Bæredygtig bioethanol erstatter de farlige trækul
22 International Fredag den 27. december 2013 Fredag den 27. december 2013 International 23 Trækul dræber skovene Børn er ingen hindring, når mor skal på arbejde i Mozambique. Heller ikke hvis det foregår i en forretning fyldt med støv og giftig luft. Fotos: Lars From N Produktion af trækul er en del af forklaringen på, at mange skove forsvinder. MALAWI ZAMBIA ZIMBABWE MOZAMBIQUE LARS FROM International korrespondent [email protected] MAPUTO Maputo AFRIKA JP-kort: AH KORT UDSNIT BIOETHANOL Bioethanol eller trækul? N 75 pct. af husholdningerne i byerne i udviklingslandene anvender trækul. N Røgen fra trækul i hjemmet svarer til at ryge to pakker cigaretter om dagen. N Markedet for trækul er alene i Afrika på over 50 mia. kr. om året. N Flere millioner arbejder i trækulsindustrien. Et traditionelt køkken i Mozambique består af et lille ildsted til brænde eller trækul, hvor kvinderne hele deres liv står i røg og damp. CleanStar i Mozambique N En spritkoger koster i Maputo ca. 260 kr. N 5 l ethanol koster ca. 35 kr. N Det vil typisk koste en familie 130 kr. om måneden at bruge ethanol til madlavning. N Det svarer nogenlunde til udgiften til trækul i dag. N Der er lige nu solgt knap 30.000 spritkogere. N I 2014 forventer man at nå op på ca. 50.000. N Der er investeret godt 100 mio. kr. i CleanStar. Jyllands-Posten var inviteret til Mozambique af Novozymes Omkring 30.000 hjem har i Mozambique fået en spritbrænder til bioethanol – og med et er røgen, soden, og den giftige luft væk. Og tilmed kan køkkenet flytte ind i huset. Bæredygtig bioethanol erstatter de farlige trækul Udvikling: Ved at skifte fra trækul til bioethanol kan der reddes millioner af liv, ligesom afskovning reduceres. LARS FROM International korrespondent [email protected] MAPUTO et virker banalt, men i virkeligheden er der tale om en mindre revolution: Den 25-årige Sofia Bakar er lykkelig for sit nye spritkomfur, der formentlig vil forlænge hendes liv med adskillige år og samtidig vil hjælpe med at bremse den massive afskovning, som foregår i store dele af Den Tredje Verden. Med spritkomfuret, der er D placeret midt inde i stuen, slipper Sofia Bakar for den røg og de livsfarlige partikler fra især trækul, der hvert år dræber 2 mio. mennesker i verdens fattige lande. Det er dog ikke primært derfor, at den 25-årige er så glad for sit komfur. »Jeg glæder mig især over, at jeg nu kan lave mad inde i huset – samtidig kan jeg lave mad eller varme vand uden at stå med sviende øjne i røgen fra trækullene og hoste. Desuden slipper jeg for at få ødelagt min makeup, når jeg står og laver mad,« forklarer Sofia Bakar, der bor i slumbyen Mavalane i Maputo, hovedstaden i Mozambique, og ikke ligefrem er velhavende. Det er firmaet CleanStar, som danske Novozymes er medejer af, der har udviklet projektet med bioethanol. Og projektet har så store perspektiver, at det er blevet bemærket hos ledelsen i FN’s Udviklingsprogram, UNDP. FN begejstret »Det er et perfekt eksempel på, hvordan man både kan sikre bedre sundhed for millioner og en langt mere bære- dygtig udvikling,« mener Rebeca Grynspan, vicepræsident og næstkommanderende i UNDP. »Vi ved, at der dør flere og flere kvinder og børn af sygdomme, der skyldes forurening i hjemmene fra brugen af især trækul, end der dør af malaria. Fordi de bruger trækul, og fordi de opholder sig i hjemmet det meste af tiden. Den forurening fjerner disse spritkomfurer. Det får derfor stor betydning for sundheden i mange lande.« Internationalt er der en stigende bekymring for den kraftige afskovning, der har ramt de fleste lande i Afrika. I lande som Malawi er stort set alle skovene blevet fældet og omdannet til trækul. »Dette er én af de mest bæredygtige og miljøvenlige in- vesteringer, man overhovedet kan foretage. Det vil få stor indflydelse på miljøet og bremse afskovningen. Derfor tror vi i høj grad på projektet,« fastslår FN-chefen. 30.000 komfurer solgt Rundt i Maputo er der da også stigende interesse og begejstring for projektet med bioethanol. CleanStar har selv ni forretninger, og bioethanolen sælges desuden fra 120 andre forretninger i byen, der tæller omkring 2 mio. indbyggere. Rigtig mange kender til projektet, der fjerner den ubehagelige røg fra madlavningen, og langsomt kommer flere og flere kunder til – især i slumkvartererne – hvor mange ikke har strøm indlagt. Indtil videre har man solgt knap 30.000 komfurer. Målet er, at det ikke må være dyrere at bruge bioethanol end at bruge trækul. Man skal dog selv kunne skaffe de 260 kr., det koster at købe spritkomfuret. De fleste mener ligesom den 34-årige Funzamo Albino, at det vil være dejligt at slippe for røgen, lugten og den grimme hoste fra brugen af trækul, men ligesom hende er der mange, der gerne ville skifte, men ikke har de nødvendige penge til et nyt komfur. Novozymes er med i projektet, fordi det er enzymer fra Novozymes, der hjælper med at omdanne den lokale rodfrugt cassava eller sukkerrør til bioethanol. Ifølge Johannes Jensen fra Novozymes, der er medlem af CleanStars bestyrelse, må det ikke være dyrere at bruge bioethanol: »Ideen er, at det ikke skal være dyrere at benytte vores bioethanol end at benytte trækul. Men vi ligger ikke i krig med trækulssælgerne. Tværtimod har vi faktisk overvejet at prøve at få trækulssælgerne til også at sælge bioethanol,« fortæller Johannes Jensen. »I dag er folk meget afhængige af trækul, men prisen er steget kraftigt, fordi der er mangel på træ mange steder. Vi håber på lidt længere sigt at nå ud til 30-40 byer i det sydlige Afrika.« Fordi projektet er så bæredygtigt, er det lykkedes at få tildelt CO2-kreditter via Verdensbanken, så det på den måde bliver lidt billigere for Det er et perfekt eksempel på, hvordan man kan sikre bedre sundhed for millioner og en mere bæredygtig udvikling. en familie i Mozambique at skifte fra stærkt forurenende og miljømæssigt belastende trækul til bioethanol fremstillet af lokale rodfrugter eller sydafrikanske sukkerrør. CO2-kreditterne gør det muligt at sælge komfurerne med rabat, men 260 kr. er for mange fattige i Maputo stadig et næsten uoverskueligt stort beløb. Rebeca Grynspan, vicepræsident UNDP Bjerge af trækul På det lokale marked i Xipamanine i hjertet af Maputo er der proppet med mennesker. Her kan man købe alt mellem himmel og jord fra tøj til frugt og grønt. Udbuddet af trækul er så voldsomt, at stakkene med kul nærmest minder om små bjerge. Det er som regel kvinder, der sælger trækul. Og børn er absolut ingen hindring. Heller ikke hvis de undervejs skal ammes. Selv om luften omkring kulsækkene er fyldt med kulstøv. Har man penge, kan man købe en hel sæk med trækul. Men det kræver både mange penge og mange kræfter. En sæk vejer omkring 80 kg. I stedet køber de fleste en lille pose trækul eller måske blot et par håndfulde, så der lige akkurat er til aftensmaden. Kevin Endres, der er direktør for CleanStar i Maputo, har store forventninger til fremtiden. »Vi er et vældig godt alternativ til trækul. Og fremtidsmulighederne er nærmest ubegrænsede, fordi bioethanol i modsætning til trækul er både bæredygtigt og en fantastisk form for vedvaren- de energi. Jeg forestiller mig, at vi snart kan udvide til også at sælge i Nigeria, Liberia og Malawi,« forklarer Kevin Endres, der selv stammer fra Sydafrika CleanStar havde oprindelig etableret en fabrik 1.200 km nord for Maputo, hvor man har lavet aftaler med 4.000 lokale landmænd om at producere cassava til fremstillingen af bioethanol. Men uro i det nordlige Mozambique har indtil videre stoppet det projekt, ligesom uroen har betydet, at flere tusinde liter bioethanol er strandet. Lige nu overvejer man at flytte fabrikken ned i nærheden af Maputo. I mellemtiden er ethanolen, der sendes ud til kunderne, fremstillet af sukkerrør fra Sydafrika eller Swaziland. Der går typisk syv til 10 kilo træ til at producere et enkelt kilo trækul. Derfor er trækul skyld i omkring en tredjedel af afskovningen i Afrika syd for Sahara, lyder vurderingen fra eksperter. Det giver dog samtidig arbejde til millioner af mennesker at fælde træer, omdanne træet til trækul, transportere det ind til byerne og sælge det til familier. Det er ikke et marked, man bare kan nedlægge, selv om der ikke er nogen tvivl om, at trækul både er stærkt ødelæggende for miljøet og belaster klimaet, fordi udledningen af CO2 er høj. Til gengæld belaster den bioethanol, som man i Mozambique forsøger at erstatte trækullene med, hverken miljøet eller klimaet, fordi den produceres ved hjælp af lokale afgrøder, der optager den samme mængde CO2 fra atmosfæren, mens de vokser op, som der udledes, når ethanolen brændes af. Produktionen af trækul foregår typisk ved, at træerne bliver fældet og træet lagt i en jordhule, hvor ilden sagte ulmer og i løbet af en uge omdanner træ til trækul. Når kullene er færdige, bliver de fyldt i store sække, der på cykel bliver transporteret til den nærmeste større landevej eller by. Herfra går transporten med lastbil eller tog. Trækul for 50 mia. kr. Overalt i Afrika møder man trækulssælgere. Markedet er enormt, og den årlige omsætning menes at være på over 50 mia. kr. Blandt andre FN har flere gange kritiseret den udbredte brug af miljøskadelige trækul. I 2012 forbød FN-inspektører en stor eksport af trækul fra Somalia til de nærliggende Golf-stater. Men siden da er eksporten, der kontrolleres af al-Shabaab-militsen med nære bånd til alQaeda, steget yderligere, viser FN-undersøgelse. Trækul er en ældgammel energikilde, der bruges over hele kloden til madlavning eller opvarmning. Ofte er kunderne fattige, der ikke har andre muligheder, mens mere velhavende typisk har indlagt el, et elkomfur og måske en elradiator. Det kræver nogenlunde lige meget arbejdskraft at fremstille bioethanol som at fremstille trækul, så den største barriere ved en omlægning er måske den kulturelle. Forståelsen af, at det er muligt uden at gøre millioner arbejdsløse.
© Copyright 2024