18 : : : LØRDAG 24. MARTS 2012 VEJLE AMTS FOLKEBLAD : : : VEJLE ::: VEJLE Kommunen sagsøges i incestsag Jytte Jensen kæmper med psykiske mén efter et 30 år gammelt misbrug AF KAARE JOHANSEN [email protected] J ytte Jensens far er forbryderen. Men Vejle Kommune var medskyldig. Skåret helt ind til benet er det udgangspunktet for en mulig retssag mod Vejle Kommune. Sagen handler om incest. Men i modsætning til de seneste sager fra Brønderslev, Esbjerg og Rebild ligger forholdene mange år tilbage. Kalenderen skrev 1980, da Vejle Kommune overså klare advarsler om, at Jytte Jensen og hendes lillesøster var i akut fare for at blive seksuelt misbrugt af deres far. Familiens forhistorie og indberetninger fra en støttepædagog fik ikke kommunen til at gribe ind. Som 19-årig gik Jytte Jensen til politiet og anmeldte sin far. I 1986 blev han først i byretten og siden landsretten idømt to år fængsel for incest. Krav: 2,7 mio. kroner I dag har Jytte Jensen en psykologs ord for, at misbruget har skadet hende. Hun er på førtidspension og stort set uden erhvervsevne. Det er baggrunden for, at Jytte Jensen er på vej med et sagsanlæg via sin advokat Michael Christensen fra Sandager Advokater. Foreløbig har han sendt et udkast til stævning til kommunen. Erstatningskravet lyder på 2,7 millioner kroner. Påstanden i en eventuel retssag er, at Vejle Kommune ikke har opfyldt sin handleog afværgepligt tilbage i 1980’erne. Advarslerne var så tydelige, at myndighederne skulle have grebet ind. Kommunen afviser ansvar Vejle Kommune melder hus forbi. I et brev til Jytte Jensens advokat afviser familieafdelingen, at kommunen kan holdes ansvarlig. Og skulle nogen komme frem til det modsatte resultat, er kravet under alle omstændigheder forældet for mange år siden. Umiddelbart kan det på baggrund af sagens akter være svært at forstå, at kommunen afviser at have et ansvar. Til gengæld kan det ikke bestrides, at kravet er faldet for de ”almindelige” bestemmelser om forældelse. Men Jytte Jensens advokat argumenterer for, at man kan tolke på forældelsesfristerne på fem og 20 år. Michael Christensen peger på, at der er er domme, hvor tidsfristerne er suspenderet fordi, ofre for skader først blev klar over, at de havde fået varige mange år efter skaden var sket. – Forældelsen er det springende punkt. Jeg mener, at argumenterne holder. Men i første omgang er det juristerne i civilretsstyrelsen, der skal afgøre, om Jytte Jensen kan få fri proces, siger Michael Christensen. » Tænkte du nogensinde over, hvad du gjorde? At du ødelagde mig. At du gjorde et lille barn fortræd. Det lille barn var mig! – din egen datter. Du gjorde et barn fortræd! JYTTE JENSEN I ET BREV TIL SIN FAR Samlede mod i 12 år Det var først i 2011 at Jytte Jensen opdagede svigtet. Først da fik hun samlet mod til at sætte sig ind i sin egen sag. Jytte Jensen fik ganske vist aktindsigt allerede i 1999. Men dengang turde hun ikke læse papirerne og fik dem i stedet opbevaret hos en psykolog. Fire år senere fik hun papirerne tilbage, men havde stadig ikke overskud til at gennemgå de mange sider med sagsakter. Det fik hun først sidste år – blandt andet med hjælp fra Bodil Neujahr fra BoPam – en landsorganisation med udgangspunkt i Vejle, der hjælper børn fra misbrugsfamilier. Derfor var det først i sommeren 2011, det gik op for hende, hvor klare advarsler kommunen fik om problemerne i hjemmet. – Nu kan jeg bedre forstå, en bemærkning fra en af sagsbehandlerne i kommunen, da jeg kom for at anmelde min far. Han sagde – nå endelig kommer du. Med andre ord må kommunen have vidst, hvad der foregik hjemme hos os, siger Jytte Jensen. Hun er ikke specielt overrasket over, at kommunen i dag fralægger sig ansvaret. Men hun håber på fri proces, så hun kan rettens ord for, om kommunen var medskyldig. Læs mere i Folkebladet side 12-13 Jytte Jensen står offentligt frem med sin historie. Men til dagligt lever hun på hemmelig adresse med den yngste af sine to døtre. Hun har sin far, men han bor stadig i Vejle, og hun frygter altid, at han møder hende eller hendes døtre. ❏ Foto: Michael Svenningsen
© Copyright 2024