ANALYSEPUNKTER

Gyldendal Analysehjul
Side 1 af 6
ANALYSEPUNKTER
GENREN
Kortfilm er, som navnet siger, korte film, dvs. mellem 3 og 30 minutter. Kortfilm kan både være fiktionsfilm og
dokumentariske film. Kortfilmens særtræk er at fortælle mest muligt på kortest mulig tid. Inden for kortfilm er der
forskellige undergenrer. Når du analyserer kortfilmen, er det relevant at undersøge, hvordan filmens stof, dramaturgi,
klipningen og virkemidler spiller sammen med genren.
Den observerende kortfilm
Den observerende kortfilm iagttager virkeligheden. Der er tale om en dokumentartllm, men uden brug af speak, der
forklarer, hvad du ser. Du skal selv danne dig et helhedsindtryk og en mening.
Den forklarende kortfilm
Som en belærende dokumentarfilm, som du kender fra tv. Den forklarende kortfilm redegør i ord og billeder (tematisk
klipning) for et bestemt emne.
Den fortællende kortfilm
Som en novelle. En fiktiv fortælling med få karakterer, 1-2 miljøer og en enkelt handling, måske blot en scene i en
handling. Gennem de filmiske virkemidler og klipningen fortælles historien.
Den eksperimentelle kortfilm
Den eksperimentelle kortfilm eksperimenterer med vores vante måder at se og forstå film på. Den leger med billedernes
og lydenes betydning og opstiller sine egne regler for, hvordan filmen skal forstås.
FOKUS
Kortfilm har ikke tid til at udfolde en stor, kompliceret handling. De går lige til sagen og fokuserer på nogle ganske
bestemte relationer. Det kan være:
Karakterernes indbyrdes forhold
Filmen har fokus på et bestemt mellemværende mellem hovedkarakteren og 1-2 andre karakterer.
Karakterens forhold til den 3.dims
Filmen har fokus på hovedkarakterens forhold til en genstand, den S.dims, der er et problem eller en mulighed for ham
eller hende. Du kan læse mere om den 3.dims under Stof.
Billede - lyd
Filmen har fokus på at skabe et spændingsforhold mellem det, vi ser, og det vi hører.
Årsag - virkning
Filmen har fokus på at vise, at der altid er en virkning af en bestemt handling.
Konsekvens - overraskeise
Filmen har fokus på at vise, at det ikke altid går, som man tror. Filmen "snyder" vores forventninger til slutningen.
Enkelthed - dybde
Filmen har fokus på - så enkelt som muligt - at vise, at livet er stort og uudgrundeligt, og at selv de mest banale
hverdagssituationer rummer en dybde og kan give os livsforståelse.
Økonomi - helhed
Filmen har fokus på at bruge få virkemidler og begrænset indhold (få personer, ét miljø, få genstande) for at overdrage
mest muligt af opgaven med at skabe helhed til dig som betragter.
DRAMATURGI
Dramaturgi er læren om, hvordan man effektivt opbygger en filmfortælling, så publikum fanges af handlingen og måden,
den er fortalt på. Dramaturgi er et andet ord for komposition, dvs. den måde, handlingen er sat sammen på.
Plotdreven handling
Et plot er en betegnelse for en films ydre handling, kort fortalt. En plotdreven handling er en handling, der først og
fremmest udvikler sig på grund af nogle ydre omstændigheder, som filmens karakterer er tvunget til at reagere på.
Typiske plotdrevne film er kriminalfilm og actionfilm.
Karakterdreven handling
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 2 af 6
En karakterdreven handling, der først og fremmest udvikler sig på grund af nogle indre omstændigheder hos filmens
hovedkarakterer. Hovedkarakteren kan være i tvivl, usikker eller genert, men en anden karakter hjælper vedkommende
med at overvinde dette.
Dynamisk dramaturgi
En film med dynamisk dramaturgi er en film, hvor karaktererne udvikler sig. De har nogle mål, og der indtræffer nogle
vendepunkter, hvor deres muligheder for at opnå det, de stræber imod, ændrer sig. Til sidst indgår en klimaksscene,
som afgør, om det lykkes for hovedkarakteren at indfri sine mål. Den dynamiske dramaturgi veksler mellem
spænding/afspænding.
Der findes forskellige dynamiske modeller, U berettermodellen, plot-point-modellen og bølgemodellen.
Cirkulær dramaturgi
En film med cirkulær dramaturgi er en film, der kredser eller cirkler om sine karakterer, som ikke nødvendigvis udvikler
sig særligt meget. Vi ser dem i forskellige situationer og til forskellige tider. Rækkefølgen af scener er ofte underordnet i
den cirkulære dramaturgi. Det afgørende er summen af det, vi ser. Den cirkulære dramaturgi anvendes ofte ved
portrætfilm, ved miljøfilm og ved film med et mere filosofisk emne.
STOF
Filmens stof kan vi også kalde for filmens indhold. Det er i stoffet, du kan forbinde filmen med din egen virkelighed.
Stoffet består af en række personer, i filmanalysen kaldet for karakterer, af et miljø og en tid, hvori disse personer lever
og mødes og af en række genstande eller rekvisitter, i filmanalysen kaldet for "den S.dims".
Karaktererne
Personerne, også kaldet for karakterer, udgør nogle bestemte karaktertyper, som har betydning for filmens handling. Vi
kan identificere os med karaktererne, fordi de minder om - eller afviger fra - mennesker, vi kender. Udpeg de forskellige
karakterer, og beskriv deres relationer.
• Hovedkarakteren
Er den person, som filmen drejer sig om. Det er ham eller hende, der er i spil, der er udfordret, eller som har et
ønske eller en plan, der skal virkeliggøres. Hovedkarakteren kaldes også for helten, eller den problematiske helt,
fordi det er ham eller hende, du sikkert knytter din positive opmærksomhed til.
• Følgekarakteren
Er den person, der følger, dvs. bakker hovedpersonen op. Måske gennemgår følgekarakteren en lignende
udvikling. Følgekarakteren er som et spejl af hovedkarakteren, som kan give dig en større forståelse for
hovedpersonen.
• Skyggekarakteren
Er hovedpersonens modsætning. Han eller hun rummer de modsatte egenskaber og vil måske stå i vejen for
hovedkarakteren i sin udvikling. Skyggekarakteren kaster en skygge ind over hovedkarakteren og giver dig måske
en forståelse af, hvorfor det måske ikke lykkes for hovedpersonen.
• Motivkarakterne
Er en række personer, der har betydning for hovedpersonens udvikling. De skaber især situationer, hvor
hovedkarakteren er nødt til at handle, at træde i karakter. Motivkaraktererne er som enzymer, der sætter en
proces i gang. De har som regel ikke andre funktioner derudover.
Den S.dims
Den 3.dims kalder vi de genstande, der optræder mellem filmens karakterer, og som har betydning for filmens handling hi et mystisk brev, en punkteret cykel eller en tabt taske. Disse genstande udstyres med en særlig betydning, og du vil
hurtigt fokusere din opmærksomhed på disse genstande. Den S.dims omfatter selvfølgelig ikke alle genstande i filmen.
De fleste optræder for at skabe et miljø, den S.dims optræder for at skærpe filmens handling og karakterernes indbyrdes
forhold. Udpeg den S.dims, og overvej, hvilken rolle den spiller i filmens dramaturgi.
Miljø og tid
Filmens karakterer er knyttet til et bestemt miljø. De handler i overensstemmelse eller på trods af dette miljøs skrevne
og uskrevne regler. Sådan er det med mennesker, og skal vi opleve karakterne som mennesker, må miljøet også
fremstilles. Det er selvfølgelig forskelligt fra film til film, hvor meget miljøet betyder for vores oplevelse. Et miljø er
bestemte geografiske, sociale og historiske forhold. Et tema om kærlighed i en film vil være forskelligt, afhængig af om
den udspiller sig i Afghanistan, i et landbrugsmiljø i Danmark eller i 1800-tallet.
KLIPNINGEN
De mange kameraoptagelser skal sættes sammen i en rækkefølge for at skabe en helhed. Det kaldes for klipningen
eller montagen. Jo hurtigere der klippes, jo mere energi, handling og spænding oplever du. Læg mærke til, hvordan
optagelserne er sat sammen, og hvordan det hænger sammen med filmens dramaturgi. Hvordan følges handling, tid og
klipning ad? Er optagelserne fx sat sammen, således at de skaber en fremadskridende fortælling, hvor handling og tid
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 3 af 6
følges ad? Eller er de sat sammen, sådan at man ikke fornemmer en tidsfaktor, men mere en stemning? Hvordan
skaber klipningen sammenhæng mellem de forskellige optagelser? Man skelner mellem følgende tre klippeformer:
Kontinuitetsklipning
Optagelserne sættes sammen, så de danner en fremadskridende fortælling. Her er forskellige muligheder:
• Scenisk klipning
Klipning af optagelser, der danner en scene: samme tid og samme sted. Handlingsplanet er lig med historieplanet.
• Elliptisk klipning
Klipning af optagelser, der springer I tid og sted. Handlingsplanet er kortere end historieplanet.
• Parallelklipning
Klipning af optagelser, der foregår samtidig, men forskellige steder. Handlingsplanet kan være længere end
historieplanet.
Tematisk klipning
Optagelserne sættes sammen, så de tilsammen danner en forestilling om et emne, fx om en person eller en by. I
modsætning til kontinuitetsklipningen er der sjældent en tidsfaktor til stede. Anvendes meget i den cirkulære dramaturgi.
Attraktionsklipning
Optagelserne sættes sammen, så de indbyrdes belyser hinanden, så den ene fx er symbol på den anden, fx (1) to
personer kysser hinanden, derefter (2) to turtelduer på taget.
STIL
Enhver film har sin egen måde at fortælle sin historie på. Enhver film har sin egen stil. Stilen kan vi analysere ved hjælp
af begreberne historieplan, handlingsplan og fortælleplan. En film viser jo ikke hele handlingen i en historie. Den viser os
kun de afgørende momenter i en historie. Vi ser aldrig, når karaktererne går på toilettet eller sover, selvom vi må
forestille os, at det gør de, som alle andre mennesker. Vi ser kun det, der er vigtigt for at forstå historien og temaet.
Filmens stil hænger nært sammen med klipningen.
Historieplanet
Historieplanet omfatter den samlede historie, som du forestiller dig, når du ser filmen. Du ser jo ikke det hele, men
brudstykker (handlingsplanet). Det er dine egne forestillinger, der fylder hullerne ud mellem handlingens dele.
Handlingsplanet
Handlingsplanet udgøres af det, du kan se og høre. Handlingsplanet viser uddrag af historieplanet. Som den aktive seer
skal du selv udfylde hullerne mellem det, du ser, og den samlede historie, som du forestiller dig. Du får ikke alt at vide
om karakterernes fortid og tanker, du får ikke alt det, der sker, at se. Her ligger filmens fascination: det vi ser, sætter
vores fantasi i gang.
Fortælleplanet
Fortælleplanet drejer sig om måden, som filmen bliver fortalt på. Hvordan er forholdet mellem historieplanet og
handlingsplanet? Hvad ser vi, og hvordan ser vi det? Svaret på de to spørgsmål karakteriserer filmens stil.
VIRKEMIDLER
Film fortæller via billeder, og den måde billederne er komponeret på, den måde lyden fungerer, og hvordan lyd og
billede er sat sammen på, kalder vi tilsammen for de filmiske virkemidler. De filmiske virkemidler påvirker os på
forskellige måder, skaber stemninger, følelser, forventninger, spænding, skræk osv. Undersøg hvordan.
Filmiske virkemidler
Undersøg, hvilke filmiske virkemidler der er brugt i filmen, og hvad de betyder for vores oplevelse af filmen. Hvilket
indtryk skaber filmen med sine billeder, sin lyd og sit tempo.
Fremdriftselementer
Fremdriftselementer er små begivenheder eller informationer i filmen, der peger fremad og giver dig en fornemmelse af,
hvad der er i vente. Fremdriftselementerne øger filmens spænding. Du får lyst til at se filmen færdig. Her er nogle
typiske fremdriftselementer:
• Tidsfrist
Hovedkarakteren skal nå at udføre en bestemt handling inden for en tidsfrist.
• Forhindring
Hovedkarakteren forhindres i at udføre en vigtig handling, fx et hegn, der spærrer for hans flugt.
• Varsel
Et varsel - en bestemt billedlig optagelse - fx en sky, der glider for solen - advarer dig om, at noget farligt er i gære.
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.htnil
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 4 af 6
• Setup/payoff
Der plantes en information tidligt i filmen - fx en ring, som den unge kvinde taber - og som senere får betydning for
udfaldet af filmens handling - da hendes kæreste finder ringen hos sin bedste ven.
• Suspense
Du ved mere eller mindre end filmens karakterer, om hvad der sker og snart vil ske. Det skaber usikkerhed for dig
(du ved mindre) eller bekymring for personerne (du ved mere).
TEMA
Temaet er filmens grundidé, dvs. den tanke eller holdning hos filmskaberne, der ligger til grund for filmen. Temaet kan vi
ofte formulere som et værdibaseret udsagn om et alment emne, fx kærlighed eller alkohol. Temaet kommer til udtryk
gennem filmens karakterer (personer), det narrative forløb (handlingen) og de filmsproglige virkemidler. Temaet er en
slags konklusion på filmen.
Værdier
'Kærlighed' er ikke et tema, men et emne. Et tema rummer en holdning, et værdiudsagn til et emne, fx "kærlighed
mellem to, der besværliggøres af, at der er for store kulturforskelle mellem dem". Temaet fremgår derfor af filmens
handling: Hvordan slutter den? Hvilke egenskaber har personerne? Du kan formulere temaet som et værdiudsagn, fx:
"Det er ikke muligt at elske hinanden, hvis parternes kulturelle baggrunde er for store!" Eller "Det er kun muligt at vinde
den store konkurrence, hvis man koncentrerer sig 100 procent!" Eiler "Dyrkelse af elitesport kan ødelægge dig selv og
din kontakt til dine venner!".
Konflil<t
Et tema udfolder sig ofte som en konflikt mellem to personer eller mellem en person og hans eller hendes omgivelser miljøet. En konflikt er dynamisk, den udvikler sig. Konfliktens parter forsøger måske at udmanøvrere hinanden, eller de
forsøger måske at nå frem til en overensstemmelse med hinanden.
Tematisk filmanalyse
I den tematiske filmanalyse har du fokus på, hvordan filmen behandler sit emne. Tre film om kærlighed har sikkert tre
forskellige holdninger til emnet. De har hver deres tema. Temaet for hver film bliver tydeligere, når du sammenligner det
med to andre film.
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 5 af 6
FORTOLKNING
På baggrund af dit arbejde med analysen skal du samle dine iagttagelser til en fortolkning. I fortolkningen skal du sige
noget meningsfuldt om filmen som helhed, fx "Filmen handler om
og det gør den på en sådan måde, a t o g det
mener jeg, a t H e r er det vigtigt, at du bruger dine analyseiagttagelser til at understøtte dine hovedsynspunkter på
filmen. Du skal vælge ud i dine analyseresultater, for det er sikkert ikke dem alle, der er interessante. Dog er
temaanalysen som regel altid interessant i en fortolkning.
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 6 af 6
PERSPEKTIVERING
I perspektiveringen betragter du filmen i lyset af andre lignende film, af tiden, af temaet eller i forhold til litteratur, du har
læst. Hvordan behandler filmen sit emne? Er den et udtryk for tiden? Hvordan behandler filmen sin seer?
Måske er det også interessant at vurdere filmen i forhold til målgruppen. Hvem målgruppen er, kan være vanskeligt at
finde, for det fremgår ikke direkte. Men du kan vurdere det indirekte ud fra filmens tema, dets miljø og ikke mindst
alderen på filmens karakterer.
Perspektiveringen skal have karakter af konklusion.
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014