det første skal de sikre stærkere og vedholdende prissignaler for at sikre forbedret udnyttelse af
ressourcesystemet. Samtidig skal de overveje at afskaffe de mere end 1000 milliarder USD de i dag giver i
subsidier til ressourcer, herunder energi, landbrug og vand, der er med til at holde priser kunstigt nede og
fremme ineffektiv brug af disse ressourcer. For at håndtere klimaforandringer skal regeringer desuden sikre at
36
ressourcepriser reflekterer deres miljømæssige påvirkning, fx gennem mekanismer som prissætning af CO2.
For det andet skal de sikre at tilstrækkelig kapital er til rådighed og håndtere markedsfejl forbundet med
ejendomsret, incitamenter og innovation. For det tredje skal de sikre samfundets langsigtede
modstandsdygtighed gennem at skabe opmærksomhed om ressourceproblemer, beskytte de mest udsatte i
landet, uddanne forbrugere og virksomheder i at ændre adfærd og forbedre adgangen til moderne energi til
verdens mest udsatte samfund (Dobbs et al. 2011: 1-20). McKinsey beskriver at fremtidens primære
udfordring for særligt den private sektor er at sætte ligeså stor vægt på ressourceeffektivitet som man tidligere
har gjort på arbejdskraft og kapital. Målet er at skabe en ”cirkulær økonomi” hvor ressourcer i højere grad
genanvendes (Dobbs et al. 2011: 12-18 og 144-161). Det er dog vigtigt at forstå at rapporten ikke beskæftiger
sig med problematikker omkring fortsat økonomisk vækst, og samtidigt tager udgangspunkt i en grænse på
450 ppm for CO2 (Dobbs et al. 2011: 14) frem for 350 ppm som førende klimaforskere anbefaler. Rapporten
sætter altså fokus på hvor meget der kan vindes ved at forbedre ressourceeffektiviteten, men det virker
tvivlsomt at dens forslag skulle være nok i en situation med stigende befolkning og stigende globalt forbrug
drevet af økonomisk vækst.
Diskussion
Vi står altså overfor en række omfattende klima – og miljøudfordringer der hænger tæt sammen med
befolkningstilvækst, økonomisk vækst og måden vi anvender ressourcer på. Denne diskussion har som formål
at vurdere om de løsningsforslag mainstream økonomi præsenterer er tilstrækkelige, eller om de snarere er
med til at forstærke problemernes omfang. Som vi viste i problemfeltet er både neoklassiske og keynesianske
økonomer primært optagede af hvordan man mest effektivt kan få væksten tilbage i den globale økonomi,
selvom de er dybt uenige om metoderne til dette. Vi har prøvet at beskrive hvordan økonomisk vækst, også
selvom den betegnes som “grøn”, er et dybt problematisk begreb fordi det højst sandsynligt vil lede til et
større ressourceforbrug. Årsagen til at vi har valgt at give en detaljeret beskrivelse af nutidens klima – og
miljøproblemer er at vi ville vise omfanget af disse, samt hvordan de er dybt forbundet med måden vi har valgt
at indrette vores samfund på.
Planetens økosystemer er yderst pressede af de menneskelige aktiviteter, men alligevel fokuserer mainstream
økonomer på hvordan man kan øge BNP og altså øge omfanget af de økonomiske aktiviteter. Egentligt kan
meget af diskussionen relateres til forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Mainstream økonomi har en
opfattelse af at hvis efterspørgslen stiger, skal udbuddet øges for at følge med, ligesom de er optaget af at
øge udbuddet for at danne fundament for at tilfredsstille fremtidig efterspørgsel. På denne måde skabes en
spiral hvor udbud og efterspørgsel hele tiden gensidigt forstærker hinanden, men spørgsmålet er om det
behøver at være sådan? Som beskrevet i metodeafsnittet forklarer Sedlacek hvordan der fx hos de græske
stoikere var en opfattelse af at hvis efterspørgslen var større end udbuddet, skulle den begrænses så den
37
passede til det eksisterende udbud (Sedlacek 2011: 222). Sedlacek beskriver desuden at det er væsentligt at
økonomiske modeller testes på virkeligheden, og hvis de ikke passer, bør vi frigøre os fra de gamle modeller
og turde tænke helt nyt. Hvis ideen om fortsat økonomisk vækst ikke er realistisk ift. den måde vores planet
reelt set fungerer på, bliver vi nødt til at opgive denne idé og kigge os om efter en alternativ model. Fra et
videnskabeligt synspunkt giver det ikke meget mening at forfølge en idé som vi allerede nu ved er uholdbar på
lang sigt. Fra et normativt synspunkt er det særdeles uhensigtsmæssigt at følge en økonomisk model der ikke
på nogen måde er miljømæssig bæredygtig.
Hvorfor fastholder mainstream økonomer så deres stærke fokus på fortsat økonomisk vækst?
Som vi vil beskrive i kapitel 4 er der en række samfundsmæssige årsager til dette, bl.a. fordi udeblivelsen af
økonomisk vækst i nutidens økonomiske system vil medføre en række negative konsekvenser i form af øget
arbejdsløshed, gæld og fattigdom mv. Desuden er der generelt en opfattelse af at øget materiel rigdom er et
definitivt gode, og derfor virker tanken om at tage et opgør med århundreders økonomisk vækst uforståeligt for
mange. Problemstillingen er dog at den globale økonomiske vækst resulterer i et overforbrug af ressourcer ift.
hvad planeten hvert år naturligt gendanner. Dette illustreres af at det globale økologiske fodaftryk er alt for
stort.
De fleste af vores interviewpersoner var enige i at dette udgør et stort problem, og at det nødvendiggør store
ændringer i den måde vi indretter vores samfund på. Der var dog en vis uenighed om hvad den mest effektive
strategi er. Vores standpunkt er at når modellen viser sig ikke at være gyldigt ud fra et videnskabeligt
synspunkt eller ønskværdigt ud fra et normativt, bør den hurtigst muligt afløses af en ny model eller teori.
Derfor introducerer vi teorien om en økonomi i en dynamisk ligevægt i kapitel 5, og arbejder siden hen, i
kapitel 7, med hvordan den kan konkretiseres i en dansk kontekst. Overordnet mener vi at det er vigtigt at
fokusere på det problematiske ved idéen om evigt stigende udbud og efterspørgsel. Dette indebærer at der
tænkes i andre baner omkring befolkningstilvækst og økonomisk vækst. Som kapitel 4 vil uddybe er mange af
de problemer der plager nutidens samfund, forbundne, og derfor er det væsentligt at vi tør tage en overordnet
diskussion af den økonomiske tankegang der danner fundamentet for den økonomiske udvikling. Vi er
bevidste om at dette ikke er en simpel diskussion, men den er særdeles nødvendig, og derfor mener vi at den
skal tages nu, som led i udviklingen af en ny og bedre økonomisk teori.
I denne sammenhæng mener vi også at det er relevant at diskutere nogle centrale nøglebegreber i
mainstream økonomi, fordi disse har så stor indflydelse på den måde vi forsøger at løse klima – og
miljøproblemerne. Her tænker vi specielt på hvordan man ser forholdet mellem stat og marked, og desuden
hvordan man søger at løse klima – og miljøproblemer enkeltvis, frem for mere helhedsorienteret. Nærværende
kritik er særligt rettet imod neoklassisk teori, fordi denne har en så afgørende indflydelse i nutidens samfund.
38
Hvis vi starter med forholdet mellem stat og marked, er der generelt en opfattelse af at markedskræfterne kan
løse langt de fleste problemer, og at staten derfor skal spille en mere afdæmpet rolle. Det er netop derfor at en
miljøøkonom som Poul Schou mener at CO2 problemerne skal løses gennem et globalt kvotesystem eller en
global afgift på udledninger, fordi begge løsningsmodeller er ”økonomiske og markedsbaserede” [Schou
interview: 2]. Han fremfører at han selv, Økonomisk Råd og økonomer generelt mener at disse økonomiske
reguleringsmetoder er bedre end andre. Disse løsningsmodeller skal gennemføres gennem en samlet global
aftale, hvilket Poul Schou godt ved er vanskeligt men mener er den eneste reelle mulighed [Schou interview: 2
og 5]. Da vi spurgte hvad Katherine Richardson mente om denne løsningsmodel svarede hun:
”Hvem pokker skulle aftale en global skat? Altså, vi har ikke nogen global skat. [...] så den ideelle,
altså økonomiske løsning – der er ikke nogen der kan gennemføre det”. [Richardson interview: 12].
De praktiske udfordringer der besværliggør vedtagelsen af en samlet global bindende aftale blev senest
tydeliggjort ved FNs Rio+20 topmøde i juni 2012 og det netop afsluttede COP18 i Doha17. Disse udfordringer
har medført at de førende klima – og miljøforskere nu taler om ”polycentriske” løsninger der involverer at man
igangsætter handlinger på både lokalt, nationalt, regionalt og globalt niveau (Steffen et al. 2011). Tidligere
omtalte McKinsey rapport har samme udgangspunkt, hvilket er med til at illustrere at der kommer mere og
mere opbakning til en polycentrisk løsningsmodel (Dobbs et al. 2011: 1-20). Det er bl.a. af denne årsag at
Danmark har vedtaget det nye energiforlig, fordi fx Martin Lidegaard ønsker at Danmark går forrest i en global
omstillingsproces [Lidegaard interview]. I denne sammenhæng virker det besynderligt at Økonomisk Råd og
Poul Schou er stærkt kritiske over for energiforliget, fordi de ikke mener det er hensigtsmæssigt at Danmark er
for ambitiøse på klimaområdet [Schou interview: 6]. Vi vil løbende vende tilbage til denne diskussion i senere
kapitler, men her blot fremhæve det problematiske i at mainstream økonomer, som Poul Schou, fokuserer så
stærkt på globale løsninger. Konsekvensen af dette bliver nemlig, at de argumenterer imod at finde løsninger
på andre niveauer der ellers kunne bane vejen for en global aftale på lang sigt, og desuden bidrage til at løse
nogle af klima – og miljøproblemerne.
Et andet væsentligt problem ved neoklassisk økonomi, herunder deres miljøøkonomi, er at de insisterer på at
løse hvert klima – og miljøproblem for sig. Dette indebærer at der skal laves én global aftale for CO2, og så
kan man så overveje at lave en eller anden tilsvarende økonomisk løsningsmodel for andre problemer, hvor
Poul Schou særligt nævner kvælstof, biodiversitet og vandkvalitet [Schou interview: 2 og 8]. Igen er
problemstillingen at dette er i direkte modstrid med den måde klimaforskerne beskriver vores planet fungerer
på, hvor processerne interagerer med hinanden og fx overskridelsen af én planetar grænse kan påvirke, at
17
Martin Lidegaard udtalte efter afslutningen på klimakonferencen i Doha at aftalen ikke var prangende, og at det var skuffende at
der ikke blev afsat flere midler til klimahjælp til u-landene (Ritzau 2012a).
39
grænseværdien for andre må ændres. Desuden er det et problem at man lægger så stor vægt på
prisregulering, hvor man fx siger at markedet kan regulere ressourceforbrug: Argumentet er at hvis en råvare
bliver knap vil prisen stige og folk vil bruge mindre. Dette medfører at neoklassiske økonomer fremhæver at
man i princippet ikke behøver at gøre noget ved ressourceknaphed fra politisk hold [Schou interview: 8].
Forskerholdet bag de planetare grænser beskriver dog at naturen følger ikke-lineære processer, som
beskrevet tidligere i forbindelse med at yderligere afskovning i Amazonas kan lede til lokalt kollaps af regnskov
samt ændringer af nedbørsmønstre så langt væk som Tibet. Dette vil skabe irreversible forandringer som
højere priser på ingen måde ville kunne afhjælpe. Richardson nævnte i den sammenhæng:
”Og det er nok det samme med de økonomiske modeller. De virker fint så længe ressourcerne er
ubegrænsede eller hvis du forudsætter, at du altid ville kunne erstatte eller substituere en ressource
med en anden” [Richardson interview: 8].
Richardson mente dermed på ingen måde at prisregulering er en effektiv måde til at begrænse klima – og
miljøproblemer, særligt fordi det største problem i hendes opfattelse er ressourceknaphed. Dette
nødvendiggør at vi bruger ressourcer på en helt anden måde end vi gør i dag [Richardson interview: 4, 14 og
15]. McKinsey rapporten afspejler en tilsvarende opfattelse af udfordringen omkring ressourceknaphed (Dobbs
et al. 2011). I denne sammenhæng virker det uhensigtsmæssigt at en miljøøkonom som Poul Schou mener at
der slet ikke er behov for politisk regulering ift. ressourceknaphed.
McKinsey rapportens anbefalinger til stater tager udgangspunkt i, at det er strengt nødvendigt at nedtrappe de
omfattende globale subsidier på over 1 billion USD der hvert år gives til energi-, landbrug- og vandsektorerne.
Til sammenligning skriver de at globale subsidier til vedvarende energi udgør 43-46 mia. USD (Dobbs et al.
2011: 59). Når neoklassiske økonomer generelt fremfører bekymring over statsstøtte til projekter indenfor
vedvarende energi, argumenterer de ofte med at det er markedsforvridende. Den Sydkoreanske
økonomiprofessor fra Cambridge universitet Ha-Joon Chang er kritisk over for neoklassisk økonomi og
argumenterer for at selve ideen om et frit marked er en illusion. Markeder har altid været, og vil altid være,
regulerede, og det væsentlige er derfor at diskutere hvordan vi kan regulere dem bedst muligt. I denne
sammenhæng er det væsentligt at staten investerer strategisk i bestemte sektorer, og Chang giver en lang
række eksempler på hvordan nutidens rige lande har grundlagt deres rigdom på en aktiv
industrialiseringsstrategi (Chang 2011). Mange andre økonomer har fremført lignende argumenter, de fleste
keynesianske økonomer ligesom Chang (se fx Stiglitz 2006, Kaletsky 2011, Lin & Chang 2009 og Mayer
2009). Vores pointe er at neoklassiske økonomers manglende vilje til at diskutere, hvornår staten kan spille en
vigtig rolle i den økonomiske udvikling gennem en aktiv industrialiseringsstrategi, er med til at bremse
debatten om hvordan staternes midler anvendes bedst muligt. Det er særdeles uhensigtsmæssigt at bruge så
40
mange midler på subsidier der bremser og sågar modarbejder en grøn omstilling. Midlerne kunne i stedet
bruges på at investere i de mange tiltag som fx McKinsey rapporten foreslår (Dobbs et al. 2011), hvilket ville
hjælpe til at forbedre den globale ressourceeffektivitet betydeligt.
Det sidste emne denne diskussion vil tage op er problemstillingen omkring det nuværende handelssystem.
New Economics Foundation beskriver hvordan gigantiske mængder af varer fremstilles, eksporteres og
transporteres over enorme afstande, selvom næsten identiske varer importeres. Det fremhæves at der ikke er
nogen dybere grund til at vi fragter frem og tilbage mellem lande, når varerne er stort set er identiske og vi i
stedet kunne forbruge varerne lokalt (Boyle & Simms 2009: 109-120). Desuden er det i det hele taget et
problem at vi indretter den globale økonomi på en måde der konstant fremmer handel mellem lande, i stedet
for at bidrage til at udvikle lokal produktion. Fx bliver mange udviklingslande instrueret i eksportdrevet
udvikling, og vilkårene for at modtage lån bliver ofte baseret på at man følger denne vejledning. Der er brug for
et nyt udviklingsparadigme for lav – og mellemindkomstlande der i langt højere grad betoner lokal produktion,
fordi dette er langt mere miljøvenligt (O´Neill et al. 2010: 97-98). Vi vil ikke gå dybere ind i problemstillingen
her, men blot fremhæve at WTO, IMF, Verdensbanken og lignede institutioner har spillet en stor rolle i at
etablere og fastholde det nuværende handelssystem - og udviklingsparadigme - og disse er i høj grad
inspireret af neoklassisk økonomi med fokus på vækst, markeder, liberalisering mv (Saad-Filho 2010).
Dette kapitel har vist at menneskeheden står overfor nogle meget alvorlige udfordringer på klima- og
miljøområdet. Disse problemer hænger sammen med stigende befolkning, økonomisk vækst og
ressourceeffektiviteten. Vi har diskuteret hvorvidt mainstream økonomiens idé om grøn vækst kan være en
holdbar løsning, og argumenteret for at dette ikke er sandsynligt. Desuden har vi vist at mange af mainstream
økonomiens centrale teser om hvordan klima- og miljøudfordringer skal løses er problematiske. Årsagen er at
de baserer sig på en forståelse af at markedskræfterne og priser kan løse de fleste problemer, samt at klimaog miljøproblemer kan og skal løses hver for sig. Dybest set handler meget nok om at mainstream økonomer
er så fokuserede på økonomiske spørgsmål, og ikke lægger særlig stor vægt på miljøet som vi forklarede i
metodeafsnittet. Dette medfører desværre at mange af deres løsninger kommer til at være i modstrid med
nyere klimaforskning, hvilket er uhensigtsmæssigt. Alt i alt er dette meget alvorligt fordi den nuværende
økonomiske udvikling medfører en risiko for definitivt at forlade de væsentligste aspekter af den holocene
tidsperiode, hvilket kan have uoverskuelige konsekvenser. I forhold til stort set alle de planetare grænser
bevæger det menneskelige samfund sig i dag i en forkert retning. Mainstream økonomi formår ikke at levere
troværdige løsningsforslag på hvordan vi kan vende denne udvikling og sikre en miljømæssigt bæredygtig
udvikling. Dermed lever mainstream økonomi ikke op til den første grundforudsætning som vi har opstillet, om
at den økonomiske udvikling skal være miljømæssigt bæredygtig. Næste kapitel vil tage fat på om den
nuværende økonomiske udvikling formår at leve op til anden grundforudsætning, om at den økonomiske
41
udvikling skal sørge for menneskelig trivsel.
42
KAPITEL 4: DE SAMFUNDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF DEN
NUVÆRENDE ØKONOMISKE UDVIKLING
I dette kapitel vender vi blikket mod de samfundsmæssige konsekvenser af den nuværende økonomiske
udvikling. Vi undersøger om den økonomiske udvikling lever op til grundforudsætning nummer to, som er:
Den økonomiske udvikling skal sørge for menneskelige trivsel.
Kapitlet beskriver de samfundsmæssige konsekvenser af den nuværende økonomiske udvikling i et globalt
perspektiv: Vi har valgt at inddele verdens lande i grupper, henholdsvis lav- og mellemindkomstlandene og de
rige lande. Afsnit 1 omhandler lav- og mellemindkomstlandene. Her argumenteres der for at de
grundlæggende strukturer i det internationale samfund på flere områder forhindrer økonomisk udvikling, der
hvor behovet er størst. Rige landes toldmure og subsidier samt kapitalflugt bidrager samtidig til den stigende
globale ulighed og til at fattigdom stadig er udbredt. I det følgende afsnit 2 undersøges udviklingen i de rige
lande. Langt størstedelen af den globale økonomiske vækst de sidste 200 år har fundet sted i de rige lande
(O´Neill et al. 2010: 95). Samtidig er der tegn på at en medfølgende stigning i menneskelig trivsel er udeblevet
(Wilkinson & Pickett 2010). Vi forsøger at belyse årsagerne til denne tilsyneladende paradoksale udvikling.
Afsnit 1 og 2 viser at den nuværende økonomisk udvikling ikke formår at leve op til den anden opstillede
grundforudsætning. Afsnit 3 består af en diskussion om hvorfor dette er tilfældet. Der argumenteres for at
mainstream økonomisk teori har en del af ansvaret for denne udvikling, og at en anden økonomisk tankegang
er nødvendig for at løse de enorme udfordringer den globale økonomi og det internationale samfund står over
for. Herunder præsenteres dog indledningsvis baggrunden for at opdele verdens lande i to grupper hhv. lavog mellemindkomstlandene og de rige lande.
Opdeling i lav- og mellemindkomstlande og rige lande
Tim Jacksons undersøger i sin bog Prosperity without growth sammenhængen mellem økonomisk vækst
og en lang række indikatorer for menneskelig trivsel, såsom levealder, trivsel og lykke, børnedødelighed etc.
Den generelle konklusion er at økonomisk vækst er essentiel i fattige samfund hvor de basale behov ikke er
opfyldt. Basale behov indebærer adgang til mad, rent vand, logi, tøj og sikkerhed. De fattige lande skal
naturligvis stræbe efter, og have hjælp til, at opnå økonomisk vækst for at afskaffe fattigdom og mindske
ulighed. Når de fattiges i forvejen meget lave indkomst stiger, vil det med det samme føre til fremgang på
livsnødvendige områder som tilstrækkelig mad, mulighed for at arbejde, bedre sundhed, rent vand og
sanitering (Jackson 2009). Derfor reporteres en stigning i tilfredshed med tilværelsen når fattige menneskers
indkomst stiger (Helliwell et al. 2012: 3). Derimod viser Jacksons forskning at økonomisk vækst ikke fører til
den forventede positive udvikling i de rige lande. Jackson påviser at der er en begrænset sammenhæng
mellem økonomisk vækst og lykke efter et bestemt velstandsniveau. Disse resultater er betydningsfuld ny
43
viden i en udviklingsmæssig kontekst. Når et bestemt velstandsniveau er opnået, ifølge Jackson omkring
15.000 USD om året pr. indbygger, så vil yderligere indkomststigning ikke medføre en tilsvarende stigning i
menneskelig trivsel (Jackson 2009: 40). Dette sætter spørgsmålstegn ved ideén om at mere altid er bedre, og
resultaterne tyder på at øget indkomst ikke nødvendigvis betyder en højere grad af menneskeligt trivsel, øget
gennemsnitlig levealder og mere livskvalitet. Nedenfor ses Jacksons figur der viser sammenhængen mellem
lykke og gennemsnitlig indkomst.
Figur 5. Figuren viser sammenhængen mellem lykke og gennemsnitlig indkomst pr. indbygger. Kilde: (Jackson 2009: 42)
Jackson viser med data fra UNDP at der generelt er evidens for, at lande med et højt indkomstniveau har
bedre uddannelse, sundhed og højere forventet levealder end lande med et lavere indkomstniveau. På den
anden side ligger nogle lavindkomstlande dog på højde med udviklede lande målt på de nævnte
kernemarkører for velfærd. Samtidig er der flere lande med relativ høj indkomst som klarer sig dårligere end
lande med lavere indkomstniveau. På figuren herunder ses sammenhængen mellem forventet levealder og
gennemsnitlig indkomst pr. indbygger. Det er tydeligt at se at indkomsten stort set kun påvirker den forventede
levealder op til et indkomstniveau på 10 - 15.000 USD pr. indbygger. Eksempelvis har lande som Cuba og
Costa Rica ligeså høj gennemsnitlig forventet levealder som USA (Jackson 2009: 55-61).
44
Figur 6. Denne figur viser sammenhængen mellem forventet levealder ved fødslen og gennemsnitlig indkomst (Jackson 2009: 56).
Resultaterne af Jackson forskning sætter i den grad spørgsmålstegn ved korrelationen mellem økonomisk
vækst og samfundsmæssig fremgang efter et vist indkomstniveau. Konklusionerne er langt hen af vejen
logiske, økonomisk vækst er stadigvæk en absolut nødvendighed i de fattigste lande, men samtidig tyder det
på yderligere økonomisk vækst i de rige lande ikke længere leverer den forventede stigning i menneskelig
trivsel. På baggrund af Jacksons forskning opdeles her, landene i to grupper, gruppe 1 vælger vi at kalde lavog mellemindkomstlandene. Den anden gruppe af lande kalder vi de rige lande der består af lande med en
indkomst på over 10.000-15.000 USD pr. indbygger om året.
45
Afsnit 1: De samfundsmæssige konsekvenser for lav- og mellemindkomstlandene
I dette afsnit fokuseres på udviklingen i den gruppe vi har valgt at kalde lav- og mellemindkomstlandene. Som
beskrevet i det foregående afsnit er økonomisk vækst essentielt for udviklingen i de fattigste lande. Her
undersøges hvorvidt den økonomiske udvikling har formået at levere vækst der hvor der er mest brug for det.
Afsnittet er inddelt i to dele, den første undersøger hvilke konsekvenser de dominerende udviklingsparadigmer
har haft for lav- og mellemindkomstlandene. I anden del er fokus på hvorvidt de internationale strukturer
hjælper til opnåelsen af økonomisk vækst og udvikling i denne gruppe af lande. Afslutningsvis diskuteres det
hvorvidt den økonomiske udvikling i lav- og mellemindkomstlandene kan siges at opfylde grundforudsætning
nummer to.
[ A ] Udviklingsparadigme for lav- og mellemindkomstlandene
I dette afsnit fokuseres på hvilke rammer det nuværende økonomisk system skaber for de fattigste lande og
deres befolkninger. Her beskrives de mest afgørende træk ved den udviklingsstrategi der har domineret i
større eller mindre grad siden 1980erne. Det er nødvendigt at understrege vigtigheden af de internationale
strukturer i den globale økonomi, især de magtfulde institutioner som Verdensbanken, IMF og WTO. Som
allerede nævnt har de spillet en afgørende rolle for den økonomiske, og dermed også samfundsmæssige,
udvikling i lav- og mellemindkomstlandene (Boyle & Simms 2009: 82).
Som beskrevet i metodekapitlet førte gældskrisen i 1980erne til et skift i international politik, så den neoliberale
dagsorden blev dominerende. Da Thatcher kom til magten i 1979 og Reagan i 1980, blev den neoklassiske
økonomiske teori altoverskyggende, og dette skifte påvirkede naturligvis den politik og de strategier der blev
fulgt af de magtfulde vestligt dominerede internationale institutioner som IMF og Verdensbanken og dermed
diskursen i international udviklingspolitik (Saad-Filho 2010). Et skifte der senere viste sig at have store
konsekvenser for den økonomiske og sociale udvikling for en stor del af verdens fattigste. En konsekvens af
gældskrisen blev at mange af udviklingslandene ikke var i stand til at betale af på deres lån, og mange var
tvunget til at omlægge eller optage nye lån hos IMF og Verdensbanken. De nye lån medførte en række
betingelser, de mest kendte er de såkaldte Structural Adjustment Programmes der medførte en række
konditionaliteter heriblandt tvungen liberalisering af landenes økonomier (Saad-Filho 2010). Den hurtige
liberalisering gjorde det umuligt at konkurrere på et verdensmarked med subsidier og toldbarrierer. Lav- og
mellemindkomstlandenes industrier var på daværende tidspunkt ikke stærke og effektive nok til at være i stand
til at konkurrere på verdensmarkedet, hvilket førte til tilbageslag i den økonomiske udvikling i mange fattige
lande (Max-Neef 2009). I denne periode var der særligt et fokus på at staten skulle spille en så lille rolle som
muligt. Der var en udbredt tro på at markedet ville løse alle problemer, og at hvis lav- og
mellemindkomstlandene blot fulgte denne “one-size-fits all” udviklingstrategi, så ville det på længere sigt
46
komme alle til gode (Stiglitz 2002). Det paradoksale i denne forbindelse er at udviklingslandene ikke fik lov af
IMF og verdensbanken til at beskytte deres industrier, samtidig med at de rige lande støttede, og stadig
støtter, eksportorienterede sektorer. Disse opnår på denne måde en stor konkurrencefordel i forhold til
producenter i lav- og mellemindkomstlandene. Som Ha-Joon Chang beskriver det:
“[T]he free-trade, free-market policies are policies that have rarely, if ever, worked. Most of the rich
countries did not use such policies when they were developing countries themselves, while these
policies have slowed down growth and increased income inequality in the developing countries in
the last three decades.” (Chang 2011: 73).
Ifølge Chang har den dominerende økonomiske diskurs resulteret i det modsatte af hvad den lovede. Den
populære metafor, “a rising tide lifts all boats” har vist sig at være en illusion. De populære frie
markedspolitikker har resulteret i langsommere vækst, stigende ulighed og tiltagende ustabilitet i mange lande
(Chang 2011: xiv).
Eksportorienteret udviklingsstrategi
Den markedsorienterede udviklingsstrategis fokus på en hurtig liberalisering af lav- og mellemindkomst
landenes økonomier har ført til, at de samme lande er afhængige af at være i stand til at afsætte deres varer
på markeder i de rige lande. Samtidig kan et eksportfokus føre til højere import af varer, hvilket skaber øget
gensidig afhængighed og miljøødelæggende handelsmønstre (Boyle & Simms 2009). En alternativ
udviklingstrategi der historisk set har vist sig særdeles velfungerende, er udviklingsstrategien Import
Substitution Industrialization (ISI). Denne tilgang er kendetegnet ved høje protektionistiske afgifter, for at
skabe et incitament for de hjemlige forbrugere til at købe nationalt producerede varer i stedet for importerede.
Imellem 1960 og 1980 brugte størstedelen af lav- og mellemindkomstlande denne udviklingsstrategi, især i
Latinamerika, hvilket var stærkt medvirkende til at skabe industriel og økonomisk udvikling. I den omtalte
periode voksede indkomsten pr. indbygger i Latinamerika og Afrika med hhv. 73 pct. og 34 pct. (Max-Neef
2009: 23). Denne udvikling var også et skridt hen ad vejen mod større selvforsyning og uafhængighed
(Winham 2008: 155). Den efterfølgende periode fra ca. 1980 til 2000 blev som tidligere nævnt præget af den
neoliberale politiske dominans. Dette indebar deregulering, privatisering, fjernelse af internationale
handelsbarriere og fuld åbenhed for udenlandske investeringer blev hovedelementerne i den nye
udviklingspolitik. Skiftet resulterede i lavere vækst for lav- og mellemindkomstlande (Stiglitz 2006 og Max-Neef
2009: 23).
Eksempler på lande der har haft succes med alternative udviklingsstrategier
47
Der findes en række konkrete eksempler på lande der succesfuldt har ført en protektionistisk og subsidierende
udviklingsstrategi inden de åbnede op til det internationale marked. Stater har med stor succes ført en stærk
industriel politik, i særlig grad i det østlige og sydlige Asien (Sydkorea, Taiwan, Singapore og Hongkong) i
1960erne og 70erne, efterfulgt af Malaysia, Thailand, Indonesien, Kina og Vietnam. Staterne anvendte en
række politiske værktøjer der gik stik imod mainstream økonomisk teori og anbefalingerne fra de internationale
institutioner. Strategierne involverede tidsbegrænset protektionisme, subsidier og andre politikker der ikke var
en del af den på det tidspunkt herskende frie markedsideologi (Chang 2011 og Saad-Filho 2010: 5). Denne
udvikling førte til et politisk kursskifte fra Verdensbanken som anerkendte succesen, der blev skabt af
omfordeling af indkomst og rigdom, massiv investering i uddannelse og en aktiv industripolitik (Marangos
2008). Desuden påpeges det af Max-Neef at lande som Sydkorea og Taiwan opnåede deres udvikling
gennem handelsbarrierer, statsejede banker, eksportsubsidier, overtrædelse af patenter samt restriktioner på
kapitalstrømme. Han understreger at det ville være fuldstændig umuligt for et lav- og mellemindkomstland at
forfølge en sådan udviklingsstrategi i dag uden at komme i konflikt med WTO og IMF (Max-Neef 2009: 23).
Kina og Indien har opnået høje vækstrater og substantiel reduktion i fattigdom via ukonventionelle strategier,
hvilket også blev anerkendt af Verdensbanken og IMF som de senere år har accepteret en større rolle til
staten (Commission on Growth and Development 2008: 5 og Blanchard et al. 2010).
[ B ] Subsidier, toldbarrierer og kapitalflugt
Tilhængerne af det frie marked har i årevis prædiket at global frihandel og et frit verdensmarked er vejen til
økonomisk vækst og bedre levevilkår for alle, samtidig med at de vestlige regeringer fortsætter med at give
subsidier til nationale virksomheder og at opretholde toldbarrierer der gør det stort set umuligt for mange af de
mindst udviklede lande at konkurrere på verdensmarkedet. Subsidier og toldbarrierer spiller en væsentlig rolle
i dag, da det er muligt for de rige etablerede økonomier at holde priserne kunstigt lave ved at støtte
eksportorienterede sektorer. Der gives enorme summer i støtte til ikke-bæredygtige industrier som landbrug,
transport, fiskeri og ikke mindst til energisektoren (Nielsen 2012i og Boyle & Simms 2009: 117). Subsidier til
industrier og sektorer i verdens rige lande er en af årsagerne til den ubalancerede verdenshandel der har
været en medvirkende årsag til at verdens 5 pct. fattigste har oplevet et realindkomst fald på 25 pct. i de sidste
10 år, mens de rigeste 5 pct. har oplevet en stigning på 12 pct. (Boyle & Simms 2009: 112). Samtidig med at
de rige lande opretholder handelsbarrierer der gør det svært for lav- og mellemindkomstlande at vinde
markedsandele på verdensmarkedet, subsidierer de egne industrier og “dumper”18 dermed også billigere
støttede produkter på udenlandske markeder, hvilket er med til at underminere de lokale producenter (Boyle &
Simms 2009: 112). Det mest opsigtsvækkende eksempel på den globale handels ubalance er afgiftssystemet.
18
“Dumping” forstås generelt som det at sælge et produkt til et andet land for mindre end salgsprisen i det eksporterende land
(Winham 2008: 149).
48
Det er normalt at der er afgifter på 2-3 pct. på varer handlet mellem to lande, men når et “udviklingsland”19
eksporterer de samme varer til et rigt “udviklet” land stiger afgifterne til det firedobbelte for at dæmpe
efterspørgslen. Nogle varer bliver mødt med afgifter på over 100 pct. på deres vej ind på markederne i EU og
USA. De største afgifter findes på forarbejdede produkter, hvilket tvinger “udviklingslandene” til at satse på de
mindst værdiskabende sektorer. Som eksempel kan nævnes at afgifter i EU går fra 0 pct. på kakaobønner, til
9 pct. på kakao pasta og helt op til 50 pct. på chokolade (Boyle & Simms 2009: 113). Denne støtte til industrier
i de rige lande er med til at forhindre at lav- og mellemindkomstlande kan afsætte deres produkter på
verdensmarkedet pga. unfair konkurrence, særligt fordi de selv forhindres i at støtte national produktion (Boyle
& Simms 2009: 112-115)
Disse uretfærdige handels og toldbarrierer forhindrer industrialisering og økonomisk udvikling, da der er høje
afgifter på fremstillede varer i forhold til råvarer. Desuden har de rige lande langt færre toldbarrierer overfor
hinanden end over for lav- og mellemindkomstlandene, hvilket resulterer i unfair konkurrenceforhold.
Toldbarrierer udgør en væsentlig hindring for økonomisk udvikling i mange fattige lande, da det skaber
forvrængede konkurrencevilkår til fordel for producenterne i de rige lande (EU er et godt eksempel på dette)
(Boyle & Simms 2009).
Tænketanken Global Financial Integrity har regnet sig frem til at i omegnen af 1000 mia. USD årligt forsvinder
ud af udviklingslandene, fordi multinationale selskaber flytter deres overskud til skattely. Dette beløb er ca. 10
gange større end den samlede årlige internationale udviklingsbistand. Hvis pengene blev beskattet ville det
give omkring 160 mia. USD om året i skatteindtægter til udviklingslandene (Kar & Freitas 2011). Joseph
Stiglitz har kritiseret de internationale institutioner for at forhindre udviklingslandene i at indføre kontrol med
kapitalstrømme, i stedet har de sørget for omfattende deregulering og liberalisering (Stiglitz 2006). Dette har
gjort lav- og mellemindkomstlande langt mere sårbare overfor store multinationale selskaber.
19
Vi vælger at lave citationstegn om udviklede og udviklingslande, da vi ikke er enige i den betragtning at højt BNP automatisk
medfører udvikling.
49
[ C ] Deldiskussion
I de områder af verden hvor der har været og er et reelt og virkeligt behov for økonomisk vækst og udvikling,
har resultaterne været blandede. Vi mener at det er problematisk at selvom den globale økonomi er
mangedoblet i størrelse, har udviklingsmodellen svigtet ift. at skabe økonomisk vækst i mange lav- og
mellemindkomstlande. Konsekvensen er at fattigdom og sult stadig er udbredt. Der har været stor forskel på
den økonomiske og samfundsmæssige udvikling, enkelte lande og regioner har opnået helt ekstraordinær
økonomisk udvikling som har ført til substantiel reduktion i fattigdom. Samtidig har andre regioner, heriblandt
især Afrika syd for Sahara, oplevet det modsatte med fraværende økonomisk udvikling. Lande som Kina,
Indien, Brasilien og Sydafrika har oplevet høje vækstrater og økonomisk fremgang på mange områder og især
Kina, Indien og Brasilien har formået at reducere fattigdom (Verdensbanken 2012a: 2-3).
Ønsket om at afskaffe fattigdom kom for alvor på den globale dagsorden med de såkaldte Millenium
Development Goals. Et af målene var at halvere antallet af mennesker der lever i ekstrem fattigdom20, dette
blev ifølge Verdensbanken indfriet i 2010. I 1990 levede 43,1 pct. i ekstrem fattigdom sammenlignet med 22,6
pct. i 2008 som er de seneste bekræftede tal. Denne substantielle reduktion i ekstrem fattigdom er primært
sket i Asien, i særdeles i Kina hvor 510 millioner mennesker i 2008 var løftet op af den dybeste fattigdom
(Verdensbanken 2012: 2). Andre områder der har haft mindre succesfuld økonomisk udvikling og
fattigdomsreduktion er det sydøstlige Asien og Afrika, især syd for Sahara. Ifølge tallene fra Verdensbanken er
procentdelen af ekstremt fattige i Afrika syd for sahara, faldet fra 56,5 pct. til 47,5 hvilket dog er svarende til en
stigning fra 290 til 386 millioner i absolutte tal, grundet befolkningstilvækst. Samlet set er antallet af fattige
faldet fra 1,9 milliarder i 1990 til 1,3 i 2008 estimeret til at falde yderligere til lidt over 1 milliard i 2015
(Verdensbanken 2012: 2-3). Der er altså sket en substantiel reduktion af fattigdom, men samtidig er sult og
hungersnød stadig et stort problem, i 2009 var der over en milliard mennesker der sultede på verdensplan
(Food and Agricultural Organization 2009). Priserne på fødevarer spiller en stor rolle i forhold til fattigdom, vi
har været vidner til voldsomme prisstigninger på basale fødevarer særligt i 2008 og i 2011 (Verdensbanken
2012: 4). Studier viser at familier der lever i ekstrem fattigdom bruger op til 80 pct. af deres indkomst på
fødevarer, derfor er deres levevilkår yderst skrøbelige overfor pludselige stigninger i priser på basale
fødevarer som brød, ris, korn (World Food Programme 2012). De dramatiske stigninger i fødevarepriser er en
konsekvens af en række faktorer, relevant er det dog at nævnte de globale klimaforandringer, og at priser på
fødevarer er blevet et offer for finansiel spekulation. Særligt det sidste medfører voldsomme svingninger i
priserne på det globale marked, hvilket rammer de fattigste hårdt (De Schutter 2010 og Jones 2010).
I mange år har tilhængerne af mainstream økonomi henvist til den såkaldte “trickle down effekt” en tese
om at når de rige bliver rigere, så bliver alle i samfundet rigere på længere sigt. Sagt med andre ord, er det en
20
Mennesker der lever for under 1,25 USD om dagen (i 2005 priser PPP (Purchasing Power Parity) (Verdensbanken 2012).
50
tro på at pengene vil sive ned igennem samfundets lag og komme selv de fattige til gode. Der er bare ikke
evidens for at det sker i den virkelige verden, der er snarere tale om en “trickle up” effekt, hvor forskelen
mellem rig og fattig er øget substantielt både globalt og indenfor nationale grænser (Jackson 2009: 5). Den
globale ulighed er større nu end på noget andet tidspunkt i historien, i slutningen af det 19.århundrede var
forholdet mellem de rigeste 20 pct. og de fattigste 20 pct. af verdens befolkning et sted imellem 3:1 og 10:1, i
1960 var forholdet 30:1 og i 1997 var forholdet vokset til 75:1 (Boyle & Simms 2009: 4). Selvom den globale
økonomi er 24 gange større end den var for 100 år siden (O’Neill et al. 2010: 24), er der stadig mere end 1
milliard mennesker der lever i ekstrem fattigdom. Internationale institutioner som Verdensbanken og IMF
hævder at vækst er vejen til fattigdomsreduktion, det er dog kun sandt, hvis den økonomiske vækst finder sted
i de fattige lande, da global vækst stort set ikke kommer de fattige til gode. For hver 100 USD af global
økonomisk vækst i årene mellem 1990 og 2001 gik kun 0,60 USD til at reducere fattigdom for de mennesker
der lever for under 1 USD om dagen. Dette betyder at verden skal producere og forbruge hvad der svarer til
166 USD for at 1 USD går til verdens fattigste (Woodward & Simms 2006: 17). Desværre er det et udbredt
synspunkt at vækst i den globale økonomi er løsningen på problemerne med fattigdom og ulighed. Tidligere
chef for IMF Anne Krueger har udtalt at: “Fattigdomsreduktion opnås bedst ved at gøre kagen større,
ikke ved at forsøge at dele den op på en anden måde” (O’Neill et al. 2010: 30).
Denne strategi for mindskelse af global ulighed og reduktion af fattigdom har vist sig at være dybt forfejlet. For
det første er yderligere vækst i den globale økonomi ikke en mulighed indenfor de planetære grænser. For det
andet vil yderligere vækst ikke engang være nok til i markant omfang at fjerne den omfattende fattigdom. For
det tredje er verdens fattigste mennesker samtidig de klart mest udsatte for de afledte negative konsekvenser
af væksten i den globale økonomi pga. klimaforandringer, global opvarming og destruktion af økosystemer.
Forfølgelsen af yderligere global økonomisk vækst for at hjælpe de fattigste bliver i dette lys ”næsten bizart”
(Woodward & Simms 2006: 3).
“If we are to reconcile the objectives of poverty reduction and environmental sustainability, we
need to challenge this conventional wisdom, and the blind pursuit of economic growth which
springs from it. We cannot afford to continue with a system which sacrifices the environment on
which we all depend for our very survival to give yet more to those who already have too much, in
the hope that a few more crumbs will fall from the rich man’s table.” (Woodward & Simms 2006: 25).
Vi mener at der er et akut behov for en revurdering af den dominerende udviklingstrategi og et brud med den
konventionelle mainstream økonomiske tænkning, der efterhånden har opnået status som økonomisk
sandhed. For det første er det et problem at global økonomisk vækst ses som løsningen på udfordringerne ift.
fattigdom og ulighed. Fordi lav- og mellemindkomstlandene får et lille udbytte af de globale velstandsstigninger
51
og pga. de store miljømæssige konsekvenser fortsat global vækst vil have. For det andet udgør mainstream
økonomisk tankegang en barriere for økonomisk udvikling i lav- og mellemindkomstlandene, særligt fordi de
centrale internationale institutioner Verdensbanken og IMF er særdeles påvirket af neoklassisk økonomisk
teori. De rige lande bliver ikke tvunget til at skulle afskaffe subsidier og toldmure, hvilket indebærer en unfair
konkurrence. Samtidig har dereguleringen og liberaliseringen af lav- og mellemindkomstlandenes økonomier
skabt de vilkår der muliggør at multinationale selskaber hvert år trækker enorme summer ud af selvsamme
lande.
52
Afsnit 2: De samfundsmæssige konsekvenser af den økonomiske udvikling for de
rige lande
I dette afsnit rettes fokus imod de rige lande der har nået et vist indkomstniveau, dem som burde være de
virkelige vindere af det nuværende økonomiske paradigme. Denne gruppe af lande er i mange henseender
kommet til et punkt i deres udvikling hvor de ikke længere nødvendigvis drager fordel af yderligere økonomisk
vækst. I den kollektive politiske bevidsthed bliver fremgang og fremskridt betragtet som synonymt med
økonomisk vækst. I den konstante søgen efter vækst i økonomien ligger en implicit forståelse af at al vækst er
godt i et økonomisk og dermed også i et samfundsmæssigt perspektiv. Dette mantra om økonomisk vækst er
det ultimative politiske mål for langt flertallet af verdens nationer. Men det kræver blot at man skraber lidt
under overfladen for at finde ud af af at det ikke nødvendigvis forholder sig sådan, billedet er mere nuanceret
end det ofte fremstilles. I størstedelen af de mest udviklede økonomier viser målinger at tilfredsheden med
tilværelsen er mere eller mindre uændret over flere årtier på trods af høje vækstrater (Jackson 209: 40). Et
eksempel er Storbritannien, der har formået at fordoble deres BNP over de sidste 30 år, samtidig med at de
fleste målinger af lykke og velbefindende har vist et nogenlunde stabilt niveau. Enkelte studier viser sågar at
det er faldet i flere vestlige lande (Boyle & Simms 2009: 4). Hvis antagelsen er at økonomisk vækst altid
skaber samfundsmæssig fremgang, så er vi vidne til et paradoks i den rige vestlige verden, hvor vitale
samfundsmæssige indikatorer ikke forbedres på trods af den fortsatte økonomiske udvikling:
“Countries achieve great progress in economic development as conventionally measured; yet along
the way succumb to new crises of obesity, smoking, diabetes, depression, and other ills of modern
life.”
World Happiness Report 2012 (Helliwell et al. 2012: 3)
Flere af årsager til denne udvikling er overlappende og samspillende, men vi har forsøgt på bedste vis at
inddele de forskellige årsager til den udeblivende positive samfundsmæssige udvikling i verdens rige lande;
[ A ] Materialisme og forbrugskultur, [ B ] Ulighed, [ C ] Manglende økonomisk stabilitet samt [ D
] Arbejdsløshed.
Det omtalte paradoks består i at undersøgelser viser, at tilfredshed med livet har ligget nogenlunde stabilt over
flere årtier på trods af massiv økonomisk vækst i de fleste udviklede økonomier. Den økonomiske vækst
model kan siges at underpræstere i mange vestlige lande og skaber flere problemer end den løser. Helt
konkret er indkomst pr. indbygger i USA tredoblet siden 1950, men samtidig er den procentdel af befolkningen
der rapporterer at de er meget tilfredse med tilværelsen stort set ikke vokset og der er ikke flere der betragter
53
sig som meget tilfredse med tilværelsen og det tal en endda faldet siden 1970erne (Jackson 2009: 40 og
Helliwell et al. 2012). Den canadiske professor i miljøstudier Peter Victor fremhæver denne bizarre udvikling i
hans bog Managing Without growth hvor han påpeger at USA har være mere succesfulde i at afkoble BNP
fra lykke, end i at afkoble BNP fra forbrug af ressourcer og energi (Victor 2008: 125).
[ A ] Materialisme og forbrugskultur
Vi er overbeviste om at en af årsagerne til den manglende trivsel i mange rige lande er den materialistiske
livsstil. De rige vestlige samfund er fastlåst i et kulturelt fængsel af forbrug, en forbrugskultur der er en logisk
konsekvens af de underliggende økonomisk strukturer, vi ser nærmere på i næste afsnit.
“It is preoccupation with possessions, more than anything else, that prevents us from living freely
and nobly.“
Henry David Thoreau. (Spratt et al. 2009: 14)
Overdreven materialisme kan have negative konsekvenser for menneskeligt velbefindende, eksemplificeret
ved den konstante frustration over aldrig at have nok. Denne evige stræben efter mere, bedre og større,
påvirker mange mennesker negativt i de rige samfund. Den britiske økonom Richard Layard anvender i denne
sammenhæng begrebet hedonistisk adaptation. Begrebet beskriver en proces hvor mennesker vænner sig til
en højere materiel levestandard, men hvor forventningerne ofte stiger eksponentielt med den øgede
levestandard. Dette betyder at man hurtigt tilvænner sig til den højere levestandard og konstant stræber efter
noget mere og bedre (Layard 2005). Der er videnskabelig evidens for at et materialistisk fokus på tilværelsen
kan have negative konsekvenser for menneskelig trivsel. Mennesker med et materialistisk livssyn lider mere
på en række områder som lykke, tilfredshed med tilværelsen, mental sundhed og sociale relationer (Spratt et
al. 2010: 15 og Kasser 2006). Forskning af den amerikanske psykolog Tim Kasser viser at når fokus på
materialistiske værdier i et samfund stiger, så nedbrydes de sociale værdier gradvist, og forholdet til naturen
og miljøet bliver dårligere (Kasser 2006).
“At odds with centuries of philosophical, moral and religious teaching on how to live a good life.
Throughout history, across widely different cultures, people have recognized the dangers of an
excessive focus on wealth and material possessions. Viewed in this wider historical context, our
recent fixation with the pursuit of individual gain as the route to happiness looks a curious anomaly.
“ (Spratt et al. 2010: 14).
Der er altså meget der tyder på at den materialistiske forbrugskultur ikke kun er dybt problematisk for klima og
miljø, men ligeledes i et samfundsmæssigt perspektiv. Denne kultur er dog en indgroet del af stort set alle rige
54
samfund og den er en logisk konsekvens af virksomheders afhængighed af at afsætte flere og nye varer på
markedet. Efterspørgslen fra forbrugerne er drevet af et behov for nye ting for ikke at føle sig udenfor. På
denne måde er forbrugskulturen drevet af en angst for ikke at være en del af det sociale fællesskab (Røpke
2011). Ifølge professor i økologisk økonomi Inge Røpke konstrueres forbrugerens “behov” af den sociale og
økonomiske kontekst (Røpke 2011: 197). Det er et interessant spørgsmål hvorvidt vi som forbrugere køber nyt
fordi det gør os glade, at det at købe nye ting i sig selv giver tilfredsstillelse, eller om det er fordi vi inderst inde
ubevidst tror at det er en nødvendighed at have materialistiske goder for at være succesfuld i sociale netværk.
Hvis det sidste er sandt, så er det venskab og kammeratskab og ikke shopping som vi virkelig værdsætter
(Spratt et al. 2010: 15-16). Der er efterhånden en stor mængde antropologisk forskning der viser at vi køber
ting der har social og psykologisk betydning. Forbrugskulturen skaber et symbolsk sprog som anvendes til
kommunikation og interaktion mellem mennesker. Dette betyder at materielle goder i alt for mange tilfælde er
indgangsbilletten til det sociale liv. Det er et basalt menneskeligt behov at blive inkluderet i fællesskabet.
Interessant nok er dette sociale spil med materielle goder ikke blot et vestligt fænomen, men har ifølge
antropologer eksisteret i mere eller mindre alle slags samfund (Jackson 2009: 50). Det der virkelig betyder
noget, er faktisk de relative indkomstforskelle, det at have mindre end dem der omgiver os, betyder mere end
det absolutte indkomstniveau. Dette gælder især i samfund med høj ulighed, hvor der er stor forskel på social
status (Jackson 2009: 52).
I lyset af ovenstående kan der argumenteres for at det er problematisk at mainstream økonomisk teori
fokuserer så meget på at skabe økonomisk vækst, gennem øget produktion og forbrug.
[ B ] Ulighed
Ny forskning med et stort empirisk grundlag viser at graden af uligheden i et samfund spiller en helt central
rolle for befolkningens velbefindende på en lang række områder (Wilkinson & Pickett 2010). Som påpeget i
afsnit 1 i dette kapitel har vi de seneste årtier set en stigning i ulighed både globalt og national. Der er og har
været heftig debat om hvilke samfundsmæssige konsekvenser ulighed har. Nogle mener at ulighed er en
nødvendighed for en velfungerende økonomi, da det medvirker til at skabe den dynamik der er nødvendig for
at skabe økonomisk og dermed samfundsmæssig udvikling. Andre mener at for stor ulighed medfører en lang
række sociale problemer. Sociologerne Wilkinson & Pickett tilhører sidstnævnte gruppe, deres forskning 21
viser at en sænkning af uligheden i et samfund vil komme alle grupper i samfundet til gode, ikke kun de
fattigste. Der er en betydelig sammenhæng mellem graden af indkomstulighed i et samfund og en lang række
af sociale indikatorer, blandt andet sundhed, kriminalitet og vold, overvægt, antallet af psykisk syge og
21
Studiet er baseret på empiri fra 23 rige lande i Europa samt USA, Canada, Australien, Japan, New Zealand og Singapore. Som
indikation på graden af ulighed i et samfund anvender de forholdet i indkomst mellem de 20pct. rigeste og de 20 pct. fattigste.
(Wilkinson & Pickett 2011).
55
personer der lider af depression og angst. Desuden påvirker graden af ulighed den forventede levealder,
tilfredsheden med tilværelsen samt sammenhængskraften og tilliden i et samfund (Wilkinson & Pickett 2011
og Shaheen 2011). I indledningen af bogen skriver de:
“Det er et bemærkelsesværdigt paradoks, at vi ved højdepunktet af menneskets materielle og
tekniske formåen må se os selv angstplagede, på randen af depression, bekymrede over vores
udseende, usikre på vores venskaber, styret af forbrug og med meget lidt eller slet intet fælleskab.”
(Wilkinson & Pickett 2011: 17).
Wilkinson og Pickett argumenterer stærkt for at en høj grad af ulighed kan være direkte ødelæggende for et
samfund, da lighedsniveauet er en vigtig faktor for den individuelle trivsel. Nogle af de mest lige samfund i
verden er de skandinaviske velfærdsstater, sammen med blandt andet Japan der klarer sig godt på en lang
række sociale indikatorer sammenlignet med de mere ulige samfund som især USA, Storbritannien og
Portugal (Wilkinson & Pickett 2011: 22). Det er værd at bemærke at de ovennævnte tendenser ikke har noget
at gøre med hvor rige landene er, eller indkomst pr. indbygger. Fx er USA et af verdens rigeste lande, men
lider samtidig under den laveste forventede levealder og en af de højeste kriminalitetsrater blandt de udviklede
lande. Der er altså noget der tyder på at det der virkelig betyder noget, er hvor meget eller hvor lidt vi har i
forhold til hinanden. Vi sammenligner os konstant med vores medmennesker i forhold til sociale positioner og
status. Udover at der er et velfunderet empirisk grundlag for at sige at en høj grad af ulighed i samfundet
skaber og er med til at forstærke en lang række samfundsmæssige problemer, så får denne ulighed en
selvforstærkende effekt på grund af forbrugskulturen i de vestlige lande, der er præget af en materiel
statuskonkurrence (Wilkinson & Pickett 2011: 246).
Der er altså evidens for at ulighed skaber samfundsmæssige problemer, og der er en del der tyder på at det
påvirker alle samfundets lag og ikke blot grupperne med den laveste indkomst. I denne sammenhæng er det
et alvorligt problem at mainstream økonomer ikke fokuserer tilstrækkeligt på hvordan ulighed kan reduceres.
Eksempelvis har den omfattende finansielle deregulering, som neoklassiske økonomer har været fortalere for,
skabt bedre forhold for spekulative investeringer og astronomiske aflønninger af topledere og finansfolk
(Chang 2011: 143).
[ C ] Manglende økonomisk stabilitet
Den nuværende finansielle krise startede i 2007 i USA, da de finansielle markeder mistede tilliden til det
amerikanske boligmarked og de såkaldte subprime-lån (Hendricks & Rasmussen 2012: 21). Flere store
banker og investeringsselskaber gik ned og usikkerheden i den globale økonomi spredte sig. Udviklingen
betød at staterne i mange tilfælde blev nødsaget til at gribe ind og overtage de nødlidende banker for at undgå
56
et finansielt kollaps (Hendricks & Rasmussen 2012: 18-25). Den omfattende krise skabte panik og frygt på de
finansielle markeder hvilket forstærkede den økonomiske krise. Bankerne blev bange for at låne penge ud og
forbrugerne stoppede med at bruge penge, hvilket startede en negativ spiral af stagnation og recession. Den
finansielle krise forværrede på mange måder staternes finanser. De enorme summer der blev brugt til at
stabilisere banksektoren i 2008 og 2009 medførte en substantiel stigning i den offentlige gæld. Desuden har
den økonomiske krise medført forhøjede offentlige udgifter pga. stigende arbejdsløshed og de omfattende
stimuluspakker der blev vedtaget i et forsøg på at kickstarte økonomien (Jackson 2009: 27 og 110-111).
Nedenstående figur illustrerer omfanget af det alvorlige statsgældsproblem i de rige økonomier:
Figur 7. Denne figur viser udviklingen i statsgæld siden 1950. World Economic Outlook 2011 (IMF 2011).
Ifølge den britiske økonom Anatole Kaletsky er den nuværende globale finansielle krise den største i
verdenshistorien (Kaletsky 2011: 124). Han beskriver at krisen er et resultat af en lang række komplekse og
interagerende faktorer22, men han argumenterer for at den dominerende økonomiske tankegang bærer en stor
del af skylden. Den medførte et fokus på finansiel deregulering og en manglende vilje til at bruge statens evne
til at regulere markedet. Dette førte fx til ophævelsen af Glass-Steagall aftalen23 i USA 1999 og ledte til et
boom i den finansielle sektors størrelse. Desuden spillede politisk ideologi en stor rolle i at krisen blev så
22
USAs boligboble, bankernes grådighed, The Federal Reserves og den kinesiske regerings monetære politikker (Kaletsky 2011:
124).
23
Glass-Steagall aftalen blev indgået i 1933 som et led i den nye regulering af den finansielle sektor efter den store depression.
Aftalen betød at banker blev opdelt i opsparings- og investeringsbanker (Davidson 2009: 21-22).
57
omfangsrig fordi Bush-administrationen valgte ikke at bruge statens ressourcer til at gribe ind før sidste øjeblik
(Kaletsky 2011: 100-124).
Den politiske økonom Anders Lundkvist påpeger ligeledes at den nuværende krise skyldes at finanskapitalen
har haft frit spil gennem deregulering og politisk støtte, hvilket fx har resulteret i de boligbobler vi ser i Spanien,
Irland, USA og Danmark (Lundkvist 2012). Dereguleringen medførte en voldsom ekspansion i den finansielle
sektors størrelse hvilket betød at pengeudbuddet voksede langt mere end BNP, hvilket følgende figur
illustrerer.
Figur 8. Denne figur viser udviklingen i pengeudbuddet sammenlignet med udviklingen i BNP (O´Neill et al. 2011: 65).
Ifølge O´Neill et al. har denne udvikling været medvirkende til at skabe finansiel og økonomisk ustabilitet som
den globale økonomi lider under i dag (O´Neill et al. 2011: 65). Denne påstand understøttes af nobelpristager i
økonomi Joseph Stiglitz. Han påpeger desuden at hvis der ikke gøres et hæderligt forsøg på at tage bedre
styring med det globale finansielle og økonomiske system, så vil der uundgåeligt komme flere og
sandsynligvis værre kriser i fremtiden (Stiglitz 2009: 211). Professor i politologi Louis Pauly ser en tydelig
sammenhæng mellem udviklingen i internationale finansieringsvirksomhed og stigningen i internationale
finansielle kriser (Pauly 2008: 251).
58
Figur 9. Denne figur viser en historisk oversigt over frekvensen af økonomiske og finansielle kriser (Pauly 2008: 250).
Tim Jackson argumenterer for at gældskrisen er særdeles alvorlig, men at problemet stikker dybere end det.
Han hævder at gæld er en forudsætning for det nuværende økonomiske system og at skabelsen af mere gæld
er det der har holdt den globale økonomi kørende især i de sidste 10 år. Samtidig har forbrugsgæld muliggjort
en frigørelse af privat forbrug fra indkomst, og på denne måde har yderligere gældsætning gjort at væksten
kunne fortsætte lidt endnu. Den private forbrugsgæld er steget voldsomt, fx blev den fordoblet i Storbritannien i
årtiet før krisen satte ind i 2008 (Jackson 2009: 22-23).
59
En anden af de andre væsentlige årsager til det økonomiske systems ustabilitet er det kortsigtede profitmotiv.
Virksomheder er presset til konstant at være profitmaksimerende for at sikre afkast til aktionærer og undgå at
miste markedsandele. Denne tendens resulterer i at virksomhederne vokser sig så store at det skaber
konkurrenceforvridning og nedbryder lokale økonomier. Desuden giver det virksomhederne stor politisk
indflydelse som de via lobbyisme anvender til at forhindre lovtiltag, der kan skade deres forretning og fortsatte
ekspansion. Dette undergraver staternes råderum for at implementere effektiv og hensigtsmæssig politik i
både et miljø- og samfundsmæssigt perspektiv (Boyle & Simms 2009: 12). Ifølge Chang opfordrer selve
aktiestrukturen til kortsigtethed fordi aktionærer ofte foretrækker at maksimere kortsigtet profit frem for
langsigtede investeringer. Fordi de har muligheden for at sælge deres aktier, behøver de ikke nødvendigvis at
bekymre sig om virksomhedens fremtid på længere sigt - med mindre at de ejer en stor del af virksomheden.
Mindre aktieholdere foretrækker virksomhedsstrategier der maksimerer kortsigtet profit, og fravælger dermed
investeringer der er gavnlige på længere sigt (Chang 2011: 12).
Den hidtidige økonomiske udvikling har altså ført til en ustabil global økonomi med høje niveauer af gæld og
mangel på modstandsdygtighed overfor kriser. Kriser som den der har domineret den globale økonomi siden
2008 medfører usikkerhed for mange mennesker verden over. De bristede boligbobler førte til at mange
pludselig havde langt mere gæld end værdi, hvilket førte til at nogle blev stavnsbundne i deres bolig. Ifølge
Boyle & Simms påvirker gæld menneskelig trivsel negativt. Det er med til at forårsage stress, depression,
mentale problemer og kan være ødelæggende for forhold mellem mennesker (Boyle & Simms 2009: 83).
Desuden har den finansielle og økonomiske krise medført stigende arbejdsløshed der ligeledes skaber
utryghed og påvirker menneskelig trivsel negativt.
[ D ] Arbejdsløshed
Der er i skrivende stund omkring 48 millioner arbejdsløse i OECD, hvilket er 14 millioner flere end før krisen
startede i 2007. Mere end en tredjedel af dem er langtidsledige, dvs. de har været arbejdsløse i mere end et år
(OECD 2012a). Den samlede arbejdsløshed i Euro-landene steg i oktober måned 2012 til 11,7 pct., hvilket er
det højeste niveau nogensinde. Spanien har den højeste arbejdsløshed i OECD med 26,2 pct. imens der også
er tocifrede tal i Frankrig, Italien, Portugal, Grækenland, Ungarn, Irland, Slovakiet og Polen (OECD 2012b).
60
Figur 10. Denne figur viser udviklingen i arbejdsløshed fra juli 2008 til juli 2012 i hhv. euro-zonen, USA, Japan og OECD (OECD
2012g).
Samtidig er alarmerende høj ungdomsarbejdsløshed særligt i Europa, den er steget voldsomt under den
økonomiske krise og er på over 50 pct. i Spanien og Grækenland (Eurostat 2012). På grafen herunder ses
udviklingen i ungdomsarbejdsløshed i OECD fra 2007 til 2012.
61
Figur 11. Denne figur viser udviklingen i ungdomsarbejdsløshed fra december 2007 til marts 2012 (OECDc 2012).
FNs arbejdsorganisation ILO frygter at de nuværende nedskæringsstrategier i EU vil medføre tab på 4,5
millioner arbejdspladser (Nielsen 2012j). ILO understreger at verden risikerer at miste en hel generation, hvis
ikke der igangsættes konkrete tiltag til at afhjælpe den omfattende ungdomsarbejdsløshed (International
Labour Organisation 2012).
Ifølge Professor i økonomi Jesper Jespersen er en anden af årsagerne ledende økonomers forkerte
antagelser omkring sammenhængen mellem arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Antagelsen i mainstream
økonomisk teori er, at hvis arbejdsudbuddet øges, så vil det presse lønningerne ned. Dette vil få
virksomhederne til at ansætte flere folk og generelt skabe vækst (Jespersen 2012b). Et sådant fokus på
arbejdsudbud kendetegner den førte politik i hele EU, på trods af manglende resultater ift. til at reducere den
europæiske arbejdsløshed. Generelt set er arbejdsløsheden steget i Europa, selvom det blev postuleret at de
mange arbejdsmarkedsreformer ville øge beskæftigelsen (Jespersen 2012a).
Ifølge World Happiness Report har det at have et arbejde stor betydning for menneskelig trivsel. Det er
psykisk hårdt at være arbejdsløs, og det er endnu hårdere at være arbejdsløs i længere tid. Derfor kan
arbejdsløshed føre til et skarpt fald i trivsel og velvære (Helliwell et al. 2012: 66). Den nuværende økonomiske
udvikling i Europa har medført social uro i Sydeuropa. Den 13. november 2012 var der for første gang
nogensinde koordinerede strejker i Italien, Spanien Grækenland og Portugal, samt sympatidemonstrationer i
62
flere andre lande. Årsagen er den økonomiske krise der har ført til stigningen i arbejdsløshed og samtidig
omfangsrige nedskæringer på de offentlige budgetter. Nedskæringerne har gjort tilværelsen langt sværere for
de arbejdsløse (Hansen & Gjerding 2012).
Selvom den globale økonomi er mangedoblet i størrelse lider mange rige lande stadig under arbejdsløshed. Vi
vil argumentere for at en af de primære årsager til dette er forfølgelsen af den neoklassiske økonomis tese om
nødvendigheden af reformer der øger arbejdsudbuddet. Ifølge Jespersen har den europæiske arbejdsløshed
gennem årtier ligget på omkring 10 pct., og dette tyder på at det er tvivlsomt om den nuværende økonomiske
udvikling vil kunne løse problemet omkring arbejdsløshed (Jespersen 2012b).
63
Afsnit 3: Diskussion
Afsnit 1 viste at den økonomiske udvikling ikke har formået at levere tilstrækkelig økonomisk vækst i lav- og
mellemindkomstlandene. Som beskrevet i indledningen af dette kapitel er lav- og mellemindkomstlandene der
hvor økonomisk vækst er mest tiltrængt, og hvor den har en særdeles stor betydning for menneskelig trivsel.
Den udviklingspolitiske linje fra de centrale aktører i den globale økonomi, som IMF, Verdensbanken og WTO
har på nogle områder hæmmet den økonomiske udvikling i verdens fattigste lande.
Som vi har beskrevet har denne politiske linje især de sidste 30 år været domineret af neoklassisk økonomisk
teori. Der har været en udbredt tro på at globaliseringen ville føre til mere rigdom for alle, og i denne
sammenhæng er der blevet argumenteret for liberalisering, deregulering og frie kapitalstrømme. Desværre har
dette ofte ikke medført den forventede vækst i de fattigste lande. Bl.a. fordi rige landes subsidier og
toldbarrierer har bidraget til at forhindre de fattigere lande i at udvikle sig. Dette har skabt unfair
konkurrenceforhold, hvor de rige landes industrier har fået støtte, mens fattige lande ikke har fået lov til at
benytte de samme politiske værktøjer. Til sidst har kapitalflugt medført manglende skatteindtægter, og de
omfattende liberaliseringer har muliggjort dette. Samlet set har mainstream økonomisk teori ofte haft en
problematisk rolle i et udviklingsmæssigt perspektiv. På trods af at den globale økonomi er mangedoblet i
størrelse er der stadig enorme udfordringer med fattigdom og ulighed.
Samtidig er der omfattende klima- og miljøproblemer der skaber yderligere problemer for særligt de fattigste
lande. Professor i økonomi fra Massachusetts Institute of Technology Benjamin Olken har sammen med en
række andre forskere påvist at højere temperaturer leder til markant lavere vækst i fattige lande. Deres
resultater tyder på at globale klimaændringer vil føre til at de fattige lande gennemsnitligt vil være omkring 40
pct. fattigere i år 2099 end de ville have været uden klimaændringer. Rige lande bliver ikke ramt i samme
omfang af en række årsager24 (Nielsen 2012k).
Afsnit 2 af kapitlet viser at selv i de rige lande er der problemer med menneskelig trivsel. Vi har beskrevet 4
årsager til dette: Materialisme og forbrugskultur, den stigende ulighed, manglende tryghed i form af økonomisk
stabilitet samt tiltagende arbejdsløshed. Den nuværende økonomiske udvikling opfylder derfor ikke
grundforudsætning nummer to, da den hverken formår at sikre menneskelig trivsel i lav- og
mellemindkomstlande eller i de rige lande.
Hvorfor har den økonomiske udvikling ikke levet op til de to grundforudsætninger vi har opstillet? Vi har
allerede beskrevet at neoklassisk økonomisk tankegang har skabt vanskelige vilkår for vækst i lav- og
mellemindkomstlande. Vi vil nu gå mere i detaljer med hvordan mainstream økonomisk tankegang spiller en
24
Sandsynligvis fordi landbrugsproduktion spiller en relativt mindre rolle, at temperaturstigningerne ofte er lavere samt at der er
større økonomisk kapacitet til at neutralisere effekterne af varme år (Nielsen 2012k).
64
rolle i at fastholde verden i de problemer vi har beskrevet i kapitel 3 og 4. Der er meget der tyder på at
yderligere vækst i de rige lande ikke vil føre til samfundsmæssig fremgang. Alligevel er de fleste politikere og
økonomer optagede af hvordan den fremtidige vækst bedst sikres (jf. kapitel 1).
Tim Jackson beskriver at manglende vækst i det nuværende økonomiske system medfører: Økonomisk
ustabilitet, stigende arbejdsløshed, øget offentlig gæld, dårligere konkurrenceevne og lavere levestandard
(Jackson 2009: 61-65). Som han påpeger så har den kapitalistiske vækstmodel ikke nogen nem vej til en
ligevægtstilstand:
“Its natural dynamics push it towards one of two states: expansion or collapse.” (Jackson 2009: 64).
Jackson uddyber at den moderne økonomis stabilitet er dybt afhængig af økonomisk vækst (Jackson 2009:
14). Den vestlige forbrugsøkonomi bliver opretholdt af en strukturel afhængighed af økonomisk vækst og
dermed også en konstant vækst i forbrug. Den primære årsag til dette er effektivisering. For at
virksomhederne skal forblive konkurrencedygtige er det nødvendigt konstant at have produktivitetsstigninger.
Men det vil uundgåeligt føre til arbejdsløshed, medmindre økonomien vokser, da det betyder at der
produceres det samme antal varer eller den samme service med færre hænder (Jackson 2009: 95). De årlige
produktivitetsstigninger udøver altså et konstant pres på beskæftigelsen og konsekvensen bliver stigende
arbejdsløshed. Dette resulterer i faldende købekraft som betyder at efterspørgslen på varer og tjenesteydelser
reduceres. Hermed skabes et pres på virksomhederne der i yderste konsekvens kan blive tvunget til
nedskæringer og fyringer. Hvilket igen øger arbejdsløsheden og er starten på en negativ spiral. Årsagen til
dette er at recession og stagnation skaber frygt og usikkerhed. Der indføres stimuluspakker der skal skabe
vækst, hvilket fører til en stigning i den offentlige gæld. På denne måde er hele samfundet dybt afhængigt af at
væksten kommer tilbage for at være i stand til at betale af på den voksende gæld (Jackson 2009: 63). Det
nuværende økonomiske system er altså bogstaveligt talt afhængigt af at vokse.
“The shortage of employment has become more important that the shortage of products. Whereas in
the past we needed to have more people at work because we needed the goods and services they
produce, now we have to keep increasing production simply to keep people employed.” (Victor 2008:
13).
Som Victor fremhæver i ovenstående citat så er det samlede forbrug af varer og tjenesteydelser tvunget til at
stige for at sikre høj beskæftigelse. Jackson mener at brug og smid væk kulturen er en strukturel
forudsætning for det økonomisk systems overlevelse (Jackson 2009: 97). På denne måde er systemet med til
65
at forstærke den materialisme og forbrugskultur der er problematisk i både et miljø- og samfundsmæssigt
perspektiv (jf. afsnit 2).
Tomas Sedlacek fremhæver at der inden for mainstream økonomi er en opfattelse af at fremskridt og udvikling
hænger sammen med økonomisk vækst (jf. kapitel 2). Dette har betydet at en voksende økonomi er blevet det
altoverskyggende udviklingsmål i den nuværende politiske kontekst. Inge Røpke påpeger at økonomisk vækst
ses som et absolut gode, og det er uanset hvilken levestandard det pågældende samfund allerede har opnået
(Røpke 2011: 196-97). Økonomisk vækst bliver af langt størstedelen af de politiske beslutningstagere
betragtet som et middel til at løse stort set alle samfundsmæssige problemer, det værende økonomisk, sociale
eller sågar miljømæssige (Victor 2008: 92). I vores perspektiv er det paradoksalt at det fænomen, økonomisk
vækst, som skaber og forstærker mange af de sociale og især miljømæssige problemer, af mange ses som
løsningen på selvsamme problemer.
I denne sammenhæng er det særdeles problematisk at BNP er en utilstrækkelig målemetode til at måle
samfundsmæssig fremgang. Økonomisk vækst betyder at BNP vokser, dvs. at den samlede værdi af
producerede og handlede varer og tjenesteydelser i en økonomi stiger (Boyle & Simms 2009: 10). BNP er
godt redskab til at måle økonomisk aktivitet, men særdeles mangelfuldt når det handler om at måle fremgang
eller trivsel (O’Neill et al. 2010: 13). Dette gør sig især gældende i de rige lande hvor størstedelen af
befolkningen har fået opfyldt deres materielle behov (Helliwell et al. 2012: 91).
Flere af vores interviewpersoner udtrykte skepsis over BNP som en velfungerende målemetode. Lidegaard
påpegede at det er indlysende at den måde hvorpå de økonomiske aktiviteter, gevinster og tab, opgøres i dag,
er uholdbart ser man ser på de udfordringer vi står overfor [Lidegaard interview: 2]. Mogens Lykketoft
fremhævede at det er af afgørende betydning hvilken form for vækst der tales om:
“ [D]et er jo den forståelse der dybest set skal brede sig [...] At der sådan set ikke er nogen grænser
for vækstkvalitet, men der er grænser for vækst af den type vi har været vant til.” [Lykketoft interview:
6].
Samtidig påpegede Christian Ege at supplerende målemetoder er en nødvendighed, da det er åbenlyst at
BNP er utilstrækkeligt [Ege interview: 7-8]. Richardson fremhævede det paradoksale i at det der påvirkede den
japanske vækst sidste år var det ødelæggende jordskælv og den efterfølgende tsunami. Hun hentydede til at
det vist næppe kan kaldes en forbedring [Richardson interview: 4].
66
Vi mener at der derfor er akut behov for anvendelsen af nye metoder til at måle samfundsmæssig fremgang.
Heldigvis har der de senere år bredt sig en international anerkendelse af BNPs utilstrækkelighed som det
vigtigste mål for samfundsmæssig fremgang. I 2008 nedsatte den daværende franske præsident Nicholas
Sarkozy en kommission med Joseph Stiglitz i spidsen. Kommissionens formål var at finde nye måder at måle
et lands udvikling på, grundet erkendelsen af BNPs begrænsninger (Stiglitz et al. 2009). Der er i det hele taget
de senere år kommet langt større fokus på behovet for alternative målemetoder. OECDs Better life index
og Happy Planet Index er eksempler på denne udvikling (OECD 2012f og Abdallah et al. 2012). Dette
vender vi tilbage til i kapitel 5.
Som vi har været inde på i kapitel 2 og 3 er det vigtig at økonomiske modeller passer til virkeligheden. Inden
for mainstream økonomisk teori er der en opfattelse af at økonomisk vækst fører til forbedret livskvalitet,
hvilket kan eksemplificeres af følgende citat af Poul Schou:
“ [J]eg kan sagtens forestille mig at man godt vil kunne blive ved med at få forbedret livskvalitet,
altså det man kalder økonomisk vækst...” [Schou interview: 5].
Dette har uden tvivl en vis gyldighed i de fattigste lande, hvor meget tyder på at øget økonomisk vækst
medfører forbedret levestandard. Alligevel har meget af væksten fundet sted i de rigeste lande hvor 15 pct. af
verdens befolkning står for 85 pct. af verdens samlede forbrug (målt i forbrugsudgifter) (O’Neill et al. 2010: 95).
På mange måder har mainstream økonomi fungeret som en barriere for økonomisk udvikling i lav- og
mellemindkomstlandene gennem dets fokus på markedsløsninger, liberaliseringer og deregulering. Samtidig
er det konstante fokus på at opnå fortsat økonomisk vækst med til at destabilisere planetens klima og miljø,
hvilket kan få meget alvorlige konsekvenser. Som nævnt rammer disse forandringer lav- og
mellemindkomstlandene hårdest. Som beskrevet i kapitel 3 er det desuden ikke bare ønsket om vækst, men
en række centrale koncepter i neoklassisk økonomi der bidrager til at problemerne er svære at løse: Fokus på
en samlet global aftale frem for polycentriske løsninger, at hvert klima/miljøproblem skal løses for sig, at
priserne kan løse mange problemer af sig selv og at staten ikke må tage en ledende rolle.
I de rige lande hvor den økonomiske vækst primært har fundet sted, har den imidlertid ikke medført den
forventede medfølgende stigning i menneskelig trivsel. Vi vil argumentere for at mainstream økonomisk teori
har en del af ansvaret for denne udvikling. Som beskrevet i afsnit 2 har særligt den neoklassiske økonomiske
teori været en drivkraft i skabelsen af mange af årsagerne til den manglende menneskelige trivsel. Her tænkes
på nutidens materialisme og forbrugskultur, den stigende globale ulighed, den manglende økonomiske
stabilitet og problemerne omkring arbejdsløshed.
67
Afslutningsvis er det uhensigtsmæssigt at nutidens dominerende økonomiske modeller ikke formår at sikre at
den økonomiske udvikling er miljømæssigt bæredygtig (jf. kapitel 3). Ligeså vigtigt formår de heller ikke at
sikre at den økonomiske udvikling i tilstrækkeligt omfang sørger for menneskelig trivsel globalt set. Vi mener at
mainstream økonomisk teori har en stor del af ansvaret for at den økonomiske udvikling ikke har formået at
leve op til de to grundforudsætninger. Der er et for stort fokus på at øge et abstrakt begreb som BNP frem for
at sikre de bedste vilkår for menneskelig trivsel, på en miljømæssigt bæredygtig måde. Derfor præsenteres i
det følgende kapitel en alternativ økonomisk teori som vi mener i langt højere omfang vil kunne sørge for at
den fremtidige økonomiske udvikling vil kunne leve op til de to grundforudsætninger: At være miljømæssigt
bæredygtig og sørge for menneskelig trivsel.
68
KAPITEL 5: TEORIEN OM EN ØKONOMI I DYNAMISK LIGEVÆGT
I dette kapitel præsenteres teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt. Indledningsvis beskrives
grundelementerne i teorien og efterfølgende den britiske tænketank New Economics Foundations plan The
Great Transition. Som beskrevet i metodeafsnittet har vi valgt at anvende denne plan, da den indeholder
specifikke betragtninger og handlingsplaner for hvordan en omstilling af et rigt lands økonomi kan realiseres.
Dernæst vil vi diskutere flere af de centrale kritikpunkter der har været fremført mod teorien om en økonomi i
dynamisk ligevægt. Afslutningsvis argumenteres for at teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt bedre vil
være i stand til at opfylde de to opstillede grundforudsætninger end mainstream økonomisk teori.
Teorien bag en økonomi i dynamisk ligevægt består af fire kerneelementer:
·
Bæredygtig størrelse: At økonomiens omfang respekterer økosystemets begrænsede kapacitet til at
levere ressourcer og til at absorbere affald.
·
Retfærdig fordeling: Der defineres som lige muligheder for at generere indkomst og opnå rigdom
samt indførelse af grænser for ulighed for at undgå store forskelle mellem rig og fattig.
·
Effektiv allokering: Det betyder i denne sammenhæng at markedskræfterne anvendes passende til
allokering af ressourcer, hvor der tages højde for hvor markederne fungerer, og hvor de ikke gør.
·
Fokus på høj livskvalitet og de ting der virkelig betyder noget: Sundhed, menneskelig trivsel,
sikkerhed i arbejde, fritid, stærke lokalsamfund og økonomisk stabilitet. (O’Neill et al. 2010: 10)
I en dynamisk ligevægtsøkonomi ses økonomien som værende en underdel af miljøet, modsat mainstream
økonomi hvor miljø og samfund ses som en underdel af økonomien. I den “gamle” tilgang” kommer
økonomien i første række, og hensynet til miljø og klima er langt hen af vejen sekundært. I modsætning til
mainstream økonomien der fokuserer på økonomisk vækst, kendetegnes dynamisk ligevægtsøkonomi ved en
accept af at økonomiens omfang ikke kan fortsætte med at vokse (Daly 1997). Som beskrevet i kapitel 3 vil
fortsat global økonomisk vækst have meget alvorlige miljømæssige konsekvenser. Derfor er det en
nødvendighed at indrette økonomien efter planetens naturlige begrænsninger. Derudover har teorien om en
økonomi i dynamisk ligevægt fokus på menneskelig trivsel, hvilket både skal ske gennem en retfærdig
fordeling af indkomst og ressourcer samt et fokus på høj livskvalitet.
69
The Great Transition
The Great Transition (TGT) blev udgivet af den britiske tænke og gøre tank nef i 200925. I indledningen af
rapporten argumenteres der for at der er behov for hurtig og radikal forandring både lokalt, nationalt og globalt.
Derfor er en stor omstilling nødvendig (Spratt et al. 2010: 8).
“We are facing a series of interlinked systemic problems – consuming beyond our planetary limits;
untenable inequality; growing economic instability and a breakdown in the relationship between
‘more’ and ‘better’. The only way to overcome these systemic problems is through a set of solutions
which themselves address the whole.” (Spratt et al. 2010: 2).
Rapporten indeholder 7 punkter der er centrale for at opnå den store omstilling 26, og vi vil her gennemgå dem
punkt for punkt.
Punkt 1: The Great Revaluing
Dette punkt er hjørnestenen i TGT, her gør forfatterne det klart at det at skabe social og miljømæssig værdi
bør være det centrale mål for politik. De argumenterer for at markedspriserne bør reflektere de sande sociale
og miljømæssige udgifter og indtægter, hvilket også betegnes som en internalisering. De understreger
vigtigheden af at gøre “gode” ting billige og “dårlige” ting meget dyre, samtidig påpeges det at det alt for ofte
forholder sig omvendt i dag (Spratt et al. 2010: 2). Ved at anvende skattesystemet intelligent vil den pris som
forbrugeren betaler, afspejle produktets sande værdi (Spratt et al. 2010: 39). I dag er lokalt producerede
fødevarer ofte dyrere end dem der er blevet sejlet verden rundt, blandt andet fordi de miljømæssige
omkostninger ved transport ikke er medregnet i prisen.
“Repricing in line with what we value would fundamentally change incentives for consumers and
so for business – there would be a significant disincentive to activities that lead to social or
environmental harm and an incentive to do good as this would lead to greater price
competitiveness.” (Spratt et al. 2010: 39).
Hvis en implementering af dette lykkes vil succesfulde virksomheder være dem der skaber mest social og
miljømæssig værdi. På den anden side vil de virksomheder som undergraver disse værdier ikke være i stand
til at konkurrere, hvilket tvinger dem til at omstille sig (Spratt et al. 2010: 39).
25
26
Der udkom dog en opdateret version i 2010 som vi refererer til i dette afsnit.
Vi anvender de oprindelige engelske titler på de syv punkter da noget af betydningen ellers vil gå tabt i oversættelsen.
70
I forsøget på at designe en ny økonomi foreslår nef at der er behov for at borgerne finder at fælles
værdigrundlag som de mener er vigtigt. Der er behov for fælles forståelse af værdi. Forfatterne understreger
vigtigheden af at måle udviklingen i menneskelig trivsel. De foreslår anvendelsen af deres egen metode
National Accounts of Well-Being der hvert år opgør menneskelig trivsel målt på en lang række personlige og
sociale komponenter (Spratt et al. 2010: 37-38). Desuden nævnes at Index of Sustainable Economic Welfare
(ISEW) kunne være en anden god indikator. Denne kombinerer økonomiske, social og miljømæssige
aspekter. I tilfælde af implementering af disse metoder skiftes fokus i offentlig politik: Politikere vil blive holdt
ansvarlige for de sociale, miljømæssige og økonomiske resultater de opnår, i modsætning til i dag hvor fokus
primært er på den økonomiske udvikling (Spratt et al. 2010: 38-39).
Punkt 2: The Great Redistribution
I rapporten anvendes Amartya Sens “Capabilities” begreb, der indebærer at alle mennesker skal have de
samme muligheder for at leve gode, fyldestgørende liv (Spratt et al. 2010: 40). For at opnå dette foreslår
rapporten omfordeling på tre områder; indkomst, rigdom (aktiver), tid. Forfatterne foreslår at uligheden i
Storbritannien sænkes til et niveau der svarer til de mest lige europæiske lande (bl.a. Danmark) ved hjælp af
et progressivt skattesystem indfaset over 10-20 år. Ideen ved sådan en omstilling er at skatterne i større grad
bør påføres hvad der er “dårligt” for samfundet som forurening af miljøet, og fjernes fra det “gode” såsom
indkomst, investeringer og arbejde (Spratt et al. 2010: 41).
Det andet område er omfordeling af rigdom, hvor en skat på arv foreslås. Den skal være med til at finansiere
at alle borgere modtager et engangsbeløb på 25.000 pund når de fylder 18 år. Pengene kan investeres i
uddannelse eller bruges til at starte en virksomhed. Dette skal være med til i højere grad at skabe lige
muligheder og øge den sociale mobilitet. (Spratt et al. 2010: 41). Forfatterne af rapporten er ligeledes fortalere
for en højere grad af økonomisk demokrati. Alle børsnoterede virksomheder skal give deres medarbejdere
mere medbestemmelse. Medarbejderne skal gradvist eje mere af den virksomhed de arbejder for, hvilket vil
give dem større deltagelse og kontrol over virksomheden. En sådan proces ville fundamentalt ændre
magtrelationerne på arbejdspladsen og skabe en form for økonomisk demokrati (Spratt et al. 2010: 42).
Tredje område hvor graden af ulighed er uholdbar, er ift. tid og arbejde:
“Something is very wrong in a society that suffers simultaneously from chronic overwork and
chronic lack-of-work, both of which are highly corrosive at personal, family and social levels. By
redistributing working hours at the outset of the Great Transition we address income poverty at the
bottom and time poverty at the other end of the income distribution.” (Spratt et al. 2010: 42).
71
For at løse dette problem foreslås en gradvis reduktion af den tilladte ugentlige arbejdstid fra 48 til 32 timer og
en 4 dages arbejdsuge for alle. Spratt et al. skriver at det på længere sigt muligvis vil være hensigtsmæssigt at
reducere dette til 21 timer og evt. en 3 dages arbejdsuge. En bedre fordeling af arbejde ville have en
betydningsfuld effekt for fattigdom og ulighed samt medvirke til at reducere sociale problemer (Spratt et al.
2010: 42-43).
Punkt 3: The Great Rebalancing
Dette afsnit handler om hvordan der kan findes en ny balance mellem stat, marked og civilsamfund. I forhold til
markedet påpeger forfatterne at den nye prissætning på afgørende vis vil ændre den måde markedet fungerer
på. Som allerede nævnt er en afgørende del af TGT at få markedspriserne til at afspejle de sociale og
miljømæssige omkostninger (og indtægter), både positive og negative eksternaliteter skal internaliseres. Dette
fremhæves som et eksempel at det såkaldte frie marked langt fra er frit. Faktisk det modsatte. Friheden til at
indånde frisk luft eller drikke rent vand er indskrænket af graden af forurening. På samme måde er friheden til
at købe “gode” ting som lokalt producerede økologisk madvarer eller etisk produceret tøj indskrænket af det
faktum, at disse varer generelt er dyrere end alternative varer uden disse positive “sidegevinster”. Ifølge
Spratt et al opfordrer det nuværende økonomiske system til overproduktion af det der er “dårligt” og
underproduktion af det der er “godt”. På et samfundsmæssigt plan indskrænker det friheden for alle (Spratt et
al. 2010: 45).
“By incorporating these factors into market prices we reverse the incentives: buying ‘good’ things
becomes cheaper and easier than buying ‘bad’ things, and if things are really ‘bad’ we should not be
able to buy them at all.” (Spratt et al. 2010: 45)
Dermed anvendes markedets mekanismer til at fremme positiv samfundsmæssig udvikling i stedet for
konstant at underminere dem (Spratt et al. 2010: 47). Rapporten foreslår desuden restriktioner på reklamer og
marketing især for produkter henvendt til børn. Dette skal gøres for at mindske det samlede forbrug ved at
borgerne i højere grad kun køber de varer de reelt set har brug for, og ikke lokkes til at købe en masse ting
pga. et “falsk” behov skabt af reklamens manipulerende magt. Samtidig skal der stilles krav til producenterne
om ikke at skjule de sociale og miljømæssige omkostninger, hvilket naturligvis vil gøre det sværere af få
succes med at reklamere for “dårlige” produkter (Spratt et al. 2010: 47-48).
Statens rolle
Rapporten gør en del ud af at fokusere på at staten bør have et forhold til borgerne der gør at staten ses som
noget positivt. At staten er “os” og ikke “dem”. At staten blot er produktet af borgernes fælles interesser og
72
udgør en institution for kollektiv beslutningstagen i samfundets fælles interesser. Staten er et middel til at
dække de behov borgerne ikke kan opnå individuelt og et middel til at hjælpe udsatte individer og grupper
(Spratt et al. 2010: 48). Forfatterne mener at staten skal sørge for at dække en række fælles goder som
markedet og det enkelte individ ikke selv kan dække. Disse er fx at sikre miljøet, økonomisk stabilitet og lighed
i samfundet. Disse fælles goder er ikke profitable, og derfor ses det som værende statens rolle at levere dem
(Spratt et al. 2010: 49).
“While the state cannot make people happy, it can create frameworks and help to shape the
circumstances that make it easier for people to take decisions that are positive for their long-term
well-being. To make the ‘right choice’ the ‘easy choice’” (Spratt et al. 2010: 50).
Rapporten fremhæver desuden statens rolle i forbindelse med en bedre udnyttelse af det de betegner ”kerneøkonomien”. Kerne-økonomien udgøres af alt det ubetalte arbejde der er afgørende for at samfundet kan
hænge sammen. Det er fx den tid der bruges på at passe på ældre mennesker, opdrage børn og at udføre
frivilligt arbejde i lokalsamfundet (Spratt et al. 2010: 37). Forfatterne karakteriserer det som en overflødighed af
menneskelige ressourcer der i det store hele negligeres af det offentlige system i dag. Disse ressourcer er; tid,
visdom, erfaring, energi, viden og færdigheder. Samt i forholdene mellem mennesker; kærlighed, empati,
agtpågivenhed, pleje, gensidighed samt at give og at modtage læring. TGT argumenterer for vigtigheden af
disse værdier der ikke prissættes og dermed reelt set ikke værdisættes økonomisk. Rapporten opfordrer til at
staten aktivt værdsætter og støtter disse essentielle menneskelige og sociale ressourcer, ved at redesigne
arbejdsmarkedspolitikker og anden socialpolitik som foreslås under andre punkter i dette afsnit (Spratt et al.
2010: 52).
Punkt 4: The Great Localisation and Engagement
Rapporten argumenterer for at den tiltagende globalisering har medført en underminering af lokalsamfund og
sociale netværk. Forfatterne påpeger at der er behov for et skifte væk fra tanken om at større altid er bedre og
i stedet finde passende størrelser der tilfredsstiller de reelle behov (Spratt et al. 2010: 56). Det understreges at
stordriftsfordele er vitale for at opnå effektiv produktion på nogle områder. Det giver fx ikke nogen mening at
producere computere i hver by. Men det er en forkert antagelse at det ikke er muligt at producere effektivt på
lokalt plan for dette afhænger af definitionen af effektivitet. Ligesom der kan være store økonomiske fordele
ved stordrift, er der miljømæssige, økonomiske og sociale fordele ved at producere mere lokalt. Samtidig har
den nuværende finansielle krise vist hvordan størrelse kan føre til gennemgribende og ukontrollabel ustabilitet
særligt i de finansielle sektorer (Spratt et al. 2010: 57). Forfatterne mener at det er særligt væsentligt at
overveje hvor varer og tjenesteydelser bør produceres. Dette begreb kalder de optimal størrelse og de opstiller
fire kriterier for at bestemme denne: (1) Reelt behov, (2) nødvendig markedsstørrelse, (3) påvirkning på lokalt
73
økonomisk og socialt liv samt (4) de særlige karakteristika der kendetegner den producerende og handlende
region (Spratt et al. 2010: 61-62).
Dette vil skabe en langt større diversitet i virksomhedsformer der vil være med til at skabe
modstandsdygtighed i økonomien. Der vil komme langt flere mindre virksomheder med forskellige modeller for
ejerskab, fx kooperativer, sociale virksomheder og små privatejede virksomheder. Et marked med få store
aktører vil derimod i tilfælde af en økonomisk krise som den vi befinder os i nu, sandsynligvis resultere i
lukninger af filialer og fyringsrunder. Dette vil ofte ske uden hensyntagen til konsekvenserne for mennesker og
lokalsamfund (Spratt et al. 2010: 57-58).
En anden fordel ved en tiltagende lokalisering vil være bekæmpelse af miljøødelæggende handel ved at der
produceres og forbruges mere lokalt. Det at ændre prissætning vil tvinge os til at tænke længe og grundigt
over, hvad der bør produceres lokalt, regionalt, nationalt, og hvad der skal handles internationalt. Et skifte til
en højere grad af lokal fødevareproduktion bør ske gradvist for at tillade at handelspartnere, særligt i
udviklingslande, kan tilpasse sig (Spratt et al. 2010: 59).
Punkt 5: The Great Reskilling
For at realisere den store lokalisering er en stor omskoling nødvendig. Der er behov for et kulturskifte fra en
brug og smid væk kultur til at producere varer med henblik på langtidsholdbarhed og reparation. For at være
i stand til at reparere og forlænge levetiden for produkter kræves færdigheder som forfatterne argumenterer
for, er gået tabt i dagens samfund.
“With the advent of disposability, built-in obsolescence, the introduction of constant upgrades […]
combined with mass advertising, the deregulated market found a way to shorten the lifespan of
goods, earn more money, and come between the individual and their need and ability to maintain
and repair goods.” (Spratt et al. 2010: 67)
I nutidens materialistiske samfund er forbrug og ikke konservering i fokus. Hvad enten der investeres i en ny
bil eller en anden vare, vil den umiddelbare tilfredshed stilne af, og lysten til at smide den gamle ud og købe
den nyeste model vil trænge sig på. Konsekvensen af dette er en stor mængde forbrugsaffald og et
omfattende tab af dagligdags færdigheder (Spratt et al. 2010: 67). Men udveksling af varer uden for markedet
er lige så vigtigt: Markedets ekspansion afskærer muligheden for at udveksle varer og tjenester baseret på
gensidighed, hjælp og gavegivning, som når de får lov til at blomstre, er med til at forstærke lokalsamfundet og
kerne-økonomien (Spratt et al. 2010: 68).
Lokal produktion af fødevarer
74
En naturlig konsekvens af en bedre prissætning vil være øget lokal produktion af fødevarer, i og med at meget
af den ikke-lokale mad der købes hver dag i supermarkederne, vil stige signifikant i pris, når de miljømæssige
omkostninger medregnes (Spratt et al. 2010: 71). Samtidig vil der være mere tid til at dyrke egen mad i fx
nyttehaver i kraft af en reduceret arbejdsuge og mindre spildtid på transport til og fra arbejde. Desuden vil en
positiv sidegevinst af dette være øget sundhed pga. mere motion og sundere kost (Spratt et al. 2010: 72).
Lokal produktion af energi
Den vedvarende energi skal gøres langt billigere. I øjeblikket betragtes vedvarende energi ikke som særligt
effektivt, fordi prisen ikke afspejler de miljømæssige fordele. Desuden er der store omkostninger ved at
afbetale på lån som der skal til for at rejse kapital til etablering af nye anlæg som fx en ny vindmøllepark.
Begge dele vil den store omstilling tage hånd om: De miljømæssige omkostninger ved energiproduktion
internaliseres i prisen. I næste punkt forklares det hvordan offentlige og regionale banker skal være i stand til
at skabe rentefri lån til projekter som bidrager til omstillingen af infrastrukturen til vedvarende energi (Spratt et
al. 2010: 73).
Ifølge Spratt el al. omhandler dette punkt mange af de aktiviteter som er betydningsfulde for menneskelig
trivsel. Disse ting gør i modsætning til materialisme og forbrug en positiv forskel for menneskers oplevelse af
trivsel, når de basale behov er opfyldt. Mange af disse aktiviteter er blevet skubbet ud i nutidens
markedsliggjorte samfund (Spratt et al. 2010: 74).
Punkt 6: The Great Economic Irrigation
Forfatterne fremhæver at finanssektoren spiller en central rolle i realiseringen af den store omstilling:
“Finance irrigates local economies, facilitating sustainable economic activity and underpinning
community life. Nationally, we need to finance a renewable energy and sustainable transport
infrastructure, as well as private sector activities that extend beyond the local level, including to
international trade.” (Spratt et al. 2010:77)
I forhold til beskatning vil den store omstilling føre til gennemgribende ændringer i måden at beskatte på. Dette
skifte vil som sagt føre til at gode ting som investeringer og beskæftigelse beskattes mindre, og dårlige ting
som spekulation og ikke-bæredygtigt forbrug beskattes mere. Det primære formål for det nationale
skattesystem bør være at sikre økonomisk stabilitet og afværge regionale uligheder. Rapporten foreslår tre
bærende principper. (1) Indkomstskat starter først ved medianindkomsten og stiger så gradvis herefter, hvilket
vil medvirke til større lighed. (2) For at omfordele rigdommen i samfundet foreslås en arveskat og en
progressiv skat på kapitalgevinster, komplementeret af en national grundværdiskat. (3) En lav skat på
75
finansielle transaktioner, den såkaldte Tobin skat. En sådan skat ville modvirke kortsigtet destabiliserende
spekulation og høj-frekvens handel, men derimod ikke langsigtede investeringer (Spratt et al. 2010: 77).
For varer med store miljømæssige fordele vil den planlagte internalisering af de miljømæssige omkostninger i
yderste konsekvens føre til at beskatningen bliver negativ og dermed til subsidier. Dette ville kunne reducere
markedsprisen på disse varer og dermed øge efterspørgslen efter dem. Målet med skatteomlægningen er
netop at dreje forbruget væk fra ting der er skadelige for miljøet og hen imod det der skaber ægte miljømæssig
værdi (Spratt et al. 2010: 78-79).
Rapporten understreger at i lyset af den finansielle krise er der et behov for hvad de kalder et nyt økosystem
af finansielle institutioner. Disse skal i gensidigt samspil understøtte en positiv samfundsudvikling ved at opnå
nationale og lokale prioriteter (Spratt et al. 2010: 81). Et af de vigtigste forslag er oprettelsen af en national
grøn investeringsbank der skal sikre offentlige og private midler til at investere i infrastrukturprojekter. Dette
skal hjælpe udviklingen af vedvarende energi og bæredygtig transport på vej. Private bankers muligheder for
at skabe penge skal langt hen ad vejen indskrænkes og tages tilbage under offentlig kontrol for at være til
fordel for hele befolkningen. Dermed tager staten kontrollen over den pengemængde der skabes hvert år, og
kan på denne måde langt bedre styre pengeudbuddet. Dette styres normalt gennem rentefastsættelse der
skaber incitament for bankerne til at låne ud, og for borgerne og virksomheder til at optage lån. Nef mener dog
at den nuværende krise har gjort det ganske klart at denne form ikke garanterer at den skabte kredit anvendes
produktivt. Samtidig fremhæves det at det offentliges tilbagetagelse af pengeskabelsen er essentielt for at
skaffe den store mængde kapital der er nødvendig for at skabe en bæredygtig infrastruktur. Det ville muliggøre
store direkte offentlige investeringer, og dermed forandring og fremgang, som ikke er muligt at realisere i en
ukoordineret markedsøkonomi (Spratt et al. 2010: 81).
Forfatterne understreger ligeledes vigtigheden af at vende tilbage til en opdeling af bankerne i opsparings- og
investeringsbanker (Spratt et al. 2010: 82). Desuden foreslås det at ‘fractional reserve requirements’27 skal
genindføres for ikke-offentligt ejede banker. Det skal anvendes som et aktivt redskab i den økonomiske politik,
hvor standarden sættes ved 100 pct., hvilket i udgangspunktet vil gøre privat kreditskabelse umulig.
Procentsatsen skal dog være variabel, men kun under særligt strenge betingelser. Dette betyder at
investeringer der genererer mest samfundsmæssig værdi får reserve ratioen til at falde til det lavest mulige
niveau på 10 pct. Derimod vil reserve ratioen for investeringer der medfører sociale og miljømæssige
omkostninger være 100 pct., så der ikke kan skabes kredit (Spratt et al. 2010: 83). Rapporten understreger at
når profitskabelse er forbundet med bæredygtighed og ægte værdi, bliver det at virksomheden tvinges til at
tjene nok profit til at tilbagebetale lånet en positiv ting: Jo mere social og miljømæssig værdi der skabes, jo
mere profitabel bliver investeringen (Spratt et al. 2010: 83).
Fractional Reserve Banking er universelt i moderne bankvirksomhed og indebærer at banken kun beholder en procentdel af
indlånet, og låner resten ud. (Spratt et al. 2010: 83).
27
76
Punkt 7: The Great Interdependence
Rapporten argumenterer for de rige lande må reducere deres forbrug for at skabe plads til økonomisk
udvikling i verdens fattigste lande, og desuden for at modvirke klimaforandringer. Forfatterne introducerer
begrebet “økologisk gæld” der udtrykker at de rige lande bør overføre økonomiske midler til de fattige lande
som en form for afbetaling på de rige landes overforbrug af jordens ressourcer. Specifikt skriver de at
Storbritannien over en 10 årig periode bør overføre 200 milliarder pund. De antager at der indgås en aftale om
at alle rige lande betaler af på deres økologiske gæld. Samtidig skal de rige lande fortsætte det internationale
samarbejde og forsøge at opnå enighed om en global klimaaftale. Denne skal sætte maksimalt 2 graders
global temperaturstigning som overordnet mål (Spratt et al. 2010: 86-89).
Rapporten argumenterer for at betaling af den økologisk gæld kan hjælpe til at omdistribuere den globale
rigdom, i stedet for at håbe på virkningen af en trickle down effekt der har vist sig ikke at fungere.
Overførslen af midler til de fattige lande ville give dem mulighed for at investere massivt i tilpasning til
klimaforandringer og i vedvarende energi. Samtidig skal en bæredygtig udvikling understøttes ved bedre
handelsbetingelser og teknologioverførsel fra rige til fattige lande (Spratt et al. 2010: 89).
Denne omstilling indebærer et skifte fra en eksportorienteret udviklingsstrategi til en højere grad af lokal
produktion og regional handel. Dette skifte er allerede i gang, men vil blive fremskyndet af internaliseringen af
de miljømæssige omkostninger i priserne på varerne. De fattige lande vil dermed delvist frigøre sig fra
afhængigheden af at skulle afsætte deres eksport på markederne i de rige lande. Denne omstilling kræver
internationalt samarbejde, men hvis den implementeres med omtanke kan den skabe udvikling og medvirke til
at sænke fattigdom og global ulighed. Samt medvirke til at afværge den overhængende fare ved
klimaforandringerne for de fattige lande (Spratt et al. 2010: 87).
Afslutningsvis dykker rapporten dybere ned i en diskussion af nødvendigheden af et brud med
vækstparadigmet og udviklingen af en ny makroøkonomisk model. Denne skal i højere grad søge at optimere
miljømæssig bæredygtighed og fremme menneskelig trivsel frem for at søge at maksimere økonomisk vækst.
Rapporten fremhæver Peter Victors arbejde med at undersøge om en ikke voksende økonomi er realiserbar
uden store samfundsmæssige omkostninger (Spratt et al. 2010: 91-93). I næste afsnit præsenteres Victors
forskning omkring dette emne.
Managing without growth
77
Victor undersøgte hvorvidt det er muligt at have fuld beskæftigelse, ingen fattigdom, finansiel balance og
reduceret miljømæssig påvirkning, uden at være afhængig af økonomisk vækst. Han benyttede en avanceret
computermodel til at beregne forskellige lav-vækst scenarier for den canadiske økonomi over en 30-årig
periode fra 2005 til 2035 (Victor 2008: 171-184).
På figuren herunder ses det scenarie som Victor betegner som en “no growth disaster”, hvor BNP topper i
2017 for derefter at stabilisere sig. Scenariet er uden investeringer og produktivitetsstigninger samt uden
stigning i statens udgifter til varer og tjenesteydelser (Victor 2008: 178).
Figur 12. Denne figur Victors viser no-growth disaster (Victor 2008: 178).
Konsekvenserne er voldsomme og medfører at arbejdsløshed, fattigdom og statens gæld i forhold til BNP
stiger til uacceptable højder. Den manglende vækst ville betyde en reduktion på 14 pct. i udledning af
drivhusgasser, men set i lyset af de sociale konsekvenser, ville det være en dyrekøbt reduktion (Victor 2008:
178). Dette scenarie viser med al tydelighed hvad vi beskrev i kapitel 4 ift. hvad manglende vækst medfører i
nutidens økonomiske system.
Omstillingen til en økonomi der ikke vokser, kræver fundamentale ændringer i de grundlæggende strukturer,
for at undgå negative samfundsmæssige konsekvenser som stigende fattigdom og arbejdsløshed. Det vil
kræve omfordeling og politiske handlingsplaner der sikrer grænser for ulighed i indkomst og rigdom, for at
forhindre stigende fattigdom. Victor påpeger at arbejdsugen kan forkortes for at undgå stigende arbejdsløshed.
Dette vil have en positiv sideeffekt i form af mere fritid til dem der allerede er i arbejde. I nedenstående
scenarie er den gennemsnitlige arbejdsuge reduceret, dette betyder at arbejdsløsheden falder i stedet for at
stige. Samtidig er der medregnet tiltag der øger omfordeling af indkomst og store offentlige investeringer i bl.a.
sundhed og uddannelse. Desuden indføres en skat på udledning af drivhusgasser. Sammenlagt medfører de
nævnte tiltag det følgende scenarie med en substantiel reduktion i CO2 udledningerne (Victor 2008).
78
Figur 13. Denne figur viser Victors andet scenarie der viser at hvis manglende vækst medfølges af en række politiske tiltag, kan
stigende fattigdom og arbejdsløshed samt øget offentlig gæld undgås (Victor 2008: 184).
I de forskellige scenarier har vi set at overgangen til en ikke voksende økonomi kan have særdeles alvorlige
konsekvenser for mange mennesker, hvis overgangen ikke medfølges af andre politiske ændringer. Men på
den anden side har vi også set at lavere vækst over en periode efterfulgt af en stabilisering af økonomiens
størrelse kan hænge sammen med: en attraktiv økonomisk, social og miljømæssig udvikling, fuld
beskæftigelse, næsten fuldstændig afskaffelse af fattigdom, mere fritid og substantiel reduktion af CO2
udledninger, alt sammen kombineret med finansiel balance. Samtidig erkender Victor dog at hans model har
sine begrænsninger, og at det er svært at spå om udviklingen frem til 2035. Han skriver også at hvis absolut
afkobling bliver en reel mulighed, så kan BNP begynde at vokse igen uden at øge presset på miljø og klima
(Victor 183-184).
Det er vigtigt at påpege at fortalere for en økonomi i dynamisk ligevægt, heriblandt Victor, ikke hævder at
nulvækst skal være et politisk mål. De argumenterer for at vækst i sig selv ikke skal være det primære mål for
samfundsmæssig udvikling; hvorvidt BNP går lidt op eller ned bør ikke være altafgørende. Victor mener at
BNP skal være residualbestemt, hvilket betyder at størrelsen af BNP i princippet er underordnet. I stedet skal
udviklingen i fattigdom, arbejdsløshed, ulighed, statsgæld og CO2 udledninger mv. være i fokus. Det
understreges at vækst i sig selv ikke bør være målet, da det dermed risikeres at velfærdsforbedrende politiske
tiltag der måske hæmmer væksten, bliver forkastet på det grundlag (Victor 2008: 184). Den økologiske
økonom Inge Røpke deler mange af disse betragtninger med Victor, særligt ift. at BNP bør være
residualbestemt [Røpke interview: 7].
79
Victors arbejde tyder på at modeller for en økonomi i dynamisk ligevægt kan være implementerbare i
virkeligheden. Forfatterne af The Great Transition understreger at Victors arbejde er et vigtigt første skridt,
men heller ikke mere end det. De påpeger som sagt nødvendigheden af udviklingen af en ny makroøkonomisk
model, hvor Victor benytter sig af tilpasning af standard makroøkonomiske modeller (Spratt et al. 2010: 92).
Forfatterne understreger dog at dette stadig er en enorm udfordring og kræver meget arbejde fremover. I
stedet for at makroøkonomiske modeller fokuserer på at opnå højst mulig vækst, bør formålet med økonomien
være: At sikre social og økonomisk retfærdighed og høj menneskelig trivsel samt miljømæssig bæredygtighed
(Spratt et al. 2010: 93).
“The possible future sketched out in this document is not intended to be prescriptive in any way, but
to show that not only is fundamental change possible, it is also very appealing. We might have to
give some things up, but these are not the important things in life. What we could gain, on the other
hand, would be something really worth having.” (Spratt et al. 2010: 8).
Diskussion
Dette afsnit vil præsentere og diskutere nogle af de væsentligste kritikpunkter af teorien om en økonomi i
dynamisk ligevægt.
Kritikpunkt 1: Omstillingen vil føre til manglende innovation og teknologisk udvikling
Et af de mest centrale kritikpunkter imod teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt er at en omstilling vil føre
til manglende innovation og teknologisk udvikling. Årsagen er at økonomisk vækst er den primære drivkraft i
økonomien. Kritikken kommer bl.a. fra Matthew Lockwood som er professor i sociologi og Head of climate
change ved Institute of Development Studies ved Sussex Universitet i England. Lockwood mener at vi står
overfor en stor udfordring i forhold til for høje CO2 udledninger. Han ser dog en teknologisk lav-carbon
revolution som den eneste måde at løse udfordringen på. Her skal økonomisk vækst være en vigtig drivkraft,
da Lockwood mener fravær af dette vil forhindre innovation og teknologisk udvikling. Lockwoods pointe er at
en økonomi i dynamisk ligevægt vil mangle innovation i et tilstrækkeligt omfang, og dermed ikke vil være i
stand til at løse klimaudfordringerne (Lockwood 2011a, 2011b).
Et tilsvarende argument fremføres af Danmarks Klima-, Bygnings- og Energiminister Martin Lidegaard. Han
understregede, under vores interview med ham, nødvendigheden af en drivkraft der skaber innovation og
udvikling, og han havde svært ved at se hvor den skulle komme fra uden vækst i økonomien.
“Altså du skal jo have et drive, for at få udvikling, for at få fornyelse, for at få innovationen. Du kan
ikke stå stille, det ved jeg godt ikke ligger i ligevægtsøkonomien. Men det som de måske mangler at
80
svare på er: Hvad er det så der skal drive innovationen? Hvis ikke det er væksten? Hvad er det så
for en grundmotor i økonomien der skal skabe den, kommer den af sig selv? Kan man regulere sig
til den? Jeg vil ikke udelukke det, men det er i hvert fald det jeg tror man skal bruge lidt tid på at
diskutere. Fordi den fornyelse har vi jo virkelig brug for.” [Lidegaard interview: 4].
Chefkonsulent for Det Økonomisk Råd Poul Schou deler til en vis grad denne opfattelse. Han antog at en
omstilling til en økonomi i dynamisk ligevægt vil medføre mindre materielt forbrug, manglende innovation og
stort set ikke eksisterende teknologisk udvikling. Han mener at det sagtens kan lade sig gøre at økonomien
ikke vokser, men mener ikke at det er hensigtsmæssigt, da det vil have for store konsekvenser for vores
levestandard og velbefindende [Schou interview: 18-19].
Ifølge fortalerne for en økonomi i dynamisk ligevægt skal vi vænne os til at væksten ikke længere skal være
det altoverskyggende politiske mål. Dette er dog ikke ensbetydende med at der ikke er nogle dele af
økonomien der må vokse. Enkelte sektorer, som fx vedvarende energi og cleantech, kan sagtens vokse, dette
kræver blot at de bliver mere ressourceeffektive eller at andre sektorer bliver mindre i omfang. Dette skifte
betyder fokus på kvalitet i stedet for kvantitet, med udvikling og innovation i højsædet (Daly 1997).
“Hvis vi anvender “vækst” i betydningen kvantitativ forandring og “udvikling” som refererende til
kvalitativ forandring, så kan vi sige at en ligevægtsøkonomi udvikler sig, men ikke vokser, præcis
som planeten jorden [...] udvikler sig uden at vokse.” (Daly 1992: 17)
Ifølge den økologiske økonom Philip Lawn vil virksomheder der fungerer i en dynamisk ligevægtsøkonomi
have tre muligheder for at øge deres profit. Den første er at de forøger deres output og sælger mere, hvilket vil
kræve at andre sektorer producerer mindre, hvis balancen i ressourcegennemstrømningen skal opretholdes.
Den anden mulighed er at de producerer varer af højere kvalitet, og sælger den samme kvantitets output til en
højere pris, så indtægter stiger og udgifter holdes konstant. Den tredje og sidste mulighed er at producere den
samme kvantitet af output mere effektivt, så indtægterne er konstante og udgifterne samtidig falder. Der er
altså rig mulighed for at virksomheder kan opnå profit i en dynamisk ligevægtsøkonomi. Det er dog nødvendigt
at de optimerer udnyttelsen af ressourcer, hvilket dybest set kræver innovation (Lawn 2011: 10).
Vi mener i lyset af dette at kritikken af at en økonomi i dynamisk ligevægt vil medføre manglende innovation
og teknologisk udvikling, ikke er gyldig. Der vil være mange incitamenter i både den offentlige og private sektor
til at skabe innovative løsninger. Det kommer bare til at handle om ressourceeffektivitet, hvilket McKinsey
rapporten også beskriver vil være det nye konkurrenceparameter (Dobbs et al. 2011: 12-18). Derfor kan man
argumentere for at teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt faktisk er på forkant med udviklingen.
81
Kritikpunkt 2: En økonomi i dynamisk ligevægt kan ikke fungere sammen med kapitalisme
Et andet væsentligt kritikpunkt kommer fra både højre og venstre i det politiske spektrum og omhandler at en
økonomi i dynamisk ligevægt ikke er kompatibel med kapitalisme. Lockwood mener at kapitalisme er defineret
som: det at investere kapital for at øge produktivitet, tjene profit og så reinvestere denne profit. Det er dybest
set denne proces der driver økonomisk vækst. Vækst er altså indbygget i kapitalisme, hvilket betyder at man
ikke kan have kapitalisme uden vækst og dermed heller ikke en kapitalistisk økonomi i dynamisk ligevægt
(Lockwood 2011b). Et tilsvarende synspunkt kommer fra professor i økonomi Richard Smith der mener at der
er brug for at gennemgribende opgør med selve det kapitalistiske system. Han påstår at forslagene
præsenteret af fortalere for en økonomi i dynamisk ligevægt ikke er tilstrækkelige til at bryde med
kapitalismens destruktive natur. Smith mener at tanken om en kapitalistisk økonomi i dynamisk ligevægt er en
illusion. Årsagen er at vækst, profit og akkumulation af kapital er grundprincipper i kapitalismen ifølge Smith.
Han argumenterer for at ønsket om at maksimere profit og sikre det størst mulige afkast til aktionærerne, altid
vil føre til ekspansion og øget produktion (Smith 2010). Denne kritik tilbagevises af Lawn der påpeger at det er
de nuværende institutioner i kapitalismen der skaber afhængigheden af vækst. Lawn mener at hvis disse
grundlæggende strukturer i kapitalismen ændres, er det sandsynligt at realisere en kapitalistisk økonomi i
dynamisk ligevægt (Lawn 2011).
Inge Røpke var overbevist om at det godt lade sig gøre at kombinere en økonomi i dynamisk ligevægt og
kapitalisme. Hun fremhævede at kapitalismens vigtigste karakteristika er privat ejendomsret til
produktionsmidlerne og salg på markederne [Røpke interview: 38]. Poul Schou var enig og stillede sig
uforstående overfor hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre. Han mente at det er en myte og at konstant
vækst ikke er en nødvendighed for en kapitalistisk markedsøkonomi [Schou interview: 16]. På spørgsmålet om
han kan forestille sig en økonomi i dynamisk ligevægt svarede han:
“Ja sagtens, jeg kan overhovedet ikke se hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre. Jeg ved godt at
der er nogle der siger det, men det problem forstår jeg simpelthen ikke.” [Schou interview: 16].
Der er altså uenighed om hvorvidt en økonomi i dynamisk ligevægt er forenelig med kapitalisme. Det
væsentlige stridspunkt er hvorledes kapitalisme defineres. Hvis kapitalisme defineres som Lockwood gør det,
kræver det konstant økonomisk vækst. Hvilket naturligvis er uforeneligt med en økonomi i dynamisk ligevægt.
Hvis det derimod defineres som Inge Røpke gør det, ser vi ikke nogen hindring for at kapitalisme og en
økonomi i dynamisk ligevægt kan fungere sammen. Vi er enige med Lawn, Schou og Røpke i at en
kapitalistisk økonomi i dynamisk ligevægt teoretisk set bør kunne fungere. Det vil blot indebære en væsentlig
anderledes kapitalisme end den vi kender i dag.
82
Kritikpunkt 3: En omstilling vil føre til stigende arbejdsløshed, fattigdom og lavere
levestandard
Ifølge finansminister Bjarne Corydon er økonomisk vækst en nødvendighed for at sikre velfærden (Dagbladet
Information 2012). Som beskrevet i kapitel 4 skaber udeblivende økonomisk vækst politisk bekymring. Poul
Schou beskriver her hans opfattelse af hvad en omstilling til en økonomi i dynamisk ligevægt vil indebære:
“ [Vi vil] ikke få stigende velstand [...] fordi produktivitetsvæksten, muligheden for de der fortsatte
teknologiske fremskridt de forsvinder. Ja det er trist af nogle grunde, men samfundet kan sagtens
fungere og vil fx ikke skabe stigende ledighed eller stigende fattigdom [...]. Men jeg ville da synes
at det ville være mere positivt at vi kunne være i denne her fortsatte vækst, der betyder at vi rent
faktisk bliver ved med at få nye opfindelser og ny teknologi som gør vores hverdag nemmere, og
som forøger vores levestandard og vores levetid” [Schou interview: 18].
Andre kritiserer særligt forslaget om at opnå fuld beskæftigelse via reduktion af arbejdstiden for at det vil føre
til lavere løntryk. Årsagen er at der ikke er en ikke-arbejdende gruppe der kan presse lønnen ned, hvilket kan
få negative konsekvenser for konkurrenceevnen. Dette kan føre til lavere produktion og mindre økonomisk
aktivitet der så igen kræver yderligere arbejdsdeling, for ikke at føre til stigende arbejdsløshed (Lockwood
2011b). Lawn modargumenterer ved at påpege at den ikke beskæftigede gruppe ikke besidder de samme
evner. Derfor er de ikke umiddelbart erstattelige med de beskæftigede, der besidder vigtig know-how qua
erfaring og uddannelse (Lawn 2010).
Da mange lande i dag har et for højt forbrug (jvf. kapitel 3), vil en omstilling til en økonomi i dynamisk ligevægt
kræve en reduktion i forbruget. Vi er dog ikke enige med Poul Schou i at dette nødvendigvis er negativt, da vi
allerede i kapitel 4 viste de negative aspekter af den materialisme og forbrugskultur der kendetegner de rige
lande. Vi mener tværtimod at omstillingen har potentiale til at øge den menneskelige trivsel ift. at skabe øget
beskæftigelse, mere lighed, bedre sundhed, mere levende lokalsamfund og et større fokus på ikke-materielle
værdier. Vi mener desuden at kritikken omkring reduktion af arbejdstid er forfejlet, fordi at den arbejdsløshed
er et alvorligt problem i mange lande. Ligesom forfatterne bag TGT er vi af den holdning at der vil være mange
samfundsmæssige gevinster forbundet med en reduktion af arbejdstiden: Både for de (over)arbejdende der får
mere fritid og de arbejdsløse. Resultatet af reduceret arbejdstid vil føre til lavere arbejdsløshed og forhåbentlig
højere menneskelig trivsel.
Kritikpunkt 4: En omstilling er for kompliceret og omkostningsfuld at gennemføre for et
enkelt land
83
En af de største udfordringer i forhold til omstillingen til en økonomi i dynamisk ligevægt er at det sandsynligvis
vil være særdeles kompliceret at igangsætte omstillingen for et enkelt land. Dette er også et kritikpunkt som
flere af vores interviewpersoner fremhævede. Poul Schou mente at det kan være omkostningsfuldt at være for
ambitiøse i omstillingen, hvilket han bl.a. kritiserede det nyligt vedtagne danske energiforlig for. Schou mente
at det endda kan have en negativ effekt. Han frygtede at en for ambitiøs national politik ikke blot vil være dyr
for Danmark, men samtidig kunne føre til manglende politisk handling i andre lande; pga. den såkaldte freeride problematik. Schou mente ikke at der er empirisk og historisk grundlag for at sige, at politikere lader sig
inspirere når andre lande går foran på fx klimaområdet [Schou interview: 6]. Inge Røpke understreger at der er
store udfordringer forbundet med omstillingen:
“Hvis ét OECD-land kaster sig ud i at udvikle en mere bæredygtig erstatning for den
forbrugsbaserede vækstmotor, vil det blive en udfordring at undgå alvorlige økonomiske, sociale og
politiske kriser som følge af arbejdsløshed, problemer med konkurrenceevnen og med omstillingen
af den erhvervsmæssige struktur”. (Røpke 2011: 203).
I vores interview med hende uddybede hun, at hun mente at det kan blive et problem hvis Danmark fx
gennemfører alt for omfattende reformer og oplever faldende konkurrenceevne. Hun påpegede at det er
særdeles vigtigt at Danmark opretholder en sund eksportsektor, fordi der er en del ting vi har behov for at
importere, da vi ikke er i stand til at producere det selv [Røpke interview: 42]. Philip Lawn skriver til gengæld at
det vil være positivt hvis et land går forrest, og inspirerer andre lande til handling (Lawn 2011). Dette er et
synspunkt vi deler fordi vi tror på eksemplets kraft, og at det er essentielt at vise omverdenen at en økonomi i
dynamisk ligevægt kan fungere i praksis (Dette uddybes i kapitel 8). I denne sammenhæng er det naturligvis
vitalt at omstillingen er vellykket så det bliver en positiv historie, og derfor er det centralt at gennemføre tiltag
der sikrer en sund konkurrenceevne og eksportsektor. I kapitel 7 argumenteres der for at en påbegyndelse af
en omstilling hen imod en økonomi i dynamisk ligevægt vil kunne fungere i et nationaløkonomisk perspektiv.
Intentionen er at vise at en omstilling kan medføre øget beskæftigelse, overskud på betalingsbalancen og
stabile offentlige finanser. Vi erkender dog at en omstilling vil være særdeles kompliceret at gennemføre for et
enkelt land, hvilket vi ligeledes vender tilbage til i kapitel 7.
Kritikpunkt 5: En økonomi i dynamisk ligevægt er hypotetisk
Fra flere sider rettes kritik mod teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt ift. til at den er hypotetisk, aldrig
afprøvet i virkeligheden og lider under en mangel på konkrete politiske handlingsplaner der skal realisere
omstillingen.
84
“ [M]ange af de ligevægtsmodeller/teorier der florerer, har sådan et, synes jeg, meget lokalt
udgangspunkt. Altså der er rigtig mange der tror på det der med at så skal man bo i sådan en
landsby og ligesom være self-sustainable. Det tror jeg overhovedet ikke på. Jeg tror på at det der
meget internationale, det forsvinder ikke. Vi kan kommunikere på kryds og tværs og handle på
kryds og tværs. Det vil ikke forandre sig, så de ligevægtsmodeller vi skal lave, skal kunne håndtere
det.” [Lidegaard interview: 6]
Sekretariatslederen for det Økologiske Råd Christian Ege mente at planerne for hvordan omstillingen skal
kunne lade sig gøre i praksis, stadig er mangelfulde. Det skal dog understreges at Ege på daværende
tidspunkt ikke kendte til de nyeste og mere konkrete planer for virkeliggørelsen af omstillingen [Ege interview:
13-14].
Dette kritikpunkt er særdeles vigtigt. Uden et konkret alternativ til den nuværende dominerende økonomiske
teori og en handlingsplan for omstillingen er det svært at tale for et paradigmeskifte. Men sandheden er at det
på mange måder har været utydeligt hvor fortalerne for en økonomi i dynamisk ligevægt ville hen. Der har
været enighed om de mere overordnede principper, men konkrete handlingsplaner har manglet. Dette tomrum
mener vi dog er ved at blive udfyldt takket være det store stykke arbejde der rundt omkring i tænketanke og
akademiske kredse lægges i udarbejdelsen af en ny makroøkonomisk model. Samt handlingsplaner for
hvordan omstillingen implementeres i praksis. Eksempler på dette arbejde er nefs rapport The Great
Transition og rapporten Enough is enough som er udarbejdet af Center for the Advancement of the Steady
State Economy (O´Neill et al. 2010). Begge rapporter gør netop et ihærdigt forsøg i forhold til at bygge bro
mellem teori og praksis.
Kritikpunkt 6: En omstilling er en politisk umulighed
Sidste kritikpunkt vi diskuterer her, er at omstillingen til en økonomi i dynamisk ligevægt er en politisk
umulighed. Matthew Lockwood bruger som argument at det parti i Storbritannien der kommer tættest på Tim
Jacksons overbevisning, er det grønne parti. Dette parti fik 1 pct. af stemmerne og et medlem i parlamentet
ved sidste valg. Dette ser han som et bevis på at visionen langtfra er stærk nok som den ser ud nu (Lockwood
2011b). Han påpeger at vælgerne kræver økonomisk stabilitet af deres ledere, og at økonomisk vækst er en
forudsætning for stabilitet i det nuværende økonomiske system. Desuden lyder mindre materiel vækst og
mindre forbrug ikke umiddelbart tiltalende for vælgerne. Det gør det ikke bedre at ikke-vækst bliver associeret
med stilstand, tilbagegang og manglende teknologisk udvikling (Lockwood 2011b).
Richardson henviste til at omstillingen kan have nogle omkostninger som befolkningen kan have svært ved at
se nytten i, men som er positiv for samfundsøkonomien på lidt længere sigt. Fx i forbindelse med det nye
85
energiforlig har der været debat om at det ikke “må blive dyrere at være dansker”. Ifølge Richardson er det
dog meningen at grønne reformer skal være adfærdsregulerende og føre til et lavere energiforbrug. Dette
udgør naturligvis et dilemma for de magthavende politikere, da muligheden for genvalg helst ikke skal
forsvinde pga. upopulære beslutninger [Richardson interview: 10-11].
Derfor er der i høj grad brug for en positiv fortælling om hvorfor omstillingen ikke bare er nødvendig, men også
langt hen ad vejen er ønskværdig. Et narrativ der fortæller om det positive ved et stabilt klima, et mere lige
samfund og en højere grad af menneskelig trivsel.
Vi mener at det er vigtigt at igangsætte konkrete politiske tiltag der påbegynder den store omstilling af
økonomien. Realiseringen af enkelte dele af omstillingen kan være med til at forstærke opbakningen i
befolkningen, hvis de er succesfuldt implementerede vel at mærke. Samtidig er det væsentlig at der fra
græsrodsorganisationer, virksomheder, medier og den almene befolkning stilles krav om, at der gennemføres
de nødvendige reformer. Vi vil argumentere for at kombinationen top-down og bottom-up kan skabe en
gensidig forstærkende effekt, og på den måde øge muligheden for at realisere overgangen til en økonomi i
dynamisk ligevægt.
86
Opsummering og konklusion
Dette kapitel har præsenteret teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt, med særligt udgangspunkt i
rapporten The Great Transition. Det er vores overbevisning at teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt
indeholder potentiale til i langt højere grad at skabe rammerne for at leve op til de to opstillede
grundforudsætninger end mainstream økonomisk teori. I kapitel 3 påpegede vi at den økonomiske udvikling
ikke formår at sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling, og at mainstream økonomisk teori ikke præsenterer
effektive løsninger på de klima- og miljømæssige udfordringer. Der blev også beskrevet at der er tre
væsentlige faktorer der medvirker til belastningen af miljøet; befolkningsstørrelse, økonomiens størrelse og
den teknologiske intensitet af det økonomiske output. TGT behandler godt nok ikke problemet omkring
befolkningsstørrelse28, men søger at løse de to sidste emner der også skaber de fleste miljømæssige
problemer (Steffen et al. 2011) [Richardson interview: 14-15]. Forfatterne erkender at den globale økonomi
ikke kan fortsætte med at vokse, og at de rige lande skal reducere deres forbrug for at skabe plads til
økonomisk udvikling i lav- og mellemindkomstlandene. Samtidig skal en reform af priserne være til at mindske
belastningen af jordens ressourcer, dette vil sandsynligvis bidrage til en mere ressourceeffektiv økonomi.
McKinsey instituttet foreslår ligeledes en reform af prissætningen da de er enige i, at det er et vigtigt politisk
værktøj ift. til at sikre bedre udnyttelse af ressourcer (Dobbs et al. 2011: 1-20). Denne holdning deles af EU’s
klimakommisær Connie Hedegaard, Det Økologiske Råd og Anders Eldrup (Økologisk Råd 2011: 31) [Ege
interview: 4, 6 og 11] [Eldrup interview 2-5].
Rapporten foreslår også andre vigtige tiltag med henblik på at mindske ressourceforbrug, fx mere lokal
produktion der skal suppleres af langt mere genbrug og langtidsholdbare produkter, som kan repareres. Disse
tiltag understøttes af den nye prissætning der vil presse firmaer til miljøvenlig innovation. McKinsey-rapporten
viser at der er rig mulighed for dette (Dobbs et al. 2011: 12-18). Desuden vil en ny prissætning indebærer et
opgør med de skadelige subsidier der ofte gives til miljøskadelig energiproduktion og landbrug. Dette vil
frigøre økonomiske midler der kan bruges til sociale og miljømæssige formål, fx nævner forfatterne at en ny
prissætning kan medføre subsidier til produkter med meget gavnlig effekt (Spratt et al. 2010: 78).
Reformerne i banksektoren og etableringen af den grønne investeringsbank skal være med til at rejse den
nødvendige kapital til at gennemføre miljøvenlige projekter, herunder særligt reformer af energi- og
transportinfrastruktur. Målet om at opnå en globale aftale om CO 2 er måske urealistisk, men det er nødvendigt
at blive ved med at arbejde på det internationale niveau, da enkelte landes reformer ikke vil være
tilstrækkelige. Derfor er det også fornuftigt at der indtænkes reformer af nutidens udviklings- og
handelsparadigme. Øget lokal produktion og regional handel vil føre til mindre miljøskadelig transport. Dette vil
sandsynligvis også være gavnligt for den økonomiske udvikling i lav- og mellemindkomstlandene (jf. kapitel 4).
28
Udfordringen omkring befolkningstilvækst tages derimod op i rapporten Enough is enough (O´Neill et al. 2010).
87
De fattige lande får her hjælp af den såkaldte økologiske gæld der vil hjælpe dem til at udvikle deres
økonomier i en mere grøn retning.
I en økonomi i dynamisk ligevægt har staten en langt mere aktivistisk rolle end særligt neoklassisk økonomi
foreskriver, og dette er med til at sikre de nødvendige reformer kan gennemføres. Vi vil argumentere for at
øget regulering gennem højere miljømæssige standarder og statslig støtte til grønne teknologier er andre
effektive værktøjer staten kan benytte sig af, dette vil vi uddybe i kapitel 7. Alt i alt har TGT fokus på mange af
de problematikker vi beskrev i kap 3, og giver langt mere sammenhængende løsningsforslag end mainstream
økonomisk teori. En del af planens strategi er at løsningerne skal komme fra forskellige niveauer der
inkluderer lokalsamfund, det private erhvervsliv, stater, internationale institutioner og globale aftaler. Denne
tilgang er langt mere på linje med hvad førende klima- og miljøforskere beskriver som mest hensigtsmæssigt
ift. at løse klimaproblematikker gennem polycentriske løsninger. Samlet set argumenterer vi for at teorien om
en økonomi i dynamisk ligevægt bedre vil kunne opfylde grundforudsætning 1.
I kapitel 4 argumenterede vi for at den økonomiske udvikling ikke formår at sørge for menneskelig trivsel.
Dette tager udgangspunkt i at den nuværende økonomiske udvikling ikke i tilstrækkeligt omfang har formået at
levere økonomisk vækst i lav- og mellemindkomstlandene, hvor behovet er størst. Samtidig har mange af de
rige lande på trods af fortsat økonomisk vækst ikke oplevet en medfølgende fremgang ift. menneskelig trivsel.
Teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt, i særdeleshed TGT, præsenterer en række konkrete forslag til
politisk handling med henblik på at øge den menneskelige trivsel. Med hensyn til at skabe bedre vilkår for
økonomisk vækst og udvikling i lav- og mellemindkomstlandene, har vi allerede nævnt at de rige lande skal
reducere deres forbrug og at de internationale handelsmønstre bør ændres. Desuden beskriver TGT at det er
nødvendigt med et nyt udviklingsparadigme der blandt andet skifter fokus fra eksportdrevet udvikling til større
selvstændighed og lokal produktion. Disse forslag kommer ind på en del af de problematikker der blev
beskrevet i afsnit 1 i kapitel 4, og som har været med til at hæmme den økonomiske udvikling i lav- og
mellemindkomstlandene.
De nye priser og det nye fokus på langtidsholdbarhed, genbrug og reparation antyder et opgør med
forbrugsmentaliteten, hvis samfundsmæssige skadelige effekter blev beskrevet i afsnit 2 i kapitel 4. Den
problematiske ulighed søges reduceret gennem ændring af skattesystemet og omfordeling af rigdom via bl.a.
arveskat. I denne sammenhæng er det selvfølgelig relevant at nævne at Storbritannien er væsentligt mere
ulige end Danmark, og ambitionen i TGT er at nå et lighedsniveau som det danske. Som kapitel 6 vil vise er
uligheden dog steget i Danmark gennem de sidste år. Derfor argumenterer vi for at reducere uligheden, og
desuden give mere medbestemmelse til medarbejderne der vil skabe en form for økonomisk demokrati.
Reformforslagene af det monetære system og øget regulering af den finansielle sektor kan bidrage til at
begrænse den økonomiske ustabilitet det nuværende system lider under, og som skaber usikkerhed og
utryghed for det enkelte individ. Desuden tager teorien fat i problemet omkring arbejdsløshed og foreslår en
88
reduktion af arbejdstiden, for at opnå en bedre fordeling af arbejdet. Dette er naturligvis særligt relevant i en
økonomi der ikke vokser, fordi produktivitetsstigninger ellers vil medføre en stigning i arbejdsløshed. Alt i alt
italesætter rapporten mange af de samfundsmæssige problemer som blev beskrevet i kapitel 4, og
præsenterer konstruktive løsningsforslag.
På baggrund af ovenstående er det vores overbevisning at teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt i
højere grad end mainstream økonomisk teori vil være i stand til at opfylde de to opstillede
grundforudsætninger. Derfor mener vi at det er hensigtsmæssigt at påbegynde omstillingen til en økonomi i
dynamisk ligevægt, og vores speciale undersøger hvordan denne omstilling helt konkret kan føres ud i livet i
Danmark. Vi erkender at teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt er radikalt anderledes end mainstream
økonomisk tankegang, derfor undersøgte vi den tilstedeværende kritik af teorien. Vi finder dele af kritikken
relevant, men mener også at det er muligt at tilbagevise størstedelen af kritikpunkterne. Samtidig erkender vi
dog at teorien ikke har været afprøvet i virkeligheden, og at der derfor må siges at være en vis usikkerhed
forbundet med implementeringen af teorien i praksis.
I det følgende kapitel introduceres Danmark som case med henblik på at vurdere den nuværende tilstand for
den danske økonomi, det danske miljø og det danske samfund. Formålet er at vurdere om den økonomiske
udvikling i Danmark i dag formår at leve op til de to opstillede grundforudsætninger. Dette vil danne springbræt
for kapitel 7 der beskriver konkrete handlingsforslag til at omstille dansk økonomi.
89
KAPITEL 6: DANMARK SOM CASE
I dette kapitel undersøges Danmark som case med henblik på at vurdere den nuværende tilstand for den
danske økonomi, det danske miljø og det danske samfund. Kapitlet opdeles i tre afsnit og afsluttes med en
diskussion. I afsnittene om økonomi og miljø opridses kort den nuværende tilstand og dernæst analyseres
aktuelle relevante politiske tiltag og handlingsplaner. I afsnittet om den samfundsmæssige tilstand analyserer
vi i stedet fire temaer som er: Ulighed, økonomisk stabilitet, arbejdsløshed og generel trivsel. Afslutningsvis
diskuteres i hvor høj grad udviklingen i dansk økonomi lever op til de to opstillede grundforudsætninger.
Økonomi
Dansk økonomi er generelt i en god stand, med overskud på betalingsbalancen gennem en lang årrække og
en relativt lav offentlig gæld sammenlignet med andre lande (OECD 2012d: 12). Disse faktorer har blandt
andet gjort at Danmark bliver betragtet som såkaldt “sikker havn” for investorer, og har en AAA rating fra de
store internationale ratingbureauer (OECD 2012e: 122). Dette har medført at Danmark i øjeblikket kan låne
penge til en meget lav rente, hvilke regeringen understreger er gavnligt for borgere, virksomheder og staten
(Regeringen 2012a: 23, 86).
Figur 14. Denne figur viser udviklingen i Danmarks BNP samt den offentlige saldo i nyere år (Regeringen 2012a: 85).
Fra figuren ses at den internationale finanskrise ramte Danmark hårdt, hvor den samlede velstand (målt ved
BNP) faldt med næsten 9 pct. fra slutningen af 2007 og til midten af 2009. I samme periode er store offentlige
overskud før krisen blevet vendt til betydelige underskud (Regeringen 2012a: 85). Op til krisen var der
90
historisk lav arbejdsløshed som derefter steg skarpt og nu befinder sig på 7,7 pct.. Til sammenligning er
arbejdsløsheden for hele EU på 10,7 pct., pr. oktober 2012 (OECD 2012b).
OECD beskriver at Danmark stadig lider under en boligboble, hvilket de blandt andet begrunder med at de
danske huspriser relativt er langt dyrere end i resten af OECD landene. Det Økonomiske Råd deler denne
holdning og beskriver at den primære årsag er VK-regeringens skattestop med fastfrysning af boligskatterne.
Resultatet er at Danmark, ifølge de økonomiske vismænd, lider under af de mest ekstreme prisbobler i verden,
hvilket bidrager til ustabilitet i dansk økonomi (Sørensen et al. 2009).
OECD påpeger desuden at det danske finansielle system lider under en række sårbarheder der skaber
ustabilitet. De understreger nødvendigheden af at overvåge de største danske banker i større omfang for at
undgå fremtidige kriser. Desuden er det væsentligt at regulere og overvåge udstedelsen af flexlån og
afdragsfrie lån i langt højere grad end tilfældet er i dag. OECD fremhæver at disse typer af lån bidrog til at
skabe boligboblen, og kan skabe ubalance og instabilitet, hvis renten stiger, og låntagerne får svært ved at
betale af på lånene (OECD 2012d: 11-12).
Opsummerende har Danmark en relativt sund økonomi med lavere arbejdsløshed end EU-gennemsnittet,
overskud på betalingsbalance, relativ lav offentlig gæld m.v., hvilket har betydet at de offentlige finanser er i en
langt bedre tilstand end i de fleste andre OECD-lande (OECD 2012d: 12). Der er dog vigtigt at understrege at
der ligeledes er svagheder i den danske økonomi, herunder særligt på boligmarkedet og i finanssektoren. Det
følgende afsnit vil præsentere de mest centrale aspekter af regeringens økonomiske planer for fremtiden.
Regeringens 2020-plan
Ifølge regeringens 2020-plan står dansk økonomi over for tre grundlæggende udfordringer som den er
designet til at imødekomme. Den første er at den danske konkurrenceevne er alvorligt svækket, og at
produktiviteten er vokset for lidt. Den anden er en demografisk udfordring, der består af en aldrende
befolkning, hvilket antages at føre til manglende hænder på arbejdsmarkedet når det forventede opsving
kommer. Den tredje udfordring er en stram offentlig økonomi der skal sikre balance mellem udgifter og
indtægter i det offentlige, for at værne om tilliden til dansk økonomi og understøtte økonomiske fremgang.
Omfanget af disse udfordringer betyder at regeringen finder det nødvendigt at igangsætte initiativer der på kort
sigt stimulerer dansk økonomi, samtidig med at der gennemføres en række langsigtede tiltag. Initiativerne til at
understøtte økonomien på kort sigt er særligt finansloven fra 2012, der bl.a. omfatter en kickstart af den
danske økonomi som indebærer en fremrykning af anlægsinvesteringer mv., der gerne skal bidrage til
skabelsen af 8.000 jobs i både 2012 og 2013. Desuden skal tilbagebetalingen af efterlønsbidragene i 2012
medvirke til at skabe øget privat forbrug, og derigennem en større økonomisk aktivitet og en forøgelse af
91
beskæftigelsen med 2.500 til 3.000 personer i både 2012 og 2013. Et andet tiltag der skal fremme væksten og
beskæftigelsen, er energiaftalen som blev indgået i marts 2012 af et bredt flertal i folketinget. Det antages at
initiativet i energiaftalen antages at medføre markant øgede investeringer i vedvarende energi og
energieffektivitet frem mod 2020 på 90 til 150 mia. kr. (Regeringen 2012a: 10-20).
Regeringens ambition med de langsigtede initiativer er løbende at sikre høj beskæftigelse og lav ledighed
(Regeringen 2012a: 22). De langsigtede initiativer inkluderede en trepartsaftale om øget arbejdstid mv. der
skulle have forbedret de offentlige finanser med 4 mia. kr. årligt i 2020 (Regeringen 2012a: 27). Det lykkedes
dog ikke parterne at indgå en aftale, hvilket betyder at regeringen indtil videre må se bort fra denne post i
deres langsigtede strategi. Et andet langsigtet forslag var en fuldt finansieret skattereform, med det formål at
sænke skatten på arbejde og varigt styrke de offentlige finanser med 3 mia. kr. årligt (Regeringen 2012a: 27).
Regeringen indgik i juni 2012 en aftale om en skattereform med Venstre og det konservative folkeparti der
samlet set skønnes at styrke de offentlige finanser varigt med 2,7 mia. kr. årligt (Regeringen 2012b: 42).
Regeringen har desuden forskellige andre initiativer der skal bidrage til at forbedre de offentlige finanser. Dette
inkluderer en reform af kontanthjælpen og en modernisering af den offentlige sektor (Regeringen 2012b: 23 og
43). Ovennævnte politik forventes isoleret set at resultere i øget beskæftigelse på 21.000 jobs i 2013. Hvis der
korrigeres for den underliggende stramning af finanspolitikken, herunder den tidligere regerings
genopretningsaftale, skønnes beskæftigelsen samlet at stige med 11.500 jobs (Regeringen 2012b: 40).
I august 2012 regnede regeringen med en økonomisk vækst i 2012 på 0,9 pct. og en vækst på 1,7 pct. i 2013.
I december 2012 fremlagde økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager en ny økonomisk redegørelse
for dansk økonomi i 2012 og 2013. Regeringen forventer nu at væksten bliver på -0,4 pct. i 2012 og 1,2 pct. i
2013. Samtidig antages en fortsat stigning i arbejdsløshed der først forventes at toppe i første halvdel af 2013
(Lund & Hvass 2012).
Sammenfattende er der tydeligvis et stort fokus på at sikre økonomisk vækst og øget beskæftigelse. Ordet
“vækst” nævnes 368 gange og “BNP” 110 gange alene i 2020-planen (Nielsen 2012e). Metoden til at sikre
opnåelsen af disse mål er en keynesiansk kontracyklisk ekspansiv finanspolitik kombineret med sparetiltag der
kan siges at være inspireret af neoklassisk økonomisk teoris fokus på at øge arbejdsudbuddet.
92
Miljø
Dette afsnit indledes med en status over miljøets tilstand og udviklingen de sidste år i både et nationalt og
internationalt perspektiv. Efterfølgende præsenteres de relevante politiske planer for at analysere hvilke tiltag
Danmark foretager sig på miljøområdet.
Nationalt niveau
I den årlige rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd konkluderes det at Danmark ikke kan betragtes som et
foregangsland på miljøområdet (Det Miljøøkonomiske Råd 2012: 112-113). Ifølge rapporten er udviklingen de
sidste 10 år samlet set positiv, dog langt fra på alle områder. Her fokuseres på de områder der blev fremhævet
i kapitel 3.
“Både globalt og i Danmark er biodiversiteten i tilbagegang. Det vurderes, at ca. en femtedel af alle
de ca. 32.000 forskellige danske arter er truet. De væsentligste trusler er tab og forringelser af
levesteder, som især kan føres tilbage til skovdrift og landbrugsdrift.” (Det Miljøøkonomiske Råd 2012:
7).
Som påpeget i kapitel 3 har tab af biodiversitet alvorlige konsekvenser for den generelle modstandsdygtighed i
naturen og tilbagegangen for den danske biodiversitet er derfor problematisk. I forhold til vandmiljøet er der
sket forbedringer de sidste 10 år, men målene omkring udvaskningen af kvælstof er ikke nået. Danmark har
desuden et godt stykke vej til at opnå vandrammedirektivets29 mål om god økologisk og kemisk tilstand i
grundvand, vandløb og søer inden 2015 (Det Miljøøkonomiske Råd 2012: 127-128). Dansk
Naturfredningsforening påpeger at der i dag spredes sprøjtegifte over 62 pct. af Danmarks areal, og at der er
alt for mange sprøjtegifte i det danske grundvand og drikkevand (Bisschop-Larsen 2012). Som kapitel 3 har
vist er kemikalier særdeles skadelige for både mennesker og naturen, hvilket indebærer at vi i Danmark har en
stor udfordring ift. at sikre det danske grundvand og drikkevand mod forurening.
Landbruget udleder store mængder kvælstof og på trods af en halvering er niveauet stadig uhensigtsmæssigt
højt. Begrebet kvælstofoverskuddet henviser til forskellen mellem hvor meget kvælstof der bliver tilført og hvor
meget der bliver fraført, og konsekvenserne af et stort overskud er at store mængder kvælstof ledes ud i
naturen (Dansk Naturfredningsforening et al. 2011: 22). Kapitel 3 viste hvor negative konsekvenser disse
udledninger kan have, og derfor er det problematisk at det danske landbrug fortsat har høje
kvælstofudledninger.
29
EU’s vandrammedirektiv trådte i kraft i 2000 og indebærer at alle vandområder – grundvand, vandløb, søer og den kystnære del
af havet – skal have ”god tilstand” i 2015 (Naturstyrelsen 2011).
93
Fosforoverskuddet fra landbruget er reduceret med 79 pct. siden 1990, men er ifølge Dansk
Naturfredningsforening et al. stadig uholdbart højt, da det udgør en trussel for vandmiljøet (Dansk
Naturfredningsforening et al. 2011: 25-26). Fosformangel er et globalt problem, det er derfor væsentlig at
forbedre udnyttelsen af fosfor bl.a. fordi priserne vil stige i fremtiden. Afslutningsvis er det værd at nævne at
Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden, hvor 58 pct. af det samlede areal er intensivt dyrket
(Dansk Naturfredningsforening et al. 2011: 6-7). Som beskrevet i dette afsnit skaber omfanget og strukturen af
det danske landbrug en række alvorlige miljømæssige problemer.
Den danske økonomis miljømæssige rolle i et internationalt perspektiv
På grund af den tiltagende globalisering er det relevant at undersøge hvilken rolle dansk økonomi spiller i et
internationalt perspektiv, for at kunne vurdere om udviklingen i den danske økonomi kan siges at være
miljømæssig bæredygtig. Vi fokuserer primært på drivhusgasudledninger og ressourceforbrug. Danmark
udledte i 2010 49,2 millioner ton CO2 (Nilsen 2011), og Danmark er dermed et af de mest udledende EU lande
målt pr. indbygger (Færgeman 2012: 39). Danskerne udleder 13 ton CO2 pr. indbygger om året i gennemsnit,
men den grønne tænketank Concito fremhæver at dette tal faktisk er en underdrivelse af danskernes reelle
udledninger pr. indbygger. Medregnes forbrug af importerede varer, bliver man også nødt til at medregne den
mængde CO2 der blev udledt i forbindelse med produktionen af disse varer, og dermed ender resultatet på
omtrent 18 ton CO2 om året (Færgeman 2012: 18).
Danmark har et overraskende stort økologisk fodaftryk. Det økologisk fodaftryk er en indikator der viser hvor
mange ressourcer et land forbruger sammenlignet med hvor meget biologisk produktivt landområdet der er
tilgængeligt inden for landets grænser til at levere de ressourcer. På den seneste liste fra miljøorganisationen
WWF m.fl. befinder Danmark sig på en fjerdeplads over de lande der har det største økologiske fodaftryk
(Grooten et al. 2012:43). Christian Ege, sekretariatsleder for Det Økologiske Råd, er en smule forbeholden
over for den beregningsmetode der anvendes til at udregne det økologiske fodaftryk. Dette er han af flere
årsager, blandt andet at det er et problem at bestemme om den store danske handelsflådes udledninger skal
medregnes i det danske regnskab eller i regnskabet hos de lande der er kunder hos flåden 30 [Ege interview:
17]. Den pan-europæiske tænketank Sustainable Europe Research Institutes (SERI) forskning viser dog også
at Danmark har et meget materialeforbrug målt pr. indbygger. Danmark har et af de højeste materialeforbrug i
Europa og lå på en 19. plads i verden i 2008 (Dittrich et al. 2012: 31).
30
Derudover udtalte Ege at han tror at Danmark bliver straffet for være tæt befolket, han fremførte at han mener at påstanden om at
Danmark er værre end Canada og Australien er absurd og at de to lande bliver belønnet for at have en masse uberørt vildmark [Ege
interview: 17].
94
Kombinationen af et højt økologisk fodaftryk og SERIs forskning tyder på at Danmark reelt stort har et for stort
ressourceforbrug. På trods af at Danmark klarer sig relativt godt på de fleste nationale miljømæssige
indikatorer, må vi konstatere at Danmark globalt set har en rolle som forurener på grund af de store CO 2
udledninger og stort ressourceforbrug.
De aktuelle politiske handlingsplaner
Dette afsnit vil beskrive de aktuelle politiske handlingsplaner der søger at gøre noget ved de klima og
miljøproblemer det danske samfund står over for. I foråret 2012 indgik regeringen et energiforlig med alle
partierne i folketinget undtagen Liberal Alliance. Hovedelementerne i denne energiaftale er at Danmark skal
reducere sine drivhusgasudledninger med 34. pct. i 2020 i forhold til 1990. Derudover skal energiforbruget
falde med 12 pct. i 2020 i forhold til 2006 niveau. Desuden skal 35 pct. af energien i 2020 komme fra
vedvarende energi, heraf 49,5 pct. fra vindenergi (Klima, Energi og Bygningsministeriet 2012). Den samlede
energiaftale har en pris på 3,9 milliarder kr. der finansieres via finansloven samt ved hævede energiafgifter og
tariffer31 (Færgeman 2012: 7).
“Aftalen er [...] en vigtig milepæl på vej til at omstille hele Danmarks energiforsyning (el, varme,
industri og transport) til vedvarende energi i 2050.” (Klima, Energi og Bygningsministeriet 2012).
I regeringsgrundlaget står der at regeringen ønsker at reducere drivhusgasudledninger, udbygge vedvarende
energi og generelt fremme en grøn omstilling af den danske økonomi (Regeringen 2011: 27-28). Energiaftalen
er tydeligvis et udtryk for at man forsøger at realisere dette.
Energiaftalen er første led i en samlet klimalov der skal sørge for, at de samlede drivhusgasudledninger
reduceres med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990. Den skal som allerede nævnt reducere
drivhusgasudledningerne med 34 pct. Næste led er en klimaplan der vil blive fremlagt inden udgangen af 2012
og som skal bidrage med de sidste 6 pct. drivhusgasreduktion. Arbejdet med at udvikle klimaplanen foregår i
et samarbejde mellem Klima- Energi- og Bygningsministeriet, Transportministeriet, Ministeriet for Fødevarer
og Landbrug og Miljøministeriet. I september blev der afholdt en konference om klimaplanen med
nøgleinteressenter hvor de mest effektive tiltag på transportområdet, på landbrugsområdet, ift. genanvendelse
af affald og spildevand (Miljøministeriets område) og området for bygninger (Lidegaard 2012). I forbindelse
med natur og landbrug afventes anbefalingerne fra den nedsatte Natur- og landbrugskommission der skal
31
Aftalen rummer en lang række energipolitiske initiativer fra perioden 2012-2020 og inden udgangen af 2018 vil der drøftes
supplerende initiativer for perioden efter 2020. Initiativerne omhandler energibesparende tiltag såsom forbedring af energieffektivitet.
Aftalen rummer desuden etableringer af en markant udbyggelse af vindkraft der svarer til godt 1,5 millioner husholdningers årlige
forbrug. Aftalen indebærer ligeledes initiativer inden for en omstilling til grøn varme, mere vedvarende i bygninger og erhverv
generelt, smarte elnet, biogas udbygning, el og biomasse i transportsektoren samt midler til øget forskning, udvikling og
demonstration (Færgeman 2012: 7).
95
udarbejde en plan for at genoprette dansk natur (Lidegaard 2012). Samt “forslag til løsning af landbrugets
strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan erhvervet kan bidrage
i klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen” (Regeringen 2011). Resultatet af kommissionens arbejde
skal præsenteres inden marts 2013. Regeringen forventes at præsentere et forslag til den samlede klimalov i
2013 og regeringsgrundlaget indeholder et løfte om at den skal være inspireret af britisk og skotsk lovgivning
på området (Regeringen 2011 og NOAH).
“Disse love udmærker sig ved at de pålægger den til enhver tid siddende regering, at opfylde
klimalovens mål, de indeholder bindende reduktionsmål helt frem til 2050, opstiller nationale
drivhusgasbudgetter der konkretiserer indsatsen på kort sigt, og etablerer en uafhængig
klimakommission der skal være rådgivende og holde den til enhver tid siddende regering i ørerne
mht. målopfyldelse og rapportering.” (NOAH 2012).
I juni 2012 vedtog regeringen en skattereform sammen med det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.
Skattereformen er blevet kritiseret flere steder fra for at være mangelfuld i forhold til grønne skatter og afgifter
[Ege interview: 2] (Wolfhagen 2012). Fraværet af et grønt element i skattereformen betyder at den ikke
fungerer som et supplement til de grønne tiltag på energiområdet. Dermed blev en unik mulighed for at
anvende skattereformen som et værktøj til at reducere danskernes ressourceforbrug forpasset.
I forhold til at sikre de nødvendige investeringer for at realisere en grøn omstilling spiller diskonteringsrenten
en central rolle. Denne fastsættes af finansministeriet og forsøger at muliggøre sammenligning mellem
forskellige offentlige investeringsprojekter for at være i stand til at prioritere imellem dem. Den gør det muligt at
sammenligne omkostninger og gevinster ved at omsætte disse til nutidsværdi. Den nuværende
diskonteringsrente er på 5 pct., hvilket er relativt højt sammenlignet med andre lande samt uafhængige
økonomers anbefalinger. Fra 1999 til 2011 var den endda 6 pct. og konsekvensen af den for høje
diskonteringsrente har været manglende investeringer i eksempelvis vedvarende energi (Nielsen 2012g).
Årsagen til dette er at projekter som fx en ny vindmøllepark eller et fjernvarmeanlæg har høje
etableringsomkostninger, men lave driftsomkostninger. Derimod har fx et kulkraftværk lave forholdsvis lave
etableringsomkostninger og høje driftsomkostninger (Seminar om diskonteringsrenten).
“Den nævnte høje rentesats bremser projekter der ville kunne understøtte regeringens grønne
omstillingsstrategi og skabelsen af grønne job” Kim Mortensen, direktør i brancheorganisationen Dansk
Fjernvarme (Nielsen 2012g).
96
Igennem et stykke tid har finansministeriet forhandlet med andre ministerier om en sænkelse af
diskonteringsrenten. Ifølge Dagbladet Informations oplysninger står Finansministeriet stejlt på kun at gå med til
en nedsættelse til 4,25 pct. Det store flertal af øvrige ministerier ser gerne en sænkning til 3,25 pct. og enkelte
vil gerne endnu længere ned. De økonomisk vismænd anbefaler en diskonteringsrente på 3 pct., samtidig
anbefaler EU Danmark en sats på 3,5 pct. eller lavere for projekter med særlig lang tidshorisont (Nielsen
2012g). Christian Ege og det Økologiske Råd mener at renten bør være endnu lavere helt ned til 1 pct. for
investeringer som har relevans for klima og miljø. Konsekvenser af dette vil være at man har to
diskonteringsrenter (Ege interview: 2-3). Den høje diskonteringsrente udgør altså en form for barriere for at
gennemføre en omstilling af den danske økonomi.
Hvorvidt den økonomiske udvikling i Danmark lever op til den første grundforudsætning vil blive debatteret i
den afsluttende diskussion.
97
Samfund
Dette afsnit vil kort beskrive de vigtigste elementer af samfundsudviklingen de senere år. Her undersøges flere
af de temaer der blev beskrevet i kapitel 4 ift. den udeblevne stigning i menneskelig trivsel i de rige lande.
Derfor fokuseres på ulighed, økonomisk stabilitet, arbejdsløshed og generel trivsel.
Ulighed
Danmark er kendetegnet ved en høj grad af lighed. Graden af lighed har ligget ret stabilt fra 1980 til 2000
(Rasborg 2011). Tal fra EU-kommissionens officielle statistikbureau Eurostat viser dog at uligheden i Danmark
er steget markant siden 2001, fra en gini koefficient på 0,22 i til 0,27 i 2010. Danmark er dermed gået fra at
være det mest lige land i Europa til nu at være nummer 8 på listen. Herunder ses en figur over udviklingen i
ulighed fra 2001 til 2010 (Schytz-Juul 2012: 2).
Figur 15. Figuren viser udviklingen i ulighed målt på gine-koefficient i en række europæiske land, i perioden 2001-2010 (Schytz-Juul
2012: 2).
Årsagerne til stigningen er blandt andet ‘boomet’ på finansmarkedet, ‘boligboblen’, fastfrysningen af
ejendomsskatten i 2001 under Anders Fogh Rasmussen regeringen og skattelettelser til de rigeste. Desuden
er en række sociale ydelser blevet beskåret eller fjernet. Ydermere har de højeste indkomstgrupper i det
danske samfund oplevet en gennemsnitligt årlig vækst i den disponible realindkomst, der er seks gange større
end grupperne med den laveste indkomst (Rasborg 2011: 72-73).
98
Fattigdommen i Danmark er relativt lav sammenlignet med resten af EU (Jørgensen 2012: 76-77). De nyeste
tal viser at der er 242.000 fattige i Danmark, hvis man udelader de studerende fra opgørelsen og benytter
OECD’s fattigdomsgrænse på 50 pct. af medianindkomsten. Antallet af fattige er steget med 90.000 siden
2002 svarende til en stigning på 60 pct. (Schytz-Juul & Wandsøe 2012: 2). Udviklingen betyder ifølge
chefanalytiker hos Arbejdernes erhvervsråd Jonas Schytz-Juul at “Danmark bliver polariseret økonomisk
og geografisk. Og det risikerer at gå ud over sammenhængskraften”. (Ritzau 2012d).
I kapitel 4 beskrev vi hvilke negative samfundsmæssige konsekvenser ulighed kan have. Det kan formodes at
den stigende ulighed i Danmark vil have og allerede har fået en tilsvarende effekt for danskerne. Den danske
regering har i regeringsgrundlaget skrevet at det er et mål at reducere ulighed i samfundet, men der er indtil
videre ikke vedtaget konkrete reformer med henblik på at realisere dette (Regeringen 2011: 5). Tværtimod
ventes den for nyligt vedtagne skattereform at føre til en lille stigning i uligheden (0,25 pct. point i forhold til
Gini-koefficienten) (Hald & Schaarup 2012: 1).
Økonomisk stabilitet
Den globale finansielle og økonomiske krise ramte Danmark relativt hårdt i 2008, og som allerede påpeget i
afsnittet om den danske økonomi førte det til recession, stigende underskud på de offentlige budgetter og
højere arbejdsløshed. Danmark blev altså ramt af sammenbruddet i den globale økonomi, men der var også
nogle interne årsager i Danmark til at krisen ramte forholdsvist hårdt. Ifølge 2020 planen var der allerede før
krisen tegn på overophedning i økonomien i form af høje lønstigninger og desuden var den økonomiske politik
særdeles lempelig (Regeringen 2012a: 85). Dette betød at både danske virksomheders lønmæssige
gavmildhed og den daværende danske regerings økonomiske politik bidrog til at forstærke krisens omfang.
Den uholdbare prisudvikling på boligmarkedet var en anden medvirkende årsag til at krisen ramte hårdere end
den ellers ville have gjort (Regeringen 2012a: 85). En af årsagerne til boligboblen var VK-regeringens
fastfrysning af boligskatterne (jf. afsnittet om økonomi). I 00’erne blev der også udstedt mange flex- og
afdragsfrie lån, hvilket den dag i dag skaber ustabilitet i den danske økonomi (OECD 2012d: 11-12).
Ifølge OECD er den danske finansielle sektor ustabil, hvilket både var en medvirkende årsag til omfanget af
finanskrisen og desuden øger risikoen for en ny krise. Det var altså både private virksomheder (lønstigninger),
den daværende regering og finanssektoren der bidrog til at forstærke krisen. Denne forårsager stadig i dag
utryghed for den enkelte dansker i form af høj arbejdsløshed, faldet i boligpriser - der har medført at mange
danskere er ramt af teknisk insolvens - samt generel usikkerhed om fremtiden.
Den nuværende regering har indtil videre ikke formået at gøre noget ved den boligboble som stadig eksisterer
i Danmark. Tværtimod er der blevet indgået et forlig med Venstre og Det Konservative Folkeparti der
99
indebærer en videreførelse af fastfrysningen af boligskatten til 2020 (Ritzau 2012b). Som tidligere nævnt
spillede de danske bankers risikable udlån en rolle i destabiliseringen af den danske økonomi, men hverken
den nuværende eller den forhenværende regering har lovgivet omkring en strammere regulering inden for flexog afdragsfrie lån.
Arbejdsløshed
Som nævnt i økonomiafsnittet var der op til krisen historisk lav arbejdsløshed, som dog steg skarpt og nu
befinder sig på 7,7 pct. imens ungdomsarbejdsløsheden (under 25 år) er på 13,7 pct. (Eurostat 2012: 4). Ifølge
Dansk Statistik er der 180.000 ledige i Danmark (Dansk Statistik 2012). Som nævnt i kapitel 4 medfører høj
arbejdsløshed sociale problemer og nedsat menneskelig trivsel. De ledige beskriver ofte at de føler sig dårligt
behandlet i det offentlige system og bliver bedt om at søge bredere og flytte sig geografisk for at finde et
arbejde (Dehlholm 2012). Den generelle fortælling er altså at problemet er de lediges, og ikke at det er
samfundets ansvar at skabe arbejdspladser til de ledige.
“Faktisk vil de fleste hellere end gerne arbejde. De vil endda arbejde det samme for væsentligt færre
penge, for udover fattigdom afstedkommer ledighed skam, mindreværd og isolation. Således
oplyser seks ud af 10 af de ledige at de føler sig mindre værd.” (Esbensen 2012)
Som beskrevet i økonomiafsnittet har regeringen igangsat en række initiativer i håb om at reducere
arbejdsløsheden. Der er foretaget offentlige investeringer der skal skabe flere arbejdspladser samt gennemført
reformer med henblik på at øge arbejdsudbuddet, hvilket antages at føre til at flere kommer i arbejde på lang
sigt. Desuden forventes udbetaling af efterløn at øge det private forbrug, og dermed den økonomiske vækst,
hvilket ligeledes antages at føre til flere arbejdspladser. Et stigende antal økonomer og forskere stiller dog
spørgsmålstegn ved om det at øge arbejdsudbuddet reelt set fører til øget beskæftigelse (Jespersen 2012b,
Kongshøj 2012 og Steen & Wiese 2012). Denne debat vil vi tage op i den efterfølgende diskussion.
Regeringen har som beskrevet i økonomiafsnittet desuden måtte justere sine prognoser for vækst og
beskæftigelse, fordi udviklingen går langsommere end de havde ventet. Usikkerhed ift. om den øgede
beskæftigelse realiseres betyder at mange mennesker risikerer at forblive arbejdsløse.
Generel trivsel
Dette afsnit vil dykke ned i hvordan den generelle trivsel i Danmark er. Danmark er i år igen blevet kåret til
verdens lykkeligste folk af FN (Christiansen 2012). I undersøgelserne henvises der ofte til at Danmark har et
højt niveau af tillid, en velfungerende velfærdsstat og materiel velstand (Jørgensen 2012: 13). Men samtidig
viser en række tal at der er en væsentlig del af den danske befolkning der er præget af sociale problemer.
100
Professor i klinisk psykologi Carsten René Jørgensen behandler denne problemstilling i sin nye bog Danmark
på briksen. Statens Institut for Folkesundhed anslår at omkring 20 pct. af den danske befolkning, svarende til
godt 800.000, har psykiske symptomer i en grad så at de opfylder diagnosen for en eller flere psykiske lidelser
(Jørgensen 2012: 43). I 2009 var en halv million danskere i antidepressiv medicinsk behandling, hvilket er en
tredoblet siden 1994 (Jørgensen 2012: 45). Samtidig havde 585.000 voksne et skadeligt forbrug af alkohol, og
der er en eksplosion i antallet af drenge og unge mænd på ADHD medicin (Jørgensen 52-53). Desuden var
næsten 700.000 danskere på en form for offentlig forsørgelse (fraregnet SU og folkepension) primært
førtidspension, dagpenge og kontanthjælp i 2011 (Jørgensen 2012: 12).
Jørgensen påpeger i forbindelse med hans undersøgelser af stress og mental sundhed i den danske
befolkning at der “tegner sig omridset af et dansk arbejdsmarked, hvor kravene er så høje , at en ikke
ubetydelig del af arbejdsstyrken bukker under eller bliver kasseret og ender på permanent offentlig
forsørgelse” (Jørgensen 2012: 56).
“Umiddelbart er der grund til at formode, at en betydelig gruppe danskere ikke helt kan genkende
sig selv og deres eget liv i det glansbillede af Danmark og det ovenud lykkelige danske folk, som
tegnes i disse undersøgelser” (Jørgensen 2012: 13).
Jørgensens undersøgelser viser billedet af et rigt og på mange måder velfungerende samfund som dog
samtidig døjer med alvorlige sociale problemer. Hvorvidt den økonomiske udvikling lever op til
grundforudsætning nummer to vil blive debatteret i diskussionen.
101
Diskussion
Denne diskussion vil forsøge at vurdere hvorvidt den økonomiske udvikling i Danmark lever op til de opstillede
grundforudsætninger. Vi starter med den første grundforudsætning om at:
Den økonomisk udvikling skal være miljømæssigt bæredygtig.
Vi må starte med at rose regeringen og forligspartierne for et meget ambitiøst energiforlig der af Katherine
Richardson bliver beskrevet om det mest ambitiøse i verden [Richardson interview: 9]. Der er blevet sat
betydelige mål om CO2-reduktion i 2020 på 34 pct., og en række tiltag på energiområdet skal hjælpe med at
nå disse mål. Disse tiltag er i høj grad inspireret af Klimakommissionens arbejde, og er derved udviklet fra et
velfunderet grundlag [Richardson interview: 17] . Resultatet er at Danmark røg til tops på Climate Performance
Index 2013 der er udarbejdet af en række miljøorganisationer, og beskriver landes klimapolitik ud fra en række
indikatorer. Danmark indtager 4. pladsen fordi miljøorganisationerne vurderer at ingen lande har gjort sig
fortjent til de første 3 pladser. Dette skyldes at samtlige landes klimapolitik vurderes som værende
utilstrækkelig: Selv hvis alle lande var lige så aktive som fx Danmark og Sverige (5. pladsen) ville “farlige
klimaforandringer” stadig ikke kunne undgås (Burck et al. 2012: 4-6). Den grønne tænketank Concito har
udarbejdet avancerede analyser for at undersøge om Danmark lever op til sine internationale aftaler inden for
EU om at reducere drivhusgasudledninger frem mod 2050 med 90 pct. ift. 1990 (Færgeman 2012: 9). Concito
vurderer at Danmark lige nu pænt følger denne plan og på denne måde lever op til tænketankens vurdering af
hvad den ønskede udvikling for Danmark bør være ift. nationale drivhusgasudledninger (Færgeman 2012: 78). Et problem i denne sammenhæng er dog at Concito baserer sig på IPCC’s stabiliserings mål på 450 ppm.
Som vi har beskrevet tidligere er dette mål højst sandsynlig for optimistisk, og 350 ppm er et langt mere sikkert
mål som mange dygtige miljøforskere anbefaler (jf. kapitel 3).
“Men ift. udfordringens størrelse [ift. bæredygtighed og CO2] – der er det igen kun
produktionsfokuseret. Altså det handler kun om Danmark. Så forestillingen om at vi er CO2neutrale eller hvad skal man sige i 2050 – det er jo så kun det direkte energiforbrug. Det er ikke den
energi vi importerer i varerne […] Så dvs. at du vil stadigvæk godt kunne have et kæmpestort
økologisk fodspor, fordi det handler kun om omstillingen af det danske energisystem.” [Røpke
interview: 16-17]
Som Inge Røpke påpeger i ovenstående citat er det et problem at mange målemetoder primært fokuserer på
national produktion og hvordan den kan gøres bæredygtig. På denne måde overses det faktum at den store
import af varer også fører til udledning af drivhusgasser, og desuden belaster miljøet på andre områder.
Videnschef i Concito Torben Chrintz giver udtryk for den samme holdning som Røpke og påpeger at i Norge
og Sverige er der lave nationale drivhusgasudledninger, men på grund af deres store import har de store
102
reelle drivhusgasudledninger. Han understreger at selvom Danmark formår at reducere de nationale
drivhusgasudledninger med 90 pct. i 2050, så kan udviklingen ikke nødvendigvis beskrives som miljømæssig
bæredygtig, hvis der ikke tages fat i problemet omkring miljøpåvirkningen fra den store import af varer fra
udlandet [Chrintz interview]. I dette perspektiv er de politiske planer for reduktion af drivhusgasudledninger i
Danmark utilstrækkelige. Desuden er det vigtigt at pointere at energiforliget endnu ikke er fuldt implementeret,
og at det i denne sammenhæng er særdeles problematisk, at diskonteringsrenten fortsat er meget høj. Som
påpeget i miljøafsnittet har dette en hæmmende effekt i forhold til at gennemføre klimavenlige projekter. Det
skaber også usikkerhed om hvorvidt det er realistisk at de ambitiøse mål om reduktion af drivhusgasser i
energiaftalen kan gennemføres. På den ene side er der altså nogle virkelig lovende og ambitiøse tiltag i form
af energiaftalen, klimaplanen, natur- og landbrugsplanen og den kommende klimalov. På den anden side kan
der sættes spørgsmålstegn ved tilstrækkeligheden: Årsagen er som Climate Performance Index 2013
viste, at problemerne er langt mere omfangsrige end de nuværende løsninger. Desuden er det usikkert om
Danmarks mål er realistiske med fastholdelsen af en så høj diskonteringsrente.
Et andet stort problem er danskernes ressourceforbrug der er alt for højt. Chrintz påpegede at ca. 40 pct. af
det økologiske fodaftryk skyldes importerede varer, og derfor ville det være hensigtsmæssigt ud fra et
bæredygtighedsperspektiv at stille krav til de importerede varer. Importandelen ventes dog at stige i de
kommende år da meget af den ressource-intensive produktion flyttes til udlandet, der er dog pt. ingen
initiativer fra politisk side om at reducere ressourcekrævende import, eller stille krav til dennes bæredygtighed.
Et af de primære problemer ved den danske nationale produktion er landbrugssektoren, der i særlig høj grad
satser på kødproduktion32[Chrintz interview]. Regeringen har som allerede nævnt nedsat en hurtigt arbejdende
Natur- og landbrugskommission, men det er dog svært at spå om der vil blive gjort tilstrækkeligt fra politisk
side for at reformere landbruget. Som nævnt i miljøafsnittet skyldes en lang række af de nationale
miljøproblemer størrelsen af det danske landbrug, og derfor er der flere gode grunde til at igangsætte
omfattende reformer at det danske landbrug. En anden sektor der vil være særdeles hensigtsmæssigt at
reformere er transportsektoren hvor energiforbruget og drivhusgasudledningerne er steget omkring 20 pct.
siden 1990. Sektoren er næsten 100 pct. baseret på fossil energi (Nielsen 2012c).
Som diskussionen indtil videre har vist er det særdeles problematisk, at Danmark har så høje udledninger af
drivhusgasser og et alt for højt ressourceforbrug. Dermed er det yderst tvivlsomt om den økonomiske udvikling
i Danmark kan betegnes som værende miljømæssig bæredygtig.
32
Chrintz forklarede at 80 pct. af den globale landbrugsjord anvendes til kødproduktion enten i form af produktion af foder til dyrene
eller græsningsarealer, og at det globale kødforbrug forventes at fordobles frem mod 2030. Hvis der ikke gøres noget ved det høje
forbrug af kød vil det være umuligt at leve op til klimamålene, og i denne sammenhæng er det problematisk at Danmark bidrager til
kødproduktionen i så stort et omfang, og at kødproduktionen i stort omfang er baseret på import af soyaprotein [Chrintz interview].
103
“ Danmark er ikke bæredygtigt på nogen som helst måde, men der er der heller ikke nogen
udviklede lande der er.” [Richardson interview: 7].
Vi vil argumentere for at mainstream økonomisk teori spiller en væsentlig rolle i denne udvikling. Da politikere
og beslutningstagere i høj grad er påvirket af denne tankegang, når beslutninger skal tages. Først og
fremmest er der et altoverskyggende fokus på økonomisk vækst. Som kapitel 3 har vist er det svært at opnå
en miljømæssig bæredygtig udvikling, samtidig med at økonomisk vækst er det primære mål. I kapitel 3
kritiserede vi en lang række centrale teser i neoklassisk økonomisk teori som fx at markedskræfterne kan løse
langt de fleste problemer, hvilket indbærer at nationalstater ikke skal tildeles en særlig aktiv rolle. Danmarks
energiaftale er et eksempel på at man ikke følger denne tankegang da staten spiller en aktiv rolle i omstillingen
af den danske energiforsyning. Lidegaard beskriver i denne sammenhæng, at den store omstillingsprocess af
det danske el- og varmesystem kræver en klar energipolitisk strategi. Denne skal omhandle hvilken overordnet
rolle, fjernvarme, naturgas, vind, biomasse, energieffektiviseringer osv. skal spille. På denne måde får staten
en central rolle ift. at prioritere og koordinere investeringer (Nielsen 2012f). Der er altså tegn på at Danmark på
nogle punkter bryder med neoklassisk økonomi mhp. statens rolle.
Samtidig forsøger regeringen med de nyeste tiltag på klima, natur og landbrugsområdet at imødegå en lang
række forskellige klima og miljøproblemer samtidigt. Dette er positivt og i modstrid med hvad neoklassiske
miljøøkonomer foreslår, der mener klima- og miljøproblemer bedst håndteres hver for sig. Miljøminister Ida
Auken har givet udtryk for at hun er opmærksom på den tiltagende ressourceknaphed, og at der er politiske
tiltag på vej der har til hensigt at forbedre ressourceeffektiviteten (Auken 2012: 14-15). På den anden side har
regeringen ikke formået at introducere en nødvendig grøn skattereform med stigende afgifter på energi- og
ressourceforbrug. Dette efterlyses ellers af Christian Ege, Anders Eldrup og forfatterne bag McKinsey
rapporten [Ege interview: 2] [Eldrup interview: 2-5] (Dobbs et al. 2011: 1-20). Som Katherine Richardson gør
opmærksom på er det en absolut nødvendighed, at vi begynder at anvende ressourcer på en fundamentalt
anden måde end vi gør i dag [Richardson interview: 4, 14 og 15]. I denne sammenhæng er det afgørende at
regeringens kommende planer på området er ambitiøse nok. På en række områder adskiller regeringens
politiske handlingsplaner sig fra mainstream økonomisk tankegang. Men på det måske mest afgørende punkt
omkring ønsket om fortsat økonomisk vækst sidder regeringen, og langt de fleste politikere, fast i
vækstparadigmet. En væsentlig konsekvens af dette er at finansministeriet besidder en stor magt, og at nye
politiske tiltag og handlingsplaner i høj grad måles og vejes i forhold til deres forventede indvirkning på vækst
og BNP. Dette kan fx ses på diskussionen omkring diskonteringsrente, hvor finansministeriet tilsyneladende
overtrumfer de andre ministerier.
104
I det følgende diskuteres hvorvidt udviklingen i den danske økonomi opfylder grundforudsætning nummer to:
Den økonomiske udvikling skal sørge for menneskelig trivsel
Det er vigtigt at understrege at Danmark på mange måder er et velfungerende velfærdssamfund med en høj
grad af lighed og et bredt socialt sikkerhedsnet. Den stærke økonomi sikrer en vis stabilitet og tryghed, og
giver mulighed for en høj levestandard. Den måde hvorpå den danske økonomi i dag fungere, på har dog
også en række uheldige bivirkninger eller konsekvenser. Fx den stigende ulighed der højst sandsynligt har
haft og har en række negative sociale og sundhedsmæssige effekter. Dansk økonomisk politik har de sidste
mange år haft et fokus på at øge arbejdsudbuddet, hvilket bl.a. eksemplificeres ved et stort fokus på lavere
skat, halvering af dagpengeperiode fra 4 til 2 år i genopretningspakken fra 2010 og udfasning af efterlønnen
(Finansministeriet 2010: 4, Beskæftigelsesministeriet 2012). Den førte politik er blevet fremlagt af politikerne
som en nødvendig og ansvarlig økonomisk politik. Når Finansminister Bjarne Corydon af en journalist på
Dagbladet Information bliver konfronteret med at økonomisk politik der øger arbejdsudbuddet også øger
uligheden i samfundet, svarer han: “Bare du så lige finder ud af, om du synes, DK er mere ulige end
sammenlignelige lande med lavere arbejdsudbud og mindre BNP” (Gjerding & Lykkeberg 2012). Citatet
illustrerer hvor vigtigt finansministeren anser det at øge arbejdsudbuddet for at sikre et højt BNP. Det store
fokus på arbejdsudbud leder til en reduktion af ydelser til ledige, hvilket både skaber stigende fattigdom og et
stort pres på de ledige, ift. at finde et job i en tid hvor der er høj arbejdsløshed.
Spørgsmålet er dog hvorvidt de mange reformer der skal øge arbejdsudbuddet i virkeligheden vil føre til
skabelsen af flere arbejdspladser? Professor i økonomi fra Roskilde Universitet, Jesper Jespersen fremhæver
at finansministeriets beregninger er baseret på den såkaldte DREAM33 model, og at de er behæftet med langt
større usikkerheder end hvad ministeriet og regeringen giver udtryk for. Det centrale problem er at denne type
model har som beregningsmæssig forudsætning at arbejdsmarkedet befinder sig i ligevægt når der blot kigges
3-5 år ud i fremtiden. Beregningerne er baseret på en antagelse om at der er arbejde til alle der ønsker et job
til det gældende lønniveau, men denne antagelse om generel ligevægt er ikke baseret på empiriske studier
ifølge Jespersen: Det er hverken baseret på danske eller europæiske erfaringer, og passer dårligt med at fx
europæisk arbejdsløshed gennem årtier har ligget på omkring 10 pct., eller at dansk arbejdsløshed lige nu er
“ubehagelig høj” (Jespersen 2012b).
Problemet er at eksempelvis forhandlingerne om skattereformen føres under en antagelse om at
arbejdsløsheden forsvinder af sig selv. Hvis det derimod ikke sker, vil de ca. 3 milliarder kr. til øget velfærd
som beregningerne ellers lover, ikke materialisere sig. Det samme gælder den forventede øgede
beskæftigelse på 14.600 (Jespersen 2012b). En lang række andre enkeltpersoner og organisationer, herunder
33
Danish Rational Economic Agent Model.
105
centrum-venstre tænketanken CEVEA og Enhedslisten har fremført kritik af hvorvidt skattereformen vil føre til
øget arbejdsudbud, samt om det mulige øgede arbejdsudbud i givet fald vil føre til øget beskæftigelse
(Kongshøj 2012, Steen & Wiese 2012 og Enhedslisten 2012). Emnet har været debatteret livligt og bl.a.
tænketanken Kraka har fremlagt forskellige empiriske studier der underbygger ideerne i skattereformen om, at
lavere skat på arbejde vil medføre øget arbejdsudbud (Elmelund 2012). Det er altså et punkt hvor der er
udbredt uenighed. Som nævnt i kapitel 4 har det store fokus på at øge arbejdsudbuddet i EU ikke haft den
ønskede effekt på beskæftigelsen. Den høje arbejdsløshed i Europa kan ses som et tegn på at disse reformer
ikke nødvendigvis vil have den ønskede effekt i form af skabelsen af arbejdspladser. Derfor er det
uhensigtsmæssigt at der fokuseres i en sådan grad på arbejdsudbud, når det tilmed har en række negative
sociale konsekvenser. I Danmark er der tilsvarende problemer og ifølge Dansk Statistik faldt beskæftigelsen
med 3800 personer fra 2. til 3. kvartal 2012. Cheføkonom i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, Bo
Sandberg mener at de seneste tal er tegn på at Danmark ikke er på vej ud af krisen lige foreløbigt (Ritzau
2012e).
“Det danske samfund er i hastig, men umiddelbart retningsløs bevægelse, og det er vanskeligt at
blive klar over, hvor ‘vi’ bevæger os hen og med hvilket formål” - det danske samfund domineres
af en ensidig økonomisk rationalitet - alt skal gå stadig hurtigere på bekostning af eftertanke konkurrenceevne, vækst og materiel velstand er nøgleordene. Dette fører til at de mere
humanistiske værdier bliver trængt i defensiven.” (Jørgensen 2012: 20).
Vi vil argumentere for at den ensidige økonomiske rationalitet som Jørgensen omtaler i ovenstående citat,
afspejles i 2020-planen. Som allerede påpeget så nævnes begrebet “vækst” 368 gange i 2020-planen,
derimod er fokus på klima og miljø næsten helt fraværende. Hverken “bæredygtighed” eller “økologi”
nævnes en eneste gang mens “miljø” nævnes blot to gange (Nielsen 2012e). I planen står at de tre
grundlæggende udfordringer Danmark står overfor er konkurrenceevne, den demografiske udvikling og stram
offentlig økonomi (Regeringen 2012b: 10-11). Set i lyset af de omfattende klima- og miljøudfordringer det
globale samfund står overfor virker det besynderligt at dette ikke nævnes. På samme måde mener vi det er
problematisk at der ikke er et større fokus på mennesker, da den overordnede plan for Danmarks økonomiske
fremtid bør have som et primært mål at sørge for menneskelig trivsel. Som beskrevet i økonomiafsnittet er den
danske økonomi overordnet set stærk34, hvilket åbner op for at prioritere mennesker og miljø i højere grad.
En af de ting man kunne fokusere på er at øge den økonomiske stabilitet og tryghed. Vi mener at det er
nødvendigt at indføre strammere og mere hensigtsmæssig regulering af den finansielle sektor. I denne
34
Eksempelvis har Danmark godt nok faldende konkurrenceevne og produktivitet, men ifølge World Economic Forum lå Danmark i
år på en 12. plads ud af 144 ift. konkurrenceevne. Ifølge OECD er Danmarks produktivitet 20 pct. højere end OECD-gennemsnittet,
hvilket er meget positivt. (Mandag Morgen 2012, Regeringen 2012a: 39).
106
sammenhæng er det problematisk at regeringen ikke har valgt at regulere flex- og afdragsfrie lån langt
stærkere end tilfældet er i dag, og heller ikke har gennemført strengere regulering af banksektoren. Et andet
tiltag der ville være gavnligt for den finansielle stabilitet er at ophæve fastfrysningen af boligskatterne. Dette
har regeringen valgt at undlade for i stedet at “frede boligejerne” til 2020. Som beskrevet i kapitel 4
argumenterer vi for at den manglende økonomiske stabilitet er en af årsagerne til den udeblivende stigning i
menneskelig trivsel i de rige lande. I forlængelse af dette kan det hævdes at den økonomiske instabilitet har
skabt usikkerhed og utryghed i den danske befolkning, og at dette har påvirket den generelle trivsel negativt.
Samtidig medfører den stigende arbejdsløshed stor økonomisk utryghed for de mennesker der mister deres
arbejde, og usikkerhed for dem der frygter at miste deres job. Som allerede påpeget mener vi at regeringens
reformer er utilstrækkelige til at løse problemerne omkring arbejdsløshed, hvilket den seneste udvikling i
beskæftigelsen også tyder på.
På den anden side betyder Danmarks relativt sunde økonomi at regeringen har været i stand til at igangsætte
jobskabende offentlige investeringer, og heller ikke har været nødsaget til drastiske nedskæringer på offentlige
ydelser som der ellers sker i de sydeuropæiske lande. Med hensyn til den stigende ulighed og fattigdom i
Danmark de sidste år har regeringen ikke formået at vende den negative udvikling. Slutteligt mener vi at det er
nødvendigt at tage et opgør med den dominerende forbrugskultur, da den har mange negative følgevirkninger
for både miljø og samfund (jf. kapitel 3 og 4). I denne sammenhæng er det problematisk at en central politisk
aktør som Martin Lidegaard ikke vælger at sætte fokus på danskernes overforbrug. Grundet han ikke tror at
han er i stand til overbevise danskerne om, at et mindre forbrug er nødvendigt (Larsen 2012).
Overordnet set mener vi ikke at den økonomiske udvikling i Danmark kan siges at opfylde grundforudsætning
nummer to. Dette hænger sammen med at den økonomiske udvikling prioriteres frem for menneskelig trivsel.
De primære formål med de nuværende økonomiske planer er at skabe vækst og arbejdspladser. Vi er
bevidste om at det udprægede fokus på økonomisk vækst bunder i et ønske om at sikre at Danmark fortsat
har råd til velfærd og til at opretholde en høj levestandard i fremtiden. Dog mener vi ikke at det er
hensigtsmæssigt for et rigt samfund som det danske at opnåelsen af økonomisk vækst er det primære
politiske mål. Dette skyldes at det ensidige fokus på vækst i BNP medfører en lang række miljø- og
samfundsmæssige konsekvenser. Samtidig kan det betyde det at politiske tiltag, der kan være med til at løse
de mere grundlæggende udfordringer det danske samfund står over for, afvises med den begrundelse at det
hæmmer væksten.
Af disse årsager mener vi der er behov for at tænke økonomi anderledes i Danmark, for på denne måde at
sikre at den økonomiske udvikling i højere grad kan leve op til de to grundforudsætninger. Som vi har vist i
kapitel 5 er der argumenter for at teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt bedre kan sørge for opnåelsen
107
af dette mål. I det følgende kapitel 7 præsenteres konkrete politiske tiltag til at igangsætte en dansk omstilling
hen imod en økonomi i dynamisk ligevægt.
108
KAPITEL 7: KONKRETE POLITISKE FORSLAG TIL OMSTILLINGEN AF DEN
DANSKE ØKONOMI
Dette kapitel vil forsøge at præsentere en række forslag til politiske handling for at påbegynde omstillingen af
den danske økonomi hen imod en tilstand af dynamisk ligevægt. For at gøre det mere overskueligt har vi valgt
at inddele forslagene i de syv punkter fra The Great Transition. Afslutningsvis diskuteres det hvilken
overordnet effekt forslagene vil have for dansk økonomi.
Punkt 1: The Great Revaluing [ Danmark ]
Som beskrevet i kapitel 5 er dette første punkt afgørende. En ændring af prissætningen er en forudsætning for
at omstillingen kan realiseres. Det at priserne afspejler de sande miljømæssige omkostninger i forbindelse
med produktion og transport, forventes at føre til at både producenter og forbrugere ændrer adfærd. Dette vil
skabe et incitament til mindre ressource-intensiv produktion og forbrug. Det er vigtigt at understrege at den
øgede beskatning på ressourceforbrug og forurening skal suppleres af reformer, der sænker skatten på
arbejde.
Anders Eldrup fremførte at han mente at grønne skatter og afgifter er den mest hensigtsmæssige metode til at
ændre virksomheders adfærd. Han påpegede at den mest optimale tilgang er at indfase skatterne gradvist
over tid, som den britiske regering har valgt at gøre med afgifter på CO2-udledninger. Dette betyder at
virksomheder på den ene side presses til at ændre sig, og samtidig får fordel af de langsigtede rammer der
gør det nemmere at planlægge investeringer. Eldrup fremhævede at den nuværende regeringen brat
femdoblede den såkaldte NOx afgift, hvilket betød at adskillige virksomheder måtte lukke. Han anvendte dette
eksempel som argument for at implementere stigningerne i afgifterne over en længere tidsperiode, på både
drivhusgasser, men også gerne knappe ressourcer [Eldrup interview: 2-5].
Klimakommissionens anbefalinger er i dette tilfælde helt på linje med Eldrup. Kommissionen anbefaler: “At
staten fastlægger langsigtede rammebetingelser, herunder forventede afgifter. Rammerne skal give
alle aktører et grundlag for planlægning og gennemførelse af relevante initiativer.”
(Klimakommissionen 2010: 50). Ifølge Inge Røpke er der behov for en gennemgående reform af den danske
energibeskatning. Hun fremhæver at Dansk Energi gentagne gange har påpeget at omstillingen til vedvarende
energi ikke kan gennemføres, så længe at el beskattes så hårdt sammenlignet med andre energiformer
[Røpke interview: 20]. Vi opfordrer til at den kommende danske klimalov bliver så ambitiøs som muligt for at
sikre at fossile brændstoffer gradvist vil blive dyrere sammenlignet med vedvarende energi.
109
Anders Eldrup forklarede at regulering, afgifter og statslig støtte til fx vindkraft var nøglen til Danmarks store
succes med at udvikle grønne teknologier i 1970’erne og frem. Danmark blev særligt hårdt ramt af oliekrisen,
bl.a. fordi landet dengang ikke selv producerede olie. Derfor valgte Danmark at indføre striks regulering på en
række punkter og aktivt støtte miljøteknologier som vindkraft, byggeri mv.. Eldrup mente tilsvarende tiltag,
skræddersyet til nutidens Danmark, ville være gavnlige, og burde indføres i langt større grad end i dag [Eldrup
interview: 7-8]. Vi mener at Danmark bør indføre øget regulering ved at introducere strengere krav til
producenter. Eldrup beskrev hvordan Danmark siden 1980erne ikke har formået at benytte regulering i
tilstrækkeligt omfang. Dette har medført at flere grønne danske industrier har eller er ved at miste deres
konkurrencemæssige forspring [Eldrup interview: 13].
Generelt set indebærer en revurdering af hvordan værdi fastsættes, fundamentale ændringer på mange
forskellige niveauer. Udover CO2 er det vigtigt at introducere afgifter på materialer der enten er miljømæssigt
skadelige eller knappe. Richardson nævnte specifikt behovet for en afgift på fosfor, fordi det er en
forudsætning for at kunne dyrke landbrug [Richardson interview: 9]. Dette emne bør natur og
landbrugskommissionen tage op. Der er i det hele taget brug for en gennemgribende reform af det danske
landbrug der både skal gøres mindre i omfang og mere miljøvenligt. Vi mener desuden at støtten til landbruget
primært skal gives ift. at facilitere dette skifte, hvilket højst sandsynligt vil indebære øget støtte til økologisk
landbrugsdrift og mindre til den konventionelle. En signifikant stigning i afgifter på miljøskadelig produktion vil
hjælpe denne udvikling på vej. Vi er klar over at langt de fleste subsidier til det danske landbrug kommer fra
EU, og at dette indebærer at vi må forhandle vores reformønsker i EU sammenhæng (Dansk
Naturfredningsforening et al. 2011: 37).
Punkt 2: The Great redistribution [ Danmark ]
I tilfælde af implementering af en grøn skatte- og afgiftsreform som den der er præsenteret i ovenstående
punkt, vil uligheden i samfundet stige, fordi de svage grupper altid rammes uforholdsmæssigt hårdt af sådanne
tiltag (3F 2009 og Det Økologiske Råd 2009: 56). Desuden vil antallet af fattige i samfundet, alt andet lige,
forblive det samme, fordi økonomien ikke længere vokser. Derfor er der god grund til at øge den økonomiske
omfordeling, da en mindskelse af fattigdom og ulighed vil øge den menneskelige trivsel (jf. kapitel 4). For at
opnå dette foreslår vi en række lighedsfremmende politikker.
For det første skal der gøres noget for at reducere indkomstuligheden. Dette kan gøres ved at øge topskatten,
indføre en millionærskat og muligvis samtidig sænke bundskatten. Pointen er her at det er muligt at beskatte
den rigeste del af befolkning mere og samtidig sænke bundskatten, for på denne måde samlet set at sænke
110
skatten på arbejde. Det er vigtigt at understrege at dette bør implementeres gradvist, ligesom stigningen i de
grønne afgifter og skatter.
For det andet mener vi at formuerne i Danmark bør fordeles mere ligeligt. Her er det særligt vigtigt at øge
boligbeskatningen, da det vil føre til større lighed, fordi de velhavende beskattes mest af denne skat. Som
beskrevet i kapitel 6 i afsnittet om den danske økonomi har fastfrysningen af boligbeskatningen medvirket til,
at Danmark blev uforholdsmæssigt hårdt ramt under finanskrisen. Den fortsatte boligboble er desuden med til
at gøre Danmark mere sårbar for nye kriser i fremtiden. Derfor mener vi at det er vigtigt at øge
boligbeskatningen. Selvom det kan være svært at “sælge” til vælgerne må politikerne forsøge at få
kommunikeret ud at det er til det fælles bedste. Derudover vil det være hensigtsmæssigt at øge skatten på
arv35.
For det tredje mener vi at arbejdet bør fordeles bedre, hvilket indebærer en reduktion af den betalte arbejdstid.
Det er en mulighed at sænke den ugentlige arbejdstid til fx 35 timer, for på denne måde at skabe rum for at
flere kan komme ind på arbejdsmarkedet. Samtidig vil kortere arbejdstid afhjælpe nogle af de
samfundsmæssige problemer som fx stress og have en positiv sideeffekt i form af øget fritid. I den
øjeblikkelige politiske debat diskuteres det hvordan man kan øge arbejdsudbuddet, da man antager at dette vil
have en positiv effekt på beskæftigelsen og generere økonomisk vækst. Som beskrevet i kapitel 6 er der dog
usikkerhed om hvorvidt denne sammenhæng mellem arbejdsudbud og beskæftigelse eksisterer. I dette lys er
vores forslag et radikalt anderledes forsøg på at løse udfordringerne omkring beskæftigelse, fordi nedsat
arbejdstid kan lede til at flere kommer i arbejde, og arbejdsløsheden derfor reduceres. Vi er klar over at det er
særdeles kompliceret at gennemføre dette forslag, da det vil kræve en lang forhandlingsproces mellem
arbejdsmarkedets parter. Fortalere for en økonomi i dynamisk ligevægt foreslår generelt at
produktivitetsstigningerne kan være et middel til at sænke arbejdstiden, i stedet for at øge produktionen
(Jackson 2009, O´Neill et al. 2010 og Spratt et al. 2010). I tilfælde af at der i fremtiden bliver et større behov
for arbejdskraft bør arbejdstiden naturligvis hæves til det mest hensigtsmæssige niveau.
Punkt 3: The Great Rebalancing [ Danmark ]
Dette punkt er mere filosofisk end de andre og handler om hvilket forhold mellem stat, marked og civilsamfund
der er mest gavnligt for den samfundsmæssige udvikling. Som vist i kapitel 5 har staten en langt mere aktiv
rolle i en økonomi i dynamisk ligevægt, og er med til at sætte nogle spilleregler som markedets aktører skal
indrette sig efter. Der søges desuden et langt mere dynamisk og frugtbart samarbejde mellem stat, marked og
35
Andre mulige værktøjer til at mindske uligheden kan være at indføre et loft over lønforskelle og at skab incitament til en større
grad af medarbejderejerskab i virksomheder, altså en form for økonomisk demokrati (Spratt et al. 2010: 42).
111
civilsamfund. Her er der særligt fokus på udnyttelse af de uudnyttede ressourcer der findes i det nef kalder
kerne-økonomien. Der betyder at samfundet i højere grad værdsætter menneskelige ressourcer som omsorg,
pleje, viden og erfaring36 (jf. kapitel 5). Dette punkt indebærer dog ikke nogle specifikke håndgribelige forslag
til politisk forandring.
Punkt 4: The Great Localisation and Engagement [ Danmark ]
Dette punkt handler om at produktion og forbrug i langt højere grad skal være lokalt funderet, hvilket
indebærer at de varer der forbruges, fortrinsvis skal være nationalt produceret. Som beskrevet i kapitel 5 skal
alle varer ikke produceres lokalt, der skal foretages en kvalificeret vurdering af hvad der er mest
hensigtsmæssigt for miljø og samfund. For at fremme denne udvikling i Danmark mener vi at der kan gøres to
ting.
For det første foreslås at staten bruger det offentlige forbrug langt mere aktivt gennem åbent at erklære at man
vil prioritere produkter der er lokalt og miljørigtigt produceret. Denne garanti skal være over en lang tidsperiode
så virksomheder kan planlægge efter det og indstille deres produktion på at blive så lokalt forankret, og
miljømæssigt bæredygtig, som muligt. I nogle tilfælde vil dette indebære at det offentlige indkøber produkter
der ikke umiddelbart er de billigste på markedet, men dette opvejes af at der på længere sigt skabes mere
samfunds- og miljømæssig værdi. Fx vil større lokal og dermed national produktion være gavnligt i form af
skabelsen af arbejdspladser. Igennem de sidste mange år er produktion og arbejdspladser blevet outsourcet til
udlandet. Dette forslag vil modvirke denne proces og bidrage til at revitalisere lokalsamfund.
Det andet forslag handler om at indføre afgifter på importerede varer, dette anbefales ligeledes af Richardson
og Chrintz [Richardson interview: 9 og Chrintz interview]. Der er to hovedargumenter bag dette forslag. Det
ene er at reducere miljømæssig belastning der opstår når varer transporteres over lange afstande. Det andet
argument omhandler det problematiske i at en ændret prissætning for nationale producenter vil betyde unfair
konkurrence mellem danske produkter og importerede varer. Derfor mener vi at der bør indføres en form for
afgift på import, hvilket desværre er særdeles omstændeligt pga. de nuværende regler for international handel.
Et forslag er at importører af varer skal kunne fremvise et regnskab for hvor meget CO2 der er blevet udledt
ved produktion og transport af varerne. Dette skal importøren betale en afgift for, der vil være i samme
størrelsesorden som afgifter for de nationale producenter (jf. punkt 1). Der er to åbenlyse udfordringer ved
dette forslag. For det første kan det være svært at fremvise et CO2-regnskab fordi vareproduktion er spredt
over flere lande. I dette tilfælde er det nødvendigt at give importører tid til at kunne fremvise CO 2 regnskaber
for de importerede varer ved først at implementere loven efter nogle år. Producenter der på dette tidspunkt
36
Eksempelvis kan tidligere indlagte patienter bruge et par timer om ugen på at vejlede og støtte andre patienter under indlæggelse
og dermed bidrage konstruktivt med deres erfaring (Spratt et al. 2010: 37).
112
ikke kan opfylde kravene, vil blive pålagt en bøde. Den anden udfordring er at andre lande muligvis vil
protestere over dette krav. Fx har USA og Kina protesteret voldsomt over EUs lov om flyafgift der blev
introduceret i januar 2012 (Chaffin & Rabinovitch 2012, Volcovici 2012). WTO tillader dog at der sættes en
afgift på importerede varer der svarer til en national skat på et nationalt produceret produkt (Cosbey et al.
2012). Der er en række parametre der skal være opfyldt for at en afgift på importerede varer må gennemføres.
Først og fremmest må afgiften udelukkende have et miljømæssigt mål og må ikke handle om
konkurrenceevne37 (Cosbey et al. 2012). Der er altså teoretisk set mulighed for at indføre en CO2 afgift på
importerede varer, og derfor mener vi, på trods af udfordringerne, at staten bør forsøge dette og lignende
miljøafgifter. Derudover kan det overvejes at indføre en lempelsesordning der gælder for nationale
eksportører. Da disse skal konkurrere med producenter på de internationale markeder der ikke er underlagt
tilsvarende CO2 afgifter, og derfor kan man evt. tilbagebetale de afgifter der er forbundet med produktion til
eksport (Kulaçoğlu & Tamiotti 2012). Det er dog en gråzone om dette er lovligt ift. gældende WTO-regler
(Cosbey et al. 2012).
Punkt 5: The Great Reskilling [ Danmark ]
Dette punkt handler om at ændre måden der produceres og forbruges på, så der kommer langt mere fokus på
at producere varer der er langtidsholdbare og er velegnede til reparation. Afsnittet handler også om en
kulturændring der indebærer et skift fra brug og smid væk kulturen til en tilstrækkeligheds kultur. Vi har tre
forslag indenfor dette punkt:
Det første er i forlængelse af forslaget i punkt 4 der omhandler en ny strategi i det offentlige forbrug, som
prioriterer lokalt og miljørigtigt producerede varer. I denne forbindelse bør det offentlige ligeledes prioritere
varer der er så langtidsholdbare som muligt og som er produceret mhp. at kunne repareres. Dette vil bidrage
til at danske producenter vil have et stærkt incitament til at producere varer der opfylder disse krav.
I forlængelse af dette skal der etableres en særlig pulje der uddeles til at støtte projekter der fremmer denne
udvikling. Disse projekter bør forsøge at hjælpe danskerne til at blive bedre til at prioritere lokalt forbrug,
genanvendelse, deleordninger og reparation.
Vores andet forslag er at starte en offentlig debat om materialismen negative sider. Formålet bør være at
igangsætte et skifte fra den nuværende forbrugskultur, hvor mere altid er bedre, til en
tilstrækkelighedskultur hvor man i højere grad værdsætter det man allerede har. Dette vil indebære at
politikerne ikke længere opfordrer til øget forbrug som fx Claus Hjort gjorde i forbindelse med finanskrisen (3F
2009). Desuden indebærer det et forsøg på at skabe restriktioner for reklamer i det offentlige rum, fx ved at
37
Der skal desuden allerede være være forsøgt en multilateral løsning uden held. Individuelle udenlandske producenter skal
samtidig have mulighed for at producere egne data ift. hvor meget de reelt udleder (Cosbey et al. 2012).
113
vælge ikke at tillade reklamer på pladser, i metroen, ved busstoppesteder etc. Derudover anbefaler vi et
forbud mod reklamer henvendt til børn, ligesom der allerede har været i en årrække i Norge og Sverige
(Jackson 2009: 183).
Vi mener at det er vigtigt at åbne debatten omkring materialismens negative sider. Da den nuværende
forbrugskultur, som allerede påpeget, er ødelæggende for klima og miljø, samt er medvirkende til at
underminere menneskelig trivsel (jf. kapitel 3 og 4).
Punkt 6: The Great Economic Irrigation [ Danmark ]
Hovedformålet med dette punkt er hvordan det finansielle system kan indrettes så det i langt højere grad er til
gavn for samfundet og miljøet. Afsnittet handler desuden om hvordan statens ressourcer udnyttes bedst
muligt.
Vores første forslag er at der gradvis indføres restriktioner på private bankers muligheder for kreditskabelse.
Dette indebærer at det i udgangspunktet er forbudt at skabe penge via långivning, medmindre det er til
investering der genererer ægte samfundsmæssig værdi. Fractional reserve requirements kan dermed
under særlige omstændigheder sænkes fra 100 pct ned til et minimum på 10 pct. når banker låner ud til
investeringer, der vil skabe social eller miljømæssig værdi. I forlængelse af dette mener vi at der bør indføres
langt strammere regulering i forbindelse med flex- og afdragsfrie lån38.
Forslag nummer to indebærer en opdeling i opsparings- og investeringsbanker, der vil have en stabiliserende
effekt på det finansielle system. Det betyder at borgerne kan vælge at sætte deres penge i opsparings- eller
investeringsbanker. Investeringsbankerne vil kunne tilbyde et højere muligt afkast, men deres højrisikable
spekulative investeringer betyder at staten ikke længere vil stille garanti med skatteydernes penge. Efter
finanskrisen har den danske stat fx været nødsaget til at udstede garantier til danske banker for næsten 4.500
milliarder kr.39 (Pedersen 2012a).
Vores tredje forslag er oprettelsen af en grøn offentlig investeringsbank der skal sikre offentlige og private
midler til at investere i infrastrukturprojekter i forbindelse med udviklingen af vedvarende energi og bæredygtig
transport. Som inspiration til hvordan energiinfrastrukturen konkret kan omstilles henviser vi til
Klimakommissionens arbejde der også afspejles i det nyligt vedtagne energiforlig (Klimakommissionen 2010).
38
Desuden bør det overvejes om der skal indføres strengere regulering ift. spekulation i form af de såkaldt afledte finansielle
produkter, samt føres tilsyn med bankernes cheflønninger og bonusordninger (New Economics Foundation & Compass 2010: 4).
39
Et beløb der svarer til mere end 2,5 gange Danmarks BNP. Den danske statsstøtte til bankerne er markant større end resten af
EU landenes (minus Irland), der alle ydede garantier for mindre end 100 pct. af deres BNP (Pedersen 2012a).
114
Til at udvikle transportinfrastrukturen foreslår vi teknologirådets nye rapport om hvordan denne omstilles til 100
pct. vedvarende energi40 (Christensen et al. 2012). Som et eksempel på hvilken model en grøn
investeringsbank kunne have, fremhæver nef den nordiske investeringsbank der arbejder med fokus på
bæredygtige projekter, og som den danske grønne investeringsbank med fordel kunne lade sig inspirere af og
samarbejde med (Nissan & Spratt 2009: 31).
Vores fjerde forslag er at give særlig statslig støtte til at udvikle miljøvenlige og jobskabende industrier. En del
af denne støtte bør udgøres af adgang til billigere lån til at igangsætte nye projekter gennem den grønne
investeringsbank. Desuden bør staten sætte flere midler af til at støtte forskning i grøn teknologi, hvilket
Anders Eldrup også anbefaler [Eldrup interview: 9]. Copenhagen Cleantech Cluster (CCC) er en samling af en
række grønne virksomheder baseret i Københavnsområdet. CCC har udgivet en analyse af potentialet på
cleantech området på det globale marked. Her viser de at cleantech området er og i de kommende år vil være
i voldsom vækst, som en af de eneste sektorer i en krisepræget global økonomi (Copenhagen Cleantech
Cluster 2012). De viser også at Danmark er førende på flere områder inden for cleantech hvilket følgende figur
illustrerer.
Figur 16. Figuren viser danske virksomheders kompetencer inden for cleantech industrien sammenlignet med den forventede
størrelse på det globale marked i 2015. Det fremgår af figuren at danske virksomheder står stærkt på en række cleantech områder.
(Copenhagen Cleantech Cluster 2012: 16).
40
Teknologirådet har udarbejdet en detaljeret plan omhandlende hvordan Danmark kan omstille transportsystemet til 100 pct.
vedvarende energi i 2050 (Christensen et al. 2012).
115
Cleantech udgør allerede en stor del af den danske eksport og er en af de eneste sektorer der vokser i disse
år [Lidegaard interview: 5]. Eldrup fremhævede at det er særdeles vigtigt at styrke indsatsen på dette område
for at bevare det forspring danske virksomheder har i dag. Han mente det kan medvirke til at skabe
arbejdspladser og vækst i de grønne sektorer af økonomien [Eldrup interview: 5, 9]. Han gav som eksempel at
nogle af de planer han havde som direktør i Dong Energy omkring off-shore havvindmølleprojekter, havde et
kæmpe vækstpotentiale. Han vurderede at det kunne have skaffet 20-25.000 arbejdspladser hvis man havde
forfulgt det spor [Eldrup interview: 17]. McKinseys Richard Dobbs forklarer at Danmark lige nu står stærkt
inden for de grønne teknologier, men at det er vigtigt at landet ikke hviler på laurbærerne da der er voldsom
international konkurrence (Pedersen 2012b). Siden Danmark kan vinde så meget på det, er det essentielt at
staten aktivt støtter de grønne industrier gennem en strategisk industripolitik der følger op på de gode takter
fra energiforliget.
I denne sammenhæng vil det være særdeles hensigtsmæssigt at sænke diskonteringsrenten som beskrevet i
kapitel 6. Vi opfordrer til at den sænkes til 3 pct. og helt ned til 1 pct. for projekter der har relevans for klima- og
miljø ligesom Christian Ege foreslår [Ege interview: 2-3].
Punkt 7: The Great Interdependence [ Danmark ]
Dette punkt fokuserer på de internationale aspekter af omstillingen. For det første bør Danmark øge og
omstrukturere udviklingsbistanden. Nef foreslog som nævnt i kapitel 5 at Storbritannien bør overføre 200 mia.
pund over 10 år. Hvis der tages hensyn til at den danske økonomi er betydeligt mindre end Storbritanniens,
svarer det til ca. 250 mia. kr. over 10 år41 (Verdensbanken 2012b). Den nuværende danske udviklingsbistand
er på 16 mia. kr. årligt (Udenrigsudvalget 2011: 1), hvilket indebærer at den skal sættes op med ca. 9 mia. kr.
årligt. Samtidig bør midlerne i højere grad rettes mod klimatilpasning og hjælp til grøn omstilling.
Vi mener Danmark samtidigt skal arbejde aktivt inden for internationale institutioner og EU for at opnå en
global bindende aftale for CO2-udledninger. Sideløbende bør Danmark arbejde for at inspirere andre lande til
at også at blive frontløbere inden for reducering af CO2-udledninger. Siden en global aftale er vanskelig at
opnå, er det vitalt at så mange lande som muligt tager ansvar og går forrest i omstillingsprocessen mod en
mere bæredygtig global økonomi. Dette inkluderer desuden andre aspekter end blot CO 2, som fx
ressourceforbrug, tab af biodiversitet og forurening.
41
Udregningen bag dette bygger på at Storbritanniens BNP i 2011 var på 2432 mia. USD og at Danmarks BNP var på 332,7 mia.
USD.. Danmarks økonomi udgør altså 13,6 pct. ift. Storbritanniens. Da 1 pund sterling svarer til 9,18 danske kr. bliver regnestykket:
200 mia. pund x 0,136 x 9.18 = ca. 250 mia. kr. (Verdensbanken 2012b og Valutakurser.dk 2012).
116
Danmark bør ligeledes arbejde for en omstrukturering af det nuværende internationale handelssystem.
Årsagerne er at det for det første er konkurrenceforvridende, hvilket skader lav- og mellemindkomstlandenes
muligheder for økonomisk udvikling (jf. kapitel 4). For det andet er det forurenende fordi varer ofte
transporteres over alt for lange afstande, og at der ikke er et tilstrækkeligt fokus på at fremme lokal produktion
(jf. kapitel 3). Dette indebærer desuden at Danmark arbejder aktivt for at fjerne skadende subsidier til ikkebæredygtigt landbrug og energiproduktion. Afslutningsvis bør Danmark forsøge at overtale andre rige lande til
også at øge deres udviklingsbistand for dermed at betale af på deres økologiske gæld.
Den 12. december 2012 tog Europa-Parlamentet et afgørende skridt imod indførelse af en skat på finansielle
transaktioner. Anført af Tyskland og Frankrig har i alt 11 europæiske lande fået lov til at indføre en skat på
handler med aktier, obligationer og derivater (Bendtsen 2012). Vi mener at Danmark hurtigst muligt bør melde
ud at man ønsker at indgå i og støtte dette samarbejde, da en sådan skat vil have den gavnlige effekt at
modvirke kortsigtet spekulation men ikke langsigtede investeringer (Spratt et al. 2010: 77-78 og Boyle &
Simms 2009: 51).
På flere af de nævnte områder har Danmark allerede en stærk profil da der gives en høj udviklingsbistand og
ihærdigt forsøges at arbejde for en global klimaaftale. Det er positivt at Danmark i øjeblikket er i spidsen for en
gruppe af lande der arbejder for at reducere subsidier til fossile brændstoffer (Nielsen 2012l). Danmark har
altså et godt udgangspunkt for at intensivere og styrke det internationale samarbejde.
Diskussion
Dette afsnit omhandler de udfordringer og muligheder som omstillingen indebærer for dansk økonomi i et
nationaløkonomisk perspektiv. Vi vil starte med at diskutere omstillingens konsekvenser for
konkurrenceevnen, så beskriver Det Miljøøkonomiske Råd, som i høj grad er inspireret af neoklassisk
økonomi, at:
“ [E] prisstigning på el [vil] også kunne forringe konkurrenceevnen i danske el-forbrugende
virksomheder. Konkurrenceevne-effekterne er en god grund til at håndtere klimaspørgsmålet
internationalt, ligesom problemets globale karakter betyder, at national enegang næppe vil være
gavnligt på klimaområdet [...]” (Det Miljøøkonomiske Råd 2012: 122).
Inge Røpke fremhævede at erhvervslivet ofte giver udtryk for bekymring over risikoen for faldende
konkurrenceevne ved udsigten til indførelsen af grønne skatter og afgifter. Røpke fortalte derefter, at Mikael
Skov Andersen fra Det Europæiske Miljøagentur har udarbejdet en række undersøgelser omkring effekterne
117
af miljøskatter og afgifter. Hans forskning viser at der ikke har været et tab af konkurrenceevne i de lande der
er gået forrest i energibeskatningen [Røpke interview: 40]. På denne måde er indvendingen mod grønne
skatter og afgifter - at de vil føre til faldende konkurrenceevne - ikke tilstrækkeligt veldokumenteret. Faktisk
lider vedvarende energi lige nu under at der er alt for lave priser på CO 2 i EUs kvotesystem. Dette indebærer
at Dong Energy i november præsenterede et underskud på 2,4 mia. kr. fordi de bliver presset af billig energi
fra kul (Hansen 2012). Desuden betyder de lave priser på CO2 at det lige nu er rentabelt at bygge nye
kraftværker baserede på fossile brændsler [Ege interview: 4]. Det er et rigtig godt eksempel på at der er behov
for nationale tiltag til at supplere EUs mangelfulde kvotesystem, hvilket Anders Eldrup også er en fortaler for
[Eldrup interview: 2-5]. Det Miljøøkonomisk Råd er derudover kritiske overfor energiforliget:
“Det er vanskeligt på forhånd at pege på, hvilke teknologier som vil føre til vækst og øget
konkurrenceevne i fremtiden. Det synes ikke begrundet, at offentlige myndigheder skulle være
bedst egnet til udvælge de teknologier, som har størst potentiale. Dette skyldes, at de virksomheder,
som anvender teknologien eller lever af at udvikle den, må forventes at have mest viden om
potentialet for de enkelte teknologier.” (Det Miljøøkonomiske Råd 2012: 4).
Deres kritik er i høj grad et udtryk for den generelle holdning blandt neoklassiske økonomer om, at staten ikke
aktivt bør gå ind og forsøge at styre udviklingen, men overlade det til markedet. Vi beskrev i kapitel 3 hvorfor
denne holdning er problematisk, og vi mener at det er afgørende at prioritere tiltag der gavner den samfundsog miljømæssige udvikling. Denne opfattelse deles af Martin Lidegaard der påpegede at der er mange fordele
ved energiforliget:
“ [A]t sige at det ikke er en konkurrencefordel for dansk erhvervsliv, at vi har det grønne brand og
30 år erfaring inden for det her område, når man med sikkerhed kan sige at det internationale
marked vil eksplodere og efterspørge løsninger inden for det her område. Jeg fatter ikke hvordan
man kan komme frem til det.“ [Lidegaard interview: 6-7]
Lidegaard understregede samtidig at Dansk Industri (DI) var begejstrede for energiforliget. Han tilføjede at DI i
sommers offentliggjorde en undersøgelse der viste at cleantech-sektoren er den sektor, der netop nu har
størst vækst i eksport, beskæftigelse og overskud [Lidegaard interview: 5]. Jørgen Steen Nielsen gav udtryk
for en lignende holdning:
“Jeg tror at Danmark kan indtage en ledende rolle på det teknologiske område. Altså, vise vejen til
hvordan det grønne teknologiske system ser ud og det kan vi tjene penge på og skabe arbejdspladser
på” . [Nielsen interview: 11].
118
Som beskrevet i punkt 6 i dette kapitel har danske virksomheder stærke kompetencer inden for cleantechsektoren. Siden det globale markedet for denne sektor vokser markant i disse år, har Danmark en unik
mulighed for at sikre fremtidig indtjening og skabe arbejdspladser. Dette nødvendiggør dog en massiv grøn
satsning og her bør staten spille en aktiv rolle. Som Anders Eldrup beskrev, kan grønne afgifter og regulering
hjælpe med at presse virksomheder til opnå konkurrencemæssige fordele [Eldrup interview: 7-8]. McKinsey
rapporten giver udtryk for en tilsvarende holdning og beskriver hvordan virksomheder i fremtiden kommer til
primært at konkurrere på ressourceeffektivitet (Dobbs et al. 2011: 144-161). Dette betyder at danske
virksomheder kan opnå et væsentligt konkurrencemæssigt forspring, hvis Danmark allerede nu påbegynder
omstillingen til en mindre ressource-intensiv økonomi.
De nye grønne skatter og afgifter kan dog resultere i et problem for eksportorienterede virksomheder der skal
konkurrere på udenlandske markeder, der ikke er underlagt tilsvarende regulering. Derfor mener vi at staten
bør overveje en betydelig reduktion af de nationale afgifter for varer der eksporteres ud af landet.
Afslutningsvis vil vi forsøge kort at vurdere hvilke nationaløkonomiske konsekvenser omstillingen hen imod en
økonomi i dynamisk ligevægt vil have. Det er sandsynligt at importen vil falde pga. af de højere afgifter og
statens prioritering af lokalt producerede varer. Dette skaber rum for at den samlede eksport kan falde uden
negative konsekvenser for betalingsbalancen. De nye grønne skatter og afgifter vil føre til faldende eksport i
enkelte sektorer af økonomien, som fx ressource-intensive virksomheder, der vil eksportere lidt mindre, som
en konsekvens af en faldende konkurrenceevne. Det skal dog understreges at den grønne satsning vi foreslår,
vil skabe et solidt grundlag for eksport særligt i cleantech-sektoren. Dette betyder at Danmark under
omstillingen forhåbentlig vil være i stand til at bevare et overskud på betalingsbalancen, hvilket vil skabe rum
for en fortsat import af de varegrupper der ikke kan produceres i Danmark.
Vi mener at der er belæg for at sige, at en satsning på de grønne industrier vil hjælpe til at sikre fremtidig
indtjening, eksport og beskæftigelse, bl.a. fordi det vil bidrage til at tiltrække udenlandske investeringer.
Årsagen er at Danmark allerede nu bliver opfattet som et testland hvor grønne cleantech virksomheder kan
afprøve deres nye produkter i en mindre målestok [Eldrup interview: 14] (Hestbæk 2012).
“Og det er jo meget interessant hvis Danmark kunne blive sådan et testland, for der skal så en række
underleverandører med til at udvikle de her ting og hvis det foregår i Danmark, så vil danske
virksomheder så have et forspring for at blive underleverandører.” [Eldrup interview: 14]
119
Danmarks rolle som grønt testland vil højst sandsynligt tiltrække udenlandske virksomheder der af denne
årsag gerne vil investere i Danmark. På den anden side vil andre investorer formentlig lade sig afskrække af
de højere afgifter, og vi antager at antallet af investeringer, alt andet lige, vil forblive nogenlunde stabilt.
I tilfælde af en implementering af vores anbefaling er det sandsynligt at det samlede BNP vil falde. Årsagen til
dette er faldende produktion og forbrug som følge af de stigende grønne skatter og afgifter, der har til formål at
sænke det samlede ressourceforbrug. Set i lyset af den nuværende overdrevne fokus på økonomisk vækst,
mener vi at det bør være af allerhøjeste prioritet at udvikle og anvende målemetoder der måler den samfundsog miljømæssige udvikling. Her kunne man lade sig inspirere af nefs metode National Accounts of WellBeing, der hvert år opgør menneskelig trivsel målt på en lang række personlige og sociale komponenter
(Spratt et al. 2010: 37-38). Desuden foreslår vi anvendelsen af Index of Sustainable Economic Welfare
der måler på om udviklingen er social og miljømæssig bæredygtigt42. Som allerede nævnt er størrelsen af
BNP i princippet underordnet i en økonomi i dynamisk ligevægt og udviklingen i sociale og miljømæssige
indikatorer er i stedet i fokus.
Grundet den robuste danske økonomi, mener vi at en omstilling hen imod en økonomi i dynamisk ligevægt
kan realiseres uden store økonomiske omkostninger. Vi har argumenteret for at betalingsbalancen vil være i
orden, derfor er det primære fokus at sikre at den offentlige sektors budget er i nogenlunde balance. På
plussiden vil staten få stigende indtægter fra de grønne skatter og afgifter, boligskatten og arveskatten. På
minussiden vil staten få færre indtægter fra indkomstskatten og flere udgifter til store investeringer i grøn
omstilling, en strategisk offentlig indkøbspolitik og flere midler til udviklingsbistand. I denne sammenhæng
viser Klimakommissionens beregninger at en omstilling af den danske energi til 100 pct. uafhængighed af
fossile brændstoffer i 2050 kan realiseres med en samlet omkostning på 0,5 pct. af BNP i 2050 43
(Klimakommissionen 2010: 80). Dette støtter op om at en omstilling kan realiseres uden store økonomiske
omkostninger, og at det offentlige budget kan forblive i relativ balance. I tilfælde af varige underskud kan
staten vælge at hæve skatten på indkomst mv.. Alternativt kan det forsøges at effektivisere den offentlige
sektor med særligt henblik på at reducere ressourceforbruget. Samtidig kan en øget udnyttelse af
ressourcerne i kerne-økonomien medfører at pleje- og omsorgsydelser faktisk kan forbedres.
Det næste område er den danske kreditværdighed der lige nu er stærk, hvilket medfører betydelige
økonomiske fordele for Danmark (Regeringen 2012a: 23 og 86). En økonomisk omstilling i Danmark vil af
mange blive betragtet som et usikkert projekt, og dermed vil nogle investorer tænke en ekstra gang før de
42
Index of Sustainable Economic Welfare er en form for tilpasset BNP, der forsøger at inkorporere indtægter og udgifter, som
ikke traditionelt måles i monetære termer. Positive og negative tilpasninger gøres på baggrund af en række sociale, økonomiske og
miljømæssige faktorer (Jackson et al. 2007).
43
Ekstraomkostningerne skal ses i forhold til, at der er forudsat en betydelig økonomisk vækst som gør, at BNP er mere end
fordoblet i 2050 (Klimakommissionen 2010: 80).
120
låner penge til Danmark. Renten der i dag er på et historisk lavt niveau vil muligvis stige lidt. Vi vurderer dog
ikke at dette vil få den store indflydelse, da dansk økonomi samlet set stadig vil være robust. Samtidig vil den
danske økonomi være mere stabil og modstandsdygtig i kraft af en reducering af størrelsen af boligboblen,
langt bedre regulering af den finansielle sektor og mindre afhængighed af fossile brændstoffer. Sidstnævnte vil
sandsynligvis stige i pris i fremtiden fordi udbuddet af særligt olie mindskes, og derfor er fortsat afhængighed
økonomisk risikabelt (Nielsen 2012a: 61-79) [Richardson interview: 10].
Det vi ser for os er en dynamisk dansk økonomi, hvor nogle sektorer vokser, og andre bliver mindre, mens det
samlede ressourceforbrug holdes nogenlunde konstant. Det er en økonomi hvor økonomisk vækst ikke
længere er det altoverskyggende mål. I stedet er opnåelsen af en miljømæssig bæredygtig udvikling og højere
menneskelig trivsel i fokus. Det er vigtigt at understrege at en succesfuld implementering af forslagene i dette
kapitel er afhængig af at størstedelen af forslagene gennemføres, da de gensidigt understøtter hinanden.
Dette forudsætter lang mere helhedstænkning end tidligere, og et langt bedre samarbejde mellem de
forskellige ministerier. Det kommer også til at indebære mindre magt til finansministeriet, og dermed mere
magt til andre ministerier for at sikre et større fokus på opnåelsen af sociale og miljømæssige fremskridt. Dette
er i tråd med hvad McKinsey rapporten anbefaler, idet den fremhæver at finansministerier ofte har en
uforholdsmæssig stor indflydelse og at makroøkonomisk styring kommer før alt andet (Dobbs et al. 2011: 120123).
121
KAPITEL 8: AFSLUTTENDE DISKUSSION
Vi har løbende svaret på dele af vores problemformulering, men her i diskussionen er det intentionen at
opsummere og uddybe på spørgsmålene i problemformuleringen:
Hvorvidt formår den nuværende økonomiske udvikling at sikre en miljømæssig bæredygtig
udvikling, og medvirke til at sikre menneskelig trivsel? Hvorvidt kan teorien om en økonomi i
dynamisk ligevægt bedre sikre ovenstående målsætninger, og hvilke konkrete politiske tiltag kan
der igangsættes i Danmark for at påbegynde omstillingen hen imod en økonomi i dynamisk
ligevægt?
I kapitel 3 påpegede vi at den økonomiske udvikling ikke er miljømæssig bæredygtig og at mainstream
økonomi ikke formår at præsentere effektive løsninger på de klima- og miljømæssige udfordringer. I kapitel 4
argumenterede vi for at den økonomiske udvikling ikke formår at sikre menneskelig trivsel for både lav- og
mellemindkomstlande såvel som de rige lande. Dette ledte os til at konkludere at den nuværende økonomiske
udvikling ikke lever op til de to grundforudsætninger. Vi mener derfor at der behov for et paradigmeskifte
indenfor økonomisk teori. Af denne årsag introducerede vi teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt i kapitel
5 og argumenterede for at den har potentiale til bedre at kunne opfylde de to grundforudsætninger.
Vi præsenterede derefter Danmark som case og viste at dansk økonomi kun delvist formår at opfylde
grundforudsætningerne, og i høj grad er præget af mainstream økonomisk teori. I kapitel 7 gav vi med afsæt i
nefs plan The Great Transition en række konkrete råd til hvordan omstillingen hen imod en dansk økonomi i
dynamisk ligevægt kan opnås. Desuden argumenterede vi for at implementeringen af disse råd godt vil kunne
fungere i et nationaløkonomisk perspektiv. Denne diskussion forsøger at uddybe hvorvidt de konkrete råd vi
har foreslået, bedre vil kunne få den danske økonomi til at leve op til grundforudsætningerne. I kapitel 5 havde
vi altså et globalt fokus da vi besvarede spørgsmålet om hvorvidt en økonomi i dynamisk ligevægt bedre vil
være i stand til at leve op til grundforudsætningerne. Nu vil vi forsøge at besvare det samme spørgsmål på
nationalt dansk niveau. Efterfølgende diskuteres hvilke barrierer der kan forhindre en realisering af
omstillingen. Afslutningsvis reflekteres over hvilke faktorer der kan bidrage til at igangsætte og styrke
omstillingsprocessen.
I det følgende argumenteres der for at forslagene i kapitel 7 vil betyde at udviklingen i den danske økonomi i
højere grad vil være i stand til at leve op til grundforudsætningerne.
122
Grundforudsætning 1:
Som beskrevet i kapitel 4 har den danske regering igangsat flere ambitiøse tiltag
i form af energiaftalen, klimaplanen, natur- og landbrugsplanen og den kommende klimalov, hvilket er
særdeles positivt. Men på den anden side kan der sættes spørgsmålstegn ved tilstrækkeligheden ift.
problemernes omfang (jf. kapitel 6).
Vi vurderer at de stigende afgifter på CO2 og knappe ressourcer som vi har foreslået, vil være med til at
mindske producenter og forbrugeres ressourceforbrug. Omlægningen af infrastruktur i både energi- og
transportsektoren vil ligeledes sænke CO2 udledningen drastisk, da begge sektorer i højere grad vil blive
baseret på vedvarende energi. Denne omlægning hjælpes på vej af en lavere diskonteringsrente. Til sidst vil
de nye afgifter på import og den højere grad af national selvforsyning (via øget lokal og national produktion)
være med til at sænke forbruget af importerede varer. Dette vil sænke danskernes samlede CO 2 udledninger,
fordi udledninger i forbindelse med produktion af importerede varer bør medregnes i Danmarks samlede CO2
regnskab (jf. kapitel 6). En større national selvforsyning vil isoleret set betyde øgede CO 2 udledninger og
ressourceforbrug, men den meget forurenende transport der er forbundet med import, vil kunne undgås.
Samtidig vil produktionen sandsynligvis være mere ressourceeffektiv og udlede mindre CO2 som følge at de
højere nationale krav. Samlet set betyder tiltagene at danskernes CO 2 udledninger vil falde, og de vil falde
betydeligt mere end hvis den nuværende kurs fastholdes.
Som beskrevet i kapitel 6 er den anden store udfordring Danmarks store økologiske fodaftryk
(ressourceforbrug). Vi vil argumentere for at dette vil blive substantielt mindre som følge af omstillingen.
Mange af de ovenstående tiltag vil føre til et lavere ressourceforbrug generelt, og desuden mener vi at
Danmark bør sætte sig et nationalt mål om at have et bæredygtigt økologisk fodaftryk. Derudover vil de højere
afgifter på fosfor og den øgede regulering og omlægning af landbruget være med til at reducere brug af fosfor,
kvælstof og kemikalier. Tabet af biodiversitet vil gradvist blive reduceret pga. mindre forurening, en mindre
intens dyrkning af den danske landjord samt oprettelsen af flere naturområder og reservater.
Ved at bruge den offentlige sektors forbrug målrettet til at fremme genbrug, genanvendelse og reparation. På
denne måde påbegyndes gradvist et kulturskifte. Denne udvikling vil blive styrket af igangsættelsen af en
debat om den materialistiske forbrugskulturs negative konsekvenser for miljø og samfund, der følges op af en
strengere regulering af reklamer. Dette kulturskifte hen imod en tilstrækkelighedskultur vil være med til at
understøtte de øvrige tiltag der begrænser ressourceforbrug. Afslutningsvis vil en implementering af
forslagene i kapitel 7 være med til at sikre at den økonomiske udvikling bliver miljømæssig bæredygtig. Vi vil
argumentere for at denne udvikling vil være langt mere bæredygtig end Danmarks nuværende kurs, og
dermed i højere grad opfylde den første grundforudsætning.
123
Grundforudsætning 2:
Den danske befolkning nyder godt af en stabil og stærk økonomi og en på mange måder velfungerende
velfærdsstat. Vi har en udpræget høj grad af lighed og meget lidt fattigdom sammenlignet med andre lande,
begge dele er dog stigende. Boligboblen og den uhensigtmæssigt regulerede finansielle sektor er med til at
skabe økonomisk ustabilitet hvilket forårsager usikkerhed og utryghed i befolkningen. Derudover er det
tvivlsomt om de mange arbejdsmarkedsreformer vil lykkes med at reducere arbejdsløsheden der i dag er
forholdsvis høj. Internationale undersøgelser af lykke viser ofte at danskerne ligger helt i top, men der er
samtidig tegn på at det danske samfund lider under en række alvorlige sociale problemer (jf. kapitel 6).
Vi mener at forslagene præsenteret i kapitel 7 vil være med til at skabe rammerne for øget menneskelig trivsel
for den danske befolkning. Danmark er som allerede påpeget et af verdens mest lige samfund, men
udviklingen går i den forkerte retning. Som beskrevet i kapitel 4 viser ny forskning med al tydelighed de
negative konsekvens af ulighed. Forslagene om at reducere indkomstuligheden ved at øge topskatten, indføre
en millionærskat og øge arveskatten vil medvirke til at vende udviklingen. Samtidig vil en stigning i
boligbeskatningen også være lighedsfremmende og stabiliserende for økonomien, da Danmark lider under en
af de mest alvorlige boligbobler i verden (jf. kapitel 6). Desuden vil en bedre fordeling af arbejdet hjælpe
udviklingen på vej og afhjælpe arbejdsløshed og fattigdom. Det vil som en sidegevinst være godt for dem der
arbejder for meget (jf. kapitel 6). Den store lokalisering vi har argumenteret for, vil ligeledes have positive
konsekvenser for den sociale udvikling, ved at skabe arbejdspladser, kickstarte lokale økonomier og dermed
revitalisere lokalsamfund. Meget forskning tyder på at en kulturændring der indebærer et skifte fra brug og
smid væk kulturen til en tilstrækkeligheds kultur, vil have positive konsekvenser for menneskelig trivsel (jf.
kapitel 4.) Samtidig vil dette tage fat på problemet omkring den gensidige forstærkning af materialisme og
ulighed.
Med henblik på den finansielle sektor har vi beskrevet forslag om en gradvis indførelse af restriktioner på
private bankers muligheder for kreditskabelse, indførelse af langt strammere regulering i forbindelse med flexog afdragsfrie lån samt opdeling af bankerne i opsparings- og investeringsbanker. Dette vil skabe stabilitet i
den finansielle sektor og dermed en højere grad af økonomisk stabilitet og modstandsdygtighed imod
fremtidige kriser. Danmarks økonomiske stabilitet er dog i høj grad påvirket af hvad der sker på de
internationale finansmarkeder og udviklingen i den globale økonomi. Derfor foreslår vi at Danmark deltager i
det nye europæiske initiativ om en skat på finansielle transaktioner. Vi argumenterer for at en implementering
af forslagene præsenteret i kapitel 7, vil medføre at dansk økonomi i langt højere grad vil være i stand til at
leve op til grundforudsætning nummer 2.
124
Fire barrierer der forhindrer den nødvendige omstilling
Vi har i dette speciale argumenteret for at det nuværende økonomiske vækstparadigme, domineret og
inspireret af mainstream økonomisk teori, ikke formår at levere løsninger på de omfattende udfordringer
Danmark, og resten af det globale samfund, står over for. Vi foreslår en påbegyndelse af en omstilling af den
danske økonomi hen imod en tilstand af dynamisk ligevægt. Vi vil argumentere for at den danske økonomi
herved bedre vil kunne leve op til de to grundforudsætninger, som vi mener en økonomi skal leve op til. Men
der eksisterer en række barrierer mellem vision og politisk handling, derfor er skiftet en enorm udfordring. Vi
har valgt at fokusere på fire interagerende barrierer der gensidigt understøtter hinanden, og derigennem
bidrager til opretholdelsen af status quo. Disse fire er: Stiafhængighed, ideologi, frygt for forandring samt
lobbyisme.
1. Stiafhængighed
Vi vil i dette afsnit argumentere for at en af barriererne for omstillingen er, at vi kulturelt og strukturelt er
fastlåst i det nuværende økonomiske vækstparadigme. Historisk set har økonomisk vækst været set som et
absolut gode (jf. kapitel 4). Samtidig er mainstream økonomi blevet ophøjet til at være den økonomiske
sandhed. Derfor søger politikere, meningsdannere og beslutningstagere ofte tilbage til det gamle og velkendte
når krisen kradser. Det er præcis dette vi er vidne til under den nuværende krise. Håbet er at mere af det der
har skabt problemerne, kan være løsningen på de selvsamme problemer.
Røpke påpeger det hun kalder en lock-in effekt der gør reel forandring særdeles svær, som fx at
infrastrukturen er indrettet til privatbillister og forstadsbebyggelser:
“Når nye produkter og en højere levestandard normaliseres, bliver de nye standarder bygget ind i
samfundets sociale og materielle strukturer og kan dermed udvikle sig til en form for
begrænsninger. I et bilbaseret samfund med vidtstrakte forstadsbebyggelser og et utilstrækkeligt
udviklet, kollektivt transportsystem bliver bilen en nødvendighed eller i hvert fald et gode, der er
svært at undvære” (Røpke 2011: 196).
Martin Lidegaard pegede i sin bog Sidste udkald på politikernes angst for vælgerne som en af de centrale
strukturelle barrierer for at tage fat på klimaproblemerne for alvor. Han fremhæver at folkevalgte politikere i
praksis kun respekterer en ting, og det er vælgerne. Det er positivt for demokratiet, men bagsiden er at det
skaber en stor uvilje mod at genere vælgerne (Lidegaard 2008: 32). Han kalder det “markedspolitik”, en form
for forbrugerisme der gør vælgerne til kunder, og mener at udviklingen fremmer populisme (Lidegaard 2008:
33):
125
“Her ses politikerne ikke som ledere, der skal formidle en politisk vision og vælges på politiske
holdninger. Politikerne opfattes som en moderne tids forretningsmænd, der skal sælge deres
politiske produkt, deres parti, til de politiske forbrugere.” (Lidegaard 2008: 33).
Vi vil argumentere for at stiafhængighed spiller en rolle i Danmarks tilfælde. Den konstante økonomiske vækst
har skabt en lock in effekt der er blevet så dominerende, at den er vanskelig at ændre. Samtidig har
markedstankegangen gradvist ført til at politik er blevet til et produkt, hvilket også forhindrer reel forandring og
igangsættelse af omstillingsprocessen.
2. Ideologi
Vi mener at den dominerende politiske ideologi muligvis udgør den største barriere for politisk handling. Her
tænkes på værdier som individet frem for fællesskabet, den personlige frihed, troen på det frie marked og
ønsket om at minimere statens indblanding. Vi vil argumentere for at mainstream økonomisk tankegang,
særligt den neoklassiske, spiller en central rolle i dette. Årsagen er at dens teser om det ønskværdige i
markedsløsninger, deregulering, liberalisering og fortsat økonomisk vækst via globaliseringen er blevet spredt
ud over det meste af verden. Sedlacek beskriver mainstream økonomi som “wanna-be value-free, zeromoral, positivistic, and descriptive-looking economics” (Sedlacek 2012: 323)(jf. kapitel 2). Samtidig fremhæver
han at mainstream økonomisk teori stadig er fyldt med værdier, hvilket er et stort problem fordi mange antager
at det er ren og eksakt videnskab (Sedlacek 2012: 222 og 251).
Jørgen Steen Nielsen gav udtryk for at de økonomiske modeller og deres forførende egenskaber udgør en
stor forhindring for politikerne. Med hans egne ord er der behov for at de “bruger deres sunde fornuft og
tænker mere alsidigt, mere komplekst, end de behøver når de kan læne sig opad en model...”
[Nielsen interview: 5]. Lidegaard fremhæver ligeledes den økonomiske tænkning som en afgørende barriere
for den nødvendige handling mhp. klimaudfordringen:
“ [I]ngen økonomisk ideologi bør skamrides. Ingen ideologi kan overleve uantastet i årtier, dertil
forandrer verden sig for meget. Den ensidige dyrkelse af Homo Economicus udgør i dag en af de
største barrierer for at løse de problemer, som det nye århundrede byder os, herunder en dræbende
passivitet over for klimaproblemet.” (Lidegaard 2008: 39).
I kapitel 3 gav vi adskillige eksempler på hvordan mainstream økonomers tankegang er med til at forhindre
effektive løsninger. Årsagerne er deres fokus på globale løsninger frem for polycentriske, deres argumentation
om at løse klima- og miljøproblemer enkeltvis frem for helhedsorienteret, deres insisteren på at priser kan
126
regulere miljøproblemer samt deres modvilje mod at bruge en aktiv stat til at præge samfundets udvikling. I
kapitel 7 kritiserede vi Det Miljøøkonomiske Råds holdning til at national enegang på klimaområdet næppe vil
være gavnligt, og til at den danske stat ikke skal udvælge hvilke teknologier der har størst potentiale. Poul
Schou mente ikke at der er nogle beviser for at national enegang vil have en effekt i forhold til at påvirke andre
lande til at følge samme vej [Schou interview: 7]. Problemet i denne sammenhæng er at mainstream
økonomer kommer til at modargumentere mod vigtige løsninger på problemerne, og derigennem fungere som
en barriere for omstillingen. Dette er særligt problematisk i og med at de nuværende globale aftaler på ingen
måde er tilstrækkelige (jf. kapitel 7 om C02-kvoter).
Richardson mente at ideen om at markedet finder de nødvendige løsninger er problematisk. Hun
argumenterede for at det er helt nødvendigt at sætte nogle rammer for markedet som påvirker udviklingen i
retning af den nødvendige transformation af det danske samfund.
“ [O]g de [politikerne] bruger alle sammen altid den undskyldning at ligeså snart det kan betale sig,
så vil det ske af sig selv, men altså når det kan betale sig så vil det være for sent.” [Richardson
interview: 16].
Set i lyset af den billion USD der hvert år gives i subsidier til fossil energi samt ikke-bæredygtigt landbrugs- og
fiskeripraksis (Nielsen 2012i) er markedet allerede skævvredet: Til fordel for industrier der baserer sig på
fossile brændstoffer. Derfor er det nødvendigt at hjælpe omstillingen på vej, ved at staten skaber bedre
betingelser for de grønne industrier. I forhold til diskussionen om den stærke stat vs. den personlige frihed
påpegede Jørgen Steen Nielsen at ligeså snart at der tales om at sætte grænser for vækst, provokeres de
kræfter der mener at det er et indgreb mod den personlige frihed. Han understregede at der er en opfattelse af
at det at udfordre troen på det frie marked og det enkelte individs ret til selvrealisering, kan sætte en stopper
for omstillingen. Fordi disse værdier er så indgroede i den kulturelle og politiske virkelighed i dagens Danmark
[Nielsen interview: 6-7].
3. Frygt for forandring
Denne barriere udgøres af frygten for det vi ikke kender. For mange mennesker associeres en omstilling til en
økonomi der ikke vokser med tilbagegang, stilstand og mangel på udvikling, der kan føre til stigende
arbejdsløshed, lavere levestandard, fattigdom og social uro (jf. kapitel 5).
“ [F]rygten for det vi ikke kender [...] er jo forandringens kors [fordi] at status quo har sine
fortalere, mens det endnu ikke-eksisterende ikke har sine fortalere endnu [...] [D]er er en
127
tilbøjelighed til at klamre sig til det vi kender. [...] Det vi ikke kender det er et nyt system, altså det
virker livsfarligt, så det er også en stor barriere.” [Nielsen interview: 7]
Anders Eldrup fremhævede også asymmetrien mellem fortalerne for bevarelsen af status quo og fortalerne for
det nye. Hvis afgifter sættes op, brokker de gamle industrier sig og laver en masse ballade og forsøger at
påvirke politikerne. Men de potentielle vindere af omstillingen giver derimod ikke lyd fra sig, fordi mange af de
virksomheder ikke eksisterer endnu [Eldrup interview: 14].
Lykketoft fremhævede det han kaldte borgernes almindelige konservatisme: Hvad kommer det til at koste
mig, og er det virkeligt nødvendigt? Lykketoft påpegede at dette skaber en udfordring for politikerne
[Lykketoft interview: 8]. Lidegaard skriver at det ofte forholder sig sådan, at hvis politikerne ser en måling der
viser, at danskerne rent faktisk er bekymrede for miljøet, så skrues der op for retorikken. Men den reelle
politiske justering er marginal (Lidegaard 2008: 34):
“ [A]le initiativer, der kan skræmme vælgergrupper væk, droppes. Under valgkampen i 2007 blev
alle forslag om flere eller større grønne afgifter skudt ned som lerduer. Dermed opnår man den
største vælgermæssige effekt: På en gang signalere man, at klimaet tages alvorligt, men at det ikke
vil få konsekvenser for nogen, Ingen skal afgive noget. Ingen forandring er nødvendig. For det ved
alle politikere: Vælgerne hader forandring.” (Lidegaard 2008: 34).
4. Lobbyisme
Vi har valgt at diskutere lobbyisme som en barriere af flere årsager. For det første har multinationale
virksomheder opnået stor politisk indflydelse. For det andet modarbejder magtfulde industrier, tænketanke og
dele af finansverdenen systematisk forandring, da de og deres interessenter profiterer af en opretholdelse af
status quo.
“Bag de pæne facader [...] har toppen af de store erhvervsorganisationer i mange år systematisk
modarbejdet progressiv tænkning på miljøområdet. I deres øjne er det fatalt, hvis Danmark går
foran og indfører højere miljøstandarder end andre lande, fordi de frygter en svækket
konkurrenceevne” (Lidegaard 2008: 85).
Ovenstående citat fra Martin Lidegaard viser med alt tydelighed at virksomhedernes indflydelse og lobbyisme
spiller en rolle. Han fremhæver ligeledes at flere erhvervsfolk er direkte modstandere af et grønnere Danmark,
og at de har store økonomisk interesser i at bekæmpe en sådan udvikling (Lidegaard 2008: 90-91). Jørgen
Steen Nielsen påpegede at Connie Hedegaard får utallige henvendelser fra industrivirksomheder og
128
erhvervsorganisationer, der på deres egen facon forsøger at bekæmpe beslutninger og dermed fremskridt på
miljø- og klimaområdet [Nielsen interview: 6]. Den udbredte lobbyisme i EU påvirker Danmark i høj grad, da
en stor del af den danske lovgivning bliver besluttet i Bruxelles (Roslund 2009).
Som nævnt i kapitel 7 præsenterede Dong Energy et underskud på 2,4 mia. kr. for årets første 9 måneder,
fordi EU’s markedspris på CO2 kvoter er historisk lav. Derfor er det billigere at fyre med kul end at bruge
vedvarende energi. Det er politisk modstand fra især Polen og pres fra lobbyorganisationer som Business
Europe der har forhindret en reform af CO2 markedet (Hansen 2012). I forlængelse af dette udtalte Christian
Ege:
“Jamen, det er jo klart at de brancher som, som markedsfører fossile brændstoffer eller apparater
som benytter fossile brændstoffer som bilindustrien, at de laver utrolig meget lobbyisme, som
arbejder på at bevare status quo.” [Ege interview: 9]
Røpke påpegede at der er alt for tæt sammenkobling mellem politikere og nogle erhvervsinteresser [Røpke
interview: 32-33]: “Det er jo meget illustrativt med finanssektoren [...] det er lykkedes dem at få afreguleringen igennem og undgå genregulering, og det gør de jo i kraft af magt. [Røpke interview: 32].
Mogens Lykketoft påpeger at lobbyerne er så stærke at de kan købe sig til direkte politisk indflydelse, denne
magt bruger de til både at påvirke politikerne og medierne [Lykketoft interview: 8-9]. Ifølge den grønne
økonom Norman Myers er der 40.000 korporative lobbyister i EU der arbejder for at bevare status quo, hvilket
illustrerer hvor stor en industri lobbyisme er (Boyle & Simms 2009: 117).
Der er altså en række barrierer der blokerer for omstillingen af den danske økonomi. Vi mener at det er vigtigt
at identificere dem og sprede budskabet om deres eksistens. Samtidig er det afgørende at fokusere på
hvordan disse barrierer kan overkommes, og derfor vil vi nu beskrive fire løsningsmuligheder der kan hjælpe
omstillingen af den danske økonomi på vej.
129
Fire løsningsmuligheder der kan bidrage til at igangsætte omstillingsprocessen
1. Oplysning, kommunikation og debat
Vi mener at det er en nødvendighed at sprede budskabet om at der eksisterer et ønskværdigt alternativ til det
fejlslagne økonomiske vækstparadigme.
Inge Røpke udtalte at en af de største barrierer er at befolkningen ikke er klar over problemernes omfang
[Røpke interview: 42]. Det er vigtigt at være med til at ændre dette ved at uddanne befolkningen og politikerne.
Katherine Richardson sagde at hele den nyere miljøforståelse først er kommet de sidste 15 år. Derfor er der
meget få politikere som er klar over hvilken kæmpe udfordring vi som samfund står overfor [Richardson
interview: 16-17]. Jørgen Steen Nielsen understregede vigtigheden af at uddanne journalister bedre, da
verden er blevet mere kompleks. For journalister kan det være svært at håndtere at miljødebatten pludselig
handler om økonomi, derfor er det nødvendigt at opruste journalisters forståelse af disse sammenhænge
[Nielsen interview: 8].
“ [J]eg tror nok at man må sige at de sider af medierne som taler for bevarelse af status quo og
tænke kortsigtet, snæversynet og egoistisk, at de fylder mere end dem der ligesom taler for
forandringerne, taler for fordybelse, eftertænksomhed og demokratisk debat som giver sig tid.”
[Nielsen interview: 7-8]
Vi mener at der er behov for at ændre mediernes rolle til en mere dybdegående og undersøgende journalistik
der forholder sig kritisk til tingenes tilstand. Samtidig er der behov for positive fortællinger om alternativer til
den nuværende udvikling. For at kunne vælge mellem det velkendte og det ukendte er man nødt til at vide
hvilke alternativer der eksisterer til det nuværende paradigme. I denne forbindelse er det vigtigt at der afsættes
flere midler til forskning for at udvikle velfungerende modeller for en økonomi i dynamisk ligevægt (O’Neill et
al. 2010: 106-110). Der er ligeledes behov for bedre kommunikation og oplysning om de udfordringer dette
speciale omhandler, samt hvilke mulige løsninger der eksisterer. Vi ser vores speciale som en del af denne
udvikling og håber at vores arbejde kan være med til at sprede budskabet om at der findes et ønskværdigt
alternativ til den nuværende udvikling.
“Vi har lige lavet en måling der viser at 82 pct. af den danske befolkning bakker op om det sidste
energiforlig og den grønne omstilling. Så det er da lykkedes at finde en klangbund for det her og jeg
tror heller ikke at man skal undervurdere vælgerne. Jeg tror at man kan tåle at sige meget mere og
kræve meget mere hvis folk er oplyste om hvad det egentlig er der står på spil og hvad det egentlig
er der skal til.” [Lidegaard interview: 4].
130
Ovenstående tyder på at den danske befolkning er oplyste om det åbenlyse behov for en grøn omstilling af
økonomien. En overvejende stor del af befolkningen støtter altså energiforliget, selvom udviklingen i første
omgang vil hæve priserne på energi44. Dette er særdeles positivt, men der er stadigvæk et stort udækket
behov for oplysning og kommunikation. Der er brug for en offentlig debat om hvordan de store udfordringer det
danske samfund står overfor, løses bedst muligt.
2. Den polycentriske løsningsmodel
Vi er af den overbevisning at de nødvendige forandringer har størst mulighed for realisering ved at igangsætte
initiativer på flere niveauer samtidig, dvs. lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Som nævnt i kapitel 3
opfordrer både forskergruppen bag de ni planetare grænser og McKinsey rapporten til denne polycentriske
løsningsmodel. Bl.a. fordi det er meget svært at vedtage globale aftaler om fx CO2. En polycentrisk
løsningsmodel synes at være den rette tilgang til at igangsætte omstilling af det danske samfund, og det
positive er at udviklingen allerede er i gang på mange niveauer. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er 3
ud af 4 danske kommuner nu klimakommuner45 (Kommunernes Landsforening 2012). Derudover går
Københavns kommune også foran med planen om at være den første CO2 neutrale hovedstad i verden i 2025
(Københavns Kommune 2009).
“Jeg har besøgt mange af de kommuner, der i disse år går foran, og hvor både den lokale forankring
og begejstringen er i top. I de kommuner ved man allerede, at der er tale om en vindersag, både
politisk og økonomisk. Tankevækkende, at det er så svært at få samme følelse til at slå igennem i
staten” (Lidegaard 2008: 96).
Richardson fremhævede vigtigheden af at arbejde på flere niveauer, globalt, nationalt, regionalt og lokalt. Hun
påpegede at det er den udvikling vi ser i øjeblikket. Hun er dog stadig skuffet over at resultatet af topmødet i
Rio var så svagt at det ikke engang blev erkendt, at der er økologiske grænser [Richardson interview: 12].
Christian Ege påpegede vigtigheden af stadig at arbejde for en international bindende aftale, men samtidig
være klar over at det kan tage langt tid, og at det derfor er nødvendigt at gå på flere ben [Ege interview: 8].
Han understregede dog samtidig, at der kan være nogle problemer i en for decentral udvikling da der er behov
for overordnet koordination. Men hvis man kan få det lokale, regionale, nationale og internationale til at spille
sammen, kan det skabe positive resultater [Ege interview: 15].
44
Katherine Richardson påpegede dog at energiforliget vil føre til en samfundsøkonomisk gevinst på lang sigt [Richardson
interview: 10].
45
Dette indebærer bl.a at kommunerne har forpligtet sig til at skære 2 pct. af kommunens CO 2-udledning i “egne virksomheder og
institutioner samt ved forbrug og indkøb”. (Kommunernes Landsforening 2012).
131
“[V]i må dyrke det som de kalder polycentriske ideer, hvor forandringer sker på mange planer på en
gang og befrugter hinanden. Så der hvor jeg synes at man kan knytte håb, det er til sådan meget
lokale initiativer, kommunale initiativer, enkeltvirksomheder, også i enkelte glimt politiske
initiativer. Den der kombination af at der i mange forskellige lejre tænkes nyt, grønt og mere
bæredygtigt, og at de mennesker finder hinanden på forskellige måder [det er lovende]” [Nielsen
interview: 10].
3. Skabelsen af velfungerende prototyper
Forskning i innovation viser at etablering af bæredygtige prototyper er essentielt for at opnå forandring.
Årsagen er at de konkrete eksempler viser omverdenen at innovative løsninger er både realistiske og
ønskværdige. Dette kan bidrage til at skabe omfattende forandringer fordi det har potentiale til at inspirere
mange aktører på lokalt, nationalt og internationalt plan (Scharmer 2009). Vi mener at Danmark har potentiale
til at spille en afgørende rolle ved at vise at et rigt land kan påbegynde omstillingen hen imod en økonomi i
dynamisk ligevægt. Hvis dette bliver en succes kan det inspirere andre lande til forandring.
“Fortiden fortæller os, at et land som Danmark rent faktisk kan gå foran, og at det kan gøre en
forskel. Fremtiden fortæller os, at det måske også er dansk erhvervslivs eneste chance på et hårdt
globalt marked. Vi har ikke de lave lønninger, men vi har gode hoveder, et socialt afbalanceret
samfund og en tilpas størrelse og organisation til at tage teten med at afprøve nye veje og nye
systemer på tværs af traditionelle sektorer.” (Lidegaard 2008: 89).
Danmark er allerede på vej. Ifølge Richardson er Danmark det eneste land i verden der har sat et mål for,
hvornår vi skal være helt fri for fossile brændstoffer [Richardson interview: 22]. Hun fortalte desuden at der
internationalt er en enorm interesse for Danmarks ambitiøse planer på klimaområdet [Richardson interview:
22]. Lykketoft satte spørgsmålstegn ved hvor langt foran Danmark kan komme ved at gå alene. Han påpegede
dog samtidig at Danmarks størrelse og den store bevidsthed om miljøet hos den danske befolkning bidrager til
Danmarks potentiale som foregangsland [Lykketoft interview: 9]. Jørgen Steen Nielsen var enig i at Danmark
besidder potentiale og fortalte at Danmarks grønne image ofte bliver fremhævet, som fx på Rio-topmødet i
sommers. Han mente også at vores teknologiske forspring gør at vi kan være en rollemodel og inspiration for
andre lande [Nielsen interview: 11-12].
Energiforliget og Danmarks arbejde i international sammenhæng viser at Danmark ønsker at indtage en
førerposition på klimaområdet. Nedenstående citat beskriver miljøminister Ida Aukens vision om Danmark som
foregangsland på miljøområdet:
132
“Vi skal være de bedste til at udvikle miljøteknologi. Vi skal være de bedste til at spare på vandet
og energien. Vi skal være de bedste til at genanvende metaller og fosfor”. Miljøminister Ida Auken
(Ritzau 2012c).
For at realisere et så radikalt skifte som en omstilling af den globale økonomi til en tilstand af dynamisk
ligevægt, er det i vores optik absolut nødvendigt at enkelte lande går forrest og viser at en alternativ
udviklingsvej er mulig. Uden en visualisering af dette alternativ bliver skiftet en umulighed. Hvis det derimod
lykkedes at foretage en succesfuld omstilling af den danske økonomi til en tilstand af dynamisk ligevægt, vil
det skabe opmærksomhed i hele verden. Dermed vil det skabe en positiv historie om hvordan nødvendig
forandring kan opnås i en svær og udfordrende tid.
4. Skabelsen af en fælles vision
Det bør være af allerhøjeste prioritet at igangsætte tiltag der skaber og understøtter en fortælling. Denne skal
give håb for fremtiden og inspirerer individer og fællesskaber til at kæmpe for forandring. Fortællingen skal
bryde med forestillingen om at en omstilling er lig med lavere levestandard, arbejdsløshed, fattigdom og
tilbagegang. Omstillingen vil åbenlyst kræve lavere materielt forbrug og mindre energiforbrug, men vil give
mere indholdsrige og tilfredsstillende liv på mange andre måder. Desuden vil det hjælpe til at sikre en
miljømæssig bæredygtig udvikling til glæde for nuværende og kommende generationer.
“ [D]er mangler nogen til at italesætte visionen [...] Altså, jeg synes at vi har en ubehagelig mangel
på personer som er ligesom – hvad skal man sige - så karismatiske, så sikre på deres forståelse af
sammenhænge, så de tør stille sig op og sige det og har gennemslagskraft. [...] De [befolkningen]
vil jo rigtigt gerne støtte sig til nogen, som kan udfolde et smukkere liv. Men det kræver bare at der
er sådan nogle skikkelser som har tænkt det godt nok igennem, er gode nok til at fortælle om det og
stærke nok til at folk tør investere deres tillid i dem.” [Nielsen interview: 12].
Lidegaard gav udtryk for at det er altafgørende at skabe en vision og en drøm der taler ind i den forståelse vi
har i dagens samfund [Lidegaard interview: 3]. Der mangler en vision for hvordan fremtidens samfund bør se
ud. Ikke som sådan en politisk handlingsplan, men en forestilling om hvad det er for et samfund vi ønsker os.
En historie der appellerer til mennesker. Der er i allerhøjeste grad behov for en positiv fortælling om det
ønskværdige alternativ til det nuværende økonomiske vækstparadigme. En fortælling om hvordan vi kan
indrette vores økonomi så den både er miljømæssigt bæredygtig, og samtidig fremmer den menneskelige
trivsel.
133
KAPITEL 9: KONKLUSION
Dette speciale har haft som formål at besvare følgende problemformulering:
Hvorvidt formår den nuværende økonomiske udvikling at sikre en miljømæssig bæredygtig
udvikling, og medvirke til at sikre menneskelig trivsel? Hvorvidt kan teorien om en økonomi i
dynamisk ligevægt bedre sikre ovenstående målsætninger, og hvilke konkrete politiske tiltag kan
der igangsættes i Danmark for at påbegynde omstillingen hen imod en økonomi i dynamisk
ligevægt?
Vi introducerede den tjekkiske økonom Tomas Sedlacek for at vise at økonomi ikke er en objektiv værdifri
videnskab, men altid har været og er styret af værdier. Vi anvendte hans betydningsfulde arbejde som et
udgangspunkt til at udvikle vores eget normative fundament i form af to grundforudsætninger, som vi mener
den økonomiske udvikling skal opfylde:
1: Den økonomiske udvikling skal være miljømæssigt bæredygtig.
2: Den økonomiske udvikling skal sørge for menneskelig trivsel.
Derfor undersøgte vi i kapitel 3 de miljømæssige konsekvenser af den økonomiske udvikling. Vi fandt at en
række af de planetare grænser allerede er overskredet, og at denne udvikling kan have særdeles alvorlige
konsekvenser for menneskeheden. Den nuværende økonomiske udvikling kan altså ikke siges at være
miljømæssigt bæredygtig. Samtidig argumenterede vi for at mainstream økonomi, særligt neoklassisk
økonomi, ikke formår at komme med realistiske løsninger på udfordringerne.
I kapitel 4 undersøgte vi de samfundsmæssige konsekvenser af den økonomiske udvikling. Først så vi på lavog mellemindkomstlande, hvor der er et åbenlyst behov for økonomisk vækst. Vi viste at den nuværende
økonomiske udvikling ikke i tilstrækkeligt omfang har formået at levere gode betingelser for økonomisk vækst i
disse lande. Derefter blev fokus skiftet til de rige lande, hvor den menneskelige trivsel ikke er steget på trods
af stor økonomisk vækst de sidste mange år. Der blev argumenteret for at der er fire væsentlige årsager til
denne udvikling: Materialismen og forbrugskulturen, den stigende ulighed, manglende økonomisk stabilitet
samt arbejdsløshed. Vi brugte analysen til at vise at den økonomiske udvikling ikke kan siges at sørge for
menneskelig trivsel, hverken i lav- og mellemindkomstlande eller rige lande. Dernæst redegjorde vi for
hvorledes mainstream økonomisk teori ikke formår at løse de beskrevne udfordringer, og hvorfor der derfor er
behov for at tænke økonomi på en anden måde.
134
Vi introducerede derfor teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt i kapitel 5 med udgangspunkt i The Great
Transition. Der blev redegjort for teorien, og efterfølgende blev der diskuteret en række kritikpunkter af
denne. Slutteligt argumenterede vi for at vi mener, at teorien om en økonomi i langt højere grad vil være i
stand til at opfylde de to opstillede grundforudsætninger.
Kapitel 6 tog et nationalt perspektiv og analyserede hvorvidt den nuværende økonomiske udvikling i Danmark
opfylder de to grundforudsætninger. Vi viste at der er positive tendenser i nyere dansk klima- og miljøpolitik,
men at tiltagene langt fra er tilstrækkelige problemernes omfang taget i betragtning. Danmark er på mange
måder et velfungerende velfærdssamfund, men der er samtidig stigende ulighed, fattigdom og arbejdsløshed
og en række omfattende samfundsmæssige udfordringer. Derfor mener vi ikke at den økonomiske udvikling i
Danmark opfylder de to grundforudsætninger i tilstrækkeligt omfang.
I kapitel 7 præsenterede vi en række konkrete forslag til politisk handling der kan igangsætte omstillingen af
den danske økonomi hen imod en tilstand af dynamisk ligevægt. De vigtigste forslag inkluderede: Bedre
prissætning via en grøn skatte- og afgiftsreform, øget økonomisk omfordeling, reduceret arbejdstid, en
strategisk offentlig indkøbspolitik, en afgift på importerede varer, igangsættelse af en offentlig debat om
materialismens negative sider, restriktioner på private bankers mulighed for kreditskabelse, opdeling af banker
i opsparings- og investeringsbanker, oprettelse af en grøn offentlig investeringsbank, statslig støtte til at
udvikle miljøvenlige og jobskabende industrier, nedsættelse af diskonteringsrenten, øge udviklingsbistanden,
arbejde aktivt for en global klimaaftale, omstrukturering af det internationale handelssystem samt tilslutte sig
og støtte en skat på finansielle transaktioner.
Vi argumenterede for at ovenstående forslag, i tilfælde af implementering, godt vil kunne fungere i et
nationaløkonomisk perspektiv.
I det afsluttende kapitel 8 argumenterede vi for hvorfor vi mener at den omstilling vi skitserede i kapitel 7, i
tilfælde af at den implementeres, i højere grad vil være i stand til at opfylde de to grundforudsætninger.
Efterfølgende diskuterede vi fire sammenhængende barrierer der forhindrer omstillingen: Stiafhængighed,
ideologi, frygt for forandring og lobbyisme. Til sidst redegjorde vi for fire løsningsmuligheder til at overkomme
barriererne, og virkeliggøre den nødvendige og ønskværdige omstilling af den danske økonomi: Oplysning,
kommunikation og debat, den polycentriske løsningsmodel, skabelsen af velfungerende prototyper og
skabelsen af en fælles vision.
Menneskeheden står i dag overfor en omfattende sammenhængende krise der inkluderer alvorlige
økonomiske, klima- og miljømæssige og samfundsmæssige udfordringer. De fleste af verdens ledende
politikere og beslutningstagere fortsætter med at benytte den samme økonomiske tankegang der har ført til
135
den globale krise. Der er tegn på en generel frustration over den nuværende udvikling på mange niveauer i
samfundet. Samtidig har mange mennesker, med god grund, svært ved at se løsninger og troværdige
alternativer til det nuværende paradigme. Vi håber at den nye økonomiske tænkning og vores speciale kan
være med til at vise at der en anden vej at gå. En vej der kan føre til at hele menneskeheden trives inden for
de planetare grænser. For at dette skal lykkes, er mod og styrke til at turde tænke og handle anderledes
fundamentalt.
136
LITTERATURLISTE
3F (2009): Sving dankortet. Fagbladet 3F. Besøgt den 14. september 2012.
http://forsiden.3f.dk/article/20090918/FAGBLADET/909180302/2309/fagbladet
Abdallah, S., Michaelson, J., Shah, S., Stoll, L. & Marks, N. (2012): The Happy Planet Index: 2012 Report
- A global index of sustainable well-being. New Economics Foundation: London.
Aitkenhead, D. (2012): Paul Krugman: “Sådan overvinder vi finanskrisen”. Dagbladet Information 16-17.
juni 2012.
Alliance of Liberals and Democrats for Europe (2012). Besøgt den 15. juni: www.alde.eu/nc/keypriorities/green-economy-climate-change/single-news/article/biodiversity-loss-costs-eu-450-billion-euros-peryear-37848
Auken, I. (2012): Økologi og økonomi skal gå hånd i hånd. Global Økologi nr. 2. 19. Årgang. Juni 2012.
Bendtsen, R. L. (2012): Europa-Parlamentet stemmer ja til finansskat. Børsen Finans. 12. december
2012.
Beskæftigelsesministeriet (2012): Besøgt den 14. oktober 2012.
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Ydelser/Efterloen/En%20trearig%20efterlon.asp
Blanchard, O., Dell’Ariccia, G. og Mauro, P. (2010): Rethinking Macroeconomic Policy. IMF staff position
note.
Berg, A. & Hukkinen, J. I. (2011): The paradox of growth critique: Narrative analysis of the Finnish
sustainable consumption and production debate. Ecological Economics 72 (2011) 151–160.
Bisschop-Larsen, E.M. (2012) : Et Danmark uden sprøjtegifte må da være målet. Præsidentens blog,
Danmarks Naturfredningsforening 7. december 2012. Besøgt 13. december 2012.
http://praesidentdn.blogspot.dk/
Boyle, D og Simms, A. (2009): The New Economics. A Bigger Picture. Earthscan: London.
Burck, J., Hermwille,L. og Krings, L. 2012: Climate Performance Index 2013: Results.Germanwatch og
Climate Action Network Europe.
Chaffin, J. og Rabinovitch, S. (2012): China bars airlines from EU carbon tax. ft.com. Besøgt den 3.
december 2012.
http://www.ft.com/intl/cms/s/0/b33cdd2a-507a-11e1-a3ac-00144feabdc0.html
Chang, H. J. (2011): 23 things they don´t tell you about capitalism. Penguin Books. Great Britain.
Christensen, J., Jespersen P. H., Karlsson, K., Kaspersen, P. S., Klüver, L., Krawack, S. og Leisner, I. (2012):
Dansk transport uden kul og olie - Hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver
uafhængig af fossile brændsler inden 2050. Teknologirådet.
Christiansen, M. Ø. (2012): Danskerne er verdens lykkeligste folk - igen. Syddanske Medier 04. april
2012.
137
Commission on Growth and Development, (2008): The Growth Report: Strategies for Sustained Growth.
Commission on Growth and Development: Washington D.C
Copenhagen Cleantech Cluster (2012): Global Cleantech Report 2012 - A snapshot of future global
markets. Executive presentation. Maj 2012.
Cosbey, A., Droege, S., Fischer, F., Reinaud, J., Stephenson, J., Weischer, L. og Wooders, P. (2012): A
Guide for the Concerned: Guidance on the elaboration and implementation of border carbon
adjustment. IISD Publications Centre.
Costanza, R. (1989): What is ecological economics? Ecological Economics, vol. 1, no. 1, pp. 1-7.
Dagbladet Information (2012): Bjarne Corydon. 1-2 september 2012.
Daly, H. E. & Cobb, J. (1992): For the common good. Beacon Press. Boston.
Daly, H.E. (1997): Efter væksten - Den bæredygtige udviklingsøkonomi. Forlaget Hovedland: Danmark.
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Det Økologiske Råd og NOAH (2011): Sådan ligger landet... - tal om landbruget
2011. 2. reviderede udgave. November 2011.
Dansk Statistik (2012): Besøgt den 4. december 2012. http://www.statistikbanken.dk/AUF02
Davidson, P. (2009): The Keynes Solution - The Path to Global Economic Prosperity. Palgrave
Macmillan. New York.
Dehlholm, F. (2012): Stop hetzen mod de ledige. Dagbladet Information 05. september 2012.
De Schutter, O. (2010): Food Commodities Speculation and Food Price Crises - regulation to reduce
the risks of price volatility. Briefing note 02. United Nations Special Rapporteur on the Right to Food.
Det Miljøøkonomiske Råd (2012). Årets rapport til det Miljøøkonomiske Råd 2012.
Det Økologisk Råd (2011): Global økologi: Nye toner i dansk klimapolitik. Nr. 4. 18. årgang december
2011.
Dittrich, M., Giljum, S., Lutter, S. og Polzin, C. (2012): Green economies around the world? Implications
of resource use for development and the environment. Wien.
Dobbs, R., Oppenheim, J., Thompson, F., Brinkmann, M., Zornes, M. (2011): Resource Revolution:
Meeting the world´s energy, materials, food, and water needs. McKinsey Global Institute. McKinsey
Sustainability and Resource Productivity Practice.
Eurostat (2012): Euro area unemployment rate at 11,7 pct. Eurostat newsrelease euroindicators. 30.
november 2012.
Elmelund, R. (2012): Tænketank: Lavere skat får også danskerne til at arbejde mere. 12. juli 2012.
Enhedslisten (2012): Det mener vi om skattereformen. Besøgt den 4. november 2012.
http://enhedslisten.dk/content/det-mener-vi-om-skattereformen
138
Esbensen, Brian (2012): Myten om hvorfor vi arbejder har sejret - men den er stadig forkert. Dagbladet
Information. 07. juni 2012.
Food and Agricultural Organization (2009): More people than ever are victims of hunger. United Nations.
Finansministeriet (2010): Offentlig forbrug og genopretningsaftalen. Besøgt den 14. november 2012.
http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2010/10/20101011-offentligt-forbrug-oggenopretningsaftalen/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2010/10/Offentligt_forbrug_og_genopretning
saftalen.ashx
Folke, C., S. R. Carpenter, B. Walker, M. Scheffer, T. Elmqvist, L. Gunderson, and C. S.
Holling (2004): Regime shifts, resilience and biodiversity in ecosystem management. Annual Review in
Ecology, Evolution and Systematics 35:557–581.
Færgeman, T. (2012): Annual Climate Outlook 2012. Danmarks Grønne Tænketank Concito.
Gjerding, S. & Lykkeberg, R. 2012: Det er kernesocialdemokratisk. Dagbladet Information 30-1 juni/juli
2012.
Global Carbon Project 2011: Carbon Budget 2010. Besøgt den 12. november 2012.
www.globalcarbonproject.org/carbonbudget/10/hl-compact.htm
Global Footprint Network 2011: Today is overshoot day. 26. sept. 2011. Besøgt den 23. juni 2012.
www.footprintnetwork.org/en/index.php/gfn/blog/today_is_earth_overshoot_day1
Grooten et al. (2012): Living planet report 2012 - Biodiversity, biocapacity and better choices. WWF.
Zoological society of London. Global Footprint Network og European Space Agency.
Hald, J. & Schaarup J. Z. (2012): SRSFs skattereformer sammenlignet med VKO’s skattereformer.
Tænketanken Kraka.
Hansen, J., M. Sato, P. Kharecha, D. Beerling, R. Berner, V. Masson-Delmotte, M. Pagani, M. Raymo, D. L.
Royer, and J. C. Zachos. (2008): Target atmospheric CO2: where should humanity aim? Open
Atmospheric Science Journal 2:217–231.
Hansen, J. L. (2012): Billig kulkraft presser DONG’s rene energi. Dagbladet Information 02. november
2012.
Hansen, J. L. & Gjerding, S. (2012): Europas befolkninger siger nej. Dagbladet Information 14. november
2012.
Helliwell, J., Layard, R. & Sachs, J. (red.) (2012): World Happiness Report 2012. The Earth Institute
Columbia University. CIFAR. Center for Economic Performance.
Hendricks, V. F. & Rasmussen, J. L. (2012): Nedtur! - Finanskrisen forstået filosofisk. Gyldendal
Business. Letland.
Hestbæk, C. (2012): Denmark: European Smart Grid Hub. Asset mapping of smart grid
competencies in Denmark. Copenhagen Cleantech Cluster. København.
Hoffmann, U. (2011): Some reflections on climate change, green growth illusions and development
space. UNCTAD Discussion paper no. 205, dec. 2011.
139
IEA 2011.World Energy Outlook 2011. Besøgt den 14. oktober 2012. www.worldenergyoutlook.org
IMF (2011): World Economic Outlook. September 2011 - Slowing Growth, Rising Risks. World
Economic and Financial Surveys. International Monetary Fund. Washington.
International Labour Organisation (2012): The youth employment crisis: A call for action. Resolution
and conclusions of the 101st Session of the International Labour Conference, Geneva, 2012.
International Labour Office, Geneve.
IPCC (2007): Climate Change 2007: Synthesis Report. International Panel on Climate Change.
Jackson, T. (2009): Prosperity without growth - Economics for a finite planet. Earthscan. London.
Jackson, T., McBride, N. & Abdallah, S. (2007): Contribution to Beyond GDP „Virtual Indicator Expo“ (Regional) Index of Sustainable Economic Welfare (ISEW). Resolve & New Economics Foundation.
International Conference 19 & 20 november 2007, Bruxelles.
Jespersen, J. (1998): Miljøøkonomi.Jurist- og økonomforbundets forlag. Gylling.
Jespersen, J. (2009a): Macroeconomic Methodology: A Post-Keynesian Perspective. Edgard Elgar:
Storbritanien.
Jespersen, J. (2009b): Introduktion til Makroøkonomi. 1. udgave. Jurist og økonomforbundets forlag:
Danmark.
Jespersen, J. (2012a): Krise. Hvorfor stiger arbejdsløsheden i EU stadig? Dagbladet Politiken 22. juni
2012.
Jespersen, J. (2012b): Finansministeriets drømmemodel er ´Kejserens nye klæder´. Dagbladet
Information 02. juli 2012.
Johnson, R. B., Onwuegbuzie, A. og Turner, L. (2007): Toward a definition of mixed methods research.
Journal of Mixed Methods Research, 1, 112-133.
Jones, T. (2010): The great hunger lottery - How banking speculation causes food crises. World
Development Movement.
Kaletsky, A. (2011): Capitalism 4.0 - The birth of a new economy in the aftermath of crisis.
Bloomsbury Publishing. London.
Kar, D. og Freitas, S. (2011): Illicit Financial Flows from Developing Countries Over
the Decade Ending 2009. Global Financial Integrity.
Kasser, T. (2002): The high price of materialism. MIT Press: London.
Kasser, T. (2006): Materialism and its alternatives. I Csikszentmihalyi, M. & Csikszentmihalyi, I.S. (red.): A
life worth living: Contributions to positive psychology. Oxford University Press: Oxford.
Klima, Energi og Bygningsministeriet 2012: Energiaftalen i korte træk. besøgt den 8. oktober 2012.
http://www.kemin.dk/Documents/Presse/2012/Energiaftale/Faktaark%201%20%20energiaftalen%20kort%20fortalt%20final.pdf.
140
Kommunernes Landsforening (2012): Tre ud af fire kommuner er nu klimakommuner. 31. okt. 2012.
Besøgt den 4. november. http://www.kl.dk/Om-KL/Tre-ud-af-fire-kommuner-er-nu-klimakommuner-id112782/
Kongshøj, K. (2012): Fattigdom jager ingen ud af hængekøjen. Dagbladet Information 13. juli 2012.
Kulaçoğlu, V. & Tamiotti, L. (2009): National Mitigation and Adaptation Policies and Trade
Implications. I Tamiotti, L., Teh, R., Kulacoglu, V., Olhoff, A. og Simmons, B. (2009): Trade and Climate
Change. WTO UNEP Report. Renouf Publishing Company Limited.
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009): Interviews: Learning the craft of qualitative research interviewing. 2.
edition. Sage. Thousand oaks.
Københavns Kommune (2009): København CO2-neutral i 2025 - Københavns klimaplan.
Miljømetropolen.
Larsen, E. (2012): Samtale om solen og dens hverv. Og andet julegøgl. Dagbladet Information 18.
december 2012.
Lawn, P. (2010): Facilitating the transition to a steady-state economy: Some
macroeconomic fundamentals. Ecological Economics 69(2010). 931-935.
Lawn, P. (2011): Is steady-state capitalism viable? A review of the issues and an answer in the
affirmative. I Costanza, R., Limburg, K. & Kubiszewski, I. (red.).Ecological Economics Reviews. Ann.
N.Y. Acad. Sci. 1219: 1–25.
Layard, R. (2005): Happiness: Lessons from a new science. Penguin Press: New
York.
Legatum Institute 2012: The 2012 Legatum prosperity index. Besøgt den 2. december 2012.
www.prosperity.com
Lidegaard, M. (2008): Sidste Udkald - Sådan halverer vi Danmarks CO2-udslip på 10 år. Gyldendal:
Gylling.
Lidegaard, M. (2012): Klimaet, der blev væk. Dagbladet Politiken 19. juni 2012.
Lieberman, E. (2005): Nested Analysis as a Mixed-Method Strategy for Comparative Research.
American Political Science Review 99(3): 434-452.
Lin, J. & Chang, H. J. (2009): Should industrial policy in developing countries conform to comparative
advantage or defy it? A debate between Justin Lin and Ha-Joon Chang. Development Policy Review
2009 27(5).
Lockwood, M. (2011a): The limits to environmentalism - Part 3. Political Climate.net. Besøgt 12. oktober
2012. http://politicalclimate.net/2011/03/21/the-limits-to-environmentalism-%E2%80%93-part-3/
Lockwood, M. (2011b): The limits to environmentalism - Part 4. Political Climate.net. Besøgt. 12. oktober
2012.
http://politicalclimate.net/2011/03/25/the-limits-to-environmentalism-4/
141
Lund, K og Hvass, J. (2012): Regeringen sadler om: Vi får lavere vækst og flere ledige. Dagbladet
Politiken. 13. december 2012.
Lundkvist, A. (2012): Den store illusion. Dagbladet Information 10. september 2012.
Mandag Morgen (2012): Zombiedebat om Danmarks fremtid. Tænketanken Mandag Morgen 9. september
2012. Besøgt den 14. oktober 2012. https://www.mm.dk/zombiedebat-om-danmarks-fremtid
Marangos, J. (2008): The evolution of the anti-Washington Consensus debate: from “postWashington Consensus” to “after the Washington Consensus”. Competition and Change, vol. 12, No. 3,
pp. 227-44.
Mayer, J. (2009): Policy Space: What, for What and Where? Development Policy Review ,vol. 27, No.4,
pp. 373-395.
Naturstyrelsen (2011): EU's vandrammedirektiv. Naturstyrelsens hjemmeside, senest opdateret 20.
december 2011. Besøgt den 4. oktober 2012.
http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/EU-vandrammedirektiv
New Economics Foundation (2012): http://www.neweconomics.org/about.
New Economics Foundation & Compass (2010): Better Banking: A manifesto to re-organise the UK
banking system to serve and strengthen the British economy through structural reform. nef &
Compass april 2010.
Nielsen, J.S. (2012a): Den store omstilling. Fra systemkrise til grøn økonomi. Informations forlag:
København:
Nielsen, J.S. (2012b): Vismand: Ingen systemkrise, men et bump der snart er ovre. Dagbladet
Information 12. juni 2012.
Nielsen, J.S. (2012c): 40 pct. af vores elforbrug er grønt - bilerne oser videre. Dagbladet Information 24.
september 2012.
Nielsen, J.S. (2012d): Hårde odds for optimisme om vækst. Dagbladet Information 21. september 2012.
Nielsen, J.S. (2012e): 2020-planens grønne omstilling er varm luft. Dagbladet Information 08. maj 2012.
Nielsen, J.S. (2012f): Martin Lidegaard genintroducerer energiplaner. Dagbladet Information 12.
september 2012.
Nielsen, J.S. (2012g): I finansministeriet er fremtiden ikke så relevant. Dagbladet Information 05.
september 2012.
Nielsen, J.S. (2012h): Vigtig energisejr for Lidegaard - og langt igen. Dagbladet Information 15. juni
2012.
Nielsen, J.S. (2012i): Erhvervslivet må drive den grønne omstilling. Dagbladet Information d. 21 juni
2012.
142
Nielsen, J.S. (2012j): FN: EU’s nedskæringer kaster nye millioner ud i arbejdsløshed. Dagbladet
Information d. 12. juli 2012.
Nielsen, J.S. (2012k): BNP falder når temperaturen stiger. Dagbladet Information. 21 august 2012.
Nielsen, J. S. (2012l): Dansk pres på G20 for at fjerne støtte til fossil energi. Dagbladet Information. 2.
november 2012.
Nilsen, C. (2011): Samlet CO2-udslip i Danmark. Dong Energy.
http://www.dongenergy.dk/privat/energiforum/sporgeksperterne/klimaeksperten/Pages/samlaetco2udslipidan
mark.aspx
Nissan, S. & Spratt, S. (2009): Ecology of finance. New Economics Foundation. London.
NOAH 2012: Besøgt den 14. oktober 2012. http://noah.dk/energi/kom-til-moede-om-klimaloven/
OECD (2012a): OECD Employment Outlook 2012 Summary in Danish.
OECD 2012b: Short-Term Labour Market Statistics : Harmonised Unemployment Rates (HURs).
Besøgt den 14. december 2012. http://stats.oecd.org/index.aspx?queryid=36324.
OECD (2012c): G20 Labour Ministers must focus on young jobseekers. Besøgt den 7. juni 2012.
http://www.oecd.org/newsroom/g20labourministersmustfocusonyoungjobseekers.htm
OECD (2012d): OECD Economic Surveys. Denmark, january 2012 overview.
OECD (2012e): OECD Economic Outlook 2012. Vol. 2. november 2012.
OECD (2012f): Better Life Index. http://www.oecdbetterlifeindex.org/
OECD (2012g): Harmonised Unemployment Rates (HURs), OECD - Updated: September 2012.
Besøgt den 20. december 2012. http://www.oecd.org/employment/harmonisedunemploymentrateshursoecdupdatedseptember2012.htm
O’Neill, D.W., Dietz, R., Jones, N. (red.), 2010: Enough is Enough: Ideas for a
sustainable economy in a world of finite resources. The report of the Steady State Economy
Conference. Center for the Advancement of the Steady State Economy and Economic Justice for All, Leeds,
UK.
Pedersen, A. (2012a): Dansk bankstøtte topper i EU. Ugebrevet A4 2012.
Pedersen, K. (2012b): Eksplosiv middelklasse åbner for grøn revolution - Dagbladet Politiken 20. juni
2012
Pollitt, H., Barker, A., Barton, J., Pirgmaier, E., Polzin, C., Lutter, S., Hinterberger,
F. & Stocker, A. 2010: A scoping study on the macroeconomic view of sustainability. Final report for the
European Commission, DG Environment, Cambridge Econometrics,
Cambridge.
Ragnarsdottir, K. V., Sverdrup, H.U. og Koca, D., (under udgivelse);
Assesing Longterm Sustainability of Global Supply of Natural Ressources and Materials. I: Ghenai,
C. (red.) Sustainable Development. Intechweb publishers.
143
Rasborg, K. (2011): Ulighed og social sammenhængskraft - i det senmoderne Danmark i Greve, B.
(red) Grundbog i socialvidenskab (2011). Nyt fra samfundsvidenskaberne. Frederiksberg.
Regeringen (2011): Regeringsgrundlaget: Et Danmark, der står sammen. Oktober 2011.
Regeringen (2012a): Danmark i arbejde - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020.
Finansministeriet.
Regeringen (2012b): På vej mod et stærkere Danmark. Finanslovsforslaget 2013. Finansministeriet.
Ritzau (2012a): Klimaminister: Ikke nogen prangende klimaaftale i Doha. Dagbladet Information 08.
december 2012.
Ritzau (2012b): Jelved vil hæve boligskatterne om otte år. Denoffentligesektor.dk 2012.
http://www.denoffentligesektor.dk/nyheder/jelved-vil-haeve-boligskatterne-om-otte-ar.
Ritzau (2012c): Finanslov: Milliardbeløb skal skabe grønne jobs. Dagbladet Politiken. 11. november
2012.
Ritzau (2012d): En kvart million lever i fattigdom i Danmark. Dagbladet Politiken. 24 september 2012.
Ritzau (2012e): Nye, dystre tal: Beskæftigelsen falder stadig. Dagbladet Politiken 18. december 2012.
Rockström, J., Steffen, W., Noone, K., Persson, Å., 1,2, Chapin, S., Lambin, E., Lenton, T., Scheffer, M.,
Folke, C., Schellnhuber, H., Nykvist, B., 1,2, de Wit, C., Hughes, T., van der Leeuw, S., Rodhe, H., Sörlin, S.,
Snyder, P., Costanza, R., Svedin, U., Falkenmark, M., Karlberg, L., Corell, R., Fabry, V., Hansen, J., Walker,
B., Liverman, D., Richardson, K., Crutzen, P., Foley, J. (2009): Planetary Boundaries: Exploring the Safe
Operating Space for Humanity. Ecology and society 14(2): 32.
Roslund, I. (2009): Eksperter: EU bestemmer det meste. Folkebevægelsen mod EU. Besøgt den 18.
december 2012. http://www.folkebevaegelsen.dk/nyheder/article/eksperter-eu-bestemmer-det-meste-i
Røpke, I. (2004): The early history of modern ecological economics. Ecological
Economics, vol. 50, no. 3-4, pp. 293-314.
Røpke, I. (2011): Forbrug er benzin til vækstmotoren. I Holt - Andersen, J. (red.): Modvækst Omstilling til fremtiden. Hovedland: Viborg.
Saad-Filho, A. (2010): Growth, Poverty and Inequality: From Washington Consensus to Inclusive
Growth. Department of Economic and Social Affairs. Besøgt den 14. august 2012.
http://www.un.org/en/development/desa/papers/2010
Scharmer, C.O. (2009): Theory U: Leading from the future as it emerges. Berrett-Koehler Publishers,
Inc.. San Francisco.
Schytz-Juul, J. (2012): Gennem 00’erne har Danmark haft Vesteuropas største stigning i ulighed.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 22. august 2012.
Schytz-Juul, J. & Wandsøe, H.R.L. (2012): Fattigdommen vokser især på Sjælland. Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd. 24. september 2012.
144
Sedlacek, T. (2012): Economics of good and evil - The quest for economic meaning from Gilgamesh
to Wall Street. Oxford University Press. New York.
Seminar om diskonteringsrenten (2012): Arrangeret af Økologisk Råd og Dansk Fjernvarme september 2012.
Shaheen, F. (2011): Ten reasons to care about economic inequality. New Economics Foundation.
Smith, R. (2010): Beyond growth or beyond capitalism? Real World Economics Review 53: 28–42.
Steen, J.J. & Wiese, K. (2012): Udbudsmanien er skadelig for dansk økonomi. Dagbladet Information 25.
juli 2012.
Stiglitz, J. E. (2002): Globalization and its discontents. W.W.Norton & Company, Inc. New York.
Stiglitz, J. E. (2010): Freefall - Free markets and the sinking of the global economy. Penguin Books.
Great Britain.
Stiglitz, J. E. et al. (2006): Stability with growth: macroeonomics, liberalization and development:
initiative for policy. Oxford University Press, UK
Stiglitz, J. E. et al. (2009): Report by the Commission on the Measurement of Economic Performance
and Social Progress. 14. sept. 2009.
Steffen, W., Crutzen, P.J. og McNeill, J.R. (2007): The Anthropocene: are humans now overwhelming
the great forces of Nature? Ambio 36: 614-621.
Steffen, W., Persson, Å., Deutsch, L., Zalasiewicz, J., Williams, M., Richardson, K.,
Crumley, C., Crutzen, P., Folke, C., Gordon, L., Molina, M., Ramanathan, V., Rockström, J., Scheffer, M.,
Schellnhuber, H. & Svedin, U. (2011): The Anthropocene: From Global Change to Planetary
Stewardship. Ambio. November 2011, Volume 40, Issue 7, pp 739-761.
Sverdrup, H. og Ragnarsdottir, K.V.(under udg.): Challenging the planetary boundaries II: Assessing the
sustainable global population and phosphate supply, using a systems dynamics assessment model.
Applied Geochemistry.
Sørensen, P. B., Rosholm, M., Whitta-Jacobsen, H. J. og Amundsen, E. S. (2009):
Boligmarkedet og krisen. De Økonomiske Råd.
Tedlie, C. og Tashakkori, A.: Foundations of Mixed Methods Research. Sage Publications: USA.
Udenrigsudvalget 2011: URU alm. del Bilag 202. Folketinget.dk. Udenrigsudvalget 2010-2011. Besøgt den
3. november 2012. http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/uru/bilag/202/1026105.pdf
Valutakurser.dk (2012): Vi har set på forholdet mellem pund sterling og danske kroner den 4.
december 2012. http://www.valutakurser.dk/
Van der Leeuw, S.E. (2008): Climate and society: lessons from the past 10.000 years. Ambio 14 (Special
Issue): 476-482.
Verdensbanken (2012a): Global Monitoring Report. Food Prices, Nutrition, and the
Millennium Development Goals. Washington DC.
145
Verdensbanken (2012b): Vi søgte i deres database på størrelsen af Storbritanniens og Danmarks økonomi
den 20. november 2012. http://data.worldbank.org/country
Victor, P.A. (2008): Managing without growth - Slower by design, not disaster. Edward Elgar Publishing
Limited: Storbritanien.
Volcovici, V. (2012): Senate to EU: US airlines wont pay carbon tax. csmonitor.com. 4. december 2012
http://www.csmonitor.com/Environment/Latest-News-Wires/2012/0923/Senate-to-EU-US-airlines-won-t-paycarbon-tax
Wade, R. (2006): How can developing countries catch up? The case for open-economy industrial
policy. Conference Paper, pp. 1-16.
Wilkinson, T. & Pickett, K. (2011): Lighed - Hvorfor alle har det bedre i et mere lige samfund.
Informations forlag: Viborg.
Winham, G. R. (2008): The evolution of the global trade regime. I Ravenhill, J. (red.) Global Political
Economy. 2. udg. Oxford University Press. New York.
Wolfhagen, R. (2012): Kritik: Skattereformen er slet ikke grøn nok. Dagbladet Information. 30. maj 2012.
Woodward, D. og Simms, A. (2006): Growth isn’t working - The unbalanced distribution of benefits
and costs from economic growth. New Economics Foundation: London.
World Food Programme 2012: Rising food prices. 4. september 2012.
http://www.wfp.org/stories/rising-food-prices-10-questions-answered.
Zarganis, N., Stouge, A., Palstrøm, B. og Brøndum, S. (2009): Cleantech - Guldægget i dansk økonomi Kortlægning af cleantechfeltet i Danmark. Brøndum og Fliess.
146