1. No category

ROEBANER PÅ FRIISENFELDT OG LUDVIGSGAVE 1884-1948
Dengang roerne blev fragtet på hestetrukne skinnevogne
….. samt ad søvejen fra Friisenfeldt
Friisenfeldt, 1933. Heste og mandskab opstillet til parade på gårdspladsen. Bemærk skinnerne
til roetransport forrest i billedet. Foto udlånt af Gedser Lokalhistoriske Arkiv.
Sidst i september og frem til februar finder roetrækket – også kaldet Roekampagnen – sted på
Lolland-Falster, Sydsjælland og Fyn. I dag foregår transporten til sukkerfabrikkerne ad landeveje.
Men tilbage i dansk sukkerindustris barndom i 1870erne foregik leverancen med hestetrukne
vogne via smalsporede baneanlæg – de såkaldte ”roebaner”. Senere indførtes damplokomotiver
som trækkraft.
Ifølge en opgørelse 1942 udgjorde den samlede længde af hovedsporene på Danmarks roebaner,
560 km. Det vil sige, ca. 11,5 % af de danske Stats- og Privatbaners samlede Længde (4861 km).
Hertil kom et stort antal mindre stikbaner til hovedsporene.
På Falster fandtes roebaner ved Valnæsgård (Nordfalster), Ny Kirstineberg og Vennerslund
(Nykøbing F.), Sdr. Ørslev-Orupgaard-Nykøbing, Fiskebæk Station og Friisenfeldt (Gedser Station).
I 1904 ansøgte hofjægermester Tesdorpf om tilladelse til at føre et roespor ind på Fiskebæk
Station. Godsets sidespor kunne rumme 12 vogne.
Hofjægermesteren stod også bag en ansøgning om et DSB-sidespor i Gedser med plads til seks
vogne i forbindelse med et 1,5 km langt, 70 cm bredt roespor til Friisenfeldt.
45
Øverst skitse over læssespor og roebane i Gedser samt langs kysten til Friisenfeldt, suppleret
med løse markspor. Kilde: Sydfalster Nyt, nr. 14, 2. april 1985.
Nederst: Postkort fra 1938, hvor roebanens skinner ses i højre side af Sdr. Boulevard.
46
Vognene, der blev anvendt på Friisenfeldts roebane, var fireakslede og af træ. En hest kunne
trække to vogne, hvoraf den ene vogn i hvert træk var udstyret med bremse samt et bræt, så
kusken kunne køre med.
Efter sigende kunne en hest på et sådant skinnespor trække seks gange så meget som på datidens
veje.
På Ludvigsgave anvendtes flytbare skinner til roetransporten fra markerne.
1945. Gedser Station. I hestetrukne ladvogn kørtes roerne fra hver gård til ladning i
jernbanevogne, hver gård sin, som så kom tilbage med affaldet fra fabrikken. Bemærk
bremse-kupeen, som flere godsvogne havde dengang.
Friisenfeldt brugte til sine roer kassevogne på jernhjul, som på et smalt skinnespor, og som
togstamme trukket af heste, kørtes langs kysten og havnen til losning i jernbanevogne,
hvilke holdt på et spor øst for den gamle banegård.
Kilde: Folketidende, Lolland-Falster som det var engang. 22.03.1976
STOP FOR ROEBANER PÅ FRIISENFELDT
I 1948 fjernes roebane-anlægget langs Sdr. Boulevard.
”Roerne blev nu transporteret med traktor til læsseramperne i Gedser. Der var to,” oplyser Ove
Jeppesen, der som ung mand hjalp sin far i dennes nystartede vognmandsfirma. ”Den ene lå for
47
enden af Strandvej med tilkørsel fra Gedesby. Den anden ved Lodstårnet med tilkørsel fra Sdr.
Boulevard.”
Efter aflæsning af roer blev vognene renset og hernæst lastet med roeaffald fra sukkerfabrikken.
Roeaffaldet er et restprodukt efter sukkerudvindingen, velegnet til foder.
I 60erne havde vognmandsfirmaer stort set overtaget roetransporten.
På Friisenfeldt og Ludvigsgave havde overforvalter Knud Olsen entreret med to
vognmænd, der fordelte opgaverne mellem sig.
Mere herom i næste bind, Ludvigsgave – en arbejdsplads.
Billedet viser klargøring af roetransport fra Lademarken, Friisenfeldt.
Foto: Ove Jeppesen.
ROESEJLADS FRA FRIISENFELDT OG GJEDSERGAARD
For god ordens skyld skal nævnes, at samtidig med opførelsen af Sukkerfabrikken Nykøbing i 1884
blev der på Stavreby Strand nær Gjedsergaard anlagt et udskibningssted for sukkerroer:
Gjedsergaard Broen.
Broen supplerede et allerede eksisterende anlæg, der siden 1863 havde udskibet
landbrugsprodukter fra Gjedsergaard.
48
Resterne af Gjedsergaard Broen ved Stavreby Strand – tidligere udskibningssted for sukkerroer.
I dag et populært mål for lystfiskere. Foto: Gitte Ahrenkiel, 30.10.2013
Også fra Friisenfeldt var der roetransport ad søvejen. Hvilket for så vidt med gårdens placering på
Gedser Odde forekommer indlysende.
Men vi manglede dokumentation herfor. Denne dokumentation fik Ellen Krighaar fra Gedser
Lokalhistoriske Arkiv sporet sig frem til.
Konkret i form af en beretning ”Fra Sukkerfabrikken Nykøbing i gamle Dage”, bragt i bladet ”Jul i
Nykøbing F”, 1956.
Skribenten, der underskriver sig P.A., fortæller følgende:
”Sukkerfabrikken ejede et betydeligt Antal temmelig store, fladbundede Pramme af træ og en
Bugserdamper, der hed ”Svanen”. I Kampagnen lejede Fabrikken yderligere Bugserbaadene
”Guldborgsund” og ”Activ”.
Disse Baade sejlede uafbrudt hele Kampagnen igennem, og de kunde have indtil 3 Pramme paa
Slæb ad Gangen. Transporterne kom fra Stubbekøbing, Sortsø, Gaabense, Vaalse, Guldborg,
Vennerslund og Pandebjerg, og fra Syd var det fra Nysted, Frisenfeldt, Gjedsergaard og Priorskov.
- Enhver, der har sejlet i Storstrømmen og Smaalandsfarvandet, ved, hvad der kan være af Sø i
disse Farvande, for slet ikke at tale om den aabne Østersø ved Nysted, Frisenfeldt og Gjedsergaard.
Ved de to sidste Steder maatte Prammene i daarligt Vejr hale ud og ligge forankret for ikke at blive
49
slaaet i Stykker mod Anløbsbroen, og det samme var vist nok ogsaa Tilfældet ved Sortsø, Gaabense
og Vaalse.
Jeg husker tydeligt en Aften, vi var lagt til Ro og havde bedt vor Aftenbøn, da min Far sagde: ”Og
Saa ber vi Vorherre at passe paa Pramskipperen ved Frisenfeldt, for han faar det ikke godt i
Nat.”
Jeg kan ikke erindre, at der skete noget alvorligt.”
Før anlæggelsen af roebanen fra Friisenfeldt til Gedser Station blev Friisenfeldt-roerne losset i
pramme, som lagde til ved en privat anløbsbro ud for gården, og som bugseredes af en damper
til Nykøbing F. Resterne af denne bro stod endnu cirka 1914. Kilde: Folketidende, 22.03.1976.
Foto, 19.10.2013: Vejsvinget til Friisenfeldt, hvor anløbsbroen efter al sandsynlighed har ligget.
Kildehenvisninger:
Geografisk Tidsskrift, Bind 46 (1943). Danmarks Roebaner. Et samfærdselsgeografisk Studie. Aage
Aagesen.
Sydfalster Nyt Nr. 14, 2. april 1985. Roebaner på Falster.
Folketidende, Lolland-Falster som det var engang. 22.03.1976
”Fra Sukkerfabrikken Nykøbing i gamle Dage”. Bladet ”Jul i Nykøbing F”, 1956.
50