1. No category

STILLADSINFORMATION NR. 107
JUNI 2013
1983 - 2013
Læs i dette nummer bl.a. om:
- Side 9-manden Lars Henriksen, Kbh.
- Retsagen i Aarhus
- Nye svende i København
- Landsklubben 30 år
1
side 9-15
side 20-25
side 42-43
side 49-59
StilladsInformation er en intern
informationsskrivelse, der udsendes af
Stilladsarbejdernes Landsklub
Stof til bladet sendes til:
Arne Iversen, Egemosevej 5, Lille Tvede, 4700 Næstved
e-mail: [email protected]
Sidste frist for indlevering af artikler, kommentarer, tegninger, billeder m.m. til
nummer 108 - er onsdag d. 21. august 2013.
StilladsInformation nr. 108 udkommer september 2013.
Indhold
3-6:
7:
8:
9-15:
16-18:
19:
20-22:
23-25:
26:
27-29:
30-31:
32-35:
36-37:
38-41:
42-43.
44-46:
47:
48:
49-59:
60-61:
62-63:
64-65:
66-67:
68-71:
72-76:
77-79:
Leder
Jyllandsposten
Gadens Parlament
Side 9-manden Lars Henriksen, Kbh.
AT og de nye regler
Nyt fra Nordjylland
Retsagen i Aarhus
Udflugt til Aarhus
Nyt fra Esbjerg
Nyt fra København
Nyt fra Guldborgsund
Faglige sager
Faglige sager
Sudoku og krydsord
Nye svende i København
Nyt fra landsklubben
Nyt fra Sønderjylland
Landsklubbens start
Landsklubben 30 år Et kig tilbage og et kig frem
Nyt fra Vestsjælland
Nyt om uddannelse
Nyt fra Aarhus
Læserbrevkasse
Stilladsklubben på smartphone
Faner i bevægelse
Skoleadresser og landsklubadresser
2
v/ Jacob Jespersen
v/ Jacob og John
v/ Jeppe W. Mikkelsen
Interview
v/ John E. Jakobsen
v/ Henrik Nielsen
v/ Jeppe W. Mikkelsen
v/ Gunnar Eg
v/ Gunnar Eg
v/ John E. Jakobsen
v/ Andy Andresen
v/ John E. Jakobsen
v/ Jacob Jespersen
v/ Lars Emanuel
v/ Bjarne Holm
v/ Jacob Jespersen
v/ Rene Skriver
v/ Arne Iversen
Interview
v/ Martin Neess
v/ John E. Jakobsen
v/ Jeppe W. Mikkelsen
v/ John E. Jakobsen
v/ Olaf Schroeder-Løhndorf
v/ Jan Skytte
LEDER
Af: Jacob Jespersen, landsklubformand
Skal vi altid gøre det lovlige
eller skal vi gøre det rigtige?
I Danmark arbejder der omkring 60.000 udenlandske arbejdere - mange af dem i byggeriet.
Dette er i sig selv ikke et problem, hvis de ellers arbejder efter de
danske overenskomster, lokale lønaftaler, er uddannet til det arbejde de udfører og ellers overholder sikkerhedsreglerne, som er
gældende på de danske byggepladser.
I den perfekte verden ville det være sådan, men virkeligheden er
noget anderledes.
Samtidig med at vi har det store antal udenlandske arbejdere i
landet, er omkring tre gange så mange danskere ledige.
Det er blandt andet folk, som i sin tid uddannede sig til murere eller
tømrere i håbet om, at de valgte et erhverv, hvor de ved dygtighed
og godt udført arbejde kunne bevare et job og opretholde en fornuftig levestandard.
Nu er flere af dem ved at ryge helt ud ad dagpengesystemet, som
de ellers har betalt til det meste af deres liv.
Mange af disse folk føler, at de er blevet smidt
ud af deres arbejde. De er smidt på porten skiftet ud med folk, som er billigere og som
ikke skal hente unger i børnehaven, men som
tværtimod kan tage hele aftenen med, hvis chefen vil have det.
Selv om regeringen nu har lavet endnu et midlertidigt sikkerhedsnet, så folk ikke står helt uden forsørgelse, forbliver disse folk arbejdsløse, og kan hver dag cykle forbi de store byggepladser og
se på, at fremtiden bygges uden dem - uden deres hænder.
3
Byggeriet i Danmark er fyldt med firmaer, som satser på den store
gevinst ved hjælp af billige uorganiserede østeuropæere, som de
har hentet til Danmark.
Østeuropæerne er kommet hertil, fordi de ofte i hjemlandet ikke
har mulighed for at forsørge deres familier. Det er forståligt nok,
men på byggepladserne er de løntrykkere, og de udkonkurrerer
de lokale arbejdere.
Spørgsmålet er, om man skal finde sig i det? Skal vi finde os i det?
Skal samfundet finde sig i, at unge mennesker bliver uddannet til
arbejdsløshed, selvom de i hele deres skoletid er blevet fortalt, at
hvis bare de tager en uddannelse, så er fremtiden sikret.
Nej. Det skal vi ikke, og det vil vi ikke.
Det letteste ville være at håbe at andre ordner problemet for os.
Fagforeningen, AT eller Folketinget. Man kunne også melde sig
ud af EU og håbe, at det ville sætte en naturlig stopper for problemet, men det
står ikke lige for.
Lad os i stedet
bruge det stærkeste våben,
som vi har, og
som vi altid har
haft, nemlig
sammenholdet
mellem bygningsarbejderne.
Både de som er
i arbejde og de
arbejdsløse.
4
Den 17. april var der retssag i Aarhus.
11 århusianske stilladsarbejdere var tiltalt for at have været med
ved en nedpilning af et stillads i august sidste år i Aarhus, og dermed skulle de have gjort sig skyldige i groft hærværk.
Oprindelig var omkring 60 stilladsarbejdere tilstede på adressen,
og 22 blev anholdt. Siden hen blev halvdelen af sigtelserne frafaldet, og til sidst blev otte af de elleve tiltalte frifundet i byretten, og
tre fik mindre bødestraffe.
En klar sejr for stilladsarbejderne og vores måde at aktionere på,
og selvom det var hårdt undervejs for de tiltalte, blev der aldrig sat
spørgsmål ved metoderne.
Stilladset, som blev pillet ned, var ikke bygget af udenlandske
stilladsfolk, men af danske. Mesteren havde sat dem ned i løn, og
derfor blev det betragtet som løndumpning.
Det er nemlig ikke kun polakker, letter og andre udenlandske arbejdere, der laver løndumpning. Det er også danskere, og her skal
vi ikke skelne. Det er ikke et spørgsmål om, hvor folk kommer fra,
men om hvad de laver og hvad de får for det.
5
Hvis vi i fremtiden skal have et arbejde, som er til at leve af, bliver
vi nødt til at stå sammen på byggepladserne.
Ikke bare os stilladsarbejdere, men alle brancher. Vi skal snakke
med hinanden, og vi skal turde spørge, om folk er i fagforening.
Hvis der foregår noget, som ser lidt mærkeligt ud, skal vi undersøge, hvad det er, og så skal vi handle derefter.
Nogle gange er man nødt til at trække en streg i sandet og sige:
Hertil og ikke længere! Nu er det nok!
Nogle gange er man nødt til at reagere og stå op for de rettigheder, som vi og andre før os igennem mere end hundrede år har
tilkæmpet sig på de danske byggepladser.
Den danske model handler om, at vi på hver side af forhandlingsbordet tager vores ansvar alvorligt for vores fælles branche.
Det gjorde de aarhusianske stilladsarbejdere i august sidste år.
Til 1. maj i 3F København- stilladsarbejdernes fagforening
- flere generationer klar til forsvar for tilkæmpede rettigheder
6
JYLLANDSPOSTEN
Af: Jacob Jespersen og
John Ekebjærg-Jakobsen
Som nævnt i sidste blad, og som I
har kunnet følge på hjemmesiden,
så har Jyllandsposten i januar og februar 2013 skrevet en række
artikler vendt mod Stilladsarbejdernes Landsklub, med fokus på
aktioner og den faglige kamp.
Det er blevet til i alt 25 artikler, hvor de fleste handler om landsklubben, og enkelte handler om Stilladssektionen.
Vi er imidlertid blevet gjort opmærksom på, at alle artiklerne skal
fjernes fra vores hjemmeside, af hensyn til JP's og journalisternes
ophavsret. Jyllandsposten gjorde os opmærksom på, at dette lovbrud kunne blive dyrt for os. Vi er stilladsarbejdere og kender ikke
de nærmere regler for ophavsret.
Artiklerne blev selvfølgelig fjernet fra hjemmesiden.
Det nyeste fra Jyllandsposten
Jyllandsposten forfølger fortsat politikerne og Justitsministeren,
med krav om at politiet skal efterforske de sidste 15 års aktioner,
og det har affødt en enkelt artikel.
Det har fået retsudvalget til at kræve en forklaring fra Rigsadvokaten. Rigsadvokaten har nu givet et svar til justitsminister Morten
Bødskov om nedtagningerne.
Der står sådan set ikke andet, end at de har talt med politikredsene for at få et overblik over sagerne og politiets indsats i forbindelse med opklaring af sagerne.
Man kan sige, at der ikke er noget at komme efter!
Under og efter retssagen i Aarhus skrev Jyllandsposten to artikler.
Aarhus-klubben vandt jo retssagen, og artiklerne var nærmest informerende, og der var ikke nogen angreb på klubben.
Vi må konkludere, at med frifindelsen af Aarhus-kollegerne er der
vist ikke mere kød på den historie......
7
GADENS PARLAMENT
Af: Jeppe Weng Mikkelsen,
klubformand Aarhus
Onsdag den 3. april fik Aarhus-klubben mulighed
for at komme på landsdækkende tv med synspunkter vedrørende østeuropæisk arbejdskraft på danske byggepladser.
Det var på DR2-programmet ”Gadens parlament”.
at fire aarhusianske stilladsarbejdere fik taletid.
Flap, Ymme, Bill og Jeppe fik luftet de argumenter,
som stilladsklubben ved mange lejligheder har fremført igennem
mere end 10 år: - Østeuropæerne er velkomne på vores byggepladser, når de står i samme fagforening, følger samme uddannelsesplan og får det samme i løn som os! Desværre er problemet
ofte, at griske arbejdsgivere ser en mulighed for at presse lønnen
ned ved at ansætte uorganiserede østeuropæere uden uddannelse.
Der var mange, der gerne ville til orde i det direkte
tv-program. Ikke mindst Aarhus-klubbens kasserer,
Ymme, der måtte sidde med armen oppe så længe,
at den ikke kunne komme ned igen, da han endelig fik ordet. Det var kloge ord.
Her er hvad han havde på hjerte den dag:
- Vi skal ha’ politikerne til at vågne op og sørge
for at indføre, at man kan gå efter hovedentreprenøren og kræve
ham til regnskab, hvis der render underbetalte arbejdere rundt
på kommunens eller andres pladser. For lur mig om så ikke virksomhederne nok skal sørge for, at der kommer orden på tingene,
når de bliver ramt på deres dyrebare pengepung !!
Det er ikke de polske - eller hvor de nu kommer fra - arbejdere,
der arbejder ligesom alle os andre, men mestrene skal sgu’ ikke
ha’ lov til at udnytte disse mennesker. Vi kan kun håbe på, at
vores opråb bliver hørt, og at politikerne snart viser nogen nosser og gør noget, inden hele vores velfærdssamfund vælter, og
vi så skal starte forfra. Dette er mit synspunkt.
8
StilladsInformation nr. 107 - juni 2013
SIDE 9 MANDEN
Navn:
Lars Henriksen
Bopæl:
Humlebæk
Alder:
50
Firma:
Oldenborg
Stilladser, Kbh.
Start i branchen:
1988
Stilladsudd:
ERFA 1 og 2, Faldsikring
Tillidshverv:
Landsklubbens uddannelsesudvalg
StilladsInformation: - Hvor og hvordan kom du ind i branchen?
Lars: - Jeg arbejdede sammen med Sten Børge i et murefirma,
der var ejet af Stæhr Stilladser. Det gik på røven - altså murerfimaet.
Efter det startede Jørgen og John stilladsforretningen JEB Stilladser. De
havde været konduktører i Stæhr.
Sten kørte sammen med Preben, og jeg
begyndte så omkring påske, ikke helt efter bogen… dengang var der meget, der
skulde passe sammen for at få lov til at
være stilladsabejder i København.
Det første år med forskellige makkere,
blandt andet Smukke Jørgen, den gamle
ræv, og derefter har jeg stort set kørt med
Marek gennem resten af de 25 år.
9
StilladsInformation: - Hvilke firmaer har du været i?
Lars: - De først 11 år i JEB. Det var der jeg lærte, at der er altid
plads til at være een mere, selv til et opgangstårn i en baggård.
Men da lønchecken og Jørgen faldt ud i tågerne stoppede Jesus
og jeg.
Vi begyndte så i det nye Byens Stilladser. Senere blev vi headhuntet til DSS, men en dag fandt de ud af, hvem Jens Løvemod (Jesus)
var, og så var det ud. Det blev til ni dage, heraf de fem på røven…..
Derefter blev det Herfølge og så Peri. I Peri blev vi fyret, fordi vi
sad i skuret og aftalte, hvordan dagen skulle
gribes an -, helt til kl. 7.05!
Jesus blev der dog. Det blev til makkerskab i
ca. syv år. Han var en mand med stor fællesskabsånd og kærlighed - han er savnet!
(Jesus var dette blads side 9-mand i nr. 56.
Læs interviewet på hjemmesiden – red.)
Videre til BMS, til Barberens, til Frihavnen og
nu altså hos Oldenborg Stilladser.
StilladsInformation: - Ang. JEB Stilladser….jeg synes at kunne
huske historier om, at man i dette hedengangne firma kunne risikere at få tilbudt sin løn i naturalier…havde det noget på sig?
Lars: - Det var efter min mening en af de bedre forretninger -, høj
løn og en mester, der kunne samle folkene omkring sig. Da vi på et
tidspunkt arbejdede ude på Avedøreværket, skulle vi vise akkordsedler i klubben, for med så lille et firma og med Jørgen som mester, så måtte der være noget lusk med i spillet. Men vi fik 125 kr i
timen plus dyrtid (dyrtiden er senere blevet til timetillæg – red.).
E-service gik for 85 kr, så så var vi fredet…det var i 1989.
Men intet vokser ind i himlen, og heller ikke JEB. Og ja - der var
mange kontakter, så en ovn for et stillads har jeg hørt om - der var
en del, der arbejdede alternativt, og til sidst var lønnen i gummichecks……
10
StilladserInfomation: - Hvordan blev du makker med Marek?
Lars: - På et tidspunkt efter ca. halvandet år skulle min daværende
makker, Lars fra Fredensborg, ind og sidde. Vi gik på Østerbrogade, og der kom Marek så over til os for at sige davs - vi havde
en fælles ven.
Dengang kørte Marek bus, og som så mange andre var han dybt
begejstret for de der stilladsarbejdere, så hvorfor ikke prøve med
ham. Det har jeg ikke fortrudt… Han var godt nok blank, men han
kom hurtigt efter det.
StilladsInformation: - ”Disciplene”?? Baggrunden for navnet?
Lars: - Ja, hvorfor mon….. Der var engang et sjak svenske stilladsarbejdere, og de forstod ikke helt det med disciplene - de oversatte det fra engelsk med læreungerne, men hvordan kunne det
passe på sådan nogle gamle fyre?
Nej, det var selvfølgelig med Jesus i sjakket, at det navn kom.
Et øgenavn er for det meste præsist og ærligt talt - her passede
det godt; vi var måske kun fem disciple, men fyldte for tolv!
11
StilladsInformation: - Du kørte i sin tid i storsjak med blandt andet din bror Michael, med Marek og med Jesus, som desværre
døde alt for tidligt. Jeg kan forestille mig, at det ikke var kedeligt….
Lars: - Hos JEB var vi vant til at være flere sammen.Vi kørte et par
store teltsager på Proviantgården og ministerierne ved Christiansborg, så det lå lige til højrebenet, da Byens Stilladser startede op
med Johnny som mester. Det var Niels og Marek, Jens og Michael,
Jesus og jeg og med kun eet for øje - at gøre Johnny rig.
Det var en god tid - fuld fart på og altid enighed i sjakket. Det blev
vel nok for meget for Johnny. Så fortsatte vi igennem forskellige
firmaer stadig som storsjak, og vi endte i Barberens Stilladser med
en lille udgave af storsjakket - dog til tider alle mand.
I et storsjak er det at bytte bil, bytte makker eller hjælpe de andre
færdig aldrig et problem!
StilladsInformation: - To-mandssjak, tremandssjak, storsjak – du
har prøvet det hele. Hvad er dine erfaringer med de forskellige
sjakstørrelser?
Lars: - Hvis jeg i dag kunne finde sammen med nogle med den
indstilling, sååå måske… Et storsjak med en fælles løn har den
fordel, at såvel store som små og gode og dårlige sager deles
ligeligt, og for mester er der så et sammenhold omkring stilladset
- sagerne bygges til tiden og mangler der en mand en dag, er det
ikke et problem.
Mester skal kun tænke på at skaffe noget mere arbejde.
Der er mange fordele - er en mand syg
eller på ferie er det ikke noget problem.
Man skal bare huske een ting:
IKKE holde øje med de andre kun med sig selv!!
12
StilladsInformation: - Gemmer der sig en
særlig historie bag dette billede af dig, som
vist er taget for et par år siden?
Lars: Egentlig ikke…. dovenskab, og hvor
langt kunne det blive, så vel mere en sport.
StilladsInformation:
- Din bedste stilladsoplevelse?
Lars: - Nogle af de bedste handler nok om
fællesskabet. Jeg er et barn af 70'erne - med stor plads til forskelligheder, så det at bygge en hel dag med glade kammerater, det
er nok det bedste.
StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevelse?
Lars: - Ja, nu har jeg jo fortalt om vores korte karriere hos DSS.
På et senere
tidspunkt var vi i
et firma, hvor vi
blev fyret, men
der var der sgu'
ikke nogen opbakning.
De var trykket
der, og de skulle
ikke vise mester
sammenhold…..
13
StilladsInformation: - Din sjoveste stilladsoplevelse?
Lars: - Jesus og jeg var ved at krane et telt op på Helligkors skolen
på indre Nørrebro. Jeg manglede stroppen til kranen og råbte ligeså højt, jeg kunne: "JESUS, JESUS - smid stroppen ned!"
Der var et par indvandrere, der kiggede noget - at jeg sådan havde
kontakt til deres profet...
14
StilladsInformation: - Hvordan
synes du, at branchen har udviklet sig / ændret sig i den tid, du
har været stilladsarbejder?
Lars: - Ja, nu kommer jeg nok til
at lyde gammel, men tiden med
stormøder gjorde, at man mødtes på en god måde i branchen.
Men ellers kunne det godt være
hårdt i gamle dage, nu er det sgu'
noget lettere med elevator, kran
og batteridrevet boremaskine.
Branchen har haft en god udvikling, selv om vi til tider løber efter og ikke foran.
StilladsInformation: - Hvilke udfordringer er efter din mening de
største, som branchen står overfor i de kommende år?
Lars: - Det bliver nok tidens liberalisme! Det har sgu’ aldrig været menneskets ven med den JEG-kultur.
Vi som stilladsarbejdere skal holde
fast i fællesskabet. Det er svært og
bliver ikke nemmere med den” migmig-kultur” som "fælles” holde punkt.
Jeg ved godt, at klubberne rundt om
i landet gør meget for at holde fast,
men det er op af bakke.
Men - Alt i alt har det været og er en
god branche! Tak for det!
Tak for interviewet, Lars!
15
INTET NYT OM
NYE REGLER FRA 2014
Af: John Ekebjærg-Jakobsen,
formand for 1920-klubben, Kbh.
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi nu skriver
2013 og at Handleplan nr. 2 foreskriver, at vi er fuldt sikret ved
stilladsmontage fra 1. januar 2014!
Vi bliver især stillet to spørgsmål:
Hvor er vi henne og hvad sker der frem mod 1. januar 2014??
Hvor er vi henne?
Den professionelle del af branchen følger stort set vores del af
handleplanen. Der bruges seler, stemmegafler og konsoller indvendigt.
Der er dog ikke mange firmaer, som afprøver endsige køber
opskydeligt rækværk.
Leverandørerne er ikke fremkommet med nye ideer – de er ret
ligeglade med lille Danmark!
Hvad sker der henimod 1. januar 2014?
Resten af 2013 vil vi selvfølgelig arbejde efter handleplanen – præcis som vi har gjort i 2011 og 2012.
Det er meningen, at vi skal afprøve nye metoder og nye ideer – det
være sig opskydelige rækværker, seler, yo-yo’er, søjlestilladser
opbygget med 2-meter søjler udvendigt, og hvad vi nu ellers kan
finde på.
Det er meningen, at vi i 2013 skal - og her citerer vi fra handleplanen: ”Montører af rammestilladser skal følge leverandørernes
vejledninger - dvs. der bruges seler med anvendelige liner,
opskydeligt rækværk, sikkerhedsnet eller andet værnemiddel
som er udviklet i etape 1 og 2” (dvs. i 2011 og i 2012).
16
I sidste blad så vi HAKI’s forsøg på at lave en ny vejledning, med
beskrivelse af fastgørelsespunkter for seler. HAKI skal have ros
for at de, som de eneste, har forsøgt at beskrive de nye regler i
opstillingsvejledningen.
Men de kommer desværre ikke med et seriøst bud på, hvordan
man ved montage og demontage af stilladser kan være fuldt sikret i de åbne felter.
De øvrige leverandører har stort set intet gjort for at finde løsninger
på problemet.
Branchen er parat til at afprøve og følge leverandørernes nye anvisninger, men der er bare ikke kommet nogle nye anvisninger....
Hvad gør de enkelte mestre?
Stilladssektionen arbejder fint sammen med landsklubben om at
finde gode løsninger, men de enkelte mestre virker ofte ligeglade.
Folkene får forbud mod at sætte konsoller for hver fjerde meter
Mester vil købe opskydelige rækværker, som skal bruges fra
1. januar. Men folkene må ikke afprøve og udvikle rækværkerne i år.
Mester nægter at købe stemmegafler.
Der har været ballade i flere firmaer, fordi folkene brugte 1meter løft, når de bygger op med 3-meter søjler. Mester har
givet dem ordre til at gøre, som vi plejer – altså hurtigst og
billigst.
Det er som om de enkelte mestre ikke
har forstået, at vi fik de nye regler i
2011.
De tror, at vi har nye regler fra 2014,
og indtil da går det jo meget godt.
Uprofessionelt og bagstræberisk.
Vores mestre vælger selv, om vi skal
fine løsninger sammen –
eller hver for sig?
17
Arbejdstilsynet er på – og så alligevel ikke....
Arbejdstilsynets tilsynsførende har svært ved at forstå vores handleplan. Der har været flere sager om det åbne hejsefelt, som de tilsynsførende tror blev forbudt i 2011.
Beskeden til dem har dog været klar fra Landskronagade, Arbejdstilsynets hovedsæde: Læs branchens handleplan, som gælder frem
til 31. december 2013.
Så langt, så godt.
Men på vores konference om de nye
regler, som blev afholdt i Odense i
2010 lovede Arbejdstilsynets Markedsovervågning, at de ville føre tilsyn
med stilladsproducenterne.
På det tidspunkt havde Arbejdstilsynet fundet en række formelle fejl hos
producenter og leverandører.
Arbejdstilsynets Markedsovervågning
ville derfor tage en runde til alle producenterne, kræve at de skulle
lave brugbare opstillingsvejledninger og slå hårdt ned på dem, som
ikke var i stand til at lave en brugbar opstillingsvejledning.
Det er os bekendt ikke sket endnu. Vi må i al fald konstatere, at
HAKI er de eneste, som har forsøgt at lave nye opstillingsvejledninger.
Konklusion
Vi har styr på 2013, men branchen har faktisk travlt.
- Mestrene skal i gang med indkøb og udvikling af nye ideer.
- Leverandørerne skal komme med forslag til brugbare løsninger ellers kan vi ikke stille deres stilladser op.
- Arbejdstilsynet skal finde pisken frem og besøge alle leverandørerne - med krav om nye opstillingsvejledninger, der med handleplanens ord siger, at der skal „bruges sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarlige løsninger.”
18
NYT FRA NORDJYLLAND
Af: Henrik Nielsen, næstformand
Her i Nordjylland er der efterhånden kommet rigtig
godt gang i den - efter en lang vinter.
Alle firmaer melder fuld gang i den, og det er endda
til den gode side. Der tages nye folk ind, og flere firmaer melder
om alt grej ude og stå.
Stilladsklubben har afholdt generalforsamling
siden sidste blad. Der var pæn deltagelse,
og formand Peter Meisner fik genvalg.
Lokalforhandlinger pågår stadigvæk omend
de er tæt på at være i land, men mere om
dette i næste blad.
Lige som resten af landet deltog Nordjylland i den faglige dag i
Aarhus - det var en rigtig god dag for stilladsarbejdere i Danmark.
Go’ sommer!
....og jo - han har faldsikring på.......
19
RETSAGEN I AARHUS
Af: Jeppe Weng Mikkelsen, klubformand
Den 23. august 2012 var en dag som alle andre.
Også denne dag var der aktivitet iblandt stilladsarbejderne. De var forsamlet til et morgenmøde på
en parkeringsplads i Viby ved Aarhus. Årsagen til
mødet var et stillads i nærheden, som var bygget af et firma, som
var kendt for at trykke lønnen. Derfor endte mødet med, at aktive
stilladsarbejdere gik på stilladset og begyndte at pille det ned.
Desværre var der nogen, der syntes at 60 mand ved et stillads så
forkert ud og ringede til politiet, som kom til stedet med ikke mindre en otte vogne inden for seks minutter. 22 mand blev anholdt,
da de forlod adressen.
Det hører med til historien om de mange anholdelser, at politiet
kun to dage tidligere havde fået en anmeldelse om 70 mand med
køller på en skadestue i Odense. Flere af de meget unge betjente
opførte sig, som om vores fagligt aktive kolleger var i direkte ledtog med de hætteklædte voldsmænd fra Odense.
En skamplet på det aarhusianske politi, som kun delvist er blevet
vasket væk af den endelige dom i Domsmandsretten. Men trods
alt har vi fået 19 af de 22 renset og frikendt. Nu mangler lidt økonomisk kompensation for uberettiget anholdelse og frihedsberøvelse.
Tre mand fik bøder på henholdsvis 3500,- og 7000,- kroner - lærlingen fik rabat........
Vi har en mangeårig tradition for at stå sammen og forsvare vores
løn og arbejdsforhold. Det er heller ikke nyt, at stilladsarbejderne i
Danmark står op for andre faggrupper, når de behøver hjælp til at
forsvare deres arbejdsmiljø. Der er skrevet bøger om det, og historien taler for sig selv.
Stilladsarbejderne er af flere udenfor vores branche blevet kaldt
”byggepladsens helte”, fordi vi (stadig) har nosser til at tage kampene for vores tilkæmpede rettigheder, og det helt til stregen!
20
21
Den 17. april viste stilladsarbejdere fra hele Danmark foran Retsbygningen i Aarhus, hvordan solidaritet anno 2013 ser ud ved at
stå forsamlet mere end 100 mand med klubfanerne og ens T-shirts
med påskriften ”JEG ER IKKE KRIMINEL – JEG KÆMPER BARE
FOR MIT ARBEJDE”
Inde i bygningen sad 11 tiltalte kolleger bænket, og en af dem sagde
til dommeren: ”- Kig ud af vinduet, så kan du se, hvad solidaritet
er…”
Vi må sige, at Retten har vist forståelse for vores argumenter og
underkendt anklagemyndighedens krav om ubetinget fængsel.
Her til sidst skal lyde en stor tak til alle vores solidariske venner i
klubben. Både for økonomisk og moralsk støtte. Jeres opbakning
har gjort, at vi er endnu mere tændte på at fortsætte kampen for
vores rettigheder.
22
EN FORÅRSDAG I AARHUS
Af: Gunnar Eg, Stilladsklubben Vestjyden.
Onsdag den 17. april 2013 står nok for en del
stilladsarbejdere som en succesfuld kampdag.
11 af vores Aarhus-kolleger stod denne dag tiltalt
for hærværk i stor skala, så med truslen om fængselsstraf m.m. var
vi andre nødsaget til at gøre noget.
Nu vil jeg ikke gå dybere ind i selve sagen, da jeg er sikker på, at
Aarhus-folkene nok skal komme med den historie. Jeg vil i stedet for beskrive dagen set
gennem et par Esbjerg-briller.
Da selve sagen efterhånden har nogle måneder på bagen, var vi i
god tid blevet varslet om aktionen og havde derfor også selv haft
tid til at planlægge dagen.
Det var i forbindelse med denne planlægning, at jeg for første gang
blev positivt overrasket - byens mestre var tilsyneladende blevet
enige om, at dette var en god sag at støtte. Der blev givet løfte om
frihed til alle, som kunne undværes, og mestrene var tilsyneladende
indstillet på at ”skære ind til benet” denne dag.
Ud fra dette kunne jeg så gå i gang med at bestille transport. En
minibus til 15 passagerer virkede på dette tidspunkt lidt lille, så
det blev i stedet for en almindelig turistbus med 50
pladser, som blev booket.
Men av, av, av. I de sidste
dage op til den 17. april
”væltede” Esbjerg, afbud i
klaser skyllede ind, og pludselig var vi kun syv mand tilbage, hvoraf to mand ønskede at køre til Aarhus i
privatbil.
23
Kl. 07.00 var vi så fem gutter, der steg om bord på bussen med
kurs mod den jyske hovedstad. Der var dækket op med ca. 20 liter
kaffe, lidt øl og noget sukkerfrit sprøjt – som sikkert også er giftigt
for en stilladsarbejder. Men øv!! Kaffen var sådan set ok, indtil man
kom ned til grumset – måske en kaffebryggeruddannelse for
turistbuschauffører ville være en ide. Så tvunget af omstændighederne måtte vi, da vi nåede Vejlefjord-broen, skifte kaffen ud med
- ja det blev altså ikke til de giftig-sorte cola-dåser.
Fremme i Aarhus var gensynsglæden
blandt gamle kolleger udpræget, alle de
gamle røverhistorier blev genopfrisket,
lidt jobskifte blev også diskuteret.
Der var ganske enkelt en fremragende
stemning blandt de godt 100 fremmødte
stilladsarbejdere, hvilket absolut ikke
blev ringere da grillmester ”Ymme” fik
langet nogle gevaldige pøller over grillen.
24
Godt fedet af drog vi ved middagstid i busser fra 3F, ind til retten i
Aarhus, iført sorte T-shirts med teksten ”Jeg er ikke kriminel, Jeg
kæmper bare for mit arbejde”.
De sidste par hundrede meter fra AROS til Byretten foregik til fods,
naturligvis med de røde faner forrest, hvilket affødte rigtig mange
positive tilkendegivelser fra forbipasserende. En fredelig sympatitilkendegivelse havde hermed taget sin begyndelse.
Aarhus Politi havde, ganske klogeligt, valgt kun at lade en enkelt
betjent om at styre løjerne, og dermed undgik man at eskalere situationen. På ganske fredelig vis blev betjentens anvisninger fulgt.
Enkelte aviser havde måske forventet et større slagsmål med ordensmagten - det var jo ”Stillads-mafiaen” der var på spil - men det
udeblev fuldstændig. I stedet for sluttede den fredelige seance foran
byretten af med betjentens egen kommentar til undertegnede: ”Hold
da op!! Kan man ringe til jer, når vi til næste år skal i gang med
vore egne overenskomstforhandlinger??”
Herefter gik turen tilbage til
3F, hvor Jeppe
kunne fortælle,
at otte af de elleve anklagede
var blevet pure
frifundet, og de
sidste tre nu kun
stod til stærkt
reducerede
dagbøder.
Dette krævede naturligt nok et par sejrsøl, før bussen omkring kl.
17.00 atter satte kursen mod Esbjerg.
Herfra skal der lyde en stor tak til alle jer, der deltog og gjorde
dagen til en fredelig festdag.
25
NYT FRA ESBJERG.
Af: Gunnar Eg, klubkasserer
Foråret er bestemt også kommet til det vestjyske.
Selvom vi kun har to stilladsfirmaer i området, så
meldes der heldigvis om stigende efterspørgsel på
stilladsarbejde.
I byen har vi for tiden 30-35 mand i gang, og der er ikke meget der
tyder på, at de går en stille sommer i møde.
Industri-sektionen beskæftiger i øjeblikket otte mand.
Men når disse linjer når bladet, vil dette tal helt sikkert også være
steget, da der venter en del revisionsopgaver hen over sommeren
og efteråret.
Herudover har vi i løbet af foråret fået opdateret vores vedtægter,
så de passer til den tid, vi lever i. Dette har ligeledes betydet, at vi
endelig har fået indvalgt en fuld (nej, ikke beruset!!) bestyrelse.
Den næste opgave
på tapetet er et lokalt tømrerfirma.
Vi har i nogen tid
holdt lidt øje med
deres stilladser, og
tiden må efterhånden være inde til, at
vi får os en snak
med deres ”stilladsmontører”.
26
NYT FRA KØBENHAVN
Af: John Ekebjærg-Jakobsen, klubformand
Vi har stort set alle i arbejde, og allerede nu bliver
der taget nye folk ind i firmaerne.
Flere firmaer har allerede fortrudt, at de ikke tog
lærlinge ind sidste år, og de erfarne bliver stoppet på gaden og
tilbudt arbejde af de firmaer, som har travlt.
Der snakkes stadig om krise i byggeriet og i stilladsbranchen.
Der er heller ikke tvivl om, at en del firmaer har økonomiske problemer, og flere af firmaerne er under administration af bankerne.
Desværre opfører disse firmaer sig ikke derefter. De glemmer at
planlægge, og det giver underskud på sagerne.
De bruger i stedet energi på at tryne folkene og tror, at de kan tjene
penge på den måde. Sidste år var vi lidt nervøse for, at folk lod sig
rive med af krisesnakken og ville finde sig i dårligere løn, men i år
oplever vi, at rigtig mange ringer om hjælp til at kæmpe for deres
ret.
Man kan sige, at arbejdsgiverne tror, de kan spare ved at opføre
sig som idioter:
- De misbruger hjemsendelsesreglerne
- De venter med at give lærlingekontrakter
- De retter på sedlerne, uden at orientere folkene
- De snyder de nye, når de fortæller om vores priskurant
Men heldigvis så får vi nogen aktive kolleger ud af det, når de opdager, at de er blevet snydt!
Den bedste/værste historie er dog den kollega, som fik en skriftlig advarsel for at have
fortalt om firmaets økonomiske problemer.
Den sag har de vist klaret internt.
Næste gang det firma har jubilæum, skal de
vist have ”de tre aber” i gave.
27
Ulykken på D’Angleterre
Bo’s dødsulykke fylder fortsat meget rundt i firmaerne og selvfølgelig især i Eriksson Stilladser.
Vi følger selvfølgelig sagens behandling hos Arbejdstilsynet, og vi
diskuterer fortsat, hvordan vi skal sikre os, når vi arbejder med
aqua-plader og andre overdækningstyper.
Nye firmaer og gæster i byen
Vi har skrevet tiltrædelsesaftale med TT Stilladser.
Det er to gange Thomas - kolleger gennem en del år
- som har fået lyst til at prøve kræfter med branchen.
De har eget grej, egen bil, egne kunder, egen plads,
tekniske hjælpemidler og er ved at ansætte folk.
Med jævne mellemrum får vi besøg af stilladsfirmaer fra Fyn, Esbjerg og Vejle. Sjakkene meddeler dagen før, at de kommer til byen,
og folkene får en fornuftig løn.
Vi må konstatere, at når det kan betale sig at køre fra provinsen til
København for at bygge stilladser, så må det fortsat være muligt
for mestrene at tjene penge på at bygge stilladser.....
Certificering
Stilladssektionens planer om, at de professionelle firmaer skal
certificeres, går langsomt fremad.
Det første firma er nu certificeret.
Vi er glade for, at det lykkes og håber, at det vil løfte branchen ud af
den amatøragtige stil, der nævnes
i indledningen af disse nyheder.
Firmaet vil først blive offentliggjort
ved et officielt arrangement, så nyheden om, hvem der er det første
certificere stilladsfirma, må I vente
i spænding på indtil da.
28
Perversen er død
Vi har mistet en god kollega,
en kammerat og en herlig
gavtyv.
Steen Richard Nielsen,
”Perversen”, døde efter flere
års indædt kamp mod kræften.
Steen blev 53 år gammel.
Han startede i stilladsbranchen i 1976, 17 år gammel.
Det var ude på Midtsjælland
og firmaet var ikke en del af
klubben. Men borgerstuen i Viby Stilladser kæmpede for deres
ret. Arbejdskampe og en lang strejke.
Steen og de andre lærte, at det nytter at stå sammen.
Han rykkede ind til København og var i en del firmaer gennem årene.
Men her skal især nævnes MK, hvor han var i 14 år og Eriksson i
næsten 10 år. I Eriksson var han tillidsmand i mange år.
De sidste par år brugte han til at kæmpe mod kræften, men inden
da nåede han næsten 35 år på stilladserne.
Steen var fra Midtsjælland og hans midtsjællandske facon og dialekt forsvandt aldrig.
Han havde sine egne meninger om branchen – og om alt muligt andet, men han var altid parat til at kæmpe for branchens rettigheder.
Æret være Steens minde
29
NYT FRA GULDBORGSUND
Af: Andy Andresen, klubformand
Det har været et godt forår hvad angår arbejde.
Alle mand er i gang, og vi mangler for en gangs
skyld stilladsfolk her tidligt på året, og det er generelt i alle firmaer.
Så vi håber på et godt år, hvor der er mulighed for at få en fornuftig
indtjening. Vi vil også bruge det til at få forhandlet nogle gode lokalaftaler i hus.
Hos Bera er der for tiden problemer med hejs. Firmaet har inddraget alle håndhejs - men der er vist ikke elhejs eller Herlevhejs nok
til alle biler, så for tiden bliver der brugt firereb som hejs.....
Men vi følger op på det, så det kan blive stoppet.
Firmaet forventer
iøvrigt, at der
skulle være arbejde til alle sommeren over.
30
MK er kommet godt fra start her i foråret efter deres konkurs.
Et nyt firma med samme navn er genopstået af asken. Materiellet,
bilerne, pladsen og alt det andet er stadigvæk det samme.
Firmaet mangler stilladsfolk, og der skulle være godt med arbejde
sommeren over.
Fredag før pinse satte folkene sig på røven på grund af problemer med lønudbetalingerne og på grund af forskellige arbejdsmiljøproblemer - blandt andet mangler der kraner
på lastbilerne.
(Bladet gik i trykken inden det blev hverdag
igen, så om det videre forløb kan der ikke
berettes her....redaktionen)
Direktør Morten har lovet folkene en pladsdag med grillmad og øl, når der ikke er flere
materialer på pladsen........
Hos Karl Aksel er der godt gang i arbejdet - de har en del stilladser
opstillet til renoveringsarbejde i byen.
LF – Stillads ser vi mange steder. De har en lærling i gang og skal
bruge folk.
For tiden er der ikke nogle faglige sager i gang, og vi regner da
med, at det er fordi at firmaerne har lært at betale efter overenskomsten?
AT har været meget synlige på de forskellige arbejdspladser, og
det er meget positivt.
Når vi nu mangler stilladsfolk i vores område,
håber vi på at nogle af de frafaldne, som er
taget til København, kommer hjem i folden
igen.
Vi håber, at I alle får en god sommer!
31
FAGLIGE SAGER
Af: John Ekebjærg-Jakobsen,
formand for 1920-klubben, Kbh.
Der er ingen tvivl om, at vores arbejdsgivere er pressede. Men de tror
åbenbart, at de kan spare ved at
presse vores kolleger.
Det kan de ikke - hvis vores kolleger står på deres ret, og det er
der heldigvis en hel del, der gør.
Vi har haft masser af faglige sager i perioden.
Støbeforskalling eller stillads
Et stilladsfirma opfører nogle store platforme, som skal bruges til
at bære en støbeforskalling.
Stilladset er opbygget med firmaets eget stilladsgrej og slutter af i
toppen med dele, som bruges til firmaets teltoverdækning. Ligeledes afsluttes platformen med hånd, knæ og fodliste, idet beton’erne
skal gå og arbejde på platformen.
Sjakket skriver selvfølgelig akkordsedler på opgaven, idet der ikke
er nogen tvivl om, at stilladset kan akkorderes efter vores priskurant og lokalaftalen.
Mester retter sedlen til timelønsarbejde, idet det færdige stillads
efter hans mening ikke er et stillads.
Når beton’erne går på det færdige stillads, så er
stilladset i mesters hoved pludselig blevet til en
støbeforskalling.
Selvfølgelig har stilladsmontører lov at akkordere
efter vores priskurant og deres egen lokalaftale, og
sagen bygges derfor på akkord.
32
Uheld i fritiden
En kollega kommer til skade i fritiden – i weekenden. Han er sygemeldt i 11 dage, men firmaet nægter at betale sygedagpenge, idet han selv er skyld i ulykken.
Det er hovedarbejdsgiveren, som er ansvarlig for
at betale 37 timers sygeløn om ugen, og det accepterede de da også i denne sag – efter to
mæglingsmøder....
Fyring eller hjemsendelse
Et sjak fik torsdag eftermiddag at vide, at
de var fyret.
Der var ikke brug for dem i firmaet.
Næste morgen, da de skal aflevere deres
ting, får de en hjemsendelse og får at vide,
at de ikke er fyret. De kan regne med at
komme på arbejde igen om nogle uger.
De to næste weekender er der 4-5 mand,
som arbejder både lørdag og søndag – efter mindst 37 timer i løbet af ugen.
I samme periode bliver der ansat en ny kollega, som har været
væk fra firmaet i en årrække.
Firmaet fastholder, at det er en hjemsendelse.
Sagen bliver rejst, idet der efter vores opfattelse ikke er nogen tvivl
om, at firmaet vil af med de to, vel at mærke uden at skulle betale
opsigelse.
Efter tre ugers hjemsendelse tager folkene arbejde i et nyt firma.
De kan ikke holde ud at gå hjemme.
Sagen kører videre, idet mesteren har misbrugt
hjemsendelsesreglerne. På mæglingsmødet er
der enighed om, at sjakket reelt blev fyret, og de
får derfor en godtgørelse på henholdsvis 15.000
og 20.000 kroner. Forskellen skyldes, at den ene
havde længere opsigelse end den anden.
33
Funktionærlignende ansættelse
I samme firma havde en kollega sagt ja til et job som arbejdende
sjakbejs på en stor sag. Han havde skrevet en kontrakt på en fast
månedsløn, ingen overtid, fri bil og fri telefon.
I kontrakten står der, at han er ansat så længe ”sagen er aktiv”.
Da stilladset er færdigopstillet, skal kollegaen opereres i skulderen og kan derfor ikke arbejde i nogle uger. Samtidig skal stilladset ikke røres i flere måneder, og mesteren mener derfor ikke, at
der er brug for vores kollega. Han bliver fyret.
Firmaet mener ikke, at de skal betale opsigelse, idet manden har
været i firmaet i under et år!
Imidlertid er sagen jo stadig aktiv – firmaet modtager i al fald leje
af stilladset. Vi kræver derfor løn frem til november, hvor sagen
slutter.
Sagen bliver løst med, at vores kollega får en måneds løn. Sagen er jo den, at når man er ansat til
en fast løn og ingen øvre arbejdstid, bil, telefon osv.,
så er det at betragte som en funktionærlignende
ansættelse, og så er der en måneds opsigelse.
Kollegaen var tilfreds med afgørelsen.
Advarsel!
Vi vil imidlertid advare mod den
slags kontrakter, som ofte er til
mesters fordel.
Vi kan sagtens være sjakbejs, storsjakformand eller hvad det nu bliver kaldt, og så få betaling for overtid, seddelføring, akkordregnskaber, møder med byggeledelse, og
hvad der ellers sker på en stor sag.
Der er ingen tvivl om, at vores kollega ville have tjent mere end den
ene månedsløn han fik i opsigelse, hvis overtiden var blevet udbetalt, som den er fastlagt i overenskomsten.
34
Manglende læreplads
I august 2012 skrev en af vores kolleger under på en lærekontrakt
efter seks måneders ansættelse og flere måneders pres.
Der skete bare ikke mere.
Han spurgte firmaet, hvornår han skulle på skole.
Vi tjekkede på skolen og hos sekretariatet. Han var ikke tilmeldt.
Han spurgte igen – intet skete!
I januar blev han hjemsendt, og der skete stadig ikke noget.
To af hans kolleger startede på hold 31, og mester nægtede stadig at tjekke op på kontrakten. I slutningen af februar fik han så at
vide, at hans makker skulle starte på hold 34 og at han selv havde
fået plads på hold 35 (oktober 2013).
I mellemtiden havde vi rejst en sag på manglende lærekontrakt.
Efter tre måneders hjemsendelse blev han kaldt på arbejde – pladsarbejde. Han fik at vide, at han kun måtte være bestemte steder på
pladsen, og at han ville blive trukket for de timer, hvor produktionen
ikke var god nok.
Ingen tvivl om at mesteren forsøgte at få ham til at stoppe selv.
Efter to uger på pladsen skulle der heldigvis afholdes mæglingsmøde om den manglende læreplads.
På mødet fastholdt arbejdsgiveren stædigt at kontrakten var fremsendt og var blevet væk i posten.
At de andre kontrakter ikke var blevet væk, studsede han ikke over,
og han undrede sig over, at kollegaen ikke selv sørgede for at blive
tilmeldt!!
Vi fastholdt, at det var hans pligt som arbejdsgiver at leve op til
aftalen om uddannelse. Samtidig var vi godt klar over, at det ikke
ville være godt for samarbejdsklimaet, hvis vores kollega skulle
fortsætte i firmaet.
Vi aftalte derfor, at kollegaen skulle have en særlig
godtgørelse på 37.000 kr, og at kontrakten og ansættelsen var slut.
Kollegaen er allerede tilbudt nyt arbejde i flere firmaer.
35
FAGLIGE SAGER
Af: Jacob Jespersen, landsklubformand
Støttet arbejde
Et firma havde en person i arbejdsprøvning gående
på pladsen. Personen var udsendt af kommunen,
og lønnen blev betalt af kommunen.
Umiddelbart er der ikke noget galt i det - det kan måske være
starten på et nyt arbejdsliv for vedkommende. Så langt så godt.
Men en dag kom han også med ud og bygge stillads - på akkord.
Stilladsarbejderen, som var ansat i firmaet på normale vilkår og
som havde akkorden, havde fået at vide af ledelsen, at personen
nu var blevet rigtigt ansat, så der var ingen problemer, og de tog af
sted.
Efter endt arbejde fik stilladsarbejderen så at vide, at personen
stadig var på jobprøvning, fik sin løn betalt af kommunen og altså
ikke var ansat.
Derfor blev akkordseddelen afleveret med et navn på, og hvor det
blev krævet, at hele akkordsummen skulle tilfalde stilladsarbejderen. Dette var firmaet ikke enig i. De ville beholde halvdelen selv.
Derfor kom der en sag ud af det.
På mæglingsmødet var der dog ingen tvivl.
Sagen blev afsluttet med, at firmaet skulle betale
hele akkorden til stilladsarbejderen, som havde haft
en person på jobprøvning med ude at bygge.
Derudover blev det aftalt, at stilladsbranchen skal have kigget på,
hvordan vi håndtere personer i jobtræning, når eller hvis de deltager i akkorderne.
Kort kan man sige, at vores akkorder tilhører de ansatte, som har
timer i akkorden. Aldrig firmaet eller andre.
36
Stilladsarbejdernes Landsklub har hele tiden været af den holdning, at vi godt kan acceptere, at folk udsendt af kommunerne laver forefaldende arbejde på pladserne i stilladsfirmaerne.
Vi har hele tiden været imod, at disse folk skulle med ud og bygge
stilladser som en del af akkorderne.
Ikke fordi vi ikke kan li’ dem, men fordi de er gratis arbejdskraft for
firmaet, og derved kan de bruges til at undergrave vores løn og
vores arbejde.
Vi vil gerne være med til at diskutere, hvordan vi kan få folk ind i
branchen; folk som måske lige skal støttes lidt i starten, men der
skal ligge en klar skriftelig aftale om støtteperiodens længde.
To til tre uger er nok til at se, om en person kan arbejde eller ej, så
længere periode behøves ikke.
Herefter normal ansættelse, prøveperiode og lærlingekontrakt.
Frokoststuen i firmaet skal inddrages, inden personen starter, og
frokoststuen skal kunne sige fra, hvis det ikke dur!
37
SUDOKU
Af: Lars Emanuel, Amager Stilladser, København
Hej allesammen!
Hermed lidt hovedbrud til en vejrligsstund.....
Reglerne er:
Rækkerne skal indeholde fra 1-9, men kun én gang.
Kolonnerne skal indeholde fra 1-9, men kun én gang.
Kvadraterne skal indeholde fra 1-9, men kun én gang.
Der skal ikke regnes kun bruges noget logisk sans.
5
3
4
6
2
7
9
8
1
Løsningen på sidste nummers sudoku
8
1
6
4
3
9
5
7
2
9
2
7
1
5
8
3
4
6
7
4
1
5
6
2
8
3
9
3
8
5
7
9
1
2
6
4
6
9
2
8
4
3
7
1
5
1
5
3
9
7
4
6
2
8
2
6
8
3
1
5
4
9
7
Sudoku 1-13l
2 9
1
3
6
4
4
8
4
3 7
9
7 5
7 6
5
1 2 6
8
5
7
9 8
Sudok u 2-13
38
8
4
Løsningen kommer næste gang.
God fornøjelse!
4
7
9
2
8
6
1
5
3
KRYDSORD
Af: Lars Emanuel, Amager Stilladser, København
Hej igen!
Det er igen krydsordstid. Nu må I tage jer sammen.
Der er kun kommet otte løsninger ind. Det kan da
ikke være rigtigt.
Kom NU!
Kodeordet er igen de små tal i felterne. Løsningen på kryds 1-13:
Vi små betaler igen igen!
Blandt de rigtige løsninger blev følgende vindere udtrukket:
1. præmie Karsten Hardy Jørgensen
Q Stillads, Aarhus
2. præmie Shachar „Shak“ Yablonka
NSU, Nordjylland
3. præmie Casper Halling
City Stilladser, Aarhus
Også denne gang er der tre præmier, nemlig: En flaske Havana
Club, en halv flaske Gammel Dansk og en stilladstrøje.
Løsning:___________________________________________
Navn:______________________________________________
Firma:_____________________________________________
Klub:______________________________________________
Løsninger - mærket „Stilladskryds“ - inden 01.08. 2013 til:
Lars Emanuel, Nålemagerstien 87, 2300 København S.
eller helst på e-mail: [email protected]
God fornøjelse!
Angående præmier!
Præmier fås for københavnernes vedkommende ved henvendelse til
Lars Emanuel. For provinsfolkenes vedkommende sker det ved henvendelse til landsklubbens kasserer, Jan Skytte.
39
LE
2-13
6.
BEFALING CHILENSK
RETNING
LANDSBY BOGSTAV
SPØRGEORD
FUGLE
SID
FR
1
1.
U
SMITSTOFFER
1. BO
TAL
10.
2.
3.
4.
AFS
GL
TONE
LYNG
TRYKKE
FRANSK
FLOD
STOF
MÅNE
GIVE
14.
SVING
ALF.FØLGE
13.
STRØ
VÆRE
VENNER
X
SVING
ENG. FRA
ANLÆG
8.
GIV
TAGE TAG
BIL
SME
MEN
TONE
DR
3.
9.
40
DSTE
RIST
/8
FIRMANAVN
PLASTIK
TAL
SEKUNDET
HYLEDE
SIRE
BYRDE
12.
2.
DU
EFTERNAVN
OGST.
SINGLE
5.
KVÆLSTOF
7.
11.
KØBE
TAL
SNIT
I BUNDEN
LAT
NEON
TEGNET
HUND
STOF
1.
OVERSET
BRINT
9
TONE
5
ORDRE
DIGE
6.
SMERTE
VARM
500
ELTE
UTUGT
RIK
SLUKKE
41
NYE SVENDE I KØBENHAVN
Af: Bjarne Holm, skuemester
JG Stilladser, København
Svendeprøve i uge 12 - 2013
Det måtte jo ske på et tidspunkt.
En større snestorm gjorde, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at bygge de praktiske opgaver til svendeprøven lige den
dag, som var afsat til det. Så var gode råd dyre.
Vi besluttede derfor - med deltagenes accept - at flytte den mundtlige eksamen til den pågældende dag. Da der skal bruges to censorer til bedømmelsen, var endnu flere gode råd dyre, men heldigvis stillede Olaf op med kort varsel, og da han har den nødvendige
baggrund, var det fint nok.
De otte gode stilladsdrenge nåede således ikke at blive særlig
nervøse, og de klarede sig såmænd ganske hæderligt.
De følgende dage klarede vejret op, og den praktiske opgave blev
ligeledes udført ganske pænt, trods store snemængder.
Jesper Jørgensen fra E-Service havde overtaget Olafs censorplads
til denne del af eksamen.
Så trods lidt kaostilstande gik det endda. Alle klarede sig som sagt
godt i alle tre opgaver.
Da det var et IKV hold og kun fire
mand var helt færdiguddannet - de fire
øvrige manglede kran eller truck - blev
det ”kun” til en mindre reception fredag formiddag, men det var såmænd
hyggeligt nok.
Tillykke til Henrik, Daniel, Lars,
Laurent, Hans Ole, Anders, Emil og
Güvenc.
42
Stilladsarbejderuddannelsen - København - marts 2013
Fra venstre mod højre:
Anders Johansson
Norisol A/S, Skælskør
Lars Ruhoff Wulff
Bilfinger, Kalundborg
Hans Ole Carlsen,
Norisol A/S, Skælskør
Güvenc Yilmaz,
Bilfinger, Kalundborg
Laurent Georges Nielsen,
Bilfinger, Kalundborg
Henrik Skovgaard Qvist,
Norisol A/S, Skælskør
Daniel Dam Hansen,
Byens Stilladser, Rødovre
Emil Frost Olsen,
Øens Stilladser, Amager
43
NYT FRA LANDSKLUBBEN
Af: Jacob Jespersen, landsklubformand
Regeringen, valgløfterne og 1. maj
Op til folketingsvalget i 2011, besluttede vi på vores landsmøde at vi ville deltage aktivt for at få en
ny regering og ikke mindst, en ny politik.
Den daværende borgerlige regering havde skåret ned stort set
alle steder, og på vores område gik det blandt andet ud over vores
lærlinge, som ikke længere kunne bo på enkeltværelser, når de
var på skole. Der blev skåret ned, så de ledige ikke kunne tage på
kurser, hvis de kostede mere end 3500 kr. om måneden, og fradraget for fagforeningskontingent blev sænket - skræddersyet til
gule discountfagforeninger.
Vi fik en ny regering, men den har på rigtig mange områder lagt
sig direkte på samme spor som den tidligere regering, og på nogle
områder er de gået videre end det.
Okay. Vi kan igen tage på kurser når vi er ledige, men er det så
ikke det? Besparelserne på kursusovernatningerne er der ikke rørt
ved, heller ikke fradraget på det faglige kontingent.
Regeringens direkte indblanding i konflikten mellem folkeskolelærerene og Kommunernes Landsforening - på sidstnævntes side
- var det som fik bægeret til at flyde over for mange.
Helle Thorning Smith havde en travl dag den 1. maj. Fra tidlig morgen rejste hun landet rundt og holdt 1. maj taler. Desværre for hende
blev hun ikke modtaget særlig godt ret mange steder. Heller ikke
på Tangkrogen i Aarhus.
Vores del af mishagsytringerne bestod i, at Stilladsarbejdernes
Landsklub havde lejet en flyvemaskine med et meget stort banner,
som overfløj Tangkrogen, samtidig med at hun talte.
Vores aktion skulle fortælle regeringen, at vi er mange, som ikke er
tilfredse, og som mener, at regeringen skylder en hel del.
44
Helle!! Kan du huske dem som stemte??
Stilladsarbejdernes Landsklub
Og nu til noget helt andet......
Offshore
I sidste blad skrev vi om offshoreklubben og det
møde, der blev holdt i Esbjerg i starten af marts.
Der er ingen tvivl om, at folkene som arbejder
offshore, har brug for at snakke sammen, men
hvordan rammerne for dette skal være har vi ikke
fundet ud af endnu - en klub, et netværk eller andet....
Det er noget vi arbejder videre med, og der er ingen tvivl om, at det
bliver et langt sejt træk.
3F Esbjerg Transport holder møde for alle stilladsfolk, som
arbejder på Nordsøen - også ikke medlemmer af
Offshoreklubben - for at få diskuteret fremtiden på søen.
Der er allerede foreslået følgende emner: OK 2014, organisering,
fremmed arbejdskraft. Herudover vil alle emner og spørgsmål som
mødedeltagerne måtte have, blive diskuteret.
Der vil være deltagelse af repræsentanter for Landsklubben,
Stilladsklubben Vestjyden og 3F Esbjerg Transport.
Mødet afholdes mandag d. 10. juni kl. 15.00, hos
3F Esbjerg Transport, Nyhavnsgade 25, 6700 Esbjerg
45
Besøg i Aabenraa
Olaf Schroeder-Løhndorf og Thomas Strømsholt, københavnske
stilladsarbejdere med sæde i
landsklubbestyrelsen har været på
visitter i det sønderjyske, og her er
hvad Olaf beretter:
- De gange, jeg har været en tur forbi stilladsklubben
i Sønderjylland er det altid blevet til en dejlige oplevelse og til mange gode samtaler med kollegaerne.
Også denne gang, hvor landsklubben blev inviteret
med til årsmøde i Sønderjyllands Stilladsklub.
Thomas Strømsholt og jeg blev taget godt imod i
Aabenraa en torsdag i marts.
På mødet var der god stemning og en god dialog
omkring klubbens nuværende status og fremtidige
udfordringer. Alle var enige om, at der mangler nogle
ildsjæle til at tage udfordringerne op, som blandt
andet ligger i at samle de løse ender.
Under årsmødet blev Thomas og jeg inviteret til
Aabenraa igen i starten af april - til klubbens første
bestyrelsesmøde, hvor de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer deltog.
Vi havde nogle små redskaber med, som kan styrke samarbejdet
i bestyrelsen.
Det blev til et konstruktivt møde med planlægning af forskellige
aktiviteter.
De nye kræfter i bestyrelsen vækker optimisme, men det er stadigvæk lang vej.
46
NYT FRA SØNDERJYLLAND
Af: Rene Skriver, klubformand
I februar fik vi valgt en ny bestyrelse, hvor medlemmerne arbejder i området og jeg blev genvalgt som
formand. Vi havde besøg af Thomas og Olaf fra
københavnerklubben, og deres besøg var meget
motiverende til at fortsætte klubarbejdet, så stor tak til dem.
Alle folk er kommet igang i løbet af foråret og ser ud til at vare året
ud forhåbentlig.
BJ-Stilladser er igang med at flytte plads, og folkene er gået på
akkord, hvilket de er tilfredse med.
Syd Stilladser er blevet overtaget og fik solgt ud af sit grej, hvorefter der er blevet købt et nyt system - RUX med halve-dæk, hvilket
folkene er rigtig „glade“ for. Firmaet hedder fra januar 2013 Persolit.
Folkene er gået på timeløn - kr. 175.
Første maj blev afholdt med maner og god opbakning. Klubben
var vært med øl og grillpølser. Tak for opbakningen. Successen vil
blive gentaget. Derudover vil klubben prøve at afholde flere arranGod sommer derude!
gementer i fremtiden.
47
STILLADSARBEJDERNES
LANDSKLUB, 1983 - 2013
Af: Arne Iversen, StilladsInformation
Den 14. - 15. maj var det 30 år siden, at Stilladsarbejdernes Landsklub så dagens lys på et stiftende møde med deltagelse af stilladsarbejdere
fra lokalklubberne i Aalborg, Aarhus, Odense og København.
Baggrunden
Årsagerne til at stifte en landsklub var flere:
- Arbejdsgiverne indenfor stilladsbranchen var i årene forud begyndt at organisere sig i Entreprenørforeningen, som senere er
blevet en del af Dansk Byggeri .
- I 1981 blev der mellem SiD (altså 3F) og Entreprenørforeningen
indgået en aftale om en ny priskurant for servicepræget stilladsarbejde - gældende for København og Nordsjælland.
- Provinsen havde derimod ingen priskurant, og folk blev aflønnet
vidt forskelligt fra område til område.
- Den nyvalgte borgerlige Schlüter-regering førte sig frem med en
række tiltag, der i den grad forringede forholdene for lønmodtagerne på arbejdsmarkedet.
- Og ikke mindst den gamle erfaring, at sammenhold gør stærk;
jo flere der stod samlet bag kravet om en priskurant for hele
landet, jo stærkere ville kravet være.
På det stiftende landsmøde vedtog man følgende formålsparagraf,
som fremdeles er gældende:
„Klubbens formål er at samle alle arbejdere, beskæftiget med servicepræget stilladsarbejde, for
at varetage deres fælles interesser. Klubben skal
desuden være bindeled mellem de lokale klubber samt være klub i de områder, hvor der ikke
er grundlag for at oprette en lokalklub.“
48
LANDSKLUBBEN 30 ÅR
- Et kig tilbage og et kig fremad
Af: Arne Iversen, StilladsInformation
Når dette blad lander i borgerstuerne og i stilladsbilerne, har landsklubben netop rundet de 30 år.
For 10 år siden havde vi i anledning af klubbens 20 års jubilæum
bedt en række personer om at lege spåmænd i forhold til udviklingen i stilladsbranchen de næste 10 år – altså frem til i dag.
Spåmændene var dels stilladsarbejdsgiverne Henning Vester og
Kim Johansen, dels formanden for stilladsarbejdernes fagforening
i København, Bjarne Høpner, som også er tidligere landsklubformand. Fra egne aktive rækker deltog John Jakobsen og Thorkil
Jansen, som i nævnte rækkefølge var henholdsvis formand og
næstformand for landsklubben og en række lokale klubformænd.
StilladsInformation har sat Jacob Jespersen
og John Jakobsen -landsklubbens nuværende formand og næstformand – stævne for
at præsentere dem for et udvalg af de gamle
spørgsmål og svar, og så få deres vurdering
af udviklingen og deres bud på udviklingen de
næste 10 år. Læs deres analyse og bud på
fremtiden på de følgende sider.
49
Spørgsmål 1 i 2003: Er der flere eller færre stilladsarbejdere i
Danmark om 10 år?
De fleste var af den mening, at der ville være flere stilladsarbejdere
i dag, men af forskellige grunde:
Kim Johansen: - Flere, når akkorden forsvinder og kravene til
løftemængder bliver indført, vil det uvilkårligt medføre, at sjakkene
bliver større.
John: - Der vil blive mere brug for rækværk, overdækninger o.l. –
og med øgede uddannelseskrav vil håndværkerne lave færre stilladser selv.
Tommy Krickau, Esbjerg: - Færre, da jeg tror, at der kommer
flere arbejderlifte på større byggerier.
Hvordan er det så gået – og hvorfor?
Jacob: - Vi har fået mere arbejde. Der er kommet
mange flere overdækninger, også i provinsen. Der er
også kommet flere lifte i byggeriet, og de er nok kommet for at blive, men jeg tror ikke på at de overtager stilladserne. Dertil er de for ufleksible.
Vi har i dag også rigtig mange stilladsarbejdere, som
arbejder på værker eller på platforme i Nordsøen.
John: - Enig - vi er flere stilladsarbejdere i dag. Det skyldes især
de mange overdækninger og øgede krav til de stilladser, håndværkerne skal bruge.
Samtidig er der ingen tvivl om, at i og med at vi har forsvaret vores
rettigheder, så bliver stilladsarbejde stort set udført af organiserede og uddannede stilladsfolk.
Derudover betyder vores uddannelse, at vi er
langt mere kvalitetsbevidste og effektive end
andre håndværkere, når der skal bygges stilladser.
Det kan simpelthen bedst betale sig at bruge os.
50
Og hvordan bliver udviklingen i arbejdsstyrken de næste 10 år – og hvorfor?
Jacob: - Det er svært at sige. Jeg tror på, at vi vil være
nogenlunde samme antal som i dag.
Der kommer flere krav til byggeriet i Danmark. Både til
sikkerheden på stilladset, men også nye forsikringskrav,
så byggerier ikke kan forsikres, hvis der ikke bruges vinterforanstaltninger - som f.eks. overdækninger.
Der kommer mere værkarbejde i fremtiden, både i land og på søen,
og det vil kræve mange uddannede stilladsfolk.
Jeg tror, at vi får udviklet branchen, både med hensyn til
nyt grej og nye tekniske hjælpemidler,
og at vi får løst de
problemer, vi står
over for med AT angående det åbne
hejsefelt og fald fra
højden.
Vi bliver mere effektive og får mere
arbejde. Men det
kræver seriøst arbejde fra alle parter.
John: - Ligesom Jacob tror jeg, at antallet af stilladsarbejdere vil
være omtrent som nu.
Der vil være brug for lidt færre stilladsfolk i kraft af lettere grej og
tekniske hjælpemidler. Til gengæld vil der være yderligere krav til
størrelsen af stilladserne og til det arbejde kunderne kræver, hvilket trækker i retning af flere stilladsfolk.
51
Spørgsmål 3 i 2003: Er akkordaflønningen i sin nuværende form
stadig den mest udbredte aflønningsform i branchen?
De fleste mente ikke, at det ville være tilfældet:
Henning Vester: - Nej, ikke i sin nuværende form.
Bjarne Høpner: - Nej, der vil også være aflønning af den enkelte
med baggrund i den enkeltes kvalifikationer.
John: - Nej, der vil være en anden form for aflønning, men lønnen
vil stadig være afhængig af, hvor meget der produceres.
Men Thorkil var uenig: - Ja. De fleste stilladsarbejdere er for kloge til at lade sig aflønne efter et
eller andet nyt lønprincip, hvor det er de mest brune
tunger, der scorer kassen.
Hvordan er det så gået – og hvorfor?
Jacob: - Akkordaflønningen er stadig den mest udbredte
form. Der er sket nogle ændringer i, hvordan vi tæller et
stillads op, efter at vi fik den fælles priskurant, men man
bliver stadig aflønnet efter, hvor meget man producerer.
Til gengæld har vi fået forskellige timetillæg, afhængigt
af hvor meget uddannelse man har, så Bjarne har jo lidt ret.
John: - Det er fortsat en stor del af branchen, som kører på akkord – faktisk kører 71% på akkord (75% i København og 65% i
provinsen).
Der er flere årsager til dette. For det første så har det vist sig, at
folk på akkordarbejde er gode til at udvikle deres arbejde – dette
har andre brancher da også erkendt gennem de senere år. For det
andet så har vi indrettet vores akkorder, så uddannelse, ergonomi
og nye regler bliver tilgodeset. Det vil sige, at vores akkordsystem
tilgodeser både mestrene, stilladsarbejderne og samfundets krav.
I timelønsfirmaerne er man begyndt at aflønne efter kvalifikationer
– dette hænger jo også meget godt sammen med vores
uddannelsesaftale, hvor vi indført tre forskellige timetillæg.
52
Og hvordan bliver udviklingen i aflønningsformen de
næste 10 år – og hvorfor?
John: - Nu må det være min tur til at svare først…… Vi
vil fortsætte med at udvikle vores akkordsystem, da det
er i alles interesse.
Det vil selvfølgelig være afhængigt af de nye regler for
sikker stilladsmontage. Men der er ingen tvivl om, at ligegyldigt
hvordan de nye regler ender med at se ud, så vil Stilladssektionen
og landsklubben forsøge at få det tilpasset til vores akkordsystem.
Jacob: - Jeg tror også , at akkorden fortsat er den mest udbredte
form for aflønning om 10 år. Jeg tror faktisk, at flere vil begynde at
arbejde på akkord, da det er det bedste system for begge parter.
Til gengæld kan jeg frygte, at det bliver for vanskeligt at bygge stilladser, hvis vi ikke får løst vores nuværende problemer med det
åbne hejsefelt og det faktum, at vi skal være sikret mod fald, når vi
bygger. Jeg kan godt frygte for akkordens fremtid, hvis vi bliver
tvunget til at være klikket ind med selen hele tiden.
53
Spørgsmål 4 i 2003: Hvis ja på spørgsmål 3, er priskuranterne for
København og provinsen så slået sammen til en fælles priskurant?
Henning Vester: - Der er samme aflønningsform i hele landet.
Bjarne Høpner: - Der vil være en fælles aflønningsform, men det
kan godt være med forskelligt udgangspunkt.
Hvordan er det så gået?
John: - Vi har jo en fælles priskurant for hele landet,
dog med den undtagelse, at provinsen kun får 90% af
priserne i Storkøbenhavn.
Det må siges at være en succes, at vi er nået så langt,
ikke mindst når man tager i betragtning, at de øvrige brancher i byggeriet er på tilbagetog.
Jacob: - Det er gået, som Bjarne forudsagde.
Og hvordan bliver udviklingen de næste 10 år – og
hvorfor?
Jacob: - Svært spørgsmål. Jeg håber da, at vi i provinsen nærmer os københavnerpriserne.
John: - Det er svært at sige. Resten af byggebranchen er i krise –
både på grund af finanskrisen og på grund af underbetalt arbejdskraft fra udlandet. Det betyder, at det er svært at udvikle priskuranten for stilladsarbejde – mestrene er bange for at vi bliver for dyre.
Samtidig skal vi konstant pointere overfor mestrene, at de jo har
en priskurant, de kan stole på – vi bliver hverken dyrere eller billigere. Vi følger stort set inflationen.
Den næste store opgave vil blive et forsøg på at skrive ”Svært stål”
og ”Let facade” sammen til en ny priskurant. I fremtiden vil der
komme flere enkeltsøjlestilladser - med forskellig bredde på hoveddækket - og derfor skal vi have vores priskurant rettet til.
54
Spørgsmål 5 i 2003: Er der om 10 år indført autorisation eller en
anden form for godkendelsessystem for stilladsfirmaer?
Henning Vester, Kim Johansen og Bjarne Høpner svarede alle ja
til dette spørgsmål – og blandt de andre svar:
John: - Det håber jeg – det er nødvendigt for at øge kvalitetsniveauet i branchen.
Thorkil: - Måske en frivillig ordning, men det ligger ikke i tiden at
lægge hindringer i vejen for de frie markedskræfter.
Hvordan er det så gået – og hvorfor?
Jacob: - Der er desværre ikke indført autorisation
endnu.
John: - Lige nu arbejder Stilladssektionen på en certificering af stilladsfirmaerne, og det ser vi frem til.
Det vil betyde, at vi får flere seriøse
stilladsfirmaer. Desværre ser det ud til, at firmaerne
har svært ved at leve op til deres egne krav. Derfor
skal der da også gives stor ros til det første firma,
som er blevet certificeret!
Og hvordan bliver udviklingen i det spørgsmål de
næste 10 år – og hvorfor?
Jacob: - Hvis certificeringsordningen for stilladssektionens medlemmer er seriøst ment og bliver omfangsrig, og hvis vores handlingsplaner bliver en del af
det, kan det måske bane vejen for en egentlig autorisation af stilladsbranchen.
John: - Vi vil få et flertal af stilladsfirmaer, som bliver certificeret
og som vil løfte niveauet i branchen. Samtidig vil vi stå tilbage med
et stort mindretal af firmaer, som vi konstant skal være efter, fordi
de ikke lever op til uddannelsesaftaler og handleplaner. Desværre!
55
Spørgsmål 7 i 2003: Er der indført bestemmelser om maximale
daglige løftemængder?
Svarene her delte sig nogenlunde ligeligt mellem ja og nej.
Bjarne Høpner: - Nej, det vil ikke være til at kontrollere.
John: - Nej, spørgsmålet er ikke, hvor meget der bliver løftet, men
hvordan det bliver håndteret.
Hvordan er det så
gået – og hvorfor?
Jacob: - Der er
ikke indført daglig
vægtbegrænsninger i branchen.
Men vi har i Handleplan 1 indført en manuel
transportgrænse på 20 meter,
og en grænse på max en dags
samlet manuelt arbejde for et
stillads i en baggård.
Ellers skal grejet kranes ind!
I den undersøgelse af Handleplan 1, som vi lavede sidste
år, kunne vi desværre konstatere, at man rigtig mange steder i landet ikke følger disse
bestemmelser.
John: - Handleplan nr. 1 har sat et stort og nødvendigt fokus på
vores nedslidning. Heldigvis har det ikke handlet om en daglig løftemængde, men om hvordan grejet håndteres.
Status er efter vores mening at en stor 1/3 af firmaerne følger planen, en 1/3 af firmaerne prøver at være med og en lille 1/3 er stort
set ligeglade med, om de slider deres folk ned.
56
Og hvordan bliver udviklingen i det spørgsmål de næste 10 år – og hvorfor?
John: - Vi skal fortsat udvikle Handleplan nr. 1 og få
”tunge” firmaer til at yde en indsats.
Næste store skridt bliver at få indført lettere grej. Udviklingen på dette område har stået stille i mange år.
Landsklubben skal lægge pres på arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne
skal kræve af leverandørerne, at der udvikles lettere grej.
Det største ansvar ligger hos Arbejdstilsynet, som lukker øjnene
for, at vi ikke har fået lettere grej.
Jacob: - Hvis certificeringen kommer til at virke, og hvis den tager
udgangspunkt i arbejdsmiljøet, så vil lettere grej og håndteringen
af dette komme til af fylde rigtigt meget i fremtiden.
57
Spørgsmål 8 i 2003: Har vi om
10 år set den første lastbil med
egen (påmonteret) truck?
Mange mente ja til dette spørgsmål, men enkelte sagde nej.
Henning Vester: - Nej, det tager for meget af
bilens lasteevne.
John: - Ja, og vi har
nok ikke fantasi til at
forestille os, hvor
mange hjælpemidler,
der vil blive indført.
Hvordan er det så gået – og hvorfor?
Jacob: - Vi har set en del kreative måder at indrette lastbilen på,
men efterhånden er der vist ingen tvivl om, at en ordentlig kran
monteret bag førerhuset er vejen frem. På mange store byggepladser har vi i dag også adgang til tårnkraner, teleskoplæssere
og trucks, og derved bliver arbejdet lettere og mindre nedslidende.
I de firmaer, hvor man i dag har kraner på bilerne og hvor de bruges hele tiden, udvikler man hele tiden nye måde at arbejde med
udstyret på. Store kraner på stilladsbilerne bruges også til at bygge
i højden med, og disse firmaer udvikler også udstyr til grejet, så
man ikke bare kraner grejet ned på fortovet, nej, man får det skam
direkte på hjul, så det kan køres derhen, hvor det skal bruges.
John: - Jeg tror ikke, at vi har set en stilladsbil med påmonteret
truck. Men til gengæld har vi fået truck og Manitou ude på de store
byggepladser og jævnfør Handleplan nr. 1, så har de fleste stilladsbiler fået påmonteret kran – i hvert fald i København.
58
Og hvordan bliver udviklingen i det spørgsmål de næste 10 år – og hvorfor?
John: - Vi vil få endnu flere tekniske hjælpemidler – både
større kraner på bilerne og flere truck’s og Manitou’er.
Samtidig vil vi få en bedre indretning af byggepladserne,
så håndteringen af vores grej bliver nemmere.
Jacob: - De steder, hvor der i dag ikke er kraner på bilerne, er de
samme steder hvor alt det andet mangler. Elevatorer, rammetainere
osv. Hvis disse firmaer skal have en fremtid i en branche, som forhåbentlig snart er autoriseret, skal de til at investere i hjælpemidler. De
firmaer, som i dag har indkøbt kraner m.m, vil blive ved med at udvikle på det. Her har både firmaet og folkene fundet ud af, at det er
en rigtig god ide at bygge stilladser med tekniske hjælpemidler!
StilladsInformation:
- Lad det være udgangsreplikken for dette lille dobbeltinterview.
Tak for jeres tid og vær sikker på at vi vil vende tilbage om ti år for
at vurdere jeres ”spådomsevner”…..
Sådan! Billede indsendt af „Barbershop-kvartetten“ Mogens, Tønder, Bent og Tom. Tak for det!
59
NYT FRA VESTSJÆLLAND
Af: Martin Neess, klubformand
Bolas Stilladser kører som sædvanligt på rutinen,
der er kraner, Herlevhejs m.m. Alle nye folk er kommet i lære.
Der har været en kedelig episode mellem mester og en lærling,
men det bliver der truffet afgørelse om i den nærmeste fremtid.
Stjerne Stilladser er meget stille for tiden, men ansætter folk.
BIS har ændret navn til Bilfinger. De kører fast med ca. 8 – 10
fastansatte på Statoil, men lejer i spidsbelastningerne folk ind fra
Stjerne Stilladser.
Martin Udengaard fra Bilfinger kontaktede for nylig klubben for at
høre, hvordan vi så på, at de i spidsbelastningssituationer hyrede
ti i deres øjne uddannede polakker.
Klubben fortalte om reglerne ,
og hvad de skulle gøre.
Alligevel valgte Bilfinger at
tage dem til Danmark uden at
have styr på deres papirer.
Statoil fandt tilsyneladende
også ud af, at der ikke var styr
på papirerne, og det hele blev
aflyst.
Bilfinger gav dog udtryk for,
at de havde prøvet at finde
danske montører, men uden
held..... Så hvis nogen mangler noget at rive i, er det bare
at ringe.
60
Norisol kører også som de plejer, ca. 20 – 30 mand, og jævn
arbejdsmængde. De har fået
flere folk på uddannelsen, trods
lidt startproblemer. Det er ikke
længe siden, at klubben blev
ringet op af deres tillidsmand,
som spurgte om der gik otte
montører hjemme, da de
manglede folk.
Jerslev Stilladsservice har
okay arbejdsmængde og er ca.
35 mand. De har deres sædvanlige små fights.
Flere kommer i lære.
Vi har også tre medlemmer hos Enemærke og Petersen, som vi
skal have skabt noget mere kontakt til.
Alt i alt er der masser at lave på Vestsjælland og der er mangel på
uddannede montører!!!
Vestsjællandsklubben har afholdt generalforsamling i maj, og der var et jævnt fremmøde.
Der blev valgt en ny bestyrelse og beretninger og regnskab blev godkendt.
Der var indkommet et forslag om at hæve
klubkontingentet med 20 kr. pr. måned.
Dette blev vedtaget med 100% stemmer for.
61
UDDANNELSE
Af: John Ekebjærg-Jakobsen,
formand for 1920-klubben, Kbh.
Der vil altid være problemer med den 2-årige uddannelse – store som små.
Vi prøver at få løst problemerne, og samtidig er vi
gået i gang med den længe ventede revidering af uddannelsen.
Truck og kran
Vi oplever med jævne mellemrum, at en ellers klar stilladssvend
ikke kan få bevis og bælte til den afsluttende reception. Det skyldes som regel, at han mangler truck eller kran eller begge dele.
I mange år har det været de to stilladsskoler i Esbjerg og Glostrup,
som sørger for, at lærlingene kommer på truck- og krankursus.
For flere år siden blev det så besluttet, at det er den enkelte arbejdsgiver, som skal bestille truck- og krankursus til lærlingen, idet
mesteren og lærlingen jo så kan vælge den skole som ligger nærmest og det tidspunkt, som passer lærling og virksomhed bedst.
Imidlertid udskyder nogle mestre de to kurser, idet der jo altid er
travlt i firmaerne. Pludselig er der gået næsten to år, og lærlingen
kan ikke nå at få kursus i truck og kran inden svendeprøven.
Det er både synd og ærgerligt.
Aftalen er klar – hvis ikke man består svendeprøven og har både
truck og kran, så får man ikke bevis og bælte.
Efterfølgende kommer vi selvfølgelig med bælte
og bevis, når alle kurser er bestået.
Mange mestre undskylder sig med, at det vidste
de ikke. Hvis ikke mestrene ved det, så skyldes
det, at de ikke læser den kontrakt de underskriver og ikke læser logbogen, som skal læses hver
gang lærlingen har været på skole. Her står der
højt og tydeligt, at det er virksomheden selv, som
skal reservere de to kurser.
62
Den 2-årige uddannelse skal revideres
Vi er nu godt i gang med at revidere uddannelsen.
Der skal flyttes rundt på moduler, og vi skal blive enige om, hvor
een dags faldsikring og to dages højderedning skal placeres.
Vi forventer, at en plan for uddannelsen er på plads inden nytår.
Faldsikring
Vi er enige om, at der skal undervises i ”Faldsikring” på Systemstillads. Det bliver der også – det kræver loven.
Men sagen er blevet politisk.
Systemstillads er et ”bekendtgørelseskursus”, hvilket betyder, at
der udstedes et certifikat efter kurset. Sådan er det også med ”Faldsikring”.
Men skolerne og de kloge herrer mener ikke, at man kan udstede
to beviser for det samme kursus, og derfor får man ikke bevis for
bestået ”Faldsikring”.
Det er vi ikke tilfredse med, og derfor har vi sagt til de høje herrer,
at de skal finde en løsning på dette problem.
63
NYT FRA AARHUS
Af: Jeppe Weng Mikkelsen, klubformand
Så er vi i gang igen. Næsten alle mand er i arbejde
og en lang vinter er blevet til forår.
Sommeren står for døren og der er nok at se til med
hensyn til udenbys firmaer. De syv lokale firmaer bliver hver dag
gæstet af kolleger fra andre dele af landet og indimellem også fra
udlandet. Her taler vi hovedsageligt om Østeuropa.
Det er jo en kendt sag, at arbejdsgivere ofte bruger kuglestøderlogik og derfor tror, at de kan tjene flere penge til sig selv ved at
ansætte østarbejdere. Selvfølgelig er det en misforståelse. Det
lader sig kun gøre ved at underbetale den stakkels østarbejder i
forhold til vores priskurant.
I skrivende stund er flere sager under klubbestyrelsens behandling. Vi har det udgangspunkt, at de skriftlige aftaler i stilladsbranchen skal overholdes. Det drejer sig om Handleplan 1 og 2,
uddannelsesaftalen, priskuranten, overenskomsten og så skal vores lokalaftaler respekteres i forhold til løn, organisering og sikkerhed. Vi plejer at lykkes med en aftale i en eller anden form.
Nogle gange tager det lidt længere tid, men vi holder fast.
64
Vi har holdt en faglig dag, hvor vi fik besøg af kolleger fra hele
landet. Det foregik i forbindelse med den retssag, der har kørt imod
11 stilladsarbejdere fra Aarhusklubben.
Det kan der læses om andets steds i bladet.
Et firma er gået konkurs og er blevet opkøbt af et andet. Det drejer
sig om Q-stillads, som efter fire år måtte dreje nøglen.
Finanskrisen har gjort det svært at starte nye virksomheder op i de
senere år, men den enes død er som bekendt den andens brød.
Scaffco har opkøbt Q-stillads og kører det videre som et selvstændigt firma. De fleste ansatte er blevet tilbudt arbejde i deres gamle
firma - med de nye ejere.
Desværre kunne der ikke samles flertal ved vores afdelingsgeneralforsamling til at sende vores landsklubformand til kongres i
efteråret - som delegeret for afdelingen. Heldigvis kommer han
med som gæst og har som sådan taleret, men ikke stemmeret.
65
LÆSERBREVKASSEN
Af: John Ekebjærg-Jakobsen,
formand for 1920-klubben, København
Mange spørgsmål drejer sig om arbejde i toppen
af stilladset – det vil sige overdækninger og klimaskærme. Vi bringer her et par nye spørgsmål.
Rem og tagtillæg
Hej Landsklub.
Vores mester foretrækker, at vi samler overdækningen på jorden og kraner den op.
Det synes vi er en god ide – det er sikkert og godt for ergonomien.
Men kranen er dyr, og derfor skal vi montere remmen før kranen
kommer.
Vi plejer at skrive 60 % i telttillæg for remmen og 35 % for overdækningen, der kranes op. Nu er han begyndt at rette det hele ned
til 35 %. Må han det?.
Hilsen Telt-sjakket
Hej teltsjak.
Han har ret i, at I ikke kan kræve 60 % for remmen, selvom den
ikke bliver kranet op. Da man i sin tid lavede priserne på overdækningen, blev vi enige om en fælles procent på hele teltet – dog med
undtagelse af de 5 % ekstra på det, der ikke bliver samlet på jorden.
Det betyder, at en rem kan tillægges 35, 40, 55, 60 eller 80 %, alt
efter hvilken overdækning remmen skal bruges til.
Som stilladfolk synes vi, at det er uretfærdigt, når vi kun får 35 %
tillæg på remmen, og mester synes at det er uretfærdigt, når vi får
60 eller 80 % på remmen.
Men priskurantudvalget var i sin tid enige om, at enhedspriser var
John
at foretrække.
66
Klimaskærm - som saddeltag!
Hej Landsklub.
Vi er et +8 sjak, som er glade for præciseringen
af klimaskærmene. Men vores mester er kreativ,
og vi har nu lavet en overdækning/klimaskærm,
som vi vil have overdækningspris for, men mester vil kun betale for
en klimaskærm.
Vi starter med en +8 klimabøjle og sætter en 3-meter søjle i denne.
I toppen sætter vi så en ny 3-metersøjle fast med en kobling, så vi
laver et saddeltag. Mester vil have det hele akkorderet som klimaskærm. Det vil vi ikke være med til, og han har så foreslået, at +8
bøjlen og den første 3-metersøjle (med plast) akkorderes som klimaskærm.
Hilsen +8 sjakket
Hej +8 sjak.
Hele jeres overdækning skal akkorderes
efter teltpriserne.
Så vidt jeg kan se på
jeres billeder, så er
hældningen over 16
grader, og I skal derfor
have 80 % på hele teltkonstruktionen.
I priskurantens punkt 11. b. står der, at en tagbøjle max. må være to
meter inklusive forlænger (se også tegning E1 bag i priskuranten).
Så allerede den ”første halvdel” af jeres overdækning skal akkorderes med telttillæg, idet I har brugt en 3-metersøjle. At I så bygger
videre med yderligere en 3-metersøjle kan ikke retfærdiggøre at
noget af konstruktionen skal akkorderes som klimaskærm.
Det er også værd at bemærke, at hvis I nu havde brugt en 2-meter
søjle i tagbøjlen og bygget videre med en 3-metersøjle, så ville der
stadigvæk være telttillæg på hele konstruktionen. Vi deler ikke en
overdækning op i 2/5 klimaskærm og 3/5 teltoverdækning! John
67
PRISKURANT M.M.
PÅ SMARTPHONES
Af: Olaf Schroeder-Løhndorf
landsklubbens miljøudvalg
Mange gange, når man har brug for at slå noget op
i priskuranten, hvidbogen eller branchevejledningen, så har man
ikke lige hæftet ved hånden.
Til gengæld er der efterhånden en del kollegaer, som bruger
smartphones. Der findes sikkert forskellige muligheder til at
downloade de forskellige hæfter, og der er også forskel i styresystemerne på Iphone og Android telefoner.
Vi kan ikke forklare eller vise alle mulighederne, men selv har jeg
en Iphone5, og jeg vil derfor vise, hvordan jeg kan få hæfterne på
min telefon, så jeg altid kan slå det op, jeg leder efter.
1) Åbn internet browseren på din telefon og gå til klubbens hjemmeside: www.stilladsklubben.dk
68
2) Åbn „Løn og arbejdsforhold“ i menuen øverst, og tryk derefter
på „Priskurant“ i menuen til venstre.
3) Åbn Hvidbog
Læs mere >
Provinskurant >
Københavnerkurant >
Hvidbog >
Protokollat, stemmegaffel >
69
4) åbn knappen for neden.
5) Tryk derefter på knappen
„Føj til hjemmeskærm“
70
6) Giv det et navn efter smag og
behag og tryk på „Tilføj“.
Nu ligger „Hvidbog“ som et link på
din skærm, og du kan åbne den
nyeste version af hvidbogen, som
jo til stadighed opdateres.
Samme trin gennemføres for at
downloade priskuranterne.
For at downloade „Handleplan nr.
1“ eller „Handleplan nr. 2“ skal du
vælge „Arbejdsmiljø“ i stedet for
„løn- og arbejdsforhold i menuen øverst (trin2) og så fortsætte med
at åbne handleplanerne under trin 3.
For at downloade overenskomsten skal du:
> www.3f.dk
Du kommer så automatisk på 3F’s mobil-hjemmeside, hvorfra man ikke kan åbne overenskomster. Du skal i stedet vælge Klassik i menuen for neden, og så burde den komplette 3F hjemmeside kunne ses.
> Vælg „Overenskomster“ i menuen „Fagforening“
> Vælg „Byggegruppen“ under „Hovedoverenskomsterne“
> Vælg „Bygge- og Anlægsoverenskomsten“ under „Overenskomster“.
> Fortsæt og afslut med de ovenfor beskrevne trin 4-6.
God fornøjelse!
71
FANER I BEVÆGELSE
Af: Jan Skytte, Aarhus
StilladsInformation
Landsklubbens fanebærersuppl.
På de følgende sider kan du se, ved
hvilke arrangementer landsklubfanen
og byklubfaner har været til stede siden nr. 105 (december 2012).
Landsklubfanen
Fanebærer:
Christian Jensen, Aarhus
30. jan.2013: Nykøbing Falster
Bisættelse af Bo Winther Storm
Æret være Bos minde
2-3 mar. 2013: Langsøhus, Silkeborg
Det årlige landsmøde i
Stilladsarbejdernes landsklub
20. mar. 2013: Rådhuspladsen, Aarhus
Demonstration til støtte for
de lockoutede lærere
11. apr. 2013:
Harlev, Aarhus
Faneborg mod brug af
underbetalt østeuropæisk
arbejdskraft
72
17.apr. 2013:
3F Sommervej, Aarhus
Faglig dag i anledning af retsagen mod 11
aarhusianske kolleger
og
Domhuset, Aarhus
Faneborg og demonstration til støtte for de
sigtede stilladsarbejdere
1. maj 2013:
3F Sommervej og Tangkrogen, Aarhus
Festligheder og demonstration i anledning af
arbejdernes internationale kampdag
Stilladsklubben FYNs fane
Fanebærer: FlemmingJensen
2-3 mar. 2013: Langsøhus, Silkeborg
Det årlige landsmøde i
Stilladsarbejdernes landsklub
17.apr. 2013:
3F Sommervej, Aarhus
Faglig dag i anledning af
retsagen mod 11
aarhusianske kolleger
og
Domhuset, Aarhus
Faneborg og demonstration til støtte for de
sigtede stilladsarbejdere
1. maj 2013:
3F Transport, Odense
Festligheder og demonstration i anledning af
arbejdernes internationale kampdag
73
Aarhusklubbens fane
Fanebærer:
Klaus Welcher / Ymme
30. jan.2013: Nykøbing Falster
Bisættelse af
Bo Winther Storm
Æret være Bos minde
2-3 mar. 2013: Langsøhus, Silkeborg
Det årlige landsmøde i
Stilladsarbejdernes landsklub
11. apr. 2013:
Harlev, Aarhus
Faneborg mod brug af
underbetalt østeuropæisk
arbejdskraft
17.apr. 2013:
3F Sommervej, Aarhus
Faglig dag i anledning af retsagen mod 11
aarhusianske kolleger
og
Domhuset, Aarhus
Faneborg og demonstration til støtte for de
sigtede stilladsarbejdere
1. maj 2013:
3F Sommervej og Tangkrogen, Aarhus
Festligheder og demonstration i anledning af
arbejdernes internationale kampdag
74
Københavnerklubbens fane
Fanebærer: Jørgen Bak
30. jan.2013:
Nykøbing Falster
Bisættelse af
Bo Winther Storm
Æret være Bos minde
2-3 mar. 2013: Langsøhus, Silkeborg
Det årlige landsmøde i
Stilladsarbejdernes
landsklub
8. apr. 2013:
Fra Rådhuspladsen til Christiansborg slotsplads
Demonstration til støtte for de lockoutede lærere
17.apr. 2013:
3F Sommervej, Aarhus
Faglig dag i anledning af retsagen mod 11
aarhusianske kolleger
og
Domhuset, Aarhus
Faneborg og demonstration til støtte for de
sigtede stilladsarbejdere
1. maj 2013:
3F København og Fælledparken
Festligheder og demonstration i anledning af
arbejdernes internationale kampdag
4. maj 2013:
Vesterbro, København
Optog i anledning af Danmarks befrielse
75
Nordjyllandsklubbens fane
Fanebærer: Peter Fisker
2-3 mar. 2013: Langsøhus, Silkeborg
Det årlige landsmøde i
Stilladsarbejdernes
landsklub
17.apr. 2013:
Aarhus
Faglig dag i anledning
af retsagen mod 11
aarhusianske kolleger
og faneborg og demonstration til støtte for de
sigtede stilladsarbejdere
Vestsjællandklubbens fane
Fanebærer: Nicolai Feldskov
30. jan.2013:
Nykøbing Falster
Bisættelse af
Bo Winther Storm
Æret være Bos minde
2-3 mar. 2013: Langsøhus, Silkeborg
Det årlige landsmøde i
Stilladsarbejdernes landsklub
17.apr. 2013:
Aarhus
Faglig dag i anledning af retsagen mod 11
aarhusianske kolleger og faneborg og demonstration til støtte for de sigtede stilladsarbejdere
1. maj 2013:
3F København og Fælledparken
Festligheder og demonstration i anledning af
arbejdernes internationale kampdag
76
ADRESSER
På grund af den store
mængde stof, som der til
stadighed kommer til bladet, har vi valgt at indskrænke adressesiderne
til tre sider - hovedskolerne
og lands-klubadresserne.
Adresser til kontaktfolk og
bestyrelser i lokalklubber /
lokalområder finder du på
klubbens hjemmeside:
www.stilladsklubben.dk
Stilladsskoler
På skolernes hjemmesider findes oversigter over planlagte stilladskurser - og andre relevante kurser såsom kran- og truckkurser m.m.
Skole:
AMU-Vest
Adresse:
Spangsbjerg Møllevej 304 -306,
6705 Esbjerg Ø
79 14 03 22
www.amu-vest.dk
Lis Ebsen (den 2-årige)
Sisse Mensel (Offshore, faldsikring m.m.)
Telefon:
WWW:
Kursussekr:
Skole:
Københavns tekniske skole
Adresse:
Telefon:
Email:
Kursussekr:
Lygten 16, 2400 København NV
35 86 35 86
[email protected]
Ulla Döpke
Telefon: 35 86 71 21
Fabriksparken 31, 2600 Glostrup
Kursussted:
77
STILLADSARBEJDERNES LANDSKLUBS BESTYRELSE
Formand:
Kasserer:
Jacob Jespersen
Moselunden 2
8340 Malling
20 84 94 40
[email protected]
Jan Skytte
Bogfinkevej 49, 1.tv.
8210 Århus V.
86 16 77 15 / 22 30 47 43
[email protected]
Næstformand:
Næstformand:
John Ekebjærg-Jakobsen
Carl Langes Vej 8
2500 Valby
40 18 63 84
[email protected]
Peter Meisner (Fisker)
Aalborgvej 468
9800 Hjørring
53 72 70 08
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Jeppe Weng Mikkelsen
Byvangs Allé 10, 2.tv.
8260 Viby
40 80 60 85
[email protected]
Henrik Nielsen
Amagergade 13 2.th.
9000 Aalborg
22 12 83 25
[email protected]
Olaf Schroeder-Løhndorf
Præstelængen 24, 1. tv.
2400 København NV
50 50 97 66
[email protected]
Rene Skriver
Lavgade 3, 1.th.
6200 Aabenraa
20 65 64 41
[email protected]
Henrik Ommen
Dreyersvej 35 A 1.tv.
6000 Kolding
60 61 44 49
[email protected]
Gunnar Eg
Daddelkrattet 5 - 1
6705 Esbjerg Ø
53 58 95 15
[email protected]
Andy Andresen
Gedservej 57
4800 Nykøbing Falster
20 23 02 91
Thomas Strømsholt
arb. 30 51 70 12.
priv. 30 51 70 12
[email protected]
78
Øvrige bestyrelsesmedlemmer
Martin Neess
Birkekær 11
4532 Gislinge
23 45 79 25
[email protected]
Per Højeng-Carlson
Lisevej 23
5270 Odense N
60 76 87 47
[email protected]
Revisor
Fanebærer:
Lars Emanuel
Nålemagerstien 87
2300 København S.
32 58 77 87 / 28 15 65 57
[email protected]
Christian Jensen
Bogfinkevej 29 st. tv.
8210 Århus V.
22 80 77 84
[email protected]
Oplysningsudvalget:
Miljøudvalget:
Arne Iversen
Egemosevej 5, Lille Tvede
4700 Næstved
21 855 854
[email protected]
Olaf Schroeder-Løhndorf
Præstelængen 24, 1.tv.
2400 København NV
50 50 97 66
[email protected]
Uddannelsesudvalget:
Værkudvalget:
John Ekebjærg-Jakobsen
Carl Langes Vej 8
2500 Valby
40 18 63 84
[email protected]
Gunnar Eg
Daddelkrattet 5 - 1
6705 Esbjerg
53 58 95 15
[email protected]
Regneudvalget:
Thomas Strømsholt
arb. 30 51 70 12
priv. 30 51 70 12
[email protected]
www.stilladsklubben.dk
79
Alle siger, at det er meget
nemmere med elevator...
- om jeg fatter det....
80