Din kæreste kan være farlig3

HVERDAGS-PSYKOPATERNE
ARKETYPERNE
Sexbomben
Charmøren
Den psykopatiske charmør kan både være en
mand og en kvinde. Fælles for begge køn er,
at det øger succesraten at have udseendet
med sig.
Grimrianer gør klogt i at sikre sig et eftertragtet job og en fed tegnebog eller en dygtig
plastikkirurg, hvis de for alvor skal lykkes med
at udnytte flirt og sex til at skaffe sig fordele.
Den mandlige sexbombe vil typisk manøvrere på kødmarkedet ved hjælp af maskuline
dyder som fysisk power, en veltrænet krop og
beslutsomhed.
KAN HAN OPBYGGE en særlig glamourøs aura omkring sig og vikle sine erobringer
ind i luksus, gaver og masser af opmærksomhed, er hans muligheder ifølge psykiater Henrik Day Poulsens mening endnu større.
Kvindelige ’kødædere’ med psykopatiske
træk kan udnytte, at mange har det stereotype billede, at alle psykopater er mænd. De kan
derfor i større ubemærkethed udnytte sexappel til at sno liderlige eller kærlighedshungrende ofre omkring fingrene.
Henrik Day Poulsen peger på, at den type
psykopatiske kvinder kunne gøre sig gældende
som popstjerner eller toppolitikere.
DEN MEST KENDTE, kriminelle karakterafviger i Danmark er den firedobbelte morder Peter Lundin, som fik hæftet prædikatet ’klinisk psykopat’ på sig i Justitsministeriets retspsykiatriske undersøgelsesklinik i forbindelse med retsprocessen i Østre Landsret i 2001.
Den svenske psykiater Sten Levander havde tidligere set flere timers tv-optagelser af
Lundin, som blev interviewet under sin afsoning af en fængselsdom for drabet på sin mor
i USA. Specialisten konkluderede på den baggrund, at ’Peter Lundin er den reneste og
klareste psykopat, jeg nogensinde har haft kendskab til’. På en særlig tjekliste, der bruges
til mentalundersøgelser, der kan give fra 0 til 40 point, fik Peter Lundin 39 point. Han
slog ud på alle de ti karaktertræk, der kendetegner ærke-psykopaten.
Peter Lundin afsoner fortsat en livstidsdom på Anstalten ved Herstedvester efter at være
fundet skyldig i drabet og parteringen af sin samlever, Marianne Pedersen, og hendes to
sønner, Dennis og Brian på henholdsvis 10 og 12, år i et hus på Nørregårdsvej 26 i Rødovre natten mellem 16. og 17. juni 2000. FOTO: CLAUS LUNDE
Forbryderen
Normbryderen
Den forbryderiske psykopat vil ikke anerkende, at kriminalitet er en skamfuld og umoralsk
handling, der gør ondt på andre og virker samfundsnedbrydende.
Psykiater Henrik Day Poulsens erfaring som tidligere læge på Retspsykiatrisk Klinik er, at
den intelligente psykopat-type ofte kaster sig ud i velplanlagte røverier eller smugling, der
kræver kompliceret planlægning. De er sjældnere fedtet ind i lovbrud, som er kluntede,
dumme og amatøragtige.
De kan have baggrund i alle sociale lag. Det er efter psykiaterens mening afgørende, om
børn og unge med psykopatiske tilbøjeligheder har forældre, som er i stand til at lære dem
at rette ind efter samfundsnormerne. Og det kan være svært, hvis mor er overlæge og har
vagter hele tiden og far direktør med hyppige forretningsrejser i New York og Beijing – ikke
mindst hvis familiens au pair-pige ikke tør rette på
børnene, fordi hun så risikerer at blive sendt tilbage
til en filippinsk ghetto.
Kriminaliteten kan også ligge ligefor, hvis barnets
mor er narkoprostitueret og faderen dømt for røveri.
Småforbryderiske psykopater kan også drive deres
spil i det halvskjulte i virksomheder, hvor de forsøger
at fedte trælse møgopgaver af på kollegerne og konstant rager personalesager til sig og ofte er syge.
Især når chefen IKKE er til stede.
PSYKOPATISK FORBRYDER i filmens univers:
Olsen Bandens leder, Egon Olsen, i Ove Sprogøes
skikkelse har flere arke-psykopatiske træk. Han er
iskold over for kumpanerne Benny og Kjelds svagheder og klynk, og hans storhedsvanvid, manglende
selvkritik, dominerende væsen og hævntørst er en
dramatisk motor i filmene. FOTO: ROLF KONOW/POLFOTO
8
Saturday 22. February 2014
FILMENS SVAR PÅ EN PSYKOPATISK SEXBOMBE: Den russiske superskurk, jagerpilot og lejemorder Onatopp i Agent 007-filmen ’GoldenEye’ (1995) spillet af den hollandske skuespiller Famke Janssen. Hun skiller sig ud ved at opnå seksuel tilfredsstillelse, når hun myrder
folk, og ved at benytte benkvælertag som drabsmetode. James Bonds sarkastiske bemærkning, da Onatopp bliver kvast til døde: ’She always did enjoy a good squeeze’.
FOTO: IMAGO/UNITED ARCHIVES
Chefen
Tyranen
Den psykopatiske chef elsker kontrol og dominans og vil ofte være meget forfængelig
og narcissistisk.
Psykiater Henrik Day Poulsen vurderer da
også med udgangspunkt i sin bog om psykopater og sin forskning, at det ikke så meget
er lønnen eller udfordringen i jobbet, der
trækker, når psykopater søger en ledende stilling.
– Han – for der er formentlig typisk tale
om en mand – tænder i højere grad på at dirigere med de ansatte og har derfor ofte en
række medløbere omkring sig, som giver chefen masser af ros.
Chefen vil i udpræget grad køre ’management by fear’ og være dygtig til at gøre sine
medarbejdere utrygge og bange. Han vil udnytte de ansattes tvivl om hans reaktionsmønstre og linje til at opnå endnu mere
magt og kontrol over tingene.
DEN ENE DAG KAN HAN fyre en medarbejder, og den næste uddeler han skideballer for samme forseelse, og folk vil være tilbøjelige til at makke ret, fordi de ved, at den
psykopatiske chef bliver meget vred og er
uimodtagelig over for kritik.
– Er det godt at have en psykopatisk