Pressemeddelelse Maxammon pr. 28/8-2014

Pressemeddelelse
Korn til kvæg – fordele ved Maxammon behandling.
Salling Grovvarer tilbyder nu fodermidlet Maxammon som ny metode til konservering af korn. Metoden
består i al sin enkelthed i, at landmanden ved tilsætning af Maxammon og foderurea til sit korn, dels kan
sikre opbevaring af korn og samtidig kan hæve proteinindholdet i kornet til næsten det dobbelte.
Konserveringsmetoden udmærker sig i øvrigt ved, at kornet gerne må have en høj vand %. Dette giver
selvfølgelig landmanden nogle fordele i forhold til besparelse på udgifter til tørring af korn. Men fordelene
stopper ikke her. Ved konserveringen hæves PH-værdien i kornet til 8-9. Enhver med indsigt i kvægfodring
ved, at en høj PH i fodermidler til kvæg, gavner koens vomfunktion i forhold til den mikrobielle aktivitet.
Dette forbedrer også sundheden hos kvæget.
Processen er ganske enkel. Landmanden kan selv blande Maxammon og foderurea i kornet i sin
fuldfoderblander. Efter blanding skal kornet neddækkes lufttæt under plastik i 2 til 3 uger. Herefter er
kornet, efter valsning eller anden form for knusning, klar til opfodring. Maxammon-konserveret korn er
langtidsholdbar i op til 12 mdr.
For de landmænd, der af den ene eller anden grund ikke har mulighed for enten selv at blande eller
opbevare kornet, tilbyder Salling Grovvarer Maxammon behandlet korn både som hele kerner og som
valsede varer.
Maxammon, som består af hvede, sojabønner, majsgluten og enzymer, forhandler Salling Grovvarer
igennem firmaet ALL ABOUT COWS, som ejes af Mads Holm Danielsen. Maxammon kan bruges til
konservering af alle kornsorter - også majs.
Salling Grovvarer forventer sig rigtigt meget af produktet, indenfor såvel fodring af malkekøer, som fodring
af kalve. Ikke mindst de fordele den enkelte landmand vil kunne opnå rent praktisk i forhold til opbevaring
af korn. Men også den højere proteinindhold i kornet, og den bedre sundhed i besætningen vil være
forhold, der kan aflæses på landmandens bundlinje.