1. No category

AKTbladet
Børns adfærd og trivsel
Nummer 139 - Februar 2014 - 10. årgang
Fra lærerværelset
Redaktørens spalte
I øjeblikket har mange bøger et mantra om at der skal være
cases med. Enten for at gøre indholdet mere virkelighedsnært,
en form for alibi, ja der kan være mange årsager. Her på
AKTbladet vil vi da også gerne bidrage til denne trend. Derfor
kommer der en lille case om inklusion her:
Spørger: Hvad er inklusion?
Lærer: Det er når man har alle med.
Spørger: Hvad så med de elever som ikke er med i klassen,
men er et andet sted?
Lærer: Nåe dem. Ja de er et andet sted.
Spørger: Men så har man jo ikke alle med?
Lærer: Nej ikke sådan, men man har næsten alle med.
Spørger: Er inklusion så når man har næsten alle med?
Lærer: Man vil jo gerne have alle med.
Spørger: Hvem bestemmer hvem det er som ikke skal være
med?
Lærer: Det er der nogen andre der gør.
Jeg var lige ved at falde ned af stolen forleden. Jeg læste, at
undervisningsministeren havde sagt, at lærerne ikke skulle
være så ”håndsky”. For at få det på det rene så betyder håndsky = bange for at blive slået. Og hvad var det så undervisningsministeren sagde? ”Lærerne skulle ikke være bange for
at blive slået”. Hvem er det der skal slå lærerne? Eleverne,
forældrene, kollegaerne eller skolelederen? Puha, jeg tror der
skal følge en politianmeldelse efter. Lad os håbe det igen var
en fortalelse.
Der er et kapitelindledningscitat som har fået mig til at smile.
Det er fra Hans Månsson’s absolut læseværdige bog
”Bæredygtig Pædagogik og Praksisudvikling” - den omtales
på side 20 i dette blad. Citatet som oprindelig stammer fra
Carla og Vilhelm Hansen’s Rasmus Klump kommer her:
Børns adfærd og trivsel
10. årgang, nummer 139
18. Februar 2014
ISSN 2245-8840 (papir)
ISSN 1903-9921 (online)
————————————
* Redaktionen:
Kai Pedersen
Ansvarshavende redaktør
[email protected]
* Abonnement:
[email protected]
* Hjemmeside:
www.aktbladet.dk
* Blog:
Aktbladet.blogspot.dk
* Kontor:
AKTbladet
Børns adfærd og trivsel
Banevej 22
4180 Sorø
* Telefon:
20 40 80 57 (9-21)
* Lay out:
Redaktionen
* Tryk:
Alfa bogtryk, Sorø
* Bank
Danske Bank
Reg.nr. 0573 Konto nr. 3457268262
* Udgiver:
AKTbladet
CVR 32800009
* AKTbladet:
Mor, må jeg godt låne din tørresnor?
Til hvad?
Til at bestige Mont Everest med.
Ja! Men I skal være tilbage til pandekagetid, Klump.
Fint! Det lover jeg, mor.
Udkommer 10 gange om året.
#140 - 25. marts 2014
#141 - 22. april 2014
#142 - 20. maj 2014
#143 - 19. august 2014
#144 - 23. september 2014
#145 - 21. oktober 2014
#146 - 18. november 2014
#147 - 16. december 2014
#148 - 13. januar 2015
Har du set, der er erantis og vintergækker ude under hækken?
Vi ses!
Kai
AKTbladet
Kai Pedersen
Udsagn i AKTbladet
dækker nødvendigvis ikke redaktionens synspunkter.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 2
Sådn’ gør vi det hos os
Procedure ved problematisk adfærd
Nærum Privatskoles
Fra skolens hjemmeside
Det er Nærum Privatskoles mål både at eleverne
tilegner sig solide faglige kundskaber og viser
4. trin
respekt for andre.
Bortvisning i op til en uge.
Ledelsen er ansvarlig for aftaler og information.
Derfor ønsker vi ikke, at enkelte elever skal være en hindring for dem selv eller andre ved de5. trin
res måde at være på, hvad enten deres adfærd
Forældre indkaldes til møde med henblik på
drejer sig om ikke at passe deres skolearbejde,
drøftelse af skoleskift.
eller det drejer sig om uhensigtsmæssig adfærd
Ledelsen er ansvarlig.
over for andre elever eller voksne.
Hvis denne adfærd forekommer i udpræget
grad, er der tale om problematisk adfærd, som
vi mener bedst løses i et samspil mellem elev,
lærer/ledelse og forældre. Skolen har derfor følgende procedure for sådanne situationer:
Der laves ved hvert trin klare skriftlige aftaler
om tidsramme for, hvornår proceduren fortsætter til næste trin.
1. trin
Individuel samtale, hvor problemet konkretiseres over for eleven af faglærer og klasselærer.
Klasselæreren er ansvarlig for aftaler og information.
2. trin
Forældrene informeres, først mundtligt, derefter
skriftligt (kontaktbog/mail).
Klasselæreren er ansvarlig for aftaler og information.
6. trin
Skolen udmelder eleven.
Ledelsen er ansvarlig.
Faktarude:
Nærum Privatskole er en lille privatskole
grundlagt i 1909. Skolen er en selvejende institution oprettet i 1909 af Adventistkirken i Danmark. På Nærum Privatskole anses alle mennesker for værdifulde, uanset baggrund. Skolens
rødder medfører i praksis at man finder det vigtigt, at eleverne udvikler et positivt menneskesyn. Skolen underviser på 0.- 9. klasses niveau.
Der er 9 voksne ansat, men på skolens hjemmeside er ikke angivet hvor mange elever der er på
skolen.
3. trin
Ledelsen involveres.
Inddragelse af ekstern rådgivning overvejes
(f.eks. skolepsykolog, privat lektiehjælp).
Forældre indkaldes til møde.
Ledelsen og klasselæreren er ansvarlige for aftaler.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 3
Når omsorg bliver styret af angst
Af Axel Brandt Lumholt, psykolog med egen praksis i Sorø
1
Jeg læste i avisen forleden, at man i nogle børnehaver og vuggestuer har indført forbud mod
at børnene må se hinanden uden tøj på, ligesom
de ikke måtte lege doktorlege.
den laver med børnene, når man er sammen
med dem. Alt sammen skulle være forsøg på at
undgå, at pædofile forgriber sig på børn i vore
daginstitutioner.
Andre steder er det blevet forbudt for mænd at
skifte børnene eller have dem på skødet. Jeg
måtte godt nok læse teksten et par gange. Jeg
tænkte: det kan ikke passe, at det er det, der
står.
En pædofil er en voksen, der har trang til seksuel kontakt med børn. En pædofil kan være såvel
en mand som en kvinde. De fleste pædofile formodes at findes blandt mænd, men vi kender
ikke den reelle kønsfordeling.
Siden kan jeg erfare, at der er stillet et forslag
Dog hører vi oftest om mænd, der er pædofile. I
om etablering af glasvægge i daginstitutionerne, min daglige praksis møder jeg såvel ofre som
så kollegerne bedre kan kontrollere, hvad hinan- krænkere. Jeg kender også herfra voksne, der i
deres barndom er blevet seksuelt forulempet af
kvinder.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 4
Når omsorg bliver styret af angst
Af Axel Brandt Lumholt, psykolog med egen praksis i Sorø
2
Jeg ved fra deres historier, at det er sværere at
blive taget alvorligt, når krænkeren er en kvinde, og den medfølgende skam er ligeledes relativt vanskeligere at håndtere. Måske er det en af
årsagerne til, at det er mændene, der dominerer
i det pædofile landskab.
At være offer for seksuelle overgreb er klart
destruktivt for et barn, og der følger udviklingsmæssige og personlighedsmæssige vanskeligheder med langt ind i voksenlivet. Så klart nok; et
overgreb er et for meget.
Samtidig skal vi dog huske på, at mere end 95%
af alle børn i vores land ikke udsættes for overgreb af seksuel karakter. Ligeledes har mindst
ligeså høj en procentandel af de voksne omkring vores børn en ganske almindelig kontaktform og adfærd i forhold til dem.
Antallet af pædofile er altså lavt, de udgør en
meget lille minoritetsgruppe med særlige personlighedsmæssige forstyrrelser.
Vi må spørge os selv, om det er rimeligt, at denne lille gruppe af personlighedsforstyrrede mennesker skal være styrende og bestemmende for,
hvorledes vi indretter os med hinanden, og for
hvilke udviklingsbetingelser vi giver vores børn
i al almindelighed.
Det er vigtigt i denne sammenhæng at huske på,
at børn udvikler sig bedst i omgivelser præget
af tillid, åbenhed, tryghed med tolerance og
rummelighed. Og børn er undersøgende og eksperimenterende. Det er selve grundlaget for deres udvikling og trivsel.
Det er ganske normalt og sundt, at børn er nysgerrige og undersøgende. Det gælder også i relation til, hvad forskellen er på drenge og piger
både i deres fysiske fremtoning og i deres interesser og lege.
Når vi laver regler, skal vi passe på, at vi som
voksne ikke kommer til at projicere vores egen
seksualitet over på børnene. Dette kan nemlig
føre til en overseksualisering af børns tanker og
adfærd.
Når børn leger doktorlege, så er det jo ikke et
udtryk for seksualitet i voksenbetydning for
børnene. Det er udtryk for den eksperimenteren
og undersøgen, som tidligere omtalt udspringer
af den sunde nysgerrighed, der er drivkraften i
et barns udvikling.
Det er derfor vigtigt at vise børn tillid i den proces. At være overvågen og kontrolleret i en
grad, som disse nye regler indebærer er udtryk
for det modsatte af tillid, hvilket vil være hæmmende for en sund udvikling.
Vi risikerer ligeledes at projicere vores egen
angst over i børnene, hvilket vil kunne være en
del af grundlaget for funktionsforstyrrelser senere i livet med et problematisk forhold til eget
selv og til det modsatte køn.
Så lad ikke angsten for de pædofile på denne
måde tage overhånd og få lov til at råde over
vore valg om vores måde at være sammen på og
de betingelser, vi giver vores børn, så resultatet
bliver en fremmedgørelse ikke bare i relation til
ens egen selvforståelse med også af vore relationer til hinanden.
Det er i tillid, vi kan bevare gensidighed og
åbenhed i vore indbyrdes relationer, og problemet med pædofile løser vi ikke ved hjælp af
kontrol og mistænkeliggørelse. Det er en helt
anden og nødvendig indsats, der skal til, for at
kunne begrænse dette problems omfang. At
komme ind på dette område rækker ud over,
hvad der er muligt i en klumme.
oOo
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 5
Sådn’ gør vi det hos os
En Case
1
Case: Du er pædagogstuderende. Du arbejder med indskoling i en sfo.
Der er en dreng, hvor der er lavet en aftale
om at han skal gå på toilettet en gang i timen.
Du går ind for at fortælle ham at nu er det
tid. Han nægter og krummer sammen på
gulvet. Din vejleder siger "Så løft ham. Vi
risikerer at han skider i bukserne" Hvordan
vælger du at reagere?
soden ned i en magterklærings p´blanket…
Denne case blev lagt ud på et af de sociale medier som hovedsagelig bruges af pædagoger. I
løbet af en time kom der en del forskellige bud/
svar i alt 183. Vi bringer nogle af dem her i redigeret form. Inden du læser svarene bør du
reflektere over hvordan du ville handle. Vi går
ud fra, at det er pædagoger der svarer, derfor
har vi slettet deres navne og givet dem navn
som pædagog med et nummer.
Pædagog 6: Det er rent magtmisbrug. Derudover så burde en vejleder der taler på den måde,
fyres.
Pædagog 1: Løfter ham ikke - Skal tænke på
mig selv og at min krop skal holde i mange år
endnu + Det er magtmisbrug i mine øjne. Vil
derfor prøve at motivere ham til, at gå med på
toilet - Hvis det ikke lykkes, jamen så må drengen lære det på den hårde måde - Altså at lave i
bukserne.
Pædagog 5: Det er magtanvendelse hvis du
løfter så det er pænt forbudt!! Gør det på en måde således det ikke anses som værende et problem. Og sig at det skal han bare.
Pædagog 4: Hvordan vil du så håndterer hvis
han så skider i bukserne foran de andre børn?
Pædagog 3: Hvis barnet bliver voldeligt kan
det være nødvendigt at bruge magt, men i dette
tilfælde skader barnet ingen. Han kan højst gøre
i bukserne. Desuden vil det være langt mere
udmygende at blive slæbt (muligvis skrigende
og sparkende) ud på toilettet af en voksen, end
blot at gøre i bukserne.
Pædagog 7: Jeg ville aldrig acceptere at anvende magt i en sådan situation, at gøre i bukserne kan puttes i en pose og så kan han få rent
tøj på... jeg ville guide, motivere, bruge humor,
anerkende at det er møgtræls at være i hans sko
og tage udgangspunkt i det....
Pædagog 2: Afleder, motiverer gør det attraktivt at komme på toilet. Bruger humoren og slår
følgeskab med barnet. Jeg ville aldrig bruge
magt!
Pædagog 8: Jeg vil fortælle ham at det er ok
han ikke vil på toilet og prøve at aflede med en
anden opgave han kan hjælpe mig med. Når vi
har lavet afledningsopgaven og vi står foran
Pædagog 3: Vælger at snakke med drengen, og toiletdøren, vil jeg forsøge at sende ham på toikomme på hans niveau, og prøve at finde ud af, let igen. Der skal helt klart snakkes med ham
om hvorfor han ikke vil på toilet og måske blive
hvorfor han nægter. Jeg vil under ingen omenige om en anden måde at gøre det på.
stændigheder løfte drengen, det er magtmisbrug.
Pædagog 3: Magtanvendelse skal ALTID være
Pædagog 4: Løfter ham op og slæber ham med sidste udvej. Det må aldrig blive noget man gør,
ud på badeværelset.. man skal huske på at det er fordi det er det nemmeste.
for hans egen skyld. Jeg ville så også skrive epiPædagog 9: Bede forældrene om at få knægten
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 6
Sådn’ gør vi det hos os
En Case
2
undersøgt på hospitalet, der må da være noget
galt.. hva pokker er det for noget, de forældre
skulle sku tvinges på toilette en gang i timen,
ydmygende er det og magtmisbrug.
Pædagog 10: Det er ikke forbudt hvis det er
for beskyttelse af barnet selv.. Det er sgu et
større omsorgssvigt at lade drengen ligge i sin
egen afføring..
Pædagog 7: Der var vel egentligt ingen der
sagde man skulle lade ham ligge i hans egen
afføring?
Pædagog 4: Men tror nu det er mere ydmygende at skide i bukserne foran de andre børn...
børn har det med at spejle sig i hinanden og vil
for alt i verden ha nogle at lege med, tror ikke
der er mange børn der vil lege med en der skider i bukserne... måske lidt hårdt sagt og siger
ikke det ER sådan.. det er bare det jeg tænker.
Det må da heller ikke være særlig fedt for bar-
net at skide i bukserne hele tiden.. barnets trivsel er vigtigt.
Pædagog 5: Hvis han ikke er til at tale med,
skal den voksne jo ændre indstilling til at tale
med barnet på en måde hvor det ikke virker så
dominerende . jeg oplever at det ofte er måden
det bliver sagt på:) tror nu at han selv løber på
dasset så han er jo en stor dreng som sikkert
føler sig mindre gjort fordi en voksen skal bede
ham om at gå på WC:)
Pædagog 7: Jeg har faktisk en lignende aftale
omkring min datter i hendes sfo og hun bliver
også bedt om at gå på wc en gang i timen, ganske enkelt fordi hun er så optaget af andre ting
og bliver så forfærdeligt ked af det når hun har
uheld, men jeg ville blive RASENDE, hvis de
forsøgte at tvinge hende på wc. Hun har masser
af skiftetøj og har hun uheld bliver det skiftet,
længere er den ikke…
Modelfoto
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 7
Sådn’ gør vi det hos os
En Case
3
Pædagog 4: Men hvis han glemmer det så er
det vel den voksnes opgave at gøre ha opmærksom på det vi har lidt sammen problemstilling
hvor jeg arbejder. Her er det bare tis der er problemet heldigvis.
Pædagog 11: Ville spørge ind til hvorfor han
ikke vil.. Kan være der er en god grund.. Og
som mange andre også siger, så ville jeg forsøge via. Dialog, humor og evt. Afledning at få
ham med på toilettet.. Ville i sådanne en situation ALDRIG bruge magt da det vil skade langt
mere end det ville gavne.. Hvis uheldet er ude
og han laver i bukserne, ville diskretion fra den
voksnes side forhindre at alle de andre børn finder ud af det og derved forhindre evt. Drillerier..
der officielt ikke findes magtanvendelse/
magtmisbrug på normal området meeeen har
haft en lignende episode på et Fritidshjem....jeg
valgte at spørge ind til hvorfor....og i slutningen
af en god samtale på børnehøjde...endte det med
at vi havde et væddemål....hvem der først kunne
være færdig med toiletbesøget.... Klart at han
vandt.
Pædagog 14: Dialog dialog dialog
Pædagog 15: Nu står der jo ikke noget om i
casen, at barnet ikke er blevet undersøgt og evt.
har en sygdom som gør, at han ikke kan mærke
når han skal lave stort. Så at smide den efter
forældrene synes jeg er, at gå over stregen. Faktisk synes jeg, at det er fantastisk at dette er sat i
værk, hvis det er for drengens bedste! Han er
Pædagog 3: Jeg har arbejdet på to institutioner, heller ikke et unormalt barn, når han ikke vil
hvor der var sådan et barn (det var endda det
afsted. Måske han var igang med en god leg.
samme barn, der skiftede pga alder). Han skulle Måske er toiletterne, som på vores skole, meget
bedes om at gå på toilettet, og gjorde det oftest
ulækre eller også er det bare træls, at andre altid
selv. Nogle gange glemte han det, eller ville
skal bestemme. Jeg vil aldrig anvende magt.
ikke, og kom så til at gøre i bukserne. I stedet
Coaching og assertiv kommunikation tænker
for (som pædagog) at betragte det som enormt
jeg er vejen frem. kom i ned i børnehøjde og tag
pinligt og en kæmpe sag, så hjalp det at trække
den derfra.
på skuldrene, og bare hjælpe ham med at blive
ren og finde rent tøj. Børnene vendte sig mere
Pædagog 16: Mit besyv både som pædagog,
eller mindre til det, og han er nu blevet meget
men også som mor til et barn hvor det er nøddygtigere til at huske det og holde sig.
vendigt med sådan en aftale.
Pædagog 12: Så skal han jo undersøges for om
det er enkoprese og nej jeg ville aldrig tvinge et
barn på toilettet og bliver resultatet at han skider i bukserne så hjælper jeg da ham med at
skifte tøj.
Pædagog 3: Min holdning er, at med mindre
barnet gør direkte skade på sig selv eller andre,
så må man aldrig bruge fysisk magt. Så er det
ligemeget hvor meget han skider i bukserne.
Pædagog 13: Min underviser på semi mente at
Man vælger at forberede barnet. Inden barnet
går i gang med en spændende leg vælger man at
sende barnet på toilet (med mindre det lige har
været afsted).
Og så laver man en AFTALE med barnet. F.eks
om ti minutter kommer jeg og beder dig gå på
toilettet - lad barnet se uret og aftal hvad klokken skal være ved næste toiletbesøg.
Barnet skal være indforstået med aftalen.
Når tiden er gået siger man det til barnet (aldrig
forvente at barnet selv husker på tiden med efterfølgende irettesættelse).
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 8
Sådn’ gør vi det hos os
En Case
4
Børn er langt bedre til at overholde aftaler end
tage imod ordrer.
Pædagog 9: Derfor kan man starte en case mere beskrivende, feks ved at skrive at der ikke
ligger noget fysisk eller psykisk til grund for
Pædagog 9: Jeg er fuldstændig enig. det er må- drengens vanskeligheder. Bare en tanke.
ske bare for nemt at smide en case, det skal vel
altid undersøges, hvad er der sket og hvorfor er Pædagog 19: " Nu er det tid" og din vejleder,
det nået så vidt.
der siger "Så løft ham. Vi risikerer at han skider
i bukserne", det gør mig nysgerrig: Først: Hvor
Pædagog 16: Prøv i øvrigt at undersøge hvor
højt siger 'underviseren' det; kan drengen høre
mange børn der har disse problemer. Det er en
det; kan de andre børn høre det? Dernæst: er det
meget gammeldags holdning at tro at der ligger en problematik, der er gentagende? I min optik
et større fysisk eller psykisk problem til grund
lyder det til, at hele italesættelsen af problemet
for det. Derfor er emnet stadig et stort tabu. Især skaber problemet. Jeg ville sige til barnet, at jeg
for forældre.
kan se, at han krummer sig sammen, og spørge
Jeg taler selv åbent og ærligt omkring det i for- barnet: hvad skal der til, for at du vil gå med
hold til min søn, og har derved oplevet overramig på toilet, og hvis han stadig nægter, spørge
skende mange forældre fortælle at deres barn og- ind til hvad der får ham til at krumme sig samså har det problem. Men det er jo normalt ikke
men, og hvad der plejer at hjælpe, når han
noget man taler om.
krummer sig sammen, etc…
Pædagog 3: Det kan i virkeligheden også være
et lavpraktisk forhold - Hvis toilettet ikke bliver
rengjort ofte nok, så er der nogle børn, der hellere vil gøre i bukserne.
Pædagog 17: De der cases kan man aldrig komme med noget konkret svar på, det afhænger af
mange ting, og det er forskelligt fra kontekst til
kontekst hvordan man skal agere over for barnet... Man glemmer tit i arbejdet med cases, at
man ikke kan proppe børn i kasser, da børn er
forskellige og kommer med hver deres "fyldte
rygsæk".
Pædagog 18: Man kan ikke komme med en facitliste på en case nej men man kan fortælle om
sit fokus og inspirere med nye perspektiver.
Pædagog 17: Ja okay, men så kan jeg jo kommer med lige så mange svar på denne case, som
der er børn i verden.
Pædagog 17: Jeg er færdiguddannet, men på
semi, var det også nogle mere fyldestgørende
cases vi arbejdede med... hvis jeg fik sådan en
case som denne, ja så ville mit svar være som
ovenstående…
Pædagog 20: Jeg tænker at man i personalegruppen inden børnene kommer aftaler hvem
der skal huske barnet på dette så det forbliver
den samme hele dagen. Og så tænker jeg at når
barnet kommer så tager den pågældende voksne
imod barnet og forbereder denne på at man
vil komme og huske på at denne skal på wc,
hvis drenge selv husker det så skal han os kun
sige det til en voksen. Man kunne jo lave forskelle aftaler med barnet så som at pomfrit er
kodet ordet til at han skal på wc, eller hvad man
nu samme med barnet finder jo så barnet har en
medindflydelse på dette. Osv osv
oOo
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 9
Sociale lege nr. 38
Sociale lege 1-37 blev bragt i tidligere AKTblade. Har du forslag til sociale lege så send
dem endelig til bladet, så kommer de i samlingen. Skriv til: [email protected].
Tekst: Kai Pedersen. Tegninger: Jørgen Løvgret (JOLO). © 2014.
Titel: Den gordiske knude
Klassetrin: 6.-9. klasse
Antal elever: Hele klassen
Varighed: 15-25 minutter
Brugsstoffer: Ingen ting
Kompetenceudvikling: At
udvikle verbal kommunikation, samarbejde, strategisk
tænkning og problemløsnings
færdigheder.
Beskrivelse: Klassen deles i
to grupper. Hver gruppe danner en tæt cirkel hvor de står op. Eleverne tager med den ene hånd fat i en anden elevs hånd, dog må de ikke tage hånden på de to der
står til højre eller venstre for dem. Med den anden hånd tager de nu fat i en anden elevs hånd, dog
må de ikke tage hånden på de to der står til højre eller venstre for dem i cirklen. Udfordringen er at
alle holder hånd uden at slippe taget. Læreren bør understrege, at få at danne en knude kræver det
masse kommunikation og samarbejde.
Variation: Gruppen kan gøres større og der kan tilføjes restriktion på deres kommunikation og
deres kommunikationsmetoder.
Titel: Huskebold
Klassetrin: 4.-9. klasse
Antal elever: Hele klassen
Varighed: 15.-20. minutter
Brugsstoffer: En bold
Kompetenceudvikling:
Kognitive evner såsom hukommelse, opmærksomhed
og træffe beslutninger.
Beskrivelse: Eleverne danner
en cirkel med en lille smule
plads mellem hver enkelt.
Der vælges et tema som fx farver, lande etc. Når der kastes til en elev skal elevens navn siges højt
inden man kaster. Inden man kaster skal der også siges fx navnet på en farve. Man må kun bruge
svarene (fx navne på farver) én gang, den elev der modtager bolden har kun 3 sekunder inden han
skal kaste den videre. Kan man ikke holde tiden skal man sætte sig ned. Når 3 på hinanden elever
ikke kan komme på nye navne (fx farvenavne) skifter man tema.
Variation: Der kan bruges mange forskellige temaer som fx frugter, sange, forfattere, dyr etc.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 10
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 1
Kursus: Samarbejde mellem
lærere og pædagoger
‘Samarbejde mellem lærere og pædagoger’ er et
kursus af 3 dages varighed, der bringer lærere
og pædagoger sammen med henblik på, at de to
professioner kan udveksle perspektiver på deres
indbyrdes samarbejde, og hvor deltagerne kan
tilegne sig aktuel forskningsbaseret viden om
tværprofessionelt samarbejde og kommunikation.
På de to første kursusdage fokuseres der på
viden og kunnen, der gør det muligt for deltagerne:

At reflektere over forskellene mellem lærerprofessionens og pædagogprofessionens kerneopgaver og kernefagligheder i
et historisk og samfundsmæssigt perspektiv.

At undersøge det, som de to professioner
har til fælles (på trods af deres åbenlyse
og velbegrundede forskelle) – bl.a. med
henblik på at udvikle fællesfaglige elementer, der kan bidrage til både at lette
samarbejdet og til at modvirke marginalisering og eksklusion.

At skelne mellem – og praktisere – forskelllige typer af samarbejde og kommunikation på tværs af de to professioner.

At opspore, dele og håndtere dilemmaer i
samarbejdssituationer, når konflikterne
spidser til.

At belyse typiske dilemmaer ud fra nyere
forskningsbaseret viden om de vilkår og
forskellige positioner, der aktuelt gør sig
gældende i samarbejdet mellem lærere og
pædagoger.
På den tredje og sidste kursusdag, der er placeret ca. en måned efter de to første kursusdage,
er omdrejningspunktet drøftelser af deltagernes
erfaringer med at praktisere samarbejde og
kommunikation på tværs af de to professioner
ud fra en dilemmatilgang.
Tid og sted: De to første kursusdage afholdes
mandag den 8. september og tirsdag den 9. september 2014. Den sidste kursusdag afholdes
torsdag den 9. oktober 2014. Alle dage fra kl.
9.00-16.00. Carsten Pedersen forestår alle kursusdagene, der afholdes på gode kursusfaciliteter i hovedstadsområdet (tæt på kollektiv transport).
Pris: 4.400 kr. (ekskl. moms). Der er fuld forplejning på kurset. Der gives 10 % rabat på den
samlede pris (før moms), hvis tre eller flere deltagere fra samme arbejdssted tilmeldes samme
kursus.
Kursusbevis: Kursusbevis udleveres ved kursets afslutning.
Information: [email protected] , Telef. 30255243.
Tilmelding: http://omsigt.dk/kursustilmelding/
Arrangør: Omsigt.dk
Kursus: Børnesamtaler i institutioner - gør vi det, vi tror
vi gør?
Vi har alle set eller hørt om filmen ”Jagten”.
Filmen viser et grusomt eksempel på et barn,
som ikke forstås ind i sin kontekst. Når vi taler
med børn, så er det enormt vigtigt, at vi giver
barnet støtte til at udfolde sig på sine egne præmisser og med sit perspektiv. Såvel barnet som
den professionelle påvirker og påvirkes af samtalen, og barndommen er den periode i livet,
hvor barnet er mest modtagelig for indtryk udefra, hvorfor de belastninger som et udsat barn
oplever, påvirker på en helt særlig måde.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 11
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 2
COK udbyder derfor to forskellige kurser, som
styrker dine kompetencer i at tale med børn.
Formål:
Teori og praksis skal hænge sammen. Formålet
med oplæggene er derfor:


At integrere den viden og teori der findes
omkring børns kognition og udvikling
med praksis,
At udvikle deltagernes spørge og samtaleteknikker i samtaler med børn.
Emotion, kognition og adfærd kan ikke skilles
ad - slet ikke hos børn, idet barnets kognition
styrer barnets adfærd. Det er derfor en fordel at
integrere viden om kognitionspsykologi i samtaler med børn.
I samtalen med børn lægges der vægt på at udvikle barnets erkendelse og ændre negative tænkemåder, så der skabes mulighed for nye handlemåder. Eller den anden vej rundt: man afprøver nye handlinger og vurderer resultaterne, i
forhold til en nye måder at tænke på.
Program:
12.05.2014 (19.05.2014)
08:30, Kaffe/te og brød
09:00, Velkomst
Dag 1. Indsigt:
Børnesamtalen - en definition
Analyse af de elementer, der er virksomme i
samarbejdet med børn. Herunder diskussion af
den professionelles rolle.
Barnets forudsætninger for at kunne indgå i en
samtale.
12:00, Frokost
13:00, Børnesamtalen i forskellige kontekster.
At tænke i resurser.
Børns tænkning og kognition.
Nyttige begreber:
Kognition, børns tænkning, sprog, eksekutive
funktioner.
16:00, 1. kursusdag slut.
13.05.2014 (20.05.2014)
08:30, Kaffe/te og brød
09:00, Dag 2. Praksis:
Hvilke konsekvenser har vores teoretiske viden
for de metoder, vi bør tage i brug?
Måder at tænke på og spørge på.
Samtalemetoder med udsatte børn ud fra tankegangen: ”Det er ikke barnet der er problemet det er problemet der er problemet”.
12:00, Frokost
13:00, Skal der tages særlige hensyn når:
Barnet er ramt af forældres skilsmisse, traumatiske oplevelser som vold i hjemmet, osv.
Opsamling og evaluering.
Uddeling af bevis.
16:00, 2. kursusdag slut
Målgruppe:
Målgruppen er alle fagpersoner, der arbejder
med børn og som kender til at have mødt et
barn, der er svær at forstå, vanskelig at finde ind
til eller vanskelig at få i tale. Den typiske målgruppe er pædagoger og lærer der arbejder med
i børn mellem 3 og 8 år.
Ledelse og undervisning:
Cand.pæd.psych., specialist og supervisor i børnepsykologi, Lise Merrild.
Tid og sted:
A). 12.05. kl. 08.30 - 13.05.2014 kl. 16.00,
COK - Aarhus, Hedeager 5, 8200 Århus N.
B). 19.05. kl. 08.30 - 20.05.2014 kl. 16.00,
COK - Storkøbenhavn, Lyskær 3ef,, 2730 Herlev.
Pris: Prisen er 4.495 kr. ekskl. moms og dækker
undervisning, materialer og forplejning.
Afvikles som eksternatforløb.
Information: Konsulent Lene Hausted,
T: 8779 6323, E: [email protected]
Koordinator Gitte H. Jensen,
T: 8779 6314, E: [email protected]
Tilmelding:
Arrangør: COK
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 12
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 3
Konference: Folkeskolereformen - nye muligheder.
Kom til en inspirerende heldagskonference med
fokus på folkeskolereformen, hvor en række
eksperter og praktikere vil give deres bud på,
hvordan skolens medarbejdere og ledelse kan
løfte den ambitiøse opgave. Heldagskonferencens endelige program vil blive opdateret herinde, når det er fastlagt.
Folkeskolereformen - nye muligheder
Folkeskolen udfordres mere end nogensinde.
Forventningerne til, hvad skolen skal kunne løse og afhjælpe, er stærkt stigende. Og medarbejderne i skolen bliver tilsvarende konstant udfordret - organisatorisk, didaktisk, pædagogisk og
fagligt.
ring finder sted og bedst muligt understøttes.
Oplægget sætter fokus på, hvordan elevens læring og trivsel kan spille sammen - medieret af
dygtige lærere, der samarbejder i bæredygtige
lærerteams. Først når samspillet mellem faglig
og social mening lykkes, hvor alle elever deltager i meningsskabelsen, og hvor alle klassens
lærere understøtter fællesskabende læringsprocesser, kan ægte inklusion finde sted.
9.45: Livsduelighed ved Anne Linder, psykolog,
ICDPØST. Med begrebet livsduelighed har vi
skiftet fagligt fokus fra de risici, der skaber socialt udsatte positioner, til et fokus på hvilke
ressourcer og styrker, der understøtter det gode
liv. Oplægget handler om, hvordan livsduelighed kan stå centralt i det pædagogiske arbejde.
10.15: Pause.
10.30: Undervisning og læring på nye måder
ved Helle Bjerresgaard, lektor, cand.pæd.pæd.,
University College Syddanmark. Der tages afsæt i, at undervisningen skal skabe sammenUdfordringerne - og de nye muligheder - afspej- hæng mellem teori og praksis i skolen, dvs. gøles i de seneste par års markante politiske lovre ”...eleverne i stand til at give dem forståelse
indgreb. Det gælder fx lovgivningen om øget
for at omsætte viden til produkter af værdi for
inklusion, hvor der kan stilles spørgsmålstegn
andre og understøtte læringsaktiviteter, der har
ved, om skolerne på de eksisterrende præmisser til formål at udvikle elevernes undervisningspakan løfte denne opgave tilfredstillende. Det gæl- rathed ved at arbejde med deres sociale kompeder også lovindgrebet i forhold til lærernes tjetencer, alsidige udvikling, motivation og trivnestetidsaftale, der forudsætter en langt mere
sel” (fra skolereformen).
synlig ledelse og et dynamisk samarbejde mellem skolens ledelse og medarbejdere. Og ende- 11.00: Ledelsesudfordringer ved skolereformen
lig betyder skolereformen, som træder i kraft i
- især med henblik på inklusion ved Camilla
august 2014, at hele skolens virksomhed skal
Brørup Dyssegaard, postdoc, autiseret psykorevitaliseres med øget vægt på elevernes læring log, leder af Dansk Clearinghouse for Uddanog trivsel samt deres livsduelighed.
nelsesforskning. Skolereformens punkt ét lægger vægt på, at alle elever skal lære mere, og
dette falder sammen med, at Regeringen og KL
Program:
9.00: Velkomst ved Lotte Rod, næstformand i
har besluttet, at andelen af segregerede elever
Folketingets Børne- og undervisningsudvalg.
fra 2012 til 2015 skal sættes ned fra 5,6% til
4,0%. Oplægget peger på, at væsentlige forud9.15: Det bæredygtige lærerteam ved Hans
sætninger for, at processen skal lykkes er, at der
Månsson, partner, Center for Social Bæredyger viden om, hvordan man tilrettelægger en intighed. Skolereformen handler om, hvordan læ- kluderende pædagogik, og at ledelsen skaber en
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 13
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 4
kultur, der befordrer inklusion.
11.30: Lærere og pædagoger - samarbejde på
tværs af professioner (oplæg og panel) ved Sanne Lorentzen, formand for BUPL's Lederforening og Claus Hjortdal, næstformand, Skolelederforeningen. Skolereformen giver en unik
mulighed for at etablere et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger med fokus på elevens
læring og trivsel. Men dette opstår ikke uden
flerfaglig teamledelse - og medledelse.
12.15: Frokost.
13.00: Temagrupper - her kan der vælges mellem:

PPR og skolen - et udviklingsprojekt om
motivation og mestring,

Digitale muligheder i skolereformen,

Bevægelse i skolen

Professionsuddannelser til tiden.
14.30: Kaffepause.
15.00: Nye mål for folkeskolen - afsluttende
oplæg og diskussion ved Andreas RaschChristensen, forsknings- og udviklingschef,
ph.d., VIA University College. Oplæget vil belyse, om den nye type af målstyring vil kunne
understøtte lærerne i variation af undervisning,
der forholder sig til mål for den enkelte elevs
progression i læring.
Tid: Onsdag den 23.04.2014 kl. 9.00-16.00.
Sted: Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800
Nyborg.
Pris: 1.795 kroner inkl. forplejning på dagen. I
prisen indgår et eksemplar af tidsskriftet Kognition & Pædagogik nr. 91 med temaet Folkeskolereformen.
Information: Tlf. 45460050.
Tilmelding: [email protected] eller tlf. 4546 0050.
Arrangører: Dansk Psykologisk Forlag, Center
for Social Bæredygtighed og icdp.
Gå-hjem-møde: Høje
forventninger i folkeskolen.
G RATI S
At udfordre alle børn og unge, så de bliver så
dygtige, de kan, er et af målene i den nye folkeskolereform. Men at have høje forventninger til
alle elever og at fastholde forventningerne er
ikke bare et anliggende for den enkelte lærer.
EVA’s undersøgelse ’Høje forventninger til alle
elever’ viser nemlig, at det kan styrke lærernes
arbejde med høje forventninger til eleverne, når
høje forventninger gennemsyrer hele skolen.
Kom og hør om lærer Ulla Sjørups erfaringer
med høje forventninger i sit daglige arbejde på
Fourfeldtskolen, koordinerende psykolog Anders Lundsgaard fortælle om, hvordan PPR i
Esbjerg Kommune konkret understøtter arbejdet
med høje forventninger.
Tid: 17.03.2014 fra kl. 15-17. Dørene åbnes
14.30.
Sted: Vejle Center Hotel, Willy Sørensens
Plads 3, 7100 Vejle.
Pris: GRATIS
Information: Henriette Holscher, Specialkonsulent, Tlf. 35 25 46 51, E-mail [email protected]
Tilmelding: Danmarks Evalueringsinstitut
Arrangør: Danmarks Evalueringsinstitut
Østbanegade 55, 3. sal, 2100 København Ø
Tlf. 35 55 01 01, [email protected]
Konference: Relationspsykologi i Praksis
Konferencen er målrettet alle ansatte i de såkaldte relationsprofessioner, f.eks. pædagoger,
lærere, psykologer, socialrådgivere eller sygeplejerskere. Fælles for os alle er, at vi ”arbejder
med mennesker” og at vi i dette arbejde repræ-
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 14
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 5
senterer en faglighed som bringes i spil via vores personlige kontakt med andre mennesker.
13.30: Workshop runde 1.
15.00: Kaffe.
15.30: Workshop runde 2.
De fleste mennesker, der arbejder i relationspro- 17.00: Pause & gåtur i det skønne område.
fessioner, kan genkende længslen efter at få lov 18.30: Festmiddag herunder oplæg v/ Peter Myat bruge tiden på den egentlige kerneydelse, at
gind.
skabe udvikling gennem relationel kontakt.
Mange har valgt denne vej i livet, fordi de finFredag 2. maj:
der det meningsfuldt at bruge sig selv til at ska- 08.00: Morgenmad.
be udvikling hos andre.
09.00: RARRT Relationspsykologi i praksis
v/ psykologerne Jørgen Rønsholdt og Annette
Relationerne er basen for menneskets udvikling,
Groot.
læring og trivsel. Det er en kunst at holde fast i
10.00: Oplæg v/ proffessor Per Shultz Jørgenbevidstheden om det relationelle fundament,
når opmærksomheden konstant trækkes væk fra sen.
kontakten med mennesket og hen mod det for12.30: Diskusion og afrunding.
melle, mod manualer, skemaer og registrering.
13.00: Lunch to go.
Hvordan kan vi alligevel holde fast i kontakten?
Og hvad er det, der gør en forskel i relationen?
Når vi kommer tilbage til kontakten, både til
den anden og til os selv, vil arbejdet igen opleves meningsfuldt, og de daglige tiltag vil bære
frugt og åbne nye muligheder.
På konferencen vil du få nye perspektiver på,
hvordan du kan få fokus tilbage på relationen.
Gennem spændende teori og praktiske øvelser
får du mulighed for at gøre dig erfaringer med
at skabe indre og ydre kontakt.
Konferencen vil vække tanker og følelser, vise
nye veje, inspirere og give energi til at vende
tilbage til arbejdet med en øget relationel bevidsthed.
Program:
Torsdag 1. maj:
09.00: Ankomst, indkvartering samt kaffe og
rundstykker.
10.00: Velkomst v/ Institut for Relationspsykologi.
10.15: Oplæg v/ proffesor Svend Brinkman.
12.30: Frokost.
Workshops:
I: Nærvær v Jørgen Rønsholdt psykolog ved
Institut for relationspsykologi.
II: RARRT i praksis? v Jess Haderslev psykolog ved Institut for relationspsykolog.
III: Om at føle sig godt behandlet v pædagog
Belinda Niemann.
IV: Følelser i arbejdet v. psykolog Annette
Groot Institut for relationspsykologi.
V: Relationskompetent ledelse v Finn Godrim
psykolog ved Institut for Relationspsykologi.
VI: Find rytmen sammen! v Jimmi Bech stompmaster og konservatorieuddannet musiker.
VII: Gentleteaching v Ann Nedergaard Frederiksen pæd. konsulent Sødisbake.
Tid: d. 01.05.2014 kl. 10.00 - d. 02.05.2014,
kl. 13.00 .
Sted: Pinenhus, Konferencentercenter, 7870
Roslev.
Pris: 2595,- kr. incl. al forplejning herunder
festmiddag m. vin torsdag aften.
Overnatning: [email protected]. Kr 665.
Information: [email protected]
Tilmelding: [email protected]
Arrangør: Institut for Relationspsykologi.
Nordbanevej 15, 7800 Skive. Tlf.: 97 52 00 95
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 15
Ikke alle børn kan inkluderes 1
En mors beretning.
Af Pernille Baungaard
Den igangværende debat om inklusion giver fra
tid til anden indblik i ”inklusions-sager”, der er
så hjerteskærende, at selv den mest hærdede inklusions-fortaler, må sidde tilbage med en lille
tvivl.
Men den tvivl dulmes oftest med ordene ”ressourcer”, ”kompetencer” og ”supervision” –
sikkert ud fra en overbevisning om, at man med
tilstrækkelige ressourcer og kompetent supervision kan blande olie og vand. Og dermed er al
tvivl gjort til skamme.
Når jeg følger debatten, føler jeg en dyb lettelse
over, at min datter i dag er 16 år og færdig med
folkeskolen. For jeg er ikke i tvivl; hun var blevet inkluderet – og det havde været en katastrofe. Når jeg ved det så sikkert, er det fordi, jeg
har prøvet begge varianter. Og når jeg ved, at
inklusion aldrig var blevet en succes, er det fordi, vores erfaringer med inklusion var med ressourcer, andre daginstitutioner kun kan drømme
om. Det var med de mest kompetente pædagoger og den bedste supervision, der kan købes for
penge. Men inklusionen – den udeblev.
“Eksperimentalinstitutionen er en selvejende
institution tilknyttet landsforeningen Frie børnehaver og fritidshjem. Institutionens navn stammer tilbage fra 1970erne, hvor institutionen fik
tildelt flere ressourcer til at ”eksperimentere”
med at ”blande lokale børn og børn med særlige
behov”.
Halvdelen af børnene kommer gennem den almindelige pladsanvisning og den anden halvdel
er centralt visiteret og er børn der har brug for
særlig omsorg. Den særlige omsorg kan være
hjælp til at opnå tæt kontakt med en voksen,
være en positiv del af en børnegruppe, finde
legekammerater, lære sine egne og andres grænser at kende. Alle børn i institutionen har en primærpædagog og en sekundær pædagog.
Min datter hedder Siri, og hun har en medfødt
hjerneskade, som følge af en hjerneblødning
umiddelbart før fødslen. Hun er en stille, sød og
pæn pige. Hun ligner ved første øjekast sine
jævnaldrene og har altid gjort det. Men hun er
hjerneskadet med diagnoserne spastisk lammelse, autisme, epilepsi og generelle indlæringsvanskeligheder som livets faste følgesvende.
På grund af hendes stille væsen og normale udseende har det fra institutionstiden været svært
at få det rette tilbud til hende. Hun var for ”god”
til specialinstitutioner og for ”dårlig” til almindelige institutioner. Derfor kom hun i en institution, der ligger imellem de to alternativer: Eksperimentalinstitutionen på Amager.
Eksperimentalinstitutionen beskriver sig selv på
denne måde:
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 16
Ikke alle børn kan inkluderes 2
En mors beretning.
Af Pernille Baungaard
Lad det være sagt med det samme: Jeg har aldrig oplevet så meget omsorg for min datter,
som den hun fik i Eksperimentalinstitutionen.
mange sejre, et roligt læringsmiljø og vigtigst af
alt: en børnegruppe, hun kunne spejle sig i og
langsomt udvikle givende sociale relationer. En
fællesmængde på 50 børn, som hun kunne være
en del af.
Jeg var tryg og Siri var tryg. Men hun legede
altid alene, og hun havde svært ved at begå sig
blandt sine jævnaldrene. Hun fandt et frirum på
institutionens fællesareal, hvor hun gik tur med
en dukkevogn, når det blev for meget inde på
stuen. Og det blev det tit. Da hun selv skulle
beskrive tiden i Eksperimentalinstitutionen, var
det med ordene: “Altså, jeg havde det godt, men
jeg var ensom”. En 6-årigs beskrivelse af sine
fire år i en vuggestue og børnehave, der gjorde
ALT for at inkludere.
Jeg føler mig overbevist om, at det havde været
en helt anden historie i folkeskolen. Siri havde
ikke generet nogen. Hun havde ikke belastet de
andre elever (og deres forældre) med støjende
og udad-reagerende adfærd. Hun havde ikke
forstyrret undervisningen. Derfor havde hun
sikkert heller ikke fået tildelt mandsopdækning,
som nogle af de børn, der inkluderes, får for at
kunne fungere og rummes. Men hun var højst
sandsynligt lige så stille gået i opløsning.
Da skoletiden nærmede sig, opdagede jeg til
min store forundring, at PPR planlagde, at Siri
skulle starte i den lokale folkeskole – en skole i
tre etager. På det tidspunkt kunne hun ikke gå
på trapper, hun kunne ikke selv gå på toilettet,
og hun havde hun absolut ingen social kontakt
med sine jævnaldrene. Da jeg luftede de bekymringer for PPR, var svaret, at ”børn i den
alder er søde til at hjælpe hinanden”. Jeg skal
spare jer for de billeder, jeg fik på nethinden …
PPR-konsulenten sagde forundret, at det var
sjældent, at hun skulle diskutere med forældre,
om deres børn skulle i den almindelige folkeskole. Som oftest var det de forældre, der fik
deres børn visiteret til specialskolerne, der
kæmpede imod. Hvis hun stadig er PPRkonsulent, vil hun opleve mange forældre som
mig fremover. For børn som Siri er i hobetal
ved at blive flyttet over i folkeskolen. Og vi forældre kender vores børns evner og begrænsninger bedre end nogen.
Jeg insisterede på, at Siri skulle i specialskole,
og sådan blev det. Jeg er ikke imponeret over de
ressourcer, der findes på specialområdet, men
ikke desto mindre blev Siri hurtigt integreret og
havde en god skoletid. Med nogle få nederlag,
For skoletiden handler ikke kun om læring.
Skoletiden handler også om venskab, fællesskab og kammeratskab. Voksne der, på deres
arbejdsplads, holdes uden for fællesskabet i
længere tid får stres og sygemeldes – og vi tøver ikke med at kalde det mobning. For børn,
der oplever det samme i folkeskolen, kalder vi
det nu inklusion.
Den ensomme 6-årige, der forlod børnehavnen,
er i dag en selvsikker 16-årig. En rolig og tryg
skoletid i et fællesskab, hvor alle havde deres at
kæmpe med, har rustet hende til at møde verden
med tillid og tryghed.
Så hvad er min konklusion på inklusion?
Ikke alle børn kan inkluderes. De blinde bliver
ikke seende ved at omgås seende. Man kan ikke
blande olie og vand.
Ressourcer, kompetencer og supervision, gør
ikke nogen forskel for børn som Siri.
Børn, der tvinges til ”inklusion” i en gruppe,
som de aldrig får et tilhørsforhold til, er stigmatiserede og marginaliserede i hele deres skoletid.
oOo
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 17
Hvordan ser det ud i din kommune 1
Hvor meget underviser en lærer i din kommune?
En afgørende forudsætning for realisering af folkeskolereformen, er at der sker en omstilling af
lærernes arbejdstid i retning af mere tid sammen med børnene. Forskning viser, at netop lærernes
tid sammen med børnene, er afgørende for elevernes læring.
Lærernes undervisningsandel (timer) i 2013/2014 (før reformen). Sæt cirkel om din kommune.
Stevns
Gribskov
Faxe
Jammerbugt
Rudersdal
Brøndby
Holstebro
Nordfyns
Odense
Greve
Hvidovre
Randers
Hedensted
Furesø
LyngbyTaarbæk
Fredericia
Lejre
Lolland
FaaborgMidtfyn
Glostrup
Rebild
Horsens
Morsø
Ballerup
Aabenraa
Esbjerg
Køge
Vordingborg
Skive
Ringsted
Kerteminde
Frederikshavn
Dragør
Tårnby
Egedal
720
716
712
712
710
706
706
705
704
700
698
697
696
695
693
692
691
690
690
689
688
685
685
682
682
681
680
680
678
677
675
673
672
672
672
Kolding
København
Hjørring
Høje-Taastrup
Roskilde
Middelfart
Bornholm
Helsingør
Vejle
Ishøj
Tønder
Brønderslev
Frederiksberg
Vejen
Odder
Aalborg
Assens
Favrskov
Odsherred
Nyborg
Skanderborg
Vesthimmerlands
Haderslev
Halsnæs
Billund
Aarhus
Viborg
Gladsaxe
Rødovre
Fredensborg
Hørsholm
Kalundborg
Norddjurs
Silkeborg
RingkøbingSkjern
672
671
671
670
670
670
668
668
667
665
665
665
664
663
663
663
662
662
661
661
660
660
659
658
658
658
657
656
655
655
655
655
655
655
655
Læsø
Langeland
Lemvig
Solrød
Slagelse
Svendborg
Ikast-Brande
Frederikssund
Ærø
Albertslund
Hillerød
Næstved
Syddjurs
Mariagerfjord
Struer
Fanø
Herlev
Vallensbæk
Sorø
Guldborgsund
Allerød
Thisted
Herning
Gentofte
Sønderborg
Varde
Holbæk
Samsø
655
654
654
653
653
653
653
651
651
650
650
650
650
650
649
647
645
643
640
640
639
638
634
627
624
585
554
x
”x”: Har ikke oplyst en undervisningsandel.
Data: Fra KL spørgeskema
fra budgetindberetningen
2014. Kommunerne har
selv indberettet data omkring lærernes arbejdstid.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 18
Hvordan ser det ud i din kommune 2
Hvor meget underviser en lærer i din kommune?
Til videre drøftelse:
I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende
spørgsmål:





Er der i din kommune fastsat krav om en andel af tid, lærerne i gennemsnit skal anvende til
undervisning og understøttende undervisning?
Er det besluttet hvordan man evt. vil følge op på fastsatte mål for lærernes undervisningsandel?
Har din kommune fastsat rammer for, hvordan den øgede tid til undervisning og understøttende undervisning kan frigøres?
Har kommunen fx en strategi for udvikling af digitalisering i skolerne, herunder omkring
lærernes forberedelse og efterbehandling som kan hjælpe med at frigøre tid?
Kommunen bør have fokus på den sammenhængende skoledag og hvordan skoledagen skal
indrettes smart - med fx bedre udnyttelse af pausetid og holddeling.
En stor del af de kommuner der har svaret på KL’s spørgeskema, har valgt at hæve lærernes undervisningsandel med 80 klokketimer, uanset om deres undervisningsandel i 2013/2014 var høj eller
lav. En del kommuner har valgt at hæve op til 734 timer.
Informationerne er hentet fra KL’s ”Kommunaløkonomisk Forum”.
Til inspiration:
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 19
Om bøger med videre 1
NY BOG: Bæredygtig Pædagogik og Praksisudvikling.
Af Hans Månsson.
Karakter:
-3 00 02 4 7 10 12
Jeg følte mig i den grad beriget efter at have
læst denne bog. Mange ting blev belyst fra en
anden og for mig ny side. Det var en fornøjelse
at suge til sig og føle man blev bevæget lysår.
Jeg ville ønske, at det var den bog teamet besluttede at lave studiekreds om. Her er meget at
snakke om. Bogens layout gjorde det til en fornøjelse at læse bogen.
-Kai Pedersen, AKTbladet
Bogen er konstrueret således:
Kapitel 1 og 2: Forsøger at indkredse en teoretisk forståelsesramme for bæredygtig pædagogik. Denne indkredsning foretages med støtte i
forskning inden for de seneste årtier fra en lang
række vidensområder, bl.a. biologien, psykologien, neurologien og sociologien. Dette fordi
bogens forfatter tror på, at forslag til mere gennemgribende forandringer af pædagogisk praksis og de politiske indsatser, der er med til at
rammesætte og styrke pædagogisk virksomhed i
samfundet, ikke kan gøre nytte, ikke kan være
effektive og velfungerende, om overhovedet
muligt, hvis der ikke tages afsæt i et bredspektret vidensgrundlag. Disse to kapitler introducerer bl.a. en nyfortolkning af allerede kendte begreber og sætte dem sammen til en integreret
Denne bog udfordrer tidens højt prioriterede
dagsorden om mindre eksklusion og mere inklusion. Inklusionsdagsordenen er blevet en
trend i tiden, som i de færreste tilfælde skaber
egentlig inklusion, men derimod andre - og mere sofistikerede - former for eksklusion.
Derfor er der behov for at udvikle et almenmenneskeligt og almenpædagogisk grundlag for,
hvordan sociale fællesskaber på alle niveauer
mest effektivt kan trække på menneskers sociale egenskaber og tilskyndelse til at skabe faglig
og social mening for alle i fællesskabet.
Forfatterens ærinde er at formulere en evidensbaseret teori for bæredygtig udvikling inden for
forskellige pædagogiske praksisfelter - fx dagtilbudsområdet, skoleområdet og det special- og
socialpædagogiske område. En vellykket implementering af en bæredygtig pædagogisk praksis
bygger på 10 kvalitetsparametre, som udfoldes i
bogen.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 20
Om bøger med videre 2
forståelsesramme. Det drejer sig fx om begreber
som social bæredygtighed og social kapital.
Udgivelsesår: 2014
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag
Kapitel 3-8 fokusere dels på centrale problemstillinger og begreber i tiden, fx mening, tillid
og inklusion, dels undersøges betydningen af en
bæredygtig pædagogisk tilgang for det almenpædagogiske praksisfelt, for specialpædagogisk
praksis og for socialpædagogisk praksis samt
for menneskers forankring i den personlige verden, hjemmet.
NY BOG: Vi skal alle sammen være her –et forældrehæfte om inklusion i dagtilbud og skole
I kapitel 9 gives et bud på, hvordan en bæredygtig pædagogisk praksis kan udvikles og kvalitetssikres. Det er en proces, der aldrig kan gøres
færdig, fordi det handler om mennesker og deres relationer til andre mennesker. Det handler
om at være og at blive et menneske - sammen
med andre mennesker.
Bogen henvender sig til pædagoger, lærere og
alle andre, der interesserer sig for og er beskæftiget med pædagogisk praksisudvikling på alle
niveauer i uddannelsessystemet.
Forfatteren: Hans Månsson er uddannet lærer,
speciallærer og kandidat i almen pædagogik.
Han har i mange år arbejdet i praksis, bl.a. som
lærer, skolekonsulent, skoleleder, småbørnskonsulent og tale-hørekonsulent. I de sidste 15 år
har han primært været beskæftiget med udviklings– og forskningsopgaver. I dag er han partner i Center for Social Bæredygtighed, CeSoB.
Titel: Bæredygtig Pædagogik og Praksisudvikling
Forfatter: Hans Månsson
Antal sider: 238
Format: 24,0x17,2 cm
Pris: Kr 312 incl moms og porto hos williamdam.dk
ISBN: 9-788777-069062
Af Bo Clausen og Karen Sørensen
Karakter:
-3 00 02 4 7 10 12
Hvis man er en forældre som ikke nødvendigvis
arbejder indenfor skole– eller det pædagogiske
felt vil man gerne have en klar definition på
hvad inklusion som alle snakker om er. Det giver dette hefte ikke. Man skal selv udlede det
efter at have læst et par cases. Faren er, at vi
får forskellige opfattelser af hvad inklusion er,
og hvor står vi så. Heftet er på 48 sider hvoraf
2 er blanke og 8 fyldes af fotos, derfor er prisen
på 99 kr for høj, men prisværdigt at der er taget
et initiativ til at informere forældrene om end
man ikke når i mål.
-Kai Pedersen, AKTbladet
Dette hæfte henvender sig til forældre med børn
i dagtilbud og skole. Det er tænkt som et bidrag
til oplysning om inklusion. Det kan læses af forældre, der har et barn, som af den ene eller anden grund har det svært, men hæftet henvender
sig i lige så høj grad til forældre, der i almindelighed vil forstå, hvad inklusion går ud på.
Hæftet handler om, hvilken rolle man har som
forældre, og hvad man kan forvente af dagtilbud og skole, når inklusion er et mål for arbejdet med børnene. Det kan også læses af pædagoger og lærere, der gerne vil klædes på i forhold til forældresamarbejdet om inklusion.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 21
Om bøger med videre 3
Titel: Vi skal alle sammen være her –et forældrehæfte om inklusion i dagtilbud og skole.
Forfatter: Bo Clausen og Karen Sørensen.
Antal sider: 48
Format: 21,0x14,6 cm
Pris: Kr 99 incl moms
DK5:
ISBN: 978-87-7281-948-8
Udgivelsesår: 2014
Forlag: Dafolo
NY BOG: Inklusion og målopfyldelse –udvikling for alle
elever.
Af Bengt Persson og Elisabeth Persson
Karakter:
-3 00 02 4 7 10 12
En bog der absolut bør læses inden det nye skoleår. Er du skoleleder så køb en bog til hvert
team! Vil du være med til at påvirke udviklingen
kan du ikke undgå at læse denne bog, den giver
På hjemmesiden:
hele baggrunden og et verdensperspektiv på
www.dafolo.dk/allesammen findes materialer til inklusionen. Hvis du vil klatre op ad stigen er
brug på forældremøder, skabeloner til strukture- det nødvendigt du har de første trin med - det
rede børnefødselsdage og henvisninger til andre giver denne bog. ”Sammen kan vi lykkes”.
hjemmesider med forældrerelevant materiale
-Kai Pedersen, AKTbladet
om inklusion.
Bæredygtig pædagogik tager udgangspunkt i
Forfatterne:
den overbevisning, at vi alle har en grundmenneskelig forpligtelse til at bidrage til at skabe
Bo Clausen er udviklingskonsulent i Holbæk
optimale muligheder for vores medmennesker,
Kommunes Børne- og Ungesekretariat. Han er
så den enkeltes kompetencer og potentiale ududdannet lærer i 1985 og cand.pæd. i almen pæ- foldes og udvikles optimalt. Det er ikke kun til
dagogik i 2002.
det fælles bedste, men også til vores eget. Den
store tanke er, at vi som enkeltindivider og som
Karen Sørensen er udviklingskonsulent i Køfællesskab har et ansvar og en forspligtelse over
benhavns Kommune. Hun er uddannet fysiotefor os selv, over for hinanden - og i yderste konrapeut i 1987 og cand. pæd. pæd. psyk. i 2010.
sekvens over for klodens tilstand.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 22
Om bøger med videre 4
centralt. Det kræver bl.a., at vi arbejder på at
opbygge såvel social bæredygtighed som social
kapital. Bæredygtig pædagogik er ikke mindst
et praktisk bidrag til inklusionsdebatten.
Bogen henvender sig til pædagoger, lærere og
alle, der interesserer sig for og er beskæftiget
med pædagogisk praksisudvikling på alle niveauer i uddannelsessystemet.
Skolerne i den svenske kommune Essunga har
gennemført et pædagogisk udviklingsprojekt
med fokus på inklusion, som har resulteret i både større trivsel og gode faglige resultater hos
eleverne. I bogen beskrives og kommenteres
udviklingen og de indsatsområder som ledelse,
lærere, forældre og elever har fokuseret på.
Skolerne i den svenske kommune Essunga har
gennemført et pædagogisk udviklingsprojekt
med fokus på inklusion. Det har resulteret i både større trivsel og bemærkelsesværdigt gode
faglige resultater hos eleverne. I denne bog beskrives og kommenteres udviklingen og de indsatsområder, som ledelse, lærere, forældre og
I vores hyperkomplekse samfund bliver det en
elever har fokuseret på. De professionelle har i
udfordring at opretholde sammenhængskraften
fællesskab ladet sig inspirere af pædagogisk
og samhørigheden, at videreudvikle samfundet
forskning og har dermed opnået et fælles fagligt
og samtidig imødekomme og udfordre det ensprog og et solidt inkluderende værdigrundlag
kelte menneskes egenart og potentiale. I denne
at drive skole ud fra. Særlige fokusområder som
situation er det nødvendigt at formulere en pæfx relationsorienteret klasseledelse, teamsamardagogik og udvikle en pædagogisk praksis, der i bejde, tolærerordning, motivation og forældrehøjere grad end nu kan rumme og håndtere dis- samarbejde er nogle af grundstenene i foranse problemstillinger. Dette er bogens projekt.
dringsarbejdet. Her er inspiration at hente til en
mere inkluderende skole, der sikrer både faglig
Bæredygtig pædagogik og pædagogisk praksis
og social udvikling for alle.
udfolder og nuancerer begrebet bæredygtig pædagogik og beskriver den praksis, som skal ud- Forfatterne:
vikles i dagtilbud, skoler, special- og social tilBengt Persson er dr.phil. og professor i specialbud for at styrke bæredygtighed i pædagogikpædagogik ved Högskolan i Borås. Han har en
ken. I dette projekt står bestræbelsen på at skabe fortid som lærer i grundskolen.
gensidigt forpligtende, ligeværdige relationer
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 23
Om bøger med videre 5
Elisabeth Persson er dr.phil. Og universitetslektor ved Högskolan i Borås. Hun har en fortid
som lærer i grundskolen.
Titel: Inklusion og målopfyldelse –udvikling
for alle elever.
Orginal titel: Inkludering och måluppfyllelse –
att nå framgång med alle elever.
Forfattere: Bengt Persson og Elisabeth Persson
Oversætter: Kåre Dag.
Bearbejdet for danske forhold: Ole Hansen
Antal sider: 157
Format: 24,0x17,0
Pris: Kr 338,95 incl moms og porto hos Arnoldbusk.dk.
DK5: 37.38 - 37.01
ISBN: 9-788772-819167
Udgivelsesår: 2013
Forlag: Dafolo
Denne bog er en slags hvidbog i betydningen en
rapport som skal oplyse om plejefamiliernes
arbejdsvilkår. Den kan også kaldes en grønbog
så langt som en sådan har til formål at rejse debat og et partsindlæg, som denne bog er, altid
vil gøre det. De mange sager og cases er, som
de fremstilles, ikke nødvendigvis objektive,
men partsindlæg skrevet af dem, der har skoene
på, og ved, hvor den trykker.
Den er skrevet af to familieplejere som sammen
med en gruppe andre familieplejere har samlet
50 cases som eksempel på de kritiske arbejdsforhold.
Det er cases om familieplejere der ikke føler sig
anerkendt som ligeværdige fagpersoner i samar-
NYE BØGER: Svigtet ingen
vil se
Af Joan Schroeder og Elin Søndergaard
Karakter:
-3 00 02 4 7 10 12
Er det mit Danmark dette her måtte jeg spørge
mig selv om da jeg havde læst bogen. Svaret er
det nedslående: Ja, det er det. Det er en helt
nødvendig bog der gør opmærksom på et meget,
meget vigtigt problem. Et problem vi ikke kan
være bekendt. Er du lærer sså må du også vide
hvad der sker i denne del af samfundet. Måske
har du en elev der er i familiepleje og ikke nærmere tænkt over hvilke problemer der kunne
være. Og hvem har ville fortælle dig om dem?
Læs bogen!
-Kai Pedersen, AKTbladet.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 24
Om bøger med videre 6
bejdet, men sat uden for døren uden at blive
inddraget i beslutninger omkring barnet. Familieplejere, der føler sig alene om opgaven uden
den nødvendige supervision eller tilbud om psykologhjælp eller andre behandlingstilbud til plejebarnet. Det er familieplejere, der ikke føler sig
klædt godt nok på, fordi de ikke får de relevante
tilbud om efteruddannelse.
Med Barnets Reform har familieplejere fået høringsret. Kommunerne har pligt til at høre plejefamilien før de træffer beslutninger i barnets
sag. Det gælder beslutninger om barnets samvær, om ændring af anbringelsessted og om
hjemgivelse. Rigtigt mange cases i denne bog er
eksempler på, at plejefamilierne ikke bliver
hørt.
Denne ’hvidbog’ tegner et billede af et samarbejde mellem sagsbehandlere og plejefamilier,
der mange steder er dårligt og går ud over børnenes trivsel. Sagsbehandlere som ikke svarer
på mails eller ringer tilbage. Den tegner et billede af fejl og mangler i den kommunale sagsbehandling.
Bogen kan downloades her:
http://svigtetingenvilse.dk/svigtet-ingen-vil-se.pdf
Titel: Svigtet ingen vil se
Forfattere: Joan Schroeder & Elin Søndergaard
Antal sider: 118
ISBN: 978-87-89992-27-3
Udgivelsesår: 2013
Forlag: Socialpædagogerne
Kære AKTblad.
1
Kære AKTblad.
Nu er der ro omkring skolefotografering, men
om lidt starter hele cirkus igen. Finder der nogle regler omkring skolefotografering. Desværre
oplever jeg at nogle elever ofte kommer i klemme i hele spillet.
Mange hilsener
Dorit G. J.
Hej Dorit.
Jo der findes regler. Forbrugerombudsmanden
har udsendt et skrift. Det gengives her.
Mange hilsener
Kai
Erhvervsdrivende, der fotograferer i skoler
og daginstitutioner, skal overholde Forbrugerombudsmandens retningslinjer på området. De indeholder bl.a. krav til udformning
af tilbud, betaling, fortrydelsesret mv.
Efter forhandling med Skolefotografforeningen,
Dansk Erhverv og Forbrugerrådet er der udfærdiget følgende retningslinjer om fotografering
af børn/unge i skoler og daginstitutioner.
Virksomheder, der fotograferer børn i skoler og
daginstitutioner, kan fotografere og tilbyde billederne til salg efter følgende retningslinjer.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 25
Kære AKTblad.
2
Tilbud om køb
Tilbud om køb af billeder skal udformes klart og Hvis virksomheden vælger at aflevere billedertydeligt og må ikke udformes således, at det kan ne til børnene i skolen, må virksomheden som
led i fortrydelsesretten – uanset reglen i forbruforveksles med et tilbud om fotografering.
geraftalelovens § 20, stk. 1, - acceptere, at børnene kan have klippet i billederne, inden billeOplysningskrav
Tilbud om køb af billeder skal indeholde de i for- derne når hjemmet.
brugeraftalelovens § 11 nævnte oplysninger
(blandt andet om virksomhedens navn og adres- Bestilling via nettet
se, billedernes art og pris, aftalens indhold herun- Såfremt forældrenes bestilling af billeder sker
der vilkår for betaling og levering og fortrydel- via nettet efter deres individuelle valg og ønsker, kan fortrydelsesretten dog begrænses til
sesret efter forbrugeraftaleloven).
det tidspunkt, hvor udførelsen, fremstillingen og
tilpasningen af billederne begynder, hvis forælAccept af tilbud
Accept af tilbud om køb skal altid være aktiv fx drene forinden har givet et konkret samtykke til
afkald på fortrydelsesretten, jf. forbrugeraftaleved fysisk underskrift, tilbagemelding pr. mail
lovens § 18, stk. 4.
eller aktivt tilvalg på en hjemmeside.
Fortrydelsesret
Ved billedernes levering gives skriftlig oplysning
om, at der er 14 dages fortrydelsesret, jf. forbrugeraftalelovens § 18 fra billedernes levering.
Hvis fortrydelsesretten ikke er benyttet inden
fristens udløb, kan aftalen ikke længere fortrydes. Fristen begynder dog først at løbe fra det
tidspunkt, hvor der gives endelige og korrekte
oplysninger om fortrydelsesretten. Der henvises
til forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2 og 3.
Betaling
Ved forsinket betaling kan der beregnes almindelig morarente (p.t. Nationalbankens udlånsrente med et tillæg på 7 pct.), når der er gået 30
dage fra betalingsanmodning, jf. rentelovens
regler herom.
Levering er sket, når forældrene har modtaget
billederne i hjemmet. Det er den erhvervsdrivende, der har bevisbyrden for, at levering er sket til
forældrene.
Spørgsmålet om, hvorvidt eller på hvilken måde
fotografering af børnene/de unge må ske i skolen eller i daginstitutionen, falder uden for markedsføringslovens område og skal afgøres af
ledelsen af den pågældende institution.
Fortrydelsesretten kan gøres gældende helt eller
delvist i forhold til eventuelle forskellige billedkombinationer. De mulige billedkombinationer
og prisstrukturer må ikke sammensættes på en
måde, så fortrydelsesretten reelt bliver udhulet.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 972 af 24.
september 2004 skal i det hele iagttages.
Rentelovens præceptive regler må ikke omgås
fx ved at forhøje billedernes pris ved forsinket
betaling.
Forbrugerombudsmandens retningslinjer om
skolefotografering fra 1976 ophæves.
(jr. 08/01157)
oOo
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 26
Kalenderen
Nordjylland
*01.05.-02.05.2014. Konference. ”Relations-psykologi i
Praksis”. Roslev. Omtalt i AKTblad #139.
*22.-23.09.2014. Kursus. ”Arbejdet med børn og unge
med anden etnisk baggrund”. Aalborg. Omtalt i AKTblad #135.
Midt– og Sønderjylland
*03.03.2014. Kursus. ”I orkanens øje”. Aarhus. Omtalt i
AKTblad #137.
Middelfart. Omtalt i AKTblad #138.
*03.11.2014-04.11.2014. Kursus. ”Arbejdet med børn
og unge med anden etnisk baggrund”. Odense. Omtalt i
AKTblad #135.
Sjælland
*25.02.2014. Kursus. ”Viden og værktøjer til inklusion
af børn og unge med ADHD og andre kognitive forstyrrelser”. Glostrup. Omtalt i AKTblad #135.
*13.-14.03.2014. Kursus. ”Forældrecoaching. Unge i
risikozonen”. Horsens. Omtalt i AKTblad #138.
*28.02.2014. Temadag. ”Hvis inklusion er svaret - hvad
er så spørgsmålet?”. København. Omtalt i AKTblad
#135.
*17.03.2014. Gå-hjem-møde. ”Høje forventninger i folkeskolen”. Vejle. Omtalt i AKTbladet #139.
*05.03.2014. Kursus. ”I orkanens øje”. København.
Omtalt i AKTblad #137.
*21.03.2014. Temadag. ”Hvis inklusion er svaret - hvad
er så spørgsmålet?”. Aarhus. Omtalt i AKTblad #135.
*31.03.2014. Konference. ”Ro i klassen. Fokus på uro,
strukturerer undervisning og redskaber til klasseledelse”.
Hvidovre. Omtalt i AKTblad # 136.
*01.04.2014. Konference. ”Ro i klassen. Fokus på uro,
strukturerer undervisning og redskaber til klasseledelse”.
Kolding. Omtalt i AKTblad # 136.
*29.04.2014. Konference. ”Visible Learning”. Brøndby.
Omtalt i AKTblad #137.
*07.04.2014-08.04.2014. Kursus. ”Arbejdet med børn
og unge med anden etnisk baggrund”. Aarhus. Omtalt i
AKTblad #135.
*19.05.-20.05.2014. Kursus. ”Børnesamtaler i institutioner - gør vi det, vi tror vi gør?” København. Omtalt i
AKTbladet #139.
*12.05.-13.05.2014. Kursus. ”Børnesamtaler i institutioner - gør vi det, vi tror vi gør?” Aarhus. Omtalt i AKTbladet #139.
*08.09.-09.09.2014 & 09.10.2014. Kursus. ”Samarbejde
mellem lærere og pædagoger”. København. Omtalt i
AKTbladet #139.
Fyn
*18.03.2015. Konference. ”AKT-konference 2014”. Sorø. Endnu ikke omtalt i AKTbladet.
*03.03.2014. Konference. ”AKT konference - Odense
2014”. Odense. Omtalt i AKTblad # 132.
*10.03.2014. Konference. ”En skole i forandring. Inklusion, forandringsledelse og visioner for grundskolens
fremtid”. Odense. Omtalt i AKTblad #136.
*19.03.2014. Konference. ”AKT konference 2013 - Sorø”. Sorø. Omtalt i AKTblad #138.
*04.04.2014. Temadag. ”Hvis inklusion er svaret - hvad
er så spørgsmålet?”. Odense. Omtalt i AKTblad #135.
*23.04.2014. Konference. ”Folkeskolereformen - nye
muligheder”. Nyborg. Omtalt i AKTblad #139.
Udlandet
*April 2014, dato fastsættes i samarbejde med deltagerne.
Kursus. ”Mindfulness som pædagogisk redskab”. Færøerne. Omtalt i AKTblad #138.
Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre.
Informer os om kurser, konferencer, seminarer
og andre aktiviteter i din del af landet. Vær med
til at informere de andre lærere. Send redaktionen et par linjer eller et link.
[email protected]
*03.-05.09.2014 & 01.-02.10.2014 & 10.-12.11.2014 &
15.-16.01.2015. Kursus. ”AKT/Inklusionsuddannelse”.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 27
Månedens refleksion:
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 139 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 28