Mozambique
BNP pr. person: $1.000 (nr. 201 ud af 216 lande)
Indtægter fra erhverv: 46% fra tjenesteydelser,
31% fra industri, 23% fra landbrug
Energikilder (forbrug): Biomasse 87%, vandkraft
8%, kul 5%
Værd at vide om Mozambique:
 Landet regnes som et af verdens fattigste lande, det har en meget lav drivhusgasudledning
 Er nr. 134 ud af 216 lande i total CO2-udledning (udleder 2.600 ton CO2 pr. år)
 Er nr. 197 ud af 216 lande i udledning pr. indbygger (0,1 ton CO2 pr. indbygger)
 Er meget afhængig af udenlandsk bistand
 Mozambique har betydelige kulforekomster, men kuludvindingen er meget begrænset pga.
uro og mangel på ressourcer
 Afrikas største vandkraftværk, Cahora Bassa-anlægget, ligger i Mozambique. Her
har produktionen de seneste år ligeledes været lav pga. manglende ressourcer.
Kilder: Globalis.no, cia.gov, wikimedia commons, UN Statistics Division
Forhandlingstips:
Udviklingslande som Mozambique, har ikke teknologi eller økonomiske ressourcer til at sætte i gang
omfattende udledningsreducerende tiltag. De er afhængige af hjælp fra andre for at få tilgang til
grøn teknologi.
Mozambique ønsker at udvikle sig til at have samme levestandard som i industrilandene. En aftale,
som pålægger landet udledningsreduktioner, kan forsinke en sådan udvikling. Som et af verdens
fattigste lande er økonomisk vækst frem for alt vigtigst for Mozambique!
Hav jeres baggrundsviden i orden: Alle lande har brug for energi. Undersøg, hvilke energiformer, der
udleder mindst CO2, samt hvilke fordele og ulemper disse energiformer har – fx solceller,
hydroenergi, termisk energi, kul, olie, atomkraft, biobrændsel, vindenergi, hydrogenbrændstof.
Tænk over, hvilke strategier et samfund kan forfølge for at minimere CO2-udledningen.
Teknologirådet (N), UNI-C (DK), NRCF (S)
Støttet af Nordisk Ministerråd - www.norden.org
www.klimamøte.no
KLIMATOPMØdE I SKOLEN
Hovedstad: Maputo
Sprog: Portugisisk og lokale sprog
Indbyggere: 22,9 millioner (forventet levealder: 51
år)
FORBEREDELSE til klimatopmøde
Løs opgaverne herunder som en del af forberedelserne til klimatopmødet.
A. Vælg et navn
Nedenfor finder du en oversigt over typiske navne fra dit land. Alle medlemmerne af
delegationen skal vælge et navn hver og bruge navnet under forhandlingerne.
Eksempler på navne i Mozambique
 Joaquim Guebuza
 Lutero Simango
 Manuel Joaquim
 Momade Antonio
 Antonia Alfane
 Armando Mangosi
 Rafael Gusmao
B. Tag stilling til de fire forhandlingsspørgsmål
Tag stilling til hvert af de fire spørgsmål på næste side og formulér argumenter, som I kan
præsentere under forhandlingerne.
C. Lav en appel
Lav en ”appel” til spørgsmål 3. En appel er en kort tale, hvor I fortæller de andre medlemslande,
hvad der er vigtigt for jeres land. Appellen må være på maksimalt 2 minutter og skal svare på:
 Hvilket af de tre scenarier synes jeres land organisation er det rigtige?
 Hvorfor? Giv tre argumenter for, hvorfor de andre lande bør stemme på det scenarie, I
mener, er det rigtige.
D. Lobbymøde med Greenpeace
Som en del af forberedelsen til klimatopmødet har I aftalt at mødes med lobbyister fra
miljøorganisationen Greenpeace. På mødet skal I diskutere jeres indbyrdes holdning til
klimatopmødets spørgsmål 3.
Det er vigtigt, at de globale udledninger af CO2 minimeres, men Mozambique har ikke
ressourcerne til at betale for dette. Et af landets økonomiske udfordringer er fx at finde
investorer, der kan være med til at udvinde kul fra landets store kulforekomster - en aktivitet, der
ikke just vil være med til at minimere verdens CO2-udslip. I frygter desuden at en klimaaftale
kan skade kulindustrien – en af landets få indkomstområder.

Argumentér - over for Greenpeace - for, hvorfor og hvordan de skal appellere til at de
velstående lande skal forpligte sig til at støtte udviklingslandene.
Hvad kan de fattige lande fx tilbyde industrilandene? Kan industrilandene forvente, at verdens
fattigste lande skal gå forrest, når industrilandene i årtier har udvundet klodens
naturressourcer? Har udviklingslandene ikke krav på økonomisk vækst på samme måde som
øvrige lande?
Har I ændret holdning til forhandlingsspørgsmålene efter de bilaterale forhandlinger? Så kan
jeres delegation nå at ændre stemme og argumentation.
Teknologirådet (N), UNI-C (DK), NRCF (S)
Støttet af Nordisk Ministerråd - www.norden.org
www.klimamøte.no
Forhandlingsspørgsmål
Tag stilling til hver af de fire spørgsmål herunder, og find på argumenter, som I kan bruge i
forhandlingerne.
1) Industrilande bør, i følge FN, reducere deres CO2-udledning med 25-40% inden 2020 for at
begrænse temperaturstigningen til maks. 2° C. Hvor meget synes I, at industrilandene bør
reducere deres CO2-udledning med inden 2020?
 Mere end 40% af deres udledning
 Mellem 25-40% af deres udledning
 Mindre end 25% af deres udledning
 Der bør ikke være nogle krav til reducering af udledning.
Olieindustrien og Maldiverne indleder forhandlingerne med en kort appel hver. Spørgsmålet
debatteres herefter i fællesskab.
2) Overgangslande har meget lavere CO2-udledning pr. indbygger end industrilandene. Da
nogle af overgangslandene er så store, er deres udledninger alligevel væsentlige, og de står for
en stor del af væksten i den globale CO2-udledning. Hvilke krav bør gælde for disse
overgangslande?
 De bør reducere CO2-udledningen med samme procentsats som industrilande
 De bør have grænser for CO2-udledning på samme måde som industrilande, men ikke
lige så skrappe grænser
 De bør ikke have krav til reducering af CO2-udledning.
USA og Kina indleder forhandlingerne med en kort appel hver. Spørgsmålet debatteres så i
fællesskab.
3) Udviklingslande har lave udledninger af drivhusgasser. De fleste udviklingslande ønsker
øget økonomisk vækst. Dette medfører brug af energi, der oftest fører til øget udledning af
drivhusgasser. Hvordan bør disse lande deltage i en løsning?
 De bør have grænser for udledning, men ikke lige så skrappe grænser som industri- og
overgangslandene
 De bør have grænser for udledning, men kun hvis rige lande bidrager med penge til at
begrænse udledningerne
 De bør ikke have nogle krav til reducering af CO2-udledningen.
Mozambique og Greenpeace indleder forhandlingerne med en kort appel hver. Spørgsmålet
debatteres så i fællesskab.
4) Teknologi til at producere vedvarende energi eller rense udledningen fra
energiproduktion er vigtig for at reducere udledningen af drivhusgasser. Denne teknologi
benævnes ofte ”grøn teknologi” og den udvikles først og fremmest i industrilandene og de
større overgangslande.
Fattige lande har ofte ikke råd til at udvikle eller købe grøn teknologi. Hvordan kan vi sørge for,
at fattige lande også får adgang til grøn teknologi?
 Alle lande må selv skaffe adgang til grønne teknologier – der er derfor ikke behov for at
inkludere dette i en klimaaftale
 Industrilande bør dele og/eller finansiere grøn teknologi i overgangs- og udviklingslande
 Industrilande bør dele og/eller finansiere grøn teknologi i udviklingslande.
Brasilien og Danmark indleder forhandlingerne med en kort appel hver. Spørgsmålet
debatteres herefter i fællesskab.
Teknologirådet (N), UNI-C (DK), NRCF (S)
Støttet af Nordisk Ministerråd - www.norden.org
www.klimamøte.no