Velkommen i skole 2015-16.pdf

RØDOVRE KOMMUNE
Ku soo dhawada iskuulka
Okula Ho�geldiniz
Welcome to the School
Velkommen i skole
... til de nye skolebørn
i Rødovre og deres forældre
1
Indhold
Side
Indskrivning til skoleåret 2015-2016
4
» Nu håber vi, at vores barn bliver glad for at være der! «
6
Mange måder at lære på – og i forskelligt tempo
9
Én skolestart i Rødovre Kommune
10
Skolefritidsordningen
12
Alle vil det bedste for deres barn
14
Pædagogisk & Psykologisk Rådgivning (PPR)
16
Skolestart for børn med generelle indlæringsvanskeligheder
18
Særlige tilbud til tosprogede skolestartere
18
Samarbejdet mellem hjemmet og skolen
20
Byggelegepladserne
24
Sundhed
26
Barnets skolevej – forældrene viser vejen
28
Forsikring
28
Skolevæsenet
30
Kontakter på jeres barns skole
30
Kommunens skoler
30
Hvordan kan I bedst støtte jeres barn?
32
Rødovre Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen
Oktober 2014 . Layout: Islev Tryk
Velkommen i skole
Rødovre Kommune byder jer og jeres barn velkommen til skolestart på en af kommunens
folkeskoler. Jeres barn vil møde en reformeret folkeskole, som er kommet godt i gang, men som
stadig er i proces. En folkeskole som i sin ide er væsentlig anderledes, med længere skoledage og
en anden struktur end vi har set tidligere.
Rødovre skoler er, såvel på det pædagogiske område, som på IT området godt med i udviklingen.
På IT området er alle undervisningslokaler forsynet med interaktive tavler, som giver mange nye
pædagogiske muligheder. Til dette er alle lærere løbende på uddannelse. Elever fra 6. – 10. klasse
får udleveret en Pc-tablet. Der har i indeværende år været et pilotprojekt i gang med henblik på
at finde ud af, hvilke digitale løsninger der skal være for vores mindre elever. På det pædagogiske
område har Rødovre Kommune siden slutningen af 80’erne prioriteret, et tæt samarbejde mellem
lærere og pædagoger i indskolingen. Dette har givet nogle gode erfaringer som kan bruges i
forbindelse med reformens krav om samarbejde mellem skolen og fritiden. Herudover har
skolerne i forbindelse med et udviklingsprojekt i overbygningerne arbejdet med kontaktlærere og
øvrige forhold som den nye reform peger på.
Vi byder velkommen til en kommunal folkeskole og fritidsordninger under en ny Børne- og
Ungepolitik, som lægger vægt på, at så mange af kommunens børn som muligt skal kunne få et
relevant skole- og fritidstilbud inden for kommunens rammer. En politik som lægger vægt på
en inkluderende pædagogik. Forskellighed er en resurse, og ud fra dette syn arbejdes der med
udgangspunkt i børnenes styrkesider. Og endelig en politik som lægger vægt på en sammenhæng
mellem skole, fritid og kultur.
I samfundet som helhed er der en stadig større fokus på sundhed. Dette fokus har vi også i vores
skoler og fritidstilbud, hvor der er mulighed for en sund frokost og hvor idræt og bevægelse er en
del af skolernes hverdag.
»Rødovre Kommune lægger vægt på, at skoleområdet skal udgøre et netværk af selvstændige
skoler med et klart fælles præg«, som det fremgår af det kommunalt besluttede »Værdigrundlag og
mål«.
Der vægtes værdier som medansvar og medindflydelse, alsidig udvikling, fællesskab, samarbejde
og trivsel. Sammenholdt med et højt fagligt niveau skaber skolen dermed fundamentet for livslang
læring og et godt voksenliv.
Skoleområdet har ansat dygtige og engagerede medarbejdere, som gør deres til, at målene vil blive
nået.
Jeres barn er som alle skolebegyndere: Nysgerrigt og parat til at opleve og suge viden til sig, det
har følelser og fantasi, en krop der skal bevæges og det har behov for kammerater. Disse behov får jeres barn
opfyldt i folkeskolen.
Skoleområdet lægger vægt på, at dette sker i et godt og positivt samarbejde mellem forældre og
skole.
Med henblik på at skabe en roligere skolestart har kommunalbestyrelsen vedtaget, at starten i
skole og starten i SFO skal skilles ad, således at børnene starter i SFO 1. maj. Det har vist sig at
være en rigtig beslutning, idet man på alle skolerne oplever en roligere start i såvel skole som i
SFO.
Med venlig hilsen og på gensyn
Flemming Lunde Østergaard Hansen
Formand for Børne- og Skoleudvalget
John Kronbak
Skolechef
Indskrivning til skoleåret 2015-2016
Alle børn skal modtage undervisning
Alle børn, der er født i 2009, skal fra skoleårets start i august 2015 modtage
undervisning.
Fra skoleåret 2008/2009 blev det obligatorisk at gå i børnehaveklasse. Børnene
skal på denne baggrund indskrives i børnehaveklasse, hvis de ikke modtager
undervisning et andet sted eller har fået udsat sin undervisningspligt. Hvis dette
er tilfældet skal Rødovre Kommune informeres.
Tidspunkt for indskrivning
Som et led i det offentliges digitaliseringsstrategi foregår indskrivningen digitalt.
Indskrivningen til børnehaveklasse og skolefritidsordning foregår samtidigt på alle
kommunens skoler i ugerne 47, 48 og 49
(mandag den 17.11.2014 – søndag den 07.12.2014).
Indskrivningen sker ved at gå ind på Rødovre Kommunes hjemmeside, www.rk.dk.
I kan få mere information ved at møde op på jeres distriktsskoles
informationsmøde på nedenstående datoer:
Hendriksholm Skole
Mandag d. 17. 11 kl. 18.30 - 20.30
Islev Skole
Onsdag d. 19.11 kl. 17.00 - 18.00
Nyager Skole
Tirsdag d. 18.11 kl. 17.15 - 18.15
Rødovre Skole
Onsdag d. 19.11 kl. 17.30 - 18.30
Tinderhøj Skole
Torsdag d. 13.11 kl. 17.30 - 19.00
Valhøj Skole
Torsdag d. 20.11 kl. 16.30 - 18.00
Indskrivningen omfatter
Indskrivningen til skoleåret 2015/2016 omfatter:
- børn født i 2008, der i indeværende skoleår har fået udsættelse af skolestarten,
- børn født i 2009, der skal begynde i børnehaveklasse.
Valg af skole
Hver skole har et skoledistrikt, og I har krav på at få jeres barn indskrevet på
distriktsskolen. I skal være opmærksomme på at skoledistrikterne for
Valhøj Skole, Rødovre Skole og Nyager Skole blev ændret i forhold til skoleåret
2010/2011, og distrikterne for Islev Skole og Tinderhøj Skole er blevet ændret
i forhold til skoleåret 2015/2016. Er I i tvivl om, hvilket skoledistrikt I bor
i, kan I få det oplyst på rk.dk, søg under »skoler«, eller ved henvendelse til
skoleforvaltningen.
Som forældre har I ligeledes krav på, at jeres barn optages i en folkeskole efter
eget valg i bopælskommunen eller i anden kommune, hvis der er plads på den
4
ønskede skole. Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at planlægningstallet på alle
klassetrin er 24. Det vil sige, at der ikke kan indskrives elever bosiddende uden
for skoledistriktet på klassetrin med et gennemsnit på 24 elever eller derover.
Dette er for at sikre plads til eventuelle tilflyttere til distriktet.
Kommunalbestyrelsen i Rødovre har tillige vedtaget nedenstående retningslinjer
for, hvordan optagelse skal finde sted, hvis der er flere ansøgere, end der er
ledige pladser, og når de bosiddende børn i distriktet er optaget.
1. Kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner.
2. Søskende til elever på skolen går forud for andre.Yngre søskende går forud
for ældre søskende.
3. Nærmere boende går forud for fjernere boende.
4. Herefter kan man, ved optagelse i børnehaveklasse, optages på venteliste
efter ovenstående kriterier.
Hvis I vælger anden skole end distriktsskolen, skal I selv afholde eventuelle
befordringsudgifter.
Indskrivningen skal under alle omstændigheder ske på distriktsskolen.
Hvis I vælger at indskrive jeres barn i en privatskole eller folkeskole i anden
kommune, bedes I give distriktsskolen besked senest den 5. december 2014.
.
Udsættelse af undervisningspligten
Med vedtagelse af loven om obligatorisk børnehaveklasse, starter
undervisningspligten, det år man fylder 6 år. I særlige tilfælde, af hensyn til et
barns udvikling, vil man kunne få udsat undervisningspligten et år således, at man
først starter i børnehaveklasse, det år man fylder 7 år. Kommunalbestyrelsen,
eller den som kommunalbestyrelsen har bemyndiget til det, har kompetencen til
at godkende en udsættelse af undervisningspligten.
Proceduren ved ansøgning om udsættelse af undervisningspligten er:
1. Forældrene fremsender en begrundet ansøgning til skoleafdelingen i
forbindelse med indskrivningen på særskilt skema. Såfremt barnet går i
daginstitution vedlægges en udtalelse fra daginstitutionens leder.
2. Skolechefen, til hvem kompetencen er delegeret, træffer herefter beslutning.
Ved tvivlstilfælde inddrages Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i vurderingen.
3. Skoleafdelingen meddeler herefter forældrene om, hvorvidt deres ansøgning
er imødekommet.
55
Tidlig skolestart
Børn, der inden den 1. oktober 2015 fylder 5 år, kan begynde i
børnehaveklasse i august 2015 såfremt at det vurderes at barnet kan følge
undervisningen i børnehaveklassen med henblik på at kunne gå i 1. klasse
året efter.
Flere informationer
Ud over de oplysninger, som findes i denne folder, vil der naturligvis være
en række andre forhold, I som forældre er optaget af i forbindelse med
jeres barns skolestart.
Skolerne opfordrer jer derfor til at indhente yderligere information,
når I kommer til de orienteringsmøder, der afholdes på skolerne inden
indskrivningen. Her vil mange af de medarbejdere, som medvirker ved jeres
barns skolestart, være til stede.
Kontaktpersoner m.m., adresser og telefonnumre findes på siderne 11-12.
66
7
»Nu håber vi, at vores barn bliver glad
for at være der!«
I skolen mødes børn med forskellig kulturel og etnisk baggrund.
Børn lærer bedst, når følelsen af at tilhøre et fællesskab er til stede.
Udviklingen af et socialt fællesskab i klassen er et fælles anliggende for skole
og hjem.
Det kræver en vis robusthed af jeres barn at skulle til at begå sig i et nyt miljø
med nye kammerater og nye voksne.
Børnene bliver også i skolen mødt med krav om samspil og samarbejde
med andre mennesker. Tolerance og respekt for andres synspunkter er
grundlæggende. Mon ikke de fleste forældres første bekymring går på, om
barnet kommer til at trives i de nye omgivelser?
En god skolestart – et
gensidigt og forpligtende
samarbejde om
videreudvikling af barnets
kompetencer
Jeres barn har allerede lært meget,
når det starter i skole. Barnet
har taget ved lære af jer som
forældre, sine søskende, af jeres
familie og øvrige omgangskreds, af
legekammerater i daginstitutionen og
fritiden.
Det er et af Rødovre Kommunes mål
at forberede barnet til skolen, således
at overgangen fra daginstitution til
skole bliver bedst mulig.
8
Mange måder at lære på – og i
forskelligt tempo
Børn er forskellige og lærer på forskellige måder og i forskelligt tempo.
Nogle lærer bedst ved at lytte og bruge sproget, andre lærer bedst ved at se og
iagttage tekst og billeder.
Nogle lærer bedst, når de også arbejder praktisk med hænderne eller bruger
kroppen i læringssituationen.
Det stiller krav til, at undervisningen er eksperimenterende, udfordrende og
differentieret, så børnene får de bedst mulige alsidige udviklingsbetingelser,
hvilket er centrale fokuspunkter i den »nye« folkeskole.
Der bliver stillet forventninger og krav til eleverne, men ikke nødvendigvis de
samme til alle elever.
Jeres erfaringer fra samarbejdet med daginstitutionen kan også anvendes
i skolen. Det er vigtigt, at forældrene og lærere/pædagoger fra den første
dag sørger for at få talt sammen, således at jeres viden om barnet bruges
hensigtsmæssigt og konstruktivt i forbindelse med skolestarten.
9
Fokus på skolestarten
Helhed og sammenhæng - Leg og læring
De første år af børnenes skolegang er af stor betydning. I Rødovre Kommune
er der derfor gennem de sidste mange år sat personaleresurser af til et
forøget fokus på indskolingen. Fokus og sammenhængen sikres ved, at
børnehaveklasseledere, pædagoger fra SFO I og lærere følger deres klasse i alle
tre år. De bruger og udnytter hinandens faglighed gennem samarbejde og tager
fælles ansvar for børnenes skoledag.
Legen er barnets egen måde at lære på. Det er igennem planlægningen og
udførelsen af legen, at barnet udvikler fantasi og opnår viden om og erkender
sin omverden.
Derfor lægger skolerne stor vægt på at integrere legen i en mere
værkstedspræget undervisning, hvor der i løsningen af opgaverne bliver lagt op
til, at barnet er aktivt, udforskende og eksperimenterende.
Man kan se beskrivelsen af mål og indhold for de enkelte fag på www.uvm.dk
- »Nye fælles mål«.
Principper/retningslinjer for indskolingen:
• alle børn har 30 timer ugentlig på alle tre årgange,
• der er 2 voksne i børnehaveklassen i alle timer,
• der er 2 voksne i 1. klasse i en del af timerne,
• den enkelte skole udarbejder selv ansvars- og kompetencefordelingsplaner
for lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger i indskolingen.
Skolefritidsordningen (SFO)
Ved alle skolerne er der en SFO, som børnene kan benytte efter skoletid.
Skolefritidsordningen SFO I er et fritidstilbud til børn fra børnehaveklasse til og
med 3. klasse. Børnene starter i SFO I den 1. maj, det år de starter i skole.
Fremmødekontrol
Pædagogerne i skolefritidsordningen fører fremmødekontrol. Det betyder, at
der bliver holdt øje med, om børnene kommer og går, som det er aftalt med jer.
10
11
Tryghed og aktivitet
Skolefritidsordningen udfolder sig i et trygt, kreativt og aktivt
miljø, hvor børnene har medindflydelse og medansvar.
Der er plads til aktiviteter, fysisk udfoldelse og socialt samvær,
og der tages hensyn til det enkelte barns ønsker, behov,
udvikling og nysgerrighed.
Praktiske oplysninger
Skolefritidsordningerne har åbent fra undervisningen slutter til
kl. 17.00 mandag - torsdag og
kl. 16.00 fredag.
Desuden har de åbent om morgenen.
På ferie- og fridage har skolefritidsordningen åbent hele dagen.
Der betales for at benytte ordningen.
Alle vil det bedste for deres barn
Hvis man som forældre oplever en tiltagende bekymring for sit
barns udvikling, vil skolens medarbejdere altid være til rådighed
for en samtale og en vurdering af barnets aktuelle situation.
I de senere år har der været en mærkbar stigning i antallet af
bekymrede forældre, som meget tidligt ønsker en psykologisk
vurdering af deres barn med henblik på afdækning af eventuelle
indlæringsvanskeligheder eller andet. Det er skolernes
erfaring, at det i langt de fleste tilfælde viser sig at være en
ubegrundet bekymring, som alene – i kraft af en samtale med
børnehaveklasseledere, lærere og pædagoger – kan løses i
klassen ved hjælp af forskellige pædagogiske tiltag.
12
12
13
Samarbejdet mellem hjemmet og skolen
Et centralt element i folkeskolelovens formålsparagraf er, at skolen skal løse sin
opgave i samarbejde med forældrene. Hensigten med samarbejdet er, at parterne i
fællesskab skaber de bedste betingelser for det enkelte barns hele udvikling.
Et godt samarbejde kræver en positiv indsats af både skolen og hjemmet.
Børnene skal opleve, at hjem og skole kommer hinanden ved, at forældre
og lærere respekterer hinanden, og at der er samklang i deres holdninger til
elevernes adfærd og arbejdsindsats.
Høj prioritet
Den bedste måde at indlede et samarbejde på er at gøre noget sammen. Derfor
er det vigtigt, at forældrene møder op til de arrangementer og møder, som skolen
indbyder til.
Alle skolerne i Rødovre Kommune prioriterer skole-hjem-samarbejdet højt.
Skolebestyrelsen
Hver skole har sin egen skolebestyrelse. En skolebestyrelse består af 7 forældrerepræsentanter valgt blandt forældrene til skolens elever, 2 medarbejderrepræsentanter valgt blandt skolens medarbejdere, 2 elevrepræsentanter valgt blandt
skolens elever, samt 2 repræsentanter fra det lokale arbejdsmarked, foreningsog kulturliv eller lokale ungdomsuddannelser. Skolens ledelse deltager som
sekretariat for bestyrelsen. Hvis skolebestyrelsen ønsker det, kan et medlem af
Kommunalbestyrelsen deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.
Der vælges som hovedregel forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen hvert
fjerde år. De nuværende skolebestyrelser er valgt for perioden 1. august 2014 - 31.
juli 2018. De øvrige medlemmer vælges for ét år ad gangen. Navnet på formanden
for skolebestyrelsen står i distriktsskolens folder og bagest i denne pjece.
Bestyrelsens opgaver er blandt andet at føre tilsyn med skolen og fastsætte
principper for skolens virksomhed i respekt for »Værdigrundlag og mål«
for Rødovre Kommunes skolevæsen og det serviceniveau, der er udmeldt
af kommunalbestyrelsen i budgetvedtagelsen. 2 gange om året afholdes et
dialogmøde mellem skolebestyrelserne og Børne- og Skoleudvalget. Her
bliver skolens virksomhed drøftet, bl.a. på baggrund af de initiativer der tages i
forvaltningen og på den enkelte skole. En gang om året skal bestyrelsen aflægge
beretning for skolens øvrige forældre om sit virke i det forløbne år.
14
15
Skolebestyrelserne høres
Skolebestyrelserne har også indflydelse på udviklingen af skoleområdet.
Skolebestyrelserne skal høres i alle sager med relevans for skolen, ligesom den
kan udtale sig om alt i relation til skolen.
Når Kommunalbestyrelsen med mellemrum reviderer værdigrundlaget
for undervisningen og skolefritidsordningerne, eller iværksætter nye
udviklingsprojekter på alle skolerne, bliver skolebestyrelserne hørt.
Forældrerepræsentanter i klassen
I så godt som alle klasser har forældrene valgt repræsentanter, som dels står
for kontakten mellem klassens forældre og skolebestyrelsen, dels medvirker til
at iværksætte arrangementer for klassens eller skolens børn og forældre.
Forældrerådet ved skolefritidsordningen (SFO)
Hver SFO har et valgt forældreråd, som er forbindelsesleddet mellem
forældrene til børnene i skolefritidsordningen og skolebestyrelsen.
Forældrerådet har ingen formel kompetence, men samarbejder med
skolebestyrelsen i sager, der direkte vedrører SFO’en. Gennem dette
samarbejde får forældrerådet indflydelse på de principper, der besluttes for
arbejdet i SFO’en.
Skole og Samfund
I forældreforeningen Skole og Forældre kan I finde flere oplysninger om
samarbejdet mellem skole og hjem samt om skolestarten.
Telefon 33 26 17 21 eller www.skole-foraeldre.dk
16
17
Byggelegepladserne
Der er tre byggelegepladser i Rødovre Kommune:
Byggelegepladsen Broparken
Lisbjergvej 3
Byggelegepladsen Rønneholm
Rønneholmsvej 2
Rødovre Byggelegeplads
Nyholms Alle 49
Formålet med byggelegepladserne er at give børnene i Rødovre Kommune en
mulighed for at udvikle sig gennem pasning af dyr og byggeri.
For et barn er der kort vej fra idé til handling. På byggelegepladserne har
børnene mulighed for at lege og eksperimentere med ild, jord, vand og luft.
Disse elementer og muligheder er stadig aktuelle, men efterhånden som nye
behov er opstået, er også sport og forskellige kulturelle aktiviteter blevet
hverdag på ’byggeren’.
Ingen fremmødekontrol
I modsætning til SFO I er der ingen fremmødekontrol på byggelegepladserne.
Børnene kan frit komme og gå, som de selv ønsker.
Byggelegepladserne har åbent hver dag året rundt.
Indskrivning
Indskrivningen foregår på den enkelte byggelegeplads.
18
19
Pædagogisk & Psykologisk
Rådgivning (PPR)
Den almindelige klasses fællesskab omfatter også børn med særlige behov
for en speciel tilrettelagt undervisning. Disse specielle behov kan tage
udgangspunkt i såvel faglige som sociale og følelsesmæssige vanskeligheder.
PPR rådgiver skolevæsenet og dets medarbejdere. Desuden tilbyder PPR
rådgivning og vejledning til børn, unge og deres forældre, fx i tilfælde, hvor
børn eller unge har problemer med tale/sprog, indlæring, adfærd, kontakt eller
trivsel.
PPR er en del af Pædagogisk Udviklings Center (PUC) som har tilknyttet
psykologer, tale-hørelærere samt konsulenter, der dækker særlige områder
som specialundervisning, IT, bibliotek, læsning og dansk som andetsprog.
Hvis det f.eks. viser sig, at et barn har behov for særlig hjælp for at få udbytte
af undervisningen, et behov som ikke kan klares med skolernes undervisningsdifferentiering og kompenserende specialundervisning kan barnet efter en
forudgående pædagogisk-psykologisk vurdering visiteres til et vidtgående specialundervisningstilbud i specialskoler, specialklasser eller som enkeltintegreret
i sin egen klasse.
Forældrene eller barnet kan selv henvende sig til PPR eller skolen og bede om
at få hjælp.
Skolen kan også henvise et barn til PPR.
I alle tilfælde vil PPR’s kontakt med et barn kun ske efter aftale og i
samarbejde med forældrene.
PPR har tavshedspligt og overgiver kun oplysninger til andre efter aftale med
forældrene.
Journaler fra PPR destrueres efter endt skolegang, eller når forældrene ønsker
det.
Adresse
Pædagogisk & Psykologisk Rådgivning (PUC)
Tæbyvej 9, 2610 Rødovre
Telefon 36 37 77 03
Leder af PUC Anne Marie Rødtnes
Mail: [email protected] att. PPR
20
21
Særlige tilbud til
tosprogede skolestartere
Tosprogede elever, som taler dansk, bliver normalt indskrevet
på distriktsskolen i en almindelig klasse, der svarer til deres
alder. Hvis eleven har brug for undervisning i dansk som
andetsprog, bliver det tilbudt på hold eller som en del af
undervisningen i klassen.
Modtagelsesklasser: Børnehaveklasse - 10.
klasse
Tosprogede elever, som kommer direkte fra hjemlandet
uden nærmere kendskab til det danske sprog, indskrives i en
modtagelsesklasse.
På Valhøj Skole er der etableret modtagelsesklasser, der
dækker hele skoleforløbet.
I modtagelsesklassen undervises eleverne hovedsageligt i
dansk som andetsprog, så de hurtigst muligt sættes i stand til
at gå i en almindelig klasse på distriktsskolen.
Opholdet i modtagelsesklasserne er midlertidigt, og eleverne
kommer herefter i en almindelig klasse.
22
Modersmålsundervisning
Tosprogede elever fra nedenstående lande får tilbudt
modersmålsundervisning:
EU-lande: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland,
England, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien,
Letland, Litauen, Luxemburg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien,
Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland,
Ungarn, Østrig.
EØS-lande: Island, Liechtenstein, Norge.
Tilbudet gælder ligeledes børn fra Færøerne og Grønland.
Undervisningen er organiseret i et samarbejde mellem
Vestegnskommunerne og Københavns Kommune.
Henvendelse vedrørende modersmålsundervisning kan ske til
Børne- og Kulturforvaltningen, skoleområdet på
tlf. nr. 36 37 76 26.
23
Sundhed
Sundhedsindsatsen i skolerne omfatter sundhedsplejen samt
skoletandplejen og har til formål at:
• hjælpe det enkelte barn og familien med at styrke sundheden
• opdage mangel på trivsel/forsinket udvikling så tidligt som
muligt
• afdække eventuelle problemer og hjælpe barnet og dets familie
med at løse disse
• gøre opmærksom på vilkår og sammenhænge, som har
betydning for barnets trivsel i dagligdagen
Sundhedsplejen
Skolerne i Rødovre Kommune har tilknyttet en sundhedsplejerske.
Sundhedsplejen samarbejder med den enkelte skoles lærere,
pædagoger ved SFO, tale-hørepædagoger, psykologer og tandlæger.
Alle elever kan henvende sig uden forudgående aftale til deres
skoles sundhedsplejerske.
Alle elever og forældre er velkomne til at henvende sig telefonisk
til sundhedsplejen alle hverdage mellem kl. 13-14 på telefon nr. 36
37 74 48.
Ledende sundhedsplejerske, Lene Møller, Tæbyvej 11, 2610
Rødovre,
telefon nr. 36 37 74 47.
Skoletandplejen
Alle børn bliver automatisk tilmeldt skoletandplejen,
når de starter i børnehaveklassen.
Tandplejetilbuddet omfatter
• regelmæssige undersøgelser
• forebyggelse af huller og tandkødsbetændelse
• nødvendig tandbehandling
Adresse:
Den centrale tandplejeklinik
Rødovrevej 125, 2610 Rødovre
Telefon 36 37 75 84
Overtandlæge Lisbet Gronemann.
24
25
Barnets skolevej –
forældrene
viser vejen
I forbindelse med skolestarten skal barnet lære vejen til sin
skole at kende. Derfor er det vigtigt, at forældrene træner
skolevejen sammen med barnet, før skolegangen begynder
– og måske i den første tid følger barnet til og fra skole.
Forældrene er ansvarlige for, at barnet lærer at færdes i trafikken.
Forældrenes trafikvaner er barnets vigtigste forbillede; det gode
eksempel »smitter« – ligesom det dårlige!
Trafikundervisning
Skolen gør en stor indsats for, at børnene lærer at færdes
sikkert i trafikken. Færdselsundervisningen begynder tidligt
i børnehaveklassen, og i de senere år er den foregået i et
voksende og frugtbart samarbejde med det lokale politi.
Hvert år i begyndelsen af august iværksætter Rødovre
Kommune desuden kampagner rettet mod trafikanterne,
skolernes medarbejdere og forældrene. Plakater på
veje samt annoncer og indlæg i medierne opfordrer
trafikanterne til at tage særligt hensyn til de nye
skolestartere.
Børn skal bruge benene
Barnet lærer ikke at færdes trygt i trafikken, hvis det bliver
kørt til skole. De seneste år har skolerne meldt om en
stigende trafik og kaotiske situationer ved 08-tiden, når alt
for mange biler inden for et meget kort tidsrum kører ind
til skolen for at sætte et barn af. Endnu er der ikke sket
alvorlige ulykker i Rødovre i den forbindelse – men det har
flere gange været tæt på.
Først når børnene er 10-11 år, er de trafiksikre som
cyklister. Skolerne opfordrer derfor alle forældre med børn
i de små klasser til, at de lader barnet gå i skole.
26
27
Forsikring
Rødovre Kommune har ikke mulighed for at tegne en kollektiv
ulykkesforsikring for børn og unge i kommunens skoler og
institutioner.
Vi opfordrer derfor forældre til at tegne ulykkesforsikring for
deres børn eller sikre sig, at den forsikring, hjemmet har, også
dækker barnet/den unge i skole og institution.
Skoleområdet
Børne- og Kulturforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon 36 37 70 00
Skolechef John Kronbak
Børne- og Skoleudvalget
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon 36 37 70 00
Formand for Børne- og Skoleudvalget Flemming Lunde
Østergaard Hansen
Kontakter på jeres barns skole
I skolens egen informationsfolder er anført navne og adresser
på skolens egne kontaktpersoner. Her kan I finde navne på dem,
der er relevante i forbindelse med spørgsmål om blandt andet
indskrivning og skolestart på distriktsskolen.
28
29
Kommunens skoler
Hendriksholm Skole
Hendriksholms Boulevard 20, 2610 Rødovre
Telefon 36 37 84 84
Skoleleder Jørn Matzen
Souschef Anja Kjeldsen
Afdelingsleder Martin Heramb
Leder af SFO Per Bent Andersen
Formand for skolebestyrelsen Nicolaj Fessel
Islev Skole
Islevbrovej 44, 2610 Rødovre
Telefon 36 37 82 00
Skoleleder Inge Vestergård Christensen
Souschef Steen Baltzer Pedersen
Afdelingsleder Bo Friis Sørensen
Leder af SFO Birte Hansen
Formand for skolebestyrelsen Jacob Nordgaard
Nyager Skole
Ejbyvej 100, 2610 Rødovre
Telefon 36 37 83 00
Skoleleder Lau Hedegaard Sørensen
Souschef Nieller Mandrup
Afdelingsleder Hanne Pilgaard
Leder af SFO Vakant
Formand for skolebestyrelsen Jesper Mogensen
Rødovre Skole
Rødovrevej 139, 2610 Rødovre
Telefon 36 37 85 50
Skoleleder Peter Hertz
Souschef Birgitte Fisker
Afdelingsleder Morten Gislund
Leder af SFO Henrik Bo Rasmussen
Formand for skolebestyrelsen Claus Kolling
30
Tinderhøj Skole
Fortvej 71, 2610 Rødovre
Telefon 36 37 82 82
Skoleleder Jens Olsen
Souschef Gurli I. Hartmann
Afdelingsleder Maria Hessner Hansen
Leder af SFO Flemming Brandt
Formand for skolebestyrelsen Peder Skjalm
Valhøj Skole
Rødager Allé 102, 2610 Rødovre
Telefon 36 37 83 83
Skoleleder Bo Slemming
Souschef Berit Borgen
Afdelingsleder Rasmus Bøje
Leder af SFO Dan Rasmussen
Formand for skolebestyrelsen Mette Seneca Kløve
10.-klasseafdelingen ved Milestedet
Nørrekær 8, 2610 Rødovre
Telefon 36 37 83 83
Skoleleder Bo Slemming,Valhøj Skole
Formand for skolebestyrelsen Mette Seneca Kløve
Helhedstilbuddet Skovmoseskolen
Rødovre Parkvej 401B. 2610 Rødovre
Telefon 36 37 90 30
Skoleleder Allan E. Laurents
Souschef Per Danielsen
Souschef Lone Jørring
Afdelingsleder Helle Vejby Nielsen
Afdelingsleder Christina Mie Hansen
Afdelingsleder Alistair Cooper
Formand for skolebestyrelsen Peter Christiansen
31
Hvordan kan I bedst
støtte jeres barn?
Som forældre kan I gøre mange ting i dagligdagen, der støtter barnets udvikling og
forbereder det bedst muligt til skolestarten.
I kan blandt andet:
• vise interesse for de aktiviteter, barnet beskæftiger sig med
• sætte ord på ting og handlinger
• tale med barnet, så det oplever, at talesproget er værdifuldt
• lytte til barnets meninger og få uddybet, hvad barnet tænker
• læse for barnet og lade det genfortælle
• gå med barnet på biblioteket
• gå ture med barnet og give det tumlemuligheder
• give barnet mulighed for at udforske sin omverden
• lade barnet selv klæde sig af og på
• lege med barnet – både at rollelege og regellege
• lade barnet tegne og klippe
• give barnet små opgaver i hjemmet, f.eks. at dække bord
• understøtte barnet i selv at prøve – også i konfliktsituationer med andre børn
• rose barnet for det, det kan og gør
• værdsætte barnet for det, der er!