Fagligt
Halthed
Undersøgelse af et kodeled.
(Foto: Ridehesten.com/Thomas
Bach Jensen).
knoglevæv), ændret struktur i knoglen (ændret bindevævsstruktur
(sklerose) eller cyster (huller i knoglen)), brud (fraktur) eller tydelig
nedslidning af ledbrusken. Ved ultralydsscanning kan ledbrusken
i visse led ses tillige med leddets støttestrukturer som ledbånd,
ledkapsel og menisk (i knæleddet), hvor der også kan være beskadigelser. En endelig og fuld vurdering af ledbrusken kræver en
artroskopi (kikkertundersøgelse) af leddet, hvilket bliver aktuelt,
såfremt effekt af behandling udebliver.
Anatomi
Et led består af to knogleender. Hver knogleende er beklædt med
ledbrusk, der begge fungerer støddæmpende. Leddet afgrænses
af en ydre ledkapsel, hvori ledbåndene er indlejret. Ledkapslen
er på indersiden beklædt med synovialmembranen (den indre
ledkapsel), hvori der ligger celler, som producerer ledvæsken.
Ledvæsken opfylder hulrummet i leddet og ernærer ledbru-
Det er en udbredt men fejlagtig
opfattelse, at en meget sen
ibrugtagning af hesten giver
øget holdbarhed
Når leddene gør
En hyppigt forekommende
halthedsdiagnose hos
heste er ledsmerter.
Synonymer for ledsmerter
er ledinflammation,
artritis, ledbetændelse
og forvridning, fortæller
fagdyrlæge vedrørende
sygdomme hos heste,
Susanne Albæk Andersen,
Faxe Dyrehospital
Af Susanne Albæk Andersen
102
ridehesteN
h
09/11
I
ondt
nflammation kan forekomme akut eller kronisk. En akut inflammation kan
vare i dage eller uger. Dernæst kan den
akutte inflammation munde ud i enten
heling, eller den kan fortsætte over i en
kronisk inflammation. Sidstnævnte kan
resultere i en fremadskridende nedbrydende proces, hvor der i højere grad sker
en nedbrydning frem for en reparerende
proces, hvorved der kommer varige skader i leddet.
Når der opstår inflammation i et led påbegyndes et meget kompliceret samspil af
celler og enzymer, der både består af helende
og nedbrydende processer. De nedbrydende
processer angriber i særlig grad brusken, der
hos den voksne hest har en meget ringe evne
til gendannelse.
Brusken består af kollagen, proteoglykaner, chondrocytter (bruskceller) og vand.
Denne sammensætning er ansvarlig for bruskens evne til at modstå vægtbæring. Får
de nedbrydende processer overtaget, opnås
en kronisk ond cirkel. Det indledende angreb på brusken resulterer i en svækkelse af
molekylebindingerne i brusken. Næste trin
er dannelse af små revner i brusken og derfra en vedvarende nedbrydning og slitage af
brusken. Herved repareres leddet ikke, men
forbliver inflammeret med varige skader på
ledbrusken til følge.
Diagnosticeringen af ledsmerter foretages
ved hjælp af diagnostiske bedøvelser. Efter lokalisering af haltheden til et specifikt
led vil der typisk blive anvendt røntgen og
eventuelt ultralydsscanning som billeddiagnostiske hjælpemidler. Hvorvidt en inflammation er akut eller kronisk kan ikke ses
på røntgen. På røntgen fremgår, hvorvidt
der er opstået gigtdannelse (nydannelse af
Inflammation
I et sundt led forløber en fin balance mellem slid og reparation
hele livet igennem. Hvis et led udsættes for et traume (en overanstrengelse) reagerer leddet straks i form af inflammation. Et
traume kan ske både som et helt akut fejltråd/forvridning eller
som kontinuerlig repetetiv slitage (som samlebåndsarbejderen,
der laver den samme bevægelse hele dagen). Overanstrengelsen kan involvere enten den indre synovialmembran, den ydre
ledkapsel med ledbånd eller en kombination af disse. Yderligere
kan beskadigelsen af leddet i sig selv være så voldsom, at der også
sker en beskadigelse af ledbrusken. Er sidstnævnte tilfældet vil
artroskopi af leddet være nødvendig for at ”rense” op og fjerne
det ødelagte bruskvæv.
Inflammationen er i begyndelsen reparerende, men forløber inflammationen over længere tid, bliver inflammationen i højere grad
nedbrydende. Får leddet ikke den nødvendige ro og behandling kan
resultatet blive en kronisk tilstand, der fører til varige skader på brusken og gigt. Formålet med at behandle ledsmerter er således netop
at stoppe denne skadelige proces og dermed beskytte ledbrusken.
Behandling
Medicinsk behandling af ledsmerter kan foretages systemisk i kroppen (gives i blodet eller i munden) og lokalt i leddet. Nedenfor
beskrives nogle af de hyppigst anvendte præparater i Danmark.
sken. Ledbrusken indeholder hverken blodkar eller nerver og
er til fulde afhængig af ernæring via diffusion fra ledvæsken.
Ledbrusken består af chondrocytter (bruskceller), der ligger i
et netværk af kollagen og proteoglykaner, som binder væske og
glykoaminoglykaner. Denne opbygning kombineret med bindingen af vand giver ledbrusken dens unikke stødabsorberende
funktion. Kroppens evne til at reparere ledbrusk er som nævnt
meget beskeden, hvormed netop ledbrusk og nydannelse heraf
er genstand for megen forskning specielt på mennesker.
Corticosteroider
Corticosteroider (binyrebarkhormon) som f.eks. Kenalog® og
Celeston® har en meget potent inflammationsdæmpende effekt,
og er det traditionelle valg til ledbehandling. Corticosteroider
blokerer en lang række af de inflammatoriske medspillere. Der
har tidligere været stor fokus på corticosteroiders ødelæggende
effekt på ledbrusken. I de senere år har brug af lave doser corticosteroider dog vist at have en bruskbeskyttende effekt. I dag
anvendes således væsentligt lavere doser end tidligere, idet man
har fundet, at en reduktion af dosis resulterer i samme gunstige
effekt men minimerer de skadelige bivirkninger.
En frygtet – om end sjældent forekommende – bivirkning ved
anvendelsen af corticosteroider er forfangenhed. Dyrlægen vil
således foretage en helhedsvurdering af hesten før en ledbehandling med corticosteroider, derhen at meget fede heste (specielt
heste med en fast mankespækkam, hvilket indikerer lidelsen
EMS (Equint Metabolisk Syndrom)) eller heste, der tidligere
har været forfangne, undlades behandling med corticosteroider.
Her foretager dyrlæge Susanne
A. Andersen en scanning som en
del af en
halthedsundersøgelse. (Foto: Ride
hesten.com/ Thomas Bach Jens
en).
ridehesteN
h
09/11
103
Fagligt
Halthed
Nonsteroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID)
Metacam®, Finadyne Vet., Equipalazone Vet. og Equioxx® er eksempler på
nonsteroide antiinf lammatoriske stoffer (NSAID). Det er alle medikamenter,
som kan udleveres til ejeren, der doserer
medicinen i foderet, eller giver den direkte ind i munden på hesten. NSAID er
smertestillende via dets evne til at dæmpe
inflammationen. Virkningsmekanismen
er, at medicinen hæmmer dannelsen af
prostaglandiner, som netop er en vigtig
medspiller i inflammationsprocessen.
Hyaluronsyre
Hyaluronsyre f.eks. Hylartil Vet. og Hyfifty Vet. er et glykoaminoglykan, som er
en vigtig komponent i ledbrusken. Yderligere er hyaluronsyre at finde i ledvæsken,
hvor den giver ledvæsken dets viscoelasticitet (gør ledvæsken trådtrækkende).
Hyaluronsyre har primært effekt på ledvæsken og besidder en væsentlig mindre
inflammationsdæmpende effekt end corticosteroider. En kombination af corticosteroider og hyaluronsyre anvendes ofte
ud fra en tese om en synergistisk effekt af
de to præparater. Hyaluronsyre kan også
gives i foderet eller i blodet, hvilket har
vist gunstige om end beskedne resultater.
Polysulferede Glykoaminoglykaner (PSGAG)
Polysulferede Glykoaminoglykaner (PSGAG) – Adequan® – indeholder chondroitin sulfat, der ligeledes er et glykoaminoglykan og dermed endnu en
ledbruskkomponent. PSGAG påvirker
primært den brusknedbrydende proces i inflammationen. PSGAG er således bruskbeskyttende og i mindre grad
antiinflammatorisk. Et stort engelsk forsøg gående på hovledsinflammation har
fundet en høj succesrate (47-76 %) ved
ledbehandling med PSGAG. Succesraten afhang bl.a. af hestens brug (dressur,
spring, military), halthedens varighed før
behandling samt graden af gigtdannelser.
Interleukin-1 Receptor Antagonist Proteiner (IRAP®)
Senest har ledbehandling med hestens
eget immunforsvar og reparationsmeka104
ridehesteN
h
09/11
En kanyle sættes i hestens kronr and som behan
dling af et hovled.
(Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen).
nismer vist lovende resultater. Forskning
har vist, at mennesker med slidgigt danner
for meget af proteinet ”Interleukin-1” (IL1), der er med til at nedbryde ledbrusken.
På baggrund heraf blev i 1993 udviklet en
behandlingsmetode til mennesker med
gigt. Metoden, der fik navnet IRAP® (Interleukin-1 Receptor Antagonist Protein),
er siden 2002 blevet anvendt på heste.
Behandlingen foregår ved, at der udtages 60 ml blod fra hesten. Blodet undergår en 24 timer lang proces, hvorved der
produceres en inflammationsdæmpende
substans af proteiner, deriblandt en modpol til IL-1, således at IL-1’s skadelige effekt blokeres. Fra dette inkuberede blod
udvindes serum, som injiceres i det ømme
led, hvor det virker både smertestillende
og samtidig reducerer den ødelæggende
effekt på ledbrusken i leddet uden brug
af kemiske substanser.
Platelet Rich Plasma (PRP)
Platelet Rich Plasma (PRP) er en anden
ny behandling, der er i sin vorden som
ledbehandling men indtil videre primært
bruges til sene- og ligamentskader. Til
denne behandling udtages blod fra hesten på samme vis som til IRAP® men
her foretages en laboratoriebehandling af
blodet med det samme. Der findes flere
forskellige markedsførte procedurer til
bearbejdning af blodet, men essensen i
laboratoriearbejdet er en opkoncentrering
af blodpladerne, som dernæst kan injiceres
i leddet. I modsætning til IRAP®, der er
inflammationshæmmende, er PRP i højere grad ophelende. Blodpladerne i PRP
producerer vækstfaktorer, der stimulerer
celledannelse i det beskadigede væv. Samtidig virker vækstfaktorer dæmpende på
de nedbrydende processer, så ophelingen
fremmes i stedet for nedbrydning. Behandlingen kan bl.a. have sin berettigelse
efter en kikkertundersøgelse af et led med
fund af beskadigelser i leddet.
Tildren
Tildren® er gennem flere år blevet anvendt
som en del af behandlingen for spat og
hovsenebensbetændelse. Tildren® indeholder tiludronsyre, der hæmmer de celler,
der nedbryder knogle og brusk samtidig
med, at også produktionen af gigt-dannelser mindskes. Tildren® påvirker knoglecellerne direkte og virker således systemisk og ikke kun på et enkelt led. Via
påvirkningen af knogleomsætningen virker Tildren® desuden smertelindrende,
idet nedbrydning af brusk og dannelse af
gigt-forandringer gerne er forbundet med
smerte. Behandlingen gives i blodbanen
på hesten enten som 1 dosis dagligt over
10 dage eller som 10 doser i et væskedrop.
Annonce
”Udviklet i samarbejde med proffesionelle beridere”
En vigtig del af behandlingen i forbindelse med ledsmerter er
nedsat arbejdsintensitet. De fleste dyrlæger har et fast rekonvalescensforløb, som anbefales, men forskningsbaserede retningslinjer foreligger ikke på området, hvormed disse kan variere fra
dyrlæge til dyrlæge ud fra personlig erfaring og præferencer.
Hos mennesker kan man få patienten til at forstå, at en nedsat
arbejdsbyrde er afgørende for at opnå helbredelse, hvilket desværre ikke er tilfældet med hesten. Evnen til at holde sig i ro er
hos hesten meget afhængig af psyken, hvor det i særdeleshed
er problematisk at holde de mere varmblodede heste i ro. Generelt gives hesten ro via boksro og eventuelt en lille sygefold
samt reduceret foderindtag. Derudover typisk skridt ved hånd
eller under rytter en eller flere gange dagligt. Af og til må der
laves kompromisser for at begge parter – hest og ejer/rytter –
kan komme igennem rekonvalescensperioden uden at komme
til skade. Efter rekonvalescensperioden ses hesten til kontrol
hos dyrlægen for der at få undersøgt, om videre behandling er
nødvendig, eller om genoptræning kan iværksættes.
sig væsentligt bedre end ældre væv. Til sammenligning
ser vi heller ikke en eneste atlet på topplan hos mennesker, som har påbegyndt sin træning i tyveårs alderen!
Arbejdet med den unge hest er selvsagt balancegang
på en knivsæg i forhold til skader, hvilket generelt er
udfordringen ved træning. Opbyggende træning kræver belastning, der ”slider” på vævet, men dette slid må
ikke blive større, end at restitutionen kan følge med og
dermed forbedre og forstærke vævet (muskler, knogler,
led og sener). Yderligere ses i dag, at den målrettede avl
af præstationsheste er så intensiveret og så langt fra den
oprindelige urhest, at vi har at gøre med heste med et
større medfødt talent end tidligere. Dette betyder, at
henholdsvis den topavlede dressur- og springhest har et
Beskæring og sygebeslag
En anden vigtig del i behandlingen af ledsmerter er en evaluering af hestens beskæring og beslag. En hest med brudt tåakse og ubalance i hoven vil uvilkårligt belaste leddene skævt
og ”slide” sig selv kontinuerligt. Hoven er den første struktur,
der møder underlaget, hvormed mangler her allerede er første
skridt i den forkerte retning i forhold til ledskader. Optimering af beslag og beskæring er således vigtig både i relation til
opheling og i relation til forebyggelse af ledsmerter, men vil
ikke blive berørt nærmere i herværende artikel grundet emnets store omfang.
Forebyggelse
En del af forebyggelsen i relation til ledsmerter ligger i, at identificere årsagen til skadens oprindelse, hvilket kan være vanskeligt. Er skaden opstået på fold skal foldrutinen måske revurderes
f.eks. i forhold til underlag, foldstørrelse, antal timer på fold og
ikke mindst flokstørrelse og floksammensætning. Beskæring og
beslag er som nævnt en vigtig del af forebyggelsen tillige med
de bundforhold, hvorunder hesten trænes. I den daglige træning er det tilrådeligt at træne på vekslende underlag, således at
hesten ikke dag ud og dag ind trænes på det samme underlag.
Træningen i sig selv er ligeledes en vigtig del af forebyggelsen, hvor især monoton træning er nedslidende. Træning er som
beskæring og beslag et helt kapitel for sig, men anbefalinger
gående på varieret træning, intervaltræning, træningsmængde
i forhold til hestens niveau (undgå overtræning af den utrænede hest), skridtpauser under træningen, undgå overdreven
gentagelse af den samme øvelse samt rettidig (ikke for sen!)
ibrugtagning af den unge hest er vigtige hjørnestene i en skadesforebyggende træning. Det er en meget udbredt men fejlagtig opfattelse, at en meget sen ibrugtagning af hesten giver
øget holdbarhed. Ibrugtagning af hesten og tilvænning til det
tiltænkte arbejde er en længerevarende proces, hvor muskler,
lunger og hjerte, men i særdeleshed knogler, led og sener skal
tilpasses den tiltænkte brug, hvor ungt væv selvsagt tilpasser
Resultaterne taler for sig selv...
Jo mere afvigende
benstillinger man
finder, jo større
slitage skal man
beregne
Berider på EOR, Henning Sloth-Jepsen,
har igennem den senere tid arbejdet
med magnet terapeutisk behandling
til heste og han er meget begejstret for
resultaterne:
”Oftest bruger vi magnet behandling
til hesten efter den har skridtet af. Det
understøtter hestens naturlige restitutions proces og vi kan ligefrem se at
hesten slapper bedre af og nyder det”.
”Der ingen tvivl om, at hesten kan yde
mere samt den undgår skader ved brugen af magnet behandling”.
”Vi har ligeledes brugt magnetbehand-
Henning Sloth-Jepsen, Berider på EOR
ling til en hest som havde hævelser
i benene og smerter herved, og bare
efter 3 dage var hesten klar igen”.
EFFEK TI V MOD:
stort talent for dens disciplin. Hvad avlen derimod ikke
har ændret på er fysiologien, hvormed den meget talentfulde dressur- eller springhest har fuldt ud lige så meget
behov for at tilvænne muskler, knogler, led og sener til
ridebrug som tidligere trods dens store talent.
Holdbarhed er desuden relateret til korrekt eksteriør,
hvor i særdeleshed benstillinger har stor betydning for
holdbarheden. Jo mere afvigende benstillinger man finder, jo større slitage skal man beregne på grund af skæve
og uens fordelte belastninger. Hos den voksne hest kan
benstillingen ikke ændres men kan i nogen grad afhjælpes via beskæring og beslag. Endelig er hestens fodring
af betydning, hvor specielt fedme er et udbredt problem,
selv blandt sportsheste på højt niveau, hvilket giver unødig stor belastning af led og sener samt generel nedsat
præstation.
Muskelsmer ter
Spændinger
Ledsmer ter
PRODUKTINFORMATION:
I en VelloFlex magnetdækken er der indsyet 7 VelloFlex magnetbaner, hver med
146 magnetfelter, i alt 1.022 aktive magnetfelter til behandling af smerter og lidelser. VelloFlex magneter fremstilles i
Tyskland under ISO og er CE registreret,
af de tyske myndigheder, som medicinsk udstyr til smertelindring.
VelloFlex magnetdækken består af et
overmateriale i 100% ren Merino uld fra
New Zealand. Inderst et special bomuldslag hvori VelloFlex magnetbanerne er
indsyet. Yderst et kraftigt og slidstærk
filtmateriale i en pæn grå farve.
Det anbefales at ulden lægges direkte
på hestens ryg, idet uld har mange
unikke egenskaber. Om sommeren kan
man med fordel ligger filten direkte på
hestens ryg, idet magnetbanerne virker fuldstændig ens begge veje, hvorfor
magnetdækkenet er vendbart.
Konklusion
Når skaden er sket, og hesten allerede har erhvervet sig
ledsmerter, vil behandlingen typisk inkludere et eller
flere behandlingsforløb, midlertidig fritagelse for arbejde
eller nedsat arbejdsintensitet og eventuelt korrektiv beskæring og sygebeslag. Ejeren/rytteren bør erindre, at
jo tidligere, der gribes ind, jo bedre vil prognosen h
typisk være.
Ring på tlf.:
75 21 11 10
GRAFIKER: LBJ
Fritagelse for træning
- få en snak om smertelindring
til heste med magnetterapi
Ortenvej 60 - 6800 Varde
www.vello.dk
Åben kl. 9.00 - 16.00
Vejl pris:
,kr. 3.498
Hævelser
:
D
U
B
L
I
T
IN T R O
,
8
9
4
.
2
kr.
SPAR 0 , -
k r. 1 . 0 0
Eller bestil på:
www.velloshop.dk
MEDICAL DEVICE