POLITIKEN Søndag 29. dec. 2013 4 Dagens TEMa psykologi Siden er redigeret/layoutet af: Christian Heide-Jørgensen/Jacob Ziegler Unge psykopater skal opdages tidligere Det er lettere at behandle psykopatiske træk – og dermed forebygge kriminalitet – hvis det sker i ungdomsårene. Den mest brugte tjekliste er derfor nu oversat til dansk. D anske psykologer og andre fagfolk får nu et nyt instrument til at vurdere psykopatiske træk hos unge kriminelle. En omfattende tjekliste udviklet specielt til de 13-19-årige er for første gang oversat fra engelsk til dansk, og derMICHAEL med tager Danmark ROTHENBORG det første skridt på den vej, som andre lande vælger i disse år: De diagnosticerer psykopater tidligere og tidligere for at spare samfundet – og dem selv – for store omkostninger. »De få undersøgelser der er lavet, indikerer, at der er større effekt af behandling af psykopati i ungdomsårene end hos voksne. Dermed kan man undgå noget af den kriminalitet, som de ellers ville begå, der har store menneskelige og økonomiske omkostninger«, forklarer Mickey Kongerslev, psykolog og seniorforsker ved Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Sjælland. Det er Kongerslev, der har oversat tjeklisten som led i sin ph.d.-afhandling. I årtier mente rigtig mange forskere, at man ikke kunne diagnosticere personlighedsforstyrrelser, før personligheden var færdigdannet; altså i voksenalderen. Der var en naturlig modvilje mod at stemple børn som ’psykopater’, fordi de jo er i en alder, hvor man med rette kan argumentere for at lade tvivlen komme dem til gode. Det var med til at skabe en form for tabu, om børn og unge overhovedet kunne være psykopater. Mickey Kongerslev understreger da også, at emnet er meget følsomt og vanskeligt, for bagsiden af en tidlig diagnose er en stigmatisering af den unge. Og så er det faktisk heller ikke sikkert, at de, der kan få diagnosen som 13-19-årige, vil få det som voksne. De kan så at sige vokse ud af psykopatien. Fagfolk viger oftest tilbage fra at bruge det belastede udtryk ’psykopati’, men foretrækker ’kyniske og ufølsomme træk’. Den Det er betegnelse er netessentielt op taget med i den både at vurdere nye, femte udgave og behandle af det amerikanske psykopatiske diagnosesystem, træk og adfærd Diagnostic and Statistical Manual of hos unge Mental Disorders Liselotte (DSM-5). Pedersen, I USA vurderer formand i DRS man, at fordelene ved tidlig diagnose og behandling af psykopati klart overstiger ulemperne. Derfor bruges tjeklisten ikke kun til teenagere, men også til yngre børn, i visse tilfælde helt ned til 6 år. Det vil dog næppe ske herhjemme, mener både Kongerslev og formanden for Dansk Retspsykologisk Selskab (DRS), Liselotte Pedersen. Men hun hilser den oversatte tjekliste velkommen, fordi »forskningen viser, at det giver mening at arbejde med psykopatiske træk og adfærd hos unge«. Liselotte Pedersen peger på, at der allerede findes visse metoder til at vurdere psykopatiske træk og adfærd hos unge. »Udvikling og afprøvning af sådanne metoder er væsentligt for at højne kvaliteten af vurdering og behandling af psykopatiske træk og adfærdsproblematikker. Her må man sige, at det på ungeområdet er positivt, at der nu er kommet en dansk version af tjeklisten. Det er ret nærliggen- de at denne danske version både vil være med til at udvikle det praktiske arbejde omkring unge med disse problematikker, samt den fremtidige forskning, og udviklingen af fagområdet i Danmark«, siger Liselotte Pedersen. »Det er essentielt både at vurdere og behandle psykopatiske træk og adfærd hos unge, ikke mindst fordi der kan være højere behandlingseffekt, jo tidligere man sætter ind med behandling«, tilføjer hun. Hverken ’psykopati’ eller ’kyniske og ufølsomme træk’ er en diagnosebetegnelse i det officielle danske diagnosesystem. Vi følger Verdenssundhedsorganisationens (WHO) system, og her bruges betegnelsen ’dyssocial’. Men WHO overvejer i øjeblikket netop at inkludere ’kyniske og ufølsomme træk’ i sin næste revision. [email protected] Behandling: Prøv med kærlighedens stærke arm I USA og Storbritannien er der ikke megen tvivl blandt eksperterne: Psykopatiske træk kan identificeres og behandles, og fordele overstiger klart ulemper. MICHAEL ROTHENBORG J a, der er risiko for unødigt at stigmatisere ved at stemple børn og unge som kyniske og ufølsomme. Men fordelene ved tidlig diagnose og behandling vejer klart tungere end ulemperne, både for samfundet og for den enkelte. Det mener fire af verdens mest fremtrædende eksperter inden for denne gren af psykologien, som Politiken har interviewet via mail. Professor i psykologi på University of New Orleans Paul J. Frick er formand for den arbejdsgruppe, der indførte ’kyniske og ufølsomme træk’ (Callous and Unemotional Traits; CU) i det amerikanske diagnosesystem DSM-5. Han fremhæver, at risikoen for stigmatisering ikke er unik for denne diagnose. »Det er altid vigtigt at vurdere fordele og ulemper ved at identificere mentale problemer tidligt i deres udvikling. Men det at behandle og forebygge senere problemer kræver jo nødvendigvis, at man identificerer dem, der har brug for behandling«, skriver Frick. Han påpeger også, at CU-diagnosen kun bliver aktuel, når man i forvejen har konstateret, at et barn har »heftige og skadelige adfærdsproblemer«. Frick medgiver, at der er mindre sandsynlighed for, at en CU-diagnose hos et barn vil følge individet som voksen, end for eksempel en autismediagnose vil. Men omvendt er der større sandsynlighed end ved angst- eller depressionsdiagnoser og omtrent det samme som adhd, fremhæver han. Desuden viser undersøgelser, at et barn eller ung med CU meget ofte vil få andre problemer som voksen, for eksempel misbrugsproblemer eller kriminalitet – også selv om han eller hun skulle vokse ud af selve CU-diagnosen. »Derfor har børn Jeg er overbevist om, at man og unge i denne gruppe typisk brug kan opdage for en eller anden denne form for form for behandkynisme ling«, påpeger Paul Randy Salekin, Frick. Professor i psyprofessor kologi ved Florida International University Daniel Waschbusch understreger, at han og andre fagfolk oftest er langt mere interesseret i årsagerne til adfærden – og hvad den kan give sig udslag i – end at sætte et mærkat på barnet. »Men denne CU-diagnose hjælper os også til at få en bedre generel forståelse af børns adfærdsproblemer og for bedre behandling og forebyggelse«, skriver Waschbusch. Gulerod er bedre end pisk Samme aspekt fremhæves af professor i psykologi på London University College Essi Viding. Hun er langt fremme med at bruge hjerneskanning som et af midlerne til at identificere CU. »Jo mere detaljeret et billede vi har af det enkelte barns specifikke vanskeligheder, jo bedre kan vi skræddersy behandlingen til netop det barns individuelle behov og forebygge et dårligt voksenliv«, DIAGNOSE. Børn med ’kyniske og ufølsomme træk’ risikerer at blive stigmatiseret af deres omgivelser. Alligevel er der åbenlyse fordele ved at give dem en diagnose, mener fire eksperter. Foto: Seth Wenig/AP skriver psykologiprofessoren. »Jeg er også bekymret for at stigmatisere børn og unge«, erkender Randy Salekin, professor i psykologi på University of Alabama. Det var Salekin, der i fjor i en undersøgelse beviste, at det efter alt at dømme er nemmere at behandle unge med ’kyniske og ufølsomme træk’ end voksne. Og som dermed leverede hovedargumentet for at indføre diagnosen i DSM-5. »Og jeg er overbevist om, at man kan opdage denne form for kynisme. Hvis en lærer for eksempel ser, at en elev virkelig kan såre en anden elev og gå let og ubekymret derfra – ikke bare én gang, men gentagne gange, er det en væsentlig indikator«, forklarer han. Hvor voksne psykopater populært sagt oftest er uden for pædagogisk rækkevidde – og reelt ikke forstår argumentet: ’Kan du ikke se, at det gør ondt på ham, når du slår ham?’ – kan børn og unge som regel nemmere nås. Men det kræver brug af en række forskellige værktøjer, der skal målrettes meget nøje til det enkelte barn, understreger eksperterne. Paul Frick og Essi Viding fremhæver, at man igen og igen skal forsøge at forstærke, hvis de unge opfører sig godt, og at guleroden tilsyneladende virker langt bedre end pisken – igen en forskel til en del voksne med samme diagnose. »Det har tilsyneladende også god effekt at træne i genkendelse af mere subtile følelser hos andre mennesker«, siger Viding og henviser til en australsk undersøgelse. På University of Alabamas specialklinik for CU taler Randy Salekin og hans kolleq ger blandt andet med de diagnosticerede børn og unge om hjernen og dens udvikling for at forklare dem, at deres personlighed stadig kan nå at ændre sig til det bedre – eller i hvert fald til noget, der passer bedre ind i samfundet. Det er med til at motivere dem til at føle mere positive følelser – der så igen avler flere positive følelser, ifølge hjerneforskningen. Man prøver også at træne dem til at tage beslutninger, der så at sige er sam- fundsmæssigt mere hensigtsmæssige, end hvad de er vant til. »Den lokale dommer er imponeret over vores program, fordi vi blandt andet har haft succes med at behandle unge, der har udøvet vold i hjemmet«, fortæller Randy Salekin. Skød skildpadder – og en hest Han fremhæver to nylige eksempler på behandlinger i CU-klinikken: TJEKLISTE HER ER DE VÆRSTE FARETEGN q 10 indikatorer på, at et barn er psykopat – eller i hvert fald har kyniske og ufølsomme træk. 1. Barnet sårer, mobber eller slår til stadighed andre, eller krænker deres rettigheder ved at stjæle eller udøve hærværk. 2. Barnet bryder vigtige regler eller aftaler, for eksempel ved at løbe hjemmefra eller komme meget sent hjem. 3. Barnet udviser ingen anger, når de bliver skældt ud, for eksempel for at have skubbet et andet barn ud på vejen. 4. Barnet udviser en vedvarende afstumpet ligegyldighed over for andres følelser — ikke blot søskendes (f.eks. når de skubber et andet barn af en gynge og er upåvirkede af, at barnet bliver ked af det). 7. Barnet giver andre skylden for deres fejl i stedet for selv at påtage sig ansvaret. 5. Barnet er vedvarende ligeglade med, hvordan de klarer sig for eksempel i skolen, selv når forventningerne er tydelige, og de rent faktisk også er i stand til at opfylde dem. 9. Barnet påvirkes ikke af trusler om straf (f.eks. »Hvis du gør det, inddrager jeg din cykel«). 6. Barnet virker kolde og ufølsomme og viser kun følelser med det formål at intimidere eller manipulere. 8. Barnet er frygtløse og holder af nye og farlige aktiviteter. 10. Barnet motiveres meget af belønninger, eller af hvad de kan få ud af noget, selv hvis det går ud over andre (f.eks. tyveri). Kilder: Paul J. Frick m.fl. Oversættelse: Mette Skodborg En 14-årig dreng prøvede igen og igen at gribe rattet i forældrenes bil for at køre den i grøften. Andre gange slog han familiemedlemmer og løj for dem. »Efter at han havde gennemgået programmet, faldt antallet af gange, hvor han løj eller manipulerede eller udviste anden kynisk adfærd. Han slog også mindre og kom mindre op at slås og lærte i stedet at forhandle med sine forældre om sine ønsker. Han begyndte også at spille fodbold og klarede sig meget bedre i skolen«, fortæller Salekin. En anden dreng på 13 år morede sig med at skyde efter skildpadder i en lille sø. »Det ses måske hverken som unormalt eller særlig slemt i landområder, men denne her dreng skød altså også naboens hest. Vi arbejdede intensivt med ham, og også her var der klart mindre kynisk adfærd efter behandlingen«, fortæller Randy Salekin. Både Viding, Salekin og Frick understreger vigtigheden af at inddrage skolen – og selvfølgelig forældrene. Dels fordi det kan være ret udmattende at være far og mor til denne type børn og unge, dels fordi undersøgelser ret entydigt peger på, at det ikke virker, hvis forældrene udsender negative følelser eller prøve at lukke af. Man skal tværtimod med et gammelt dansk udtryk »prøve med kærlighedens stærke arm«. [email protected]
© Copyright 2024