1. No category

FEBRUAR 2015
INVESTERINGER OG NYE
ERHVERVSMØNSTRE I DANMARK
Hvordan sikrer vi, at der genskabes et tilstrækkeligt antal nye
arbejdspladser i den private sektor inden 2020?
Rappor t udarbejdet af
Copenhagen Economics for Axcelfuture
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Hvordan sikrer vi at der genskabes et
tilstrækkeligt antal nye arbejdspladser i den
private sektor inden 2020?
● Velstanden skabes i den private sektor og væksten i den private
sektor kommer hele Danmark til gode
● Men der oprettes for få nye arbejdspladser i den private sektor og
produktivitetsvæksten har været svag de sidste 20 år
● Velstanden og velfærden, som vi kender den i dag, er derfor
udfordret
● Regeringen forventer at reformer vil øge arbejdsudbuddet frem mod
2020, så der er mulighed for ca. 150.000 flere jobs i den private
sektor
● Øget arbejdsudbud bliver kun til velbetalte jobs, hvis erhvervslivet
tør at investere i at oprette nye arbejdspladser i Danmark med høj
produktivitet.
Axcelfuture ser i denne analyse på hvor et tilstrækkeligt antal
private arbejdspladser kan oprettes så Danmarks høje
velstand og velfærd kan bevares.
1
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Grundlæggende udfordring
Sektorforskydninger svækker velstand og vækst
Vores analyser viser:
● At hvis de historiske sektorforskydninger fortsætter, vil
beskæftigelsen søge over i brancher med lav produktivitet
(primært inden for service) på bekostning af brancher med
høj produktivitet (i både fremstilling og service).
● Det øger omkostningerne for de øvrige erhverv og svækker
velstanden og de fremtidige vækstmuligheder
● Desuden presses velstanden af den lave vækst i Europa og
risikoen for en global vækstnedgang
● Skal der skabes 150.000 private jobs med høj produktivitet
(altså velbetalte jobs) kræver det en betydelig indsats:
o Større jobskabelse inden for brancher med høj produktivitet
o Produktivitetsstigninger generelt i alle brancher (landbrug, fremstilling,
service og offentlig sektor)
● Det kræver investeringer – men hvorhenne? Og
hvor store investeringer er der behov for?
2
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Analysen ser på sektorforskydninger og investeringer
● Der er sket store sektorforskydninger de sidste årtier:
o Fremstilling udgjorde 29% af private jobs i 1992 - nu 19%
o Privat service udgjorde 62% i 1992 - mod 76% i dag
● Samtidig ser vi en lav vækst i kapitalapparatet, særligt i de
sidste 10 år og især inden for fremstilling.
● Analysen behandler tre hovedspørgsmål:
1. Sker en stor del af væksten i de nye private jobs i en
gruppe af serviceerhverv, hvor der ikke er så stort
behov for øget kapitalapparat?
2. Er der grund til bekymring for jobskabelsen og
velfærden, hvis sektorforskydningerne og de lave
erhvervsinvesteringer fortsætter?
3. Hvad kræver det af erhvervsinvesteringer, hvis der skal
oprettes 150.000 nye private arbejdspladser i Danmark
og vi samtidig opnår en tilstrækkelig høj
produktivitetsvækst?
3
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Beskæftigelse og værditilvækst i Danmark 2013
Nogle få
serviceerhverv
Finansiering og forsikring
og udgiver
har forholdsvis Telekom, radio, tvFremstilling
høj værditilvækst
Note:
*) Værditilvækst er målt som
bruttoværditilvækst (BVT) per ansat.
Opgjort i 2010-priser.
Forsyningssektoren har højt BVT per
ansat med index 214 og er ikke vist.
Transport er her inkl. fly og skibe.
Kilde:
Copenhagen Economics
pba Dst Nationalregnskab
Andel af
beskæftigelse
3%
2%
5%
IT og viden service
7%
Anden service
14%
Offentlig forv. og service
30%
Bygge og anlæg
6%
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Turisme
117
10%
Transport*
Engros- og detailhandel
Gennemsnitlig
værditilvækst per ansat*
(Index: Fremstilling=100)
100
85
80
67
56
53
15%
3%
4%
51
32
28
Fremstilling =
Index 100
Alle serviceerhverv =
Index 69
Gns. vækst
i BVT per ans.
% p.a.
1993-2013
144
2,8%
x
5,9%
x
2,9%
x
0,7%
x
-1,1%
x
-1,6%
x
0,6%
x
0,1%
x
1,6%
x
2,8%
x
-3,2%
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Beskæftigelsen stiger mest i erhverv
med lav værditilvækst
Mens investeringer øges mest i
erhverv med høj værditilvækst
’93-’13
Højest
værditilvækst
21%
’93-’13
10%
-23%
-4%
82%
-32%
102%
-5%
80%
91%
51%
15%
28%
af jobs
35%
af jobs
Lavest
værditilvækst
Gns.
2,4
mio kr per
job
x4
Gns.
3%
17%
-41%
45%
59%
-25%
o,6
mio kr per
job
5
Kilde:
CE analyse pba Dst Nationalregnskab
Note: Offentlig sector, forsyning og anden
servide ikke vist. Transport inkl fly og skibe.
Note: Real kapitalapparat i 2010-priser
efter ny opgørelse hvori F&U indgår
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Afgrænsning af brancheanalysen
Den detaljerede brancheanalyse omfatter:
●
Sektorforskydninger mellem fremstilling, privat service og
landbrug
●
Brancheforskydninger inden for fremstilling og inden for
service
Analysen medtager ikke:
●
Forsyningssektoren (energi, vand, affaldsbehandling), som
analyseres separat af Axcelfuture
●
Råstofindvinding og olieraffinaderier (olie og gas), som er
meget kapitalkrævende og underlagt et særligt regime
(f.eks. kulbrintebeskatning)
●
Skibsfart og luftfart, som også er meget kapitalkrævende og
underlagt særlige regimer (f.eks. tonnage beskatning)
●
Udviklingen i den offentlige sektor antages at udvikle sig
som i Finansministeriets reform-scenarie.
Beskæftigelsens fordeling
Øvrige; 1%
Offentlig
service;
30%
Privat
service;
48%
Olie og gas,
forsyning,
skibsfart og
luftfart; 2%
Landbrug
mm; 3%
Kilde:
Fremstilling;
10%
Copenhagen Economics baseret på tal fra Danmarks
Statistiks nationalregnskab.
6
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Hvordan fordeler branchebeskæftigelsen sig?
Servicebrancher
Fremstillingsbrancher
Andele af den totale private beskæftigelse, 2012
Fremstillingsbrancher
Andele af den totale private beskæftigelse, 2012
Servicebrancher
Maskinindustri
3,3%
Fødevarer, drikke og tobak
Metal
1,6%
Farma
Plast
0,8%
0,7%
Kemisk
0,7%
Træindustri
0,5%
Trykkerier
0,5%
Papir
0,3%
0,3%
0,0%
Kilde:
3,9%
Post
1,5%
Udgiver
1,3%
Telekom
0,9%
Radio og TV
0,8%
Udlejning og leasing af materiel
0,2%
0,5%
4,9%
Landtransport
0,4%
Fremst af motorkøretøjer
7,1%
Finans
0,8%
Øvrig fremstilling
12,0%
Turisme
1,1%
Glas og beton
13,9%
IT og videnservice
1,2%
Møbler
Fremst af skibe og andre transportmidler
25,0%
Lokale erhverv
2,3%
Elektronik
Tekstil
Engros- og detailhandel
3,2%
1,0%
1,5%
2,0%
2,5%
3,0%
Copenhagen Economics baseret på nationalregnskabstal fra
Danmarks Statistik.
3,5%
0,5%
0%
Note:
Kilde:
5%
10%
15%
20%
25%
30%
Lokale serviceerhverv : Bilhandel og -værksteder , ejendomsmæglere,
udlejning af erhvervsejendomme, arbejdsformidling mv, rengøring og
anden operationel service, privat redningskorps, voksenundervisning,
rep. af husholdningsudstyr samt frisører, vaskerier og andre ydelser.
Copenhagen Economics baseret på nationalregnskabstal fra Danmarks
Statistik.
7
Udfordringerne
for velstand og
beskæftigelse i
Danmark
Axcelfuture
25. november 2014
8
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Velfærdskommissionens analyse fra 2005
Pres på finansieringen af velfærdssamfundet
Velfærdssamfundets finansiering presses af demografiske ændringer,
heriblandt senere indtræden på arbejdsmarkedet, tidligere tilbagetrækning,
flere ældre, længere levetid, lave fødselstal og at en del 16-64 årige er ledige
eller udenfor arbejdsstyrken. Siden 2005 har reformer forsøgt at modvirke
dette pres.
Udenfor arbejdsstyrken
Andel af
aldersgruppe
Ledige
Flere beskæftigede i den
private sektor og højere
produktivitet er et
væsentligt element i at
lette presset.
Ambitionen om de
150.000 private jobs
er affødt af dette pres
Beskæftigede
Uddannelse
16 år
Tilbagetrækning
64 år
Højere levealder
Aldersgruppe
9
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Regeringens 2020-fremskrivning
● Finansministeriet forudsætter, at der i
2020 vil være ca. 150.000 flere i privat
beskæftigelse end i 2013 – hvis alt går
vel.
● Stigningen skyldes både en forbedring
af konjunkturerne og en forbedring af
den strukturelle beskæftigelse
● Forbedringen af den strukturelle
beskæftigelse skyldes (allerede
gennemførte) reformer, der øger
arbejdsudbuddet
FM’s 2020-vækst i private jobs
Privat beskæftigelse
1.000 personer
2150
2100
2050
+150.000
2000
1950
1900
1.905.000
1850
1800
1750
Kilde: Finansministeriet, Finansredegørelse 2014, figur 1.11.
10
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Reformer: Øget udbud giver mulighed for 150.000 nye private jobs
Udbygning af den offentlige sektor
Privat beskæftigelse som andel af samlet befolkning
(procent)
Privat beskæftigelse
(1000 personer)
2100
1970-1982:
Kraftig opbygning
af offentlig sektor
-250.000
2000
Øget udbud
mod 2020:
+150.000 besk.
2000-2008:
+166.000 private
jobs
50%
1993-2000:
+150.000 private
jobs
1966: Privat
beskæftigede
1900
ift befolkn.
2020: Privat
beskæftigede
ift befolkn.
42%
(højre akse)
1800
36%
40%
(højre akse)
1700
2013: Privat
beskæftigede
ift befolkn.
1600
34%
(højre akse)
1500
30%
1966
1969
1972
1975
1978
1981
1984
1987
1990
1993
1996
Kilde: Copenhagen Economics pba data fra Nationalregnskabet, Danmarks Statistik.
1999
2002
2005
2008
2011
2014
2017
2020
11
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Axcelfutures vækstscenarie
Sørg for, at det fortsat er attraktivt at investere i Danmark
+150.000 jobs i den private sektor vil kræve, at kapitalapparatet øges frem til 2020, og
der må tages højde for fortsatte sektorforskydninger og behov for øget produktivitet.
Beholdning af fast realkapital, mia. kroner, 2010-priser
1800
1600
I 2013 krævedes i gns.
kapitalapparat på
1400
1200
1,0 mio kr per job
1000
i den private sektor
800
600
400
200
Investeringsbehovet afhænger
af hvilke brancher der vokser
Gns. kapitalapparat i høj
værditilvækst brancher
Gns. kapitalapparat i lav
værditilvækst brancher
2,4 mio kr per job
0,6 mio kr per job
i den private sektor
i den private sektor
0
Note: Private erhverv i figuren omfatter landbrug, fremstilling og service ekskl. luftfart, skibsfart, olie/gas og forsyning, samt
hjælpevirksomhed til transport (som blandt andet omfatter Sund & Bælt).
Kilde: Copenhagen Economics pba data fra Nationalregnskabet, Danmarks Statistik.
12
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Behov for betydelige investeringer for at skabe
150.000 nye private jobs
● En stigning i værditilvæksten per ansat, som fastholder
velstanden, kræver, at de historiske trends i
sektorforskydningerne knækkes
o Høj vækst i brancher med høj værditilvækst per ansat (som samtidig er de
investeringstunge brancher)
o Opbremsning i skiftet mod serviceerhverv med lav værditilvækst
● Det kræver fortsat erhvervsinvesteringer blot at fastholde
beskæftigelsen og endnu flere at øge private jobs
o Det vil kræve betydelige investeringer blot at fastholde den nuværende
private beskæftigelse, selv med fortsættelse af kraftige sektorforskydninger
o Det vil kræve yderligere investeringer i vækstscenariet med 150.000 nye
private jobs
● Investeringerne skal styrke beskæftigelsen og værditilvæksten
og sikre Danmarks fremtidige velstand.
Det vil skabe velbetalte jobs
13
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Stort investeringsbehov
Det kræver betydelige investeringer at fastholde private jobs, selv i basisforløbet med kraftige sektorforskydninger.
Vækstscenariet med 150.000 flere private jobs kræver en stigning på 80-100 mia. kr. i investeringer om året,
svarende til en årlig vækst i erhvervsinvesteringerne på 6-9 pct om året, så der i 2020 er årlige
erhvervsinvesteringer på 250-270 mia. kr. Til sammenligning har de historiske investeringer i gennemsnit fra
2005 til 2010 været ca. 170 mia. kr. pr. år.
Udvikling i kapitalapparat – forskellige scenarier
Basisforløb med fastholdelse af
nuværende private jobs
Vækstscenarie med
150.000 flere private jobs
2.000.000
2.000.000
1.800.000
1.800.000
1.600.000
1.600.000
1.400.000
1.200.000
1.000.000
Investeringer
øges med
ca. 3-4 pct
per år
1.400.000
1.200.000
1.000.000
800.000
800.000
600.000
600.000
400.000
400.000
200.000
200.000
Investeringer
øges med
ca. 6-9 pct
per år
-
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Note: Nettobeholdning af fast realkapital, primo året, faste 2010-priser. Private erhverv (landbrug, bygge og anlæg, fremstilling, privat service).
Årlige ændringer i pctinvesteringsbehov i perioden 2013-2020 er opgjort hvor der tages højde for afskrivninger.
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistiks nationalregnskab.
14
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
To scenarier analyseret
Sc. 1
”Alt-andet-lige”
Samme privat
beskæftigelse i
2020 som i 2013
Sc. 2
”Vækst”
Den private
beskæftigelse øges
med 150.000 jobs
1a: Fortsatte sektorforskydninger
● I dette scenarie forudsættes uændret privat
beskæftigelse 2014-2020, og at de historiske
sektorforskydninger forsætter, men at de svækkes
langsomt.
1b: Kraftige sektorforskydninger
● I dette scenarie forudsættes uændret privat
beskæftigelse 2014-2020, og at de historiske
sektorforskydninger fortsætter med samme kraft som
hidtil.
2: Vækstscenariet
● I dette scenarie øges den private beskæftigelse med
150.000 og vækstforventningerne i de enkelte
brancher er baseret dels på data (beskæftigelse,
investeringer og BVT), og dels på sektoranalyser og
brancheindsigt.
15
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Vækstscenarier
Scenarium
Årlig vækst
i realt BNP,
2014-2020
Årlig vækst i
Realt BNP
timeproduk2020, mia.
tiviteten, 2014- kr.
2020
Real BNPforøgelse,
2013-2020,
mia. kr.
Gab til
kravforløb,
mia. kr.
Kravforløb der
fastholder
velstand
2,1%
1,1%
2.080
282
-
Sc. 1a
Svage
sektorforskydninger
1,7%
0,7%
2.024
225
56
Sc. 1b
Kraftige
sektorforskydninger
1,5%
0,5%
1.996
198
84
Sc. 2
Vækstscenarium
1,9%
0,9%
2.052
253
28
+0,2%
+0,2%
+28
+28
-
-
Flere private jobs og
vækst i højværdi
erhverv
-
Generelle
produktivitetsforbedringer
Note: BNP er målt i faste 2010-priser. Kravforløb der fastholder velstand er som i Finansministeriets vækstskøn, der bygger på en årlig vækst i
timeproduktiviteten på 1,1%. I vores scenarier når vi frem til arbejdsproduktivitetsgevinster på 0,5%, 0,7% eller 0,9%. Vi måler arbejdsproduktiviteten som
realt BVT pr. ansat. 2020-forløbet medregner konjunkturforbedringer og allerede udmøntede reformer.
Kilde: Finansredegørelsen 2014, især side 51 og 52, Nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik og egne beregninger.
16
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Konklusioner
Hvad er svaret på vores oprindelige spørgsmål?
?
?
?
Er der grund til bekymring for jobskabelsen og velfærden, hvis
sektorforskydningerne og de lave erhvervsinvesteringer fortsætter?
Svar: Ja. Hvis de lave erhvervsinvesteringer fortsætter, er det helt sikkert, at vi ikke
når at skabe 150.000 nye velbetalte jobs i den private sektor inden 2020.
Konsekvensen bliver at velstanden i 2020 bliver ca. 5% lavere, svarende til et
velstandstab på ca. 85 mia. kroner.
!
Sker en stor del af væksten i de nye private jobs i en gruppe af serviceerhverv, hvor
der ikke er så stort behov for øget kapitalapparat?
Svar: Ja. Det viser sig, at kapitalbehovet er mindre i den del af økonomien, der
historisk har været i vækst. Men de brancher der skal bære den krævede stigning i
værditilvækst er samtidigt relativt investeringskrævende og der er stadig et
investeringsgab på 80-100 mia. kr.
!
Hvad kræver det af erhvervsinvesteringer, hvis der skal oprettes 150.000 nye
private arbejdspladser i Danmark og vi samtidig opnår en tilstrækkelig høj
produktivitetsvækst?
Svar: Vores (og Finansministeriets) beregninger viser, at erhvervsinvesteringerne skal
vokse med 6-9 procent om året, hvilket er et betydeligt højere tempo, end det sker nu.
!
17
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Anbefalinger
Hvilke håndtag kan der skrues på for at skabe
bedre rammevilkår for den private sektor?
Incitamenter til
risikofyldte
investeringer
Danmark
Bedre
regulering
Undgå
overbeskatning
af aktiv
erhvervsindk.
Udlicitering af
offentlige
serviceydelser
MÅL
Sikre at der
genoprettes 150.000
private arbejdspladser
OG
at værditilvæksten per
ansat løftes så
velstanden bevares
Effektiv
forsyningssektor
Uddannelse der
imødekommer
erhvervslivets
behov
F&U
18
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Regeringens indsats for at styrke vækst og
beskæftigelse
19
Regeringen (2014) “Danmark i arbejde” Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, September 2014
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Vækstplaner
Udfordringen/Muligheden
Planen
Turisme
Danmark har et relativt stort turisterhverv
sammenlignet med vores nabolande.
Turismen skaber årligt en omsætning på omkring 82
mia. kr. og 120.000 fuldtidsstillinger i Danmark.
Væksten i dansk turisme er imidlertid gået i stå de
senere år. Fra 2007-2012 har Danmark samlet
oplevet en tilbagegang i den udenlandske turisme,
mens Europa som helhed er gået frem.
Visionen med vækstplanen er, at dansk
turisme skal opnå samme vækstrater, som
forventes i de øvrige europæiske lande. Det
vil betyde en vækst på op mod 4,3 mia. kr. i
turismeomsætning i forhold til 2012,
svarende til flere tusinde beskæftigede
årsværk frem mod 2020.
Fødevarer
Der er ca. 140.000 beskæftigede i 2011 i
fødevareerhvervet, dvs. landbrug, fiskeri og
fødevareindustri.
Landbrugets vanskeligheder med at låne til
investeringer og en lav egenkapital i erhvervet
betyder, at der i dele af landbruget ikke bliver
gennemført de nødvendige investeringer, der skal
sikre vækst og jobskabelse.
Afvikle landbrugslovens barrierer for ny
kapital. Adgang til mere risikofyldte
finansieringsløsninger.Udvikle nye
lånegarantier. Midlertidig suspension af
kapitalkrav. En 3-årig forsøgsordning, hvor
medarbejderne via et selskab kan indskyde
lønmidler og investere i vækst og
arbejdspladser.
Energi &
klima
Regeringen anslår at der er ca. 22.000 virksomheder
i Danmark der producerer og sælger ét eller flere
grønne produkter. Og at der var ca. 106.000
personer beskæftiget i sektoren i 2010. Den
samlede omsætning for grønne virksomheder
udgjorde i 2010 ca. 250 mia. kr., hvilket svarer til
9,2 pct. af den samlede omsætning i danske
virksomheder 10 pct. af den samlede danske
vareeksport i 2012 var eksport af energiteknologi.
Med vækstplanen sættes der ind på fem
områder:
• Grøn omstilling af energisystemet
• Eksportfremme
• Bygninger
• Forskning, udvikling, markedsmodning og
uddannelse
• Ressourceudnyttelse
20
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Vækstplaner
Udfordringen/Muligheden
Planen
Sundhed &
velfærd
Virksomhederne inden for sundhed- og velfærd
udgøres af lægemiddelindustrien, samt
medicoudstyr og -apparater samt hjælpemidler,
sundheds-it og automatisering samt service- og
driftsløsninger. Virksomhederne på området står
samlet for 3,6 pct. af værdiskabelsen i dansk
økonomi og beskæftiger omkring 35.000
fuldtidspersoner.
Det blå
Danmark
Danmark er blandt verdens førende maritime
nationer. Danske rederier og shippingvirksomheder
er den fjerdestørste operatør af bruttotonnage i
verden, kun overgået af Kina, Grækenland og Japan.
Samtidig står danske maritime virksomheder samlet
set for 24 procent af Danmarks totale eksport.
Det Blå Danmark beskæftiger ca. 80.000
personer.
Visionerne for vækstplanen er:
• Danmark skal være Europas maritime
centrum.
• Grønne løsninger er fremtiden for Det Blå
Danmark.
• Væksten i den maritime klynge skal
understøttes af stærke danske
kompetencer.
Kreative
erhverv
Regeringen anslår at de kreative erhverv tegner
sig for ca. 85.000 beskæftigede og en årlig
omsætning på ca. 200 mia. kr. Det vurderes at
Danmark står især stærkt inden for arkitektur, mode
og design, der i de senere år har oplevet stor
fremgang. Derudover bidrager de kreative erhverv til
innovation og vækst i det øvrige erhvervsliv, der
anvender design- og brugerdreven innovation til at
udvikle deres produkter og services.
Vækstplanen sætter ind på fire områder:
• Styrkelse af forretningsmæssige
kompetencer og adgang til finansiering
• Hurtigere markedsmodning af nye kreative
produkter og designløsninger
• Gode uddannelser og stærk forskning
• DK som internationalt vækstcenter for
arkitektur, mode og design
27 initiativer inden for 4 indsatsområder:
• Bedre rammer for forskning og udvikling
• Styrket indsats for vækstvirksomheder og
kommercialisering af forskning.
• Et velfungerende og udviklingsorienteret
hjemmemarked
• Offensiv udnyttelse af det internationale
markedspotentiale
21
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Vækstplaner
Udfordringen/Muligheden
Vand og
miljø
Regeringen vurderer, at Danmark allerede i dag
har en stærk position på det internationale marked
på området. Det anslås, at der i 2010 var ca.
53.000 beskæftiget med vand- og
miljøløsninger. Der produceres i Danmark
teknologier og løsninger der på mange forskellige
måder bidrager til at øge vand- og ressourceeffektiviteten, forbedre miljøet og nedbringe
luftforureningen.
Vækstteamets vurdering
IKT
Planen
Danske IKT-erhverv skal
styrkes, og digitaliseringen af
danske virksomheder skal op i
gear, hvis Danmark skal klare
sig i den rivende udvikling og
konkurrence, der kendetegner
den globale digitale økonomi.
Det fastslår vækstteamet for
IKT og digital vækst, der
afleverede sine anbefalinger til
regeringen i januar 2014.
Vækstplanen har tre ambitioner:
• Danmark som vækstcenter for effektive og
intelligente løsninger indenfor vand.
• Danmark som vækstcenter inden for
viden, teknologi og produktion i en
bæredygtig bioøkonomi.
• Danske virksomheder være blandt de
bedste til at producere mere med mindre.
Anbefalinger til regeringen
Vækstteamet foreslår en række initiativer indenfor 10 områder:
• National strategi for digitale kompetencer
• Styrkelse af digital læring i uddannelsessystemet
• Nationalt partnerskab for at øge digitaliseringen i dansk
erhvervsliv
• Adgangen til og evnen til at behandle data som vækstdriver
skal styrkes
• Større erhvervsmæssigt udbytte af IKT-forskning
• Styrkede vækstvilkår for digitale virksomheder
• Offentlig digitalisering der understøtter erhvervslivet
• Offentlige indkøb, der også fremmer eksportpotentialet
• Adgang til hurtig bredbåndsinfrastruktur for alle borgere og
virksomheder
22
• Digital sikkerhed der understøtter den digitale vækst
Den historiske
udvikling
Axcelfuture
25. november 2014
23
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Langsigtede udviklingstræk
● Beskæftigelsen i private serviceerhverv er vokset kraftigt de sidste
40-50 år, mens fremstillingsbeskæftigelsen er halveret
● Udviklingen er accelereret siden 1993, og vi har mistet en 1/3 af
fremstillingsjobbene på 20 år
● Udviklingen hænger sammen med, at produktiviteten i fremstilling
er vokset hurtigere end i service og at efterspørgslen efter service er
vokset
● Øget samhandel, globalisering og teknologisk udvikling har gjort
Danmark rigere og har ikke ført til et samlet tab af arbejdspladser i
Danmark
● … men har bidraget til at reducere fremstillingssektorens størrelse i
Danmark ligesom udflytning af produktion til lande med lavere løn
har medvirket til nedgangen i fremstillingsjob i Danmark
● Historisk har udviklingen medført et skifte fra fremstilling til
service, men uden et samlet tab i private arbejdspladser.
● Der er ingen grund til at forvente, at evnen til at fastholde den
samlede private beskæftigelse skulle ophøre, men det kræver
løbende justeringer i rammebetingelserne
24
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Historiske sektorforskydninger i private erhverv
● Sektorforskydninger betyder, at
private jobs flytter fra fremstilling og
landbrug mod servicesektoren
● Servicesektoren har historisk set været
karakteriseret ved
o Færre investeringer pr. ansat end fremstilling
og landbrug
o En svagere produktivitetsudvikling end
landbrug og fremstilling
Beskæftigelsen i private erhverv
Beskæftigelsesandele
100%
90%
80%
70%
52%
58%
62%
60%
69%
76%
50%
40%
30%
33%
30%
20%
10%
25%
19%
14%
13%
9%
6%
5%
1972
1982
1992
2002
2012
0%
Landbrug mm
Kilde:
29%
Fremstilling
Privat service
Copenhagen Economics baseret på tal fra Danmarks
Statistiks nationalregnskab.
25
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Danmark har historisk haft gavn af sektorforskydninger
● Effekten af ændret erhvervsstruktur er
opgjort som Bruttoværditilvækst BVT (i
faste priser) i forhold til BVT i en
situation med uændret
erhvervsstruktur siden 1966 – dvs.
hvor beskæftigelsen var fordelt på
sektorer som i 1966.
BVT per ansat, private erhverv
(mio. kr. ansat 2010-priser)
0,70
0,60
0,50
0,40
0,30
0,20
0,10
0,00
● Bidraget fra erhvervsstrukturen øges
kraftigt frem mod 1992
… men er svækket siden 1992
● Sektorforskydninger siden 1992 har
været ugunstig for BVT-udviklingen
…dog med lille forbedring op til 2008
Faktisk, total privat sektor
1966-1992:
Bidraget fra erhvervsstrukturen
øges kraftigt (pånær ’73-’77)
Fastholdt erhvervsstruktur 1966
1992-2004:
Bidraget
mindskes
2004-2008:
Bidraget øges
igen
0,09
0,08
0,07
0,06
0,05
0,04
0,03
0,02
0,01
0,00
26
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Udviklingen i kapital pr. ansat i private erhverv har tabt pusten
Stigende mængde kapital pr. ansat... … men stigningstakten er aftagende
Mio.kr. pr.
ansat
Årlig vækst i kapital per ansat (K/L)
i faste priser
Kapital pr. ansat i private erhverv*
1,20
10%
1,00
8%
0,80
6%
0,60
4%
2.1%
Gns. årlig vækstrate 1966-2012
2%
0,40
0%
0,20
-2%
Note:
Kilde:
2012
2010
2008
2006
2004
2002
2000
1998
1996
1994
1992
1990
1988
1986
1984
1982
1980
1978
1976
1974
1972
1970
1968
1966
0,00
Faste 2010-priser, nettobeholdning primo, faste aktiver.
* Private erhverv omfatter landbrug, fremstilling og privat
service ekskl. luftfart, skibsfart, olie/gas og forsyning.
Copenhagen Economics og Danmarks Statistiks
nationalregnskab.
-4%
Note:
Kilde:
Faste 2010-priser, nettobeholdning primo, faste aktiver.
Private erhverv omfatter landbrug, fremstilling og privat
service ekskl. luftfart, skibsfart, olie/gas og forsyning.
Copenhagen Economics og Danmarks Statistiks
nationalregnskab.
27
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Service kræver færre investeringer pr. ansat
Kapital pr. ansat
Beskæftigelse
Mio. kr. pr. ansat
Beskæftigelse
1,6
1400000
1,4
1200000
1,2
1000000
1
800000
0,8
600000
0,6
400000
0,4
200000
0,2
0
0
1966 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010
1966 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010
Fremstilling
Note:
Kilde:
Privat service
Copenhagen Economics baseret på nationalregnskabstal fra
Danmarks Statistik.
Fremstilling
Note:
Kilde:
Privat service
Copenhagen Economics baseret på nationalregnskabstal fra
Danmarks Statistik.
28
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Problem: Produktiviteten i privat service står i stampe
● Fremstillingsjobs bidrager mest til BVT
… og bidraget øges år-for-år
o Hvert job i fremstilling bidrog i 2012 i gns. med
750.000 kroner til BNP (+350.000 siden ’92)
o Det højere output pr. ansat i fremstilling skyldes
til dels, at der er dobbelt så meget kapital pr.
ansat i fremstilling som i service
● Produktiviteten inden for privat service
samt bygge- og anlæg er ikke steget de
sidste 20 år
o Hvert job i privat service bidrager i gns. med ca.
500.000 kroner til BVT (uændret siden ’92)
● Svag produktivitetsudvikling i privat
service svækker fremstillingssektorens
konkurrencekraft
Output pr. ansat (arbejdsproduktivitet)
Bruttoværditilvækst per ansat
(mio. kroner pr. ansat)
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
1966 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010
Fremstilling
Privat service
Note: Opgjort som bruttoværditilvækst pr. ansat (2010-priser).
Kilde: Copenhagen Economics pba nationalregnskabet.
29
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Særligt galt med produktiviteten i de lokale serviceerhverv
● Produktiviteten har udviklet sig særligt
svagt i de lokale serviceerhverv
o Produktiviteten i de lokale serviceerhverv steg
frem mod 1990, men er nu faldet til 1966niveau
o Hvert job i de ikke-lokale serviceerhverv bidrog
i 2012 i gns. med 500.000 kroner til BNP
(+200.000 siden 1966)
● Den svage produktivitetsudvikling kan
fx skyldes
o Begrænset konkurrence
o Høj arbejdskraftsintensitet
● Initiativer, der styrker servicesektorens
produktivitet (og i særlig grad de lokale
serviceerhverv), kan bidrage til at styrke
Danmarks velstand og vil understøtte
industribeskæftigelsen
Output pr. ansat (arbejdsproduktivitet)
Produktiviteten i privat service
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
1966 1969 1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011
Lokal service
Note:
Kilde:
Ikke-lokal service
Lokale serviceerhverv : Bilhandel og -værksteder , ejendomsmæglere,
udlejning af erhvervsejendomme, arbejdsformidling og vikarbureauer,
rengøring og anden operationel service, privat redningskorps, privat
voksenundervisning, reparation af husholdningsudstyr samt frisører,
vaskerier og andre serviceydelser.
Copenhagen Economics baseret på nationalregnskabstal fra Danmarks
Statistik.
30
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Udviklingen påvirkes også af den offentlige sektor
● Udbygningen af den offentlige sektor
Offentlig beskæftigelse 1966-2012
frem til ca. 1982 betød, at det offentlige
Antal ansatte
lagde beslag på en stigende andel af
beskæftigelsen. Siden da er andelen stort
set fastholdt omkring 30 procent.
30%
● Anderledes rammevilkår i det offentlige
28%
betyder, at der er færre muligheder for
og mindre tilskyndelse til at øge
produktiviteten, herunder
900000
800000
[KATEGORINAVN];
700000
600000
[KATEGORINAVN];
500000
af samlet
beskæftigelse
af samlet
beskæftigelse
400000
300000
o Offentlige overenskomster og lønsystemer
200000
o Svagt konkurrencepres
100000
o Kompleks bundlinje og politiske mål
● Forskydningen i beskæftigelsen mod den
offentlige sektor svækker Danmarks
produktivitetsudvikling
[KATEGORINAVN];
12%
af samlet
beskæftigelse
0
Kilde: Copenhagen Economics pba nationalregnskabet.
31
Udviklingen og
fremtidsudsigter
inden for
hovedsektorer
Axcelfuture
25. november 2014
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Sektorer der er underkastet nærmere analyse
Disse hovedsektorer udgør til sammen 72% af private jobs
Beskæftigelse
2013
BVT per ansat
2013
(mio. kr. per job)
Kapital per ansat
2013
(mio. kr. per job)
78.000
1,12
0,85
1,56
A
Finans
B
Fremstilling
282.000
0,78
C
Transport
133.000
0,66
D
IT og viden
195.000
0,62
0,50
E
Bygge & anlæg
167.000
0,41
0,31
F
Engros og detail
408.000
0,40
0,39
G
Turisme
118.000
0,22
0,28
2,87
(inkl. fly og skibe)
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
A
Finans og forsikring
● Pengeinstitutter, som udgør ca.
halvdelen af beskæftigelsen i den
finansielle sektor, har ikke øget
beskæftigelsen væsentligt, og
pengeinstitutterne har i dag ca.
samme beskæftigelse som i 1985.
● Den øvrige del af den finansielle
sektor (kreditforeninger, forsikring
og finansiel service) har derimod
øget beskæftigelsen med 34% siden
1993 og med knap 20% siden 2005.
● Frem mod 2020 forventes uændret
beskæftigelse alt andet lige, og ca.
en 10-12% stigning i vækstscenariet
svarende til ca. 10.000 flere
beskæftigede.
34
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
B
Fremstilling
● Beskæftigelsen i fremstilling har
været kraftigt faldende i historisk
perspektiv, selvom en forbedring af
lønkonkurrenceevnen og
konkurrenceevnepakken har bevaret
beskæftigelsen uændret i fremstilling
siden 2010.
● Det er kun enkelte underbrancher,
der har formået af skabe vækst i
beskæftigelsen de sidste 20 år (f.eks.
farma, vindmøller og pumper) og
udviklingen er ikke tilstrækkelig til
at vende det samlede billede i
sektoren, hvor beskæftigelsen i
eksempelvis fødevarer falder
kraftigt.
● Frem mod 2020 forventes alt-andetlige et fortsat fald i beskæftigelsen
med ca. 82.000 jobs. I
vækstscenariet forudsættes ca.
44.000 flere beskæftigede.
35
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
B
Fremstilling
1000 personer
+44.000 jobs
326
350
300
282
+126.000 jobs
250
250
200
200
150
100
50
0
2013
2020 svag
2020 kraftig
2020 vækst
Antal beskæftigede
129
140
109
120
100
80
60
56
51
44
27
40
45
55
68
29
20
-
Fødevarer, drikke og
tobak
2012
Metal og maskiner
2020 svag
Tekstil, beklædning, træ
og papir
Elektronik, medicinsk
udstyr og legetøj mm
2020 kraftig
Medicin, kemikalier,
plast, glas og beton
2020 vækst
36
Metal og maskiner
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
B
Historisk udvikling i fremstilling
Fødevarer, drikke
og tobak
Elektronik, medicinsk
udstyr og legetøj mm
Tekstil, beklædning,
træ og papir
Medicin, kemikalier,
plast, glas og beton
37
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Store jobtab siden 1993
Fremstilling
Fem brancher i fremgang
har tilsammen skabt
14.000 jobs siden 1993
12 brancher har oplevet fald
der er mindre end
gennemsnittet (i %) og har
tilsammen mistet 34.000
jobs siden 1993
18 brancher har oplevet fald
der er større end
gennemsnittet (i %) og har
tilsammen mistet 105.000
jobs siden 1993
Branche
Medicinalindustri
Elektriske motorer mv.
Andet elektronisk udstyr
Motorer, vindmøller og pumper
Ledninger og kabler
Medicinske instrumenter mv.
Rep. og instal. af maskiner og udstyr
Metalvareindustri
Maling og sæbe mv.
Plast- og gummi
Fremst. af motorkøretøjer og dele
Andre maskiner
Basiskemikalier
Beton og teglværker
Legetøj og anden fremst.
Mejerier
Træindustri
Bagerier, brødfabrikker mv.
Olieraffinaderier mv.
Fiskeindustri
Slagterier
Anden fødevareindustri
Computere og kommunikationsudstyr mv.
Drikkevareindustri
Trykkerier mv.
Papirindustri
Møbler
Glas og keramisk
Tekstil
Fremst. af metal
Tobaksindustri
Husholdningsapparater, lamper mv.
Fremst. af skibe og andre transportm.
Beklædning
Læder- og fodtøj
SAMLET FREMSTILLING
Beskæftigelse
2011
18.373
5.179
10.529
26.461
1.804
3.857
10.726
33.236
6.172
13.389
4.419
27.471
4.817
9.802
5.185
7.322
8.414
14.418
640
3.039
14.240
9.418
5.477
3.760
8.645
4.980
8.905
2.337
3.592
4.207
501
3.327
2.990
1.919
351
289.902
Ændring antal jobs
1993-2011
9.013
1.685
981
2.432
56
-386
-1.596
-5.690
-1.364
-3.618
-1.228
-8.050
-1.428
-3.051
-1.958
-2.810
-3.274
-7.131
-348
-1.935
-9.102
-6.588
-4.886
-3.661
-8.750
-5.064
-11.128
-3.223
-5.619
-7.191
-906
-6.910
-9.201
-11.176
-2.114
-125.219
i pct
96%
48%
10%
10%
3%
-9%
-13%
-15%
-18%
-21%
-22%
-23%
-23%
-24%
-27%
-28%
-28%
-33%
-35%
-39%
-39%
-41%
-47%
-49%
-50%
-50%
-56%
-58%
-61%
-63%
-64%
-68%
-75%
-85%
-86%
38
-30%
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Fødevarer
Beskæftigelse
140000
Situationen frem til 2012
•
•
•
Faldende beskæftigelse: -1,8% pr. år
Stigende kapitalapparat: 2,2% vækst pr. år
Stigende værditilvækst per beskæftiget: 2,6% stigning årligt
120000
100000
80000
60000
40000
20000
2020
2017
2014
2011
2008
2005
2002
1999
1996
1993
1990
1987
1984
1981
1978
1975
1972
1969
1966
0
Kapitalapparat
Forventningerne frem mod 2020
•
•
•
Faldende beskæftigelse -12.000 arbejdspladser
Stærk international konkurrence
Stor outsourcing
120000
100000
80000
60000
40000
20000
1966
1968
1970
1972
1974
1976
1978
1980
1982
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
0
•
•
•
I scenariet med svage sektorforskydninger falder
kapitalapparatet med 1,0% p.a.
Hvis forskydningerne er kraftige er faldet 4,5% p.a.
I vækstscenariet øges kapitalapparatet med 3,8% p.a.
Værditilvækst pr. beskæftiget
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
39
0
1966
1968
1970
1972
1974
1976
1978
1980
1982
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
Investeringsbehov frem mod 2020
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Maskinindustrien
Beskæftigelse
Situationen frem til 2012
•
•
•
Faldende beskæftigelse: -0,2% pr. år
Stigende kapitalapparat: 3,0% vækst pr. år
Stigende værditilvækst per beskæftiget: 3,0% stigning årligt
80000
70000
60000
50000
40000
30000
20000
10000
1966
1968
1970
1972
1974
1976
1978
1980
1982
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
0
Kapitalapparat
Forventningerne frem mod 2020
•
•
Stagnerende beskæftigelse
Gode eksport- og afsætningsmuligheder
70000
60000
50000
40000
30000
20000
10000
1966
1968
1970
1972
1974
1976
1978
1980
1982
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
0
•
•
I scenariet med sektorforskydninger øges kapitalapparatet
med 1,2% p.a.
I vækstscenariet øges kapitalapparatet med 5,8% p.a.
Værditilvækst pr. beskæftiget
1
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
40
1966
1968
1970
1972
1974
1976
1978
1980
1982
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
Investeringsbehov frem mod 2020
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Farma
Situationen frem til 2012
•
•
•
Stigende beskæftigelse: 3,4% vækst i arbejdsstyrken pr. år
Stigende kapitalapparat: 5,3% vækst pr. år
Stigende værditilvækst per beskæftiget: 5,8% stigning årligt
Beskæftigelse
25000
20000
15000
10000
5000
2020
2017
2014
2011
2008
2005
2002
1999
1996
1993
1990
1987
1984
1981
1978
1975
1972
1969
1966
0
Kapitalapparat
Forventningerne frem mod 2020
•
•
Stigende beskæftigelse + 5.000 arbejdspladser
Gode eksport- og afsætningsmuligheder
120000
100000
80000
60000
40000
20000
1966
1968
1970
1972
1974
1976
1978
1980
1982
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
0
•
•
I scenariet med sektorforskydninger øges kapitalapparatet
med 8,1% p.a.
I vækstscenariet vokser kapitalapparatet med 11,2% p.a.
Værditilvækst pr. beskæftiget
3,5
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
1966
1968
1970
1972
1974
1976
1978
1980
1982
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
Investeringsbehov frem mod 2020
41
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
D
IT og videnservice
● Beskæftigelsen i IT og videnservice
har vokset kraftigt i historisk
perspektiv, i særdeleshed siden 1993,
hvor beskæftigelsen er øget med hele
75%.
● Væksten siden 1993 har været høj for
it-konsulenter (+193% siden 1993)
og især for virksomhedskonsulenter,
som er 6-doblet siden 1993 (fra ca.
3.500 i 1993 til ca. 25.000 i dag).
● Alene fra 2011 til 2013 har sektoren
øget beskæftigelsen med 5.500 nye
jobs.
● Beskæftigelsen i revisionsbrancher
er undtagelsen, hvor beskæftigelsen
kun er øget med 10% siden 1993.
● Frem mod 2020 forventes alt-andetlige en fortsat stigning i
beskæftigelsen med ca. 40-50.000
flere jobs.
42
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
It og videnservice
Beskæftigelse
Situationen frem til 2012
•
•
•
Stigende beskæftigelse: 2,9% vækst pr. år
Stigende kapitalapparat: 5,4% vækst pr. år
Faldende værditilvækst per beskæftiget: -0,1% årligt
300000
250000
200000
150000
100000
50000
1966
1968
1970
1972
1974
1976
1978
1980
1982
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
0
Forventningerne frem mod 2020
•
•
•
Stigende beskæftigelse +50.000 arbejdspladser
Store spredningseffekter til andre brancher
Vigtige leverandører til fremstillingsindustri
Kapitalapparat
140000
120000
100000
80000
60000
40000
20000
1966
1968
1970
1972
1974
1976
1978
1980
1982
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
0
Værditilvækst pr. beskæftiget
•
Der er underliggende et stigende investeringsbehov
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
1966
1968
1970
1972
1974
1976
1978
1980
1982
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
Investeringsbehov frem mod 2020
43
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
E
Bygge og anlæg
● Beskæftigelsen i bygge- og anlæg er
notorisk svingende med konjunkturerne
● Der har været en generel stigning siden
1993, hvor beskæftigelsen er øget med
15%, og især indenfor reparation og
vedligehold, hvor beskæftigelsen er øget
med 20%, mens stigningen indenfor
anlægsvirksomhed har været betydeligt
lavere.
● Frem mod 2020 forventes alt-andet-lige
en ændring i beskæftigelsen i takt med
konjunkturforløbet med svagt faldende
tendens i takt med at sektoren forbedrer
produktiviteten.
● I vækstscenariet forventes beskæftigelsen i
bygge- og anlæg at stige nogenlunde
proportionalt med den generelle vækst, og
kraftigere hvis der igen kommer gang i
anlægsinvesteringerne i den private
sektor.
44
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
F
Engros- og detailhandel
● Beskæftigelsen i engros og detailhandel
har været stødt stigende i årtier.
● Der har været en generel stigning siden
1993, hvor beskæftigelsen er øget med 17%
(svarende til 0.8% om året)
● Beskæftigelsesstigningen har været
kraftigere i detailhandel (svarende til 1.0%
om året i gns. siden 1993) og svagere i
engros (svarende til 0,6% per år siden
1993).
● Frem mod 2020 forventes alt-andet-lige,
at beskæftigelsen stiger, men i svagere takt
end hidtil efterhånden som sektoren
forbedrer produktiviteten, og muligvis kan
sektoren absorbere en stor
omsætningsvækst uden øget beskæftigelse
efterhånden som e-handel udbredes.
● I vækstscenariet forventes beskæftigelsen i
engros og detailhandel at stige lidt svagere
end den generelle vækst.
45
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
G
Turisme (hotel, restaurant og rejsebureau)
● Beskæftigelsen i turismen har været
kraftigt stigende siden 1980, med mindre
udsving i lavkonjunkturerne.
● Der er især beskæftigelsen i restauranter
der er øget siden 1993, hvor
beskæftigelsen er øget med hele 36.000
ansatte (svarende til +3.0% om året)
● Beskæftigelsen har derimod været stort
set uændret indenfor hotel og indenfor
rejsebureauer. Samlet er branchens
beskæftigelsen øget med 2% om året i gns.
siden 1993.
● Frem mod 2020 forventes alt-andet-lige at
beskæftigelsen stiger i takt med den
historiske trend.
● I vækstscenariet forventes beskæftigelsen i
turisme at stige ligeså hurtigt eller lidt
hurtigere end den generelle vækst.
46
Forskelle på store
og små
virksomheder
Axcelfuture
25. november 2014
47
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Beskæftigelse opdelt på virksomhedsstørrelse
Beskæftigelse i industri og service
Beskæftigelse, industri
(index 2000 = 100)
Beskæftigelse, service
(index 2001 = 100) *
120
120
110
110
100
100
90
over
100
ans.
under
100
ans.
90
under
100
ans.
80
80
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
60
2001
2012
2011
2010
70
2009
2008
2006
2005
2004
2003
2002
2001
60
2007
over
100
ans.
2000
70
2000
● Beskæftigelsen i industrien faldt med
ca. 10% mellem 2000 og 2008 for både
store (>100 ansatte) og mindre
virksomheder (<100 ansatte)
● Siden krisen har de store
industrivirksomheder (>100 ansatte)
skåret kraftigere i antal ansatte end de
mindre (<100 ansatte).
● I service steg beskæftigelse frem til
krisen med 10% og i same takt for både
de store (>100 ansatte) og små (<100
ansatte)
● I servicebrancherne ser vi det modsatte
billede efter krisen, hvor de store
virksomheder (>100 ansatte) har øget
beskæftigelsen lidt kraftigere end de
mindre servicevirksomheder.
Note: Beskæftigelse opgjort som antal årsværk.
Kilde: Copenhagen Economics pba Danmarks Statistik’s firmastatistik
48
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Omsætning opdelt på virksomhedsstørrelse
Omsætning i industri og service
Omsætning, service
(index 2000 = 100)
Omsætning, industri
(index 2000 = 100)
over
100
ans.
200
200
over
100
ans.
180
160
180
160
140
under
100
ans.
120
2012
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2012
2011
2010
2009
2008
0
2007
0
2006
20
2005
20
2004
40
2003
40
2002
60
2001
60
2004
80
2003
80
100
2002
100
2001
under
100
ans.
2000
120
2011
140
2000
● Omsætningen i industrien er øget
kraftigt siden krisen for de store
virksomheder (>100 ansatte), som
samlet ligger 11% over 2008
omsætningen i 2012.
● For de mindre industrivirksomheder
(<100 ansatte) har der samlet ikke
været omsætningsvækst siden 2008
● I servicebrancherne er omsætningen
steget mere end i industrien og det er
ligeledes de store virksomheder (>100
ansatte) der har oplevet den største
fremgang, men er først i 2012 kommet
tilbage på 2008-niveau
● De mindre servicevirksomheder (<100
ansatte) har haft det sværere og er ikke
vokset nær så kraftigt som de store.
Note: Omsætning opgjort i kroner (årets priser)
Kilde: Copenhagen Economics pba Danmarks Statistik’s firmastatistik
49
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Investeringer opdelt på virksomhedsstørrelse
Investeringer i industri og service
Investeringer, industri
(øre per omsætningskrone)
Investeringer, service
(øre per omsætningskrone)
8,0
8,0
7,0
7,0
6,0
6,0
under
100
ans.
5,0
4,0
over
100
ans.
5,0
4,0
3,0
3,0
Kilde:
2012
2011
2010
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
0,0
2003
0,0
2002
1,0
2001
1,0
Note:
under
100
ans.
2,0
2000
2,0
2009
over
100
ans.
2000
● Investeringerne (ift omsætning) er
faldet stødt i industrien og er faldet for
både store og små virksomheder.
● I 2000 investerede industrivirksomhederne ca. 6 øre per
omsætningskrone, mens tallet i 2012
var hhv 3,7 øre per krone for de store
og 2,5 øre per krone for de små.
● I servicebrancherne lå investeringerne
generelt lidt lavere (ml 3-5 øre per
omsætningskrone) og uden
nedadgående trend frem til krisen.
● Efter krisen synes også
servicevirksomhederne at skrue ned for
investeringstakten og i 2012
investerede servicevirksomhederne i
gennemsnit ca. 2,5 øre per krone.
Investeringer opgjort som tilgang minus afgang per
omsætningskrone
Copenhagen Economics pba Danmarks Statistik’s firmastatistik
50
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
De største selskaber
C20 selskaberne investerer ikke i ny vækst
Regnskaberne for de 14 ikke-finansielle C20 selskaber viser:
● De samlede investeringer er faldet med samlet 35 procent siden
2011
● Der er nogle C20 selskaber, der investerer, og andre der drosler
ned. Samlet falder investeringer for de 14 C20 selskaber
● Indtjeningen er god, men disse store selskaber investerer ikke i
de arbejdspladser og den konkurrenceevne , som er nødvendig i
fremtiden.
De 14 selskaber:
A.P. Møller-Mærsk
Carlsberg
Chr. Hansen
Coloplast
DSV
FLSmidth & Co
Genmab
GN Store Nord
Novo Nordisk
Novozymes
Pandora
TDC
Vestas
William Demant
8 selskaber med stigende investeringer har i
alt anvendt yderligere DKK mia.
(2012: 6 selskaber)
6 selskaber med faldende investeringer har i
alt anvendt DKK mia. mindre
(2012: 8 selskaber)
Ændring ift året før i alt DKK mia.
Ændring ift året før i alt pct.
Note: Pba årsrapporter 2013
Kilde: PwC's C20 by Numbers – maj 2014
2012
2013
+3 mia. kr.
+7 mia. kr.
-24 mia. kr.
-15 mia. kr.
-21 mia. kr.
-8 mia. kr.
-25%
-13%
51
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Antal ansatte i store danske selskaber 2013
Antal ansatte
-
10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000 80.000 90.000 100.000
Ansatte i alt
% af samlet
beskæftigelse
ISS
533.544
A.P. Møller Mærsk gruppen
88.909
Novo Nordisk
38.436
42%
Danfoss*
22.463
24%
DSV
22.021
9%
Vestas Wind Systems
17.051
23%
FLSchmidt & Co.
15.317
10%
VKR Gruppen
14.300
22%
William Demant Holding
9.514
16%
Coloplast
8.563
17%
Pandora
6.910
4%
Novozymes
6.236
42%
GN Store Nord
5.050
21%
Chr. Hansen Holding
2.510
48%
Ansatte i DK
1%
Ansatte udland
Note: Pba årsrapporter 2013 for de ikke-finansielle C20 selskaber. AP Møller Mærsk opgør ikke geografisk opdeling.
* Danfoss er medtaget i oversigten, men er ikke C20.
Kilde: Copenhagen Economics & axcelfuture
52
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Analyse over tid for 7 af selskaberne med data
Der ansættes ikke i Danmark, men i udlandet
Analyse af syv ikke-finansielle C20 selskaber (samt Danfoss):
● Den samlede beskæftigelse i Danmark er faldet 5% siden 2008
● 1.600 færre jobs i Danmark, og 16.000 flere i udlandet
● Andelen af danske jobs er faldet fra 47% til 44% når der ses på de 7
selskaber.
Antal ansatte '000
47%
49%
47%
45%
43%
80
70
62
59
60
76
72
67
61
44%
50
40
31
30
29
28
28
29
30
20
10
0
2008
2009
Ansatte i DK
2010
2011
2012
2013
Ansatte i udlandet
Note: Pba årsrapporter 2008-2013 for de ikke-finansielle C20 selskaber der opgør geografisk opdeling i alle årene.
Coloplast, FLS, GN Store Nord, Novozymes, Novo Nordisk, William Demant, samt Danfoss (ikke C20)
Kilde: Copenhagen Economics & axcelfuture
53
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Hvad siger de store selskaber om at oprette nye
arbejdspladser i Danmark?
VKR gruppen har ca. 3.200 ansatte i Danmark (22%) ud af i alt 14.300
ansatte. Der er 400 færre i DK end i 2012 pga frasalg.
• Velux allokerer ressourcerne derhen hvor de indtjenningsmæssigt giver mest værdi – og
det er i hovedtræk desværre ikke i Danmark for tiden.
• De samlede omkostninger ved at drive især produktionsvirksomhed er for høje i Danmark
og der kan spares ca 1/3 ved blot at flytte til Nordtyskland.
• Velux konkurrerer med virksomheder der også har deres HQ i f.eks. Østeuropa og dermed
får fordele af lavere omkostninger på det område også.
• I dag opereres f.eks. VELUX globale IT funktion ganske succesfuldt fra Indien
• Ændres rammebetingelserne ikke frygter Velux at den konkurrencemæssig situation vil
forværres yderligere
54
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Hvad siger de store selskaber om at oprette nye
arbejdspladser i Danmark?
Danfoss har ca. 5.500 ansatte i Danmark (24%), men kun
2% af deres omsætning
• Danfoss har kunnet bevare produktion fordi det er blevet automatiseret,
hvorved produktiviteten er steget enormt
• Produktion lægges ud til f.eks. Polen når det lønmæssigt kan betale sig. Og
til f.eks. Kina og Mexico for at være tæt på markedet.
• Meget af Danfoss’ produktion kan ikke adskilles fra udvikling og Danfoss har
allerede udlagt 80-90% af hvad der kan lade sig gøre
• Eksportkredit (EKF) er meget vigtig for at bevare danske arbejdspladser
Coloplast har ca 1.500 ansatte er i Danmark (17%)
ud af 8.500 ansatte i alt
• Coloplast har bevaret ca. 500 produktionsarbejdspladser i Danmark fordi det
er vigtigt at der er produktionsmuligheder for nye produkter.
• Så snart det bliver storskala flyttes produktionen ud, fordi i Østeuropa
koster arbejdskraften en femte-del (20%) og produktiviteten er den samme.
• Ud af de seneste 1000 nye arbejdspladser ligger kun 100 i Danmark. Der er
intet der tyder på at produktion kan hives hjem til Danmark.
• HQ-funktioner er relativt billige i Danmark pga den flade lønstruktur (box).
55
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Box: Danmark er relativt billig for højtlønnet arbejdskraft
ADM DIREKTØR
Land
Switzerland
Italy
Belgium
Sweden
Japan
South Korea
Germany
China
France
Netherlands
Ireland
Denmark
UK
Czech
Norway
Spain
United States
Finland
Hong Kong
Poland
Hungary
Slovakia
Canada
Taiwan
India
Gennemsnit
Årsløn
346.280
281.091
266.836
258.069
247.636
239.938
236.894
233.665
227.620
218.478
216.709
202.433
199.333
194.817
188.802
186.164
177.271
172.489
171.928
155.608
153.663
133.960
130.842
124.442
87.858
202.113
ift gns.
1,71
1,39
1,32
1,28
1,23
1,19
1,17
1,16
1,13
1,08
1,07
1,00
0,99
0,96
0,93
0,92
0,88
0,85
0,85
0,77
0,76
0,66
0,65
0,62
0,43
RECEPTIONIST
Land
Switzerland
Norway
Belgium
Germany
Denmark
Sweden
Netherlands
France
Italy
Japan
Ireland
Spain
Finland
Canada
South Korea
United States
UK
Taiwan
Hong Kong
Hungary
Czech
Slovakia
Poland
China
India
Gennemsnit
Årsløn
66.292
46.037
44.926
43.699
42.057
38.752
34.258
32.417
31.375
30.667
30.429
29.470
29.206
28.863
24.165
23.240
19.017
14.700
14.193
12.008
11.966
10.333
9.359
6.513
3.063
27.080
Kilde: Copenhagen Economics pba data fra Watson Wyatt Global Remuneration Planning Report (Total annual cost in EUR incl. social security)
ift gns.
2,45
1,70
1,66
1,61
1,55
1,43
1,27
1,20
1,16
1,13
1,12
1,09
1,08
1,07
0,89
0,86
0,70
0,54
0,52
0,44
0,44
0,38
0,35
0,24
0,11
56
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Ny analyse fra Industriens Fond har identificeret
industrivirksomheder i Danmark der går mod
strømmen og skaber vækst. Succesen opstår, iflg.
Rapporten, ved at investere i “den industrielle stjerne”:
57
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Hvad siger de mindre succesvirksomheder?
Investeringer i automatisering og F&U
SKANDINAVIAN MICRO BIODEVICES
Ambitionen er at nå en omsætning på 100 millioner kroner i løbet af få år gennem målrettede
investeringer i forskning, udvikling og automatisering. Alene i 2013 investerede virksomheden 10 millioner kr. i
produktudvikling og automatisering.
”Hvis vi vil have produktion i Danmark,
må vi gå den anden vej og bringe
enhedsomkostningerne ned. Vi kan ikke
gøre meget ved skat og løn. Derfor
burde Danmark satse målrettet på
automatisering.”
Ole Kring, CEO, SMB
HBN - TEKNIK
De senere års massive investeringer er finansieret med kapital fra moderselskabet via det overskud, som
virksomheden gennem årene har genereret. HBN-Teknik har i de seneste fire år investerer omkring 100 millioner
kr. i nye bygninger og nye fuldautomatiske produktionslinjer i Ringsted bl.a. til en kommende produktion af lufttanke.
”Der er gode muligheder for at drive
produktionsvirksomhed i Danmark inden
for nicheområder med højteknologisk
produktion og fleksibel produktion af
specialprodukter i kortere serier.”
Direktør Kim Villadsen, HBN-Teknik
58
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Hvad siger de mindre succesvirksomheder?
Investeringer i automatisering og F&U
MOUNTAIN TOP INDUSTRIES
Mountain Top Industries har realiseret store produktivitetsstigninger de senere år. Virksomheden har
investeret i automatisering i form af et CNC-bearbejdningscenter, automatiske save og enkelte robotter. Men
kernen i de realiserede produktivitetsstigninger ligger i høj grad i optimering og effektivisering af montagearbejdet,
som udgør en stor del af fremstillingsprocessen.
”Lønnen udgør en tredjedel af produktets pris.
Men vi synes også, at vi får meget for den
tredjedel. Vi har nogle meget dygtige
medarbejdere, som tager stilling til, om tingene
og processerne fungerer optimalt. Vi har ikke
meget spild – folk forholder sig til det, de laver.”
Adm. Dir. Marie-Louise Bjerg, Mountain Top Industries
NECAS
Necas opførte en ny fabrik i 2008/09, og har desuden investeret løbende i nyt produktionsudstyr. Siden
2009 er der i gennemsnit investeret omkring 3 millioner kr. årligt i nye maskiner og udstyr. Investeringerne er dels
generelle investeringer med sigte på at fastholde et moderne og effektivt produktionsapparat og dels strategiske.
”En af de største barrierer blandt danske SMV’er
er adgangen til udviklingskapital. Det er utroligt
svært for de mindre industrivirksomheder at rejse
kapital. Der er jo mange virksomheder med gode
ideer, der ikke som os er begunstiget af en
økonomisk velkonsolideret ejer, og for dem er
investorernes og bankernes manglede
risikovillighed en stor hæmsko.”
Direktør Ib Gosmer, Necas
59
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Beskæftigelsesudviklingen i den private sektor
● Der er ingen tendens i makro-tallene, der viser at
vi er på til en re-industrialisering af Danmark. Vi
kan højest håbe at faldet er bremset op.
● Desværre kan servicesektoren kan ikke
kompensere ved at skabe tilstrækkeligt med nye
arbejdspladser, og derfor ligger den samlede
private beskæftigelse fortsat lavt.
Industri
480
460
440
420
400
380
360
340
320
300
-115t
-24%
-11t
-6%
210
200
190
180
170
160
150
140
130
120
2007K1
2007K3
2008K1
2008K3
2009K1
2009K3
2010K1
2010K3
2011K1
2011K3
2012K1
2012K3
2013K1
2013K3
2014K1
2014K3
-197t
-11%
1900
1850
1800
1750
1700
1650
1600
1550
1500
1450
1400
Service*
1120
1100
1080
1060
1040
1020
1000
980
960
-65t
-6%
2007K1
2007K3
2008K1
2008K3
2009K1
2009K3
2010K1
2010K3
2011K1
2011K3
2012K1
2012K3
2013K1
2013K3
2014K1
2014K3
● Selvom vi kan glæde os over, at små
virksomheder, som i Reglab analysen viser, at det
kan lade sig gøre at gå mod strømmen og skabe
nye arbejdspladser i Danmark ved at investere, så
er det snarere undtagelsen end reglen.
Bygge og anlæg
Privat i alt
2007K1
2007K3
2008K1
2008K3
2009K1
2009K3
2010K1
2010K3
2011K1
2011K3
2012K1
2012K3
2013K1
2013K3
2014K1
2014K3
● Det største absolutte og det største relative fald
har fundet sted indenfor den mest
konkurrenceudsatte del af den private sektor,
nemlig industrien, som har mistet 115.000 jobs
siden 2008 (eller 24% af arbejdspladserne)
Beskæftigelsen siden 2008K3
2007K1
2007K3
2008K1
2008K3
2009K1
2009K3
2010K1
2010K3
2011K1
2011K3
2012K1
2012K3
2013K1
2013K3
2014K1
2014K3
● Samlet er beskæftigelsen i den private sektor i
Danmark (inkl. landbrug) faldet med 197.000
jobs siden toppen i efteråret 2008, trods en pæn
fremgang på det seneste (2014K3).
Kilde: Danmarks Statistik’s arbejdskraftundersøgelse (AKU200)
60
Den fremtidige
udvikling
Axcelfuture
25. november 2014
61
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Hvad påvirker sektorforskydningerne fremover?
● Ændringer i efterspørgslen driver sektorforskydningerne, men handel,
globalisering og teknologisk udvikling påvirker også
sektorforskydningernes tempo
● Arbejdsmarkedspolitikken og uddannelsespolitikken påvirker evnen til at
omstille sig til nye vilkår
● Industriens lønkonkurrenceevne og skatter og afgifter påvirker også
mulighederne for at fastholde fremstillingsjobs, og siden slutningen af
1990’erne er lønkonkurrenceevne svækket og afgiftstrykket højt.
● Forbedringer af lønkonkurrenceevnen siden 2008 og lempelser af
erhvervsbeskatningen vil omvendt bidrage til at dæmpe nedgangen i
fremstillingsjobs.
● Desuden har virksomhederne siden ca. 2003 kraftigt øget deres evne til at
udflytte arbejdspladser til både Østeuropa og andre lande med lav løn
uden at miste væsentlige produktivitetsfordele.
● Incitamentet til at investere i nye arbejdspladser i Danmark svækkes af
overbeskatning af aktiv erhvervsindkomst, og stiller Danmark svagere ift
væksten især for de mellemstore virksomheder, der skal udgøre
fremtidens vækstlag.
● For at standse tabet af fremstillingsjobs og ugunstige sektorforskydninger
kræver det, som vist af Produktivitetskommissionen, at produktiviteten i
servicesektoren og den offentlige sektor øges.
62
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Udvikling i private jobs 2012-2020
Sektorforskydninger ser ud til at fortsætte
● ”Alt-andet-lige” fremskrivning viser, at beskæftigelsen i den
højproduktive fremstillingssektor vil falde mod 2020 og stige i service.
● Med kraftige sektorforskydninger falder den forventede årlige vækst i
produktiviteten fra 0,7% p.a. til 0,5% p.a.
Forløb med uændret samlet privat beskæftigelse og fortsættelse af kraftige sektorforskydninger
+100.000
-85.000
-15.000
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Fremskrivning af beskæftigelsesudviklingen i
udvalgte fremstillingsbrancher
64
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Fremskrivning af beskæftigelsesudviklingen i
udvalgte fremstillingsbrancher
65
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Fremskrivning af beskæftigelsesudviklingen i
udvalgte fremstillingsbrancher
66
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Fremskrivning af beskæftigelsesudviklingen i
udvalgte servicebrancher
67
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Fremskrivning af beskæftigelsesudviklingen i
udvalgte servicebrancher
68
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Fremskrivning af beskæftigelsesudviklingen i
udvalgte servicebrancher
69
Regionale data
Axcelfuture
25. november 2014
70
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Forandringer i det regionale Danmarkskort
Den historiske udvikling viser:
● Fremstillingsjobs fylder mere i de vestdanske regioner (ca.
14% af beskæftigelsen)
● Det er især i Sydjylland og Vestjylland at fremstillingsjobs
fylder meget med hhv 16% og 18% af alle jobs
● Største jobtab inden for fremstilling er sket i Syddanmark og
Midtjylland, som hver har mistet 25.000 fremstillingsjobs
siden 2008
Fremskrivninger af regionale data viser:
● at især Syddanmark og Midtjylland bliver hårdt ramt, og vil
miste hhv ca. 26.000 og 24.000 fremstillingsjobs inden
2020, hvis udviklingen fortsætter.
● Største procentvise nedgang ventes i region Sjælland, som
står til at miste 11.000 fremstillingsjobs frem mod 2020.
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Den regionale fordeling
Beskæftigelsen fordelt på
hovedsektorer 2012:
Hele landet:
Landbrug
Off.
sektor og
øvrige
Fremstilling
Privat
service
72
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Den regionale udvikling siden krisen
Færre jobs i fremstilling
over hele landet
-9.000
(-20%)
Udviklingen fra
2008-2012 fordelt
på landsdele.
-12.000
(-23%)
Hele landet
Fremstillingsjobs
400.000
-12.000
- 75.000
(-22%)
-5.000
(-21%)
360.000
350.000
285.000
300.000
-4.000
250.000
200.000
-16.000
150.000
(-22%)
100.000
(-8%)
-9.000
(-30%)
-9.000
(-22%)
50.000
0
2008
2012
73
Sektorforskydninger og
investeringer i Danmark
Regionale udsigter
Ændring i private jobs 2012-2020
-5.000
(-3%)
Fremskrivningen med kraftige
sektorforvridninger 2012-2020
viser på landsplan:
•
Beskæftigelse i landbrug,
skovbrug og fiskeri
•
Beskæftigelsen i industri
•
Beskæftigelsen i private
service erhverv
-20%
-30%
+8%
Overføres disse kraftige
sektorforskydninger til de fem
regioner, vil det give større
nedgang i de regioner, der er
mest afhængig landbrug og
industri.
Beskæftigelsen i bygge-anlæg, forsyning,
råstofudvinding og offentlig sektor er
antaget uændret.
-8.500
(-2%)
+23.000
(+4%)
-9.000
(-3%)
uændret
(~0%)
74