1. No category

VINTERVEJR PÅ SYDFALSTER
Gedser beredskab: Snerydning mens det sner
Beretning ved Ove Jeppesen, Vognmand i Gedser
Friiesenfeldt – Ludvigsgave 1972. Det sidste læs roer afhentes af vognmand Ove Jeppesen.
Foto: Ove Jeppesen.
Ove Jeppesen har det meste af sit 80-årige liv boet og arbejdet i Gedser. Hans far startede vognmandsforretning, Ove hjalp til og overtog senere driften af familieforetagendet. I dag holdes hjulene i gang af sønnen
Claus.
Familien Jeppesen har altid stået klar, når Gedser by og borgere på Sydfalster havde brug for hurtig assistance. Både når det gjaldt omlægning af haver, træfældning, entreprenørarbejde, kørsel med rendegraver,
fragt af roer/korn m.m. Og snerydning.
”Jo, jeg var hyret af Sydfalster kommune til at rydde
landevejene fra Gedser til Bruserup på Sydfalster.
De, der skulle have ryddet først var bl.a. hjemmesygeplejersken på Gedser Odde, så hun kunne komme
på arbejde – og så skolestien, altså cykelstien fra
Gedesby og Gedser til Østersøskolen. Arbejdet med
at fjerne sne fra cykelstien skulle være afsluttet senest kvart over syv. For så begyndte skolebørnene at
indfinde sig. De skulle ikke mødes af en sneplov. Det
var for farligt.”
Skolestien graves fri for sne.
GEDSER BEREDSKAB: RING OG VI RYDDER
Kommunens skrivebordsfolk havde ofte svært ved at følge med, når Ove satte sneploven i gear. Officielt
skulle al snerydning stoppe klokken 22:00. Men det fik Ove snart ændret på. Og Joan, hans kone, bakkede
op. Sammen fik de etableret et beredskab, som mange borgere på Sydfalster nød godt af.
”Dengang havde vi ikke mobiler men et samtaleanlæg. Så når folk ringede til Joan og bad om hjælp til at få
ryddet deres vej, inden de begav sig hjemad fra biografen i Nykøbing eller hvor de nu kom fra, så gav Joan
mig besked over samtaleanlægget og jeg fik ryddet strækningen. Det skulle jo alligevel gøres. Og det var
bedre at få det gjort, inden folk med deres biler kørte fast i sneen og spærrede for sneploven.”
Friisenfeldt, 1979.
De åbne vidder på Sydfalster og Gedser Odde giver
grobund for store drivedannelser. Her på Friisenfeldt, hvor gårdens egne
folk står for snerydningen.
Privatfoto:
Bjarne Bøgelund-Andersen
SAMARBEJDE MED GJEDSERGAARD
Kommunen fik jævnligt henvendelser fra folk, der undrede sig over, at det ikke var kommunens sneplove,
der kørte i deres område men nogle landbrugsmedarbejdere.
”Af og til var der problemer med at vende sneploven i Birkemose. Så havde jeg en aftale med forvalter
Knud Olsen på Friisenfeldt, at han overtog snerydningen. Til gengæld hjalp jeg ham med at fjerne sneen fra
vejen op til Radarstationen, som han havde kontrakt på at rydde. Det var en ordning, som de ansatte, der
sad lunt og godt på kommunekontoret, havde svært ved at forstå. Men for os, der kæmpede med snemasserne, var det om at få gjort vejene farbare. Hvordan og af hvem var ikke så afgørende.”
Hvis sneploven kørte fast, lå det i instruksen, at Falck skulle tilkaldes.
”Ved Stavreby Strand var jeg uheldig. Sneploven kunne ikke komme fri ved egen motorkraft. Så jeg ringede
til Falck og fik at vide, at der var syv timers ventetid. Så ringede jeg til Henriksen på Gjedsergaard og der gik
ikke lang tid, før så var han der med tre traktorer til at trække sneploven fri. ”Send regningen til kommunen”, sagde jeg. Det ville han ikke høre tale om. Senere kvitterede jeg ved at rydde alléen op til Gjedsergaard en aften, hvor der var stort middagsselskab. Jeg blev tilmed inviteret ind til is og kage, da jobbet var
gjort.”
GEDSER GØR SOM GEDSER VIL
Ove Jeppesen var glad for tjansen som snerydder og i det store hele fungerede samarbejdet med kommunen. Man vænnede sig vel mere eller mindre til, at sneploven i Gedser fulgte sit eget regelsæt men faktisk
fik klaret de opgaver, den var sat til at løse.
”Som selvstændig vognmand skal jeg sørge for at have en vognpark, der lever op til kundernes krav. Så jeg
var den første og i lang tid den eneste, der satte snekæder på sneploven. Snekæder, som jeg selv havde
købt. Det betød, at jeg for fuld fart kunne køre ind i driverne, bakke uden at hjulene ”fedtede rundt” og så
igen speede op og pløje mig igennem driverne.”
Brugen af snekæder udløste en del protester fra de andre vognmænd. Men det gjorde kun morskaben større for sneploven i Gedser.
”Jo, vi fik ryddet hurtigere end de andre. Så jeg var ofte den første, der kørte hjem… hvor de andre blev
hængende ude på deres ruter.”
Joan og Ove Jeppesen står her ved en af Oves mange fritidsfornøjelser: Hans samling af
gamle traktorer. På forespørgsel om Volvo Victor 230 (med Bolinder diesel) er funktionsdygtig, drejer Ove tændingsnøglen og motoren sætter i gang med et brøl for så at spinde
kælent i flere minutters tomgang. Foto: Gitte Ahrenkiel 07.03.2014.
Eftersom vi i kapitlet om Maskinparken på Friisenfeldt og Ludvigsgave har haft god hjælp af Oves viden om
traktorer – er det oplagt at bruge Oves samling til at sætte billede på de mærker, der i 1950erne til midten
af 1970erne var repræsenteret i dansk landbrug.
Ferguson tea 20 (1954)
1. december, da juletræet på Gedser Torv
skulle tændes, ankom
julemanden til byen
bag rattet på Oves Ferguson.
”Den er stadig pænt
pyntet efter festen.”
”Juleturen med Fergusonen har jeg kørt i 12
år. Til sommer tager jeg
nisserne af og så skal
jeg slå græs på naturstierne på Kroghagen.
Det har jeg gjort i 40 år
og har hygget mig med
det.”
Massey Ferguson 165
MultiPower, årgang 1967
International 434
Produceret i 1966 af
International Harvester Company i England.
Oves traktorer står ikke og samler støv. De anvendes som træk- eller drivkraft for forskellige arbejdsredskaber. Forrest en nymalet Fordson Super Dexta, i baggrunden Ford 5000.
”En omvendt traktor”, forklarer Ove og peger på rattets placering. ”Vi bruger den til at løfte og stable
gods på paller.” Ove erhvervede Gaffeltrucken i Idestrup, hvor den havde gjort tjeneste i Idestrup Trælast.
Fotos: Gitte Ahrenkiel, 07.03.2014