SPROGLÆREREN 3/2011 Engelsk og smartboard – er der noget nyt i det, skaber det aktivitet og kan det fremme læringen? Kan vi integrere smartboardet i sprogundervisningen uden at gøre det til lærerens ”tavle”? IT og sprogundervisning Elevernes tiltagende og voksende brug af IT og forskellige medier i fritiden gør, at deres syn på it og computere er meget anderledes end vores. Børn ser ikke, på samme måde som mange af os voksne, en begrænsning i at bruge computeren, mobiltelefonen eller smartboardet. De har en hel anden indgangsvinkel til it. Denne holdning og udvikling hos eleverne er på mange måder med til at ændre på vores praksis i den positive retning. Vi kan lære i interaktion med eleverne. Nu hvor vi har fået smartboards i klasselokalerne, mener jeg klart, at sprogundervisningen har fået en ny vinkel, hvor undervisningen kan gøres mere interessant for eleverne og sjovere for læreren at undervise. Det har klart åbnet op for mange nye muligheder og mange forskellige læremåder. IT i sprogundervisningen vil nok være en stor del af fremtidens måde at undervise eleverne på. Det nye fokus Smartboardet er et nyt fælles fokuspunkt i klassen. Man skal passe meget på med ikke at gøre boardet til lærerens tavle, men integrere det i undervisningen, så det bliver til et fælles læringsværktøj. I modsat fald kan eleverne blive mere passive end tidligere. Boardet er godt som et opsamlingssted, der kan synliggøre og tilgodese de forskellige elevers forskellige behov og former for læring. Smartboard i engelskundervisningen kan fremme forståelsen på mange forskellige måder, og der er en bred vifte af muligheder for at fange og fastholde elevernes opmærksomhed og interesse. Samtidig er boardet med til at skabe Figur 1. Esengül Erbas uddannet folkeskolelærer fra Haslev Seminarium 2001, linjefag i dansk og engelsk, arbejder på Absalons Skole i Roskilde. struktur og faste rammer for undervisningen og undervisningens indhold. (Se fig. 1). Tit og ofte kan vi komme i situationer, hvor vi enten ikke kan besvare elevernes spørgsmål eller har behov for andre forklaringer. ”Jeg finder ud af det til i morgen” er faktisk ved at være »yt«. Vi har muligheden for at give eleverne den viden, de spørger efter i løbet af lektionen og ikke dagen efter, når de har glemt, hvad de har spurgt om. Når de f.eks. arbejder individuelt eller i grupper og har brug for en oversættelse, har de gjort sig den vane at bruge onlineordbøger på smartboardet. I stedet for at spørge læreren, prøver de først selv og henvender sig efterfølgende. Dette gør sig også gældende, når de f.eks. har brug for information omkring noget bestemt. Her kan det være en fordel for eleverne - alt efter de emner, der arbejdes med - at læreren på forhånd har ”udvalgt” og åbnet nogle sider på nettet, som eleverne skal bruge. Smartboardet er bedst egnet som et pædagogisk gruppeværktøj, der kan tilføre arbejdet faglig diskussion, hvis opgaverne er nøje gennemtænkt. Eleverne kan i forbindelse med værkstedsundervisningen få stor glæde af at bruge boardet. For at undgå at det er den samme elev, der ”toucher” på boardet, er det vigtigt med klare spilleregler, så alle i gruppen kan komme til. Jeg har erfaret, at en gruppe på to-tre elever egner sig bedst på boardet. Der kan f.eks. arbejdes med ordforråd, ordklasser samt billedfortællinger. Eleverne har også mulighed for at indtale lyd til deres billedfortællinger, hvilket er oplagt i sprogundervisningen. (Se fig. 2). Det er en ”lettelse” og fornøjelse for mange elever at gøre brug af boardet til forskellige præsentationer. De forskellige medier kan være med til at understøtte elevernes oplæg. Dog skal man stadig huske på at lære eleverne at Figur 2. Temasider 5 SPROGLÆREREN 3/2011 blive bevidste omkring baggrunden for deres valg, så de ikke lægger hovedvægten på valget af billeder, videoer eller andet, men er mere fokuseret på indholdet. Her skal læreren være modellerende i sin undervisning, hvorpå eleverne kan tilegne sig kundskaber omkring arbejdsprocessen. (Se fig. 3). Smartboardet i brug Smartboardets tilhørende skriveprogram ”Notebook” indeholder forskellige skabeloner og aktiviteter. Notebooksoftwaren minder på mange måder om officefunktionerne, men der er flere nye og bedre muligheder i det nye program. Mange af funktionerne i notebooksoftwaren understøtter Cooperative Learning tankegangen. F.eks. elsker eleverne det interaktive ur (findes under ”Lesson activity toolkit”, der fremover forkortes som LATK), da det er med til at skabe struktur og ramme for undervisningen og aktiviteten. Dette er utrolig vigtigt i undervisningen – og endnu mere når klassen består af flere stille og tilbageholdende elever. Notebook kan bl.a. bruges som en almindelig skrivetavle og som en præsentationstavle. Du kan via den gennemsigtige baggrund også bruge notebookfunktionerne, hvis du gerne vil arbejde med en side ude på nettet. Funktionen giver mulighed for at navigere rundt på internettet, hvor der kan skrives, markeres, tages billeder mm. Efterfølgende er der altid mulighed for at gemme notaterne. (Se fig. 4). Synlig hukommelse og undervisningsdifferentiering I starten bruger læreren en del tid på forberedelse af notebookfilerne, men efterhånden kommer den tid dig til gode, da det udførte arbejde til enhver tid kan fremkaldes, vises og bruges igen f.eks. i forbindelse med repetition af undervisningen eller undervisning i en anden klasse. Det kan med andre ord spare læreren for tid og på denne måde give mere læretid. Mange af filerne og notaterne fra undervisningen kan med stor fordel deles med eleverne. Flere elever kan have gavn af at afprøve det og gennemse det mere end en gang. Ydermere kan der udarbejdes forskellige opgaver. De nødvendige filer kan lægges ud i en mappe på elevintra, så eleverne altid kan finde dem. Evaluering af eleverne/undervisningen: Noget af det, jeg som sproglærer har været meget glad for, er at bruge funktionerne under ”LATK”. Der rådes her over en del forskellige skabeloner, som eleverne kan vælge mellem. Efter et afsluttet emne, kan enkelte elever eller hele klassen sættes til at lave opgaver til hinanden. Dette kan bruges som en ekstraopgave eller en øvelse hjemme. Det kræver selvfølgelig, at eleverne har fået installeret notebooksoftwaren på deres hjemmepc’er. De færdige opgaver lægges ind på elevintra under engelskmappen, som læreren har oprettet. Herfra kan du som lærer starte din lektion op med at bruge 5 min. på repetition af et emne, hvor der ved hjælp af ”Random word chooser” (under LATK) kan udvælge en elev, der gennemgår sin færdige opgave på boardet. Jeg har erfaret, at selv de mest stille elever ”tør” stå foran smartboardet og gennemgå noget af det, de har lavet. (Se fig. 5). Jeg har også fået eleverne til at udarbejde forskellige opgaver til hinanden, som vi i fællesskab, grupper eller individuelt har løst på tavlen, ved en computer eller som hjemmeopgave til næste lektion. Ved hjælp af skabelonen ”Keyword match” (under LATK) kan eleverne arbejde med forforståelse til et emne. De vigtigste ord, som vil være brugbare samt forklaringer på ordene sættes ind i skabelonen. Elevernes opgave er at placere de rigtige ord udfor de rigtige forklaringer. Skabelonen kan også bruges således, at eleverne skal skrive forklaringer på ordene. (Se fig. 6). Figur 3. 6 Figur 4. Temasider SPROGLÆREREN 3/2011 Warm-ups og smartboard Hver lektion starter jeg med en kort mundtlig øvelse, enten ved at tage udgangspunkt i den enkelte elevs arbejde, eller ved at jeg hjemmefra har lavet en fil med billeder af forskellige figurer, ting, personer eller steder samt nogle ord – gerne noget vi har beskæftiget os med, men det er ikke en nødvendighed. Jeg finder det interaktive ur frem, giver eleverne 5 min. og sætter mig bagerst i lokalet. De kender til spillets regler, så de skiftes til at komme op til tavlen for at fortælle en historie ved at bruge og flytte rundt på billederne. I løbet af de tre lektioner, jeg har om ugen, får alle elever i klassen udtrykt sig på engelsk. Dejligt. Dette kan naturligvis også gøres på mange andre måder, men bl.a. det at kunne bevæge sig i undervisningen, at kunne flytte rundt på det, læreren har lavet, er med til at aktivere mine elever. (Se fig. 7). Andre gode ideer Et af undervisningens vigtigste elementer er synlighed af elevernes arbejdsproces. Hertil har jeg integreret web 2.0 produkterne ”Glogster” og ”Blogs” i engelskundervisningen. Smartboardet har været med til at synliggøre og differentiere. Elevernes arbejde er kommet frem på tavlen og de har kunnet få hjælp af hinanden ved at se og høre om hinandens arbejde. Jeg som lærer har fulgt med i deres proces og haft mulighed for at give hurtige tilbagemeldinger. Disse produkter har givet forældrene mulighed for at følge med i deres børns undervisnings- og læringsproces. Glogster er et onlinebaseret program, hvor eleverne kan producere interaktive plakater. De kan skrive, indtale, indsætte video, lyd og billeder. Dette har jeg brugt som evaluering og afslutning af forskellige forløb. Glogster kan også bruges som online portfolio. Blogs er også online baseret og en hurtig måde at lave hjemmesider på. Figur 5. Du kan som lærer oprette en blog fælles for hele klassen, eller du kan vælge at lade dine elever oprette hver sin blog. I stedet for at bruge kladdehæfter eller word-dokumenter, kan eleverne besvare opgaverne på bloggen. På denne måde bliver alle elever synlige, og alle er med til at blive stilladseret ved at se hinandens svar samt lærerens kommentar. Bloggen kan bruges på forskellige måder. Jeg har bl.a. brugt det i forbindelse med forklarings- samt opGod fornøjelse! samlingsopgaver. Figur 6. Figur 7. Sproglærerforeningens Landskursus 2012 finder sted fredag d. 13. april og lørdag d. 14. april. Temasider 7