Prisværdig energiadfærd – projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for ”Prisværdig energiadfærd” Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Synliggørelse af energiforbruget i almene boliger Organisation/ Virksomhed BA Technologies og Boligforeningen Østerbo i Vejle Målgruppe for projektet Kort beskrivelse af projektet Beboere i almene boliger Energiforbruget i identiske udformede boliger kan svinge med op til 300%. Menneskers energi-adfærd er altså altafgørende. Projektet tager sit udgangspunkt i et intelligent fjern-aflæsningssystem og en pris-billig måde at visualisere forbruget direkte i lejemål på. Vha. displays, baseret på prisskilte teknologi kendt fra skilte fra supermarkeder. Løsningen sigter derfor mod bred udbredelse i almene sektor og resultaterne taler for sig selv. Beboernes forbrug af varme og vand bliver dejligt synliggjort på et display i lejemålet. Displayet synliggør også beboernes forbrug til øvrige beboere i afdelingen og det totale forbrug i løbet af ugen. Fakta Antal m2: 4.040 Antal brugere/beboere: 82 beboere Projektet har vist en klar tendens i vandforbruget med et fald på 15%, samt et fald på 4% på varmen. (34% for graddage korrektion) Fokusgruppeinterviews har vist en øget bevisthed. Testimonials/ Citat fra deltager Beboerformand Henning Laursen: ”I januar kom det lille display op, og siden har vi i høj grad talt om det. Der gik konkurrence i det , og det var jo en af ideerne med det. Den anden er at man direkte kan spare penge på det.” Chef Ulrik F. Sørensen: ”Jeg er glad for stabiliteten i systemet, men mest glad er jeg nok for at vi har fundet en prisbillilg måde at gøre det på, således at det er et produkt, der kan bredes ud alle steder.” Billeder https://www.youtube.com/watch?v=Upx6FzmFP4A (vedhæftes som separate filer til mail) Kandidatforslaget sendes, senest 17. september, til Energiforum Danmarks sekretariat på [email protected] eller på adressen Energiforum Danmark, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup 10 Lørdag 8. marts 2014 Vejle Amts Folkeblad Vejle Tekst: Kaare Johansen Foto: Benny F. Nielsen [email protected] [email protected] Grejsdalsparkener opført for ti år siden og boligerne er ikke energi-slugere. Alligevel er der penge at spare på vand og varme. Udover det dagligeforbrug viser skærmen også hvor meget vand og varme, der blev brugt i sidste uge, kan Henning Lauesen (t.v) og Ulrik Faarup Sørensen konstatere. Kamp om at spare på vand og varme i Grejsdalen Boligforeningen Østerbo har installeret sladrehanke, der fortæller om forbruget dag for dag VEJLE - Du ligger nu nummer ni på listen. Hver morgen kaster Henning Lauesen et blik på et lille display på væggen i stuen. Her kan han se, hvor meget vand og varme husstanden har brugt det seneste døgn. Og næsten endnu vigtigere: Han kan se, hvordan hans forbrug ligger i forhold til naboerne. - Der er virkelig gået sport i at spare. Det er noget, vi taler om, når vi mødes på trappen, fortæller Henning Lauesen. Han er beboerformand i den 40 boliger store afdeling Grejsdalsparken, som boligforeningen Østerbo opførte for ti år siden. Og sammen med sine medlemmer har afdelingsformanden været med til at sige ja til at deltage i et eksperiment. Taget godt imod - Vi introducerede systemet for lejerne i december. Og stort set alle var klar til at være med, fortæller Ulrik Faarup Sørensen, administrationschef i den store boligforening. Han kan også konstatere, at eksperimentet ser ud til at fungere. Den overordnede ide med de nye ”sladrehanke” var at gøre beboerne opmærksomme på deres forbrug og måske på den måde ”De færreste ved, at en elevatortur koster fem kroner - inklusive udgifter til service” Ulrik Faarup Sørensen - administrationschef i Østerbo at spare på vand og varme. Og de foreløbige resultater er imponerende: - Vi har regnet på de første måneder. Og her kan vi se, at afdelingen har sparet 15 procent på vandet, hvis man sammenligner december med januar, hvor vi satte gang i skærmene, fortæller Ulrik Faarup Sørensen. Netop vandforbruget er en god indikator på, om systemet har en pædagogisk effekt. Mens varmeforbruget blandt andet afhænger af vejret, er forbruget af vand langt mere konstant. Og der har Østerbo altså konstateret, at forbruget er faldet med 15 procent. Ikke helt til bunds Henning Lauesen må dog konstatere, at det er umuligt at komme helt til tops - eller rettere bunds - når det gælder forbrug. Den klare førsteplads i konkurrencen indtages nemlig af en bolig, der har et forbrug på nul: - Vi har et tomt lejemål - og det er jo ikke nemt at konkurrere med, siger afde- lingsformanden med et smil. Det er ny teknik, der gør det muligt at melde forbruget tilbage til beboerne. For nogle år siden indførte Østerbo fjernaflæsning af deres vand- og varmemålere. Det betød, at boligforeningen nu løbende kan følge med i forbruget hos de enkelte beboere. Nu er systemet udvidet med de små display-skærme, der giver beboerne mulighed for selv at følge med fra dag til dag. - Vand- og varmeforbruget er jo et af de steder, hvor beboerne kan spare på omkostningerne i vores lejemål, siger Ulrik Faarup Sørensen. Forsøget i Grejsdalsparken fortsætter til og med juni. Men hverken beboerformand Henning Lauesen el- Toilet kan løbe for 30.000 kr. på et enkelt år Østerbo har opdaget flere vandslugere Af Kaare Johansen [email protected] VEJLE - Vand er langt fra en gratis ressource i dagens Danmark. Derfor kan der være gode penge at spare, hvis man for eksempel sørger for at få repareret en utæt pakning i toilettet. - Vi fik en automatisk alarm om, at en beboer, der boede alene og normalt brugte omkring 80 liter vand i døgnet, pludselig kom op på næsten 1300 liter. Vi holdt øje med forbruget i nogle dage, og da det viste sig, at forbruget forblev på det høje niveau, tog vi kontakt til vedkommende. Det viste sig, at hun havde et toilet, der løb - og da 1000 liter vand koster cirka 60 kroner, kunne det være blevet meget dyrt, siger administrationschef Ulrik Faarup Sørensen. Det er ikke kun løbende toiletter, der koster. I en række små gimmicks har boligforeningen gjort lejerne i Grejsdalsparken opmærksomme på, hvor der ellers kan spares på vand og varme. - En morgen, jeg kom ud, stod der en grå papkasse på dørmåtten. Jeg tænkte, at det måtte være en fejl. Jeg havde ikke bestilt noget på nettet. Men da jeg fik den åbnet, kunne jeg se, at der lå kartofler i kassen. Desuden var der et brev fra Østerbo, der fortalte, at vi kunne spare 125 kroner om året, hvis vi vaskede kartoflerne i en skål i stedet for under løbende hane, når vi skrællede, fortæller afdelingsformand Henning Lauesen. Gratis tandbørste Andre dage lå der en tandbørste udenfor døren. Her var fortællingen, at der var 170 kroner at spare, hvis man lige huskede at lukke for vandet, mens tænderne blev børste. I stedet for tre deciliter vand ville forbruget nemlig være fire liter hvis vandet løb. Termometret skulle minde beboerne om, at blot en enkelt grad lavere temperatur i stuen ville betyde fem procent lavere varmeregning: - Det er ikke meningen, at vores beboerere skal sidde og fryse. Men det er godt at vide, hvad der er at spare, siger Ulrik Faarup Sørensen. Trådløse navneskilte til beboerne nnDen trådløse display-teknik kan hjælpe med andet end at fortælle om vand og varmeforbrug. nnInspireret af de små prisskilte, der er indført i supermarkeder, vil Østerbo indføre elektroniske navneskilte på døre og postkasser. På den måde kan man trådløst skifte beboernavnet på døren i stedet for fysisk at skulle ud i opgangen. nnPå længere sigt kan der også komme elektroniske opslagstavler op i Østerbos opgange. nnDe små skærme koster ingen formue. Et elektronisk dørskilt ligger på 100 kroner, mens de større displayskærmene, der fortæller om forbrug koster 200 kroner per styk. nnDet er målerleverandøren BA Technologies fra Svendborg, der har udviklet det trådløse system. ler administrationschef Ulrik Faarup Sørensen regner med, at de små skærme skal pilles ned igen: - Folk har taget godt imod dem, og jeg tror ikke, de vil af med dem igen, siger Henning Lauesen. Og ifølge Ulrik Faarup Sørensen kan systemet meget nemt brede sig til andre afdelinger i Østerbo. Han siger - Vi lagde ud her i Grejsdalen, fordi det er den afdeling, der ligger mest problematisk i forhold til vores trådløse system. Hvis systemet fungerer her, vil det også fungere i de andre afdelinger. Lige nu har vi indført fjernaflæsning i hver tredje afdeling. Det sker, efterhånden som vi skal rundt og skifte de gamle målere. Og så vil de individuelle skærme formentlig følge med.