FRIISENFELDT 1928-29 Uddrag fra Arbejdsdagbog Axel Carl Poulsen, forvalter. Supplerende fotos af Gedser Fyr, hvor Axels far, Søren Svarrer Poulsen, var fyrpasser. Dette afsnit er samtidigt oplæg til ” Blev Gedsers telefoner afbrudt allerede 8. april?”, side 51 samt til ”Befæstning af Gedser Odde”, side 69. Axel Carl Poulsen, forvalter Foto i privateje: Karen Sembach, svigerdatter Navn: Axel Carl Poulsen Fødselsår: 1911 Fødested: Sønderho, Fanø Død: 11-11-1994, Slagelse. Uddannelse/faglig baggrund: Uddannet på Kærhave Landbrugsskole. Tidligere beskæftigelse/arbejdspladser: Forvalter på (Ny/Gammel) Kirstineberg. Arbejdsfunktion/stilling på Friisenfeldt: Forvalter Ansættelsesperiode: Arbejdsdagbog er fra 1928-29. Bopæl i forbindelse med ansættelsen på Friisenfeldt: Stuehuset. 1934 – gift med Karla Stang Rasmussen. Arbejdede på dette tidspunkt på Holbæk Ladegård. 1944 – køb af Karlas fødehjem i Sillestrup. 35 Uddrag fra Arbejdsdagbog 1928-29 Arbejdsdagbøger udgør et vigtigt værktøj i føring af bogholderi og driftsoptegnelser. Da de ofte er meget detaljerede har bøgerne samtidig stor vigtighed som historisk dokumentation og kildemateriale. Og ikke uvæsentligt, får vi med de håndskrevne noter forbundet Axel Carl Poulsen med det arbejde, han som forvalter og de øvrige ansatte varetog på Friisenfeldt. Periode: søndag 13. maj – 16. maj 1928 Det udførte Arbejde (venstre spalte): Kreaturernes røgt og pleje Hestestalden Kørt Tang Renset Roer 36 Tromlet Samlet Sten Forskelligt Arbejde Kalket Have og Bygningsarbejde Tjæret Kørt Singels Kørt Sten Renset Kostald og Kalvebokse Reguleret vej ved Fyret og kørt jord. Samlet stab: 19 ansatte. Optegnelserne for perioden angiver arbejdsstyrkens fordeling på ugedage og arbejdsopgaver. Ugeberetning: I ugeberetningen for perioden 12. – 20. maj 1928, der er fotograferet ovenfor men for at lette læsningen er gengivet i afskrift, præciserer og uddyber Axel Poulsen de udførte arbejdsopgaver. Bl.a. hvad der ligger bag oplysningen ”Kørt Singels”. Endvidere at kystsikring udføres. ”I denne Uge har Vejret været smukt, der er kun faldet lidt Regn. Der er begyndt paa at rense Roer i No 3 Marken. Der er kørt Tang op på Stranden det er blevet lagt paa et stykke af Dæmningen. No 1 Marken hvor der er Roer er blevet tromlet. Samlet Sten i No 1, 3 og 4 hvor der er Hvede. Der er blevet kørt 1½ Læs Halm ned til Stranden, det er blevet lagt uden for Dæmningen. Her er saa Stenene der blev samlet i Markerne blevet (smidt) ned ovenpaa. 37 Der er hentet 6 Læs Singels (mindre strandsten – red) der er blevet fordelt paa Vejene. Der er blevet Kalket og Tjæret samt udført andet Bygningsarbejde. Køerne er blevet sat paa Græs i No 6. Der er blevet lagt Dækkener paa dem og de ligger ude om Natten. Der er blevet hentet Jernvitriol paa Stationen i Gedser. Ved Fyret er der blevet gravet 4 læs Jord af langs Vejen. Der er blevet kørt ud i Mergelgrav i No 5 marken. Der er blevet fejet, revet og skuffet i Gaarden samt udført andet forskelligt Arbejde.” ”Der er kørt Tang op på Stranden, det er blevet lagt paa et stykke af Dæmningen”, skriver Axel Poulsen i Arbejdsdagbogen. Billedet er et udsnit af et nogenlunde samtidigt maleri (Kai Drews 1884-1964), der viser landmand med et læs tang. Tang blev som oftest brugt til dækning af roekule og tækning af tage, men blev – som anført – på Gedser Odde ligeledes anvendt til kystsikring. Maleri i privateje: Kurt Krighaar. Ugen før, dvs. fra 5. maj til 13. maj 1928, var beretningen mere omfattende. Bemærk fremhævelse af Lokomobilet. Ifølge diverse opslagsbøger er lokomobil i familie med lokomotiv, begge er dampmaskiner. Men hvor lokomotivet bevæger sig, er lokomobilet stationært og udgør motorkraften til at drive fx et tærskeværk eller transportbånd. 38 ”I denne Uge har Vejret været meget skiftende. Der er blevet saaet Roer færdig i No 1 og tromlet færdig der og i No 2. 8 læs Brænde er der hentet i Bøtø Skov. Der er endvidere begyndt paa at samle Sten i No 3. Der er sløjfet Muldskud og hugget Brænde. Der skuffet i Gaarden og revet. Vejen er blevet Høvlet og Tromlet let fra Kabelhuset og til Gedser. Polakkasernen på Gedser Fyrvej i retning af Fyret. Foto: Gedser Lokalhistoriske Arkiv. Polak-Kasernen er blevet repareret og kalket. Der er vasket Salt-Sække. Hentet Singels og kørt et par Læs Sten. Kvierne er i denne uge kommet paa Græs. Der er kørt til Smed med en Tromle, 5 heste beslaaet og der er født et føl Natten mellem Mandag og Tirsdag. Der er sat Kartofler og udført andet Havearbejde, skuffet og revet gange. Der er begyndt paa at kalke Huset. Træerne langs Cykleskuret er blevet klippet, ligeledes dem langs Stuehuset. Langs med Vejen Rundt om Laden er der skuffet og revet. Ved Vejen ud for Hjelmen er der begyndt paa Hegn. Vandvognene er blevet tjærede. Lokomobilet er blevet efterset og renset. 39 Det har ikke været muligt at fremskaffe foto af lokomobilet, som Axel Poulsen skriver om i Arbejds-dagbogen. Det viste foto er af nyere dato, 1953, og fra Gedesby, hvor familien Tage Foldal gør brug af et tærskeværk med lokomobil. Kilde: Folketidende/ Gedser Lokalhistoriske Arkiv Axel Poulsens optegnelser om ”lokomobilet” har skærpet interessen for at gå videre med dette emne i seriens kommende udgivelser. Ydermere har vores research vist, at Edward Tesdorpf var den første i Danmark der anskaffede et damptærskeværk med lokomobil, jf. nedenstående citat. ”Etatsråd E. Tesdorpf fremstillede et engelsk værk, som han havde anskaffet til Ourupgård. Om erfaringerne med dette værk gav forvalter A. La Cour nogle meddelelser i Tidsskrift for Landøkonomi 1867 hvilket antagelig er de første offentlige udtalelser der støtter sig til praktiske resultater fra damptærskning her i landet. Det viste sig, at man allerede den gang kunne tærske henholdsvis 12 tdr hvede, 16 tdr. byg og 24 tdr havre i timen. ” Kilde: Tærskemaskinen i historisk belysning. http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/3801 Axel Poulsens Arbejdsdagbøger m.m. er indleveret til Gedser Lokalhistoriske Arkiv af svigerdatter Karen Sembach. 40 Karen Sembach, svigerdatter til Axel Poulsen, og Axels datter Kirsten Thomassen leverer værdifuldt materiale til brug for kapitlet om Axel og Søren Svarrer Poulsen. Hugo Hund holder af at posere på billeder og Kirsten forstår at styrke hans ego. Foto: Gitte Ahrenkiel, 03.12.2013 FRIISENFELDT – GEDSER FYR Naboskabet mellem Friisenfeldt og Gedser Fyr er ikke blot geografisk defineret. I generationer har der været tætte relationer mellem fyrpassere, forvaltere og andre ansatte. For Axel Carl Poulsen med det særlige aspekt at fyrpasseren var hans far. Med en baggrund som telegrafist og senere fyrmester på Fanø blev Søren Svarrer Poulsen i 1926 ansat som fyrmester ved Gedser Fyr, hvor han avancerede til overfyrpasser. I 1947, hvor Søren Svarrer Poulsen fejrede 40 års jubilæum i fyrvæsenets tjeneste, udnævntes han til Ridder af Dannebrog. 41 Gedser Fyr, hvor Søren Svarrer Poulsen blev ansat som fyrpasser og var i 25 år. ”Jeg blev efterhaanden Overfyrpasser, og vi førte et jævnt og stille Liv i Tjenesteboligen ved Fyret.” Privatfoto: Karen Sembach. Fyrpasserboligen ved Gedser Fyr. Privatfoto: Karen Sembach. 42 Søren Svarrer Petersen oplyser i en af billedteksterne, at familien førte ”et jævnt og stille Liv i Tjenesteboligen ved Fyret.” Anderledes dramatisk forholdt det sig på arbejdspladsen, da han tidlig morgen 9. april 1940 fra kystudkigstationen Gedser Fyr observerede, at færgen blev efterfulgt af en armeret trawler. Da han ville melde dette til Marineministeriet, var telefonen afbrudt. Han cyklede herefter til Friisenfeldt for at bruge telefonen her, også den var afbrudt. ”Jeg ved, at Telefonen blev afbrudt allerede ved Midnat af hjemlige Nazister,” siger han i et interview til Lolland-Falsters Venstreblad i anledning af hans 70 års fødselsdag i 1956. Men han ønsker ikke at præcisere, hvorfra han har sin viden. ”Om denne dramatiske morgen har jeg jo allerede fortalt til Kommissionsbetænkningen,” fastslår han med samtidig understregning af, at han under krigen forsynede modstandsbevægelsen med oplysninger om ”Minebælter, Armeringen af Fortet m.m.” ”Til sidst var det saa nervepirrende, at jeg sjældent gik hjem ad samme Vej to Gange i Træk.” OBS Læs mere om Kommissionsrapport om afbrudt Telefonforbindelse 8-9. April 1940, side 51 samt Fortet/Befæstning på Gedser Odde, side 69. 43 Kildehenvisninger: Tærskemaskinen i historisk belysning. http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/3801 11.11.2013 44