1. No category

3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk
korn
Valg af tørringsanlæg bør afhænge af, om kornet skal bevare sin spireevne eller ej.
Med spireevne:
Køling/beluftning
Koldlufttørring
Lavtemperaturtørring
Uden spireevne:
Højtemperaturtørring
Køling/beluftning
Afkøling til udetemperatur bør benyttes mest muligt. Da temperaturen oftest er lavere om
natten og de tidlige morgentimer end resten af døgnet, gælder det om at gennemblæse
kornet i disse perioder. Så længe kornet er varmere end udeluften, skal man ikke tænke
på, om luften er mere eller mindre fugtig. Det vigtigste er at sikre en lav temperatur.
Ved opbevaring af kornet på beluftningsanlæg kan kornet opbevares i hele lagringsperioden ved vandprocenter op til ca. 17 %. Et beluftningsanlæg kan udformes som et almindeligt lagertørringsanlæg, men der stilles ikke de samme krav til kanalernes dimensioner, idet kravet til luftmængde pr. time pr. ton korn kan begrænses til ca. 50 m3 luft i timen pr. ton korn. Luften kan enten suges eller blæses gennem kornet. Lagringshøjden kan
være over 5 meter. Afstanden mellem de enkelte luftkanaler kan være den samme som
lagringshøjden dog maks. 5 meter.
Et beluftningsanlæg kan være et godt supplement til et gennemløbstørringsanlæg, hvor
det kan være vanskeligt at sikre en tilstrækkelig nedkøling af kornet, før det forlader tørringsanlægget. Ved at lagre kornet med mulighed for gennemluftning kan temperaturen
sænkes i løbet af nogle timers gennemblæsning med kold natteluft.
Tørring
Tørring med kold eller opvarmet luft bygger på det forhold, at der er et bestemt forhold
mellem luftens relative fugtighed og kornets vandindhold. Luftfugtigheden kan måles
med forskellige instrumenter. Det mest udbredte instrument er et hårhygrometer. For at
det skal vise rigtigt, kræver det hyppig justering. Det enkleste og mest sikre er et såkaldt
vådt/tørt termometer, figur 1, hvor man ved hjælp af temperaturforskellen og en tabel
kan finde frem til luftfugtigheden.
3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn
1
Figur 1.
Vådt/tørt termometer.
Luftens relative fugtighed måles ved blæserens indsugningsåbning. Det dur naturligvist
ikke at aflæse det hygrometer, som mange har hængende over skrivebordet. Det skal ud
og hænge, hvor blæseren tager luften ind.
Tabel 1 viser, hvorledes kornets vandindhold vil stille sig, hvis kornet gennemblæses med
luft med forskellig relativ fugtighed (RF) og temperatur.
Tabel 1.
LIGEVÆGTSTABEL mellem relativ luftfugtighed og vandindhold i korn og frøafgrøder.
Relativ luftfugtighed i procent
40
50
55
60
65
70
75
80
85
90
Byg
10,6
12,3
13,1
13,9
14,8
15,7
17,0
18,3
19,9
22,4
Hvede
11,5
12,7
13,5
14,0
14,8
15,7
16,8
17,8
19,5
21,0
Havre
10,5
11,8
12,5
13,0
13,8
14,5
15,9
17,5
19,8
23,1
Rug
11,2
12,1
12,9
13,7
14,5
15,3
16,3
17,5
19,5
22,0
Raps
6,2
7,1
7,5
8,0
8,5
9,5
10,5
11,8
13,2
14,8
3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn
C
5
2
Ærter
10,8
12,4
13,2
14,0
14,8
15,5
16,5
17,6
19,2
22,5
Græsfrø
9,7
11,0
11,6
12,3
13,3
14,0
15,9
17,5
18,9
21,5
Byg
10,3
12,1
12,9
13,7
14,6
15,5
16,8
18,1
19,7
22,0
10
Hvede
11,2
12,5
13,3
13,8
14,6
15,5
16,6
17,6
19,3
20,8
Havre
10,2
11,5
12,3
12,8
13,6
14,3
15,7
17,3
19,6
22,9
Rug
10,9
11,9
12,7
13,5
14,3
15,1
16,1
17,3
19,3
21,8
Raps
6,7
6,9
7,3
7,8
8,3
9,3
10,3
11,6
13,0
14,6
Ærter
10,6
12,2
13,0
13,8
14,6
15,3
16,3
17,4
19,3
22,3
Græsfrø
9,5
10,8
11,4
12,1
13,1
14,1
15,7
17,3
18,7
21,8
Byg
10,1
11,8
12,6
13,4
14,3
15,2
16,5
17,8
19,4
21,9
15
Hvede
11,0
12,2
13,0
13,5
14,3
15,2
16,3
17,3
19,0
20,5
Havre
10,0
11,3
12,0
12,5
13,3
14,0
15,4
17,0
19,3
22,6
Rug
10,7
11,6
12,4
13,2
14,0
14,8
15,8
17,0
19,0
21,5
Raps
5,7
6,6
7,0
7,5
8,0
9,0
10,0
11,3
12,7
14,3
Ærter
10,3
11,9
12,7
13,5
14,3
15,0
16,0
17,1
19,0
22,0
Græsfrø
9,2
10,5
11,1
11,8
12,8
13,8
15,4
17,0
19,4
22,5
Byg
9,8
11,6
12,4
13,2
14,1
15,0
16,3
17,6
19,2
21,7
20
Hvede
10,7
12,0
12,8
13,3
14,1
15,0
16,1
17,1
19,1
20,3
Havre
9,7
11,1
11,8
12,3
13,1
13,8
15,2
16,8
19,1
22,4
Rug
10,5
11,4
12,2
13,0
13,8
14,6
15,6
16,8
18,8
21,3
Raps
5,5
6,4
6,8
7,3
7,8
8,8
9,8
11,1
12,5
14,1
Ærter
10,0
11,7
12,5
13,3
14,1
14,8
15,8
16,9
18,8
21,8
Græsfrø
9,0
10,3
10,9
11,6
12,6
13,6
15,2
16,8
19,2
22,3
3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn
3
IX-diagram for fugtig luft
Man kan finde luftens vandbærende evne i et såkaldt IX-diagram for fugtig luft, figur 2.
Ved at anvende værdierne i tabel 1 og figur 2 kan man se, hvor meget luften skal opvarmes for at kunne tørre kornet ned til et bestemt slutvandindhold.
Eksempel
Figuren viser, at en opvarmning af luft fra 15oC med 80 % rel. luftfugtighed, som er gennemsnitsforholdene i august-september måned, til 21oC medfører en sænkning af luftfugtigheden til 55 %. Ved at blæse luften gennem fugtigt korn kan man regne med en
mætning til ca. 90 %. Denne vandfordampning medfører en afkøling af luften langs den
skrå linie. Ved at følge de lodrette linier kan man se, at der kan fjernes 12,2-10,2 g = 2 g
vand pr. m3 luft, der blæses igennem kornet. Ved dimensionering af varmekilde og større
anlæg er det vigtigt at kunne anvende et IX-diagram for at beregne kapaciteten. Der kan
normalt kun regnes med tørring i ca. 12 timer i døgnet, når der tørres med kold luft.
Figur 2.
IX-diagram. Eksempel:(1) 15 C varm luft med en relativ luftfugtighed (RF) på 80 % indeholder 10 gram vand. Ved opvarmning til 21 C (2) sænkes RF til 55 %. Ved tørring og en
RF i afgangsluften på 90 % (3) indeholder luften 12,2 gram vand.
3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn
4
Tommelfingerregel: Ved overslagsberegninger kan der regnes med, at 1.000 m3 luft kan
fjerne en vandprocent fra 1 hkg korn. Yder en blæser, jvf. dens karakteristik, 30.000 m3
luft i timen ved det pågældende modtryk, kan den for eksempel nedtørre ca. 7,5 hkg
korn 4 % i timen.
Tørresvind
Ved tørring af korn forsvinder der vand. Da vandprocenten beregnes i forhold til den samlede vægt af tørstof og vand er vægtsvindet over 1 kg pr. procent vand, der fjernes pr. hkg
korn.
Kg svind pr. % pr. hkg utørret korn = 100 / (100 – v)
(v = slutvandindhold[%])
Eksempel: 250 hkg korn skal nedtørres fra 20 - 15 % vand. Tørresvindet bliver da:
Tørrevind, hkg = 250 * (20 -15) / (100 - 15) =14,7 hkg = (1470 liter vand)
Tørrekapacitet
Det er ikke muligt at give et entydigt svar på, hvor stor tørrekapaciteten skal være, idet
først og fremmest vejret i høstperioden spiller ind, men også anlægstype og mejetærskerkapacitet spiller en rolle. Det vil dog være et godt anlæg, som kan nedtørre halvdelen
af avlen i løbet af en 14 dages periode.
Tørreblæsere
Der findes to hovedtyper af blæsere, centrifugalblæsere, som også kaldes radialblæsere,
figur 3, og axialblæsere, figur 4.
3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn
5
Figur 3.
Centrifugalblæser.
Figur 4.
Aksialblæser.
Centrifugalblæsere med bagudbøjede vinger er de mest almindelige til tørring af korn,
hvor lagtykkelsen overstiger 1,5 - 2 meter, idet de er bedre til at overvinde store modtryk
end aksialblæsere. Sidstnævnte kan til gengæld yde en meget stor luftmængde ved lavt
modtryk.
3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn
6
Luftmodstand
For at kunne dimensionere en blæser til et tørringsanlæg skal man kende luftmodstanden
i kornet. Figur 5 viser modstandskurver for forskellige afgrøder. Det ses for eksempel, at
luftmodstanden i korn ved en lufthastighed på 0,1 meter pr. sekund er ca. 40 mm VS (mm
vandsøjle). En blæser bør kunne yde en luftmængde på mindst 360 m3 luft pr. time pr. m2
gulvareal. Det svarer til en lufthastighed på 0,1 m/s op gennem kornet. Denne hastighed
vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig til at kunne forhindre kondensdannelse i kornet.
Da der også skal regnes med en overgangsmodstand mellem kanal og korn, skal der
afhængig af kanaltype regnes med et tillæg på mindst 20 mm VS.
Figur 5.
Luftmodstand ved gennemblæsning af forskellige afgrøder.
3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn
7
Eksempel
Der skal vælges blæser til et plantørringsanlæg med et gulvareal på 80 m2, hvor kornet
lægges i en højde på 1,5 meter. Med ovennævnte krav til blæseren skal den kunne yde
28.800 m3 luft pr. time. I figur 5 findes en luftmodstand på 40 mm VS pr. meter kornlag.
Det vil sige, blæseren skal overvinde en luftmodstand i kornet på 40 x1,5 = 60 mm VS. Hertil skal lægges overgangsmodstanden på ca. 20 mm. Der skal således findes en blæser, som
yder mindst 28.800 m3 luft pr. time ved et modtryk på 80 mm VS.
Ved at anvende de karakteristikker, der er vist i figur 6, ses det, at en aksialblæser med en
motoreffekt på 11 kW er i stand til at opfylde kravene. Hvis kornet lægges i for eksempel
tre meters højde, er de viste blæsere ikke i stand til at opfylde betingelserne.
Da lagtykkelsen kan variere afhængig af avlens størrelse, og der på visse tidspunkter kan
være behov for tørring, anbefales det generelt at anvende centrifugalblæsere.
Statisk modtryk, mm VS
Luftydelse med forskellige blæsertyper
250
200
kornhøjde, 1m
Kornhøjde,2 m
150
Kornhøjde, 3 m
100
Aksialblæser
50
Centrifugalblæser
0
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
55
Luftydelse, 1000 m3/h
Figur 6.
Eksempel på blæserydelse med henholdsvis en centrifugalblæser og en aksialblæser ved
forskellige lagtykkelser. Motorstørrelse 11 kW.
3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn
8
Tørringssystemer
Lagertørringsanlæg
Figur 7.
Lagertørringsanlæg med flere rum og med stålsider. (LM-foto).
Princip:
Tørring og lagring i samme anlæg uden flytning eller blanding af kornet.
Lagertørringsanlæg stiller store krav til styring af luftens relative fugtighed, da
det er den eneste måde, hvorpå der kan opnås ensartet vandindhold fra bund til
top i kornlaget.
Tørring uden varmetilsætning kan som regel forsvares, hvis kornet skal opfodres i egen
bedrift. Det skyldes, at det ikke er nødvendigt at nedtørre kornet til et vandindhold, der er
bestemt af kornhandelen. Det er normalt heller ikke noget problem at køle kornet, så der
kan sikres en tilstrækkelig lav temperatur i kornet, jvf. figur 2 i den generelle delrapport.
Det vil dog altid være en fordel at råde over en luftfugtighedsmåler for at kunne vide,
hvornår det er ideelt at tørre, og hvornår det ikke er det.
Ved tørring uden varmetilsætning kan der kun regnes med en effektiv tørretid på ca. 12
timer i døgnet. Ved tørring af korn med over ca. 20 % vand bør blæseren dog alligevel
køre hele døgnet.
3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn
9
Tørring med varmetilsætning vil ofte være nødvendigt, hvis der skal sikres et bestemt
lavt vandindhold i kornet efter tørring, eller der ønskes effektiv tørring 24 timer i døgnet.
Tilsætning af for megen varme kan medføre forøget risiko for overtørring af de nederste
kornlag og kondensdannelse i de øverste kornlag. Problemer med kondens er størst, hvor
der er valgt en blæser, som ikke kan yde en luftmængde på mindst 360 m3 luft pr. m2 gulvareal.
Ved at se i tabel 1 med ligevægtsfugtighederne og IX-diagrammet, figur 2, kan man se,
hvor meget luften skal varmes op under forskellige forhold.
Det vil dog ofte være en omstændelig metode, da de naturgivne forhold ændrer sig mange gange i løbet af døgnet. Det kan derfor kraftigt anbefales at anskaffe en såkaldt
hygrostat, som automatisk starter varmetilsætningen, hvis luftfugtigheden overstiger et
vist niveau, der for eksempel kan være 65 % relativ luftfugtighed. Hvis hygrostaten placeres i anlæggets hovedkanal, kan den gennemsnitlige luftfugtighed holdes på et passende
lavt niveau uanset vejrforholdene.
Tabel 2.
Driftsvejledning for lagertørringsanlæg.
Vandprocent
Under 20
20 - 22
23 - 24
over 24
Lagtykkelse
Maks. 3,0 m
Maks. 2,5 m
Maks. 2,0 m
Maks. 1,5 m
Tørring uden
Blæser kører i
Blæser kører i døgndrift, indtil kornet føles “levende” i
dagtimerne eller
toppen. Derefter i dagtimerne.
varme
ligevægtskema,
dog min. 2 timer
Hygrostat stilles på 85 % i de første dage, derefter 65 %.
Hygrostatstyret
Hygrostat stilles
blæser
på 65 %
Let opvarmning
Varme tilsættes kl.
Ingen varmetilsætning, før kornet føles “levende” i top-
u/automatik
20-08 samt om
pen.
dagen efter ligevægtskema.
Let opvarmning
Hygrostat stilles på 65 %. Blæseren kører uafbrudt, indtil kornet er tørt.
m/hygrostat i hovedkanal
Korntemperatur
Korntemperaturen følges i hele lagringsperioden. Der blæses med kold natteluft, når lufttemperaturen er 5 C under korntemperaturen.
3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn
10
Dimensionering af kanalsystem
Det er vigtigt for en god luftfordeling, at kanalsystemet er korrekt dimensioneret. Tværsnitsarealet af hovedkanalen bør være mindst 0,04 m2 pr.1.000 m3 luft pr. time. Tværsnitsarealet i sidekanalerne bør være mindst 0,05 m2 pr. 1.000 m3 luft pr. time.
Kanalafstanden bør ikke overstige halvdelen af kornhøjden, og der bør aldrig være mere
end 0,7 meter fri afstand mellem de enkelte kanaler. Hvis der vælges buede kanaler, som
er ca. 0,5 meter brede, kan de placeres med en afstand fra midte til midte på 1,2 meter.
Kanallængden. Den nødvendige kanallængde bør være afgørende for valget af kanaltype. I tabel 3 vises hvilke kanallængder, der kan anvendes med forskellige kanaltyper.
Tabel 3.
Forskellige kanaltypers dimensioner og placering.
Kanaltype
Lysning
cm2
m3 luft/time
Midterafstand ved
fri gulvareal cm
pr. kanal
Fri afstand mel-
Maks. kanallængde
i m, ved 360m3/m2 x time
v/ 8 m/s
lem kanaler
35
70
35
70
200
55
90
576
2,9
1,8
dybde 30 cm
600
55
90
1730
8,5
5,3
Trapez 12"
617
67
100
1490
6,2
4,2
Rundbue 500
454
70
105
1310
5,2
3,5
Rundbue 900
904
83
118
2600
8,7
6,1
Rundbue 1600
1600
100
135
4600
12,8
9,5
Drænrør 6", 160
mm
Kørefast br. 20 cm,
3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn
11
Lagtykkelsen
Maks. indlægningshøjde,
m
Max. kornhøjde ved tørring, m
3,5
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
18
20
22
24
26
Vandindhold, %
Figur 8.
Anbefalet maksimal kornhøjde ved forskelligt vandindhold.
I et lagertørringsanlæg lægges kornet ofte i op til 3 meters højde. Det går normalt fint,
hvis vandindholdet ikke er over18 -20 %. I figur 8 ses de anbefalede lagringshøjder ved
forskellige vandindhold. Grunden til, at lagtykkelsen ikke må være for stor, skyldes, at der
skal store luftmængder til at sikre en hurtig nedtørring af så vådt korn. Når det nederste
korn er tørt, kan der eventuelt lægges nyt korn ovenpå.
Ved tørring af vådt korn kan tørretiden ved tørring i tykke lag vare så længe, at kornet
kan nå at tage skade, før det er tørret. Ved fom eksempel at anvende blæsere med karakteristikker som vist i figur 6, kan der foretages efterfølgende beregning af, hvor lang tid
tørring af forskellige kornmængder vil tage med forskellige blæsere.
Det ses af tabel 4, at der kan spares både energi og fås en hurtigere nedtørring ved at
tørre kornet i mindre portioner, hvilket kan udnyttes ved tørring af meget vådt korn.
Fordele ved lagertørringsanlæg:
Stor modtagekapacitet, men relativt pladskrævende.
Langsomt tørringsforløb.
Kræver god styring for af sikre ensartet nedtørring.
Beluftning kan foretages i hele lagringstiden.
Kan udformes primitivt, hvor tømning skal ske med suger.
Selvtømmende kanaler kan anvendes, evt. i kombination med almindelige buede
kanaler.
Ulemper ved lagertørringsanlæg:
Optager stort gulvareal.
Kræver dyrt transportanlæg for at være rationel.
Vanskeligt at opnå ensartet vandindhold.
3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn
12
Tabel 4.
Lagtykkelsens og blæsertypens indflydelse på tørretid og energiforbrug. (Gulvareal 80 m2 motorstørrelse 11 kW, udeluft 15oC og 70 % RF). Eksempel:
Blæsertype
Lagtykkelse, m
Centrifugal
2
3
530
1.060
1.590
530
1.060
1.590
26.800
24.700
22.400
42.400
27.200
20.400
Luftmængde, m3/ton x time
505
233
140
800
256
128
Blæserens egenopvarmn. oC
0,5
0,5
0,5
0,3
0,8
1,2
Blæserens effektbehov, kW
10,7
11,2
12,3
13,7
13,4
13,8
3.117
6.235
9.352
3.117
6.235
9.352
1,2
1,2
1,2
1,1
1,4
1,5
Tørretid, timer
97
210
348
67
163
305
Tørretid, døgn á 12 timer
8,1
17,5
29,0
5,6
13,6
25,4
Energiforbrug pr. hkg, kWh
1,95
2,21
2,69
1,73
2,06
2,65
4.054
8.109
12.163
4.054
8.109
12.163
Gr. vand fjernes pr. m3 luft
1,4
1,4
1,4
1,3
1,6
1,7
Tørretid, døgn á 12 timer
9,0
19,5
32,3
6,1
15,5
29,2
Kornmængde, hkg
Blæserens ydelse, m3/time
Tørring 20-15 %,
1
Aksial
1
2
3
kg vand fjernes
Gr. vand fjernes pr. m3 luft
Tørring 24-15 %,
kg vand fjernes
3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn
13
Figur 9.
Husk at sætte en dør med underliggende tømmeåbning i plansiloen, så det er let at komme ind i siloen ved tømning.
Stålsiloer
Figur 10.
Stålsilo med mulighed for tørring og omrøring.
Stålsiloer er en særlig form for lagertørringsanlæg, idet en del at de samme forhold gør sig
gældende som ved indendørs lagersiloer. I nogle siloer er der installeret omrøring i form af
lodrette snegle, som kan hente det tørrede korn ved bunden op og blande det i det overliggende korn. I siloer med konstant omrøring i tørringsperioden kan der anvendes højere
tørrelufttemperatur og dermed opnå større tørringskapacitet uden risiko for kondensdannelse.
3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn
14
Portionstørringsanlæg
Princip:
Portionstørring af mindre partier enten i lodret silo, plansilo eller visse mobile tørringsanlæg som tørrevogne og lignende.
Nedtørringen styres ved beregning af tørretiden ud fra kornets vandindhold og
varmluftaggregatets ydelse.
Tørrelufttemperatur: Maks. 45oC, hvis spireevnen skal bevares.
Praktisk tørre- og køletid: Ca. ét døgn ved 4 % nedtørring.
Anlægget kan ved hjælp af et ur eller en luftfugtighedsføler i afgangsluften indstilles til
automatisk at afbryde varmekilden og senere standse blæseren, når kornet er kølet ned.
Egenskaber:
Som regel god udnyttelse af den tilførte energi.
Kan tørre afgrøder med højt vandindhold.
Kræver hyppigt tilsyn for effektiv udnyttelse.
Stor forskel i vandindhold mellem det korn, der ligger nærmest luftindblæsningskanalerne og det sted, hvor luften forlader tørringsanlægget. Kornet vil som regel
blive tilstrækkelig blandet ved tømning af anlægget.
Gennemløbstørringsanlæg
Princip:
Kontinuerlig tørring og køling af korn i tynde lag under samtidig påfyldning af
utørret korn samt fjernelse af det tørrede korn.
Anlæggene kan fås både som stationære og som flytbare anlæg (mobiltørrerier).
Nedtørringsgraden styres ved regulering af udmadningshastigheden og lufttemperaturen, eventuelt automatisk.
Krav:
Konstant eller automatisk arbejdende transportanlæg til og fra tørreri.
Konstant eller regelmæssig betjening og tilsyn.
Hvis der er problemer med effektiv nedkøling, kan kølingen med fordel fortsætte i lagersiloen. Ved tørring af store frø som ærter kan det være nødvendigt at lade ærterne passere
tørringsanlægget to gange, idet der ellers er risiko for, at ærterne revner.
Egenskaber:
Høj lufttemperatur giver stor kapacitet og god tørringsøkonomi.
Ensartet tørring færdig til lagring forudsat effektiv køling.
Kan udbygges til stor kapacitet og høj grad af automation.
Stiller små pladskrav.
Uegnet til lette frø som for eksempel græsfrø.
3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn
15
Efter en velgennemført tørring og nedkøling vil kornet kunne bevare sin kvalitet i meget
lang tid med et minimum af tilsyn og kontrol.
Tørreristyringer, oversigt
Fabrikat
Cimbria
Type
Faciliteter
Fugtighedsstyring
Styring af udmadningshastigheden på gennemløbstørringsan-
Autopilot
læg efter temperaturmålinger i kornet.
UA 12
Cimbria
Unicontrol
Styring af udmadningshastigheden på gennemløbstørringsan-
UC 52-53
læg efter kornets vandindhold.
UC 32-33
Dan-Corn
Tørreristyring TS-2
Hygrostatstyring af blæser og varmekilde. Den kan monteres
med to hygrostater og to temperaturfølere. Kan monteres med
aut. ×/•-start af blæser.
Kongskilde
PST
Aut. ×/•-start af blæser og eventuelt varmekilde i forhold til
hygrostat og varmekilde.
LM
Super Heat
Aut. ×/•-start af blæser og eventuelt varmekilde i forhold til
Hygrostatstyring
hygrostat og varmekilde. Mulighed for tilslutning af to
hygrostater.
LM
Super Controller
Aut. ×/•-start af blæser og eventuelt varmekilde i forhold til
hygrostat og varmekilde. Mulighed for tilslutning af to
hygrostater. Der er også mulighed for styring af beluftning ved
hjælp af temperaturstyring.
Mertz
Moisture Matic
Styring af udmadningshastigheden på gennemløbstørringsanlæg efter kornets vandindhold.
Mertz
Calc-U-Drive
Styring af udmadningshastigheden på gennemløbstørringsanlæg og stålsiloer med løbende udmadning efter kornets vandindhold.
3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn
16