1. No category

agro ANALYSEN
13. september 2013
udfærdiget af: Svend Jørgen
Jensen
[email protected] - tlf. 87 22 90 81
Der kommer stadig udsagn frem
om stigende renter. Der vil altid
kunne komme korrektioner i de
lange renter, men der kommer
ingen stigninger i de korte renter.
Figur 1
De korte renter bestemmes af nationalbankerne. Disse renter anvender til at regulere den økonomiske
udvikling. Den europæiske centralbank regulerer de korte renter i forhold til inflationsudviklingen. Den
amerikanske centralbank har også
inflationen som sit hovedmål, men
herudover den også beskæftigelsen som sit ansvarsområde. Det
sidste område vil vi se lidt nærmere på. De lange renter bestemmes
af markedet. Når vi ser på de langsigtede charts i de lange renter, så
kan vi observere, at der er masser
af opadgående korrektioner i renterne. Det har hver eneste gang
først til nye lavpunkter for renterne.
Så man kan sagtens argumentere
for, at renterne er historisk lave.
Det har man kunnet hele vejen
ned. Vi anser den nuværende stigning i de lange renter som en korrektion på vejen mod endnu lavere
lange renter. Den primære årsag til
dette synspunkt er vore forventninger til inflationsudviklingen. Den
primære og den sekundære trend i
inflationsudviklingen i USA er ned.
Det indebærer risiko for en deflationsudvikling. Den kommer ikke lige
nu, men den vil formentlig finde
sted ved den næste konjunkturnedgang. Så bliver det næste spørgsmål, hvornår den kan tænkes at
komme? I figur 1 har vi vist den
Figur 2
© Finanshuset Demetra A/S
Torvet 1A, 3., DK-8600 Silkeborg
tlf. +45 8722 9080 - mail: [email protected]
1/4
agro ANALYSEN
langsigtede kvartalsvise leading
indicators i USA. Det er vigtigt at
være opmærksom på, at vi har ikke
en bund i business cyklen. Når vi
ser på chartet i figur 1, kan vi se, at
leading indicators er over ligevægt.
Det ser også ud til, at en svag vendingsfase er i gang. Men vær i den
forbindelse opmærksom på, at datagrundlaget er på kvartalsbasis.
Der kan gå 3-4 kvartaler inden en
vending vil kunne finde sted.
Spørgsmålet er, hvad der får udviklingen til at gå i stå. Det kunne se
ud til, at det er de stigende lange
renter. I den nuværende økonomiske situation skal der ikke meget til
at presse almindelige menneskers
psykologiske indstilling til deres forbrugsmønster. Derfor kan vi også
forvente, at nationalbankerne vil
forsøge at berolige markederne
med udtalelser. En stigning i de korte renter kan efter vores opfattelse
ikke finde sted. Det vil føre til en ny
økonomiske nedgang, der kan udvikle sig til en egentlig depression. I
Europa er økonomierne alt for forskellige til, at en stigning i de korte
renter kan finde sted. I USA udtaler
en del fremtrædende økonomer, at
de korte renter først vi kunne stige i
2015. Men set i et historisk lys er
det nok snarere 2020 eller endnu
længere ud i tid.
Det amerikanske arbejdsmarked
I figur 2 har vi vist udviklingen i det
amerikanske arbejdsmarked. Som
vi har nævnt nogle gange, så består
business cyclen af 1) Leading indicators, 2) coincident indicators
(BNP indikatorer) og endelige 3)
lagging indicators. Det interessante
er, at makroøkonomiske tal for arbejdsmarkedet findes i hver enkelt
af disse 3 sammensatte indikatorer.
I leading indicators findes en tidsse-
Corn/No.2, December 2013
MovAv(CCN1312;200;1)
MovAv(CCN1312;50;1)
650
Figur 3, Majs december 2013,
Chicago
625
600
575
550
525
500
Trendlinie
475
450
Vore forventninger er fortsat et fald
mod 400,00 cent i majskontrakten.
425
400
130
125
120
115
110
105
100
95
90
85
Over ligevægt
Under ligevægt
04-2010 07-2010 10-2010 01-2011 04-2011 07-2011 10-2011 01-2012 04-2012 07-2012 10-2012 01-2013 04-2013 07-2013
Rapeseed,November 2013MovAv(ME1311;50;1)
440
440
420
420
400
400
380
360
380
Figur 4
360
Rapspriserne har foretaget
den forventede opadgående
korrektion mod 390,00 området. Dermed ser det ud til, at
markedet har genoptaget sin
faldende trend.
100,00
90,00
100,00
50,00
0,00
01-2013
03-2013
05-2013
© Finanshuset Demetra A/S
Torvet 1A, 3., DK-8600 Silkeborg
tlf. +45 8722 9080 - mail: [email protected]
2/4
07-2013
agro ANALYSEN
rie, der er ”den tid man arbejder” . I
coincident
indikatorerne er det
”beskæftigelsen” og i lagging indicators er det den ”tid man er arbejdsløs”. Da de ligger i hver sin
kategori, så vil det nødvendigvis
også være sådan, at først vender
”den tid man arbejder”, så vender
beskæftigelsen og endelig vil vi se
den ”tid man er arbejdsløs” ændre
sig. Vi har vist systemet tilbage til
1970. Der er 4 faser som altid i de 3
tidsserier. Der er derfor også en
ligevægtslinie. Man kan også se, at
udviklingen ikke er så ren som i leading indicators. De er begge på
kvartalsbasis. Det er derfor, det er
bedre at anvende 10 tidsserier
(leading indicators) end kun en enkelt tidsserie. I en konjunkturnedgang svækkes først den tid, man
arbejder. Så svækkes beskæftigelsen. Endelig falder den tid, man er
arbejdsløs (bemærk at det er omvendt af, hvad vi plejer at vise). I en
konjunkturopgang stige den tid,
man arbejder først. Dernæst stiger
beskæftigelsen og endelige falder
den tid, man er arbejdsløs. I øjeblikket ser vi, at den tid man arbejder,
at gået ind i fase 2. For at kan forvente et fald i beskæftigelsen skal
vi se en bevægelse ned over ligevægtslinien til fase 3. Vi kan se, at
den tid, man er uden arbejde er faldet under ligevægt. Det er nødvendigt, for at vi kan få en stigning.
Som det ser ud lige nu, ser det ud
til, at vi kan få en vendingsfase,
men det er for tidligt at spå en ny
alvorlig udvikling. Men det er vigtigt,
at man holder øje med udviklingen,
fordi den amerikanske centralbank
har ansvaret for beskæftigelsen, og
dermed har vi et signal om renteforventningerne.
SoybeanMeal, December 2013
Envelope(CSO1312;50;1,1)
Envelope(CSO1312;50;0,9)
MovAv(CSO1312;200;1)
440
USDA rapporten førte til
markante stigninger i
sojamelet. Markedet tester nu sit gamle modstandsområde i 440,00
dollar. Det ser ud til, at vi
kan få et brud. Det vil
føre til forventninger om
en bevægelse mod
460,00 dollar som første
mål.
430
420
410
400
390
380
370
360
350
340
330
320
Figur 5, sojamel dec. 2013
310
130
Cyklisk model
120
110
100
90
01-2013
02-2013
03-2013
04-2013
05-2013
06-2013
07-2013
08-2013
09-2013
960
Figur 6, Hvede Chicago, Dec. 2013
940
920
900
880
860
840
820
800
780
760
740
720
700
680
660
640
620
600
RSIma(CWH1312;9;4)
100,00
90,00
80,00
60-20 er lig med en nedtrend
70,00
60,00
50,00
40,00
30,00
20,00
10,00
0,00
10/12-2012 31/12-2012 21/01-2013 11/02-2013 04/03-2013 25/03-2013 15/04-2013 06/05-2013 27/05-2013 17/06-2013 08/07-2013 29/07-2013 19/08-2013
© Finanshuset Demetra A/S
Torvet 1A, 3., DK-8600 Silkeborg
tlf. +45 8722 9080 - mail: [email protected]
3/4
agro ANALYSEN
Konklusion: Leading indicators
er over ligevægt, og kan være i
gang med en vendingsfase. Det
kan vare lang tid. Det amerikanske arbejdsmarked kan være i
gang med en vendingsfase, men
det er lidt for tidligt at konkludere
noget som helst. Forvent forsat
lave korte renter.
Fonterra Milk Price Index
MovAv(FMPI_NZ;12;1)
1500
1250
Figur 7, Mælkeprisudviklingen
1000
Mælk DKøre pr. kg.
Mælkepriserne er i en optrend. Cyklisk forventer vi
stigende priser.
MovAv(MALK_DK;12;1)
750
300
275
250
Svin
Det ser desværre ud til, at svinepriserne har toppet ud for denne gang.
De tyske svinepriser i oktober kontrakten (fig. 8) er faldet ned omkring
171,50. Det svarer til en pris i dansk
regning på kr. 12,85. Det antyder,
at landsnoteringen kan falde ned
mod kr. 11,40. Prisen er p.t. kr.
12,10, så der er p.t. udsigt til et prisfald i størrelsesordenen 50-70 øre.
Mon ikke vi i første omgang vil se et
prisfald på 20-30 øre i landsnoteringen?
3,75 års cyklus og sæsoncyklus
225
200
Momentum(FMPI_NZ;23)
MovAv(Momentum();12;1)
200,00
100,00
40,00
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
177
176
175
Figur 8, Tyske svin, Okt. 2013
174
173
Hvede
172
I figur 6 har vi vist udviklingen i de
amerikanske hvedepriser. De er
fortsat i en klar nedtrend, men med
støtte i 640,00 cent. Dette område
er testet adskillige gange. For at vi
kan forvente yderligere svækkelse
skal vi se, markedet bryde ned
igennem dette område. Det kan føre til yderligere fald. Det kan finde
sted, hvis adfærdsmodellen igen
afvise ved 60. I Paris ligger støtten
ved 180 euro. Brud her vil føre til
forventninger om et nyt fald.
171
170
169
168
167
166
RSIma(SCH1310;9;4)
80,00
40,00
0,00
03-2013
04-2013
05-2013
06-2013
07-2013
08-2013
09-2013
DISCLAIMER
Denne analyse er foretaget af Svend J. Jensen, Finanshuset Demetra A/S, som er under tilsyn af Finanstilsynet. Analysen er foretaget i overensstemmelse med ”Etiske regler for
finansanalytikere” fra Den Danske Finansanalytikerforening samt anbefalinger fra Den Danske Børsmæglerforening. Finanshuset Demetra A/S er ikke market-maker i de finansielle
produkter, som er omhandlet i denne rapport. Analysen bygger på en vurdering af de omhandlede markeder baseret på en analyse af bl.a. den historiske udvikling og under anvendelse af
de relevante analytiske modeller. Resultatet af analysen kan afvige i forhold en tilsvarende analyse foretaget udelukkende ved hjælp af de fundamentale forhold. I nogle tilfælde vil et
eventuelt andet analyseresultat dog kunne forklares som et produkt af forskellige tidshorisonter. Finanshuset Demetra A/S gør opmærksom på, at vurderinger, forventninger og skøn kan vise
sig ikke at holde stik, hvorfor Finanshuset Demetra A/S er uden ansvar herfor. Finanshuset Demetra A/S har copyright på de leverede publikationer. Abonnementet er personligt, og
medmindre Finanshuset Demetra A/S har givet skriftlig tilladelse dertil, må publikationerne ikke kopieres, videredistribueres til andre brugere eller lægges på et evt. intranet el. lign.Vi afgiver
gerne tilbud på distribution af vore publikationer til et større antal brugere.
Abonnement
Agroanalysen udgives i abonnement. Prisen er kr. 2.950,- + moms for et årligt abonnement. Agroanalysen udkommer hver 14. dag og inkluderer telefonisk rådgivning.
Henvendelse til Peter Jensen, [email protected] eller på telefon 87 22 90 82
© Finanshuset Demetra A/S
Torvet 1A, 3., DK-8600 Silkeborg
tlf. +45 8722 9080 - mail: [email protected]
4/4