1. No category

Kolding Kommunale Skolevæsens
Kvalitetsrapport 2013
Skoleåret 2012-13
Delrapport fra
Specialcenter Brændkjær
ved
Niels Erik Danielsen
KONKLUSIONER
KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE
Der arbejdes i små hold, enten indenfor teamet eller på tværs af team. I de tværgående grupper
deltager ressourcepersonerne, så de ad den vej videndeler, og arbejdet kan fortsættes i teamet.
Disse hold laves, så eleven får aktiviteter, som er tilpasset behovet. Vi har stor fokus på
teknologien; der er inkøbt Ipads som er fordelt i teamene. Et udvalg arbejder på retningslinjer og
at finde gode apps. Ipaden skal fremadrettet bruges som personligt kommunikationsmiddel for
elever, som ikke har så meget sprog. Der tilbydes små interne kurser, hvor gode apps
præsenteres. Læseplanen arbejder ud fra en cirkelmodel hvor eleven er i centrum, udenom er;
kultur-samfund, naturvidenskab, praktisk-musisk og personlig-social., herunder ligge fagene som
eleven skal have på et givent klassetrin. Yderste cirkel er kommunikation. Som baggrund for
elevplanen bruges vores eget test- og evalueringsmateriale. Fremadrettet skal vi blive bedre til at
lave konkrete mål og inddrage forældrene i målene. På sigt skal eleverne deltage i dele af
elevmødet.
KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE
Eleverne deles hovedsageligt efter alder og herefter efter handicap/behov. Vi har 6 team, hvor
elevtallet varierer mellem 8 – 14 afhængig af lokalestørrelserne. Alle team har mindst to lokaler til
rådighed, så eleverne kan deles i mindre grupper. Der laves også Temahold på tværs af teamene.
Det at lave temahold er en anden måde at tænke på, og giver rigtig gode muligheder for at
udnytte medarbejdernes kompetencer og opfylde eleven behov. Omdrejningspunktet for
specialcentret er teamsamarbejdet. Teamlederen deltager i de fleste teammøder og har ansvaret
for teamudviklingen. Vi har gennem teammøderne arbejdet med samarbejdet mellem lærer,
pædagog og medhjælper, men det er et af de steder, der konstant skal sættes fokus på. Derfor er
der for næste skoleår givet konkrete opgaver, som det enkelte team skal løse. Næste skoleår er
der afsat timer til at arbejde med trivsel, og arbejdsmiljøtjenesten er koblet på dette
udviklingsprojekt. Teamet og teamlederen har den daglige kontakt med forældrene og deltager i
diverse møder.
KOMMUNALE MÅL OG TILTAG
Der arbejdes emneorienteret, og herigennem kommer alle fagene ind. Der er stor fokus på, at
eleverne ikke lærer på samme måde. Der bruges forskellige veje til at opnå den ønskede læring.
Det giver den helhedsorienterede skole rigtig gode muligheder for. I år har teamene haft fokus på,
at dagligdagen skulle fungere, og ikke så meget på deres indbyrdes roller. Næste år sættes der
større fokus på samarbejdet, og ledelsen vil følge teamene tæt og vej-leder dem gennem denne
proces. Ledelsen arbejder på at beskrive den nye helhedsoriente-rede skole, og dermed
tydeliggøre den måde, der skal arbejdes på, og hvilke forventninger ledelsen har til
medarbejderne. Der arbejdes på alle klassetrin med ord- begrebs- sprog og læseforståelse,
afhængig af elevens aktuelle niveau. Naturvejlederen i specialregi er ansat en dag om ugen i vores
specialcenter. Alle team har vejlederen ude i deres team ca. 5-6 dage. Derigennem sikrer vi, at
eleverne på alle årgange får kendskab til emner indenfor det naturfaglige. Det giver også
videndeling så personalet selv kan arbejde videre med emnerne.
LOKALE MÅL OG TILTAG
Specialcenter Brændkjærs vision er ”Vi skal lave en helhedsskole, der giver eleverne de bedste
forudsætninger for at lære. Eleverne skal lære at blive så selvstændige som muligt både fagligt,
socialt og personligt, således at de kan mestre deres fremtidige liv bedst muligt.” Dette er før-ste
skoleår med et helhedsorienteret skoletilbud. Denne forandring vil kræve opmærksomhed i nogle
år frem. Vi har udvalgt 3 store mål som alle er 3-årige projekter: forældresam-arbejde,
teamsamarbejde og udeskole. Der er lavet projektbeskrivelse og opstillet mål for alle tre år. Det er
forskelligt, hvor langt vi er kommet med målene. Teamsamarbejde og forældresamar-bejde har der
været stor fokus på, da det har haft en direkte betydning for dagligdagen. Vi er ikke kommet helt så
langt med udeskolen. Arbejdet med at implementere den helhedsoriente-rede skole har taget
meget tid og energi, derfor er der andet som er kommet lidt i baggrunden. Andre områder vi
arbejder med er; Ipads, udvikling af ressourceteamet, temahold på tværs at team m.m.
ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN
Målsætningsarbejdet i
forhold til elevens
udvikling
10
Ønsket
Opnået
8
6
Inklusion
4
Undervisning/pædagogis
k praksis
2
0
Den løbende evaluering
Elevens personlige
udvikling
VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN
Sidste år arbejdede vi med processen omkring den helhedsorienterede skole. I dette skoleår skulle alle
planerne gennemføres og implementeres. Personalet har arbejdet meget hårdt og rigtig godt med denne
implementering. Det betyder, at de fleste elever og forældre har taget positivt imod forandringen. På
møderne i forældrerådet fortæller forældrene, at deres børn trives og at de også lærer rigtig meget.
Specialcenter Brændkjærs vision er ”Vi skal lave en helhedsskole, der giver eleverne de bedste
forudsætninger for at lære. Eleverne skal lære at blive så selvstændige som muligt både fagligt, socialt og
personligt, således at de kan mestre deres fremtidige liv bedst muligt.”
Det betyder, at teamet omkring den enkelte elev hele tiden skal være opmærksom på elevens kompetencer
og udviklingsområder for at kunne evaluere og justere den daglige undervisning, læring og udvikling. I
undervisningen arbejdes der i små hold. Holdene kan enten være indenfor teamet eller på tværs af team.
Der arbejdes på at bruge ressourcepersonernes viden ude i teamene, fremfor at enkelte elever tages ud af
undervisningen. Derfor laves der hold, hvor elever der netop har brug for denne aktivitet deltager. F.eks.
har vi udefysioterapi, hvor fysioterapeuten og ergoterapeuten tager 6-8 elever og nogle af elevernes kendte
personaler med ud i skoven. Her laver de øvelserne, og bagefter kan teamet selv lave øvelserne, næste gang
de er på tur. Denne måde at arbejde på er vi godt i gang med, men det er et område som vi næste skoleår
vil sætte endnu større fokus på.
Ved at lave hold på tværs kan vi bedre tilbyde nøjagtig det, som den enkelte elev har brug for. Det giver
mulighed for, at den enkelte elev kan deltage i netop det som giver mening for eleven. Samtidig styrkes
personalets kendskab til hinanden, og de kan bedre udnytte hinandens ressourcer.
Et andet punkt vi har stor fokus på er teknologien. Vi har i dette skoleår indkøbt 30 Ipad som er fordelt i
teamene. Der er nedsat et udvalg som arbejder på retningslinjer og at finde gode apps. Der arbejdes også
på at bruge Ipaden som personlig kommunikationsmiddel for elever som ikke har så meget sprog. For at få
alle i personalegruppen til at bruge Ipaden tilbydes der små interne kurser, hvor man kan få præsenteret
nogle af de gode apps. Brugen af Ipad har interesse for de fleste, men skal de bruges til andet en spil kræver
det, at vi sammen gør indsats for at ”undervise og inspirere” hinanden i, hvordan den også kan bruges.
nogle af de gode apps. Brugen af Ipad har interesse for de fleste, men skal de bruges til andet en spil kræver
det, at vi sammen gør indsats for at ”undervise og inspirere” hinanden i, hvordan den også kan bruges.
Udvalget omkring Ipad forsætter næste skoleår, hvor der vil komme endnu større fokus på udbredelsen af
læring via Ipad.
I specialcentret arbejder vi ud fra læseplanen, som vi i samarbejde med BUF har udarbejdet til elever med
udviklingshæmning. Læseplanen arbejder ud fra en cirkelmodel hvor eleven er i centrum, udenom eleven er
der de fire hovedoverskrifter; kultur-samfund, naturvidenskab, praktisk-musisk og personlig-social. Under
disse fire emner ligger fagene som eleven skal have på et givent klassetrin. Som den yderste cirkel er
kommunikationen, hvilket for vores elevgruppe er meget vigtig, og derfor skal indgå i alle aktiviteter. Fælles
mål bliver brugt som inspiration, når læreren skal opsætte individuelle mål for eleven i alle fire
hovedoverskrifter.
Den individuelle elevplan er bygget op på samme måde som cirkelmodellen fra læseplanen. Her skal både
klasselæreren og kontaktpædagogen beskrive elevens kompetencer, udviklingsområde, mål og evaluering
indenfor de fire områder. Læreren og pædagogen laver hver deres beskrivelse for at fastholde, at vi ser
forskelligt på eleven og samtidig sikre, at vi får den bredeste beskrivelse af eleven. Som baggrund for
kompetencebeskrivelserne bruger læreren og pædagogen vores eget test- og evalueringsmateriale. Dette
materiale har vi selv udarbejdet, læsepædagogen og kommunikationslæreren reviderer hele tiden
materialet, på baggrund af det som lærerne og pædagogerne melder tilbage. Hver elev har en mappe med
de test, som eleven har taget gennem årene. Det vi fremadrettet skal arbejde på er, at blive mere konkrete i
vores målbeskrivelse. Det er svært at evaluere på ”blive bedre til”. Arbejdet med det ligger ved ledelsen, vi
læser alle elevplaner igennem og giver feedback på hver enkel elevplan. Herudover skal forældrene
inddrages mere i arbejdet omkring målsætning og mål opfyldelse for den enkelte elev. Dette er bekrevet
mere under de lokale mål. Fremadrettet vil vi også arbejde på at eleverne, i det omfang det er muligt, kan
deltage i dele af møder omkring mål og evaluering. Det der kan give mening for eleven er, at tale om
hvordan det er at gå i skole og hvad de gerne vil lære.
Test- og evalueringsmaterialet består af autoriserede test, test vi selv udvikler og beskrivelser m.m. dette
bliver brugt som baggrundsviden for elevplanen. Ud fra dette materiale vurderer den enkelte lærer,
hvordan elevens udvikling har været indenfor det faglige i dansk og matematik, det sociale og elevens
motivation. Herudover ser vi på elevens kompetencer i forhold til normalniveauet for en elev. Ud fra disse
parametre ser vi tydeligt, at elevernes kunnen i forhold til normalniveauet ligger langt under. Der er 65,5%
af eleverne, som i det faglige har et niveau der ligger på 50% eller under i forhold til normalniveauet. I det
sociale er det 56,3%, der ligger på 50% eller under i forhold til normalniveauet.
Vi ser også, at eleverne opfylder rigtig mange af de mål læreren har sat i dansk og matematik. 78,2% opnår
en tilfredsstillede målopfyldelse i matematik, og 85,1% opnår det i dansk, set i forhold til elevplanens mål. I
dette skoleår har vi ikke helt så mange elever som regredierer i det faglige, til gengæld er der lidt flere end
sidste skoleår, der er stagneret. Generelt kan vi sige, at eleverne opnår et godt udbytte af undervisningen.
Set over de sidste 3 år har disse tal ligget forholdsvis konstante. Vi har rigtig mange elever som er
motiverede for at lære noget. Medarbejderne gør meget for at variere og tilpasse aktiviteterne til den
enkelte elev.
Der er udarbejdet en kalender for hele skoleåret, hvor både aktiviteter, møder m.m. er skrevet ind.
Kalenderen laves i to udgaver; en for personalet og en for forældrene, således kan alle hele tiden følge med
i, hvornår der sker forskelige aktiviteter i specialcentret.
Personalet har også en mappe hvor de forskellige procedurer og retningslinjer for aktiviteter, møder,
læseplan m.m. er beskrevet.
RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN
SKOLEN
2011
Antal klassetrin
Antal elever pr. klasse/gruppe
ELEVERNE
2012
11
7
5
5
10
2011
Antal elever
2013
11
2012
2013
103
100
60
0
0
0
0,0%
96,0%
100,0%
12
8
10
- fravær p.g.a. sygdom eller lignende
0
6
6
- fravær med skolelederens tilladelse
0
2
3
- ulovligt fravær
0
0
1
- elever der modtager undervisnng i dansk som andetsprog
Elever i SFO i forhold til antal elever i 0.-3. Klasse
Gennemsnitligt elevfravær i dage
LÆRERKOMPETENCER
Undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget
2011
73,0%
2012
2013
0,0%
0,0%
- særskilt for specialpædagogisk bistand
0,0%
100,0%
75,0%
- særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog
0,0%
0,0%
0,0%
20
17
19,5
Udgift til efteruddannelse af lærere
RESSOURCEUDNYTTELSE
2011
2012
2013
Antal elever pr. lærer-PE
3,9
3,6
3,5
Antal elever pr. pædagog-PE
0,0
0,0
3,2
Antal elever pr. nyere computer/tablet
2,0
2,0
2,0
Planlagte timer
17088,0
18030,0
11311,0
Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt
100,0%
100,0%
100,0%
- i indskolingen
0,0%
0,0%
0,0%
- på mellemtrinnet
0,0%
0,0%
0,0%
- i udskolingen
0,0%
0,0%
0,0%
41,0%
39,0%
39,0%
kr. 1.554,0
kr. 1.555,0
kr. 2.313,0
Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning
Udgifter til undervisningsmidler pr. elev
Skole-hjem samarbejdet
10
Ønsket
8
Opnået
6
4
Lærerkompetencer
Trivsel
2
0
Ledelse
Organisering
VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE
Som helhedsskole ser måden antal elever pr. klasse/gruppe er regnet ud på, anderledet ud. Tallet for i år er det
gennemsnitlige antal elever der er i et team, hvor der er flere lærere og pædagoger tilknyttet. De sidste års tal er
udregnet efter klassekvotienten givet fra forvaltningen. Ved lærerkompetencerne har vi størst fokus på den
særskilte specialpædagogiske bistand. Alle lærerne arbejder i team, derfor vil et team altid have en lærer, der har
den specialpædagogiske viden. Sidste skoleår var skoledagen kortere end den er nu, derfor er der forskel i hvor
mange timer lærerne skal dække. Det giver forskellen i tallene for den særskilte specialpædagogiske bistand.
Forældresamarbejdet er vigtigt. Ved skoleårets start sendes der til nye forældre et brev om proceduren indtil 1.
skoledag. Proceduren er; en lærer/pædagog besøger børnehaven og får en overlevering. Herefter kommer
skolens og børnehavenes psykologer, med en kort beskrivelse af eleverne vi modtager. I juni inviteres kommende
elever til besøgsdag på skolen med deres pædagoger. Forældrene inviteres til et forældremøde, hvor ledelsen og
teamets personale fortæller om dagligdagen i skolen. Herudover har vi forældre, som ringer eller kommer på
besøg for at se og høre om specifikke ting i forhold til netop deres barn. Modellen har kørt i mange år, og på
mange måder fungerer godt. Men i de lokale mål omkring forældresamarbejde, er skolestarten et af de punkter,
der skal arbejdes med i år 2.
I august inviteres der til forældremøde. Teamet planlægger og gennemfører mødet. I efteråret afholdes der
elevmøder. Det er klasselæreren og kontaktpædagogen der sammen med forældrene gennemgår elevplanen. På
nogle årgange deltager ledelsen, herudover deltager vi efter behov. I juni afholdes på samme måde
evalueringsmøde. Herudover er der møder efter behov.
Forældrene inviteres 2 gange om året til arrangementer sammen med deres børn. I efteråret afholdt vi desuden
en foredragsaften for medarbejderne og forældrene. Forældre til 11 elever var repræsenteret. Sådan en aften
inviteres der til igen næste år, i håb om at der kommer lidt flere forældre. Generelt har vi et godt samarbejde med
forældrene.
Eleverne deles hovedsageligt efter alder og herefter efter handicap/behov. Vi har 6 team, hvor elevtallet varierer
mellem 8 – 14 afhængig af lokalestørrelserne. Alle team har mindst to lokaler til rådighed, så eleverne kan deles i
mindre grupper. Der laves også Temahold på tværs af teamene. Temaholdene kan være kor, udefysioterapi,
sansemotorik, mundmotorik m.m. På disse hold deltager ressourceteamet ofte. Via den vej sker der en
videndeling fra ressourcepersonen til de medarbejdere i teamet. Det gør, at der kan arbejdes videre med disse
ting i dagligdagen. Det at lave temahold er en anden måde at tænke på, og giver rigtig gode muligheder for at
udnytte medarbejdernes kompetencer. I de kommende år vil dette blive mere udbredt, efterhånden som
medarbejderne ser mulighederne. Til skemalægningen for skoleåret 2013-2014 oplevede vi dette; en lærer giver
udtryk for at hendes elever vil have stor gavn af at komme i sløjdlokalet, men at hun desværre ikke selv kan gøre
det. En anden lærer hører dette og tilbyder, at hun gerne må komme sammen med hendes elever og være med
på deres hold. Staks fik de arrangeret et temahold omkring sløjd, hvor der er elever fra 1. og 2. klasse, der skal
være sammen med nogen fra 4. og 5. klasse. Denne måde at organisere skolen på giver god mening, fordi
eleverne gennem trygge rammer lærer de andre elever og voksne at kende. På den måde lærer de hele tiden at
forholde sig til omverdenen.
Omdrejningspunktet for specialcentret er teamsamarbejdet. Ledelsen har delt ansvaret for de 6 team. Vi deltager
i de fleste teammøder. Teamlederen har ansvaret for teamudviklingen, som er en del af teammøderne, hvilket
ikke har været optimalt. Derfor er der stor forskel på, hvor meget det enkelte team har arbejdet med det. Næste
skoleår sættes der timer af til det. Vi kan gennem APV’en se, at der er behov for at sætte ekstra ind på
samarbejdet. Næste skoleår er der afsat timer til at arbejde med trivsel, og arbejdsmiljøtjenesten er koblet på
dette projekt. Ligeledes er visionen for Specialcenteret blevet fremlagt både mundtligt og skriftligt. Visionen og
missionen blev der arbejdet med i processen omkring tilrettelæggelsen af helhedsskolen, men alle havde brug for
at få det opfrisket og sat flere ord på. Vi har gennem teammøderne arbejdet med samarbejdet mellem lærer,
pædagog og medhjælper, men det er et af de steder, der konstant skal sættes fokus på. Derfor er der for næste
skoleår givet konkrete opgaver, som det enkelte team skal løse.
Videndeling har der i dette skoleår ikke været så meget plads til. Det er et af de punkter, som pædagogiks udvalg
skal arbejde med i det kommende skoleår. Videndeling omring Ipad og udeskole vil der også komme fokus på
gennem udvalgene.
KOMMUNALE MÅL OG TILTAG
Ønsket
Opnået
Visionen "Den stolte
skole"
(mål opfyldt i 2014)
10
8
6
De
naturvidenskabelige
fag
(mål opfyldt i 2013)
4
Designpædagogik
(mål opfyldt i 2013)
2
0
Læseresultater i 8.
klasse
(mål opfyldt i 2013)
Helhed
VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS - KOMMUNALE MÅL OG TILTAG
Specialcentret arbejder bevidst på, at der er plads til alle uanset hvilke kompetencer og udfordringer
eleven har. Via måden vi organiserer teamene på, sikrer det, at den enkelte elev oplever sig selv som
en del af fællesskabet. Et fællesskab som omfatter de voksne, elevens kammerater og de faglige sociale fællesskaber. Dette fællesskab er udgangspunktet for den læring, der skal være. Kun når eleven
føle sig tryg, set og hørt, er der åben for en god læring. Derfor er dette noget vi sætter meget stor fokus
på.
Skoledagen er struktureret ved, at der arbejdes emneorienteret, og herigennem kommer alle fagene
ind. Der er stor fokus på, at eleverne ikke lærer på samme måde, derfor bruges der mange forskellige
veje til at opnå den ønskede læring. Det giver den helhedsorienterede skole rigtig gode muligheder for.
Men for at denne helhed kan udnyttes optimalt kræver det, at de enkelte team konstant arbejder med
deres indbyrdes forventninger, rolle- og opgavefordeling. Dette skoleår har båret meget præg af, at
teamene var mere fokuserede på, at de skulle have dagligdagen til at fungere end på ,at de som team
skulle afklare deres indbyrdes roller. Til næste skoleår er der givet tvungne opgaver til teamene på at
afklare ovenstående, og gennem skoleåret hele tiden evaluere og justere deres indbyrdes
forventninger og roller. Ledelsen følger teamene tæt og støtter/vejleder dem gennem denne proces.
Fra ledelsen side arbejdes der hele tiden på at beskrive den nye helhedsorienterede skole, og dermed
tydeliggøre den måde der skal arbejdes på, og hvilke forventninger vi har til medarbejderne.
Der er gennem hele skoleforløbet opmærksomhed på, at eleverne får de bedste forudsætninger for at
blive læsere. Der arbejdes på alle klassetrin med ord- begrebs- sprog og læseforståelse, afhængig af
elevens aktuelle niveau. Som et led i læseudviklingen bruger vi et program der hedder "kommuniker
symboler", hvor al tekst er med trykte bogstaver, og hvert ord har et tilhørende billede. Mange af vores
elevens aktuelle niveau. Som et led i læseudviklingen bruger vi et program der hedder "kommuniker
symboler", hvor al tekst er med trykte bogstaver, og hvert ord har et tilhørende billede. Mange af vores
elever starter med at være symbollæsere, og bliver så senere tekstlæser. Dog er det ikke alle elever,
der bliver læsere. Læsepædagogen har udviklet en test, hvor vi kan se om eleven er symbollæser. Vi har
i vores normering af lærere ansat en læsepædagog og en kommunikationslærer med tale-høre
funktion. Kommunikationslæreren har stor fokus på elevens sproglige udvikling, og tester inden for
dette område. Læsepædagogen har fokus på de elever som er tæt på at blive læsere, og de som er
læsere, men har brug for et løft. Både kommunikationslæreren og læsepædagogen tester elever, giver
individuel undervisning, underviser i specielt sammensatte grupper og giver sparring til lærerne i et
team.
Et af vores lokale mål er udeskole, og derigennem vil der også være fokus på de naturvidenskabelige
emner. Vores største fokus er dog ikke på de naturvidenskabelige fag men på specialpædagogikken, og
det at lære eleverne at meste eget liv bedst muligt. Derfor har vi større fokus på, at lærerne er
speciallærere end at de er linjefagsdækket i natur-teknik. Vores læseplan beskriver, at vi skal arbejde
ud fra emner og derigennem komme omkring alle fag. Naturvidenskaber er en del af vores elevplan, og
her beskrives hvilke kompetencer, udviklingsområde og mål der arbejdes med. Der arbejdes med
naturvidenskabelige emner på alle klassetrin. Naturvejlederen i specialregi er ansat en dag om ugen i
vores specialcenter. Alle team har hende ude i deres team ca. 5-6 dage. Derigennem sikrer vi, at alle
elever på alle årgange får kendskab til emner indenfor det naturfaglige. Ved at naturvejlederen
kommer ud i teamene videregiver hun også viden, således at teamets personale selv kan arbejde videre
med emnerne.
LOKALE MÅL OG TILTAG
Lokale mål og tiltag
Teamsamarbejde
Ønsket
10
Opnået
8
6
Overskrift 5
4
Udeskoleundervisning
2
0
Lokale mål og tiltag
Overskrift 4
Forældresamarbejde
Teamsamarbejde
Der sættes en hel dag af til teamsamarbejde, hvor teamet selv kan planlægge indholdet
Ledelsen deltager i de fleste teammøder
Ledelsen arbejder med teamudvikling på nogle af teammøderne
Teamet arbejder med rolleafklaring og opgavefordeling
Teamet evaluerer og justere løbende deres dagligdag
2
2
2
2
2
2
2
1
1
2
Uarbejdelse af Specialcenter Brændkjærs definition på udeskole. Definitionen skal gøes synlig internt
og eksternt
Alle medarbejdere skal læse og forholde sig til hæftet "Udeskole - viden i virkeligheden"
Der skal kunne ses en ændring i sproget omkring udeskole - vore "udedag" skal have nyt navn
2
1
2
2
2
1
Der skal laves en beskrivelse og fremlæggelse af, hvad vi allerede gør, der har med udeskole at gøre
2
1
Der skal lavet et "udeskoleudvalg"
2
2
2
2
2
2
2
1
2
2
2
0
Udeskoleundervisning
Forældresamarbejde
Forældrerådets arbejde beskrives og sættes i rammer
Der laves en kommunikationsstrategi, som godkendes i forældreråd og skolebestyrelse
Alle både; personaler og forældre får kendskab til og begynder at arbejde ud fra
kommunikaationsstrategien
ud over de fastlagte forældremøder, holdes der møder med forældrene efter behov
0
Overskrift 4
-
Delmål
Delmål
Delmål
Delmål
Delmål
/
/
/
/
/
ønsket
ønsket
ønsket
ønsket
ønsket
tilstand
tilstand
tilstand
tilstand
tilstand
a
b
c
d
e
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
tilstand
tilstand
tilstand
tilstand
tilstand
a
b
c
d
e
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Overskrift 5
-
Delmål
Delmål
Delmål
Delmål
Delmål
/
/
/
/
/
ønsket
ønsket
ønsket
ønsket
ønsket
STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL
Dette er første skoleår med et helhedsorienteret skoletilbud. Sidste skoleår blev i de lokale mål brugt til at
planlægge helhedstilbuddet. I år har vi arbejdet med den store forandring, det er at gå fra delt skole-sfo til
helhedsskole. Denne forandring vil kræve opmærksomhed i nogle år frem, og fortsat fylde meget i forhold til
dagligdagens arbejde. For at konkretisere arbejdet har vi udvalgt tre mål, som vi vil arbejde i dybden med.
Herudover er der også andre mindre områder som vi samtidig arbejder på; brug af de indkøbte Ipads,
udvikling af ressourceteamets arbejde, temahold på tværs at team m.m. De 3 store lokale mål er;
teamsamarbejde, forældresamarbejde og udeskole. Der er lavet projektbeskrivelse og opstillet mål for alle tre
år. Der er forskelligt, hvor langt vi er kommet med målene. Teamsamarbejde og forældresamarbejde har der
været stor fokus på, da det har haft en direkte betydning for dagligdagen. Vi er ikke kommet helt så langt med
udeskolen. Arbejdet med at implementere den helhedsorienterede skole har taget meget tid og energi, derfor
er der andet som er kommet lidt i baggrunden. Målene for de kommende år er vi startet på at beskrive, men
de kan også ændre sig. Som det ses i spindet, er vi godt i gang med alle delmålene. Nogle af målene er opnået,
mens der næste skoleår arbejdes videre med andre. Generelt har vi oplevet det som positivt at arbejde med
de lokale mål, og vi kan se at der give udvikling, så snart der sættes fokus på et område.
Teamsamarbejde - Projektbeskrivelse
Specialcenter Brændkjærs vigtigste ressource er medarbejderne, derfor er det vigtigt at sætte fokus på deres
samarbejde. Teamsamarbejdet er hjertet i det daglige samarbejde og det skal styrkes og udvikles. Dagligdagen
i en helhedsskole består af undervisning, læring og udvikling, for at dette kan integreres i dagligdagen gennem
forskellige aktiviteter kræver det fælles forberedelse i teamet. Et godt teamsamarbejde smitter positivt af på
eleverne, så de oplever tryghed i dagligdagen. For at teamet kan samarbejde optimalt, skal de have afklaret
deres forventninger, roller og opgavefordeling.
Delmål 2013-2014
Ledelsen arbejder med teamudvikling på særlige teamudviklingsmøder. Ledelsen afholder TUS. Ledelsen
deltager i teammøder efter behov. Teamet arbejder med fælles forberedelse, og skal planlægge hvordan og
hvornår.
Delmål 2014-2015
Teamet arbejder med udnyttelse af de interaktive elevplaners muligheder. Teamet fastsætter mål for teamets
udvikling.
Kommentarer til teamsamarbejdet i år 1:
I et fokusgruppe interview i foråret blev det ytret ønske om, at teamet kunne få en dag hvor de sammen
kunne lære hinanden at kende. Baggrunden for deres ønske var, at lærere og pædagoger kun kender hinanden
overfladisk, da de ikke arbejdede sammen i den delte skole. Ledelsen valgte at efterkomme ønsket og
arrangerede, at alle team kom afsted i juni 2012. Det blev struktureret ved, at den dag et team skulle afsted på
teamtur, overtog de andre team eleverne. De overtog dem enten ved, at eleverne blev fordelt i de andre
team, eller ved at nogle af de voksne gik ind i teamet. Dagsorden for denne dag var fri, altså kunne det nye
team selv planlægge, hvad der var vigtigt for dem at tale om. Ledelsen kom på besøg i løbet af dagen. Alle
team kom tilbage med en meget positiv oplevelse af dagen. I efteråret havde alle et ønske om at gentage
teamturen. Pædagogisk udvalg påtog at arrangere det. Fremover er teamturen fast med i planlægningen af
skoleåret, men kun som en dag om året. Teamturen har to formål; at fremme samarbejdet i teamet og give
teamet tid til at drøfte lidt større emner, som kan være svære at nå i dagligdagen. Alle team har været rigtig
gode til at få dagligdagen til at fungere. De har haft stor fokus på, at eleverne skulle trives i det nye tilbud.
Nogle af teamene har så stor fokus på det, at de har ”glemt” at arbejde med deres eget samarbejde;
forventningsafklaring og rolle- og opgavefordeling. Hvert team har haft en teamleder tilknyttet. Teamlederen
har deltaget i de fleste teammøder, men det har været forskelligt hvor meget vi har tvunget dem til at arbejde
med teamsamarbejdet. Derfor skal teamene i slutningen af skoleåret have skriftliggjort dette, så de har noget
at arbejde ud fra i næste skoleår. Ligeledes har vi valgt at give ekstra timer til netop dette arbejde.
Udeskole - Projektbeskrivelse
Projektet tager udgangspunkt i at vi allerede gør meget, som kan beskrives som udeskole. Vi vil sætte mere
fokus på dette område, for at synliggøre det vi allerede gør og kvalificere indholdet. Første år er det
pædagogiske udvalg, der arbejde med at opstille mål og videreformidle det i personalegruppen. Andet år skal
et udeskole-udvalg arbejde videre med målene og sørge for, at det implementeres i hele organisationen.
Herudover har vi naturvejlederen i specialregi ansat i 11 timer ugentligt. Disse timer bliver brugt ved at hun
deltager nogle dage i de enkelte team, for derigennem at inspirere til udeskoleundervisning.
Herudover har vi naturvejlederen i specialregi ansat i 11 timer ugentligt. Disse timer bliver brugt ved at hun
deltager nogle dage i de enkelte team, for derigennem at inspirere til udeskoleundervisning.
Delmål 2013 – 2014
Der skal nedsættes et udvalg med et medlem fra hvert team. Udvalget skal være tovholdere i projektet, og
samle materialer til diverse beskrivelser. Der skal være en bevidst synliggørelse og dokumentation af
gennemførte forløb. Halvdelen af alle team skal have inddraget forældrene i projektet gennem åben skole.
Alle team skal lave 2 forløb hvor SMTTE modellen bruges. Forløbene og beskrivelserne skal afleveres til
udvalget.
Delmål 2014 – 2015
Der skal være en ensartet sprogbrug i forhold til udeskole. Der laves en skriftlig beskrivelse af målene for hvert
klassetrin, i forhold til eleverne og det faglige. Fast videndeling for personalet. Alle forældrene skal gøres
aktive i udeskolen på en af åben hus dagene.
Kommentarer til udeskolen i år 1:
Emnet har været en af pædagogisk udvalgs opgaver. De har arbejdet meget med at lave målene for de tre år
samt drøfte projektet. Men det er ikke blevet bredt ud til kollegaerne i teamet. Alle har fået udleveret hæftet
”Udeskole – viden i virkeligheden” men den er ikke drøftet. Udeskole-udvalget næste år, skal sætter endnu
større fokus på emnet.
Forældresamarbejde - Projektbeskrivelse
Vi vil gerne styrke forældresamarbejdet, således forældrene kan gennemskue og forstå hvordan vi takler
problemstillinger i Specialcenter Brændkjær. Ligeledes vil vi gerne give nye forældre en god oplevelse i mødet
med Specialcenter Brændkjær. De store emner for de 3 år vil være forskellige. 1. år handler det om
forældrerådet og den daglige forældrekontakt, 2. år er det skolestarten og arbejdet med elevplanen der er i
fokus og 3. år arbejdes der med forældremøder og elevmøder/konferencer. I dette arbejde er det vigtigt at
forældrerådet inddrages, således at forældrenes ønsker også bliver hørt.
Delmål 2013-2014
Der samarbejdes omkring elevens mål i elevplanen, således at alle; forældre, aflastning og skole arbejder for
samme mål. Der udarbejdes informationsmateriale til nye forældre i samarbejde med forældrerådet.
Forældrene skal have en positiv oplevelse med skolestarten og den information de får. Det afklares om
Forældrerådet kan/skal spille en aktiv rolle i introduktionen af nye forældre. Kommunikationsstrategien bliver
fuldt ud implementeret.
Delmål 2014-2015
Forældrerådet og personalet beskriver hver for sig deres ønsker ift. forældremødernes form og indhold.
Elevmøder/konferencer evalueres
Kommentarer til forældresamarbejdet i år 1:
Vi har et godt og deltagende forældreråd som består af ledelsen og 1-2 repræsentanter fra hvert team.
Ledelsen lavede et udkast til kommissorium for forældrerådet, hvorefter forældrerådet fik det rettet til. På alle
forældrerådsmøderne har vi et fast punkt, hvor forældrene kan fortælle deres oplevelse af overgangen til
helhedsskolen. På det sidste møde i maj gav de fleste forældre udtryk for, at deres børn trives og at de kan se
og mærke at de lærer noget. Men det er stadig meget trætte elever de får hjem efter endt skoledag.
Kommunikationsstrategien er skrevet og forældrerådet har godkendt den. Medarbejderne er præsenteret for
den og enkelte dele af den er iværksat. Næste skoleår skal der arbejdes på, at implementere den. Der har i
dette skoleår været stor fokus på, at forældrene skal opleve at vi lytter til dem. Hvis forældre har haft
spørgsmål, bekymringer eller andet, har vi prøvet at invitere dem til et møde for at afklare det. Vi har oplevet,
at vi sammen med forældrene har fundet løsninger, som begge parter har været tilfredse med.