Fagligt Halthed Undersøgelse af et kodeled. (Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen). knoglevæv), ændret struktur i knoglen (ændret bindevævsstruktur (sklerose) eller cyster (huller i knoglen)), brud (fraktur) eller tydelig nedslidning af ledbrusken. Ved ultralydsscanning kan ledbrusken i visse led ses tillige med leddets støttestrukturer som ledbånd, ledkapsel og menisk (i knæleddet), hvor der også kan være beskadigelser. En endelig og fuld vurdering af ledbrusken kræver en artroskopi (kikkertundersøgelse) af leddet, hvilket bliver aktuelt, såfremt effekt af behandling udebliver. Anatomi Et led består af to knogleender. Hver knogleende er beklædt med ledbrusk, der begge fungerer støddæmpende. Leddet afgrænses af en ydre ledkapsel, hvori ledbåndene er indlejret. Ledkapslen er på indersiden beklædt med synovialmembranen (den indre ledkapsel), hvori der ligger celler, som producerer ledvæsken. Ledvæsken opfylder hulrummet i leddet og ernærer ledbru- Det er en udbredt men fejlagtig opfattelse, at en meget sen ibrugtagning af hesten giver øget holdbarhed Når leddene gør En hyppigt forekommende halthedsdiagnose hos heste er ledsmerter. Synonymer for ledsmerter er ledinflammation, artritis, ledbetændelse og forvridning, fortæller fagdyrlæge vedrørende sygdomme hos heste, Susanne Albæk Andersen, Faxe Dyrehospital Af Susanne Albæk Andersen 102 ridehesteN h 09/11 I ondt nflammation kan forekomme akut eller kronisk. En akut inflammation kan vare i dage eller uger. Dernæst kan den akutte inflammation munde ud i enten heling, eller den kan fortsætte over i en kronisk inflammation. Sidstnævnte kan resultere i en fremadskridende nedbrydende proces, hvor der i højere grad sker en nedbrydning frem for en reparerende proces, hvorved der kommer varige skader i leddet. Når der opstår inflammation i et led påbegyndes et meget kompliceret samspil af celler og enzymer, der både består af helende og nedbrydende processer. De nedbrydende processer angriber i særlig grad brusken, der hos den voksne hest har en meget ringe evne til gendannelse. Brusken består af kollagen, proteoglykaner, chondrocytter (bruskceller) og vand. Denne sammensætning er ansvarlig for bruskens evne til at modstå vægtbæring. Får de nedbrydende processer overtaget, opnås en kronisk ond cirkel. Det indledende angreb på brusken resulterer i en svækkelse af molekylebindingerne i brusken. Næste trin er dannelse af små revner i brusken og derfra en vedvarende nedbrydning og slitage af brusken. Herved repareres leddet ikke, men forbliver inflammeret med varige skader på ledbrusken til følge. Diagnosticeringen af ledsmerter foretages ved hjælp af diagnostiske bedøvelser. Efter lokalisering af haltheden til et specifikt led vil der typisk blive anvendt røntgen og eventuelt ultralydsscanning som billeddiagnostiske hjælpemidler. Hvorvidt en inflammation er akut eller kronisk kan ikke ses på røntgen. På røntgen fremgår, hvorvidt der er opstået gigtdannelse (nydannelse af Inflammation I et sundt led forløber en fin balance mellem slid og reparation hele livet igennem. Hvis et led udsættes for et traume (en overanstrengelse) reagerer leddet straks i form af inflammation. Et traume kan ske både som et helt akut fejltråd/forvridning eller som kontinuerlig repetetiv slitage (som samlebåndsarbejderen, der laver den samme bevægelse hele dagen). Overanstrengelsen kan involvere enten den indre synovialmembran, den ydre ledkapsel med ledbånd eller en kombination af disse. Yderligere kan beskadigelsen af leddet i sig selv være så voldsom, at der også sker en beskadigelse af ledbrusken. Er sidstnævnte tilfældet vil artroskopi af leddet være nødvendig for at ”rense” op og fjerne det ødelagte bruskvæv. Inflammationen er i begyndelsen reparerende, men forløber inflammationen over længere tid, bliver inflammationen i højere grad nedbrydende. Får leddet ikke den nødvendige ro og behandling kan resultatet blive en kronisk tilstand, der fører til varige skader på brusken og gigt. Formålet med at behandle ledsmerter er således netop at stoppe denne skadelige proces og dermed beskytte ledbrusken. Behandling Medicinsk behandling af ledsmerter kan foretages systemisk i kroppen (gives i blodet eller i munden) og lokalt i leddet. Nedenfor beskrives nogle af de hyppigst anvendte præparater i Danmark. sken. Ledbrusken indeholder hverken blodkar eller nerver og er til fulde afhængig af ernæring via diffusion fra ledvæsken. Ledbrusken består af chondrocytter (bruskceller), der ligger i et netværk af kollagen og proteoglykaner, som binder væske og glykoaminoglykaner. Denne opbygning kombineret med bindingen af vand giver ledbrusken dens unikke stødabsorberende funktion. Kroppens evne til at reparere ledbrusk er som nævnt meget beskeden, hvormed netop ledbrusk og nydannelse heraf er genstand for megen forskning specielt på mennesker. Corticosteroider Corticosteroider (binyrebarkhormon) som f.eks. Kenalog® og Celeston® har en meget potent inflammationsdæmpende effekt, og er det traditionelle valg til ledbehandling. Corticosteroider blokerer en lang række af de inflammatoriske medspillere. Der har tidligere været stor fokus på corticosteroiders ødelæggende effekt på ledbrusken. I de senere år har brug af lave doser corticosteroider dog vist at have en bruskbeskyttende effekt. I dag anvendes således væsentligt lavere doser end tidligere, idet man har fundet, at en reduktion af dosis resulterer i samme gunstige effekt men minimerer de skadelige bivirkninger. En frygtet – om end sjældent forekommende – bivirkning ved anvendelsen af corticosteroider er forfangenhed. Dyrlægen vil således foretage en helhedsvurdering af hesten før en ledbehandling med corticosteroider, derhen at meget fede heste (specielt heste med en fast mankespækkam, hvilket indikerer lidelsen EMS (Equint Metabolisk Syndrom)) eller heste, der tidligere har været forfangne, undlades behandling med corticosteroider. Her foretager dyrlæge Susanne A. Andersen en scanning som en del af en halthedsundersøgelse. (Foto: Ride hesten.com/ Thomas Bach Jens en). ridehesteN h 09/11 103 Fagligt Halthed Nonsteroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID) Metacam®, Finadyne Vet., Equipalazone Vet. og Equioxx® er eksempler på nonsteroide antiinf lammatoriske stoffer (NSAID). Det er alle medikamenter, som kan udleveres til ejeren, der doserer medicinen i foderet, eller giver den direkte ind i munden på hesten. NSAID er smertestillende via dets evne til at dæmpe inflammationen. Virkningsmekanismen er, at medicinen hæmmer dannelsen af prostaglandiner, som netop er en vigtig medspiller i inflammationsprocessen. Hyaluronsyre Hyaluronsyre f.eks. Hylartil Vet. og Hyfifty Vet. er et glykoaminoglykan, som er en vigtig komponent i ledbrusken. Yderligere er hyaluronsyre at finde i ledvæsken, hvor den giver ledvæsken dets viscoelasticitet (gør ledvæsken trådtrækkende). Hyaluronsyre har primært effekt på ledvæsken og besidder en væsentlig mindre inflammationsdæmpende effekt end corticosteroider. En kombination af corticosteroider og hyaluronsyre anvendes ofte ud fra en tese om en synergistisk effekt af de to præparater. Hyaluronsyre kan også gives i foderet eller i blodet, hvilket har vist gunstige om end beskedne resultater. Polysulferede Glykoaminoglykaner (PSGAG) Polysulferede Glykoaminoglykaner (PSGAG) – Adequan® – indeholder chondroitin sulfat, der ligeledes er et glykoaminoglykan og dermed endnu en ledbruskkomponent. PSGAG påvirker primært den brusknedbrydende proces i inflammationen. PSGAG er således bruskbeskyttende og i mindre grad antiinflammatorisk. Et stort engelsk forsøg gående på hovledsinflammation har fundet en høj succesrate (47-76 %) ved ledbehandling med PSGAG. Succesraten afhang bl.a. af hestens brug (dressur, spring, military), halthedens varighed før behandling samt graden af gigtdannelser. Interleukin-1 Receptor Antagonist Proteiner (IRAP®) Senest har ledbehandling med hestens eget immunforsvar og reparationsmeka104 ridehesteN h 09/11 En kanyle sættes i hestens kronr and som behan dling af et hovled. (Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen). nismer vist lovende resultater. Forskning har vist, at mennesker med slidgigt danner for meget af proteinet ”Interleukin-1” (IL1), der er med til at nedbryde ledbrusken. På baggrund heraf blev i 1993 udviklet en behandlingsmetode til mennesker med gigt. Metoden, der fik navnet IRAP® (Interleukin-1 Receptor Antagonist Protein), er siden 2002 blevet anvendt på heste. Behandlingen foregår ved, at der udtages 60 ml blod fra hesten. Blodet undergår en 24 timer lang proces, hvorved der produceres en inflammationsdæmpende substans af proteiner, deriblandt en modpol til IL-1, således at IL-1’s skadelige effekt blokeres. Fra dette inkuberede blod udvindes serum, som injiceres i det ømme led, hvor det virker både smertestillende og samtidig reducerer den ødelæggende effekt på ledbrusken i leddet uden brug af kemiske substanser. Platelet Rich Plasma (PRP) Platelet Rich Plasma (PRP) er en anden ny behandling, der er i sin vorden som ledbehandling men indtil videre primært bruges til sene- og ligamentskader. Til denne behandling udtages blod fra hesten på samme vis som til IRAP® men her foretages en laboratoriebehandling af blodet med det samme. Der findes flere forskellige markedsførte procedurer til bearbejdning af blodet, men essensen i laboratoriearbejdet er en opkoncentrering af blodpladerne, som dernæst kan injiceres i leddet. I modsætning til IRAP®, der er inflammationshæmmende, er PRP i højere grad ophelende. Blodpladerne i PRP producerer vækstfaktorer, der stimulerer celledannelse i det beskadigede væv. Samtidig virker vækstfaktorer dæmpende på de nedbrydende processer, så ophelingen fremmes i stedet for nedbrydning. Behandlingen kan bl.a. have sin berettigelse efter en kikkertundersøgelse af et led med fund af beskadigelser i leddet. Tildren Tildren® er gennem flere år blevet anvendt som en del af behandlingen for spat og hovsenebensbetændelse. Tildren® indeholder tiludronsyre, der hæmmer de celler, der nedbryder knogle og brusk samtidig med, at også produktionen af gigt-dannelser mindskes. Tildren® påvirker knoglecellerne direkte og virker således systemisk og ikke kun på et enkelt led. Via påvirkningen af knogleomsætningen virker Tildren® desuden smertelindrende, idet nedbrydning af brusk og dannelse af gigt-forandringer gerne er forbundet med smerte. Behandlingen gives i blodbanen på hesten enten som 1 dosis dagligt over 10 dage eller som 10 doser i et væskedrop. Annonce ”Udviklet i samarbejde med proffesionelle beridere” En vigtig del af behandlingen i forbindelse med ledsmerter er nedsat arbejdsintensitet. De fleste dyrlæger har et fast rekonvalescensforløb, som anbefales, men forskningsbaserede retningslinjer foreligger ikke på området, hvormed disse kan variere fra dyrlæge til dyrlæge ud fra personlig erfaring og præferencer. Hos mennesker kan man få patienten til at forstå, at en nedsat arbejdsbyrde er afgørende for at opnå helbredelse, hvilket desværre ikke er tilfældet med hesten. Evnen til at holde sig i ro er hos hesten meget afhængig af psyken, hvor det i særdeleshed er problematisk at holde de mere varmblodede heste i ro. Generelt gives hesten ro via boksro og eventuelt en lille sygefold samt reduceret foderindtag. Derudover typisk skridt ved hånd eller under rytter en eller flere gange dagligt. Af og til må der laves kompromisser for at begge parter – hest og ejer/rytter – kan komme igennem rekonvalescensperioden uden at komme til skade. Efter rekonvalescensperioden ses hesten til kontrol hos dyrlægen for der at få undersøgt, om videre behandling er nødvendig, eller om genoptræning kan iværksættes. sig væsentligt bedre end ældre væv. Til sammenligning ser vi heller ikke en eneste atlet på topplan hos mennesker, som har påbegyndt sin træning i tyveårs alderen! Arbejdet med den unge hest er selvsagt balancegang på en knivsæg i forhold til skader, hvilket generelt er udfordringen ved træning. Opbyggende træning kræver belastning, der ”slider” på vævet, men dette slid må ikke blive større, end at restitutionen kan følge med og dermed forbedre og forstærke vævet (muskler, knogler, led og sener). Yderligere ses i dag, at den målrettede avl af præstationsheste er så intensiveret og så langt fra den oprindelige urhest, at vi har at gøre med heste med et større medfødt talent end tidligere. Dette betyder, at henholdsvis den topavlede dressur- og springhest har et Beskæring og sygebeslag En anden vigtig del i behandlingen af ledsmerter er en evaluering af hestens beskæring og beslag. En hest med brudt tåakse og ubalance i hoven vil uvilkårligt belaste leddene skævt og ”slide” sig selv kontinuerligt. Hoven er den første struktur, der møder underlaget, hvormed mangler her allerede er første skridt i den forkerte retning i forhold til ledskader. Optimering af beslag og beskæring er således vigtig både i relation til opheling og i relation til forebyggelse af ledsmerter, men vil ikke blive berørt nærmere i herværende artikel grundet emnets store omfang. Forebyggelse En del af forebyggelsen i relation til ledsmerter ligger i, at identificere årsagen til skadens oprindelse, hvilket kan være vanskeligt. Er skaden opstået på fold skal foldrutinen måske revurderes f.eks. i forhold til underlag, foldstørrelse, antal timer på fold og ikke mindst flokstørrelse og floksammensætning. Beskæring og beslag er som nævnt en vigtig del af forebyggelsen tillige med de bundforhold, hvorunder hesten trænes. I den daglige træning er det tilrådeligt at træne på vekslende underlag, således at hesten ikke dag ud og dag ind trænes på det samme underlag. Træningen i sig selv er ligeledes en vigtig del af forebyggelsen, hvor især monoton træning er nedslidende. Træning er som beskæring og beslag et helt kapitel for sig, men anbefalinger gående på varieret træning, intervaltræning, træningsmængde i forhold til hestens niveau (undgå overtræning af den utrænede hest), skridtpauser under træningen, undgå overdreven gentagelse af den samme øvelse samt rettidig (ikke for sen!) ibrugtagning af den unge hest er vigtige hjørnestene i en skadesforebyggende træning. Det er en meget udbredt men fejlagtig opfattelse, at en meget sen ibrugtagning af hesten giver øget holdbarhed. Ibrugtagning af hesten og tilvænning til det tiltænkte arbejde er en længerevarende proces, hvor muskler, lunger og hjerte, men i særdeleshed knogler, led og sener skal tilpasses den tiltænkte brug, hvor ungt væv selvsagt tilpasser Resultaterne taler for sig selv... Jo mere afvigende benstillinger man finder, jo større slitage skal man beregne Berider på EOR, Henning Sloth-Jepsen, har igennem den senere tid arbejdet med magnet terapeutisk behandling til heste og han er meget begejstret for resultaterne: ”Oftest bruger vi magnet behandling til hesten efter den har skridtet af. Det understøtter hestens naturlige restitutions proces og vi kan ligefrem se at hesten slapper bedre af og nyder det”. ”Der ingen tvivl om, at hesten kan yde mere samt den undgår skader ved brugen af magnet behandling”. ”Vi har ligeledes brugt magnetbehand- Henning Sloth-Jepsen, Berider på EOR ling til en hest som havde hævelser i benene og smerter herved, og bare efter 3 dage var hesten klar igen”. EFFEK TI V MOD: stort talent for dens disciplin. Hvad avlen derimod ikke har ændret på er fysiologien, hvormed den meget talentfulde dressur- eller springhest har fuldt ud lige så meget behov for at tilvænne muskler, knogler, led og sener til ridebrug som tidligere trods dens store talent. Holdbarhed er desuden relateret til korrekt eksteriør, hvor i særdeleshed benstillinger har stor betydning for holdbarheden. Jo mere afvigende benstillinger man finder, jo større slitage skal man beregne på grund af skæve og uens fordelte belastninger. Hos den voksne hest kan benstillingen ikke ændres men kan i nogen grad afhjælpes via beskæring og beslag. Endelig er hestens fodring af betydning, hvor specielt fedme er et udbredt problem, selv blandt sportsheste på højt niveau, hvilket giver unødig stor belastning af led og sener samt generel nedsat præstation. Muskelsmer ter Spændinger Ledsmer ter PRODUKTINFORMATION: I en VelloFlex magnetdækken er der indsyet 7 VelloFlex magnetbaner, hver med 146 magnetfelter, i alt 1.022 aktive magnetfelter til behandling af smerter og lidelser. VelloFlex magneter fremstilles i Tyskland under ISO og er CE registreret, af de tyske myndigheder, som medicinsk udstyr til smertelindring. VelloFlex magnetdækken består af et overmateriale i 100% ren Merino uld fra New Zealand. Inderst et special bomuldslag hvori VelloFlex magnetbanerne er indsyet. Yderst et kraftigt og slidstærk filtmateriale i en pæn grå farve. Det anbefales at ulden lægges direkte på hestens ryg, idet uld har mange unikke egenskaber. Om sommeren kan man med fordel ligger filten direkte på hestens ryg, idet magnetbanerne virker fuldstændig ens begge veje, hvorfor magnetdækkenet er vendbart. Konklusion Når skaden er sket, og hesten allerede har erhvervet sig ledsmerter, vil behandlingen typisk inkludere et eller flere behandlingsforløb, midlertidig fritagelse for arbejde eller nedsat arbejdsintensitet og eventuelt korrektiv beskæring og sygebeslag. Ejeren/rytteren bør erindre, at jo tidligere, der gribes ind, jo bedre vil prognosen h typisk være. Ring på tlf.: 75 21 11 10 GRAFIKER: LBJ Fritagelse for træning - få en snak om smertelindring til heste med magnetterapi Ortenvej 60 - 6800 Varde www.vello.dk Åben kl. 9.00 - 16.00 Vejl pris: ,kr. 3.498 Hævelser : D U B L I T IN T R O , 8 9 4 . 2 kr. SPAR 0 , - k r. 1 . 0 0 Eller bestil på: www.velloshop.dk MEDICAL DEVICE
© Copyright 2024