Visuel facilitering og virkemidler

Følgende afsnit er et bidrag af Kamille Thoregaard og Zakia Elvang fra konsulenthuset Spark. Med afsæt i deres brede erfaring i visuel facilitering giver de
nogle konkrete bud på, hvordan vi gennem det visuelle kan skabe øget energi
og mening i vores faciliteringsprocesser.
Visuel facilitering og virkemidler
„Et billede siger mere end 1000 ord“. Visuelle udtryk i form af billeder og andre visuelle virkemidler hjælper læring, forståelse – og i sidste
ende effektfulde forandringer – på vej. Det er blevet en større og meget
bevidst del af vores praksis som konsulenter – fordi vi oplever, at der
er markante effekter at hente …! I takt med vores øgede brug heraf er
det også blevet meget klart, at det (som med al anden procesdesign) er
afgørende at være sig bevidst om valget af virkemidler til de forskellige
situationer og behov. Dette afsnit er en invitation til et kig ind i, hvordan
vi tænker og arbejder med visuelle virkemidler i de processer, vi designer og driver.
Formålet med at arbejde med visuel facilitering og virkemidler er
at understøtte processen og dens indhold visuelt og hjælpe deltagerne
bedst muligt med at skabe mening og energi i processen. Som med al
anden procesdesign og facilitering er det afgørende at have et skarpt
fokus på, hvad formålet med processen er. Da det er afgørende for at
træffe bevidste valg i forhold til, hvilken metode og visuelle virkemidler
der understøtter, illustrerer eller dokumenterer processens indhold og
resultater bedst muligt. Lykkes det at skabe forståelse for indholdet og
give deltagerne lyst til at engagere sig i udviklingen af processen, har du
optimeret processen markant!
Lidt begrebsafklaring
Visuel facilitering er en betegnelse, der typisk dækker over, facilitatorer
selv bruger visuelle virkemidler i deres facilitering af processen – fx i
form af dokumentation på flips, tegnede referater, brug af dialogkort,
papkort osv.
facilitatorens værktøjskasse
273
Visuelle recordere bruges til at beskrive den rolle, hvor en anden end
facilitatoren „recorder“ det, der sker i processen visuelt. Eksempelvis i
form af en tegneserie, en fotodokumentation behandlet grafisk. En recorder samler også op på indholdet i sin dokumentation. Illustratorer
kan både spille en rolle før under og efter en proces. Eksempelvis ved
at tegne det udsendte program til deltagerne ved at lave satiretegninger
opsamle elementer til dokumentation og ved efterfølgende at illustrere
procesdokumentationen.
Visuelle virkemidler dækker over alle de elementer, der kan indgå – fra
vægprogrammer, papkort, klistermærker, metaforer over tegneserier og
dialogkort – se mere herom senere i kapitlet.
Vi bruger som konsulenter hele paletten – men agerer først og fremmest
selv i den visuelle facilitering – de andre to roller har vi overvejende
eksterne eksperter til, som træder ind i på forskellige opgaver.
Forandringsprocesser og visuel tænkning og metode
De visuelle virkemidler er en del af en større helhed – den humane proces. Som beskrives som en tidsafgrænset arbejdsproces mellem mennesker med et arbejdsmæssigt formål (Elvang & Skalts, 2010). En proces
kan ses som et produktionssystem – altså en organisering af en proces,
som skal levere resultater. For at skabe optimale humane processer skal
de faciliteres og iscenesættes, så de er meningsfulde, energifyldte og effektive.
I arbejdet med at designe og drive forandringsprocesser bliver det
tydeligere og tydeligere for os, at der i enhver forandring – uanset hvor
strukturel, teknologisk eller systemorienteret den måtte være – i sidste
ende altid er nogen, der skal gøre noget på en ny måde (et godt sted
at dykke ned i dette perspektiv er hos Block, 2001). Dermed kommer
adfærd, kultur, meningsdannelse og læring voldsomt i fokus. Her er det
visuelle felt utroligt brugbart til at understøtte processer, der involverer
274
kapitel 3
og skaber ejerskab og er derfor et væsentlig skridt i at skabe gode forandringsprocesser. Eksempelvis kan visualisering gennem billeder eller anekdoter af, hvordan forandringen ser ud, og hvad den betyder for
medarbejdernes understøtte det at danne mening og fælles forståelse
med forandringen (Dubrowski). Det at give medarbejderne mulighed
for aktivt at arbejde med forandringen og sætte billeder på deres ord
øger chancen for at skabe ejerskab, der fremmer lyst og motivation.
3
2
1
Værdier, praksis,
adfærd og kultur
Kompetencer, design
processer, roller og ansvar
Synlige, håndgribelige
og fysiske systemer
Indsats
De tre forandringsniveauer (kilde: Spark).
Effekten af visuel facilitering og virkemidler
„At anvende visuelle virkemidler øger produktiviteten i processer og
beslutningstagning“ (Martin Eppler, professor i Visualizing Knowledge
for Management). En komparativ undersøgelse viser, at deltagerne til
møder, der er visuelt understøttet, er mere produktive, skaber bedre
kvalitet, og medarbejderne husker og lærer mere end deltagere til møder, der er understøttet af skrevne flips (ibid.). En væsentlig pointe er,
at virkemidlerne er interaktive, hvilket vil sige, at deltagerne går i dialog
med indholdet og begynder at tage ejerskab ved aktivt at bidrage og udfolde indholdet. Det kan både være igennem dialog og ved at producere
konkret indhold (jf. afsnit om forskellige visuelle virkemidler). Endelig
øger visuelle virkemidler medarbejdernes samarbejde, når det bruges
facilitatorens værktøjskasse
275
rigtigt, fordi deltagerne har noget konkret at diskutere op imod, hvilket
mindsker misforståelser, grundet billedernes universelle karakter, og
giver deltagerne mulighed for hurtigt at gøre deres ideer og tanker konkrete og håndgribelige (Silverman, Rachel Emma: Doodling for Dollars.
Wall Street Journal).
Effekter – her er de væsenligste i vores øjne
• Deltagerne „ser, hvad de mener“. Som Mette Kofoed Bjørnsen (tidligere forligskvinde) engang sagde – „Hvis ikke du kan tegne det, ved
du ikke, hvad du taler om”. Visualisering er med til at skabe klarhed
i budskaber og kan dermed være et strategisk værktøj, som sikrer
mere skarp kommunikation og mindsker misforståelser.
• Visuelle fremstillinger er inspirerende. Det sætter tanker i gang, skaber associationer og energi. Øjet kan vandre – og har noget lækkert
at se på.
• Kollektiv hukommelse. Visuelle referater eller illustrationer er med
til at understøtte vores fælles hukommelse – hvilket er en forudsætning for eksekveringskraften – og dermed for effekten af de processer, vi afholder og deltager i.
• Accelererer læreprocesser. 88 % af alle mennesker er enten visuelle eller kineæstetikere og vil være hjulpet voldsomt af ikke kun at
høre og se skrift på power point. Det betyder, at brug af illustrationer og modeller på undervisningsmateriale og tegnede flips er meget hjælpsomme – samt ikke mindst det selv at være aktiv – ved at
skrive, illustre og tænke.
Visualisering sætter liv og billeder på vores ord – når du bruger visualisering, kan du bruge alle midler, der åbner op og stimulerer vores sanser. Visualisering behøver ikke kun foregå i print eller på papir – det kan
også være virtuelle og fx filmiske varianter. Eksempelvis i form af procesevalueringer som små lommefilm lavet af deltagere på mobiltelefoner
eller læringsinstrukser sendt ud på forhånd til deltagere i læringsforløb.
276
kapitel 3
Eller brugen af anekdoter eller casebeskrivelser, der skaber billeder og
understøtter dine pointer ved at tage deltagerne i hånden og udfolde
stemninger, følelser, situationer og på den måde hjælpe dem med at forstå nuancer og pointer i indholdet.
Et er effekten under selve processen, et andet er den effekt, der udfolder sig efterfølgende, idet det visuelle format giver mulighed for at
videre kommunikere processen eller processen resultater ved at hænge
det producerede materiale op i organisationen. Det giver en fantastisk
mulighed for at deltagerne hurtigt og let kan genbesøge processen,
mens det for kollegaerne er muligt at spørge ind til processen, hvorefter
muligheden for videndeling øges.
Design og facilitering
I iscenesættelsen og designet af processen og dermed også dens visuelle
aspekter handler det om at tage stilling til en række elementer: 1) Hvad
er egentlig formålet med processen, 2) Hvilket mentalt og fysisk miljø
vil du skabe, 3) Hvordan skal processen se ud – hvad ligger, før deltagerne kommer ind i lokalet, hvad sker der under mødet, og hvad ligger
der af efteraktiviteter, 4) Hvem kommer, og hvad betyder det for indholdet, formen og rammen, 5) Hvilke metoder skal anvendes, og hvem
kan facilitere det succesfuldt? Altså en række opmærksomhedspunkter,
der hjælper dig til at træffe kvalificerede og bevidste valg, også når det
gælder, hvordan processen skal understøttes og faciliteres visuelt (Iscenesættelsesstjernen: Elvang & Skalts, 2010). Det helt centrale ift. valg af
visuelle virkemidler er, at de har en tydelig kobling til formålet, og at der
ikke er visuelle elementer, der forstyrrer processen – det visuelle skal
understøtte og være hjælpsomt ift. at indfri processens formål.
Forskellige visuelle virkemidler
Effekten ved at arbejde med designet, farver, billeder og former er stor,
fordi det stimulerer deltagerne, men væsentligst er, at faciliteringen af
virkemidlerne er professionel, da virkningen og effekten ikke vil være
facilitatorens værktøjskasse
277
den samme, såfremt de ikke bruges bevidst og gennemtænkt i processen (Guide til visuel facilitering; Spark & Soulfighters). Nedenfor har vi
listet en række meget anvendelige visuelle virkemidler.
278
Virkemiddel
Formål og effekt
Praktik
Dialogkort (illustrerede trykte
„kort“, der styrer
dialog gennem
processtep)
Trykte kort (typisk mindst
A3), der ligger på bordet i
en gruppeproces. Formålet
er at styre processen og dialogen og sikrer, at der produceres det, som indfrier
det opsatte proces mål
Fortrykt – kan designes af en professionel
grafiker eller illustrator eller af dig selv
Vægprogrammer
(fx på brownpaper
med processens
eller programmets
elementer. Kan
tegnes eller produceres med papkort,
klip fra materialer
osv.)
Illustrerer, hvordan dagens
program ser ud – og må
gerne pirre deltagernes
motivation for processen.
Kan også bruges til at samle
op undervejs og til sidst
Brownpaper eller langt
hvidt papir (gerne 3-4
m) – gode tusser og en
god portion metaforer,
der forklarer indholdspunkterne.
Kan også lægges på
gulvet, i ankomstområdet, over kaffen osv.
Papkort (A5 eller
mindre. Kan laves
i alle farver og
størrelser)
Gode til illustrationer,
systematisk dokumentation, deltagerproduktion af
indhold.
Papkort i forskellig
former og farver
Flips (et must i enhver god proces)
Velskrevne og inspirerende
flips, der giver mulighed
for at ændre og skrive til,
hvilket skaber mulighed for
interaktivitet og samproduktion med deltagerne
Et flipstativ med flippapir – gode tusser
og et blik for, hvordan
du skaber enkle og
appetitlige flips (skriv
med sort, dekorer med
farver)
Modeller (illustrationer og tegninger, der tydeliggør
fagligt indhold)
Illustrer tal eller indhold
i tegnede modeller eller
grafer, der visuelt forklarer
indholdet
En fortolkning af materialet, der overføres
til illustrativ model
kapitel 3
Metaforer og
anekdoter (trækker på storytelling
og gennemslagskraft)
Skab metaforer eller anekdoter, der illustrerer pointen og hjælper deltagerne
til på en let måde at decifrere indholdet
Tænk og lyt i billeder
og afprøv i en ”ufarlig” kontekst, om det
virker
Templates (skemaer, nogle gange
trykt i A3, A2,
A1 – deltagerne
kan skrive ideer,
konklusioner m.m.
på dem)
Templates strukturerer
indholdet og hjælper deltageren med, hvor hun skal
kigge hen og fokusere, hvilket øger fokus og udbytte
Præfabrikeret og designet, så det opsummerer og samler det,
som er centralt for
processen
Klistermærker
(anden måde at
dele fagligt materiale ud på – kan
printes direkte fra
power point eller
keynote)
Kan anvendes som ikon
og kommunikere noget
særligt, hvis de bruges bevidst – en enkelt og synlig
kommunikation af vigtigt
budskab
Designes og kobles
tydeligt til et projekt,
værdier m.v. og italesættes i organisationen
som del af forståelsesramme.
Visuelle referater
Referater, der kommunikerer af sig selv og giver
deltagere mulighed for
indblik i og/eller genbesøg
af proces
Illustreres enten af en
professionel eller en,
der har mulighed for
at følge processen fra
sidelinjen.
Har du lyst og mod på at lege med de visuelle formater er det vigtigt at
være bevidst om stil og form, så det, der kommunikeres, er let forståeligt og læseligt. Undgå derfor frustration hos deltagerne ved at gøre
det visuelle stof enkelt, appetitligt og struktureret, så du ikke unødigt
forstyrrer deres forståelse og læringsflow. En del af løsningen på den
udfordring er at have sit basisgrej i orden.
facilitatorens værktøjskasse
279
Grej
Funktion
Tusser (Staedtler,
Penol)
Gode tusser i forskellige størrelser til at lave alt fra
overskrift til små deltager på dine tegninger
Plakattusser (Poscha)
En graffitipen, der indeholder maling
Kridt (Stockmar)
Voks eller pastel kridt til at lægge skygger og skabe 2
dimensionelle tegninger
Konsulentklister –
også kaldet abesnot
Til at hænge forskellige fx papkort op med og skabe
overblik og interaktivitet med deltagerne
Malertape
Til at hænge dine tunge materialer op – kan også
bruges til navneskilte
Farveguide
Hjælper dig med at skabe struktur og ro i dine illustrationer (fx på flips)
(Kilde: Sparks toolbox).
Hvad kræver det af dig?
Som skrevet indledningsvis – er der forskel på dit ambitionsniveau og
den rolle, du gerne vil have. Men alligevel er det vores oplevelse, at selv
lidt gør en stor forskel. Prøv dig frem, eksperimenter med formaterne –
og rollerne. Du kan jo enten vælge at have professionelle til at udarbejde
alt materiale og elementer, eller du, og eventuelt deltagerne, kan producere det selv. Det er langt fra nødvendigt at være professionel tegner
– selv ganske utrænede facilitatorer kan, på materialefronten ved hjælp
af små fif og øvelse, skabe gode og illustrative processer.
Når du arbejder med visual facilitering er det altid godt at være udstyret med et par gode og lyttende ører – for din opgave er at skabe
billeder, visuelle strukturer, anekdoter m.v., der hjælper deltagerne til at
indfri processens formål. Du skal træne dig selv i at lytte efter billeder og
oversætte dem til metaforer og symboler, der er relevante for den dialog,
der skal visualiseres.
280
kapitel 3
Forestil dig, at du lytter til en god ven, der er i gang med at fortælle
en historie: Lyt godt efter, noter nogle af de væsentlige pointer – hvilke
billeder dukker der op i dit hoved, vælg et visuelt udtryk, tegn, og giv
det tilbage til rummet (Amstrup, Jens Ole, Guide til visuel facilitering;
Spark i samarbejde med Soulfighters).
Fem fif til at få fart på din visuelle praksis
– Se og lær, hvad andre gør – du må gerne lade dig inspirere og stjæle
ideer
– Lav fortrykte tegninger, du kan bruge på dit vægprogram, dine power points eller stickers
– Øv dig på at lave simple flips
– Lær dig selv ti simple basistegninger, der understøtter dit felt
– Find fem gode anekdoter fra dit eget liv, der illustrerer en central
pointe i dit materiale.
Tre skarpe til dine visuelle faciliteringspraksis
– Udfordr din komfortzone
– Overvej, om dine deltagere ønsker de sammen visuelle virkemidler
som dig
– Hvad kan du lettest ændre, som har størst effekt?
Visuelle virkemidler er inspirerende at kigge på – de kan vise sig i mange
forskellige udtryk og formater, og fælles for dem alle er, at de ved bevidst
brug har en utrolig effekt. Effekterne taler for sig selv, men arbejdet med
dem er for os en rejse, der kun bliver mere og mere inspirerende, lærerig
og udfordrende, og brugen af det visuelle i forandringsarbejdet er som
et kaleidoskop – fuld af nye foranderlige muligheder!
Litteratur
Agerbeck, Brandy: The Graphic Facilitator’s Guide
Roam, Dan: The back of the napkin
Neuland.com
facilitatorens værktøjskasse
281