Daniel Matz – 2J Større Skriftlig Opgave Næstved Gymnasium 1 Der
Daniel Matz – 2J Større Skriftlig Opgave Næstved Gymnasium Der ønskes en definition på, hvad en seriemorder er. Dernæst ønskes dels en redegørelse for karakteristiske træk ved en seriemorder dels en redegørelse for relevant psykologisk teori til belysning af problemstillingen. Idet du inddrager såvel det vedlagte bilag som eget materiale skal du dernæst på baggrund af din redegørelse foretage en analyse, der kan forklare motiverne, der ligger bag en seriemorders handlinger. Endelig skal du på baggrund af både redegørelse og analyse diskutere og vurdere, hvilke sanktionsmuligheder samfundet har over for denne gruppe af kriminelle. SSO – Psykologi. Afleveres tirsdag den 20. december. Vejledere: Jette Nørskov Madsen (NM) 1 Daniel Matz – 2J Større Skriftlig Opgave Næstved Gymnasium Indholdsfortegnelse Abstract ............................................................................................................................................................. 3 Indledning: ......................................................................................................................................................... 3 Hvad skal der til for at blive kaldt seriemorder? ............................................................................................... 4 Hvad karakteriserer en serie morder? .......................................................................................................... 5 Seriemordere er psykopater.......................................................................................................................... 6 Psyko-social udviklingsmodellen ................................................................................................................... 8 Det må grunde i barndommen!....................................................................................................................... 10 Edward ”Ed” Theodore Gein....................................................................................................................... 10 Udviklingsmodellen over Ed Geins barndom .............................................................................................. 11 Hvad ville Sigmund Freuds personlighedsmodel sige om Ed Gein? ............................................................ 12 Hvad kan vi gøre? ............................................................................................................................................ 14 Konklusion: ...................................................................................................................................................... 16 Litteraturliste: .................................................................................................................................................. 18 2 Daniel Matz – 2J Større Skriftlig Opgave Næstved Gymnasium Abstract This paper sets out to examine how you characterize a serial killer. The paper will give a diagnose of a psychopath and the commonalities they have with each other. The paper will explain the psychological theories of Stephen Karman, Erik E. Erikson and Sigmund Freud. It will involve a biography of Edward Theodore Geins childhood and then show how Edward Theodore Geins childhood was according to theories mentioned above. The paper is going to counterbalance which factors that mean the most for a healthy childhood. It will show an example of a childhood with a mum who raised her son to be a psychopathic serial killer with at twisted life vision. The paper uses a book about serial killers by Henriette Sørensen. The book has a relevant inside knowledge to serial killers, because of the work she has done with serial killers. The result and conclusion of the paper shows that it is extremely difficult to treat this state of mind. The best treatment is given by the people who have an understanding to the special terms of the life of a serial killer. Indledning: Denne opgave er lavet med henblik på seriemorders barndom og sanktionsmuligheder i samfundet. Dette emne er spændende, fordi tendenser til at skabe en seriemorder ikke nødvendigvis er psykologisk betinget, men kan ligeså vel være fysiologisk betinget. Opgaven vil derfor komme ind på relevante teorier af Erik H. Eriksen og Freud. På baggrund af disse teorier vil Edward Theodore Geins barndom blive analyseret og vurderet. Disse resultater vil blive bearbejdet ved hjælp af tekstanalyse fra forskellige bøger og internetsider. For at komme frem til den endelige konklusion om hvorvidt seriemordere bliver til giver opgaven en forståelse, for hvordan seriemordere tænker og hvordan samfundet ser på seriemordere. 3 Daniel Matz – 2J Større Skriftlig Opgave Næstved Gymnasium Hvad skal der til for at blive kaldt seriemorder? Der er fire forskellige former for mordere. Den første type morder er den impulsive morder, som minder mindst om en seriemorder. De tre andre former for mordere er seriemorder, massemordere og spreemordere. Den første form for morder er den impulsive morder. Denne form for morder bliver trængt op i en krog, psykisk eller fysisk og føler sig presset til at slå et andet menneske ihjel. Impulsive mordere slår oftest kun en eller to ihjel, hvor ofrene kender gerningsmanden. Motivet er oftest had, jalousi eller hævn. De tre andre former for morder; massemordere, spreemordere og seriemordere minder på mange måder om hinanden – de dræber alle mere end 3 mennesker når de er i deres blodrus og de har alle en psykisk lidelse eller en traumatiseret barndom bag sig med vold, seksuelle overgreb eller forskellige former for stoffer. For at kunne forstå disse former for mordere, bliver man også nødt til at forstå forskellen imellem dem. En massemorder er en person som går ud og dræber mere end tre mennesker på en gang (f.eks. er terroristernes handlinger massemord, da der oftest er flere ofre for deres gerninger)1. Massemordere vil gerne blive hørt/er utilfreds med noget eller nogen (en organisation, en gruppe i befolkningen eller politik osv.). Dette er oftest grunden til deres handlinger, selvom de ikke kender deres ofre, men ofrene er en brik i hvad massemorderen er utilfreds med og håber at opnå ved selve mordhandlingen. Spreemordere er kendt for at gå amok i en form for blodrus, hvor de mister kontrollen over deres aggressioner, frustrationer og lader dem gå ud over de folk de møder. Mordene foregår inden for en begrænset tidsperiode, med korte mellemrum imellem mordene, hvor tidsrammen strækker sig inden for et døgn. Ofrene har oftest ingen relation til gerningsmanden. De er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Ofrene kan godt have fællestræk, som fx hudfarve eller tro, men derudover er der ikke nødvendigvis nogen relation imellem dem. 1 Henriette Sørensen, Serie mordere – USA´s uhyggeligste forbrydere, side 10. 4 Daniel Matz – 2J Større Skriftlig Opgave Næstved Gymnasium Til sidst er der seriemordere. Ordet seriemordere blev første brugt i 1982, hvor de før blev kaldt lystmordere2. For at falde ind i kategorien seriemordere, skal man have udført mindst tre separate mord inden for 3 år. Det vil sige imellem mordene holder gerningsmanden en emotionel afkølingsperiode3, før han slår til igen4. Af den grund fik de navnet lystmordere. Det er dog et forkert ordvalg at bruge, da lysten ikke er den afgørende faktor, som driver en seriemorder til at dræbe. Det er derimod spændingen de bliver afhængige af. Det er sjældent at en seriemorder slår ihjel pga. hævn eller penge. Mange af seriemorderne er drevet af den seksuelle lyst. Forskelligt for alle seksuelle mordere er, om der er seksuelle overgreb før eller efter døden. Da den seksuelle spænding er så vanedannende, har alle seksuelle mordere tendens til at blive seriemordere, fordi de ikke kan finde en erstatning for den spænding de føler, nogen andre steder. Fælles for alle seriemordere er, at de er blevet konstateret sindssyge. Det er oftest de mordere der slår ihjel pga. overdrevent had til en speciel befolkning i samfundet, overtroiske, religiøse overbevisninger eller traumatiserede psykopatiske seriemordere, der er de værste. Amerikas værste seriemorder, Gary ” The Green River Killer” Ridgway, havde et massivt had til prostituerede i 1980´erne. Han slog 48 prostituerede ihjel og kommenterede efter hans anholdelse ”I hate most prostitutes. I did not want to pay them for sex”5. Han er et eksempel på en seriemorder med et overdrevent had til en speciel gruppe i befolkningen. Han var dog kendt for at være en charmør, så han havde intet behov for at udnytte de prostituerede. Han gjorde det udelukkede fordi han ikke brød sig om dem. Hvad karakteriserer en serie morder? Fælles for alle traditionelle seriemordere, er deres mangel på empati overfor andre mennesker. De har let ved at lyve og forvolder store skader såvel fysisk som psykisk. Ofrene for deres gerninger kan være hvem som helst. Det kan være deres nærmeste uden at de nødvendigvis føler skyldfølelse6. De har meget svært ved at forpligte sig til noget, fx et arbejde, da de hurtigt keder sig med de ting de laver. De fører ofte et dobbeltliv hvor deres koner, børn og familie ingen anelse har om deres aktiviteter. Mens mordene står på, skammer de sig ikke over deres gerninger. De føler 2 Henriette Sørensen, Serie mordere – USA´s uhyggeligste forbrydere, side 10. Emotionel afkølingsperiode: En periode mellem mordene hvor morderen ”køler” af. Rusen af at slå ihjel aftager fuldstændig og der kan gå måneder og endda år før seriemorderen slår til igen. 4 Henriette Sørensen, Serie mordere – USA´s uhyggeligste forbrydere, side 10. 5 http://www.dirjournal.com/info/americas-famous-serial-killers/ 6 Henriette Sørensen, Serie mordere – USA´s uhyggeligste forbrydere, side 11 3 5 Daniel Matz – 2J Større Skriftlig Opgave Næstved Gymnasium ikke skam som andre mennesker ville føle. Hvis de overhovedet får følelsen, er det, når de er blevet anholdt eller måske først når de er dømt for deres forbrydelser. Man kan diskutere hvor vidt denne følelse grunder i morderens reelle følelser, eller om det er endnu en facade de stiller op. For at kunne slå mennesker ihjel gentagende gange, er det nødvendigt at seriemorderen må have noget mellem ørene for ikke at blive opdaget i sine handlinger. De er utrolig gode til at falde ind i samfundet og virke helt normale udadtil. De er ofte begavede, som Ted Bundy. Han arbejdede som psykolog og var yderst charmende7. Heraf kan man udlede at seriemordere oftest har en narcissistisk socialkarakter, på baggrund af deres selvoptagethed og negligering af andre menneskers behov og følelser. De sætter altid deres egne behov foran alle andres også selvom det ikke altid ser sådan ud udadtil. Seriemordere er psykopater I samfundet bliver ordet psykopat brugt, som en nedladende betegnelse for folk som ikke nødvendigvis falder ind under denne kategori. I den psykologiske verden8 bruges betegnelserne personlighedsforstyrrelse og antisocial personlighedsforstyrrelse. Teoretikeren Stephen Karpman mener, at der er to slags psykopater. Den aggressive plyndrende og den passive- parasitiske. Fælles for alle psykopater er, at de vælger at udnytte hvad de kan og ”hoppe over hvor gærdet er lavest”. Den passive psykopat9 er en, som mangler bekræftelse, opmærksomhed eller en form for popularitet fra samfundet eller deres omgangskreds. De har intet problem med at stjæle eller udnytte dem de kan. Et eksempel på en passiv psykopatisk seriemorder, er Marybeth Tinning10. Hun var fra USA og havde ni børn. Alle børnene døde mellem 1972 – 1985 og alle døde under mistænkelige årsager. Marybeth Tinning havde alle gangene sine børn i sine arme da de døde, mens hun græd. Efter hendes første børn døde, oplevede hun en masse sympati og opmærksomhed fra samfundet omkring hende. Det drev hende til at slå resten af hendes egne børn ihjel. Hun satte sig selv i et dårligt og smertefuldt sted, således at resten af samfundet ville 7 Henrik Day Poulsen, Psykopater, side 28 Henriette Sørensen, Serie mordere – USA´s uhyggeligste forbrydere, side 271 9 Henriette Sørensen, Serie mordere – USA´s uhyggeligste forbrydere, side 272 8 10 http://www.trutv.com/library/crime/notorious_murders/women/marybeth_tinning/index.html 6 Daniel Matz – 2J Større Skriftlig Opgave Næstved Gymnasium give hende hvad hun ønskede. Opmærksomhed, sympati og til dels en form for respekt og det var det hun nød ved mordene, ikke selve gerningen. Den aggressive psykopat11 er, som den passive psykopat, ligeglad med dens omgivelser. De ser hver en mulighed for at gavne dem selv, som acceptable. Forskellen på den aggressive og den passive er, at den aggressive ikke tøver med at ty til ekstreme former for vold. Den aggressive vil føle sig overlegen og have fuld kontrol over et andet menneske. De føler en rus over den magt de har over et andet menneske, ved at udøve vold. Her er det i modsætning til passive psykopater, gerningen som de nyder og rusen ved at have fuld kontrol over et andet menneske. Fælles for begge former for psykopater, er deres mangel på empati, hvor de derfor i stand til at udnytte andre mennesker for deres egne behov. Både psykopater og seriemordere har fællestræk, som f.eks. mangel på skyldfølelse, skam, anger og yderst selvoptagethed12. Deres behov kommer foran alt og alle og de er i stand til at udnytte mennesker, så de selv kan få det bedst muligt. Ifølge Henriette Sørensen mener hun, at de ikke er til at stole på, uanset hvor ærlige de ser ud til at være. De føre ofte et dobbeltliv, med mennesker de burde holde af, som er blinde for deres virkelige jeg. Dog skal det siges, at ikke alle psykopater er seriemordere eller kriminelle. En psykopat kan i nogle tilfælde fungere ude i samfundet og have et højtstående job13. Seriemorderes manglende empati, skam, skyldfølelse, svage morale og forvrængede verdenssyn gør dem alle til psykopater. Ofte er psykopaters intelligens overmiddel. Som f.eks. Ted Bundy, der arbejdede som psykolog og i en periode arbejdede som politiker14 11 Henriette Sørensen, Serie mordere – USA´s uhyggeligste forbrydere, side 272 12 Henriette Sørensen, Serie mordere – USA´s uhyggeligste forbrydere, side 272 Henriette Sørensen, Serie mordere – USA´s uhyggeligste forbrydere, side 273 14 Billag 1 13 7 Daniel Matz – 2J Større Skriftlig Opgave Næstved Gymnasium Psyko-social udviklingsmodellen Fase15 1. Alder Fundamental 0 - 1½ år Jeg har valgt blot at benytte mig af 5 (0- 20 år) af Erik H. Eriksons i alt 8 faser(fra fødsel - død). tillid kontra Erik H. Eriksons psykosociale udviklingsmodel mistillid. har sin grobund i tanken om at det er 2. Selvstændig vilje 1½-3år kontra skam og Han tager derfor afstand til Freuds teori om at tvivl. 3. Initiativ kontra det er seksualiteten der danner og driver 3-5 skyldfølelse 4. Flid og samfundet og miljøet der danner personen. 6-12 mennesket16 . Man mener grunden til Freuds store fokus på den seksuelle lyst, er grundet den tid han levede i, hvor sådanne tanker skaberevne stadig var tabu. kontra mindreværd 5. Identitet kontra 12-20 identitetsforvirri ng Fase 1. Fundamental tillid kontra mistillid: Det er i denne alder barnet lære at stole på dens omsorgspersoner, hvis personerne gentagende gange svigter barnet, vil barnet få problemer med at knytte sig til mennesker og stole på dem i dens senere år. Det er fundamentalt for individets dannelse af jeget, så man kan komme frem til at sige ”Det her er mig”. Fase 2. Selvstændig vilje kontra skam og tvivl: Barnet er nu begyndt at tro på sig selv. De har den selvstændige vilje til at sætte større krav til dem selv og de har derfor brug for en pålidelig person til at gribe dem, hvis de skulle fejle, så de til sidst ved hvordan man står på egne ben. Hvis forældrene i denne periode mangler at give den nødvendige opbakning eller er alt for 15 16 Ole Schultz Larsen, Psykologiens veje, side 74 Ole Schultz Larsen, Psykologiens veje, side 73 8 Daniel Matz – 2J Større Skriftlig Opgave Næstved Gymnasium kontrollerende og føler de skal styre barnets selvstændighed, vil man ifølge Erik H. Erikson mangle skam og tvivle på egne evner. Fase 3. Initiativ kontra skyldfølelse: Barnet begynderne nu at finde grænsen for, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Den lærer igennem forældrene, følelsen af skyldfølelse. Hvis forældrene ikke lærer dem hvad der er rigtigt og forkert, vil barnet ikke selv opdage det. Initiativet bliver også dannet i denne alder. Det er her hvor den forhåbentlige daværende selvstændige vilje, tager over og lader barnet tage initiativ til dens drømme og mål. Fase 4. Flid og skaberevne kontra mindreværd: Det afhænger af forældrenes opmærksomhed overfor barnets fejltagelser. De skal lære at det er okay at fejle og de har mennesker omkring dem som nok skal være der for dem. Fase 5. identitet kontra identitetsforvirring: Dette er en svær alder at komme igennem. Alle de ting man førhen har stolet på, regnet med og forventet, bliver draget i tvivl. Det er igen vigtigt at have en person som man har tillid til og stoler på, ikke til at vise vejen, men guide vejen til hvem man har været og ville kunne leve med at være. 9 Daniel Matz – 2J Større Skriftlig Opgave Næstved Gymnasium Det må grunde i barndommen! Hvad får en person til at blive trykket op i de fjerneste og værste hjørner af menneskets natur? Hvad er motivet? Spørgsmålet er, om denne psykiske lidelse er medfødt eller om det er barndommen og dermed miljøet der er afgørende for individets udvikling. Erik H. Erikson17 var psykolog i 1950´erne og udgav en model for individets udvikling. Erik H. Eriksons teori hedder den psykosociale udviklingsmodel. Han mener, at det er miljøet der danner personen. Han tager derfor afstand for Freuds psykoseksuelle udviklingsmodel. Erik H. Erikssons teori er relevant for at kunne analysere Edward Theodore Geins barndom. Edward Gein er ikke en traditionel seriemorder, med fraværende forældre. Moren var til stede i barndommen, men hendes forvrængede livssyn kickstartede måske Ed Geins egen psykiske tilstand. Edward”Ed” Theodore Gein. 27 august 1906 – 26 juli 1984 Edward Theodore Gein18, bedre kendt som Ed Gein, blev som 49-årig erklæret sindssyg på gerningstidspunktet og var ikke i stand til at stå forhør. Han blev derfor idømt livstid på psykiatrisk afdeling på drabet af Mary Hogan 1954 og Bernice Woren 1957. Udover de 2 mord han blev dømt for, erklærede han sig skyldig i at røve mindst ti grave med fornyligt omkommende unge kvinder. Han fortalte endda at under 30 af de besøg han gjorde ved grave, da vågnede han op i en fjern tilstand og måtte derfor vende hjem, med gravene uberørt. Hans dom faldt også på hans bizarre måde at omgås lig. Han var fascineret af kvindelig anatomi og brugte ligene til at skræddersy sig selv en kvindelig krop og han brugte ligene til dekoration i hans hus. Hans mor der 17 18 Ole Schultz Larsen, Psykologiens veje, side 74 http://crime.about.com/od/murder/p/gein.htm 10 Daniel Matz – 2J Større Skriftlig Opgave Næstved Gymnasium var dybt religiøs, var nød til at blive sammen med Ed Geins far der drak og var voldelig. Ed brugte det meste af hans liv sammen med hans mor. Hun var meget disciplinær og hun vidste hvad der var bedst for Edward og hans storebror. Deres mor var yderst hård i hendes opvækst. Hvis hun tog drengene i at onanere, ville hun hælde kogende vand over dem. Hun satte tid af hver dag til at læse op for biblen til Ed og storebroren, omkring død, mord og guddommelige gengældelse. Edwards bror døde under mistænkelig omstændigheder, men man mistænker Edward nu, da man har fundet ud af at broren blev forgiftet. Hans far døde i 1940, broren 1944 og til sidst moren i 1945. Det var først derefter hans handlinger begyndte. Udviklingsmodellen over Ed Geins barndom Fase19 19 Alder Ed Geins Version 1. Fundamental tillid kontra mistillid. 0 - 1½ år 2. Selvstændig vilje kontra skam og tvivl. 1½-3år 3. Initiativ kontra skyldfølelse 3-5 4. Flid og skaberevne kontra mindreværd 6-12 Den manglende opmærksomhed for hans far har været der siden barndommen. Han har derfor kun sin mor at holde sig til. Ligegyldigheden hos han far, har derfor dannet en mistillid til mennesker omkring ham. Den hjælpende hånd i Ed Geins liv (hans mor), var der til at gribe ham hvis han skulle have brug for det. Dog ikke i hans egen fri vilje! Hun var meget opsat på at hvad hun og biblen sagde, var lov. Så han har derfor aldrig fået lov til at stå på egne ben og gøre hvad han følte var korrekt, men derimod gjorde hvad moren mente. Der skal ikke være tvivl om Ed Gein fik fortalt hvad der var rigtig og forkert, ifølge hans mor. Hans mor brugte en hård opvækst og tøvede ikke med at ty til fysisk skade. Ed Gein fik ren besked hvad han måtte og hvad han ikke måtte. Med udfaldet af hans handlinger, er man tvunget til at tænke om, om det var moren der ikke kendte rent besked om rigtigt og forkert. Hverken hans far eller mor støttede op omkring hans egne valg. Hvis han forsøgte at få venner, blev de hurtigt skåret fra – det moren sagde, var lov! Ole Schultz Larsen, Psykologiens veje, side 74 11 Daniel Matz – 2J Større Skriftlig Opgave 5. Identitet kontra 12-20 identitetsforvir ring Næstved Gymnasium Denne fase er rigtig interessant. Edward Gein vidste ikke hvem han i virkeligheden var. Han vidste hvem hans mor ville have ham til at være. Han har derfor udviklet en identitetsforvirring som gør han ikke ved hvordan han skal være, uden hans mors ordre. Hvad ville Sigmund Freuds personlighedsmodel sige om Ed Gein? Freud mente at man kunne dele vores psyke op i tre dele. Alle delene var med til at træffe en beslutning, men alle tre dele skal først blive enige. De tre dele af psyken er id/det, Jeg/ego og Overjeg. Det´et20: Er det ubevidste. Det´et bliver styret af lystprincipper, dvs. et ønske om behovstilfredsstillelse nu og her, Det´et tager ikke overvejelser ind omkring hvad der er korrekt 20 Ole Schultz Larsen, Psykologiens veje, side 53 12 Daniel Matz – 2J Større Skriftlig Opgave Næstved Gymnasium eller forkert, eller tager hensyn til hvorvidt handlingerne kommer til at skade andre. Hvis en person kommer ud fra nogle oplevelser de ikke kan klare at gå og tænke på, fortrænger de dem til Det´et, sammen med deres lyster. Det er Det´et der styre barnet i den orale fase, da hverken jeg´et eller overjeget er kommet til i nu. I mens moren levede, var lysterne hvor de skulle være, nemlig gemt væk i det’et. Lysterne var måske derfor ikke hans egne. Men behovet blev hurtigt at tilfredsstille moren. Mens moren stadigvæk var i live, var lysterne holdt tilbage og det skete sjældent de blev overtrådt. Mange af de oplevelser han har haft gennem tiden, som ville være ubehagelige for enhver dreng, bliver også gemt væk her. Men da moren går hen og dør, er der ingen som kan tage stilling til hvor vidt nogle nye tanker er gode eller dårlige. De gamle lyster, som lå gemt væk i frygt, kommer igen op til overvejelse. Nu er der et nyt behov; at tilfredsstille ham selv. Det er tydeligt at se at det’et overvælder overjeget. Før hans mors død, har der ingen politirapporter været. Efter hendes død begyndte det i de små, med røveri og til sidst drab. Overjeget21: Overjeget fungerer som en slags dommer over Det´et og Jeg´et. Den er bevidst om at alle ens beslutninger er rigtige eller forkerte. Den tager udgangspunkt i de normer, moralen og forventninger som er blevet videregivet gennem forældrene. Overjeget indeholder menneskets samvittighed, det er her beslutninger bliver taget op en ekstra gang, for at se om handlingen vil blive en man skammer sig over eller er stolt over. Samfundets regler og forventninger køre Overjeget også over, når den skal tage sin beslutning. Overjeget har haft sine regler. Men reglernes mangel på samfundets love, er alt for store. Disse normer og regler kom fra hans mor og biblen. Eftersom det var mord og guddommelig gengældelse der blev læst op fra det gamle testemente hver dag, var reglerne han fik forstået derfra ikke ens med dem vi har i dag. Samvittigheden er simpelthen blevet fejet af banen for morens behov. Når han så bliver efterladt alene og tvunget til at være social, står han et sted hvor han ikke er i stand til at sige, hvad der er rigtigt eller forkert. Morens død har i stor grad sluppet løs nogle lyster som skulle have været holdt tilbage. 21 Ole Schultz Larsen, Psykologiens veje, side 53-54 13 Daniel Matz – 2J Større Skriftlig Opgave Næstved Gymnasium Jeg´et22: Kan man kalde personligheden, det er den bevidste del af vores psyke. Den indeholder dømmekraften og fornuften, men også de kognitive processer23. Jeget styres af realitetsprincippet, dvs. at den holder behovstilfredsstillelsen og lysterne på plads i detet, den kan derfor sætte behovene på pause for at kunne se et større behov blive dækket på længere sigt. Jeget er indbygget med en forsvarsmekanisme som gør den kan fortrænge det nødvendige, for man ikke føler angst eller andre former for ubehag, til det ubevidste, altså Detet. Jeget er blevet opdraget med overjegets autoritet, så den har efterhånden lært at leve med den. Den har derfor været overvældet med aktivitet da moren døde. Hvorvidt jegets styrke har været nok til at kunne stille behovene til side før morens død eller om behovene er kommet efter, vides ikke. Men morens død har uden tvivl vendt op og ned på alt hvad der før hen var normalt. Ed Gein ville have fået Sigmund Freud på overarbejde. Det’et hos ham, var overvældende fyldt men alle de lyster han ikke har kunnet få tilfredsstillet, både seksuelt men også socialt. Da hans mor har styret hele hans liv, har jeget aldrig rigtig har fået lov at blomstre. Den har derfor været utrolig svag til at holde Det’ets drifter og behov tilbage. Når beslutningerne endelig kommer for en dommer, Overjeget, er det regelbogen den går efter. Man skal huske på at Overjeget, som har den endelig beslutning for om hvorvidt handlingen skal udføres eller ej, får sine holdninger fra forældrene. Så hvis forældrene har haft nogle stærke holdninger som har gået i strid med samfundets holdninger, bliver forældrenes holdninger ofte vejet højest. 22 23 Ole Schultz Larsen, Psykologiens veje, side 54-55 Kognitive processer: Tænkning, hukommelse, sprog og perception 14 Daniel Matz – 2J Større Skriftlig Opgave Næstved Gymnasium Hvad kan vi gøre? Seriemordere er samfundets tabere. Hos mange seriemorder og psykopater er hjernen skadet. Det er den forreste del af hjernen, prefrontale hjernelap24. Grunden til at dette er interessant er, fordi det er lige netop her der arbejdes med de traditionelle kararistiske seriemorders træk. Skade i denne del af hjernen medfører reduceret skyldfølelse, uhæmmet seksuelt, aggressivt adfærd og ligegyldighed. Det er derfor nødvendigt at tage med i en vurdering om, hvilke muligheder samfundet har for at kunne helbrede denne form for kriminelle. Man må forstå at nogle mennesker er dømt til at blive seriemordere, med en skade i den prefrontale hjernelap eller en traumatiseret barndom. Det er oftest ikke deres eget valgt. Dette gør det svært at behandle og gør dem til samfundets tabere. For at kunne komme på forhånd med denne psykiske lidelse, må lærere, pædagoger og alle andre der har med børn at gøre, underrettes om tegne på det her. Hvis man opdager tegn på psykopati i barnets tidligere år, må man underrette forældrene om at barnet har behov for ekstra opmærksomhed eller anden mulig omsorg til barnet. De skulle have den nødvendige psykologiske rådighed, for bedst muligt at kunne lede dem i den rigtige retning. Hvis forældrene ikke er egnet til at give barnet dens behov, ville en mulig fjernelse af barnet være fornuftigst. Helst hurtigst muligt, inden miljøet har påvirket for meget. For bedst muligt at klæde dem på til fremtiden, så de forbliver inden for samfundets love og rammer, er det vigtigt at oprette et trygt miljø. Når man først opdager psykopati når de er blevet kriminelle, er fængslet ikke det rigtige sted at sende dem hen. De har brug for mennesker der forstår deres situation og kan guide dem til ikke at skade dem selv eller andre. Hvis der er tale om en hjerneskade af den ene eller anden form, kan medicin bruges eller en masse timer med psykolog og genoptræning. En sund og normal social dagligdag, med andre i deres sted ville også hjælpe. De skal lære at de ikke er alene og ikke behøver frygte for verden og på den måde forhåbentlig vende lysterne til at gøre noget godt, til at acceptere hvordan man er. 24 Henriette Sørensen, Serie mordere – USA´s uhyggeligste forbrydere, side 272 15 Daniel Matz – 2J Større Skriftlig Opgave Næstved Gymnasium Men kan diskutere om hvorvidt man kan helbrede personer som er nået så langt ud. At slå mennesker ihjel gentagende gange kræver et hvis forvrænget verdenssyn. Kan man hjælpe en der ikke vil hjælpes? De bliver nød til at opsøge vores hjælp før vi kan give dem det. Hvis de først bliver straffet for deres gerninger ved deres anholdelse, kan det muligvis være for sent til at bringe skyldfølelse frem i dem. De har aldrig følt den hele deres liv! Det er næsten umuligt at helbrede en aggressiv psykopatisk seriemorder efter de er gået amok, men i en tidlig alder vil der være håb hvis man kan ligge den nødvendige tid i det. På grund af en barndom præget af omsorgssvigt eller hjerneskade, er det utrolig svært at give en sanktionsmulighed som ville påvirke en seriemorder, fordi de ikke passer ind i samfundets normer. Samfundets normer beskriver nemlig hvordan samfundet er opbygget og hvordan man straffer mennesker, som ikke holder sig indenfor samfundets norm. Seriemordere er en ustødt gruppe i samfundet, som derfor ikke passer ind i selve de normer som samfundet har opbygget. Derfor skal man i arbejdet med en seriemorder, tage højde for at deres livssyn ikke er som det almindelige menneske på gaden. De er en udstødt gruppe, med et lille - eller ikke eksisterende netværk, som under en behandling skal lære og sættes ind i hvordan man agerer og arbejder sammen i en gruppe, hvis dette nogensinde bliver forsvarligt. De skal socialiseres ind i samfundet igen, hvor mange seriemordere aldrig har været en del af denne. Det kræver et langt behandlingsforløb, at behandle en udstødt person, som er til fare for andre og senere hen, måske for sig. Måske lykkes det aldrig, men de er ikke alle fortabte. 16 Daniel Matz – 2J Større Skriftlig Opgave Næstved Gymnasium Konklusion: Efter udviklingsmodellen, Freud og på baggrund af Ed Geins barndom, vil jeg konkludere at et sikkert og trygt miljø for et barn, er det vigtigste. Foruden det, er barnet ikke i stand til selv at kontrolleren den udvikling man går igennem. Disse børn er truet af den sociale arv, hvor forældrene i opvækst miljøet påvirker børnene i sådan en grad at de arver forældrenes sociale adfærdsmønstre. Dette begreb er ikke negativt før der er tale om at børnene arver nogenlunde samme problem som forældrene. Så hvis forældrene har problemer med loven eller psykisk, kan det videregives til barnet. Der bliver simpelthen nødt til at være en ansvarlig person som tager omsorg og viser interesse for deres bedste. Men det er desværre ikke sådan, at fordi du har en som elsker dig, så bliver du nødvendigvis ikke opdraget, som vi ”normale” mennesker anser for at være ansvarligt. Ed Gein er et glimrende eksempel på hvordan miljøet simpelthen danner mennesket til at handle. Myndighederne bliver nødt til at være opmærksomme på at disse former for kriminelle, egentlig ikke forstår fuldt ud hvad de har gjort. De deler ikke den skam og skyldfølelse med de andre indsatte, hvis de bliver smidt i fængslet. Så for ikke bare at være glade for at få en morder bag lås og slå, bliver man nødt til at vise dem den medmenneskelighed de har manglet. For så bagefter at bruge den viden til at forhindre senere personer fra at ende samme sted. En psykopat er en person som frygter at spørger om hjælp og på den måde er utrolig svær at hjælpe. Men de har brug for hjælp! I Forholdet mellem Ed Gein og hans mor ser man et dysfunktionelt forhold, hvor hans omsorgsvigt for forældrene er en reaktion på hans følelsesmæssige forhold til hans mor. 17 Daniel Matz – 2J Større Skriftlig Opgave Næstved Gymnasium Litteraturliste: Netsider: Forside billede: http://www.listal.com/viewimage/1082207 http://www.dirjournal.com/info/americas-famous-serial-killers/ http://www.imdb.com/name/nm1273684/bio http://www.trutv.com/library/crime/notorious_murders/women/marybeth_tinning/index.html Ed Gein billede: http://en.wikipedia.org/wiki/Ed_Gein Bøger: Larsen, Ole Schultz, Psykologiens veje, 2009 systime. Poulsen, Henrik Day, Psykopater – når mennesker bliver hensynsløse og farlige, 2003 forlaget documentas Sørensen, Henriette, Seriemorder – USA uhyggeligste forbrydere, 2007 Gyldendal 18
© Copyright 2024