1. No category

Årsberetning 2014
Årsberetning 2014
Maskinmestre har fortsat vækst
og en stærk position
Der er rekordmange studerende på landets maskinmesterskoler, næsten fuld beskæftigelse
og et arbejdsmarked med udsigt til fortsat vækst.
Maskinmester-professionen står stærkt.
Der har aldrig været så mange studerende på uddannelsen til maskinmester. Maskinmestrenes Forening rundede i
2014 et rekordhøjt antal medlemmer på flere end 11.500,
og maskinmestrenes erhvervskonference, Ajour 2014,
nåede det hidtil højeste antal udstillere og deltagere.
Samtidig kan vi glæde os over næsten fuld beskæftigelse for maskinmestre, og et arbejdsmarked med udsigt
til en fortsat vækst inden for blandt andet udvikling af
fremtidens teknologi til produktion af energi – en vækst,
der allerede har og i fremtiden får endnu flere maskinmestre som centrale aktører.
I Regeringen og Folketinget oplever vi en positiv og
imødekommende holdning til maskinmesteruddannelsen
og professionen generelt. Den indstilling skal vi fastholde,
og det kan vi kun, hvis vi fortsat opretholder den nødvendige kvalitet i uddannelsen og udvikler indholdet i forhold
til de fremtidige krav på arbejdsmarkedet. Fra Maskinmestrenes Forenings side skal vi fortsat medvirke aktivt
til, at erhvervslivet har det fornødne kendskab til maskinmestrenes kompetencer som nøglepersoner til at omsætte
ledelse og teknologi til effektiviseringer og innovation.
3.000 studerende i 2016
2
Den positive udvikling såvel for uddannelsen, på arbejdsmarkedet og i Maskinmestrenes Forening forventes at
fortsætte de kommende år. Derfor vil bestyrelsen i de kommende år fortsat fokusere på at alle medlemmer af Maskinmestrenes Forening er i et ansættelsesforhold samtidig
med, at optaget af studerende øges yderligere, så der i
2016 vil være mere end 3.000 maskinmesterstuderende.
I takt med, at der uddannes flere maskinmestre, vil
antallet af nyuddannede på jagt efter deres første job
alt andet lige stige de kommende år. Indtil videre er det
lykkedes for størstedelen af de nyuddannede at finde
beskæftigelse inden for de første seks måneder efter
dimensionen.
For at lette de studerendes overgang fra uddannelsen til
arbejdsmarkedet, har vi blandt andet i samarbejde med De
Studerendes Landsråd udviklet en ny håndbog ”Karriere-
vejen – maskinmestrenes guide
til erhvervslivet”.
Med Karrierevejen
får man værktøjer,
viden og inspiration
til at blive klædt
bedre på til det
første job.
Maskinmestre
som fremtidens
ledere
At maskinmestre
har en stærk lederprofil viser rapporten ”Maskinmesteren – mere end en
Per Jørgensen, formand for
teknisk leder”, der
Maskinmestrenes Forening.
blev præsenteret i
efteråret 2014. Konklusionen er blandt andet, at maskinmestre er langt mere end tekniske ledere, og at maskinmestre som ledere har nogle stærke og vigtige ledelseskompetencer, som gør dem attraktive i virksomheder såvel
på land som til søs.
Rapporten viser også, at fokuserer man alt for snævert
på den tekniske del af maskinmestres ledelseskvalifikationer, risikerer man at overse det potentiale og den værdi,
maskinmestre med lederansvar udfører for virksomheden i
forhold til at øge virksomhedernes konkurrenceevne.
På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne takke alle medlemmer, maskinmesterskolerne og de maritime uddannelsescentre, samarbejdspartnere, leverandører og ansatte for
indsatsen i det forgangne år. En særlig stor tak skal rettes
til de mange medlemmer, som udfører ulønnet arbejde i
Maskinmestrenes Forenings regi som eksempelvis talsmand, kredsformand, brancherådsformand, klubformand,
medlem af De Studerendes Landsråd og som netværkskoordinator. Indsatsen for vores profession og forening er
afgørende for de resultater, der er opnået i 2014.
Udviklingen i antal af medlemmer i Maskinmestrenes Forening:
12000
10000
Antal medlemmer
8000
Medlemmer i alt
Aktive medlemmer
6000
Senior medlemmer
Studerende
4000
2000
0
1975 1980 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2004 2007 2010 2013 2014
Årstal
Medlemstal satte rekord
I 2014 steg antallet af medlemmer i Maskinmestrenes Forening med 589 medlemmer
– tallet er nu 11.622 medlemmer.
Aldrig har Maskinmestrenes Forening
haft flere medlemmer. I det forgangne år steg antallet af medlemmer
med 589, så det samlede tal med
udgangen af 2014 rundede 11.622
medlemmer.
Den historiske fremgang er opnået
gennem en markant stigning i antallet af studerende medlemmer samt
Maskinmestrenes Forenings
samlede medlemstal pr.
31. december 2014:
Aktive
7.547
Seniorer
1.444
Studerende
2.631
I alt
11.622
fastholdelse af både erhvervsaktive
og seniormedlemmer.
Antallet af studerende på landets
maskinmesterskoler er gennem de
seneste 10 år steget markant fra
godt 800 studerende i 2004 til godt
2.600 studerende i 2014 – en stigning, som vi forventer vil fortsætte
de kommende år på grund af det
øget optag på uddannelsen, kombineret med de gunstige beskæftigelsesmuligheder og erhvervslivets
fortsatte efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.
De mange nye studerende forventes også at påvirke medlemstallet i
Maskinmestrenes Forening positivt i
de kommende år.
Aldersfordeling på medlemmerne
i Maskinmestrenes Forening:
Alder
Antal
16-25
1.648
26-30
1.606
31-35
1.176
36-40
1.120
41-45
1.156
46-50
1.108
51-55
1.022
56-60
776
61-66
642
67I alt
1.368
11.622
3
Årsberetning 2014
Folketinget fremmer
maskinmesteruddannelsen
Maskinmesterskoler må nu blandt andet udbyde åben uddannelse og videreuddannelse.
Men også øget optag på uddannelsen og en udviklingspulje på ni millioner er blandt
Folketingets mange initiativer, der skal styrke maskinmestrenes position i fremtidens
erhvervsliv.
Regeringen og Folketinget har vedtaget flere initiativer, som skal styrke
maskinmesteruddannelsen. Senest er
en lovændring om åben uddannelse
og videreuddannelse på maskinmesterskolerne blevet vedtaget. Det
4
betyder, at skolerne nu kan udbyde
efteruddannelse til maskinmestre, der
har brug for en opdatering i forhold
til nye fagområder.
»I forhold til åben uddannelse og
efteruddannelse kan man nu udbyde
»Maskinmesteruddannelsen er ikke kun en driftsuddannelse, der giver
beskæftigelse. Det er også en uddannelse, der giver nye muligheder for
vækst,« siger Uddannelses- og Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen,
der her er på besøg på Værkstedsskolen på Frederecia Maskinmesterskole.
enkeltfag eller fag, som allerede
udbydes på grunduddannelsen. Det
kunne for eksempel være på energiområdet, hvor mange af dem, der er
ude i erhvervet, har brug for at blive
opkvalificeret på det seneste nye,«
siger Uddannelses- og Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).
Også antallet af studiepladser øges,
og fremover vil det være lettere at
tilføre flere pladser, hvis det skulle
blive nødvendigt. Forudsætningen er,
at ledigheden forbliver lav blandt de
færdiguddannede maskinmestre.
»Vi er optaget af, at selvom maskinmesteruddannelsen jo er udviklet
til det maritime erhverv, så har den
siden vist sig at have stor værdi bredt
i industrien og energisektoren. Og det
er der et behov for at flere unge mennesker bliver opmærksomme på. Maskinmesteruddannelsen kan vitterligt
bryste sig af at være en fremtidens
uddannelse med mange flere perspektiver, end man har set tidligere,«
siger Sofie Carsten Nielsen.
Ud over flere studiepladser og
øgede muligheder for videreuddannelser har de fem maskinmesterskoler med Finansloven for 2015 fået
i alt ni millioner kroner årligt til at
styrke uddannelsens kvalitet. Penge,
som kan bruges til blandt andet
samarbejdsprojekter med virksomheder inden for maskinmesterprofessionen, når uddannelserne skal
udvikles.
Optagne på maritime uddannelser
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
320
453
697
608
662
808
930
143
212
229
187
246
386
443
114
127
101
108
119
48
43
0
0
5
4
4
48
54
66
78
54
60
55
58
52
111
147
195
127
170
164
167
46
47
64
42
48
57
61
Skibsmaskinist
11
14
30
20
22
17
20
Skibsassistent for personer med
svendebrev
27
114
127
123
121
156
136
Skibsassistent,
afslutningskursus
52
44
33
59
34
43
50
234
253
250
249
242
237
233
97
98
112
120
115
102
128
1032
1328
1604
1478
1544
1681
1813
Nystartede på maskinmesteruddannelsen
– heraf værkstedsskole
Skibsofficer 1. teorisemester
Skibsfører
(Professionsbachelor)
Skibsfører (10 kl.)
Skipperuddannelser
(inkl. styrmand)
– heraf fiskeskippere
Skibsassistent, grundkursus
HF-Søfart
Optagne i alt
Tallene i tabellen kan ikke helt sammenlignes med kvoterne på finansloven. Det skyldes dels omfordelinger, dels at
der på de fleste uddannelser er optaget personer, som ikke har været finansieret via taxametertilskud.
Kilde: Indberetninger til Styrelsen for Videregående Uddannelser (Søfartsstyrelsen til og med 2011).
Væksten på de maritime uddannelser findes især på maskinmesteruddannelsen. Desuden har der været en betydelig vækst
i den del af de maskinmesterstuderende, der optages på værkstedsskole på baggrund af en gymnasial uddannelse.
Maskinmesterskoler inspirerer
I Kvalitetsudvalgets rapport, Høje
mål – fremragende undervisning i
videregående uddannelser udgivet i
november 2014, fremgår det, at de
studerende på maritime uddannelser
er blandt dem, der bruger mest tid
på forberedelse og undervisningsaktiviteter. Hvor mange andre uddannelser halter bagefter på det
punkt, har maskinmesteruddannelsen her et fortrin. Det skyldes både
den tætte kontakt mellem undervisere, vejledere og studerende og
det faktum, at uddannelsesstederne
typisk ikke er så store.
»Alt i alt er de mere faste rammer
noget, som studerende uden akademisk baggrund virkelig efterspørger.
For det bliver meget eksplicit, hvad
der forventes, når der er en høj studieintensitet og mere adgang til vejledere og undervisere, som kan besvare
de spørgsmål, der ikke lige kan stilles
derhjemme,« siger Sofie Carsten Nielsen, om arbejdet på maskinmesteruddannelserne, som hun mener er med
til at skabe en øget social mobilitet.
Hun understreger, at maskinmesteruddannelsen er en uddannelse,
der hele tiden udvikles i lyset af
erhvervsbehovet, og det tætte aftagerperspektiv er noget, der inspirerer
i forbindelse med det nye uddannelsespolitiske arbejde.
»Men det går også den anden vej,
for maskinmesteruddannelsen udvikler også erhvervet ved hele tiden
at byde ind med nye ideer og være
i tæt kontakt. Måske er det derfor,
der er så stor efterspørgsel på danske maskinmestre – fordi de på en
gang passer til behovet og er med
til at udvikle erhvervet,« siger hun
og tilføjer, at en af maskinmesteruddannelsens styrker er de studerendes forskellige uddannelsesmæssige
baggrunde.
»De forskellige fagligheder giver et
studiemiljø, hvor man inspirerer og
supplerer hinanden. Samtidig har de
studerende stor gensidig respekt for
hinandens faglighed. Det har været
åbenlyst, når jeg har besøgt skolerne.
Personligt er jeg virkelig begejstret
for maskinmesteruddannelsen,« siger
Sofie Carsten Nielsen.
5
Årsberetning 2014
Maskinmestrene er tilbage
i Esbjerg
65 studerende startede på værkstedsskole og adgangskursus som optakt til
maskinmesteruddannelsen, der nu genopstår i Esbjerg efter otte års fravær
– som en del af Fredericia Maskinmesterskole.
Efter otte års fravær er maskinmesteruddannelsen tilbage i
Esbjerg. Det er Fredericia Maskinmesterskole, som har åbnet en
afdeling i Esbjerg. Startskuddet gik
11. august 2014, hvor de første
studerende begyndte et værkstedsskoleforløb og adgangskursus på
henholdsvis Rybners Tekniske Skole
og Aalborg Universitet Esbjerg.
I januar 2015 starter de første
studerende på den teoretiske del af
maskinmesteruddannelsen – som i
øvrigt ”vender hjem” til de bygninger, der i sin tid rummede Esbjerg
Maskinmesterskole.
I alt 65 studerende startede i august
på maskinmesteruddannelsen i Esbjerg: 33 studerende på Aalborg Universitet Esbjerg med adgangskurset,
og 32 studerende på Rybners Tekniske
Skole med værkstedskoleforløbet.
Tæt på jobgaranti
Fredericia Maskinmesterskole har store
forventninger til den nye afdeling i
Esbjerg.
»Afdelingen i Esbjerg er et nyt kapitel i Fredericia Maskinmesterskoles
historie. Det kommer til at betyde en
stor vækst for skolen, både når det
gælder antal studerende og undervisere og vores omsætning. På sigt
forventer vi omtrent en fordobling af
Byggegrunden blev byttet til
maskinmesteruddannelse
I en alder af 36 år er Thomas Joensen begyndt på maskinmesteruddannelsen
– efter 15 år i speditørbranchen. Nu skal en gammel drøm realiseres.
6
Byggegrunden var købt, og arkitekten
havde tegnet drømmehuset. Men nu
er grunden solgt igen, og i stedet for
at bygge nyt hus er 36-årige Thomas
Joensen startet på maskinmesteruddannelsen i Esbjerg. Han har sagt
farvel til det vellønnede speditørjob
og firmabilen. De næste fire år er
hans indkomst SU.
Familien tæller hans kone og
parrets to piger på henholdsvis fire
år og to måneder. Måske ikke det
mest oplagte udgangspunkt for
flere år på skolebænken på SU.
Men Thomas Joensen glæder sig til
sin nye uddannelse og ikke mindst
de jobmuligheder, han forventer,
vil følge med maskinmesteruddannelsen.
»Jeg var mæt af mit speditørjob
efter 15 år og kunne ikke rigtig finde
ny udfordringer i jobbet eller se mig
selv med de opgaver de næste 30 år.
Jeg savnede lidt mere teknisk indhold
i mit job. Der skulle ske noget nyt, og
jeg kommer fra en familie med flere
maskinmestre. Min far var fiskeskipper og havde den første stålkutter i
Esbjerg, og mine brødre er uddannet skibsmontører, så jeg har haft
teknik og det maritime tæt på hele
min opvækst. Jeg betragter maskinmesterfaget som en meget sikker
adgangsbillet til et godt job, når jeg
er færdiguddannet,« siger Thomas
Joensen
Rektor Torben Dahl i lokalerne i
Esbjerg, der igen skal huse maskinmesterstuderende.
antallet at studerende, så vi kommer
op på omkring 600 studerende i alt,
hvoraf 250-300 vil være i Esbjerg,«
siger rektor Torben Dahl.
Om tre til fire år forventer han, at
afdelingen i Esbjerg vil være fuldtallig med studerende. For at kunne
undervise alle de nye studerende skal
der ansættes 15-20 nye undervisere
de kommende år.
»Vi er meget glade for, at der nu
igen uddannes maskinmestre i Esbjerg,
som jo har rigtig mange maskinmesterarbejdspladser i kraft af blandt andet
offshore branchen. Vi er blevet modtaget med åbne arme og har takket været et godt samarbejde med de lokale
tekniske uddannelsesinstitutioner på
kort tid fået etableret maskinmesteruddannelsen i Esbjerg. Uddannelsen
er tæt på at have jobgaranti, og vi kan
nu i endnu højere grad bidrage til den
lokale erhvervsudvikling og på den
måde understøtte målsætningen om,
at Danmarks økonomiske vækst ikke
må hæmmes af mangel på kvalificeret
arbejdskraft,« siger Torben Dahl.
Esbjerg blev afgørende
række praktiske værktøjer at kende –
foruden teknisk teori.
»Jeg er nok lidt atypisk som
studerende på værkstedskole. Den
næstyngste på uddannelsen er 10
år yngre, men det er bestemt nogle
flinke unge mennesker, jeg uddanner mig sammen med. Jeg ser meget
frem til at lære nyt om en masse
tekniske områder – el, mekanik,
pneumatik, hydraulik og så videre.
Det bliver ikke afslappende, og
matematikken skal jeg måske læse to
gange, før jeg forstår den godt nok,«
siger Thomas Joensen, som er meget
motiveret for at komme godt i gang
med uddannelsen.
»Jeg ved fra mit arbejdsliv, at
motivation er afgørende for at fuldføre store projekter, så jeg er meget
fortrøstningsfuld,« siger Thomas
Joensen om de kommende år på
skolebænken.
Efter 15 år i speditørbranchen har
36-årige Thomas Joensen besluttet at
skifte spor i karrieren. Han læser nu til
maskinmester i Esbjerg og glæder sig
til et job med flere tekniske opgaver –
måske offshore eller til søs.
Han er født og opvokset i Esbjerg og
bor i dag i Ribe. At maskinmesteruddannelsen nu genopstår i Esbjerg
har været afgørende for, at Thomas
Joensen valgte netop den uddannelse.
»Afstand og transporttid betyder
meget, når man har familie med små
børn. Da jeg hørte, at uddannelsen
ville blive udbudt i Esbjerg, var jeg
ikke i tvivl om, at det var den, jeg
skulle satse på. At være maskinmester
er en slags universalnøgle til arbejdsmarkedet. Maskinmestre arbejder
ikke længere kun om bord på skibe,
men har mange jobmuligheder i land,
hvilket passer mig godt, så længe jeg
har små børn,« siger han.
Vejen til selve maskinmesteruddannelsen er gået gennem værkstedskole på Rybners Tekniske Skole, hvor
Thomas Joensen har skullet lære en
7
Årsberetning 2014
Maskinmestre er fremtidens
ledere
Maskinmestre vil klare sig godt som ledere også i fremtiden. Det er konklusionen på
rapporten ”Maskinmesteren – mere end en teknisk leder”, der bygger på to undersøgelser
af professionens ledere.
Maskinmestre er fremtidens ledere.
De er kendte for at være tekniske
generalister med godt overblik over
tekniske konstellationer og problemstillinger. Men rapporten ”Maskinmesteren – mere end en teknisk
leder” viser, at maskinmestrene med
lederansvar også har god kommerciel
forståelse, ligesom de er gode til at
lede under foranderlige forhold.
Med rapporten foreligger der nu
dokumentation for, at maskinmestre
har stærke ledelseskompetencer. De
særlige styrker, som ud fra en generel
betragtning kendetegner ledere med
maskinmesterbaggrund tæller blandt
andet, at de betragtes som troværdige og skaber tillid, fordi de udviser
teknisk selvsikkerhed. Samtidig er de
i stand til at gennemskue komplekse
tekniske problemstillinger og formidle
teknisk viden bredt.
Begår sig i alle
niveauer
Undersøgelsen viser, at maskinmestre
på en række områder ligger på linje
med ledere generelt, når det gælder
honorering af krav til fremtidens ledelse. Undersøgelsen viser herudover,
at maskinmestre har styrker inden for
8
Organisationspsykolog og
ledelseskonsulent Lone Mandix
fra virksomheden manman har
udarbejdet rapporten om maskinmestrenes ledelseskompetencer.
efterspurgte ledelseskvaliteter som
stor eksekveringskraft i foranderlige
miljøer, ledelse af tværorganisatorisk
samarbejde og stor kommerciel forståelse af samspillet mellem økonomi,
teknik og bæredygtighed.
Samtidig peger forskellige rapporter
fra blandt andet offshore-branchen
og Det Blå Danmark på et stort
vækstpotentiale for maskinmestre.
I rapporterne slås det også fast, at
ledelseskompetencer, forretningsforståelse og omstillingsparathed vil
være i høj kurs fremover.
Maskinmesteruddannelsen uddanner altså en faggruppe, som understøtter produktion og vækst i dansk
erhvervsliv.
De sejlende er efterspurgte
på land
Både i Danmark og i udlandet har
ledere med maskinmesterbaggrund et
godt omdømme. Maskinmestre er eksekverende ledere. De er handlekraftige igangsættere med stor autoritet,
der er gode til at træffe beslutninger
og føre dem ud i livet. I internationalt
perspektiv hviler omdømmet blandt
andet på den danske maskinmesteruddannelses unikke bredde – herunder de el-tekniske kompetencer
– samt de danske maskinmestres
særlige ledelseskultur, hvor der for
eksempel er kort afstand og en uformel tone mellem leder og medarbejdere i en organisation. Danske ledere
med maskinmesterbaggrund hyldes
altså for, at de i det ene øjeblik kan
træffe overordnede ledelsesmæssige
beslutninger for i det næste øjeblik at
bidrage til de praktiske løsninger, hvis
det er nødvendigt.
I overordnet perspektiv er det især
maskinmestrenes tekniske overblik,
handlekraft og robusthed, som arbejdsgiverne finder attraktivt. Mange
arbejdsgivere ser herudover positivt
på de maskinmestre, der har sejlet,
før de søger job på land.
Kommerciel forståelse, bidrager
til økonomisk bundlinje
Maskinmestre har notorisk god
omkostningsbevidsthed og fokus på
økonomisk velfunderede beslutninger. Det kommer særligt til udtryk
ved kontinuerlig optimering af drift,
anlæg og udviklingsaktiviteter. Med
sin uddannelsesmæssige profil, hvor
miljø og bæredygtighed er dominerende emner, har lederen med
maskinmesterbaggrund på den måde
relevant teknisk indsigt i forhold til
miljømæssige bæredygtighedstiltag. I
forhold til miljøprioriteringer har maskinmestre med ledelsesansvar typisk
fokus på at minimere skader og passe
på natur, ressourcer og miljø i den
daglige drift. Tilsvarende er resultatet
for undersøgelsens kontrolgruppe af
ledere uden maskinmesterbaggrund
noget lavere.
Da bæredygtighed i dag er et punkt
på de fleste virksomheders strategiske
dagsorden, kan ledere med maskinmesterbaggrund derfor indtage en
central rolle i at udtænke bæredygtighedsinitiativer og føre dem ud i livet.
Forskelle i ledelsesform
Rapporten om maskinmestre i
lederstillinger viser, at de typisk
arbejder mere med incitamentsstrukturer, måling og kontrol, når de skal
lede en gruppe medarbejdere, end
kontrolgruppens ledere gør. Med
incitamentsstrukturer forstås, at de
har fokus på at styre og optimere
driften og medarbejderes indsats. For
at nå i mål med det, bruger de blandt
andet målrettede aftaler og belønningssystemer. Derudover benytter de
sig af måling og kontrol, så de kan
kontrollere processerne og gribe ind
ved ikke-tilfredsstillende resultater,
ineffektive processer og ved afvigelser
fra aftalte standarder.
Tilsvarende havde kontrolgruppens ledere typisk mere fokus på
at skabe følelsen af respekt, beundring og tillid hos medarbejderne,
at skabe mening for medarbejderne
og udfordre dem, at inspirere til nytænkning og udfordre den sædvanlige tilgang til problemer, ligesom
kontrolgruppens leder tillagde det
betydning for deres ledelse at vise
personlig interesse for den enkelte
medarbejder.
Trives med ledelse i
forandringsprocesser
Maskinmestre i lederstillinger skiller
sig ud fra de øvrige ledere i undersøgelsens kontrolgruppe, når det
kommer til forandringsprocesser.
Markant flere ledere med maskinmesterbaggrund svarer nemlig, at
tilpasningsevne er en værdi, som har
stor betydning for deres arbejde. Derfor ser det ud til, at en maskinmester
i chefstolen har lettere ved at lede
under foranderlige vilkår.
Samtidig konkluderer rapporten, at
maskinmestre med lederuddannelse
på masterniveau leder i højere grad
gennem inspirerende motivation,
intellektuel stimulering og individuel
opmærksomhed end ledende maskinmestre med andre typer lederuddan-
Centralt for ledere med maskinmesterbaggrund
• Hav fokus på medarbejderudvikling.
• Hav fokus på strategisk ledelse.
• Bliv bedre til at skabe netværk uden for eget fag.
• Skab øget synlighed om egne lederkompetencer.
9
Årsberetning 2014
Figur 2: Forventet fremtidig efterspørgsel på blandt andet maskinmestre
11% Øvrige
Skibsmægler
Ph.D.
19%
76%
0
92%
20
17%
HD
23%
MBA
27%
Cand.merc.
Jurist
27%
23%
Dualskibsofficer
29%
Diplomingeniør
40
34%
60
Civilingeniør
80
38%
100
Skibsfører
%
Maskinmester
Medarbejdertyper der i særlig grad vil blive efterspurgt i fremtiden*
Medarbejder-typer
* Andel af respondenter i spørgeskemaundersøgelsen udsendt november 2012, der i nogen eller høj grad forventer,
at den pågældende medarbejdertype vil blive efterspurgt i fremtiden.
Kilde: Projekt Danmarks Maritime Klynge, Kompetencebehov i fremtidens blå Danmark 2013.
nelser. Derfor ser det ud til, at de høje
ledelsesniveauer spiller en vigtig rolle i
forhold til at udfordre til nytænkning.
Maskinmestre har desuden en
veludviklet evne til at forstå og
håndtere arbejdet på en multikultu-
rel arbejdsplads. Mange af dem har
arbejdet eller opholdt sig i udlandet
eller på internationale arbejdspladser. Og det multikulturelle aspekt i
arbejdslivet er en central del af deres
værdisæt.
Rapportens anbefalinger
til maskinmestre
De interviews, der ligger til grund
for en af undersøgelserne bag
rapporten, viser, at det er en god
idé for maskinmestre at tage en
Tabel 1: Generelle styrker og udfordringer for maskinmestre i lederstillinger
Generelle styrker
Generelle udfordringer
• Evne til at lede under foranderlige og komplekse
forhold
• Strategisk ledelse
• Kommerciel forståelse
• Stor handlekraft
• Evne til at skabe resultater på tværs af faggrupper og
organisatoriske niveauer
10
• Teknisk indsigt.
• Medarbejderudvikling
• Personlig kommunikation
• Udvikling af netværk uden for egen profession
• Bliver betragtet som teknisk specialist.
Maskinmeste
r 2014
en teknisk lede
ren – mere end
erener
t
s
e
m
n
i
k
s
a
M
isk led
end en tekn
– mere
I marts 2014 dannede 31 seniorer
vest for Storebælt Maskinmestrenes
Seniorklub Vest, da der blev holdt
stiftende generalforsamling i Esbjerg.
Seniorklubbens vedtægter lægger sig
tæt op ad de gældende vedtægter
for den østlige søsterklub, Maskinmestrenes Seniorklub Øst.
Under generalforsamlingen valgte
de 31 fremmødte seniorer fem bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter.
Erik Rasmus Büchert blev formand
og sekretær, Bent Helge Christensen
blev næstformand og kasser. De
øvrige tre bestyrelsesmedlemmer er
Kristian Balleby Hansen, Torben Mathiasen og Bjarne Lyngsøe Madsen.
Seniorer fra blandt andet Struer,
Kolding og Nordborg var mødt op
til denne første dag i den nystiftede
Seniorklub Vest.
2014
ds 16
K
tværfaglig lederuddannelse. Der er
nemlig stor sandsynlighed for, at de
på den ene eller anden måde får
ledelsesansvar på grund af deres
tekniske overblik og kompetencer.
Men lige så væsentligt er det for
dem at have fokus på medarbejderudvikling og strategisk ledelse,
for det er nogle af de punkter, hvor
maskinmestre i lederstillinger kan
lære mere om den gode ledelse.
Derudover anbefales maskinmestrene at netværke mere med andre
faggrupper og gøre opmærksom på
deres egne lederkompetencer.
Rapportens baggrund
Rapporten bygger på to undersøgelser. Den ene er en kvantitativ
undersøgelse foretaget blandt 535
maskinmestre i lederstillinger og
en mindre kontrolgruppe med 48
Seniorklub
Vest fik liv i
2014
ledere uden maskinmesterbaggrund.
Den anden er en kvalitativ interviewundersøgelse foretaget blandt
24 repræsentanter fra 19 forskellige
aktører omkring maskinmestre med
ledelsesansvar. Både undersøgelser
og rapport er udarbejdet af organisationspsykolog og ledelseskonsulent Lone Mandix fra virksomheden
manman for Maskinmestrenes
Forening.
Læs mere her:
Maskinmestrenes Forening (2014)
”Maskinmesteren – mere end en
teknisk leder”. Kan læses på mmf.
dk. Det er også muligt at rekvirere
rapporten i print så længe lager
haves ved henvendelse til Maskinmestrenes Forenings sekretariat på
mail [email protected] med oplysning om
navn og adresse.
Årsberetning 2014
Udgivet af Maskinmestrenes
Forening
Redaktion: Formand
Per Jørgensen (ansv.),
redaktør Jan B. Jensen.
Foto: Lars Møller, Bent Medvind, Lars Rønbøg, Thomas
Tolstrup, Mathilde Bech, Jan
Christensen, Ricky Molloy, Anders Brohus, Lars Horn, Michael
Bo Rasmussen, Klaus Sletting
Jensen, Thijs Walzak med flere.
Grafisk produktion:
JJ Kommunikation ApS
Tryk: Rosendahls
Oplag: 14.000
11
Årsberetning 2014
1.600 deltagere på Ajour 2014
er rekord
Maskinmestrenes årlige erhvervskonference Ajour løb af stablen for 14. gang med det
højeste antal deltagere hidtil – og blev for første gang afholdt sammen med kølebranchens
Cool Energy.
Endnu engang rekord. De 1.600
deltagere gjorde den 14. udgave af
maskinmestrenes årlige erhvervskonference Ajour til den mest velbesøgte
hidtil. For første gang var kølebranchens CoolEnergy en del af Ajour, så
antallet af faglige oplæg – omkring
40 – var også højere end nogensinde.
Lige som antallet af udstillere var
helt oppe på 177 – det højeste antal
hidtil.
I det hele taget er tiderne gunstige
for maskinmestrene – som mere
og mere ligner en af de seneste års
12
største erhvervs- og uddannelsessucceser i Danmark. Der er stort set
fuld beskæftigelse, og der bliver de
kommende år uddannet endnu flere
maskinmestre – med gode jobmuligheder. Det fortalte Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening,
i sin velkomst til deltagere ved Ajour
2014 i Odense Congress Center.
Gunstige tal
Han kunne præsentere en række
gunstige tal for de forsamlede maskinmestre.
177 virksomheder deltog i udstillingen – det hidtil største antal.
»Vi har nærmest fuld beskæftigelse
med en ledighed på kun 1,8 procent,
som vi forventer falder yderligere.
Svarende til omkring 100 fuldtidsledige. Hertil kommer 2.600 maskinmestre under uddannelse. Et tal som
vil stige til 3.000 maskinmestre under
uddannelse i 2016. Vi er den førende
polytekniske uddannelse i Danmark,
som mange andre lande kigger interesseret på,« sagde Per Jørgensen.
Selv i søfart og industri, som har
haft det svært under de seneste års
dårlige konjunkturer, har maskin-
mestrene haft beskæftigelsesmæssig fremgang, og det lover godt for
fremtiden, mener Per Jørgensen. I alt
er der omkring 7.600 erhvervsaktive
maskinmestre i dag.
»Vi forventer, at den høje beskæftigelse for maskinmestre fortsætter
– også når der kommer flere nyuddannede ud på arbejdsmarkedet. I
den forbindelse skal der lyde en tak til
maskinmesterskolerne for at holde en
høj kvalitet i uddannelserne,« sagde
han videre.
Fremtidens krav
Men selv om fremtiden tegner godt
for maskinmestrenes jobmuligheder, er der også brug for at undersøge hvilke krav der i fremtiden vil
blive stillet til maskinmestrene – ikke
mindst når det gælder lederrollen.
Derfor har Maskinmestrenes Forening
udarbejdet rapporten ”Maskinmesteren – mere end en teknisk leder”
som belyser, hvilke discipliner maskinmestrene er gode til, men også de
kompetencer, som de med fordel kan
dygtiggøre sig inden for.
»Vi skal tænke frem, når det gælder krav til ledere i fremtiden. Ledelse
er mere end at lægge budgetter et
år frem. Man skal kunne tænke 5-10
år frem på et strategisk niveau. Som
maskinmestre er vi gode til mange
ting, blandt andet at lede under forandring, vi har kommerciel forståelse
og handlekraft og kan skabe resultater på tværs af faggrupper. Men der
er også kompetencer, vi skal arbejde
med, blandt andet strategisk udvikling. Vi skal også som ledere kunne
arbejde med medarbejderudvikling,
vi skal kunne netværke uden for egen
profession, og vi skal blive bedre til
personlig kommunikation,« sagde
Per Jørgensen.
CoolEnergy og Ajour sammen
For første gang blev Ajour afholdt
sammen med kølebranchens stør-
Deltagerne fik inspiration fra godt 40 faglige foredrag.
ste årlige konference CoolEnergy
– i samarbejde med Dansk Køleforening, og samarbejdet om en fælles
konference skal fortsætte de kommende år.
»CoolEnergy er den førende køleog ventilationskonference og skal
fremover være en integreret del
af Ajour. Rundt om i verden bliver
fødevaresikkerhed en stor opgave,
da store mængder fødevarer bliver
kasseret på grund af mangelfuld
køling, og der er brug for løsninger
til at sikre infrastruktur og kølekæden
og dermed fødevaresikkerheden.
Det giver den danske kølebranche
kæmpe eksportmuligheder,« sagde
Per Jørgensen.
Ajour med Technology and
Management
Som sædvanlig repræsenterede
Ajours mange oplægsholdere en bred
vifte af eksperter og ledere fra alle de
brancher, som beskæftiger maskinmestre. Oplæggene har til formål at
holde maskinmestrene ajour inden
for både ”technology” og ”management” som de overordnede temaer,
der viser vej til fremtidens arbejdsmarked.
Ajour er desuden en mulighed
for maskinmestre til at pleje deres
personlige og faglige netværk blandt
andre maskinmestre og leverandører. På Ajour deltager en lang række
producenter og leverandører, som
præsenterer deres nyeste produkter
og løsninger over for de mange driftsog budgetansvarlige maskinmestre,
der hvert år finder vej til Ajour.
Ajour 2104
• 14. udgave af Ajour.
• 1.600 deltagere.
• 177 udstillere.
• Cirka 40 faglige foredrag.
• For første gang sammen
med CoolEnergy – kølebranchens største nordiske
erhvervsevent.
Ajour 2015 finder sted
19.-20. november 2015 i
Odense Congress Center.
13
Årsberetning 2014
Brug for flere maskinmestre i
dansk skibsfart
Der er brug for flere maskinmestre i søfarten. Men med deres unikke kompetencer
er der rift om dem – også fra industrien og andre typer virksomhed i land, sagde
Rederiforeningens formand på maskinmestrenes erhvervskonference, Ajour 2014.
14
Danske rederier er meget glade for
deres maskinmestre. Det sagde Claus
V. Hemmingsen, formand for Danmarks Rederiforening, til de forsamlede maskinmestre på maskinmestrenes
erhvervskonference, Ajour 2014.
»I er i høj kurs. I har unikke kompetencer både inden for det tekniske
område og inden for ledelse. I er
med til at optimere drift og dermed
driftsøkonomien. I kan arbejde både
til søs og på land,« sagde Claus V.
Hemmingsen.
Det Blå Danmark er kommet nogenlunde uskadt gennem de seneste
års kriser og ser frem til fornyet vækst
– forudsat at nye kriser ikke rammer
de globale markeder. Sådan lød det
videre fra Claus V. Hemmingsen, da
han gjorde status på den maritime
branches aktuelle tilstand – to år efter
at regeringens vækstplan for Det Blå
Danmark blev fremlagt.
»Det går godt for skibsfarten, og
der er grund til at se positivt på fremtiden,« sagde han videre.
Blandt udfordringerne er stadig
lave fragtrater, som presser nogle
rederier. Men det er ikke gået ud over
aktivitetsniveau og beskæftigelsen i
rederierne.
»Danmark er blandt de ti største
nationer i skibsfarten målt på opereret tonnage. Vi har aldrig haft en
større flåde end i dag. Skibsfarten er
Danmarks største eksporterhverv, og
vi leverer en rekordindtjening. Vores
branche er om nogen afhængig af
fysisk produktion og produktivitet.
Uden varer er der ikke noget at sejle
med, og derfor er vi selvfølgelig også
en branche som er påvirkelig af regionale eller globale økonomiske kriser,«
sagde Claus V. Hemmingsen.
Brug for flere maskinmestre
Omkring 1.500 maskinmestre arbejder i den maritime sektor, og branchen får brug for endnu flere maskinmestre ifølge Claus V. Hemmingsen.
»Den enkeltes kompetencer spiller en stadig større rolle, og danske
maskinmestre er i høj kurs. Behovet
for sejlende maskinmestre er stort og
bliver større. Heldigvis er flere maskinmestre på vej, og det kan være med til
at imødekomme det øgede behov. Vi
er glade for samarbejdet med Maskinmestrenes Forening om både overenskomster og uddannelsen, herunder
at der nu er en mere fleksibel adgang
til at blive maritim maskinmester, så
vi kan få flest mulige maskinmestre,
der er klar til arbejde til søs. Vi er jo i
skarp konkurrence med industrien om
jeres arbejdskraft. Vi er overbevist om,
at maskinmestre fortsat kommer til at
spille en stor rolle i fremtidens søfart,«
sagde Claus V. Hemmingsen.
Skattemæssige rammevilkår
Det største udestående med hensyn
til vækstplanen for Det Blå Danmark
er skatterne.
»Vi møder stor forståelse, når vi
drøfter disse problemstillinger med
politikerne, men vi mangler at se den
gode vilje omsat til konkrete politiske
initiativer, som kan forbedre rammevilkårene for branchen,« sagde Claus
V. Hemmingsen.
Hvis de danske skatteregler ikke
forbedres for specialfartøjer, rigge og
boreplatforme, bliver konsekvensen
at indflagningen kommer til at ske
andre steder i verden, hvor der er
gunstigere vilkår.
»I værste fald vil maritime aktiviteter forsvinde fra Danmark, og vi
er her måske ikke om tyve år. Den
globale konkurrence er så hård, at
rammevilkår, herunder skatteforhold,
er meget bestemmende for, hvor
rederierne indflager deres skibe og
placerer deres aktiviteter i land,«
sagde Claus V. Hemmingsen.
Høj produktivitet
Skibsfarten står for 20 procent af
dansk eksport, og i den maritime
klynge er der omkring 100.000 medarbejdere.
»Produktiviteten i skibsfarten er høj,
så I gør jer – som regel – fortjent til
jeres rekordhøje lønninger. Vi forventer øget transport af forbrugsvarer de
kommende år. OECD spår, at om 15
år – i 2030 – vil der blive transporteret dobbelt så meget gods til søs som
i dag. Hvis Danmark kan bevare sine
andele af dette marked, vil det svare
til en fordobling af valutaindtjening
og en vækst i branchens beskæftigelse,« sagde Claus V. Hemmingsen.
Nye miljøkrav skal håndhæves
En af de store udfordringer for rederibranchen er de nye svovlgrænser,
som trådte i kraft 1. januar 2015.
I forvejen er skibsfarten den mest
miljø- og energivenlige transportform,
og i fremtiden skal branchen bidrage
endnu mere til et renere miljø. Men
vil disse skrappere regler blive hånd-
hævet af søfartsmyndighederne i alle
de berørte lande?
»Vi skal undgå national særlovgivning og have reglerne og deres
håndhævelse op på international niveau. Dansk skibsfart er gået forrest,
når det gælder om at gøre branchen
klar til de nye svovlregler. Vi ønsker at
være i compliance, men det skal ikke
kun gælde for danske rederier. Hvis
loven kun håndhæves regionalt, svarer det til regionale særregler. Vi skal
sikre, at Nordsøen og Østersøen bliver
miljøhåndhævet ens for alle rederier,«
sagde han videre.
Som et eksempel på et dansk
rederi, der frivilligt viser miljøvejen, nævnte Claus V. Hemmingsen
Maersk Line som fra 2007 til 2020 vil
mindske sin CO2-udledning med 60
procent per transporteret enhed.
»Det skal ske ved øget driftseffektivitet, som maskinmestre i høj grad
bidrager til,« sagde han.
Maersk Drilling investerer
25 milliarder kroner
Ud over sin formandspost i Danmarks
Rederiforening er Claus V. Hemmingsen CEO for Maersk Drilling og medlem af den daglige ledelse i Maersk
Gruppen. Hos Maersk Drilling er der
store vækstplaner. Der er de seneste
år investeret 25 milliarder kroner i fire
nye borerigge og fire ny boreskibe. Til
disse er ansat 1.500 nye medarbejdere. I dag er der omkring 4.000 ansatte
i Maersk Drilling, som har en omsætning på 11-12 milliarder kroner.
»I Maersk Drilling er vi stolte af både
vores medarbejdere og vores stål. Og
vi er meget stolte af, at vi kan bore
efter olie og gas på dybder, hvor man
ikke tidligere har kunnet udvinde olie
og gas. Her har vi brug for maskinmestrenes kompetencer, og vi bruger
jer på både tekniske positioner og
ledelsespositioner,« sagde Claus V.
Hemmingsen.
Claus V. Hemmingsen, Formand for
Danmarks Rederiforening: »Danske
rederier er glade for deres maskinmestre. I er i høj kurs. I har unikke
kompetencer både inden for det
tekniske område og inden for ledelse.
I er med til at optimere drift og
dermed driftsøkonomien. I kan
arbejde både til søs og på land.«
15
Årsberetning 2014
Virksomheder kan altid
effektivisere 20 procent
Øget produktivitet på danske virksomheder er en forudsætning for at genskabe vækst og
at forblive konkurrencedygtig på et globalt marked, lød budskabet fra Dansk Industri på
Ajour 2014.
16
Dansk industri skal blive mere produktiv for at klare sig på et globalt
marked. Men hvordan? Det fremlagde en produktivitetskommission
forslag til i starten af 2014, men også
brancheorganisationen Dansk Industri
har fremlagt konkrete forslag til både
politikere og sine egne medlemmer.
Det fortalte DI’s adm. direktør Karsten
Dybvad på Ajour 2014.
Øget produktivitet har ifølge
Karsten Dybvad to sider – forbedret
effektivitet og innovation.
»Siden krisen brød igennem i
08/09 har virksomhederne skåret i de
faste omkostninger. De har tilstræbt
større fleksibilitet. Man har rebet
sejlene i en mere usikker verden.
Der er indført Lean mange steder og
mere effektive lønsystemer – samt
alle de almindelige rationaliseringstiltag. Samtidig prøver man at tilføre
mere værdi til sine varer, så man kan
sælge dem til en højere pris,« sagde
Karsten Dybvad.
Denne anden side af øget produktivitet er netop innovation, der grundlæggende handler om at udvikle produkter og varer, som ikke så mange
andre kan lave – og dermed kunne
tilbyde en vare med højere værdi for
kunderne.
»Danmark er og bliver et højomkostningsland, som maskinmestrenes
gennemsnitsløn også viser. Det er
ikke indlysende, at danske virksomheder skal konkurrere på pris og lav
løn. Til gengæld skal vi være både
effektive og innovative. Vi skal være
foran – vores produkter skal være
mere attraktive end konkurrenternes,« sagde Karsten Dybvad.
De rigtige medarbejdere
Øget produktivitet og innovation er
også afhængig af de rigtige medarbejdere. Karsten Dybvad henviste i
den forbindelse til Maskinmestrenes
Forenings rapport ”Maskinmesteren –
mere end en teknisk leder”:
»Maskinmestre kan noget særligt,
som rapporten viser. Maskinmestre har en baggrund som fremmer
nytænkning og innovation. Det er
vigtigt med visioner i en virksomhed
og en organisation, når man skal øge
sin produktivitet. Maskinmestre har
mange af de vigtige forudsætninger og kvaliteter, og det har mange
virksomheder fået øjnene op for, ikke
kun de maritime. Også industrien får
glæde af de kompetencer. Tidligere
var det kun de maritime behov, som
styrede antallet af uddannede maskinmestrene, men heldigvis er den
dimensionering blevet ophævet, og
det er et stort cadeau til maskinmestrenes kvaliteter og kvalifikationer,« sagde Karsten Dybvad om det
øgede antal maskinmestre der nu er
under uddannelse.
Plastperler i Danmark
I sit oplæg gav han et par eksempler
på innovative danske virksomheder:
GN Resound modtog DI’s Produkt-
pris 2014 for et nyudviklet og unikt
høreapparat, som er udviklet på
opfordring fra Apple og som trådløst
kan kobles op til en iPhone og iPad –
den såkaldte LiNX. Et andet eksempel
er Malte Haaning Plastic A/S på Mors,
som producerer plastperler. Selv om
det er et relativt lavteknologisk produkt, som kunne fremstilles billigere
næsten hvor som helst i verden, ligger produktionen stadig i Danmark.
»Jeg vil appellere til, at man ikke
tænker på øget produktivitet som
andres ansvar. Man skal altid starte
med sit eget ansvar. Hvad kan man
gøre selv? Hos DI nedsatte vi et produktivitetspanel som supplement til
produktivitetskommissionen. Vi ville
supplere med et panel af erhvervsledere, som har praktiske erfaringer og
som skulle komme med forslag til at
løfte produktiviteten i Danmark. Det
resulterede i 154 anbefalinger, nogle
rettet mod det politiske system,
andre mod virksomhederne. Politikere og virksomheder har et fælles
ansvar for at øge produktiviteten. De
senere år er der heldigvis kommet
en stigende erkendelse af, at vi skal
have produktion i Danmark, og at
produktion af varer er altafgørende
for vores velstand. Vi kan ikke bare
leve af viden. Den viden skal være
bygget ind i varer. Det er varerne,
man tjener penge på,« sagde Karsten Dybvad.
Hans budskab til politikerne er, at
skadelige afgifter og skatter skal sæn-
Karsten Dybvad, adm. direktør i Dansk Industri: »Vores produktivitetsteam er altid lykkedes med at øge produktiviteten
med mindst 20 procent, når de rykker ud på virksomheder.«
kes, og at der generelt skal skabes
mere konkurrence i samfundet.
»Vi er kun begyndt. Regeringen siger, de vil følge op. Forhåbentlig ikke
bare på grund af det kommende valg,
for vi skal videre ad den vej. Vi skal
holde omkostningerne for virksomhederne nede. Samfundet skal gøres
mere fleksibelt, så konkurrencen
fremmes,« sagde han videre.
Mere hjemlig konkurrence
Danske virksomheder kan ifølge Karsten Dybvad deles op i to sektorer: En
der er udsat for international konkur-
rence og en hjemmevendt sektor, der
primært opererer i Danmark.
»Vi skal have øget konkurrencen
på det hjemmevendte marked. Hvis
vi ikke får øget den hjemlige konkurrence, fordyres vilkårene for de
eksporterende virksomheder, som skal
konkurrere på globale betingelser,«
sagde Karsten Dybvad.
Dansk Industri har iværksat en vifte
af produktivitetsaktiviteter hos sine
medlemmer. Målet er, at 1.000 ud af
de 10.000 medlemsvirksomheder skal
have igangsat konkrete produktivitetsaktiviteter. Omkring 365 virksom-
heder har allerede iværksat konkrete
handlinger.
»Vores produktivitetsteam, som
rådgiver DI’s medlemsvirksomheder,
er altid lykkedes med at øge produktiviteten med mindst 20 procent,
når de rykker ud på virksomheder.
Nogle gange sidder man måske fast
i tankegange og vaner, som hindrer
øget produktivitet. Nogle gange er vi
selv begrænsningen. Men der er altid
noget at hente. Øget produktivitet er
et fælles ansvar, men processen starter altid med os selv,« sagde Karsten
Dybvad.
17
Årsberetning 2014
2014 bød på flere tidsbegrænsede
ansættelser
Flere tidsbegrænsede kontrakter tikker ind til gennemsyn i arbejdsmarkedsafdelingen i
Maskinmestrenes Forening. Det er en ny tendens, lyder det fra chefjurist Rolf Trier.
I arbejdsmarkedsafdelingen hos Maskinmestrenes Forening har juristerne
i 2014 haft omkring 350 kontrakter
til gennemsyn. På den måde hjælper
de medlemmerne til en god start på
jobbet. Maskinmestre er typisk ansat
som funktionærer, men også kontrakter med direktører og selvstændige
kommer oftere og oftere til gennemsyn i arbejdsmarkedsafdelingen.
I 2014 har juristerne hos Maskinmestrenes Forening oplevet, at vikarog tidsbegrænsede ansættelser udgør
en stigende andel af de indsendte
kontrakter.
»Vi har ikke set samme tendens
tidligere. Vores fokus er særligt rettet mod, at kontrakter for den type
ansættelse hverken forringer ansættelsestrygheden eller den faglige og
karrieremæssige udvikling,« siger Rolf
Trier, chefjurist i Maskinmestrenes
Forenings arbejdsmarkedsafdeling.
Arbejdsmarkedsafdelingen modtager hver dag mange henvendelser fra
medlemmerne. Medlemmerne har
direkte adgang til afdelingens jurister
– ligesom medlemmer ved søgning på
hjemmesiden kan finde de konsulenter, som er eksperter inden for deres
ansættelsesområde.
»Afdelingen er sammensat sådan,
at alle henvendelser relatereret til
medlemmets erhverv kan håndteres.
På den måde yder vi specialiseret
rådgivning, hvad enten spørgsmålet
vedrører det private, offentlige eller
maritime arbejdsmarked. Det betyder
også, at afdelingen løbende holder
sig opdateret på blandt andet love,
regler og afgørelser fra domstole og
faglige nævn,« siger Rolf Trier.
Han oplever, at mange medlemmer
ønsker at være på forkant med potentielle konflikter, og at de vil kende
deres rettigheder. Når der ikke er en
aktuel modpart, modtager medlemmet faglig sparring og en afklaring
af sin retstilling. Og ofte vil juristerne
hjælpe med konkrete strategier, der
vil være hensigtsmæssige at lægge for
dagen. På den måde spiller arbejdsmarkedsafdelingen en væsentlig rolle i
at forebygge, at der opstår konflikter.
12 millioner kroner til
medlemmerne
Derudover behandler juristerne konkrete sager, hvor medlemmerne har
behov for juridisk eller faglig assistance til at få løst en opstået konflikt
i sit ansættelsesforhold. I langt de
fleste tilfælde kan der med arbejds-
Juridisk bistand kan hindre økonomisk
tab ved konkurs
Mange maskinmestre oplever utryghed, når de opsiges på grund af arbejdsgiverens konkurs.
18
Når arbejdsgiveren går konkurs,
skaber det usikkerhed blandt de
ansatte. Særligt, hvis arbejdet har
været udført i udlandet for en dansk
virksomhed, kan der være tvivl, om
hvorvidt Lønmodtagernes Garantifond dækker.
»Derfor er vi særligt opmærk-
somme på netop den type sager. Det
gælder både før og efter anmeldelsen af kravene til Lønmodtagernes
Garantifond,« siger Rolf Trier, chefjurist i arbejdsmarkedsafdelingen hos
Maskinmestrenes Forening.
Lønmodtagernes Garantifond har
særligt til formål at dække de krav
om løn, pension og feriepenge, som
den konkursramte virksomhed ikke er
i stand til at dække. Alligevel kan der
opstå usikkerhed om, hvorvidt der er
dækning på andre områder.
»Vi opfordrer altid medlemmerne til
at kontakte os så hurtigt som muligt,
for på den måde kan vi forhindre at
Jurister og forsikring
hjælper ved ulykke på job
Arbejdsulykker kan betyde lange sygdomsforløb. Men maskinmestre har gode forsikringer, som betyder, at de sjældent bliver fyret, selvom behandlingen kan være langvarig.
Chefjurist Rolf Trier oplever, at mange
maskinmestre ønsker at være på forkant med potentielle konflikter, og at
de vil kende deres rettigheder.
markedsafdelingens medvirken findes
en konkret løsning på sagerne. Kun
i omkring en procent af sagerne, er
der behov for bistand fra eksterne
advokater.
»Vi hjælper med at formulere de
aftaler, der bliver indgået på møderne
og forhindrer på den måde, at yderligere komplikationer opstår senere
hen,« siger Rolf Trier.
Som følge af aktiviteterne i arbejdsmarkedsafdelingen blev der i 2014
samlet udbetalt erstatninger og godtgørelser til medlemmerne på cirka 12
millioner kroner.
I arbejdsmarkedsafdelingen bruger
juristerne stadig mere tid på sager,
hvor medlemmer har været udsat
for en arbejdsulykke eller har fået
en arbejdsbetinget lidelse. For nogle
vil et sygdomsforløb være langvarigt
og der kan være usikkerhed i forhold til, om den tilskadekomne kan
vende tilbage til jobbet.
»Men mange maskinmestre er
dækket af en forsikring, som i praksis betyder, at de fastholdes i jobbet
på trods af et forudgående langvarigt sygdomsforløb. En forsikring i
deres pensionsordning begrænser
nemlig arbejdsgivers udgifter i forbindelse med en medarbejders sygdom. Og når forsikringen udløses
tilfalder ydelsen arbejdsgiver. På den
måde får arbejdsgiveren incitamentet til at fastholde medarbejderen,
indtil sygdomsforløbet er afsluttet,«
siger Rolf Trier, der er chefjurist i
arbejdsmarkedsafdelingen hos Maskinmestrenes Forening.
En sag fører flere med sig
En sag om krav på erstatning på
grund af en arbejdsulykke fører
ofte flere sager med sig for eksempel sygedagpenge, revalidering og
fleksjob. I centrum for sagen står
det skadelidte medlem, som socialt
og helbredsmæssigt har fået ændret
sin tilværelse markant.
»Ved siden af står ofte nogle
betydelige økonomiske krav på tabt
arbejdsfortjeneste, udgifter til behandling og godtgørelse for varigt
mén,« siger Rolf Trier.
Hjælp til selvstændige
maskinmestre
nogle af kravene under en senere
konkurs ikke bliver dækket. Vælger
man for eksempel selv at lægge ud
for rejser, risikerer man med stor
sandsynlighed at pengene er tabt, når
konkursen indtræder,« advarer Rolf
Trier.
Arbejdsmarkedsafdelingen hjælper
selvstændige maskinmestre med for
eksempel personalejuridisk rådgivning, kontrakter, skattemæssige
spørgsmål, erhvervsforsikringer, pension og a-kasse. Afdelingens jurister
vurderer og tilpasser løbende de ydelser, der er relevante for selvstændige.
»Når specielle kompetencer om
erhvervsrelaterede emner er nødvendige, har vi indgået aftaler med
eksterne samarbejdspartnere til at
servicere vores medlemmer,« siger
Rolf Trier, der er chefjurist hos Maskinmestrenes Forening.
19
Årsberetning 2014
Et år i forhandlingens tegn
Både de kollektive aftaler og overenskomstforhandlinger for søfarende og offentligt ansatte
maskinmestre har været på dagsordenen i 2014. Den kollektive aftale for søfarende blev
afsluttet med blandt andet en ny trainee-model.
I foråret 2014 kom de kollektive aftaler med Danmarks Rederiforening og
Bilfærgerens Rederiforening på plads.
Og resultatet er blandt andet en sikret stigning i reallønnen i løbet af de
kommende tre år, men også satser for
overtid og pension for alle officerer
frem til 2017 er med i aftalerne.
Som en prøveordning frem til 2017
indføres den såkaldte Trainee-model.
Formålet er at sikre oprettelse af
stillinger for nyuddannede maskinmestre, som har begrænset sejltid. På
den måde er aftalen med til at hjælpe
nyuddannede med at få den resterende sejltid i hus, så de kan opnå det
første sønæringsbevis.
»Erfaringerne fra OK 2012 viste
et behov for justering af modellen
for juniorofficerer, som arbejdede
i forholdet to uger ude og en uge
hjemme. Med den nye aftale har vi
sikret dem mulighed for en 1:1-ordning mod en tilsvarende lavere løn,«
siger Rolf Trier, chefjurist i Arbejdsmarkedsafdelingen hos Maskinmestrenes Forening.
Endelig indeholdt overenskomsterne med både Danmarks Rederiforening og Bilfærgernes Rederiforening bedre velfærdsydelser til
officererne, som nu kan se frem til
en forhøjelse af beløbene i overenskomstens bestemmelser om graviditet og barsel.
Forhandlinger for offentligt
ansatte skudt i gang
20
Maskinmestrene ansat i kommuner,
regioner og stat indledte i efteråret
2014 forhandlingerne om en forny-
else af overenskomsterne i 2015. Forberedelserne er som tidligere foregået
i tæt dialog med talsmændene på de
respektive områder.
»Talsmændene spiller en væsentlig
rolle for udvikling af løn og ansættelsesvilkår ude på arbejdspladserne.
En stor del af talsmændenes arbejde
består i at assistere ved lønforhandlinger. De steder, hvor arbejdspladsen ikke har valgt en talsmand, har
foreningen uddelegeret forhandlingsretten til de enkelte medlemmer,
mens selve aftaleretten fortsat er hos
foreningen. I praksis modsætter vi
os ikke lokale forhandlingsresultater,
som medlemmerne opnår, men kan i
konkrete tilfælde rådgive, hvis lønnen
ikke er på et rimeligt niveau eller ved
konkrete fejl i forhold til overenskomsten,« siger chefjurist Rolf Trier fra
sekretariatet.
Efter flere anmodninger fra medlemmer, deltager Maskinmestrenes
Forening nu også som repræsentanter i forhandlinger, hvor parterne ikke
har kunnet opnå enighed lokalt.
»Hvor det er fundet hensigtsmæssigt deltager talsmanden som repræsentant og har fået overdraget
kompetence til at underskrive lønaftaler på foreningen vegne. På den
måde sikrer vi størst mulig indflydelse
lokalt,« vurderer Rolf Trier.
I foråret 2014 blev der forhandlet nye overenskomster på det maritime område – aftaler, der blandt andet sikrer maskinmestrene en stigning i reallønnen
i løbet af de kommende tre år.
Aarhus Maskinmesterskole flyttet ind i Navitas: Fredag 5. september indviede forskerparken INCUBA, Aarhus
Universitet, Aarhus Maskinmesterskole og Aarhus kommune den 38.700 kvadratmeter store Navitas-bygning på havnen
i Aarhus. Og det skete med maner. Samtidig med den officielle indvielse afviklede medarbejdere og studerende ved
Aarhus Maskinmesterskole den såkaldte Store Aktivitetsdag, hvor skolen og dens omgivelser blev omdannet til et
overflødighedshorn af events – fra streetbasket, workshops, foredrag og fodboldturnering, til roning i havkajak,
havnerundfart og en tur i speedbåd i Aarhusbugten. Ambitionen med Navitas er at skabe Aarhus’ nye centrum for
energi, innovation og uddannelse.
Talsmænd giver gode resultater
Resultaterne af forhandlinger bliver bedre, når talsmænd spiller ind med lokalt kendskab
til virksomheden.
Når juristerne fra arbejdsmarkedsafdelingen samarbejder med lokale
talsmænd, bliver forhandlingsresultaterne bedst. Sådan er meldingen
fra chefjurist hos Maskinmestrenes
Forening, Rolf Trier.
»Vi har jo vores generelle viden om
løn og arbejdsforholdene, og de ved
en masse om den aktuelle virksomhed. Det er et stærkt hold, og det
kan ses på resultaterne for maskin-
mestrene på de enkelte virksomheder,« siger han om arbejdet i arbejdsmarkedsafdelingen, hvor det faglige
miljø er i højsædet.
Lønforhandlinger udgør størstedelen af emnerne i det rådgivende
arbejde, men også forhandlinger om
vagtordninger, lokale arbejdstidsregler
og tilpasningsaftaler fylder en del.
»Mange medlemmer kontakter os
forud for en konkret lønforhandling
eller i forbindelse med jobskifte for
at få gode råd til lønforhandling eller
for at få uddybet tal i lønstatistikken. Juridisk bistand til forhandling
om løn- og arbejdsvilkår er også en
efterspurgt ydelse. Derfor har gode
forhandlingsmæssige kompetencer
høj prioritet i afdelingen,« siger Rolf
Trier, chefjurist i arbejdsmarkedsafdelingen hos Maskinmestrenes
Forening.
21
Årsberetning 2014
Kommunale solceller
under luppen
Det vindende bachelorprojekt i 2013 har optimeret driften af solceller hos Frederiksberg
Forsyning. Solcelleanlæg har brug for effektiv overvågning og driftsstrategi for at yde
optimalt, viser projektet.
Årets bachelorprojekt 2013 blev
kåret på generalforsamlingen 2014.
Projektet peger på nødvendigheden
af, at forsyningsselskaber arbejder
systematisk med overvågning og
driftsstrategier for offentligt ejede
solcelleanlæg.
Som led i det prisbelønnede bachelorprojekt ”Frederiksberg Forsyning
og Solcelleanlæg” fremlagde Frederik
Christensen et forslag til en fremtidig
drifts- og vedligeholdsstrategi for
solcelleanlægget som sidder på taget
af Frederiksbergs Forsynings administrationsbygning.
»I min praktik hos Frederiksberg
Forsyning skete der et udfald af
solcelleanlægget i tre dage, hvor det
ikke var i drift. Det blev min opgave
at undersøge årsagen til driftstoppet,« fortæller Frederik Christensen,
der er uddannet fra Maskinmesterskolen København.
Hans undersøgelse af årsagen til
driftstoppet udviklede sig og endte
med at blive hans afsluttende bacheloropgave på maskinmesterstudiet.
Anlæg blev ikke overvåget
22
Da Frederik Christensen begyndte
sin praktik hos Frederiksberg Forsyning, havde anlægget været i drift i
halvandet år. Overvågning og drift var
overladt til leverandøren af anlægget. Men da Frederik Christensen gik
i gang med at fejlfinde, viste det sig,
at den eksterne samarbejdspartner,
altså leverandøren, slet ikke havde
kunnet overvåge anlægget i den
forløbne driftsperiode. Der var ikke
”hul igennem” til anlægget, så det
kunne fjernovervåges, og det vidste
forsyningen ikke.
Indledningsvis lavede Frederik Christensen en FMECA – en Failure mode,
effects and criticality analysis udfra
det foregående halvandet års statistiske materiale
»Formålet med en FMECA er at
kunne beregne sandsynligheden for
hyppigheden af fejl. På den måde
kan man begynde at udarbejde en
vedligeholdsstrategi, når man kender
fejlsandsynligheden for de enkelte
dele af anlægget,« siger Frederik
Christensen.
Børnesygdomme blev
udryddet
Ud over analysen af halvandet års
driftsdata opgraderede Frederik
Christensen den software, som styrer
inverterne – herved fik han udryddet
mindst halvdelen af alle de ”børnesygdomme” som anlægget havde.
Nu fik den en bedre brugerflade og
en bedre overvågning.
»Jeg installerede også et såkaldt
Solar Kit, som bruges til at etablere
et referencepunkt, så man hele tiden
kan holde øje med, om panelerne
yder det de skal, ud fra den aktuelle
solindstråling og vinkel på indstråling,« fortæller Frederik Christensen.
Han fremhæver også PV Sweep
som et værktøj til optimering af
solcelleanlæg. Med PV Sweep kan
man overvåge ydelsen fra hver enkelt
solpanel, så man kan se, om de yder
optimalt.
Reduceret risiko for nedetid
Samlet har Frederik Christensens tiltag reduceret risikoen for nedetid fra
25 procent til 3 procent.
»Mange småfejl medførte, at der
kom alarmer, og at anlægget gik i sikkerhedsstilstand, selv om fejlene ofte
kunne rettes med en softwareopdatering,« siger han.
»Generelt vurderer jeg, at mit projekt har gjort det muligt at optimere
driften af anlægget og dermed også
at holde el-produktionen på et højere
niveau end ellers. Alene hurtigere
indgreb ved fejl og driftstop vil give
en højere produktion,« siger Frederik
Christensen, der også udarbejdede en
solcellehåndbog, som Frederiksberg
Forsyning kan anvende fremover til
drift af anlægget.
Forsyning overtager selv drift
Efter Frederik Christensens bachelorprojekt har Frederiksberg Forsyning
nu besluttet at tage kontrakten
med den eksterne leverandør op til
overvejelse. Planen er, at forsyningen
selv vil stå for overvågning og drift af
solcelleanlægget.
»Frederiks bachelorprojekt har
Solcelleanlægget hos Frederiksberg Forsyning kørte i halvandet år uden systematisk overvågning. Først med Frederik
Christensens bachelorprojekt blev el-produktionen underlagt en opdateret styring og fejlretning.
været meget værdifuldt for os. Det
har påpeget nogle forhold, som vi
bliver nødt til at reagere på. Leverandøren har ikke leveret den service,
der er aftalt, og nu skal vores egne
medarbejdere stå med ansvaret for
drift, vedligehold og optimering af
solcelleanlægget,« siger Peter Daubjerg Sørensen, Serviceingeniør med
baggrund som maskinmester hos
Frederiksberg Forsyning.
Peter Daubjerg Sørensen erkender,
at forsyningsselskabet, der har ansvar
for spildevand, fjernvarme, vand og
gas ikke selv har haft ekspertisen til at
sikre sig tilstrækkeligt, da kontrakten
med leverandøren blev lavet.
»Hvis man etablerer store solcelleanlæg som kommunalt ejet
forsyningsselskab, bør man sikre sig
en garanti for, at et anlæg leverer
den mængde strøm, der er lovet
af producenten, og måske kunne
man lave en model med en bonus til
leverandøren, hvis anlægget leverer
mere end lovet, så der er incitament
begge veje, og man får det bedst
mulige anlæg,« siger Peter Daubjerg
Sørensen.
Frederik Christensen har efterfølgende fået job hos Novo Nordisk i
Hillerød, hvor han arbejder i teknikgruppen i servicecenteret. Her har
han opgaver inden for utility og black
utility, heriblandt levering af damp,
strøm, varme, vakuum, trykluft og
vand til produktionen i de enkelte
fabrikker.
Solcelleanlæg hos Frederiksberg Forsyning
• Anlægget er placeret på taget af Frederiksbergs Forsynings
administrationsbygning.
• Det har en effekt på 102 kilowattpeak (kWp) ved optimal bestråling
og er på 660 m2 med 417 solpaneler.
• Anlægget kan teknisk producere op til 95.000 kWh om året (men har
indtil nu leveret omkring 80.000 kWh årligt).
• Den maksimale produktion svarer til mindst 50 lejligheders
årsforbrug (hvis der bor to personer i lejligheden).
• Anlægget består af 245 watts-paneler og kan ved maksimal
produktion dække op til 75 procent af elforbruget i administrationsbygningen.
23
Årsberetning 2014
Spildevandsafgift forlænger
tilbagebetaling af varmepumpe
Den aflyste forsyningssikkerhedsafgift giver nu længere tilbagebetalingstid på investeringer
i absorptionsvarmepumper, viser konkret eksempel fra Tarm Varmeværk i prisbelønnet
bachelorprojekt.
Fjernvarmeproduktionen i Tarm var i
slutningen af 2013 periodevis styret
af tre bachelorstuderende, som befandt sig på SIMAC i Svendborg.
»I forbindelse med vores bacheloropgave fik vi lov til at få fjernadgang
til SRO-systemet på Tarm Varmeværk,
så vi ikke skulle tage til Vestjylland,
hver gang vi skulle bruge data fra
driften i vores beregninger,« fortæller Jesper Cloos Munter, nyuddannet
maskinmester.
Han modtog sammen med Lasse
24
Frost og Farid Shirmohammadi 2. præmien, da Maskinmestrenes Forening
valgte årets bachelorprojekt 2013.
Deres bacheloropgave har haft to
fokusområder – dels konsekvensen af
spildevandsafgiften, når der udledes
vand fra en absorptionsvarmepumpe
på Tarm Varmeværk, dels konsekvensen af forsyningssikkerhedsafgiften
på biomasse med hensyn til tilbagebetalingstiden på absorptionsvarmepumpen.
»Tarm Varmeværk investerede i en
absorptionsvarmepumpe i 2012 og
var opmærksom på, at der kunne
komme en øget udgift til spildevandsafgiften, når den afkølede, kondenserede røggas blev ledt til rensning.
Det blev en del af vores opgave at
beregne mængden af spildevand og
selve spildevandsafgiften,« fortæller
Lasse Frost.
Fokus på flisvarme
Til daglig er Tarm Varmeværk et
biomassefyret værk suppleret med et
Tarm Varmeværk er et biomassefyret værk baseret primært på flisdrift, som er blevet analyseret i den prisbelønnede
bacheloropgave af Jesper Cloos Munter, Lasse Frost og Farid Shirmohammadi, der her ses i værkets flishal.
solfangeranlæg. Kun i yderste nødstilfælde tændes for et olie- og gasfyr.
»Værkets driftsstrategi er at lave
så meget varme på flis som muligt
og køre så meget med absorptionsvarmepumpen som muligt, fordi flis
er det billigste brændsel,« fortæller
Jesper Cloos Munter.
Når absorptionsvarmepumpen
har udnyttet røggassen, er en del af
restproduktet afkølet, kondenseret
røggas i vandform, som udledes til et
rensningsanlæg. Varmeværket skal
derfor betale spildevandsafgift.
»Jo mere varme der produceres
med absorptionsvarmepumpen, desto
større mængde spildevand, desto
større udgifter til spildevandsafgiften,
og desto længere tilbagebetaling af
absorptionsvarmepumpen. Men den
faktor kan være svær at beregne
præcist, inden man sætter sin absorptionsvarmepumpe i drift,« siger Jesper
Cloos Munter.
Usikkerhed om spildevand
Ifølge de tre studerendes beregninger
er spildevandsmængden faktisk den
dobbelte af den oprindelige beregning
– før absorptionsvarmepumpen blev
etableret. Den viden fik Tarm Varmeværk først med bachelorprojektet.
»Der har været en usikkerhed med
hensyn til, hvor meget af spildevandet fra varmeværket, som kommer
alene fra absorptionsvarmepumpen.
Men det er svært at få helt valide tal
og etablere optimale målepunkter.
I beregningerne må man bruge en
stationær tilstand, men temperaturer
er aldrig helt stationære. Man skal
også finde nogle relevante målepunkter i processen, men stadig er
der usikkerhed om, hvor præcist man
kan fastslå spildevandsmængden fra
absorptionsvarmepumpen,« siger
Lasse Frost, der sammen med sine
medstuderende vurderede, at deres
beregninger var retvisende.
»Konklusionen er, at den beregne-
Ved beregningerne er antaget følgende
• Absorptionsvarmepumpe, total etableringsomkostning: 3.000.000 kr.
• Årlig varmeproduktion fra varmepumpe, på 4.000 MWh.
• Årlig forventet fortjeneste: 720.000 kr.
• Forventet årlige totalomkostninger (spildevand, elforbrug):
200.000 kr.
• Forsyningssikkerhedsafgiften udvikles prismæssigt.
• Der tages ikke forbehold for prisstigninger på flis, el, spildevand.
Kilde: ”Driftsøkonomiske konsekvenser vedrørende indførelsen af forsyningssikkerhedsafgiften, samt øget spildevandsudledning i forbindelse med drift af
absorptionsvarmepumpe” af Farid Shirmohammadi, Lasse Frost og Jesper Cloos
Munter, SIMAC, 2013/14.
de tilbagebetalingstid, som dannede
grundlag for etableringen af absorptionsvarmepumpen, reelt bliver forlænget på grund af spildevandsafgiften,
som har været en ukendt størrelse
indtil nu,« siger Lasse Frost.
Da bachelorprojektet blev skrevet,
var forudsætningen, at forsyningssikkerhedsafgiften ville komme til
at omfatte biomasse – herunder flis
– og at afgiften gradvist ville stige
frem mod 2020. Bachelorprojektets
forudsætninger er nu blevet overhalet
indenom af virkeligheden, da forslaget om, at biomasse omfattes af en
forsyningssikkerhedsafgift, bortfalder.
»Med en forsyningssikkerhedsafgift
på flis vil varmen fra absorptionsvarmepumpen være med til at forkorte
tilbagebetalingstiden, fordi det bliver
mere økonomisk fordelagtigt at udnytte den ikke-afgiftsbelagte varme
fra absorptionspumpen,« siger Jesper
Cloos Munter.
To konklusioner
Bachelorprojektets konklusion falder
i to dele – en vedrørende spildvandsmængderne og en vedrørende forsyningssikkerhedsafgiften.
»For det første har vi prøvet at klarlægge, i hvilken grad den øgede spildevandsmængde har indflydelse på
tilbagebetalingstiden. Den anden del
af konklusionen er, at det alt andet
lige er mindre attraktivt at genvinde
varmen fra biomasse med absorptionsvarmepumpe, når biomassen ikke
er pålagt en forsyningspligtafgift, og
at tilbagebetalingen bliver forlænget
uden afgiften,« siger Jesper Cloos
Munter.
Samarbejdet med Tarm Varmeværk
har givet de tre studerende adgang
til de nødvendige data og til at kunne
overtage styringen af varmeproduktionen, herunder absorptionsvarmepumpen, for at lave de nødvendige
beregninger og analyser.
»Vi har siddet på SIMAC i Svendborg og styret varmeværket i Tarm
via adgang til deres SRO-system, så vi
har ændret driftsparametre og lavet
beregninger ud fra forskellige driftstilstande. På den måde har vi kunnet
lavet det meste af projektet på distancen, selv om vi selvfølgelig også har
været ude og lave fysiske målinger på
værket,« siger Lasse Frost.
En akkumuleringstank på varmeværket har været bufferen, som
kunne levere varme i de perioder,
hvor de studerende har skruet op og
ned for varmeproduktionen i Tarm, så
forbrugerne ikke har mærket noget
til projektet.
25
Årsberetning 2014
Optimer
ing
DECEMBER 2014 - NR. 6
DEN DANSKE VEDLIGEHOLDSFORENING
Maskinmestrenes Forening
september 2014
nr. 9
Maskinmesteren
en
mester
n
i
k
s
a
M
Maskinme
strenes
Forening
april 2014
management and technology
nr. 4
nology
and tech
ement
manag
Ti renseanlæg bliver til et
Renere vand for færre penge er resultatet
af Mariagerfjord Vands nye struktur
og renseanlæg. Maskinmestrene
Tom Rask, til venstre,
og Brian Frost har delt
driftleder-opgaverne
mellem sig.
Maskinme
strenes
Forening
maj 2014
Maskin
mester
en
nr. 5
Optimering
OFFICI
ELT FAGM
AGASI N
FOR DEN
DANSK
VEDLIG
E
EHOLD
SFORE
NING
GENN EM
OFF
VED
OLD
FAGM
FA G M A G A S I N F O R D R I F T, V E D L I G E H O L D, T E K N O L O G I O G R I S I KO
manag
ement
and tech
nology
VEDL IGEH
AGASIN
Easyfood
har tidligere
op på tre
slidt kugl
måneder
elejer
. Hybridle
foreløbig
jer har
kørt i to
år.
GENNEM VEDLIGEHOLD
DEN DANSK OK TOBER 2014
E VEDLIG
EHOLD SFORENR. 5
NING
FOR D
R I F T,
VEDLIG
EHOLD
ICIE
LT FAG
FOR
M
DEN
LIG EHO DANAGA SIN
SKE
LDS
FOR
ENI
NG
, TEKN
O
LOGI O
G RISI
KO
Silkeborg Varme foretager
selv kalibreringer af kritiske
målepunkter i systemet.
Investeringen er tjent hjem
på et år.
n og
Mande
broenåbner verdens
Odins
I Odense
drejebro, Rasmus
r
længste
kinmeste
Bro. Mas er ansvarlig for
d
Kvistgår
aulikken.
al hydr
VAG T S K
VA N D C E
Juniorm
as
på verd kinmester
ens st
containe ørste
26-årige
rskib
Triple-E- Peter Christen
sen
skib
I N S O U RC E T K A L I B R E R I N G G I V E R M A N G E FO R D E L E – H Ø J E A M B I T I O N E R B Æ R E R F RU G T I H J Ø R R I N G
er
et Mary
blive fortr
Maersk. juniormaskinmes
olig med
De næs
ter på
skibets
te to år
mangfold
skal han
ighed af
teknolog
ier.
R I S I KO H Å N DT E R I N G O G ACC E P T K R I T E R I E R
IF TE I D
DV − C E
RTIFICE
NTER SY
RING GI
V E R G RU
D I N D FØ
R E R DY N
N D L ÆG G
E N D E FO
A MISK T
RY K S T Y
R T RO L I G
RING −
HED ME
S TO R E FO
D VEDLI
GEHOLD
RDELE V
ED SKIF
T FRA D
C- T I L AC-M
OTO R E R
SEPTEMBE
R 20
14
LEDELSE
UDDANNE OG
LSE
Læs mere om blandt andet mulighederne for annoncering, temaer og
udgivelsesdatoer på www.maskinmesteren.dk og www.optimering.nu
Vejen til beslutningstagerne
Fagmagasinerne Maskinmesteren og Optimering er for mange leverandører den foretrukne
kanal til at nå lederne med budgetansvar.
26
Når leverandører skal markedsføre
deres produkter og serviceydelser for
en stor gruppe tekniske ledere og
beslutningstagere, er fagmagasinerne Maskinmesteren, Optimering og specialudgivelser om ledelse og uddannelse samt erhvervskonferencen Ajour, det foretrukne
valg.
Udviklingen af Maskinmestrenes
Forenings udgivelser af trykte medier
fortsatte i 2014, og på trods af et
presset kommercielt marked oplever
magasinerne en stadig stigende interesse for annoncering fra producenter
og leverandører.
Seks ud af 10 maskinmestre har ledelses- og budgetansvar – og halvdelen af dem har ansvar for et budget
for over 10 millioner kroner. Samtidig viser en læserundersøgelse, at
Maskinmesteren, der udkommer 12
gange årligt, bliver læst af 95 procent
af medlemmerne.
Samme høje læseværdi viser en tidligere læserundersøgelse for Optimering foretaget af Den Danske Vedligeholdsforening, DDV, som Optimering
fungerer som officielt fagmagasin for
samtidig med, at det distribueres til
samtlige medlemmer af Maskinmestrenes Forening.
Vejen til teknisk specialist
Selv om mange ledige stillinger
besættes via netværk og derfor aldrig
når hverken de elektroniske jobportaler eller de trykte medier, anvendes
fagmagasinet Maskinmesteren fortsat
som det foretrukne trykte medie til
stillingsannoncer og dermed rekruttering af nye medarbejdere og særligt
medarbejdere til specialist-stillinger.
En læserundersøgelsen for Maskin-
mesteren viser, at 83 procent af medlemmerne læser stillingsannoncerne.
Som supplement til stillingsannoncer i de trykte medier har Maskinmestrenes Forening et samarbejde med
Jobfinder.dk ligesom der er etableret
en særlige service med hjemmesiden
mmf.dk, hvor det er muligt at annoncere ledige stillinger elektronisk.
Specialmagasinerne med fokus på
Ledelse og Uddannelse indeholder
artikler om maskinmestre, der har
anvendt en efter- eller videreuddannelse som afsæt for et karriereløft. På
den kommercielle front benytter en
lang række kursusudbydere magasinerne til at profilere relevante uddannelsestilbud, ligesom magasinerne
indeholder aktivitetskalender med
udbud fra en lang række uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der
har relevante tilbud til maskinmestre.
Maskinmestrenes løn
Maskinmestrenes Forenings lønstatistik for 2014 viser, at maskinmestrene har
fået lønstigninger.
Maskinmestre kan se tilbage på et år
med lønstigninger. Det viser Maskinmestrenes Forenings lønstatistik for
2014, der omfatter private og offentligt ansatte maskinmestre i land samt
privatansatte maskinmestre til søs.
Det gennemgående begreb i lønstatistikken er bruttoløn, som er løn
inklusiv eget og arbejdsgivers pensionsbidrag, men eksklusiv overarbejdsbetaling, skifteholdstillæg, særlig
feriegodtgørelse og arbejdsgivers
bidrag til ATP. Desuden er biindtægter
ikke regnet med i bruttolønnen,
ligesom værdien af fri bil, telefon og
andre goder heller ikke er indregnet i
lønnen.
Ud over aftaler om løn og pension
kan for eksempel aftaler om efter- og
videreuddannelse også indgå i ansættelsesaftaler.
Tallene viser, at den gennemsnitlige
brutto-månedsløn for maskinmestre
pr. 1. september 2014 er:
•Privatansat i land 53.746 kroner.
•Privatansat til søs 65.707 kroner.
•Offentlig ansat på overenskomst
45.112 kroner.
•Offentlig ansat som tjenestemand
51.199 kroner.
og 2014, var stigningstakten 4,42
procent.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
skønner, at det samlede gennemsnit
for danske lønstigninger i 2014 vil
være cirka 1,8 procent. Den almindelige lønudvikling er blandt andet
bestemt af faktorer som udbud og
efterspørgsel på arbejdsmarkedet
samt inflation. Inflationen forventes
at ligge på omkring cirka 0,8 procent
for 2014.
De sejlende maskinmestre har
under et haft et gennemsnitligt fald
på -1,6 procent. Årsagen til faldet
skyldes, at antallet af juniorofficerer
er steget væsentligt, og det afspejles
i lønstatistikken. Hvis man udelukkende ser på sejlende maskinmestre,
der besvarede lønstatistikken i både
2013 og 2014, var stigningstakten
3,16 procent.
De offentligt ansatte har samlet set
oplevet en lønstigning/løntilbagegang
på 1,6 procent og -0,03 procent for
henholdsvis overenskomstansatte
og tjenestemandsansatte. Hvis man
udelukkende ser på de overenskomstansatte og tjenestemandsansatte
maskinmestre, der besvarede lønstatistikken i både 2013 og 2014, var
stigningstakten på henholdsvis 2,88
procent og på 0,52 procent.
I henhold til Danmarks Statistik,
lønindeks for den offentlige sektor, fik
de offentligt ansatte i Staten i andet
kvartal 2014 lønstigninger på 1,5 procent i forhold til samme kvartal året
før. De kommunalt ansatte opnåede
i samme periode en stigning i lønnen
på 1,0 procent, og i regionerne var
stigningen på 1,5 procent.
Personalegoder
Andelen af privatansatte maskinmestre med firmabil er 12,7 procent.
Hvad angår helt eller delvist fri telefon/mobil har 77,4 procent af de privatansatte maskinmestre fri telefon/
mobil. Andelen af maskinmestre med
hjemme-PC ligger på 36,9 procent,
og maskinmestre, der oppebærer
ekstra ferie/fridage, ligger på 21,5
procent.
Personalegoder
Abonnement på aviser eller tidsskrifter
Aktieaflønning (for eksempel aktier, optioner, warrants)
Stigningstakten for de privatansatte maskinmestre i land er på 2,5
procent. Lønningerne er større end
Dansk Arbejdsgiverforenings konjunkturstatistik fra oktober 2014, der
viser en lønstigningstakt for funktionærer på 1,7 procent i perioden fra
tredje kvartal 2013 til tredje kvartal
2014. Hvis man udelukkende ser på
de privatansatte maskinmestre, der
besvarede lønstatistikken i både 2013
Ekstra feriefridage
Faglige kontingenter betalt
Procent
10,4
3,5
21,5
0,7
Fri bil, helt eller delvist
12,7
Fri telefon/mobil, helt eller delvist
77,4
Frokostordning
31,8
Hjemme pc
36,9
Internet
57,4
Kontingenter til brancheforeninger o.l.
4,3
Personalelån
1,4
Sundhedsforsikring
66,2
27
Årsberetning 2014
Service og rådgivning vokser
Som den største branche for maskinmestre blev antallet af beskæftigede inden for service
og rådgivning øget i 2014.
Beskæftigelsesmulighederne for
maskinmestre udvikler sig fortsat i
en positiv retning med flere og flere
spændende job for professionen.
2013 blev året, da service og rådgivning overhalede industrien og skrev
sig ind i historien som den største
branche for maskinmestre. Den udvikling fortsatte i 2014, hvor service
og rådgivning voksede yderligere.
Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik (DS) fra november
2014.
De 7.604 erhvervsaktive maskinmestre er fordelt på følgende brancher:
Skibsfart, Industri, Energiforsyning,
vand og renovation, Bygge- og anlæg
samt Service og rådgivning.
Tallene fra Danmarks Statistik viser
også, at inden for skibsfarten er antallet af maskinmestre steget med 4,8
procent. Det skyldes, at flere og flere
rederier efterspørger og ansætter
både junior- og seniorofficerer.
Maskinmestre er alle steder på
alle niveauer
28
De stillinger, som maskinmestrene
varetager inden for de forskellige
brancher, er meget forskelligartede
og mangfoldige. Undersøgelser
viser, at to ud af tre maskinmestre
bestrider job med ledelses- og eller
budgetansvar. Der står ofte en maskinmester bag titler som: Direktør,
teknisk chef, energichef, vedligeholdschef, afdelingschef, projektleder, projektingeniør, salgsingeniør,
miljø- og kvalitetschef, applikations- og udviklingsingeniør, vagtchef,
energikonsulent, driftsleder og driftstekniker.
Beskæftigelse fordelt på brancher
Skibsfart
Service og
rådgivning
1.350
2.801
2.263
Industri
294
Byggeog anlæg
896
Energiforsyning,
vand og renovation
I figur 2 er fordelingen af maskinmesterjob inden for service, handel
og rådgivning specificeret. Figuren
viser også, at det specielt er inden for
rådgivning med videre at antallet af
nye maskinmesterjob genereres. Et
andet vækstområde for maskinme-
stre er inden for branchen handel.
I branchen Industri er antallet af
beskæftigede stort set status quo,
idet beskæftigelsen i industrien kun
er ændret med 1,1 procent. Af figur
1 ses fordelingen af maskinmesterjob
inden for 15 forskellige industrigrene.
Tabel 1.
Branche
2013
2014
Skibsfart
1.285
1.350
4,8%
Industri
2.238
2.263
1,1%
Energiforsyning, vand og renovation
1.014
896
-11,6%
278
294
7,6%
2.688
2.801
4,2%
Bygge- og anlæg
Service og rådgivning
Ændring i pct.
Figur 1. Fordelingen af maskinmesterjob inden for 15 forskellige industrigrene
1.000
900
800
700
600
500
400
300
200
2011
100
2013
0
2014
Figur 2. Fordelingen af maskinmesterjob inden for service, handel og rådgivning
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
2011
0
2013
2014
29
Årsberetning 2014
Bestyrelsen
Per Jørgensen, formand
Formand siden 2003
I bestyrelsen siden 2002
– nuværende valgperiode 2011-2015
Øvrige tillidshverv:
Præsident FICT, Federation International des Cadres des
Transport • Bestyrelsen Nordiske Maskinbefälsfederationen
(NMF) • Sagkyndig dommer i Vestre Landsret • Sagkyndig dommer i Sø- og Handelsretten • Bestyrelsen PFA • Uddannelsesrådet
for de Maritime Uddannelser • DIS Kontaktudvalget, Danmarks
Rederiforening • Formand FR – Fællesrepræsentationen • Bestyrelsen og Repræsentantskabet i Akademikernes A-kasse • Forretningsudvalget Foreningen til Søfartens Fremme • Bestyrelsen
Europas Maritime Udviklingscenter • Offshoresikkerhedsrådet,
Energistyrelsen • Præsidiet Den Danske Vedligeholdsforening •
Bestyrelsen Fredericia Maskinmesterskole • Udvalget for sikker
og sund drift, Søfartsstyrelsen • Brancheudvalget, Det Tekniske
Sikkerhedsråd • Bestyrelsen Fiskeri- og Søfartsmuseet • Medlem
Offshoreenergy.dk • Europeen des Cardres de lÉnergie (FECER)
• International Transport Workers Federation (ITF) • Bestyrelsen
i Søfartens Arbejdsmiljøråd • Planlægningsgruppen for Skibsteknisk Selskab • Bestyrelsen Seapress ApS • Følgegruppen
Syddansk Universitet • Medlem Brancheudvalget, Det Tekniske
Sikkerhedsråd • Medlem CIMAC
Jan Rose Andresen, næstformand
Sales & Contract Manager
DELPRO A/S
I bestyrelsen siden 2004
– nuværende valgperiode 2012-2016 (land)
Øvrige tillidshverv:
Medlem af Netværk for Vedligehold • Medlem af Netværk for
Salg & Marketing • Medlem af Brancheråd for Offshore •
Medlem af Brancheråd for Industri
Gustav Schmidt Hansen, maskinchef,
Maritime Consult
I bestyrelsen siden 1999
– nuværende valgperiode 2014-2018 (sø)
30
Øvrige tillidshverv:
Medlem af Brancheråd for Industri • Medlem af Brancheråd for
Søfart • Sagkyndig dommer i Vestre Landsret • Maskinmestrenes
Forenings repræsentant af Danske Sømands- og Udlandskirker,
DSUK • Medlem af Brancheråd for Offshore • Suppleant til
bestyrelsen for Foreningen til Søfartens Fremme • Sagkyndig
dommer i Sø- og Handelsretten
Bertel Johansen, vedligeholdschef,
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet,
Københavns Universitet
I bestyrelsen siden 2000
– nuværende valgperiode 2012-2016 (land)
Øvrige tillidshverv:
Formand for Maskinmesterskolen København • Sagkyndig
dommer i Østre Landsret • Repræsentantskabet for Danmarks
Tekniske Museum • Repræsentantskabet for M/S Museet for
Søfart
Henrik Bjørndal Pedersen, maskinchef,
Uni-Tankers A/S
I bestyrelsen 1982-1987 og siden fra 1999
– nuværende valgperiode 2012-2016 (sø)
Øvrige tillidshverv:
Medlem af Brancheråd for Søfart • Sagkyndig dommer i Vestre
Landsret • Ankenævnet for Søfartsforhold
Søren Thue Pedersen, System Engineer
Alfa Laval Aalborg A/S
I bestyrelsen siden 2009
– nuværende valgperiode 2014-2018 (land)
Øvrige tillidshverv:
Suppleant, Repræsentantskabet i Akademikernes A-kasse •
Medlem af Netværk for Brændstofoptimering på skibe
Kim Rasmussen,
H&S Co-ordinator Onshore Wind
Vattenfall A/S
I bestyrelsen siden 2004
– nuværende valgperiode 2012-2016 (land)
Øvrige tillidshverv:
Medlem af Brancheråd for Offshore • Underviser Aarhus
Maskinmesterskole • Suppleant, Repræsentantskabet i
Akademikernes A-kasse • Netværkskoordinator for Netværk for
Ledelse • Medlem af Netværk for Arbejdsmiljø
Morten Bastrup Kold, 1. maskinmester,
A.P. Møller – Mærsk A/S
Lars Hansen, lektor
Aarhus Maskinmesterskole
I bestyrelsen siden 2008
Valgt 2012-2016 (sø)
I bestyrelsen siden 2013
Valgt 2014-2018 (land)
Øvrige tillidshverv:
Medlem af Brancheråd for Søfart • Sagkyndig dommer i Østre
Landsret
Øvrige tillidshverv:
Sagkyndig dommer i Vestre Landsret • Tillidsrepræsentant på
maskinmesterskolen • Formand for Maskinmestrenes Lærerklub
Niels Larsen, erhvervs- og udviklingschef,
Change4Business ApS
Klaus Rasmussen, Business Development
Executive
MovingEnergy
I bestyrelsen siden 2008
Valgt 2012-2016 (land)
Øvrige tillidshverv:
Medlem af Netværk for Energi & Miljø • Sagkyndig dommer i
Østre Landsret
I bestyrelsen siden 2014
Valgt 2014-2018 (land)
Øvrige tillidshverv:
Medlem af Netværk for Energi & Miljø
Morten Lyngsaa Madsen, maskinchef
A.P. Møller – Mærsk A/S
Peter Buch Dubery, maskinchef,
Torm A/S
I bestyrelsen siden 2014
Valgt 2014-2018 (sø)
I bestyrelsen siden 2010
Valgt 2014-2018 (sø)
Øvrige tillidshverv:
Formand for Brancheråd for Søfart
Øvrige tillidshverv:
Talsmand for maskinchefer i Maersk-Line
Kritiske revisorer
Henrik Amstrup Lauritsen, maskinchef,
Mærsk Supply
Poul-Henrik Appelqvist
Valgt 2014-2018
I bestyrelsen siden 2010
Valgt 2014-2018 (sø)
Hans Ørum Andersen
Valgt 2012-2016
Johnny Madsen, maskinmester,
Scandlines DK A/S
I bestyrelsen siden 2012
Valgt 2012-2016 (sø)
Øvrige tillidshverv:
Fællestalsmand for maskinofficererne og formand for
det Europæiske Samarbejdsudvalg i Scandlines DK •
Medlem i Brancheråd for Søfart
Observatører
Nicolas Stistrup, De
Studerendes Landsråd,
Maskinmesterskolen
København
Nicolai Bendix Christiansen,
De Studerendes Landsråd,
SIMAC
31
Årsberetning 2014
Kredsformænd
Bornholm
Finn Poulsen, Maskinchef
Danske Færger A/S – Bornholm
Nordvestsjælland
Morten Storgaard, Projektleder
ATEK Teknik A/S
Kredsformand siden 2010
– på valg i 2018
Kredsformand siden 1993
– på valg i 2017
Odense
Hjørring
Per Allan Jensen, Projektleder
Scanel International A/S
Morten Grønborg, Fyrkontrollør
Søfartsstyrelsen Korsør
Kredsformand siden 2007
– på valg i 2018
Kredsformand siden 2013
– på valg i 2016
Randers
København
Ebbe René Christensen,
Vedligeholdelsesmester
HKV Horsens A/S
Thomas Sonne Dyreborg, Subsea Engineer
DONG Energy A/S
Kredsformand siden 2009
– på valg i 2017
Kredsformand siden 2006
– på valg i 2018
Storstrøm
Midtjyske
Dion Gornitzka, Maskinmester
Bo Skaibek Brinch, HSEQ Chef
Styropack A/S
Kredsformand siden 2004
– på valg i 2016
Kredsformand siden 2014
– på valg i 2018
I 2014 valgt til koordinerende kredsformand
Nordsjælland
Michael Kert Hansen, Driftsplanlægger
VEKS
Kredsformand siden 2013
– på valg i 2017
32
Svendborg
Stefan Hornemann Vig, Marine Engineer
Hans Jensen Lubricators A/S
Kredsformand siden 2014
– på valg i 2015
Østjælland
Sydvestjyske
Harry Muff, Maskinmester
Ellegaard A/S
Torben Aachmann-Meltofte, Maskinmester
Topdanmark Forsikring A/S
Kredsformand siden 2002
– på valg i 2015
Kredsformand siden 2009
– på valg i 2017
Sydvestsjælland
Peter Jens Valsøe, Maskinmester
I/S AffaldPlus
Aalborg
Jan Christiansen, Maskinchef
A.P. Møller – Mærsk A/S
Kredsformand siden 2010
– på valg i 2018
Kredsformand siden 2000
– på valg i 2016
Aarhus
Sønderjyske
Morten O. Kaasen, Product Manager
Alflow Scandinavia A/S
Anders Skorstengaard, Maskinmester
Aarhus Kommune
Kredsformand siden 2010
– på valg i 2018
Kredsformand siden 2006
– på valg i 2018
Singapore
Thisted
Henrik Schultz, Maskinmester
Thisted Varmeforsyning A.m.b.A.
Kim Christensen, Fleet Manager
OSM Ship Management Pte. Ltd.
Kredsformand siden 1993
– på valg i 2017
Kredsformand siden 2014
– på valg i 2018
Vejle
Arne Juhl Henriksen, Maskinmester
Kredsformand siden 2003
– på valg i 2016
33
80,00
70,00
70,00
Vurdering
60,00
Vurdering
Årsberetning 2014
80,00
72
69.8
65
63,4
50,00
40,00
50,00
40,00
30,00
30,00
20,00
20,00
10,00
10,00
Medlemstilfredshed er intakt
0,00
0,00
2004
2008
2011
61
60,00
2014
20
Den seneste medlemsundersøgelse blev gennemført i 2014.
Figur 2
Vurdering
Vurdering
Et andet interessant resultat af undersøgelsen er, at jo oftere medlemmerne er i kontakt med foreningen, jo højere
er tilfredsheden, og jo stærkere er loyaliteten. Loyalitet er
et indeks, hvor foreningen ligesom de øvrige indeks har
fastholdt et højt niveau. Det ser Maskinmestrenes Forenings
2004
2008
2011
2014
bestyrelse som et udtryk
for, at
også2014
i fremti2004
2008medlemmerne
2011
den ønsker at være medlem af foreningen og i øvrigt gerne
vil anbefale Maskinmestrenes Forening til andre.«
100,00
90,00
Vurdering
70,00
60,00
50,00
40,00
30,00
20,00
10,00
0,00
60,00
50,00
50,00
40,00
40,00
30,00
30,00
20,00
20,00
10,00
10,00
0,00
0,00
2004
65,9
65,9
65
69,2
69,2
70,00
Figur 2
2008
2008
2008
2011
2011
2011
2014
0,00
2014
2014
30,00
Vurdering
10,00
0,00
2008
65,9
2014
Værdi for pengene
Værdi for pengene
61,9
61,9
64,2
64,2
2004
2004
2008
2008
100,00
100,00
90,00
90,00
80,00
80,00
70,00
70,00
61,9
60,00
60,00
50,00
50,00
40,00
40,00
30,00
30,00
20,00
20,00
10,00
10,00
0,00
0,00
2004
75,9
75,9
75,6
75,6
2011
2011
2014
2014
Loyalitet
Værdi for pengene
Loyalitet
79,3
79,3
88,4
88,4
79,3
79,3
75,9
2008
2008
2011
88,6
88,6
75,6
64,2
2004
2004
2008
2011
2011
2014
Loyalitet
100,00
83,1
2011
2014
2014
Af figur 4 fremgår det, at foreningen har fastholdt et højt niveau
af loyalitet.
90,00
83,1
80,00
69,2
70,00
Vurdering
40,00
20,00
10,00
Figur 4
Image
80,00
50,00
40,00
10,00
90,00
60,00
50,00
20,00
100,00
70,00
60,00
60,00
50,00
40,00
30,00
40,00
30,00
Af figur 3 fremgår det at medlemmerne gennem foreningens
produkter og serviceydelser samt personlig betjening vurderer, at
de at de får værdi for deres medlemskontingent.
80,00
72
69.8
50,00
20,00
Figur 3
Figur 3
90,00
60,00
30,00
Indekset for Image er fastholdt på det høje niveau fra 2011, hvor
indekset lå på 83,1, det opretholdes i undersøgelsen fra september
2014 som det fremgår af figur 2. Medlemmerne er af den opfattelse, at foreningen markerer sig politisk og fagligt samtidig med, at
den fremstår som en troværdig og pålidelig forening.
30,00
2004
2004
40,00
100,00
100,00
90,00
90,00
80,00
80,00
70,00
70,00
60,00
60,00
50,00
50,00
40,00
40,00
30,00
30,00
20,00
20,00
10,00
10,00
0,00
0,00
88,4
79,3
79
70,00
50,00
2004
100,00
83,1
83,1
83,1
83,1
Af figur 1 fremgår det, at tilfredsheden fra 2011 til 2014 er steget
fra 69,8 til 72,0 på en skala der går fra 0 til 100.
Vurdering
34
Vurdering
Vurdering
80,00
100,00
100,00
90,00
90,00
80,00
80,00
70,00
70,00
63,4
60,00
65,9
60,00
Figur 4
Figur 3 Figur 4
Image
Medlemstilfredshed
Image
Vurdering
Figur 2
Figur 1 Figur 2
80,00
69,2
0,00
Vurdering
Vurdering
63,4
Loyaliteten forstærkes
63,4
70,00
90,00
83,1
83,1
80,00
72
72
69.8
69.8
65
65
100,00
90,00
Vurdering
Vurdering
90,00
80,00
80,00
70,00
70,00
60,00
60,00
50,00
50,00
40,00
40,00
30,00
30,00
20,00
20,00
10,00
10,00
0,00
0,00
Figur 4
Image
100,00
Vurdering
Medlemmerne er godt tilfredse med Maskinmestrenes
Forening, de er loyale – og de føler, de som medlemmer
får god valuta for pengene.
Godt 1.350 medlemmer har medvirket i den store
medlemsundersøgelse, som Maskinmestrenes Forening
gennemførte i september 2014. Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvor tilfredse medlemmerne er
med foreningen. Undersøgelsen bidrager samtidig med at
identificere eventuelle indsatsområder.
Maskinmestrenes Forenings bestyrelse er glad for de
udmærkede karakterer, som medlemsundersøgelsen har
givet foreningen. Samtidig er den opmærksom på, at der
fortsat er plads til forbedringer og udvikling af foreningens aktiviteter til gavn for maskinmesteruddannelsen og
professionen samt maskinmestrenes centrale placering på
det globale arbejdsmarked.
Figur 1
Undersøgelsens
resultater
ligger på linje med tallene fra
Medlemstilfredshed
Figur 1
Medlemstilfredshed
2011, hvor
Maskinmestrenes Forening også gennemførte
100,00
100,00
90,00
en stor medlemsundersøgelse.
79,3
88,6
20
Udviklingen i ledighedstallene for maskinmestre i udvalgte måneder i 2014
Alder
Januar 2014
Marts 2014
Maj 2014
August 2014
Oktober 2014
December 2014
Antal Ledige Pct.
Antal Ledige Pct.
Antal Ledige Pct.
Antal Ledige Pct.
Antal Ledige Pct.
Antal Ledige Pct.
20-29
684
87
12,7
820
112
13,7
793
81
10,2
842
88
10,5
814
43
5,3
787
29
3,7
30-34
868
22
2,5
895
27
3,0
900
23
2,6
923
35
3,8
924
18
1,9
922
18
2,0
35-39
916
12
1,3
929
11
1,2
933
5
0,5
911
15
1,6
914
14
1,5
915
11
1,2
40-44
1.017
13
1,3
1.021
11
1,1
1.013
13
1,3
1.034
15
1,5
1.019
12
1,2
1.021
13
1,3
45-49
984
20
2,0
977
19
1,9
984
20
2,0
966
17
1,8
970
14
1,4
959
14
1,5
50-54
911
20
2,2
916
15
1,6
920
9
1,0
930
11
1,2
937
13
1,4
945
15
1,6
55-59
671
24
3,6
675
26
3,9
688
19
2,8
709
16
2,3
712
17
2,4
712
12
1,7
60-67
574
8
1,4
434
9
2,1
428
9
2,1
420
10
2,4
421
8
1,9
423
9
2,1
I alt
6.625
206
3,1
6.667
230
3,4
6.659
179
2,7
6.735
207
3,1
6.711
139
2,1
6.684
121
1,8
Kilde: a-kassen Akademikernes.
Laveste ledighed i to år
Medlemmerne af Maskinmestrenes Forening sluttede 2014 med en ledighedsprocent på 1,8.
Beskæftigelsen blandt maskinmestrene er fortsat i top. 2014 sluttede med
den laveste ledighed i to år. Ledighedsprocenten lå på 1,8 – det laveste
siden december 2012.
Omregnet i fuldtidsjob manglede
der ved udgangen af 2014 blot 105
fuldtidsstillinger for at sikre fuld
beskæftigelse blandt medlemmerne
af Maskinmestrenes Forening. I alt var
121 ud af 6.684 maskinmestre, der
er medlemmer af Akademikernes Akasse, berørt af ledighed ved årsskiftet. På samme tid året før var 148 ud
af 6.638 maskinmestre uden job. Det
svarede til en ledighedsprocent på 2,2.
Størst er ledigheden i Region
Hovedstaden med 2,6 procent, mens
den er lavest i Region Nordjylland
og Syddanmark, hvor procenten er
1,5 procent. Region Syddanmark er i
øvrigt langt den største målt i aktive
med over 2.000 medlemmer.
Med en procent på 1,2 er ledigheden lavest i aldersgruppen 35-39 år,
mens den med en procent på 3,7 er
højest blandt de 20-29 årige. Den er
dog halveret i forhold til året før, hvor
andelen af ledige blandt de unge
udgjorde 7,5 procent.
Udviklingen i ledighedstallene for maskinmestre i årene 2009-2014
2009
Måned
2010
2011
2012
2013
2014
Antal Antal Ledig Antal Antal Ledig Antal Antal Ledig Antal Antal Ledig Antal Antal Ledig Antal Antal Ledig
ledige med- heds- ledige med- heds- ledige med- heds- ledige med- heds- ledige med- heds- ledige med- hedslem pct.
lem pct.
lem pct.
lem pct.
lem pct.
lem pct.
Januar
61
6.186
1,0
203
6.341
3,2
188
6.412
2,9
112
6.353
1,8
155
6.561
2,4
206
6.625
3,1
Februar
69
6.202
1,1
220
6.324
3,5
210
6.407
3,3
135
6.430
2,1
191
6.559
2,9
206
6.625
3,1
Marts
105
6.209
1,7
259
6.307
4,1
199
6.383
3,1
155
6.431
2,4
213
6.554
3,2
230
6.667
3,4
April
113
6.197
1,8
240
6.300
3,8
165
6.368
2,6
174
6.423
2,7
180
6.549
2,7
180
6.549
2,7
Maj
111
6.202
1,8
223
6.318
3,5
153
6.357
2,4
151
6.416
2,4
165
6.537
2,5
179
6.659
2,7
Juni
120
6.267
1,9
220
6.423
3,4
133
6.386
2,1
130
6.393
2,0
170
6.636
2,6
170
6.636
2,6
Juli
124
6.265
2,0
196
6.395
3,1
141
6.404
2,2
132
6.461
2,0
198
6.674
3,0
198
6.674
3
August
175
6.265
2,8
244
6.384
3,8
154
6.394
2,4
159
6.462
2,5
228
6.672
3,4
207
6.735
3,1
September
157
6.270
2,5
231
6.370
3,6
164
6.376
2,6
177
6.449
2,7
214
6.718
3,2
172
6.716
2,6
Oktober
161
6.271
2,6
225
6.358
3,5
145
6.361
2,3
156
6.450
2,4
173
6.652
2,6
139
6.711
2,1
November
169
6.253
2,7
195
6.356
3,1
124
6.359
1,9
136
6.442
2,1
170
6.662
2,6
147
6.691
2,2
December
166
6.245
2,7
193
6.344
3,0
112
6.353
1,8
114
6.425
1,8
148
6.638
2,2
121
6.684
1,8
Kilde: a-kassen Akademikernes.
35
Årsberetning 2014
Temadage om den nye
autorisationslov
Maskinmestrenes Forening og Den Danske Vedligeholdsforening afviklede i efteråret en
række temadage, hvor emnet var den nye autorisationslovgivning.
Flere end 250 maskinmestre deltog i
efteråret 2014 på syv temadage om
den nye autorisationslovgivning. Bag
arrangementerne stod Maskinmestrenes Forening i samarbejde med Den
Danske Vedligeholdsforening (DDV).
Temamøderne blev holdt i Esbjerg,
Fredericia, København, Odense,
Sabro ved Aarhus, Sorø og Aalborg.
Foredragsholder var Johnny Nielsen
fra Fournais Energi, der blandt andet
gennemgik ændringerne i den nye
lovgivning, som trådte i kraft sidste
sommer.
»At holde en række temadage om
36
dette emne var vigtigt for medlemmerne, da Sikkerhedsstyrelsen den 2.
juni 2014 udsendte ny lovgivning på
hele autorisationsområdet. Den nye
lovgivning medførte store ændringer
i forholdene inden for hele autorisationsområdet, og maskinmestre fik
med et slag nye regler at forholde
sig til inden for både El, VVS, Gas
og Kloak,« siger Maskinmestrenes
Forenings konsulent, Jesper Frimand
Nielsen, der blandt andet vejleder
medlemmerne om de nye regler.
Overordnet betyder den nye lovgivning, at loven nu er en samlet lov for
el, vvs, gas og kloak. Det medfører
blandt andet, at det nu er virksomheder, der er autoriserede, og ikke
enkeltpersoner, som det hidtil har været tilfældet. På den måde bortfalder
begrebet ”personligt Autoriseret”. Til
gengæld skal en autoriseret virksomhed have mindst én fagligt ansvarlig
ansat. Fagligt ansvarlige skal godkendes hos Sikkerhedsstyrelsen, og for at
blive godkendt kræves det som hidtil
blandt andet, at man har bestået en
autorisationsprøve, der er godkendt
af Sikkerhedsstyrelsen.
Autorisationsprøven svarer til de
Den nye autorisationslov betyder blandt andet, at begrebet ”personligt Autoriseret” bortfalder. Virksomhederne skal
udpege en fagligt ansvarlig.
tidligere autorisationsprøver. Nu giver
det blot adgang til at blive fagligt
ansvarlig. Når man er godkendt som
fagligt ansvarlig hos Sikkerhedsstyrelsen, gælder godkendelsen, uanset
om man skifter job, så der skal ikke
søges ny godkendelse ved jobskifte.
Ydermere er reglerne for Sikkerheds
Kontrol Systemer – SKS inden for El
området og Kvalitets Systemer – KS
inden for VVS området nu sammenlagt og hedder Kvalitets Ledelses System, eller kort KLS. Det medfører, at
virksomheder, der arbejder inden for
flere autorisationsområder, fremadrettet blot skal have og vedligeholde et
ledelsessystem.
Kravene til virksomheder
For at en virksomhed kan få autorisation efter 2. juni skal de opfylde tre
grundlæggende krav:
• Virksomheden skal have en fagligt
ansvarlig ansat. Den fagligt ansvarlige skal være godkendt af Sikkerhedsstyrelsen til at arbejde inden
for autorisationsområdet.
• Virksomheden skal have et godkendt kvalitetsledelsessystem (KLS).
• Virksomheden skal følge reglerne
om løbende 3. partskontrol, så
kvalitetsledelsessystemet (KLS)
bliver gennemgået af en kontrolinstans, som Sikkerhedsstyrelsen
har godkendt.
På temadagene blev alle emner i
den nye lovgivning og betydningen
for den enkelte gennemgået. Hvis
du ikke deltog i en af temadagene,
kan du få tilsendt materialet, der
blev gennemgået på temadagene.
Det sker ved at rette henvendelse til
sekretariatet på [email protected].
Maskinmestrenes Forening vil
også fremover afvikle temadage om
faglige emner. Arrangementerne
annonceres i aktivitetskalenderen
på mmf.dk og fagmagasinet Maskinmesteren.
Bestyrelser, råd og udvalg
Maskinmestrenes Forening er repræsenteret i en lang række af nationale
og internationale bestyrelser, råd og udvalg. På foreningens hjemmeside,
mmf.dk under ’Om MF’ og ’Organisation’, kan du se en beskrivelse af de
enkelte råd og udvalgs formål og arbejdsområder.
Akademikernes A-kasse
Ankenævnet for Søfartsforhold
Brancheudvalget, Det Tekniske Sikkerhedsråd (Sikkerhedsstyrelsen)
CIMAC – Conseil International des Machines a Combustion
Danmarks Tekniske Museum
Dansk Køledag
Danske Sømands- og Udlandskirker
Den Danske Vedligeholdsforening
Det Faglige Udvalg for Maritime Metaluddannelser
Energimuseets Repræsentantskab
Europas Maritime Udviklingscenter
FECER – Fédération Europénne des Cadres des L´energie et la Cherche
FICT – Fédération Internationale des Cadresdes Transport
Fiskeri- og Søfartsmuseet
Forbrugsforeningen
Foreningen til Søfartens Fremme
FR – Fællesrepræsentationen
Fredericia Maskinmesterskole
M/S Museet for Søfart
Handelsflådens Velfærdsråd
ITF – International Transport Workers’ Federation
Kontaktudvalget, Danmarks Rederiforening
KTOs repræsentantskab
Maskinmesterskolen København
NMF – Nordiska Maskinbefälsfederationen
OAO – Offentligt Ansattes Organisationer
Offshoreenergy.dk
Offshoresikkerhedsrådet
PFA Pension
PFAs kunderåd
Registreringsudvalget for Energisynskonsulenter
Seapress ApS
Skibsteknisk Selskab
Syddansk Universitet
Sø- og Handelsretten
Søfartens Arbejdsmiljøråd
Søfartens Bibliotek, Søfartsstyrelsen
Tilsynsrådet (Udligningskontoret for Dansk Søfart)
Tjenestemændenes Forsikring
Uddannelsesrådet for Driftsteknolog og Teknisk manager offshore
Uddannelsesrådet for de Maritime Uddannelser, Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående Uddannelser
Uddannelsesrådet for Maskinmesteruddannelsen
Udvalg under Søfartsstyrelsen
Vestre Landsret
Østre Landsret
Aarhus Maskinmesterskole
Århus Sømandshjem
37
Årsberetning 2014
Flere nyuddannede
maskinmestre til søs
Bestyrelsen i Maskinmestrenes Forening og foreningens Brancheråd for Søfart har arbejdet
med at få rederierne til at ansætte flere nydimitterede maskinmestre. Missionen ser ud
til at lykkes.
Under de seneste to overenskomstforhandlinger med Danmarks Rederiforening i henholdsvis 2012 og 2014
har Brancheråd for Søfart fokuseret
på at få flere nydimitterede maskinmestre til søs.
Dette skulle ske ved at reducere
rederiernes omkostninger til juniormaskinmestrene. Indsatsen ser ud
til at være lykkedes – rederierne har
ansat væsentlig flere nyuddannede
maskinmestre i 2014 end i de foregående år.
38
Brancherådsformand og bestyrelsesmedlem Peter Dubery fortæller, at
der i en årerække ikke er blevet ansat
nok nydimitterede danske maskinmestre i rederierne, og det giver nu et
hul i alderssammensætningen for de
sejlende maskinmestre.
Danskere vil overhale
udlændinge
For at få rederierne til at ansætte flere
unge danskere er start lønningerne
reduceret.
Peter Dubery forklarer perspektiverne i strategien med, at med den
lavere startløn kan nyuddannede
maskinmestre bedre konkurrere
med udlændinge på lønnen. I det lys
vælger rederierne at ansætte flere
danskere, der efter få år vil overhale
udlændingene på kompetencer på
grund af maskinmesteruddannelsens
niveau i Danmark sammenlignet med
udlandet.
Søfarende maskinmestre fra
udlandet har ofte en kortere uddan-
Ledelse i et internationalt miljø er fortsat et emne, som fylder meget i arbejdet for Brancheråd for Søfart, fortæller
brancherådets formand, Peter Dubery.
nelse bag sig, og i takt med at de
danske maskinmestre opnår sejltid
og erfaring, oparbejder de så de
kompetencer – blandt andet inden
for ledelse – som de udenlandske
konkurrenter ikke kan følge med
på. Dette forhold kan fører til
forfremmelser og stigninger i
hyren.
Rift om maskinmestre
Peter Dubery, der selv sejler langfart
for rederiet Torm som maskinchef,
påpeger, at arbejdsmarkedet er
godt for maskinmestre i disse år.
»Når de studerende på maskinmesterskolerne hører om medstuderende, der bliver headhuntede
af virksomhederne i land og får
en startløn for eksempel 35.000
kroner om måneden før skat, så
er det en overvejelse om man skal
tage til søs til en tilsvarende løn
med de afsavn, der følger ved at
være væk fra familien i 10-12 uger
i træk, og tilsvarende antal uger
hjemme.«
Flere unge til søs
Et fingerpeg fra rederierne viser, at fremtiden for de sejlende
maskinmestre ser lys ud. I følge
Peter Dubery blev der i 2014 sendt
90 nyuddannede maskinmestre
til søs. Det er væsentlig flere end
de tidligere år, og i 2015 vil det
tal formentligt stige, så brancherådsformanden er ikke i tvivl om,
at Maskinmestrenes Forening har
truffet de rette valg.
Fokus på ledelse til søs
Desuden har brancherådet fortsat
fokus på ledelse og en synliggørelse
af nødvendigheden af en isometrisk teknisk ledelse i konkurrencen
med udenlandske maskinofficerer.
Det gælder sikkerhedskultur, multietnisk samarbejde samt dokumentation for overholdelse af standar-
der og krav. Forståelse for disse ting
er lige så vigtig som det egentlige
vedligehold. Det hjælper ikke, at
skibet er forkromet, hvis det ikke
har papirerne i orden.
Nationaliteter med
forskellige kompetencer
Som maskinchef og seniorofficer
hos Torm har Peter Dubery erfaring
med at arbejde med mange forskellige nationaliteter, blandt andet
kroater, filippinere og indere og har
god indsigt i nationernes forskelligheder.
»Vi har hver især nogle områder,
vi er gode til og mindre gode til, og
til sammen skal vi prøve at få det
til at fungere optimalt. Danskere
er stolte håndværkere, som sætter pris på rettidigt vedligehold.
Indiske officerer går meget op i, at
dokumentation og papirarbejde er
fuldstændig i orden. Som dansk
officer skal man lære, hvordan man
håndterer, at ens menige indiske
kollegaer har meget stor autoritetstro over for europæere. Deres
respekt er voldsom, og det giver
nogle udfordringer, når man skal
bede om at få et stykke arbejde
udført – uden at skræmme livet af
dem,« siger Peter Dubery.
Sikkerhedskultur, multietnisk
ledelse og dokumentation er uhyre
vigtige komponenter i global konkurrence.
»Det vil resten af verden, og vi
er nødt til at tilpasse os, hvis vi vil
beholde jobbene på vore hænder.
Et opgør med den traditionelle,
praktisk anlagte maskinmester og
omstilling til teknisk leder er lige så
relevant til lands hjemme i Danmark
som globalt. Derfor er det vigtigt,
at dette emne til stadighed har
fokus i brancherådet,« siger Peter
Dubery.
Fokus på
alenevagter
Når maskinmestrene i Brancheråd
for Elværker mødes til februar, vil der
blive sat fokus på medlemmer, der
går alene-vagter, fortæller brancherådsformand Jens Tang Ottosen.
»Der er mange maskinmestre,
der går vagt i 8 eller 12 timer alene,
og det kan være et stort pres på en
medarbejder at have ansvaret selv,«
fortæller Jens Tang Ottosen, der er
driftvagt på Energinet.dk i Erritsø ved
Fredericia. Han fortæller:
»Det kan give usikkerhed, at man
ikke har en kollega, man kan tale
med eller lige diskutere en faglig
beslutning med.«
Forebyggende indsats
Rent fagligt mener Jens Tang Ottosen,
at det er de færreste maskinmestre,
der har problemer med at gå vagt
alene, men menneskeligt kan det føre
til stress, hvis man ikke passer på,
siger han.
»En maskinmesters fejl det forkerte
sted kan have store samfundsmæssige konsekvenser, og hvis man går og
tænker for meget på det ansvar, man
ene mand bærer, kan det let blive en
tung byrde,« forudser brancheformanden.
Brancherådet er ikke bekendt med
nogle alvorlige tilfælde af medlemmer, der er gået ned med stress som
direkte følge af at gå vagt alene,
men emnet tages op i forebyggelsens
navn.
»Det er vigtigt, at vores medlemmer
ved, at der er andre, der har samme
arbejdsforhold som dem, og de skal
vide, hvad de selv kan gøre for ikke at
blive påvirkede af de lange perioder
alene på jobbet,« lyder det fra Jens
Tang Ottosen.
39
Årsberetning 2014
Maskinmestre på hospitaler
renser spildevand
Hospitalerne skal forbedre rensningen af spildevand for at overholde EU’s kvalitetskrav.
Maskinmestrene på de danske hospitaler har i 2014 fået større fokus
på spildevand. Hospitalerne har fået
pålagt, at forbedre rensningen af
spildevand, fordi mængden af antibiotika, radioaktive stoffer og andre
lægemiddelrester overstiger EU’s
vandkvalitetskrav.
Det fortæller Svend Christiansen,
der er formand i Brancheråd for
Sygehuse og teknisk chef på Regionshospitalet i Randers.
I øjeblikket gøres der forsøg på at
rense hospitalsspildevand to steder i
landet, nemlig i Herlev og i Skejby, og
målet er at finde den bedste måde at
behandle vandet på.
40
På Herlev Hospital har et fuldskala
forsøgsanlæg med en kapacitet på
600 kubikmeter pr. dag siden maj
behandlet alt spildevand, svarende til
spildevandet fra en lille by med 2.500
indbyggere.
Forskellige spildevandstilladelser
Spildevandsproblematikken giver ekstra arbejdsopgaver for hospitalernes
maskinmestre, fordi hvert sygehus
eller hospital nu skal have en spildevandstilladelse, der skal overholdes
og dokumenteres. På Regionshospitalet i Randers skal der for eksempel
fire gange om året tages prøver for
at sikre, at mængden af affaldsstoffer ikke overskrider det tilladte. Svend
Christiansen fortæller, at spildevandshåndteringen kan give særlige udfordringer for de sygehuse, der behandler kræftpatienter. De lægemidler, der
bruges til kræftbehandling indeholder
nemlig nogle særligt skadende stoffer, som skal renses ud af spildevandet, og grænseværdierne kan variere
fra kommune til kommune.
Derudover har sygehusmaskinmestrene i det forløbne år skullet tilpasse
sig den nye el-autorisationslov, hvor
man er gået fra at have en personlig
autorisation til at skulle være fagligt
ansvarlig.
Herlev Hospital har idriftsat det første BioBooster-anlæg til spildevandsrensning. Teknologien er udviklet af Grundfos og
foregår i et lukket system ved anvendelse af ozon, aktivt kul og en ny type membraner.
Formuen er på
63,5 millioner
Bestyrelsen foreslår uændret månedskontingent på 173 kroner for aktive og
38 kroner for studerende og seniorer.
Kontingentet er uændret siden år 2000.
Svend Christiansen, formand for Brancheråd for Sygehuse,
fortæller, at maskinmestrenes på landets hospitaler i stigende
grad arbejder med at forbedre rensningen af spildevand.
Seks brancheråd
Maskinmestrenes Forening har seks brancheråd, der
skal fungere som bindeled mellem de respektive
brancher og foreningens bestyrelse. Brancherådene
skal dække behovet for at få drøftet og sat fokus
på særlige branchespecifikke forhold. Som sparringspartner og idégenerator for bestyrelse og sekretariat bidrager brancherådene til, at foreningens
initiativer hele tiden matcher den udvikling, der
foregår inden for de mange forskellige erhvervsområder, som foreningens medlemmer er beskæftiget
inden for.
De seks brancheråd er:
• Brancheråd for Søfart
• Brancheråd for Industri
• Brancheråd for Sygehuse
• Brancheråd for Offshore
• Brancheråd for Elværker
• Brancheråd for Offentligt Ansatte
Flere oplysninger om de enkelte brancheråd,
herunder kontaktdata, findes på
www.mmf.dk
Regnskabet for perioden 1. juli 2013 til 30. juni
2014 viser, at Maskinmestrenes Forenings formue
ved regnskabets afslutning var på ca. 63,5 millioner
kroner. Formuen opgøres med hensyn til realiserede
og urealiserede kursgevinster samt vurderingsprisen
for foreningens ejendom på Sankt Annæ Plads 16 i
København.
Resultatet af driften efter skat og regulering af
værdipapirer viste et overskud på 2.525.306 kroner. Bestyrelsens holdning er, at der så vidt muligt
skal være overensstemmelse mellem indtægter og
udgifter ved driften, og der er ingen planer om
at øge foreningens formue via overskud på den
daglige drift. Bestyrelsen betragter foreningens
egenkapital som tilstrækkelig til at klare foreningens forpligtigelser overfor ansatte og samarbejdspartnere.
Serviceniveau styrkes
Målet er, at foreningen skal udvikle aktiviteter og
serviceniveau yderligere samtidig med, at kontingentet på 173 kroner pr. måned for aktive og 38
kroner pr. måned for studerende og seniorer fastholdes. Bestyrelsen fremlægger derfor et budget for
det kommende regnskabsår – perioden 1. juli 201530. juni 2016 – med en balance på ca. 22.500.000
kroner og et driftsresultat på nul.
Regnskab og budget præsenteres på generalforsamlingen onsdag 11. marts på Hotel Comwell
Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart med
henblik på godkendelse ved urafstemning i foråret
2015.
Regnskab og budget kan også ses på hjemmesiden www.mmf.dk – Om MF – Foreningen under
henholdsvis Generalforsamling og Regnskab og
budget. Det kan også rekvireres ved henvendelse til
sekretariatet på telefon 3336 4920.
41
Årsberetning 2014
Erhvervsguide styrker
studerendes muligheder
Maskinmesterstuderende fik et nyt karrierefremmende værktøj, da Maskinmestrenes
Forening udkom med Karrierevejen – maskinmestrenes guide til erhvervslivet.
Da landets maskinmesterskoler slog
dørene op til et nyt studieår, var det
med et nyt redskab til de studerende.
Maskinmestrenes Forening udgav
nemlig erhvervsguiden Karrierevejen
med det formål at hjælpe de kommende maskinmestre til et arbejdsliv
med mangfoldige muligheder. Håndbogen kommer derfor omkring alt fra
betydningen af et relevant studiejob
til konkrete råd ved jobsamtalen og
tips til en succesfuld netværksstrategi
både på nettet og ved det fysiske
møde.
Den personlige branding kan være
svær at få hul på. Med opskrifter og
kontante retningslinjer giver LinkedInekspert Bodil Damkjær og netværker
Abelone Glahn i Karrierevejen svaret
på, hvordan maskinmesteren kan
fremme sin karriere på den måde.
Men også en kort indføring i den
gode elevatortale kommer håndbogen omkring.
Fordelene ved at gå direkte videre
på en af kandidatuddannelserne, bliver beskrevet med historier om nogle
af de mange unge maskinmestre, der
er gået den vej. HR-konsulenternes
do’s and don’ts skitseres gennem
interviews, ligesom testkonsulenterne
rådgiver om, hvordan man håndterer
tests i jobsøgningsfasen.
I Karrierevejens anden halvdel
valgte danske og internationale
virksomheder at profilere sig med
Studerende arbejder for
professionens fremtid
De Studerendes Landsråd kan se tilbage på et år, hvor udviklingen af en erhvervsguide og
arbejdet i Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser har fyldt meget.
42
Som formand for De Studerendes
Landsråd i 2014 har Morten Henriksen siddet med i følgegrupper, som
Kvalitetsudvalget har rådført sig med.
Sammen med Dansk Industri, kommunerne, regionerne, erhvervsorganisationer, universiteter og studierepræsentanter fra andre uddannelser
har han fremlagt de studerendes
perspektiv på fremtidens udfordringer
for netop maskinmesteruddannelsen.
»Vi har været med inde over to
rapporter. Særligt i forhold til anden
rapport er det lykkedes at få maskinmesteruddannelsen til at skinne igennem. Og der har jeg været med til
at anbefale metoder, som kan styrke
vores faglige stolthed og kvaliteten i
uddannelsen. Maskinmestre har en
helt særlig kultur, det er som at blive
medlem af en stor stolt familie, og
det skal bevares, selvom der nu skal
uddannes flere maskinmestre,« siger
den afgående formand om baggrunden for, at rapporten anbefaler
et øget fokus på faglige netværk og
samarbejde med erhvervslivet allerede
under studiet. Morten Henriksen
frygter nemlig, at maskinmestrenes
faglige stolthed svækkes, når antallet
af maskinmestre vokser.
»Kulturen kan hurtigt ødelægges,
men tager langt tid at bygge op igen.
Derfor skal vi alle sammen kæmpe
for at værne om den,« siger Morten
Henriksen om den kultur, der gør, at
maskinmestre i dag er efterspurgte i
erhvervslivet både på land, til søs og
offshore.
KA RR IER EV EJ EN
KA R R I E R EV E J E N
Maskinmestrene
s guide til erhver
20 14-2 01 5
en annonce og en artikel om, hvilke
karrieremuligheder maskinmestre har
Karrierevejen 201
i netop
deres
virksomhed.
4-2015 er mas
kinmestrenes
guide til erhvervslivet
Som studerende på
en
af
landets mas
måde
bliver
Karrierevejen en
kinmestersko
nelsescentre får du På den
ler og maritime udd
med Karrierevejen
anet unikt værktøj med
masser af gode råd
inspiration og
om jobsøgning
og karriereretning.i maskinmestrenes
indføring
ge vejledningergrundig
Hån
kan både lette ove
dbogens manrgangen fra uddann
markedet og det
elsen til arbejdsførste job, men ogs
å inspirere
allerede under udd
vej
fran erstudiet
tiltil,karrieren.
at du som studeren I august
annelse
de
aktiv og tænker stra
studiejob.
tegisk i valg af rele
vant
ligger en ny udgave af Karrierevejen
Karrierevejen inde
holder gode råd fra
blandt andet headhu
rådgivere og HR-che
nter
fer til eksempelvis klar
e, karriere2015-2016
tilgninde
studerende
på
at skrive ansø
til, hvordan du forb
g og cv samt tips
ereder dig bedst
muligt til jobsamt
indblik i, hvad HRalen. Du får også
afdelinger lægger
et De Studevægt på i din måd
på, når du henvenlandets maskinmesterskoler.
e
at formulere dig
der dig til virksomh
eden. Håndbogen
hvordan du kan udb
giver dig tips til,
ygge og styrke dit
netværk, anvevil
er som profilering rendes
Landsråd
igen
tage
aktiv del
nde de
af dine kompete
sociale med
incer og tænke din
emne for praktik som
prioritering i valg
en vej til en efterfølg
af
ende ansæ
ttelse.
i
redaktionens
udvælgelse
af
emner,
Endelig får du i Karr
ierevejen et bredt
indblik i mulighedern
videre efter uddann
e for
elsen og et overblik
at læse
igen
rammer
behoover karrieremul
række af de nationaså Karrierevejen
ighederne i en
le og globale virks
omheder, hvor mas
eftertragtet faggrupp
kinmestre er en
e.
vet hos de studerende. Karrierevejen
2014-2015 ligger på Maskinmestrenes
hjemmeside; www.mmf.dk hvor den
kan læses i sin fulde længde.
vslivet
2 0 14 -2 0 15
INDHOLD
Side 4-5
STUDIELIV
Side 6-25
PRAKTIKFORLB
Side 26-35
JOBSØGNING
Side 36-63
PÅ JOB
Side 64-95
NETVÆRK
Side 96-111
MASKINMESTRENES
Side 112-129
VÆRD AT VIDE OM S
Side 130-137
UDDANNELSESGUIDEN
De studerende tog godt imod Karrierevejen 2014-2015 – Maskinmestrenes
guide til erhvervslivet, da den udkom
i sommeren 2014. Til august
udkommer den i en opdateret udgave.
Side 138-141
VIRKSOMHEDSGUIDEN
Side 142-205
Morten Henriksen: »Maskinmestre har en helt særlig
kultur, det er som at blive medlem af en stor stolt
familie, og det skal bevares, selvom der nu skal uddannes flere maskinmestre.«
Karrierevejen er blevet et
værktøj
En anden milepæl i 2014 har for
Morten Henriksen været udviklingen
af ”Karrierevejen – Maskinmestrenes
guide til erhvervslivet”. I dag bruger
studerende erhvervsguiden til alt fra
cv-skrivning til opslagsværk, når de
kan finde en interessant virksomhed,
hvor de kan skrive bachelorprojekt.
»Som studerende fik vi stor indflydelse på indholdet, og det betyder,
at det er blevet et godt værktøj for
os. Vi er utroligt glade for produktet. Som håndværkere og studenter
er vi ikke vant til at skrive hverken
ansøgninger eller cv’er. Og slet ikke
på det niveau, som store virksomheder forventer, når vi henvender os til
dem,« siger Morten Henriksen om
”Karrierevejen”, som han mener er
en af årets helt store successer.
Morten Henriksen blev i forbindelse
med Ajour 2014 i november afløst på
formandsposten af Nicolas Stistrup
fra Maskinmesterskolen København.
43
Årsberetning 2014
Kredsene kombinerer
det faglige og sociale
Kredsformændene i Maskinmestrenes Forening har fundet
den rette kombination af aktiviteter, der tiltrækker medlemmerne. Og mængden af de aktiviteter skal udbygges,
fortæller den afgåede koordinerende kredsformand.
Maskinmestrenes Forenings 19 kredse
afsluttede 2014 med tilfredshed.
Endnu et år er gået med gode arrangementer og et flot fremmøde.
»Samlet set har kredsene holdt
en smule færre arrangementer i
2013/14 sammenlignet med året
før, men til gengæld er det gennemsnitlige deltagerantal steget. I det
forløbne år mødte over 45 maskinmestre i gennemsnit op til vores
møder, foredrag og sociale arran-
gementer, og det er ret flot,« siger
Peter Valsøe, afgået koordinerende
kredsformand.
Kredsene deler deres aktiviteter op i
fire kategorier – medlemsmøder, foredrag, virksomhedsbesøg og andre.
Og mens fremmødet til foredrag og
medlemsmøder er nogenlunde stabilt,
er det de lidt blødere arrangementer,
folk er særligt glade for, fortæller
Peter Valsøe.
Kombination af fagligt og
socialt
44
Peter Valsøe: »Vi har forsøgt os med
lidt blødere arrangementer de sidste
par år, hvor der både er en oplevelse
for deltagerne og en faglig del, og
det har vist sig at være den helt rette
kombination for medlemmerne.«
»Vi har forsøgt os med lidt blødere
arrangementer de sidste par år, hvor
der både er en oplevelse for deltagerne og en faglig del, og det har vist
sig at være den helt rette kombination for vores medlemmer,« fortæller
den koordinerende kredsformand og
henviser til besøg på M/S Museet for
Søfart, Nytårskur i Fængslet Horsens
og familiedag på Energimuseet bare i
2013/14.
»Vi maskinmestre er jo nysgerrige
af natur, og i og med vores branche
er så bred, er det de færreste, der
i deres job arbejder med hele det
pensum, vi i sin tid lærte tilbage på
skolerne Jeg tror, det er derfor, vi
er så glade for at komme ud og se
andre tekniske arbejdsplader og høre
om teknologien på andre områder,
end dem vi selv ser til dagligt,« vurderer Peter Valsøe, der er kredsformand
i Sydvestsjælland kreds.
Det sociale er vigtigt
Ifølge Peter Valsøe er det den
uformelle form i virksomhedsbesøg
og de sociale arrangementer, der tiltrækker deltagerne. Ved et foredrag
er der ikke så lang tid til at snakke
med de andre deltagere og hilse på
gamle kollegaer og studiekammerater som på et besøg på en virksomhed, hvor der er god mulighed for
at gå og sludre undervejs, og det er
vigtigt.
»Mange af vores medlemmer er
måske den eneste maskinmester på
deres arbejdsplads, og derfor er det
naturligt, at de har brug for at komme ud og tale med andre maskinmestre til Maskinmestrenes Forenings
arrangementer. Vi taler om fagtekniske problematikker, om nye tiltag og
om ganske almindelige dagligdags
emner,« fortæller Peter Valsøe, der i
det forløbne år selv har inviteret sin
Museet for Søfart i Helsingør er et af de steder, der i løbet af 2014 har haft besøg af kredsene i Maskinmestrenes
Forening. Foto: Thijs Wolzak.
kreds inden for på sin arbejdsplads,
Næstved Forbrændingsanlæg.
Altid tid til snak
Han kan se, at selvom de klassiske
møder og foredrag stadig er populære, så er der brug for de blødere
arrangementer med tid til snak, så
det har kredsene forsøgt at rette sig
efter de sidste par år. Det har blandt
andet resulteret i, at det gennemsnitlige deltagerantal til hvert arrangement er steget til over 45 personer,
hvor det kun var godt 30 personer i
år 2010/11.
»Jeg har også lært i min tid som
kredsformand, at der altid skal sættes
mindst halvanden time af, når der er
spisning eller kaffe til et arrangement.
Det kan godt være, at man sagtens
kan drikke kaffen på en halv time,
men det er ligeså meget hyggesnakken, medlemmerne efterspørger, så
selvfølgelig skal vi planlægge aktiviteterne efter det,« siger Peter Valsøe.
Peter Valsøe takker af
I september gik Peter Valsøe af som
koordinerende kredsformand efter
fem år.
»Det har været et spændende arbejde, men nu må andre tage over.
I forbindelse med den nye skolereform er jeg gået ind i forældrebestyrelsen på min datters skole, så der
er desværre ikke tid til også at være
koordinerende kredsformand,« siger
Peter Valsøe, der dog fortsætter
som kredsformand på Sydvestsjælland.
Han fortæller, at han har været
utrolig glad for arbejdet med kollegaerne over hele landet, og han er stolt
over den interesse, Maskinmestrenes
Forenings medlemmer altid viser ved
arrangementerne.
»Det er rart at se, at folk altid møder op og er klar til at deltage aktivt
i arrangementerne. Der er ingen, der
bare sætter sig tilbage for at blive
underholdt. Folk er altid deltagende,
stiller spørgsmål og er nysgerrige
efter at vide mere om hinandens
arbejde. Det er en stor glæde at have
sådan en positiv flok med, når vi er
ude. Det er stor styrke for vores fag,«
mener Peter Valsøe, der hermed giver
et skulderklap til de over 2.000 medlemmer, der i årets løb har deltaget i
kredsenes aktiviteter.
45
Årsberetning 2014
Jobfinder er maskinmestres
foretrukne jobsite
Foruden formidling af aktuelle job rummer Jobfinder langt flere funktioner, der gør det
lettere at få informationer om relevante job og gode råd til karriereplanlægning.
I en årrække har Maskinmestrenes
Forening og Mediehuset Ingeniøren
haft et tæt samarbejde om at tilbyde
Maskinmestrenes Forenings medlemmer maskinmesterjob på MMF’s site.
Jobfinder er valgt, da det er Danmarks største nichesite kun med
job og karriestof for maskinmestre,
ingeniører og lignende tekniske
specialister. Der er typisk mere end
250 job på Jobfinder, som for mange
virksomheder er det foretrukne site til
rekruttering af ingeniører og maskinmestre.
Blandt de mange annoncører på
Jobfinder finder du for eksempel
de store virksomheder som Novo
Nordisk, Maersk, Danfoss, Bravida og
Rambøll, men også mindre specialistvirksomheder, ligesom du finder
et væld at forskellige brancher og
stillingstyper, hvor maskinmesterkompetencer er efterspurgte. Projektleder,
el-installatør, automationsingeniør,
teamleder, teknisk sælger, supporter
og driftsoperatør er blot nogle få
eksempler på stillinger, som Jobfinders annoncører ønskede besat af en
maskinmester i 2014.
Jobfinder screener også udenlandske jobsites for relevante stillinger og
lægger dem på Jobfinder under ’job i
udlandet’. Derved håber vi på at imødekomme de mange, der drømmer
om at gøre karriere i udlandet. Disse
job vises ikke på MMF’s site, så gå ind
på int.jobfinder.dk eller find dem via
forsiden på jobfinder.dk.
Til de studerende har Jobfinder
samlet en række tilbud på studiejobfinder.dk. Her findes ingeniør- og
maskinmesterrelevante studiejob,
projekter og praktikpladser i både
Danmark og udlandet. Undersøgelser
viser at, 70 procent af de, som har et
relevant studiejob, får et job, når de
er færdige. Disse tilbud vises ikke på
MMF’s site, så gå ind på studiejobfinder.dk/ eller find dem via forsiden på
jobfinder.dk.
Jobfinder er både for dig, der aktivt
Simulering, læring, leg og konkurrence
Maskinmestrenes Forening har indledt et samarbejde med konsulenthuset Procuratio om
både offshore og maritime simuleringsforløb – baseret på læring, leg og konkurrence.
Hold øje med nye kurser i 2015.
46
På The Upstream Challenge kan
maskinmestre opleve et simuleringsmijlø, hvor deltagere indtræder som
daglig ledelse med det overordnede
ansvar for operationen af olie- og
gasfelter. Nu tilbydes simuleringsmiljøet også rederier. Maskinmestrenes
Forening arbejder nemlig sammen
med Procuratio om en række kurser i
forretningsforståelse inden for diverse
industrisegmenter, herunder et helt
nyt simuleringsmiljø – M/S Navitas – der simulerer forretningen i et
containerrederi.
På et forløb i The Upstream Challenge bliver deltagerne opdelt i
teams, som hver repræsenterer ledelsen hos en olie- og gasoperatør. Hver
operatør har ansvaret for operationen
af fire olie- og gasfelter. Over seks
finansår er det nu deltagernes opgave
at udvikle operatørernes forretning
med missionen ”At producere mest
muligt olie og gas – med respekt for
miljø og sikkerhed”. Det sker i skarp
konkurrence mellem holdene. Kurset
er baseret på simuleringsløsninger,
søger nyt job, og dig, der bare vil have
inspiration til dine karrieremuligheder.
Er du nyuddannet, studerende eller
ønsker nye udfordringer, anbefaler
Maskinmestrenes Forening, at du prøver jobfinder.dk. Her kan du løbende
se de nyeste job, og via Jobfinders
mobilsite og smartphone-app kan du
undersøge dine karrieremuligheder
hvor som helst og når som helst. Vil
du være blandt de første til at høre
om nye job, der matcher lige præcis
dine interesser, kan du oprette en jobagent, så du modtager de nyeste job
direkte i din indbakke. Vi anbefaler, at
du for eksempel laver tre jobagenter
– en for den branche, du vil arbejde
i, for eksempel ’maskiner og produktion’, en for dine spidskompetencer
og en for din drømmevirksomhed. Du
bliver automatisk tilbudt at oprette en
jobagent, når du søger efter job på
jobfinder.dk, ligesom du kan gøre det
fra siden jobfinder.dk/opret.
Uanset, om du er aktiv jobsøgende
eller ej, anbefaler vi, at du opretter et
cv på Jobfinder, da mange virksomheder og headhuntere finder relevante
kandidater ved at søge i Jobfinders
hvor hele processen og forløbet
foregår som læring gennem leg og
konkurrence.
Økonomi og teknik
The Upstream Challenge er en
industrispecifik forretningssimulering
målrettet olie- og gasindustrien og
udviklet af Procuratio Management
Consulting A/S. Procuratio har siden
2010 arbejdet med udvikling af
forretningssimuleringer til såvel
træningsbrug som visualisering og
perspektivering af forskellige strategiske scenarier. Procuratio tilbyder
omkring 15 målrettede, branchespecifikke industri- og servicesimuleringer.
cv-bank. Du kan let lægge et cv på
Jobfinder enten ved at uploade et
eksisterende cv, importere det fra
LinkedIn eller indtaste det i Jobfinders
cv-skabelon.
Når du har oprettet dit cv, kan du
selv bestemme, om det skal være synligt i cv-banken, eller du vil have det
skjult, så du selv kan bestemme, om
en potentiel arbejdsgiver kan se dine
kontaktoplysninger. Ligeledes har du
mulighed for at ekskludere bestemte
virksomheder fra at kunne finde dine
oplysninger i cv-banken.
Meget mere end en jobbank
»I løbet af efteråret 2014 har vi
haft 94 medlemmer af Maskinmestrenes Forening gennem kurset
”En karriere i olie og gas”. Der har
i efteråret været afviklet fem kurser,
hvor der har været fokus på forretningen olie- og gasproduktion
– både den økonomiske model og
de tekniske arbejdsopgaver, hvor
specielt den tekniske del løbende
er blevet opjusteret. Herudover har
vi arbejdet med industriens krav og
ønsker til medarbejdere samt på
de sidste seminarer en individuel
rådgivning omkring CV og jobsøgning inden for branchen,« siger Per
Hjorth Gren, direktør hos Procuratio.
Høj score i evaluering
Jobfinder tilbyder foruden ledige
stillinger også et karriereunivers
med journalistik om de store tendenser på jobmarkedet, en værktøjskasse med tips og gode råd til
jobsøgning, efteruddannelse, trivsel
på jobbet m.v. Her kan du også
læse nyheder om, hvilke virksomheder der skal hyre og fyre, og du kan
finde portrætter af ingeniører og
maskinmestre. Du kan få overblik
over alt Jobfinders karriereindhold
på karriere.jobfinder.dk.
Efter samme principper som The
Upstream Challenge gennemfører
deltagerne i M/S Navitas en række
finansår som ledelse for rederiet og
skal håndtere en række ledelsesmæssige problemstillinger. Formålet er at
give deltagerne en bedre indsigt i den
overordnede forretning og en forståelse for de strategiske dispositioner
rederiet foretager.
Alle kurser afsluttes med en deltagerevaluering, hvor kurset evalueres med
en score fra 0 til 5 over 20 spørgsmål.
Scoren har løbende været over 4,2 –
med en topscore på 4,7 på seneste
seminar. Kurserne for maskinmestre
hos Procuratio fortsætter i 2015.
47
Årsberetning 2014
PFA havde afkastrekord
PFA-koncernen opnåede et investeringsafkast på 34,7 milliarder kroner i de første ni
måneder af 2014. Det er det højeste afkast, PFA nogensinde har opnået.
I de første ni måneder af 2014 opnåede PFA et historisk højt investeringsafkast på 34,7 milliarder kroner. Resultatet har været med til at udbygge
PFA’s position som markedsleder
inden for liv- og pensionsmarkedet.
Størstedelen af de store værdier,
PFA har skabt, går videre til kunderne,
og dermed de medlemmer af Maskinmestrenes Forening, som har placeret
deres pensionsmidler i pensionsselskabet.
PFA’s kunder er begunstiget af,
at PFA har en særlig ejerstruktur,
hvor aktionærerne tilsammen blot
skal have 50.000 kroner hvert år i
udbytte. Som det eneste selskab i
finanssektoren har PFA fået bygget
en kapitalstruktur, som betyder, at
kunderne helt kontant og år efter år
får del i overskuddet via PFA’s særlige
KundeKapital. Cirka 97 procent af
PFA’s indtægter går tilbage til kunderne.
Investeringsafkastet til og med
tredje kvartal er samtidig en forbed-
ring i forhold til samme periode sidste
år på næsten 38 milliarder kroner. I
2013 lød resultatet for de første tre
kvartaler på et negativt afkast på
3,0 milliarder kroner. Hele året 2013
endte dog i et plus. Det var dermed
12. år i træk, at PFA’s kunder kunne
glæde sig over et positivt afkast.
Kunderne i PFA Plus har opnået
afkast på mellem 7,6 procent og 9,7
procent i de første ni måneder af
2014.
For de første tre kvartaler i 2014
Nye pensionsordninger med
mange fordele
PFA lancerede i 2014 PFA Plus, og i 2015 vil pensionskoncernen præsentere nye medlemstilbud.
Maskinmestrenes Forening samarbejder med PFA Pension
om at levere den bedst mulige pensionsordning. Mange
medlemmer har i dag deres pensionsordning i PFA, og i
2014 blev der forhandlet nye og attraktive pensionsordninger, PFA Plus, på plads.
Pensionsordningerne varierer afhængigt af det enkeltes
medlems ansættelsesvilkår, men både privatansatte under
rederiforeningerne og offentligt ansatte har som udgangspunkt pensionsordningen, PFA Plus.
Med PFA Plus er der sikret endnu større indflydelse på,
hvordan medlemmernes pensionsordning kan skrues sammen – blandt andet hvordan opsparingen skal investeres
og hvordan forsikringsdækningerne skal sammensættes.
Det betalte sig at tage stilling
48
PFA anbefalede alle medlemmer at booke en samtale med
en rådgiver fra PFA for på den måde at sikre, at medlemmernes opsparing og forsikringer altid passer til deres
ønsker. PFA sikrede derfor adgang til rådgivning, uanset
hvor i landet eller verden medlemmerne befandt sig, og
en række øvrige aktiviteter, blandt andet:
•Orientering af tals- og tillidsmænd i forbindelse med
implementering
•Informationsmøder fordelt i hele landet
•Deltagelse på Kredsmøder
•Særlig hjemmeside der kan understøtte medlemmerne
•Artikel-serie til fagmagasinet Maskinmesteren.
Mange medlemmer deltog i aktiviteterne, og mange
gjorde brug af WEB-rådgivning, som er en kombination
af rådgivning i telefonen og et link, der giver medlemmet
adgang til PFA-rådgiverens skærm. Det gjorde det nemmere for medlemmerne, at de kunne få rådgivning, hvor
det passede dem, og mange benyttede muligheden for at
den bedre halvdel lyttede med.
blev resultatet før skat på 991 millioner kroner mod 125 millioner kroner
i samme periode i 2013. Efter skat og
minoritetsinteresser fik PFA et resultat
på 797 millioner kroner mod 76 millioner kroner i 2013.
De forsikringsmæssige driftsomkostninger faldt fra 631 millioner
kroner i 2013 til 616 millioner kroner
i 2014, svarende til et fald på 15 millioner kroner.
Hidtil største basiskapital
PFA’s basiskapital er pr. 30. september
2014 øget til 28,1 milliarder kroner,
ligeledes det største tal nogensinde.
Den daglige aktivitet målt ved løbende indbetalinger er vokset med 5
procent til 12,5 milliarder kroner mod
11,9 milliarder kroner i 2013.
Nye frivillige medlemstilbud
I 2015 vil PFA i tæt dialog med
Maskinmestrenes Forening arbejde
på nye frivillige medlemstilbud til alle
medlemmer, men med specielt fokus
på de medlemmer, som er ansat uden
en obligatorisk pensionsordning.
Tilbuddet vil derfor være interessant
for de medlemmer, der for eksempel
sejler under fremmed flag og medlemmer som er selvstændige.
Samtidig vil PFA relancere medlemstilbuddet PFA Helbredssikring,
som er sundhedsforsikring, som sikrer
hurtig behandling på privathospitaler,
-klinikker eller hos en speciallæge.
PFA helbredssikring kan hjælpe med
alt fra kiropraktor til psykolog, fra
operation til genoptræning.
Er der spørgsmål til Maskinmestrenes
Forenings pensionsordninger, kan du
læse på mmf.dk og/eller på mitpfa.dk,
hvor medlemmerne kan logge på med
NemID og se de præcise forhold, der
er gældende for det enkelte medlem.
Alle medlemmer er selvfølgelig også
altid velkommen til at kontakte PFA.
KundeKapital – unik overskudsmodel
PFA har en unik overskudsfordeling, som adskiller sig fra andre
kommercielle pensionsselskabers, fordi den sender mest mulig
værdi tilbage til kunderne. Det sker igennem PFA KundeKapital,
som giver kunderne en ekstra høj forrentning på en del af deres
opsparing.
Siden pensionsselskabet introducerede PFA KundeKapital i 2004,
har den givet en gennemsnitsforrentning på 20 procent om året
før pal (pensions afkasts skat), og i 2014 forventer PFA 20 procent
i forrentning.
Derimod er indskud og overførsler
fra andre selskaber faldet fra 7,5 milliarder kroner til 5,6 milliarder kroner.
Det skyldes manglende mobilitet i
markedet, fordi en række pensions-
selskaber fortsat ikke tilbyder kunderne overførselstillæg ved overgang
fra gennemsnitsrente til markedsrente
i lighed med det PFA har givet måned
for måned siden 2009.
Vælg den investeringsprofil, der passer til dig
D
100%
80%
C
60%
B
40%
A
20%
0%
42 40 38 36 34 32 30 28 26 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2
Invisteringsprofiler
75% 25%
50% 50%
Høj risiko fond
25% 70%
0 -2 -4 -6 -8 -10 -12
År til pensionen
Lav risiko fond
100%
Profil A
Profil B
Profil C
Profil D
Du invisterer
Andel af
Høj risiko fond
nedtrappes fra
25% til 10%
Andel af
Høj risiko fond
nedtrappes fra
50% til 20%
Andel af
Høj risiko fond
nedtrappes fra
75% til 30%
Andel af
Høj risiko fond
nedtrappes fra
100% til 40%
Kan ikke vælges
hvis du er
omfattet af
en overenskomst
I PFA Plus bliver din opsparing investeret i markedsrente, hvor
det er PFA eller dig selv, der står for investeringen. Du har som
udgangspunkt profil C, som både har en moderat risiko og
rummer en mulighed for at få et godt afkast, men du kan også
vælge profil A, B eller D med lavere eller højere risiko.
49
Årsberetning 2014
Kurs mod en
beskæftigelseskasse
Maskinmestrenes Forening er repræsenteret i Akademikernes A-kasses bestyrelse
– A-kassen vil meget mere end udbetale dagpenge til tiden: Den vil hjælpe de ledige
medlemmer til at finde et job.
Mens a-kasserne generelt – trods
finanskrisen – oplever stagnerende
medlemstal, så har Akademikernes Akasse fået 40 procent flere medlem-
mer de seneste knap 10 år. Særligt
de sidste par år er det gået stærkt,
og a-kassen tæller nu knap 200.000
medlemmer.
Akademikernes A-kasse, der er
a-kasse for medlemmerne af Maskinmestrenes Forening, får hver dag 50
nye medlemmer. Den voldsomme
medlemsfremgang sker samtidig
med, at Akademikernes A-kasse har
skiftet fokus fra at være en a-kasse
med dagpenge som omdrejningspunkt til at fokusere på det, som de
4. december 2014 tog
130 a-kasse-medlemmer i det
syddanske imod tilbuddet om at
besøge SE (Sydenergi) i Esbjerg og
høre nærmere om jobmulighederne
dér. Akademikernes A-kasse
tager løbende initiativ til sådanne
arrangementer.
32 talsmænd til seminar
50
På det årlige talsmandsseminar, der
traditionen tro blev holdt i Middelfart, deltog 32 talsmænd. Emnerne
på seminaret var overordnet en
status på overenskomstforhandlingerne inden for det private, maritime
og offentlige område. I forlængelse
heraf var der indlæg og dialog om
fremtidsperspektiverne for maskinmestrene, primært med fokus på de
mangeartede beskæftigelsesmuligheder.
Ud over de forskellige faglige indlæg er en stor del af talsmandsseminaret bygget op om at talsmændene
får udbygget sine netværksrelationer.
Netværksrelationer er vigtige i en talsmands hverdag, hvor arbejdssituationerne er komplekse og foranderlige.
Maskinmestrenes Forening hører ofte,
at maskinmestrene/talsmændene har
brug for et frirum, hvor faglige og
personlige forhold kan diskuteres frit,
åbent og ærligt.
På talsmandsseminaret og på talsmandskurserne skabes plads for et
sådant frirum, ligesom sekretariatet
efterfølgende understøtter talsmændene i at vedligeholde netværket.
ledige medlemmer ønsker sig mest:
Et job.
»Det er ikke vores opgave at holde
medlemmerne ved skranken med
dagpenge. Vi mener, at vores væsentligste opgave er at få medlemmerne i
arbejde. Det er det, den ledige ønsker
sig allermest. Både for vores virksomhed og samfundet som helhed er der
store penge at spare, hvis vi hjælper
de ledige i job så hurtigt som muligt.
At vi ser sådan på vores opgave, er en
del af forklaringen på væksten i antal
medlemmer,« siger Michael Valentin,
direktør for Akademikerens A-kasse,
og han fortsætter:
»Medlemsvæksten kan selvfølgelig
forklares med svage konjunkturer og
store akademikerårgange, men vores
medlemsservice, jobfokus, produktudvikling og markedets laveste pris
er også med til at tiltrække medlemmer.«
modtog a-kassen 416 ledige stillinger, hvoraf 238 medlemmer besatte
stillingerne. Det svarer til knap 58
procent.
»Det forpligter, når vi, i så høj
grad som vi gør, slår os op på, at vi
får akademikere i job. I 2013 blev
238 af vores medlemmer ansat, og i
2014 forventer vi at hente 1.000 job
hjem,« fortsætter Michael Valentin.
I dag er det ifølge Akademikernes
A-kasse ikke længere nok at sikre
medlemmer dagpenge til tiden. Man
skal gå nye veje for at sikre medlemmer arbejde hurtigst muligt, for
eksempel jobrådgivning, adgang
til netværk , workshops, kurser og
coaching.
A-kassen, der koster mindst
Af skemaet fremgår det, hvad man månedligt og årligt betaler i kontingent som fuldtidsforsikret medlem af de forskellige a-kasser. I kolonnen til højre fremgår, hvor meget man sparer om året, hvis man vælger
Akademikernes A-kasse frem for de andre a-kasser for højtuddannede.
(Kontingenter for 2015).
A-kasse
Månedligt
kontingent
Årligt
kontingent
Årlig
besparelse
Akademikernes A-kasse
412 kr.
4.944 kr.
-
FTF-A
430 kr.
5.160 kr.
216 kr.
Erhvervslivets rekrutteringsbureau AJKS
437 kr.
5.244 kr.
300 kr.
Ledernes a-kasse
440 kr.
5.280 kr.
336 kr.
Akademikernes A-kasse oplever i
stigende grad, at virksomheder og
organisationer bruger a-kassen til at
rekruttere højtuddannede medarbejdere. I 2013 var a-kassen i dialog
med omkring 700 private og offentlige virksomheder. Derigennem
Min a-kasse
445 kr.
5.340 kr.
396 kr.
CA a-kasse
464 kr.
5.568 kr.
624 kr.
Kristelig a-kasse
464 kr.
5.568 kr.
624 kr.
ASE
466 kr.
5.592 kr.
648 kr.
MA A-kasse
469 kr.
5.628 kr.
684 kr.
Nekrolog
Leif Dolleris, tidligere formand for
Maskinmestrenes Forening, er afgået
ved døden den 6. november 2014
efter længere tids sygdom.
Leif Dolleris blev valgt til formand
for Maskinmestrenes Forening i 1987
og fungerede som formand indtil
2003. Igennem næsten to årtier var
han med til at udvikle og modernisere
såvel forening som sekretariat, og
arbejdede for en række mærkesager
til gavn for både maskinmestre og
skibsofficerer samt for erhvervene i
sin helhed.
Gennem de 16 år Leif Dolleris
var formand for Maskinmestrenes
Forening, bidrog han med mange
nye initiativer og projekter. Specielt
kan nævnes rapporten DAMASK
fra 1990, som omhandler danske
maskinmestres kvalifikationer, og som
var med til at sætte fokus på moder-
nisering af uddannelsen, kvalifikationer og behov for efter- videreuddannelse. Maskinmesteruddannelsen
var desuden et gennemgående tema
for Leif Dolleris. Her var han med til
at sætte mål og videreudvikle den
eksisterende uddannelse.
Æret være hans minde.
Maskinmestrenes Forening
Formand Per Jørgensen.
51
Årsberetning 2014
Karriereevent var stor succes
I april afholdes Karriereevent på fem danske maskinmestervirksomheder. Et initiativ, der
møder stor begejstring fra både studerende og virksomheder.
Der var fuldt hus på Union Engineering i Fredericia, da de åbnede dørene
for 80 maskinmesterstuderende i
forbindelse med årets første Karriereevent 2. april. Der var ikke en ledig
stol, da aspiranterne havde sat sig til
52
rette med udsigten til at snakke med
repræsentanter fra 12 af de tunge
maskinmestervirksomheder i Danmark.
Fra Union Engineering fortalte
Commissioning Manager Jakob Bech
Lauritsen og Chief Service Engineer
Jacob Geltoft Frandsen om værtsvirksomhedens karrieremuligheder for
maskinmestre. Reglen på stedet er, at
maskinmestre alle typisk starter deres
karriere i commissioning-afdelingen,
hvorfra de skal rejse ud til kunder i
De gode råd fra oplægsholderne var mange. Jakob Bech Lautitsen, Commissioning Manager hos værtsvirksomheden,
anbefalede de studerende at være aktive i forhold til virksomheder i løbet af studietiden.
Virksomheder ved Karriereevent 2014
De repræsenterede virksomheder til årets Karriereevent var
World Careers, Union Engineering, Grundfos, Dong Energy,
Alfa Laval, Falck Safety Service, Burmeister & Wain Scandinavian
Contractor, Dampselskabet NORDEN, Johnson Controls, Scanel
International, MAN Diesel & Turbo, Rambøll Oil & Gas og SH Group.
Derudover havde Jobfinder en stand ved arrangementet.
hele verden for at idriftsætte CO2anlæg.
Jacob Gelstoft er maskinmester
og Chief Service Engineer hos Union
Engineering, hvor han har været ansat, siden han blev uddannet i 2006.
Efter at have rejst for commissioningafdelingen i fire år, fik han job på
kontoret, hvor han designede CO2anlæg. I sommer blev han leder af en
ny serviceafdeling.
»Det var vigtigt for mig at få et
job, hvor jeg kunne bruge hele min
maskinmesteruddannelse. Og det
gør man som rejsende maskinmester
her. Man kan sige, at det samme
er gældende, hvis man sejler, men
forskellen er, at ikke to CO2-anlæg
er ens. Derfor stiller det store krav til
maskinmesterens faglighed, for der
er nye udfordringer hele tiden,« siger
Jacob Gelstoft, og understreger, at
ingen nyuddannet maskinmester står
alene i udlandet med de komplekse
anlæg.
og påpeger, at virksomheden sidste
år endte med fire-seks ansøgere efter
karriereeventet, og en af kandidaterne arbejder hos dem i dag.
Også hos Norden er der fokus på
de nyuddannedes færdigheder. Men
kampen om en uddannelsesplads
i rederiet er hård. Derfor lød anbefalingen fra Senior Crew Manager
Thomas Skjelmose på at gøre noget
særligt under ansøgningsprocessen.
»Skriv en ordentlig ansøgning, der
er målrettet en bestemt virksomhed
og fokuserer på, hvilken værdi du kan
skabe for virksomheden,« var hans
råd.
Bag Karriereevent står Maskinmestrenes Forening og World
Careers. Formålet er at hjælpe de
studerende med at få kontakt til
virksomheder, hvor maskinmestre
typisk arbejder. Det handler om at få
kontakt til potentielle arbejdsgivere
allerede under studiet.
Nyuddannede er et aktiv
Samarbejde med virksomheder
under studiet
En anden oplægsholder på Karriereevent var Rasmus Glintborg, Sales
Manager for Projekt & Service-afdelingen hos SH Group i Svendborg.
Han medbragte fem stillingsopslag,
som han gennemgik og opfordrede
de studerende til at søge.
»Og vores erfaring fra sidste års
Karriereevent er, at vi får mange henvendelser, når vi gør det så konkret
og tager stillingsopslag med til præsentationen« siger Rasmus Glintborg
På Union Engineering i Fredericia er
20 procent af de 180 ansatte maskinmestre. Når Karriereevent er blevet
prioriteret højt i virksomheden, der
valgte at være vært for arrangementet i Fredericia, er der en helt klar
årsag.
»Vi er ikke ligeså store, som for
eksempel Maersk og Rambøll, men
på denne her måde kan vi gøre
opmærksom på os selv og tiltrække
talenter til vores virksomhed,« siger
Jakob Bech Lauritsen, der er leder af
commissioning-afdelingen hos Union
Engineering i Fredericia.
Erfaringerne med at ansætte
maskinmestre, der kommer lige fra
skolen, er nemlig gode hos Union
Engineering. Men de nyansatte maskinmestre har typisk stiftet bekendtskab med virksomheden allerede under studiet enten som ungarbejdere
eller i løbet af bachelorprojektet.
Studerende vil stå på egne ben
En af de mange studerende, der
lagde vejen forbi Union Engineering
under Karriereeventet, er Johan
Petersen. Han læser på 6. semester
på Fredericia Maskinmesterskole og
er derfor på udkig efter den helt
rigtige virksomhed at søge job hos,
når han er færdiguddannet. For ham
er det essentielt, at hans kommende
job giver mulighed for at bruge hele
maskinmesteruddannelsen. En anden
vigtig faktor er muligheden for at stå
på egne ben i det daglige arbejde. For
med en baggrund som selvstændig
smed igennem fem år, er han vant til
et stort ansvar.
»Jeg går efter et job, hvor jeg kan
rejse enten rundt i verden for at idriftsætte og supervice, eller også vil jeg
gerne arbejde offshore,« siger Johan
Petersen, der ser Union Engineering
som et interessant bud på en kommende arbejdsplads for ham.
Det var tredje år i træk, at Karriereevent blev afholdt, og anden gang
World Careers var medarrangør. Tidligere har arrangementerne foregået
på maskinmesterskolerne, men den
direkte kontakt til virksomhederne
skaber en langt bedre og mere aktuel
ramme, mener Jesper Frimand, der er
repræsentant for Maskinmestrenes
Forening ved årets Karriereevent.
Byerne København, Aarhus,
Odense, Esbjerg og Frederikshavn
får alle besøg af Karriereevent 2015.
Planlægningen er i fuld sving.
53
Årsberetning 2014
Et år med nye perspektiver for IUG
Ingeniører uden Grænser går ud af 2014 efter et spændende og udfordrende år,
der lover godt for fremtiden.
Vores frivillige, som udfører langt
størstedelen af arbejdet i organisationen, har som altid gjort en stor indsats, og vi kan være stolte og glade
over vores resultater.
På de interne linier er det blandt
andet blevet til en flot ny hjemmeside
med tilhørende nyhedsbrev. Vores
projekter er mange, men vi har valgt
at fortælle om et par af dem, som
både afspejler bredden i fagligheder
og projekttyper.
Ebola, vand og sanitet i
Sierra Leone
Sierra Leone har i flere år været
et hovedområde for IUG. Vi har
blandt andet bidraget med hjælp til
vandforsyning, sanitet og bygning
af en skole, latriner, lægeklinik,
lærerboliger, fodboldbaner og legepladser i landsbyer for krigsinvalider.
Sierra Leone har i flere år været et hovedområde for IUG. Organisationen har
blandt andet bidraget med hjælp til vandforsyning. Her ses et eksempel på
områdets traditionelle vandforsyning.
Internationalt arbejde styrker professionen
Maskinmestrenes Forening er blandt andet aktiv i Nordiska Maskinbefälsfederationen, der
repræsenterer 30.000 maskinmestre i Norden.
54
Maskinmestrenes Forening varetager
de internationale interesser for maskinmestre gennem repræsentation
i en række nordiske, europæiske og
globale råd, udvalg og sammenslutninger.
På nordisk plan er Maskinmestrenes Forening blandt andet en del af
Nordiska Maskinbefälsfederationen,
NMF, der repræsenterer ca. 30.000
maskinmestre og skibsofficerer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island,
Grønland og Færøerne.
Nordiska Maskinbefälsfederationen
koordinerer indsatsen på en række
områder med fælles udfordringer
i de nordiske lande. Især indenfor
områderne energi- og miljøteknologi,
IT og ledelse står maskinmestrene
overfor spændende udfordringer for
også i fremtiden at være de tekniske
ledere i samfundet, der bidrager til
at de nordiske lande forbliver blandt
de førende lande i verden inden for
»Management and Technology«.
Samtidig er der et stort behov for at
rekruttere maskinmestre til energi- og
miljøsektoren, den offentlige sektor,
skibsfarten, offshore-sektoren og
industrien i de nordiske lande.
IUGs engagement i Sierra Leone
omfatter også undervisning vedrørende vand, sanitet og hygiejne i
fem landområder i Kenema-distriktet, hvilket berører i alt ca. 5.000
mennesker.
Vores igangværende projekter er
desværre blevet bremset af ebolaepidemien. Med udgangen af 2014
har vi ingen udsendte medlemmer
i øjeblikket, men vi fokuserer på at
skaffe medicinsk udstyr, og støtte
vores lokale samarbejdspartnere
i deres kamp mod sygdommen.
Desuden finansierer vi støtte til lokal
oplysningskampagne, karantæneforanstaltninger for sygdomsramte og
dataindsamling for bedre at kunne
målrette indsatsen.
Bedre vilkår på børnehjem
i Indien
Den 17. december 2014 kunne den
nye bygning på Malandighi børnehjemmet indvies. Den er reultatet af
to års samarbejde mellem den indiske
organisation Avilash og IUG om at
forbedre vilkårene på et børnehjem
med 160 børn. Malandighi ligger fire
timers kørsel nordvest for Kolkata.
Nordiska Maskinbefälsfederationen
fokuserer på rekrutteringsindsatsen
i de nordiske lande, styrker koordineringen omkring overenskomstforhandlingerne og bistår hinanden med
at udvikle løn og ansættelsesvilkår i
Norden og styrker samarbejdet omkring udviklingen af uddannelserne til
maskinmester og skibsofficerer.
Vækst i Nordsøen
En rapport udarbejdet af COWI for
Søfartsstyrelsen i 2014 viser blandt
andet, at nye havvindmølleparker,
forlængelse af levetiden for olie- og
gasfelter i Nordsøen samt dekommissionering af ældre anlæg skaber
Initiativet til børnehjemmet blev oprindeligt taget af den danske organisation Verdens Børn og en hollandsk
donor. Den samlede støtte fra IUG
har været ca. 1,5 millioner kroner.
Beløbet er brugt til byggematerialer
til en toetages sovesal og en opholdsbygning og til vores frivillige tekniske
assistance. Faciliteterne er blevet
forbedret, så børnene har større og
bedre værelser. I dag deler fire til seks
børn værelse, hvor de tidligere var
14, og der er bad og toilet til hvert
værelse.
Vi har nu planer om at udvikle
regnvandsopsamling til vanding af
grøntsager og et solcelleanlæg til
forbedret belysning i næste fase. Som
for alle andre af IUGs projekter er
bæredygtighed i fokus.
Vil du støtte os?
Vi modtager gerne store
eller små bidrag til støtte for
vores aktiviteter. For 2014
var det maksimale fradragsberettigede beløb pro
persona 14.800 kr.
Støttebidrag kan gives via
www.iug.dk eller direkte
til konto 3543-3543626236.
Husk at opgive CPR nummer
så sørger vi automatisk for
fradrag i 2014 skatten.
Vi har leveret brugt laboratorieudstyr (ca. 100 måleapparater m.m.)
til Kwame Nkruhma University. Der
er tale om et elektroniklaboratorium
til øvelser. Projektet omfattede også
workshops og træningsprogrammer
med studerende fra Ingeniørskolen
ved Aarhus Universitet som primære
undervisere.
IUG vil gerne udvikle denne type
bistand videre, så hvis du sidder på en
maskinmesterskole, der har overflødigt velfungerende udstyr til overs,
så vil vi blive meget glade for at blive
kontaktet.
Steen Frederiksen,
formand for IUG
nye vækstmuligheder i den nordiske
offshoreindustri.
Rapporten vil indgå i det kommende arbejde i Nordiska Maskinbefäls-
federationen og kan bruges som et
væsentligt bidrag til at fremme udviklingen af maskinmestrenes beskæftigelsesmuligheder i norden.
Elektroniklaboratorium til
universitet i Ghana
Om NMF
Nordiska Maskinbefälsfederationen (NMF) består af ITF-tilknyttede organisationer i de nordiske lande, nemlig Maskinmestrenes
Forening, Danmark, Det Norske Maskinistforbund, Norge, Finlands
Maskinbefälsförbund, Finland, Velstjorafelagid Islands, Island,
Maskinmeistarafelagid, Færøerne samt Sjöbefälsförbundet,
Sverige. Tilsammen organiserer de i alt ca. 30.000 maskinmestre
og skibsofficerer. Nordiska Maskinbefälsfederationen blev
etableret den 21. februar 1919.
55
Årsberetning 2014
Værdifuld vidensdeling og
faglig inspiration
Det handler om inspiration, det handler om videndeling, det handler om netværk.
Maskinmestrenes Forening danner ramme om 14 forskellige netværk, som medlemmerne
kan gøre brug af.
I de faglige netværk har man blandt
andet mulighed for at møde kolleger,
der er beskæftiget eller har interesse
inden for samme områder og brancher. På foreningens hjemmeside mmf.
dk kan du læse meget mere om de 14
netværk og tilmelde dig det eller de
netværk, som kan skabe værdi for dig.
Netværkene er mangfoldige og
opererer inden for emner som for eksempel de tekniske El-teknik og Køl-
56
og Varmepumpeteknik samt de mere
organisatoriske som Salg & Marketing
og det helt nye Karriereudviklingsnetværk, som Maskinmestrenes Forening
har taget initiativ til i 2014.
Netværkene i Maskinmestrenes
Forening rummer en meget stor viden
inden for specifikke fagområder,
hvilket alle medlemmer kan benytte
sig af. Alle netværkene har ligeledes
behov for hele tiden at blive fornyet
med nye medlemmer, da det vil styrke
netværkene med såvel faglig, som ny
viden og inspiration. Opfordringen er
derfor, find det eller de netværk, som
har din interesse, meld dig ind i det
eller de pågældende netværk, berig
netværket med din viden og lad dig
berige med netværkets.
Et enkelt af netværkene havde i
2013 10 års jubilæum – foreningens
ældste netværk – El-teknik, som med
Maskinmestrenes Forenings stand for netværkene på erhvervskonferencen Ajour bød blandt andet på en konkurrence
om at samle en brændstofventil på tid.
koordinatoren Johnny Nielsen i spidsen er et af de meget aktive netværk. Medlemmerne er alle interesserede i
at følge den el-tekniske udvikling samt lovgivningen på
området.
Netværket medvirker blandt andet ved behandling af
høringer på el-området og har derfor haft et travlt 2014,
da der kom ny lovgivning på autorisationsområdet. Netværket har også sin egen Facebook-gruppe, hvor medlemmerne kan drøfte spørgsmål og assistere hinanden,
når der opstår behov for det. Maskinmestrenes Forening
benytter ofte netværkets faglige kompetencer i forbindelse med for eksempel henvendelser fra Sikkerhedsstyrelsen.
Køle- og varmepumpeteknik
Et andet af foreningens faglige netværk er for eksempel
netværket Køle- og Varmepumpeteknik. Netværket henvender sig til alle maskinmestre med interesse for eller relation til området. Medlemmerne af netværket har mange
forskellige baggrunde og tæller således blandt andre
selvstændige, servicechefer, produktudviklere, projektledere og undervisere. Det betyder blandt andet, at et givent
emne altid kan angribes fra flere forskellige synsvinkler.
Netværket beskæftiger sig blandt andet med, hardware og software til styring, regulering og overvågning
af køleanlæg, praktisk energioptimering og vedligehold.
Netværket ser på den nyeste forskning og udvikling inden
for området og forholder sig til opdateringer omkring
regler og lovgivning. Herudover netværker man også med
andre kølefagtekniske netværk som for eksempel Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening (AKB), Køleklyngen
KVAC, der står for at facilitere forskning, innovation og
videndeling i klyngen og i køleindustrien generelt, Dansk
Køleforening, Selskabet for Køleteknik og så videre.
Møderne er oftest tilrettelagt som virksomhedsbesøg
eller foredrag og levner altid plads til diskussion og dyrkelse af netværk. Formålet er at benytte sig af hinandens
kompetencer og indsamle yderligere viden tilsat eksterne
input.
Et af netværkene, der mere beskæftiger sig med organisatoriske emner, er netværket Salg & Marketing, der har
Michael Gandø som koordinator. Netværket henvender
sig til alle maskinmestre med interesse for eller relation til
salg og marketing.
Hovedpunkterne for netværkets aktiviteter er områder
som værdiskabende salg og eksportsalg, hvor man kan
dele sine erfaringer omkring adfærd, kultur og regler, når
man begår sig internationalt. Der drøftes også områder
inden for begrebet key account management. Ligesom
salgsledelse og kundeprioritering også er emner, der drøftes på møderne.
Maskinmestrenes Forening har 14 netværk:
• Arbejdsmiljø
• Automation
• Brændstofoptimering på skibe
• El-teknik
• Energi & Miljø
• Hydraulik
• Karriereudvikling
• Kvalitetsstyring
• Køle- og Varmepumpeteknik
• Ledelse
• Motion
• Salg & Marketing
• Vedligehold
• VVS/GVS-teknik
Møderne i netværket er primært tilrettelagt som virksomhedsbesøg eller foredrag med det overordnede formål
at udveksle erfaringer med udgangspunkt i for eksempel
problemløsning, succeshistorier og de mindre succesfulde
historier. Deltagerne fungerer som hinandens eksperter
og rådgivere og benytter sig blandt andet af ”den varme
stol”, hvor en deltager kan vælge at få diskuteret et aktuelt emne og at få evalueret en strategi, inden den tages i
anvendelse eller præsenteres for ledelsen.
Karriereudvikling
Et andet netværk med såvel fagligt som organisatorisk fokus er det nye netværk Karriereudvikling. Netværket er en
ny konstruktion, hvor Maskinmestrenes Forening er gået
i samarbejde med blandt andet Akademikernes A-kasses
fem regionale centre i København, Odense, Esbjerg,
Aarhus og Aalborg. Ligeledes samarbejder netværket med
karriereportalen Jobfinder.dk.
Netværket henvender sig til alle maskinmestre, som
har brug for karrieresparring. Det være sig den erfarne
maskinmester i arbejde, den nydimitterede og den ledige,
der ønsker sig rådgivning og sparring inden for karriereog efteruddannelsesmuligheder.
Netværkets formål er at assistere den enkelte maskinmester i karrieremæssige sammenhænge og medvirke
til at deltagerne udvider deres netværk, de personlige
relationer samt udveksler fagrelevante erfaringer og deler
kontakter.
Hvis du er interesseret i at høre mere eller ønsker at
tilmelde dig netværkene, både de omtalte men også de
øvrige ti netværk, kan du kontakte Maskinmestrenes
Forening på telefon 3336 4920 eller [email protected].
57
Årsberetning 2014
Netværk fremmer karrieren
Maskinmestrenes Forening arbejder med en række karrierefremmede aktiviteter.
Netværk for Karriereudvikling er et af de seneste tiltag,
som Maskinmestrenes Forening har søsat for at hjælpe de
godt 11.700 medlemmer til en optimal karriere. Hvert år
holder netværket og Maskinmestrenes Forening en række
gå-hjem møder, der så vidt muligt foregår på en relevant
virksomhed og hver gang har et særligt emne i fokus.
»Når vi taler karriereudvikling, taler vi også om en lang
proces. Det er omfattende at finde præcis den retning,
som er den helt rigtige både for en selv og for familien.
Derfor har hvert møde et særligt emne, som vi fordyber os
i,« siger Ole Høyer, der er koordinator for netværket.
Møder foregår på virksomheder
Et af gå-hjem møderne i 2014 foregik på virksomheden
TREFOR, som er forsyningsselskab i Trekant-området. 44
medlemmer mødte op til fyraftensmødet, hvor emnet var
personlighedstests og overvejelser i forbindelse med
karriereplanlægningen. Afdelingschef hos TREFOR,
Carsten Pedersen, og HR-konsulent Birthe Helbo Morten-
sen fortalte, om maskinmestrenes muligheder for at folde
karrieren ud hos TREFOR, hvor der er over 600 ansatte.
Og Birgitte Schierning, der er konsulent hos maskinmestrenes a-kasse, Akademikernes A-kasse, holdt oplæg, om
de tanker man med held kan gøre sig inden, der for alvor
sættes skub i karriereudviklingen.
»Det er vigtigt at vende blikket lidt ind ad og se på ens
egne styrker og svagheder, hvis man skal finde ud af, om
man er i det rigtige job. Hvis man er meget udadvendt,
skal man jo ikke sidde på hjemmekontoret hver dag og
lave beregninger,« siger Ole Høyer, der anbefaler medlemmerne at tage en personlighedstest.
På et af de kommende gå-hjem møder stiller netværket
skarpt på forventninger til den nye arbejdsgiver, rejseaktivitet og familieinvolvering.
»Mange tænker ikke over, hvilke karrieremuligheder de
har. Derfor vil vi gerne skubbe lidt til dem. Over 50 procent
af alle de ledige stillinger bliver aldrig slået op, så på et af
de næste møder kommer en headhunter og fortæller, om
hvordan de finder kandidaterne,« siger
Ole Høyer.
Karriererådgivning på
alle planer
58
Karriereevent for studerende er et af de mange karrierefremmende aktiviteter i Maskinmestrenes Forening.
Netop fordi karriereudvikling er en
omfattende størrelse, har Maskinmestrenes Forening mange forskellige
initiativer på området. Maskinmestrenes Forening samarbejder tæt med
Netværket for Karriereudvikling
Akademikernes A-kasse.
Netværket fungerer på lige fod med
andre services i Maskinmestrenes
Forening, som dækker hele paletten i
forhold til karriererådgivning. Karriererådgiverne hos Maskinmestrenes Forening hjælper dagligt medlemmerne
med råd og vejledning.
Derudover er der fem gange årligt
Karrierevent for de maskinmesterstuderende, som inviteres ind bag
kulisserne i forskellige virksomheder.
Ligesom der to gange om året er Karrieredage for studerende.
Maskinmestrenes Forenings sekretariat
Kaare Lund Nielsen, sekretariatschef
Tlf. 3336 4935 . 2022 3001
[email protected]
Øvrige tillidshverv:
Medlem af Kunderådet i PFA • Medlem af repræsentantskabet
i KTO • Medlem af repræsentantskabet i OAO • Bestyrelsen i
Handelsflådens Velfærdsråd • Bestyrelsen i Søfartens Bibliotek
• Repræsentant i Tilsynsrådet • Suppleant i Søfartens Arbejdsmiljøråd • Repræsentantskabet Tjenestemændenes Forsikring •
Medlem i Det Faglige Udvalg for Maritime Metaluddannelser •
Repræsentant, Valggruppe 5 i Forbrugsforeningen
Rolf Trier, chefjurist
Arbejdsmarkedsafdelingen
Tlf. 3336 4938 . 2883 3618
[email protected]
Susanne Storm Hansen, sekretær
Administrationen
Tlf. 3336 4921 . 3034 8403
[email protected]
Helle Damm-Pedersen, sekretær
Administrationen
Tlf. 3336 4934
[email protected]
Claire Hélène Lucas, bogholder
Økonomi
Tlf. 3336 4936 . 4073 9618
[email protected]
Jan B. Jensen, redaktør
Kommunikation
Per Olsen, juridisk konsulent
Arbejdsmarkedsafdelingen
Tlf. 2011 8550
[email protected]
Tlf. 3336 4937 . 5142 2114
[email protected]
Jesper Frimand Nielsen, konsulent,
maskinmester
Kommunikation
Søren Nim Larsen, juridisk konsulent
Arbejdsmarkedsafdelingen
Tlf. 3336 4926 . 2964 3364
[email protected]
Øvrige tillidshverv:
Suppleant i Offshoresikkerhedsrådet, Arbejdstilsynet
Tlf. 3336 4929 . 4044 6191
[email protected]
Lisbeth Groth Haastrup, afdelingschef
Kursus & konference og direktør for
Dansk Køledag
Tlf. 3336 4927 . 2267 6131
[email protected]
Lili Linnet Olsen, juridisk konsulent
Arbejdsmarkedsafdelingen
Sarah Bregnhøj, assistent
Kursus & konference
Tlf. 3336 4923 – 3054 8992
[email protected]
Tlf. 3336 4924 . 2339 1721
[email protected]
59
Sankt Annæ Plads 16
1250 København K
Tlf. 3336 4920
[email protected]
mmf.dk