1. No category

Tema: Energirigtig renovering med merværdi
Kortlægning af virkemidler til
energieffektiv renovering og
oversigt over demonstrationsprojekter i Plan C
November 2010
Kolofon
Projektgruppemedlemmer
Deltagende i perioden august til november 2010:
Lau Raffnsøe, Ai-gruppen
Jens-Jacob Bierring, Københavns kommune
Thomas Grage, BO-VEST
Ian Cridland , Albertslund Kommune
Signe Bang Korsnes , Københavns Kommune
Hans Ewald Christensen, Vallensbæk kommune
Søren Terkildsen, DTU-BYG
Tilknyttet delprojektet :
Anders Otto Jørgensen, Arcon
Brian Møinichen Wendin, Velux
Heidi Stibæk Keyser, Rørbæk & Møller
Karsten Ingerslev Jørgensen, COWI
Kim Jensen, NCC
Martin Kongsskov, Windowmaster
Mads Carstensen, VELFAC
Michael Steen Nielsen, KAB
Mogens West, DONG Energy
Niels Ulrik Friis, PlanMiljø
Peter Dahl, NCC
Signe Kongebro, Henning Larsen Architects
Sven Mortensen, Enemærke og Petersen
Svend Svendsen, DTU-BYG
Søren Søgård, NCC
Thomas Egelborg, Sonnenkraft Scandinavia
Uffe Jespersen, Exhausto
Projektleder
Per Boesgaard, Gate 21
Dato
14-01-2011
Forside: Fint eksempel på merværdi. Godt dagslys og indeklima. Et sted man har
lyst til at opholde sig. (foto Teigen)
1
Indholdsfortegnelse
1.
INDLEDNING............................................................................. 3
1.1 ENERGIRIGTIG RENOVERING MED MERVÆRDI .......................................... 3
1.2 KORTLÆGNINGSFASEN - SAMMENFATNING ............................................. 3
2.
VIRKEMIDLER TIL ENERGIEFFEKTIV BYGNINGSRENOVERING ... 4
2.1 EKSISTERENDE VIRKEMIDDELKATALOGER OG DIGITALE VÆRKTØJER................ 4
2.2 VIRKEMIDLER VED RENOVERING BETRAGTET UD FRA 5 SYNSVINKLER .............. 8
2.2.1 Rumlige virkemidler ............................................................. 9
2.2.2 Materialer og tekniske løsninger........................................... 10
2.2.3 Klimatilpasning.................................................................. 15
2.2.4 Renovering med merværdi .................................................. 17
3.
EKSEMPELSAMLING ................................................................ 19
3.1 DANSKE OG UDENLANDSKE RENOVERINGSPROJEKTER .............................. 19
4.
DEMONSTRATIONSPROJEKTER OG -BYGNINGER ..................... 20
4.1 DEMONSTRATIONSPROJEKTER MED INNOVATIVE LØSNINGER OG PROTOTYPER
INDEN FOR ENERGIRENOVERING ............................................................
5.
20
DET VIDERE ARBEJDE ............................................................. 22
BILAGSLISTE ................................................................................ 23
2
1. Indledning
1.1 Energirigtig renovering med merværdi
Denne rapport er udarbejdet i regi af Plan C, og har fokus på dels en
kortlægning af kataloger for kendte løsninger inden for energirenovering,
dels merværdibegrebet, og dels at udstikke retningen for de kommende
demonstrationsprojekter i Plan C.
Der skal gennemføres en række demonstrationsprojekter hvor innovative
løsninger og prototyper bliver afprøvet i konkrete bygninger.
Forud for afprøvningen har projektgruppen arbejdet med at indsamle
erfaringer og casestudies om innovativ energirenovering og kataloger over
virkemidler der anvendes i byggesektoren i dag.
Demonstrationsprojekterne i Plan C skal arbejde med innovative løsninger
og prototyper i energirenovering inden for:
-
ventilation og køling
klimaskærm, facade og tag
varmesystemer og intelligente systemer
rum og funktion
dagslys og kunstig belysning
præfabrikerede løsninger
integrering af vedvarende energi
lavtemperaturfjernvarme
1.2 Kortlægningsfasen - sammenfatning
Den første del af rapporten omhandler arbejdet med kortlægning af
eksisterende værktøjer og virkemiddelkataloger til energieffektiv
bygningsrenovering. Vi har i arbejdsgruppen derefter defineret 5 tilgange til
energirigtig renovering, hvoraf den ene er begrebet merværdi.
Her er der kigget på hvilke parametre, der er afgørende for om en
renovering er vellykket for ejer, lejer eller bruger, og hvordan vi formår at
samkoble teknik og bygning, så de understøtter menneskelige
adfærdsmønstre.
Virkemidler til energieffektiv bygningsrenovering bliver først rigtig
interessante, når de bliver sat i spil i udførte projekter 1:1. Derfor har vi
indsamlet eksempler på renoveringsprojekter primært i Danmark, hvori
energiaspektet har en høj prioritet.
Den sidste del af rapporten omhandler primært demonstrationsprojekterne
og en gennemgang af de næste skridt i Plan Cs arbejde med
demonstrationsbygningerne som kommunerne og de almene boligselskaber
i Plan C stiller til rådighed.
Plan Cs partnerkreds vil med udgangspunkt i de konkrete bygninger
generere idéer og muligheder i forhold til bygherres ønsker om
inspiration til renovering på blandt andet energiområdet. Udvalgte idéer og
demonstrationselementer vil herefter blive udviklet og afprøvet.
3
2. Virkemidler til energieffektiv bygningsrenovering
2.1 Eksisterende virkemiddelkataloger og digitale værktøjer
Via kortlægningen af digitale værktøjer, virkemiddelkataloger og
eksempelsamlinger er der på tværs af den brede partnerkreds i Plan C
identificeret det tekniske grundlag for bedste praksis i arbejdet på at
nedbringe energiforbruget ved renovering. Udvikling af nye innovative
løsninger, eller brug af eksisterende løsninger innovativt i de udvalgte
demonstrationsprojekter, tager udgangspunkt i det fælles grundlag, der er
opbygget.
Ved samtidig at have fokus på helhedsorienteret renovering og merværdi vil
det bære os videre til at kunne skabe markante forandringer og
forbedringer for bygningsejere og brugere, og sætte nye løsninger i spil på
markedet.
Udvalgte virkemiddelkataloger og digitale værktøjer:
Der eksisterer mange gode og opdaterede virkemiddelkataloger og digitale
værktøjer på nettet med hver deres fokus og styrke, der vil være vores
udgangspunkt for det videre arbejde.
Disse værktøjer giver god mulighed for øget kendskab til og vurdering af
materialemæssige og tekniske virkemidler til at opnå energibesparelser,
men vurderer bygningen på meget generelle og overordnede parametre
uden at tage stilling til arkitektoniske hensyn og andre konkrete forhold.
Desuden inddrager de ikke en vurdering af indeklima og de blødere værdier
som funktionsdygtighed og fremtidig brugsværdi i forhold til rumlige tiltag,
dagslys, arbejdsmiljø og social værdiskabelse, holdbarhed og æstetik.
De omtalte værktøjer og kataloger optræder derfor som vejledende, og der
skal altid udarbejdes en konkret rådgivervurdering af den specifikke
bygning, da virkemidlerne optræder som enkelttiltag, der ikke umiddelbart
indgår i en helhed med brugeren i centrum.
Vi har i denne rapport valgt at gennemgå et lille udsnit af de mange
kataloger og værktøjer, der findes på nettet. Herunder:
Passipedia, en tysk hjemmeside hvor du finder alt om passivhuse.
De Store Bygningers Økologi, der blandt andet indeholder et leksikon
over virkemidler til energibesparelser i bygninger.
Energirigtig og sund renovering, et udviklingsprojekt der har udviklet et
idékatalog til brug ved renovering. Projektet og dets materiale fokuserer på
formidling til studerende og efteruddannelse af arkitekter og ingeniører.
Slots- og Ejendomsstyrelsens Idéværktøj til energirenovering, et
eksempel på de mange værktøjer, der er udviklet med henblik på at vise
beslutningstagere potentialet for mulige rentable energibesparende tiltag på
en ejendom.
I bilag 1 har vi samlet flere links, der omhandler virkemidler, værktøjer og
inspiration til energieffektiv renovering med merværdi.
4
http://passipedia.passiv.de/passipedia_de/start
Passipedia indeholder grundlæggende indsigt og oplysninger om
passivhuse med højdepunkterne fra næsten 20 års PHI (Passiv Haus
Institut)forskning og en bred vifte af banebrydende, videnskabeligt
funderede artikler.
Her kan du desuden følge med i seneste nyheder og udvikling, kommende
arrangementer, månedens artikel og meget mere.
5
www.dsbo.dk
De store bygningers økologi indeholder et leksikon over virkemidler,
gennemgang af renoveringseksempler fra Danmark og Tyskland og
generelle guidelines for renovering.
Nedenfor er et eksempel på hjemmesidens leksikonafsnit, hvor du kan få
forklaret virkemidler, teknikker og begreber. Her vises siden om isolering:
6
http://rum1.aarch.dk/index.php?id=85580
Energirigtig og sund renovering. Projektet er et samarbejdsprojekt
imellem Ingeniørhøjskolen i Aarhus og Arkitektskolen i Aarhus. Desuden
deltager Ingeniørfirmaet Esbensen og Ellehauge & Kildemoes.
Projektet er støttet af Velfærdsministeriets program for forsøg og udvikling
indenfor byfornyelsen.
Projektet har udviklet et idékatalog med beskrivelser og illustrationer af
løsninger for energirenovering af eksisterende ejendomme fra forskellige
årtier med fokus på sundhed og indeklima, virkemidler og processer.
Der tages udgangspunkt i renovering af etageboligbyggeri. Som
udgangspunkt tænkes på større renoveringsprojekter, men det kan også
bruges til inspiration til enkeltforanstaltninger.
Kataloget er tænkt som supplerende tillæg til håndbogen EI-education.
(Energy Intelligent education er et uddannelsesprogram med fokus på den
sociale boligsektor, http://ei-education.aarch.dk/index.php?id=594).
Modtagergruppen af Idékataloget er fordelt på flere grupper med forskellige
fagligheder og erfaringer indenfor byggeri og energi. Materialet er tilstræbt
at være anvendeligt ved både efteruddannelseskurser af arkitekter og
ingeniører samt offentlige- og private boligadministratorer
– samt kunne anvendes af studerende på både arkitekt- og ingeniør
uddannelser.
Idekataloget er derfor udformet i flere dele, som tilsammen udgør en tredelt
helhed. De enkelte dele kan læses adskilt og består af:
• Kompendium består af indledende afsnit med arkitektonisk og
ingeniørmæssig vurdering af baggrund og forudsætninger for renovering af
etageboliger på en sund og energirigtig måde og indeholder en
perspektivering og grundlæggende vurderinger af forskellige virkemidler:
Energiforhold og energiforsyning
Sundhed og indeklima
Kontekst
Arkitektonisk kvalitet
Teknologi og materialer
Bygningsmæssige forbedringer
Installationsmæssige forbedringer
• Eksemplerne er udvalgt til at vise en bredde i renoveringsmetoder og de
enkelte renoveringers virkemidler er kommenteret ud fra en vurdering af
sundhed og energirigtige valg. I kompendium henvises til eksemplerne.
Eksemplerne: kortfattet fremvisning og kommentering af udførte
(forsøgs)projekter. Bedste praksis.
• Værktøjerne består af et udvælgelsesprogram + analyseblade +
forberedelses- ark til bygningsgennemgang. Værktøjerne: overblik over- og
overordnet muligheder for analyse af virkemidler(kilde: http://esr.aarch.dk)
Energirigtig og sund renoverings Idékatalog se bilag 2.
7
http://www.ses.dk/da/Energi/Saadan%20sparer%20du/Idevaerktoej.aspx
Slots- og Ejendomsstyrelsen har udviklet et værktøj, som giver overblik
over investerings- og energirenoveringsmuligheder i en ejendom.
Værktøjet er gratis at anvende og skitserer de tiltag, som typisk vil være
rentable at udføre i en bygning. Kategoriseringen af bygningen sker ud fra
fire parametre: Byggeperiode, bygningstypens spredning, vinduesareal og
ventilation. Hver bygningstype er kendetegnet ved specifikke muligheder for
at reducere energiforbruget. Investeringen i de mulige tiltag beskrives i
form af pris, energiforbrug, levetid og rentabilitet. Når du har valgt en
bygningstype i værktøjet, vil du få en liste med anbefalinger til mulige
energibesparelser.
Tiltagene er markeret med en farvekode, som viser rentabiliteten. Hvis
tiltaget umiddelbart synes rentabelt er tilbagebetalingstiden markeret med
grøn. Hvis der er tvivl om tiltagets rentabilitet, er tiltaget markeret med
farven gul. Et tiltag, som ikke er rentabelt, vil ikke blive markeret med en
farve.
De rentable tiltag relaterer sig som nævnt til en bestemt bygningstype. Du
kan derfor ikke være sikker på at de samme tiltag er relevante i den
konkrete ejendom, som du undersøger. Det afhænger blandt andet af, hvor
meget ejendommen ligner en typisk bygning af den bygningstype du har
valgt, med hensyn til byggeteknik. Derfor skal udkastet til anbefalede
renoveringstiltag altid følges op af en rådgivers vurdering af de reelle
muligheder for bygningen. (kilde: www.ses.dk). Se bilag 3.
2.2 Virkemidler ved renovering betragtet ud fra 5 synsvinkler
Mange bygninger har problemer med overophedning om sommeren og fugt
og trækproblemer om vinteren. I stedet for at øge energiforbruget til
mekanisk køling, mere ventilation eller større varmeforbrug for at fjerne
problemet, er det vigtigt at sikre, at problemerne ikke opstår.
Husets beliggenhed, orientering i forhold til verdenshjørner, klimaskærm og
installationer spiller alle en stor rolle for dets energiforbrug og for mulige
besparelser. Husets facon og materialesammensætning har også indflydelse
på, hvordan energiforbruget kan nedbringes.
Vi har i arbejdsgruppen valgt at betragte mulige virkemidler/tilgange til
energieffektiv renovering ud fra 5 synsvinkler:
1. Rumlige virkemidler, forstået som geometriske eller rumligt
funktionelle tiltag med et energibesparende potentiale.
2. Materialemæssige virkemidler (råhus), forstået som byggematerialer
eller bygningskomponenter, med et energirenoveringspotentiale.
3. Tekniske virkemidler, forstået som teknikker eller tekniske
installationer/systemer med et energirenoveringspotentiale.
4. Klimatilpasning. Håndtering af øgede mængder regnvand, affald og
spildevand.
5. Merværdi/Non-energy benefits som kan befordre initiativer til
energirenovering og skabe optimale daglige rammer for mennesker.
8
2.2.1 Rumlige virkemidler
Det grundlæggende princip i tilgangen til energirigtig renovering handler om
at udnytte alle de passive egenskaber fra de arkitektoniske valg til at sikre
bedst muligt dagslys og indeklima via design af bygningen, og derefter
bruge tekniske installationer i mindst muligt omfang til at supplere
bygningen med lys, luft og varme/kulde når bygningen ikke i sig selv kan
skabe dette. Denne tilgang vil minimere primærenergiforbruget til
belysning, opvarmning og køling samt balancere energibesparelser, dagslys
og indeklima.
Rumlige virkemidler kan bestå af:
Den arkitektoniske idé. En helhedsorienteret tilgang til disponering af hele
bygningen i plan og snit giver en energioptimeret plandisponering, der
minimerer behovet for teknik, via zoneinddeling af funktioner i forhold til
bygningsorientering og personbelastning.
Proportionering af rum med beskeden rumdybde og stor loftshøjde
resulterer i bedre lysfordeling over større etageareal, bedre kontrastforhold
og visuel kvalitet og lavere elforbrug til belysning.
Proportionering af glasarealer/vinduesåbninger må ske ud fra dagslysbehov
og bestræbelse på en dagslysfaktor på over 2. Der kan gøres brug af
ovenlys til at trække dagslys ned i midten af bygningen. Man kan eventuelt
indrette dybere rum med større glasarealer mod nord.
Et veldisponeret dagslysindfald spiller en central energimæssig rolle i at
minimere elforbruget til belysning, køling og teknik. Derudover har godt
dagslys en stor betydning for sundhed, trivsel og produktivitet.
Etablering af effektiv og fleksibel udvendig solafskærmning, der mindsker
overophedning og blænding uden at udsyn/udsigt mistes.
Central og decentrale fordelingstrapper/atrium, der giver mulighed for og
indbyder til at bevæge sig rundt mellem etagerne uden brug af elevator.
Inddeling af huset i klimazoner, der stiller forskellige krav til for eksempel
ventilationsform. Det kunne være at samle de lette funktioner
(kontorarbejdspladser) i en zone og de tunge funktioner (kantine, større
møderum mv) i en anden zone. Indenfor hver klimazone kan man igen
opdele funktionerne efter facadernes orientering (øst, vest..) og skære hul i
dækkene så behovet for mekanisk køling/ventilation og kunstig belysning
mindskes.
9
2.2.2 Materialer og tekniske løsninger
Råhus:
Et råhus er opbygget af komponenter med forskellige materialemæssige
egenskaber. Traditionelt tænker vi materialer og energi i forhold til
isoleringsevne, u-værdier og varmekapacitet og ikke i livscyklusanalyser
(LCA). I fremtiden vil også energi til fremstilling af materialer helt sikkert
indgå i en samlet vurdering for at skabe et retvisende billede af
energiforbrug og CO2 udledning. Det vil sige, hvad er den funktionelle
levetid i forhold til fremstillingsprocessen og kan materialet genbruges;
Cradle to cradle tankegangen.
Matarialemæssige egenskaber:
Valg af materialer og konstruktive løsninger er vigtige parametre for at
minimere energiforbrug til opvarmning og køling.
Klimaskærm og indvendig aptering skal udføres i robuste materialer, der er
tilpasset klima og husets funktion, og have lang levetid. Kuldebroer skal
minimeres ved efterisolering og ved brug af f.eks. multifunktionelle vinduer
med lavt transmissionstab, reduceret ramme/karmareal, (øget vinduesareal
for at fastholde dagslysniveauet) og passiv forvarmning af udeluften.
En isoleringsevne med U-værdi fra 0,20 til 0,10 giver store besparelser i
opvarmning. U-værdier derunder gør ikke den store forskel.
En høj varmekapacitet/termisk masse/varmeakkumulerende egenskaber i
tunge konstruktioner som tegl og beton reducerer opvarmningsbehov og
overtemperatur, da varmen optages og afgives forsinket og har også
brandmæssige fordele. For at materialet skal kunne aktiveres, må det ikke
pakkes ind. Dvs. der må ikke benyttes gipsplader eller lignende udenpå.
Det kan betyde, at der må etableres akustikregulering andre steder. Især er
det vigtigt at være opmærksom på akustikregulering i atrium og åbne
kontorlandskaber.
En mulighed ved nedsænkede lofter er at betonkonstruktionen
køles/opvarmes ved indblæsning af varm/kold luft over loftspladerne.
Faseskiftende materiale (PCMs),fx Micronal fra BASF, giver en høj og hurtig
reagerende varmekapacitet og kan indstøbes/integreres i lette materialer
som gipsplader, MDF, textiler og tunge materialer som beton.
Bæredygtige materialer:
Vi skal øge brugen af genanvendelige og sunde materialer uden afgasning.
Det er godt for miljøet og nedsætter forbruget af mekanisk ventilation til
sikring af en god luftkvalitet. Desuden skal vi i stigende grad fokusere på
det samlede energiforbrug ved produktion af byggekomponenter.
Nye materialer kan hjælpe os med at finde svar på mange af de
udfordringer, vi står overfor i udviklingen af en grøn arkitektur. I yderste
konsekvens er det periodiske system vores byggeklodser.
Spørgsmålet er ikke, hvilket materiale man vil vælge, men hvilke
egenskaber der er ønskelige til den specifikke opgave. Der er forskellige
tilgange til udvikling af nye materialer:
10
Nanoteknologi er materialedesign så småt, at selve materialiteten
forsvinder og kun egenskaben står tilbage – materiale uden materialitet. En
blanding af medicinal- og materialeforskning krydret med mekanisk og
elektrisk ingeniørkunst.
Kompositmateriale består i sin enkleste form af to komponenter, der
sammen har stærkere egenskaber, end det enkelte komponent har i sig
selv. Dette giver avancerede kompositter en række egenskaber, der er
svære, og i nogle tilfælde umulige at matche med traditionelle materialer
som stål, aluminium og træ.
Smarte materialer kaldes også for intelligente eller responsive materialer,
fordi de reagerer på deres omgivelser. De kan ændre egenskaber ved skift i
temperatur, luftfugtighed, syreværdi, elektricitet eller magnetisme.
(kilde: 3XN)
Teknik:
Nutidens bygninger kræver mange tekniske installationer til belysning,
strøm, IT-udstyr, ventilation, varme, afløb osv. og styringssystemer til
kontrol, indregulering og behovsstyring.
De tekniske systemer fylder meget i en bygning og har ofte en kortere
levetid end råhuset, både på grund af slid men også på grund af teknisk
forældelse. Derfor er det vigtigt, at installationerne er let tilgængelige og
nemt kan udskiftes.
Der må fokuseres på et bredt spektrum af energibesparende teknologier
ved anvendelse af energieffektive installationer til opvarmning og varmt
brugsvand samt energieffektive elapparater.
Set i lyset af bygningers stigende elforbrug kan fokus på teknologi være en
væsentlig nøgle til fremtidens lavenergi- og energineutrale bygninger.
Drift og adfærd tænkes med fra starten.
Ventilation og køling:
Det er et ønske at arbejde med naturlig ventilation (evt. intelligent styret),
solafskærmning og natkøling så langt, det er muligt. Der suppleres med
energieffektive ventilationsanlæg med varmegenvinding. Mekanisk køling
burde ikke være nødvendigt, hvis huset har en god solafskærmning og
plandisponeringen er gennemtænkt.
Vand- og varmeinstallationer og intelligente systemer:
Nedbringelse af varmebehov og trækgener ved efterisolering og udskiftning
til vinduer med god Eref-værdi. Hvis bygningen er tilstrækkelig isoleret, kan
der bruges lavtemperatur-fjernvarme.
Brug af energieffektive pumper og varmevekslere og teknisk isolering af
rørføringer.
Intelligente og brugervenlige styringssystemer, der kan tilpasses husets
anvendelse og brugsmønster.
Opsamling og forsinkelse af regnvand og vandbesparende toiletter og
armaturer.
11
Dagslys og kunstig belysning:
Udgangspunktet er at skabe de bedste dagslysforhold. Til at supplere det
naturlige lys gøres der brug af energieffektiv belysning med god
farvegengivelse og æstetisk udformning.
Behovsstyring af lyset og brug af lavenergi-belysningssystemer kan give
store elbesparelser. Dagslysstyring og nye armaturtyper gør, at
belysningssystemerne klarer sig med halv mængde strøm og alligevel giver
bedre lys end mange ældre belysningssystemer.
Bevægelsesmelder (PIR), der sikrer, at lyset kun er tændt, når der er
mennesker i lokalet: Hvis der er bevægelse i lokalet, giver
bevægelsesmelderen signal til styringsenheden om at tænde for lyset.
Modsat hvis der ikke har været bevægelse i lokalet i nogen tid.
Trinløs dagslysstyring, hvor det elektriske lys supplerer dagslyset:
Dagslysfølerne måler, hvor meget lys, der kommer ind gennem vinduerne,
og følerne giver signal til styringsenheden om at skrue op eller ned for
lyset. Så snart dagslyset er tilstrækkelig stærkt, blokerer lysfølerne for det
elektriske lys. Ved at lave zoneopdeling og styring i flere niveauer sikres et
jævnt, godt lys og et lavt energiforbrug.
Energieffektive armaturer og lyskilder: Udskiftning af glødepærer til
lavenergilyskilder så som A-sparepærer og brug af lysstofrør med HFforkobling.
Vedvarende energi anvendt fra lokal produktion:
Lokal produktion af energi kan være udnyttelse af jordvarme, køling
fra grundvand, solceller og solvarme på taget eller endda mini vindmøller.
Små enheder af solceller, vindmøller eller lign. kan dog til tider have svært
ved at ramme en volumen, der kan stå mål med investeringen.
Dog kan den meget synlige lokalt producerede energi have en vigtig
betydning i forhold til signaler til omverdenen og brugernes forståelse af
bygningen og forbrug af energi.
I et udviklingsorienteret perspektiv kan afprøvning og demonstration
af lokal energiproduktion være med til at effektivisere og billiggøre
teknologierne.
Se desuden bilag 4. Energirenoveringstiltag katalog. LavEByg.
Eksempler på innovative produkter og løsninger:
På de efterfølgende sider er der vist nogle få eksempler på forskellige
produkter til energieffektiv renovering, som allerede er på markedet.
Som de udvalgte hjemmesider i linksamlingen viser, er der allerede i vidt
omfang udviklet produkter og tekniske løsninger, som kan anvendes i
energirenoveringerne. Der kan være en udfordring i at få produkterne i spil
på markedet, og der kan være behov for tilpasninger og videreudvikling når
produkterne skal anvendes i konkrete sammenhænge, og sidst kan der
være behov for udvikling af endnu bedre og mere effektive løsninger. I alle
tilfælde vil flere udførte eksempler på gode renoveringsprojekter bidrage til
at fremme energirenoveringerne.
12
Eksempler på isolering
Aerowolle. Ny kombination af
af to isoleringsmaterialer.
Silica aerogel blandet med stenuld.
Indvendig isolering med Lambdaværdi 019. Pladens tykkelse er 40mm
og har dobbelt så god isoleringsevne
som normal mineraluld.
Tagkonstruktion med iso-fyld i stedet for batts.
Her sikres en god udfyldning i konstruktionen
med et materiale som selv falder på plads.
i en sådan konstruktion kan benyttes
granuleret PIR,- eller PS-skum (genbrug af
”flamingokasser”) eller evt. ”Perlite”
I tag og væg er det vigtigt at undgå unødig
konvektion, ved passende valg af
luftmodstandstal eller opdeling med
konvektionsspærre.
Eksempel på en simpel løsning for at skaffe den nødvendige tæthed. Kombination af
Polyurethan-skum og mineraluld. Et eksempel fra Vanløse.
13
Flere facadeisoleringssystemer findes allerede på markedet, hér ses to
mineraluldssystemer opbygget med ”stolper” af hård isolering som udfyldes med
”let” isolering, samt en traditionel homogen isolering bestående af sten-uld.
Eksempler på en ventileret facade, - og ny massiv facade med puds-løsning.
Solcellerne tv. fås i mange forskellige farver, - men det gør facaderne også, hér
STO-facadepuds med kulør.
Termografering er en effektiv metode til at identificere kuldebroer i klimaskærmen.
Her ses et eksempel på kuldebroer(Hyldespjældet i Albertslund). Som hér, - kan
kuldebroerne på de ru betonelementer ofte ses helt uden termografering.
14
Eksempler på vinduesløsninger
Vinduestyper med minimale kuldebroer er også på markedet, enten minimeres
kuldebroen ved at tilføre isoleringsmateriale i karm/ramme, - eller ved at minimere
materialeforbruget.
Eksempler på ventilationsløsninger
De traditionelle voluminøse ventilationssystemer afløses af mere slanke modeller.
Her ses en tv. EcoVent med indbygningdybde under 30 cm, samt et simpelt
fordelingssystem udført med flex-slanger (”Skibet” ved Vejle)
2.2.3 Klimatilpasning
Danmark får i fremtiden et varmere og vådere vejr med flere ekstremer.
De vigtigste forventede ændringer er:
Mere regn. Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren.
Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl.
Varmere somre. Somrene bliver varmere, og der kan komme flere
og længere hedebølger.
Højere vandstand. Der forventes en generel vandstandsstigning i
havene omkring Danmark.
Mere vind. Vi kan forvente flere kraftige storme.
Større skydække. Vi får generelt et svagt stigende skydække og
stigningen vil være størst om vinteren. (kilde:klimatilpasning.dk)
Ved bygningsrenovering er det vigtigt at have fokus på klimatilpasning.
15
Bygningens klimaskærm skal kunne håndtere vekslende vejr; Stærkt sollys
og intens varme om sommeren fra en højtstående sol og ca. 5-10 minus
grader om vinteren med solen lavt på himlen; Øget blæst fra vest og sydvest og kraftige regnbyger på alle årstider.
Grønne tage er et vigtigt parameter i klimatilpasning af bygninger:
Lokal afledning af regnvand, LAR: Planter og jord opsuger regnvand og
forsinker afløbet til kloak. Regn som falder på traditionelle tagoverflader
løber hurtigt i kloaksystemet. Når regn falder på et grønt tag optages en
stor del af regnen af planterne og jorden.
Temperatur: På varme dage er temperaturen i storbyer mange grader
højere end udenfor byerne. Det skyldes byernes mange mørke og lukkede
overflader.
Biodiversitet: Grønne tage er levende økosystemer som giver levested for
dyr og planter.
Krav til et grønt tag:
To af nedenstående effekter skal den grønne tagløsning efterleve.
•Absorbere 50- 80 % af den nedbør, der falder på tagarealet.
•Bibringe en afkølende og isolerende effekt på bygningen og mindske
refleksionen.
•Bidrage til at gøre byen grønnere, hvilket reducerer den såkaldte
”varmeøeffekt”, altså modvirker øget temperaturstigning i byerne.
•Bidrage til en visuel og æstetisk arkitektonisk variation, der har en positiv
effekt på borgernes livskvalitet.
•Fordoble tagets levetid, da tagmembranen er beskyttet mod UVstrålernes
nedbrydende effekt.
Eksempler på tagløsninger:
Grønne tage monteres med underlag af en
tæt tagfolie. EPDM-Tagfolier fremstilles i over 15 meters bredde, - så i mange
tilfælde kan et tag dækkes af bare én folie.
Ovenfor t.v. FORD-Fabrik i USA. Måske stadigt verdens største grønne tag?
Ovenfor t.h. overdækkes et enfamilieshus med 1 stk. folie, - hér er hverken
samlinger/svejsninger/sjusk, - eller utætheder!!
Det grønne tag sikrer en microfauna (masser af brumbasser), tilbageholder ofte
optil 40% af den årlige nedbørsmængde, og kan have en holdbarhed på måske optil
70 år!
De grønne tage fjerner også en del af ”heat-island-effekten” ligesom de hvide tage,
man har benyttet en del af på varmere himmelstrøg.
16
2.2.4 Renovering med merværdi
Man kan se en energirigtig renovering som en teknisk udfordring, der kan
løses med mere isolering, vinduer med lavere u-værdi, varmepumper osv.
Man kan også se på en energirigtig renovering som en mulighed for at opnå
og tilføre generelle forbedringer og øget komfort til brugerne af bygningen
samtidig med at der opnås et lavere energiforbrug.
Eksempel på intelligent brug af dagslys og naturlig luftudskiftning i
renoveringssag, som giver dels energibesparelser og merværdi.
Osram Huset i Valhalsgade, Nørrebro. Fotos taget efter renovering af huset.
Det øverste foto viser: Den store sal på 1. etage. Ovenlysvinduer med integreret elektrisk
solafskærmning og åbningsmekanismer til naturlig ventilation er etableret i taget over salens
areal. De eksisterende vinduesåbninger i salen er relativt små og ovenlysvinduerne vil
forbedre dagslysforholdene betragteligt. På samme tid vil tagvinduerne bidrage aktivt til at
afbalancere indeklimaet, når mange mennesker er samlet til aktiviteter som dans,
forelæsninger og private fester.
Det nederste billede viser: Gangarealet fra indgangspartiet langs med facaden mod gaden
med den nye glasvæg af lavenergiglas. Det oprindelige arkitektoniske facadeudtryk er
opretholdt og varmetabet er reduceret. Fotos: Torben Eskerod
17
Demonstrationsprojekterne i Plan C er karakteriseret ved at have et
renoveringsbehov. Energiaspektet vil indgå som en vigtig del af de
parametre, der skal træffes beslutning ud fra. For en del af projekterne vil
der være mulighed for at anskue projekterne ud fra en helhedsbetragtning,
som skal sikre, at vi ikke bare laver energirenoveringer.
Udover at have fokus på energi og kWh, miljø og klima skal vi have fokus
på at vi bygger huse for mennesker. Det er ofte de ”bløde” værdier, som
ikke umiddelbart kan måles i kr. og kWh, der har den største betydning for,
om en renovering opleves som vellykket, af de mennesker der bruger
bygningen.
Desuden skal vi arbejde med samfundsøkonomisk rigtige virkemidler,
tænke ud over anlægsfasen og inkludere driftsfasen i den økonomiske
beregning (totaløkonomiske beregninger).
Når vi taler om at tænke i helheder, taler vi ikke om summen af enkeltdele,
men snarere om enkeltdele der tænkes sammen i en samlet bæredygtig
idé.
Den arkitektoniske idé skal kunne favne de bæredygtige hovedelementer og
omsætte dem til et velfungerende hele. Eksempelvis skal de energibesparende tiltag indgå og være en del af den samlede arkitektoniske
idé.
Bæredygtighed handler om at skabe de bedst mulige betingelser for
mennesker og miljø både nu og i den fjerne fremtid.
Et bæredygtigt helhedsperspektiv består af:
• Miljømæssig bæredygtighed - Planet
• Social bæredygtighed – People
• Økonomisk bæredygtighed – Profit
Hvilken merværdi kan tilføres bygningen og dermed brugeren/
lejeren/ejeren ved renovering af en bygning:
∗ Generel vedligehold af bygningen og opretholdelse af brugsmæssig
og økonomisk værdi.
∗ Intelligent og betjeningsvenlig bygning.
∗ Besparelse på el og varmeregning og dermed mindre udledning af
CO2.
∗ Bedre plandisponering. Bedre sammenhængskraft. Inspirerende
rumligheder. En ny altan, en karnap, et dobbelthøjt rum et ovenlys
osv.
∗ Fleksibilitet i anvendelse og evne til omprogrammering. Kommunale
bygninger skifter anvendelse og brugere. (adaptive egenskaber)
∗ Godt og sundt indeklima: Mindre støj og træk, bedre luftkvalitet,
bedre dagslysforhold, passiv solvarme samtidig med effektiv
solafskærmning.
∗ Optimering af komfortzoner. Mennesket er ikke alene beskyttet mod
vejr og vind men føler også velvære.
∗ Øget arbejdsevne og trivsel kan resultere i mindre sygefravær.
∗ Æstetisk løft af facader. En forskønnelse af byrummet. Kvarterløft.
∗ Skabelse af identitet, tilhørsforhold og ejerskab.
18
Det merværdibegreb vi vil anvende i Plan C lægger sig op af nedenstående
værdibetragtninger som en engelsk gruppe af designere, facility managers
og andre tilknyttet byggeriet har udarbejdet gennem en række workshops.
Bygninger skaber forskellige typer af værdi:
Bytteværdi: Bygninger er et handelsobjekt, som har en pris på markedet.
For en ejer er der en vurderet handelspris, og for en developer er der en
forretning på den investerede kapital. Emner som hvor let det er at udleje
og afhænde en bygning, kommer også ind under denne kategori.
Brugsværdi: En bygning bidrager til udfaldet af den aktivitet, der foregår i
bygningen. Her er det emner som produktivitet, konkurrenceevne,
arbejdsmiljø (sygedage, velbefindende), jobtilfredshed, teamwork,
kommunikation, omstillingsparathed, rekruttering af arbejdskraft,
fastholdelse af arbejdskraft m.m, der omtales.
Image værdi: En bygning kan bidrage til en virksomheds identitet,
prestige, ry f.eks. for åbenhed og fornyelse og være med til at danne et
brand.
Social værdi: Bygninger kan styrke relationer mellem folk, skabe
samhørighed, fremme integration, godt naboskab, sikkerhed, reducere
kriminalitet og vandalisme.
Miljø værdi: bygninger kan have et lavt energiforbrug og opføres med
hensyn til bevarelse af biodiversitet. De kan have have indbygget
fleksibilitet og tilpasningsmuligheder til nye formål. Lave totalomkostninger
kan også sættes ind i denne kategori.
Kulturel værdi: Bygninger kan bidrage til et områdes historie og være
tilpasset sine omgivelser. Der kan tages højde for en bygnings symbolske
betydning og dens æstetiske udtryk.
(kilde: Værdi og brugerorientering. Hvad er værdi i byggeriet? Et oplæg til
afklaring. Kristian Kristiansen, BYG DTU, nov 2006). Se bilag 5.
3. Eksempelsamling
3.1 Danske og udenlandske renoveringsprojekter
Gruppen har udvalgt ti eksempler på energirigtig renovering med merværdi
til at indgå i rapporten. Se bilag 6.
I linksamlingen i bilag 1 findes flere renoveringseksempler.
De ti projekter er:
1. Guldberg Skole, Nørrebro
2. Osram huset, Nørrebro
3. Hyldespjældet, Albertslund, BO-VEST
4. Rækkehusene, Albertslund Syd, BO-VEST
5. Børnehaven Løkkebo, Vallensbæk
6. WWF Head Office, Holland
7. Weymouth St. Housing, London
8. Taastrup Teater
9. Frederikshavns Rådhus
10. Langkærparken, Tilst, Århus
19
4. Demonstrationsprojekter og -bygninger
4.1 Demonstrationsprojekter med innovative løsninger og
prototyper inden for energirenovering
Demonstrationsprojekterne i Plan C gribes an ud fra en fælles konceptuel
tilgang, som bliver udviklet og beskrevet som en konkret metode i renoveringssager. Metoden arbejder med at inddrage hele værdikæden i byggeriet
i de helt indledende idégenereringsfaser.
Til brug for det videre arbejde med demonstrationsprojekter er der udarbejdet en konceptbeskrivelse for en camp- og idégruppemodel, herunder planlægning, proces, afholdelse og opsamling. Der er desuden udarbejdet en
oversigt for demonstrationsprojekter i Plan C, herunder hvilke renoveringstiltag der forventes gennemført (ventilation, indeklimastyring, varmeforsyning osv.), status ift. udførelse, tidshorisont mm. Se bilag 7.
Metoden tager udgangspunkt i afholdelse af idégenereringscamps eller
workshops. Første camp er afholdt (Islands Brygge 37 i København) og de
næste 4-5 camps, workshops og idégruppeindsatser er ved at blive planlagt.
Koncept for demonstrationsprojekter i Plan C
Hver kommune og boligselskab i Plan C har stillet et demonstrationsprojekt
til rådighed, med henblik på afprøvning af konkrete løsninger til energirigtig
renovering. Kompleksiteten i projekterne varierer, og der vil blive arbejdet
med de konkrete bygninger og byggerier på forskellige måder i projektet.
Arbejdet med demonstrationsprojekter i Plan C forventes således at foregå
som tre hovedtyper:
- Camps med efterfølgende analyser og følgegruppe
- Camps med efterfølgende program og opførelse af prøvehuse
- Idégrupper med efterfølgende afprøvning af konkrete elementer
Camp – Campformen bruges for de demonstrationsprojekter, hvor mange
emner eller demonstrationselementer indenfor renovering og energi er i
spil. Der vil typisk være projekter med en stor kompleksitet. Merværdi er et
nøglebegreb. Der arbejdes på tværs af byggeriets aktører med en række
forskellige arbejdsgrupper som genererer idéer ift. emner og
demonstrationselementer, herunder helhedsløsninger for bygningen.
Den gennemførte camp på Islands Brygge 37 i Københavns kommune er
projektets første eksempel på en camp og resultatet af campen kan læses i
idékataloget. Elementer i spil var bl.a. ventilation, rum & funktion, lys,
klimaskærm og energiforsyning.
20
Idégruppe – Der arbejdes med færre emner og med en mindre
kompleksitet. Idéerne bliver mere konkrete og hvert element analyseres for
sig. Arbejdet kickstartes med en workshop. Resultatet vil være tættere på
en egentlig løsning til konkret afprøvning. Et eksempel på en idégruppe er
Egholmskolen i Vallensbæk, hvor fokus vil være på ventilation og styring.
Deltagerne er partnere med kompetencer – i bred forstand - indenfor
ventilation, styring og brugeradfærd.
Under camps og idégrupper vil der blive genereret ideer. Der vil efterfølgende blive arbejdet videre med ideerne, enten direkte i regi af Plan C og/eller
af rådgiver på byggesagen. Der vil som minimum være tilknyttet en følgegruppe fra Plan C som led i projektering og udførelse.
Det er ikke Plan C, der gennemfører den konkrete renoveringssag. Det vil
foregå på normale udbudsvilkår. Der kan indgå elementer i renoveringsprojektet, som er ren afprøvning af nye løsninger, og som derfor foregår
efter regler for forsøgsbyggeri.
Plan C indgår for hvert enkelt demonstrationsprojekt en aftale med
bygherre om forløbet med henblik på, at arbejdet i Plan C medfører konkret
afprøvning af de udviklede løsninger. De forskellige former for
demonstrationsprojekter er beskrevet nærmere i bilag 7, og projektets
forhold til inhabilitet og udbudsregler er beskrevet i bilag 8.
Nedenstående figur illustrerer rækken af demonstrationsprojekter som
forventes gennemført i Plan C regi de næste 2 år. Endvidere form, emner
samt hvilke delprojektgrupper der som udgangspunkt har part i demonstrationsprojektet.
IB37
Medbor
gerhus
Hvidov
-re
Egholm
-skolen
Vallens
-bæk
Helhed
Merværdi
Ventilation
Lys
Forsyning
Ventilation
Styring
Adfærd
Camp
Camp
DP1
DP3
DP5
DP2
DP4
DP3
DP4
DP5
Brønd
-by
Gårdhuse
Alberts
-lund
Stadion
parken
Glostrup
Frederiksholm
karré
Kbh.
Idræts
center
Ishøj
Etageboliger
60’70’er
Ventilation
Styring
Solceller
Klimaskærm
VE
Lys
Vent.
Helhed
Merværdi
Helhed
Merværdi
Ventilation
Lys
Varme
Helhed
Merværdi
Camp
Camp
Camp
Idégrp.
Camp
Skole
Idégruppe
DP3
DP4
DP5
DP3
DP4
DP5
DP1
DP3
DP5
DP1
DP2
DP4
21
DP3
DP5
DP1
DP2
DP4
DP3
DP5
DP2
DP4
DP3
DP4
DP5
DP1
DP3
DP5
DP2
DP4
Tidsplan
Nedenstående oversigt skitserer afholdelsen af hhv. camps og idégrupper
(benævnt faggrupper) i de kommende faser frem til medio 2012.
De angivne tidspunkter er foreløbige og tager udgangspunkt i Plan C’s
ønsker om en realistisk og sammenhængende afvikling og bygherrers
forventninger og projektplaner. Der må derfor forventes ændringer i
forløbet.
13. – 24. september 2010
6. - 8. december 2010
Primo februar 2011
Marts 2011
Maj 2011
Juni 2011
August 2011
Islands Brygge 37
Hvidovre Medborgerhus
Egholmskolen Vallensbæk
Gårdhuse Albertslund
Ishøj Idrætscenter
Skole Brøndby
Stadionkvarteret og
Frederiksholmkarréen
Oversigt over demonstrationsbygninger med tilhørende emner eller
discipliner indenfor renovering og energi samt foreløbig tidsplan er vedlagt i
bilag 7.
5. Det videre arbejde
Anbefalinger:
Kataloget over innovative energirenoveringsløsninger udvikles som
selvstændige manualer for hver type af løsning. F.eks. en manual om
skoleventilation med udgangspunkt i et demonstrationsprojekt i Plan C.
Plan C katalogets virkemidler tænkes formidlet via casebeskrivelser med
billedeksempler, skitser og detaljetegninger, en kort bygningsdelsbeskrivelse, en kort beskrivelse af funktion og anvendelsesmuligheder,
potentiel energibesparelse og afskrivningstid samt relevante links
vedrørende virkemidlerne.
Det anbefales at Plan C’s konceptbeskrivelse for håndtering af demonstrationsprojekter anvendes på de fremtidige camps og idégruppeworkshops
samt videreudvikles med fokus på innovative løsninger.
Plan C har fokus på at skabe gode rammer for, at partnerkredsen kan
generere innovative løsninger indenfor energirenovering, og ikke mindst at
løsningerne konkret bliver afprøvet i et demonstrationsprojekt.
22
Forslag til definition af ”Innovation” er: Partnerkredsen i Plan C arbejder i et
tværfagligt forum med udvikling og innovativ og original brug af
eksisterende metoder og teknikker i 1:1, som anvendes på den bedst
mulige måde i bestræbelsen på at skabe merværdi for brugerne ved
energirenoveringer.
Delprojektets særlige fokus:
I arbejdet med renoveringsprojekter i Plan C er der fokus på nedbringelse af
energiforbrug og samtidig et fokus på at sætte menneskelige behov og
værdier i centrum. Der tænkes etableret en vurderingsmatrix i samarbejde
med delprojekt 1, som gør det muligt at vurdere alle virkemidler ud fra
udvalgte parametre og dermed åbne for direkte sammenligning af
virkemidlerne. Det målbare skal ikke kun dække energibesparelser og
økonomiske gevinster men også den merværdi der medfølger, f.eks. øget
komfort, forbedret indeklima og en forskønnelse af byen.
Vi vil gerne arbejde mod flere gode eksempelprojekter, hvor energi og klima
indgår naturligt på lige fod med tilgængelighed, økonomi og god arkitektur.
Og hvor vi til stadighed udfordrer de tekniske muligheder for
energibesparelser og måden at tænke renovering på i kommuner og
boligselskaber.
En Phd.studerende på DTU-BYG er en del af Plan C. Forskningen handler om
nye typer ventilationsanlæg med bedre egenskaber hvad angår
energieffektivitet og indeklimaforhold.
Bilagsliste
Bilag 1: Linksamling. Virkemiddelkataloger og værktøjer samt eksempler på
energirenovering.
Bilag 2: Energirigtig og sund renovering. Idékatalog.
Bilag 3: Eksempel på Slots- og Ejendomsstyrelsen idéværktøj.
Bilag 4: Energirenoveringstiltag - katalog. LavEByg
Bilag 5: Værdi og brugerorientering. Hvad er værdi i byggeriet? Et oplæg til
afklaring; Kristian Kristiansen, BYG DTU, nov. 2006.
Bilag 6: Eksempelsamling af renoveringsprojekter.
Bilag 7: Oversigt over demonstrationsprojekter og -bygninger i Plan C.
Bilag 8: Projektets forhold til inhabilitet og udbudsregler.
23