1. No category

AKTbladet
Børns adfærd og trivsel
Nummer 132 - Maj 2013 - 9. årgang
Sommer
Redaktørens spalte
Var det sommeren der kom?
Den engelske forfatter George Orwell har ikke levet forgæves.
Selv om årstallet for hans berømte roman ’1984’ er passeret
kan man i dagligdagen erfare, at der er nogen som har lært af
ham. Særligt hans ’nysprog’ har fanget magthaverne.
Der står således i tillægget til bogen ’1984’:
”Nysprog var Oceaniens officielle sprog og var konstrueret
med Engsocs (den Engelske Socialismes) ideologiske krav for
øje. I året 1984 var der endnu ingen, der i skrift eller tale udelukkende anvendte Nysprog. …Man regnede med, at Nysprog
endeligt ville have afløst Gammelsprog cirka år 2050. Det
vandt imidlertid stadig terræn, og alle partimedlemmer bestræbte sig på i stadig højere grad at bruge Nysprog-gloser og
–vendinger i deres daglige tale. Formålet med Nysprog var
ikke blot at skabe et udtryksmiddel for den verdensanskuelse
og de politiske tanker der sømmede sig for alle tilhængere af
Engsoc, men også at gøre enhver anden form for tænkning
umulig.”
Måske skulle du finde bogen frem og læse det 10 siders tillæg
om Nysprog. Og hvorfor så lige det? Jo, har du ikke lagt mærke til, at der er mange ord som forsvinder. Det hedder fx ikke
længer ’Undervisningsministeriet’, og man snakker ikke længere om at ’skære ned’ men om at ’prioritere’. Hvad bliver der
af det som ikke prioriteres? Bliver det bare væk eller nedskæres det? Selvfølgelig kan der ligge gode argumenter i at flytte
fokus fra det negative til det positive, til det som prioriteres
eller op-prioriteres. Men måske skulle vi lægge arbejdsindsatsen der hvor det gør ondt, på det som ikke prioriteres eller nedskæres.
AKTbladet
Børns adfærd og trivsel
9. årgang, nummer 132
21. maj 2013
ISSN 2245-8840 (papir)
ISSN 1903-9921 (online)
————————————
* Redaktionen:
Kai Pedersen
Ansvarshavende redaktør
[email protected]
* Abonnement:
[email protected]
* Hjemmeside:
www.aktbladet.dk
* Blog:
Aktbladet.blogspot.dk
* Kontor:
AKTbladet
Børns adfærd og trivsel
Banevej 22
4180 Sorø
* Telefon:
20 40 80 57 (9-21)
* Lay out:
Redaktionen
* Tryk:
Alfa bogtryk, Sorø
* Bank
Danske Bank
Reg.nr. 0573 Konto nr. 3457268262
* Udgiver:
Jeg læste for nylig, at næsten 50 procent af alle anbringelser af
børn skyldes misbrugsproblemer hos forældrene. Og hvad gør
vi så lige ved det? Det er ikke blevet lettere at være barn i dagens Danmark.
Så er det legalt at tælle baglæns til
den kommende sommerferie. Jeg
håber du vil nyde den og få stresset
af.
Husk badetøjet!
Mange hilsener
Kai
Kai Pedersen
AKTbladet
CVR 32800009
* AKTbladet:
Udkommer 10 gange om året.
#133 - 20. august 2013
#134 - 24. september 2013
#135 - 22. oktober 2013
#136 - 19. november 2013
#137 - 17. december 2013
#138 - 20. januar 2014
#139 - 18. februar 2014
#140 - 25. marts 2014
Udsagn i AKTbladet dækker nødvendigvis ikke
redaktionens
synspunkter.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 2
Sociale lege nr. 31
Sociale lege 1-30 blev bragt i tidligere AKTblade. Har du forslag til sociale lege så send
dem endelig til bladet, så kommer de i samlingen. Skriv til: [email protected].
Tekst: Kai Pedersen. Tegninger: Jørgen Løvgret (JOLO). © 2013.
Titel: Æg beskyttelsen
Klassetrin: 4.-9. klasse
Antal elever: Hele klassen
inddelt i hold af 4 til 5 elever.
Varighed: 20-25 minutter
Brugsstoffer: Pr hold: et
rå æg, 8 stykker A4 papir, en
rulle tape
Kompetenceudvikling: Kreativitet, holdarbejde
Beskrivelse: Arbejdsopgaven for hvert hold er at beskytte ægget fra at gå i stykker. Hertil må anvendes de udleverede materialer. Når holdet har lavet sin æg-beskyttelse, der skal sidde på ægget,
består testen i at man skal lade ægget falde fra en højde på 3 meter. Vinder er den gruppe hvis æg
overlever faldet. Desuden kan der gives point for kreativitet og originalitet, skønhed og stabilitet.
Variation: Andre materialer kan vælges.
Titel: Æblekender
Klassetrin: 5.-9.klasse
Antal elever: Hele klassen
Varighed: 30 minutter
Brugsstoffer: Æbler af
samme sort i et antal svarende til elever i klassen.
Det skal være æbler ”fra
egen have”. De ens æbler
man kan købe duer ikke.
Kompetenceudvikling: Fordybelse, iagttagelse
Beskrivelse: Eleverne sidder i en
ring. Læreren placerer æblerne i en kurv og beder hver elev tage et. Eleverne får nu besked på, at
se meget nøje på deres æble og føle på dem så de kan kende det igen. Ingen elever må snakke. Efter ca 10 minutter samler læreren æblerne i kurven. Æblerne bliver igen runddelt. Eleverne får nu
besked på at undersøge, om det er deres eget æble de har fået. Hvis ikke skal de give det til den
som sidder til venstre. De elever som får deres eget æble går ud af ringen. Efter 30 minutter afbrydes legen. Hvem har fået sit eget æble? Hvad blev æblet genkendt på? Hvilke erfaringer har eleverne fået?
Variation: Der kan også bruges andre genstande end æbler, som fx sten, grenstykker etc.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 3
1
Af Karin Villumsen, antropolog og master i evaluering, specialkonsulent i psykisk
undervisningsmiljø, DCUM.
Er du glad for at gå i skole?
Sådan lyder ét af spørgsmålene i Termometeret,
som Dansk Center for Undervisningsmiljø,
DCUM, har udviklet og frit stiller til rådighed
for grundskoler. Termometeret indeholder en
række spørgeskemaer målrettet eleverne i indskolingen, mellemtrinnet, udskolingen, SFO,
specialklasser og efterskoler. Formålet er at tage
temperaturen på elevernes trivsel og deres oplevelse af undervisningsmiljøet i skole og SFO.
trivselsarbejdet? Det er her, Termometeret kommer ind i billedet.
AKT-personalet kan med fordel benytte Termometeret i deres arbejde. Det giver mulighed for
systematisk at indfange elevernes stemmer, og
at få status og overblik over trivselsaktiviteter.
En status, der kan medvirke til refleksion og
dialog om, hvorvidt trivselsfremmende aktiviteter og processer går i den rigtige retning, eller
om de voksne i skolen har blinde pletter om elevernes trivsel.
Når eleverne i Termometeret svarer på spørgsmål omkring klassen og fællesskab, bliver de fx
spurgt ”Er du glad for din klasse?”, ”Behandler
I hinanden godt i klassen?”, ”Har du nogen venner i klassen?” og ”Sker det, at du bliver uvenner (uenig, skændes osv.) med nogen i skolen?”. Ved at se på fordelingen af svar kan AKT
-personalet få et overblik over, hvor eleverne
selv oplever klassetrivslen samt hvor problemerne eventuelt er gemt: er det mangel på venner, er det en dårlig behandling af hinanden, er
det specielt pigerne eller drengene, der oplever
uvenskaber osv. På den måde kan resultatet bruges til dels at identificere problemstillinger samt
at målrette det videre arbejde med trivselsaktiviteter.
Trivsel i skolen
At trives i skolen er en vigtig del af læringsprocesser og af at være motiveret for at gå i skole
og deltage i de forskellige aktiviteter og sociale
relationer. Trivsel handler både om personlig og
psykisk trivsel og om social og relationel trivsel. Der er selvfølgelig også en faglig trivsel
samt en mere sundhedsorienteret trivsel, men i
denne artikel er der tænkt på social og psykisk
trivsel, om end det hele hænger sammen.
Når AKT-personalet arbejder med elevernes
trivsel i skolen, fx konflikthåndtering, ro-uro,
antimobning osv., trækker AKT-personalet på
en viden om og metoder til at forebygge, intervenere og/eller genoprette sociale relationer og
problemstillinger i en gruppe eller klasse. Men
hvordan måler og vejer skolen – og AKTpersonalet – elevernes trivsel og indsatsen af
AKT og Termometeret
Når AKT-personalet er i gang med trivselsfremmende indsatser, kan Termometeret være et
godt status- og evalueringsværktøj at bruge, fx
til trivselsmålinger ved starten af en indsats,
undervejs og ved udfasningen eller afslutning
på indsatsen.
Samtidig er Termometeret også et værktøj, der i
en proces kan bidrage til en fælles dialog med
klassen om resultater af undersøgelsen samt elevernes forslag til problemløsninger. Ved at tage
resultaterne op på fx spørgsmålet om
”Behandler I hinanden godt i klassen?” kan eleverne være med til at uddybe, hvad de mener
samt komme med forslag til, hvordan det kan
blive bedre. Derved understøttes en pædagogisk
og elevinddragende proces, der kan bidrage til
at skabe mere klarhed om handlinger, ansvar,
trivsel og fællesskab.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 4
2
Af Karin Villumsen, antropolog og master i evaluering, specialkonsulent i psykisk
undervisningsmiljø, DCUM.
Undersøgelsestyper i Termometeret
Termometeret er et internetbaseret spørgeskemasystem, som hele personalegruppen på en
skole har adgang til – også AKT-personalet.
Der kan vælges mellem fire for forskellige undersøgelsestyper i Termometeret.
UMV Basis er et fast spørgeskema bestående af
spørgsmål, der afdækker de fem temaer i Termometeret med et minimum antal spørgsmål.
UMV + er en undersøgelsestype, der giver mulighed for at vælge blandt ekstra spørgsmål til
hvert tema, dog er basis spørgsmålene obligatoriske.
UMV Tema giver adgang til at vælge hele te-
matiske spørgeskemaer, fx trivsel eller sundhed.
Denne undersøgelsestype kan være særlig relevant for AKT-personalet at anvende som led i
en trivselsproces for en klasse eller årgang. Men
AKT-personalet kan også med fordel anvende
de andre undersøgelsestyper og resultaterne heraf – gerne i dialog med personaleteamet omkring en klasse eller årgang.
UMV SFO/Klub er faste spørgeskemaer målrettet elever i SFO samt specialklasseelever i SFO
og Klub (Klub er til de ældste specialklasseelever).
Undersøgelsestyper er forklaret nærmere i Termometeret under fanen Hjælp, hvor alle spørge-
Foto: Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 5
3
Af Karin Villumsen, antropolog og master i evaluering, specialkonsulent i psykisk
undervisningsmiljø, DCUM.
skemaer også kan hentes som pdf-filer til overblik og hjælp.
Elevernes stemmer gennem Termometeret
Spørgeskemaer er struktureret efter temaer, der
indfanger elevernes perspektiver på undervisningsmiljøet. Temaerne er trivsel, fagligt læringsmiljø, sundhed, fysiske og æstetiske rammer samt indeklima. Spørgeskemaerne afdækker disse temaer med spørgsmål og svarkategorier, der tager hensyn til elevernes aktuelle klassetrin.
Spørgeskemaerne er udviklet i samarbejde med
en række eksperter, der har givet sparring på
temaer, spørgsmål og svarkategorier, ligesom
både elever og lærere har bidraget med input,
sparring og test. Formålet har været at sikre et
spørgeskemasystem, der taler direkte til elevernes skoleverden og samtidig lever op til viden
og krav om trivsel og undervisningsmiljø generelt i skolen.
På den måde kan Termometeret indfange elevernes stemmer og oplevelser af trivsel og undervisningsmiljøet i skolen som et her-og-nu
billede. Og det er nemt for personalet at oprette
undersøgelser, der enten medtager en klasse, et
hold, en afdeling eller alle elever på skolen. På
en smidig måde kan skolen høre mange elevers
stemmer, og eleverne har på den anden side mulighed for at afgive anonyme svar på spørgsmål,
der har betydning for deres undervisningsmiljø
og trivsel.
Elevernes besvarelse af spørgeskemaer
Eleverne besvarer spørgeskemaet over nettet på
enten computer, tablet eller smartphone. Det er
muligt for den enkelte elev at vælge lyd på
spørgsmål og svarmuligheder, så det er en god
idé med et headset. Når den aktuelle undersøgelse er igangsat kan eleverne logge på og få
adgang til spørgeskemaet med deres UNI-Login
fra www.dcum.dk/termometeret-grundskolen.
Det kan tage mellem 5 og 20 minutter at besvare skemaet, afhængigt af undersøgelsestype,
alder og koncentration.
Foto: Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM.
DCUM anbefaler at forberede eleverne til den
undersøgelse og dermed det spørgeskema, som
de skal besvare, fx:
•
Hvorfor: hvad er formålet med undersøgelsen?
•
Introduktion til temaer – uden at gå i de-
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 6
4
Af Karin Villumsen, antropolog og master i evaluering, specialkonsulent i psykisk
undervisningsmiljø, DCUM.
•
•
•
•
•
taljen
Teknik: hvordan de logger på og besvarer
samt hvornår de er færdige
At de tager sig god tid: det er vigtigt, at de
svarer ærligt og for sig selv
At besvarelserne er anonyme, og hvad det
betyder
At eleverne tager hensyn til, at de hver
især skal have ro til at gøre deres besvarelse færdig
At der bliver fulgt op på resultatet, eventuelt hvornår og hvordan.
Rapporter og opfølgning
Rapporterne som genereres i systemet kan bruges som præsentation for og dialog med eleverne, afhængigt af deres alder mv. Forståelsen af
en klasses rapporter kvalificeres i dialog med
personale, elever og forældre, ligesom fremadrettede handlingsplaner på baggrund af en undersøgelse i Termometeret også bedst skabes i
dialog med de relevante parter.
AKT-personalet kan sammen med teampersonalet gennemgå resultaterne og efterfølgende
vurdere resultater og problemstillinger med eleverne i en klasse/gruppe for at finde mulige løsninger. Afhængigt af resultater skal personalet
tage højde for etiske problemstillinger og pædagogiske begrundelser for, hvordan eleverne indgår i en dialogproces – om det fx er fordelagtigt
at dele eleverne op i grupper eller tage enkeltsamtaler. Det sidste bør overvejes, hvis der er
tale om mobning, et højt konfliktniveau, angst
og ensomhed.
AKT, trivselsmålinger og UMV
AKT-personalet kan ud over at spille en stor
rolle i trivselsarbejdet på en skole også have en
vigtig rolle i det bredere undervisningsmiljøarbejde, fx i forbindelse med udarbejdelsen af den
lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, UMV.
For at skabe sammenhæng i indsatser, evaluering/dokumentation, handlingsplaner og organisering anbefaler DCUM et gennemsigtigt samarbejde mellem ledelse, afdelinger og de forskellige ressourcepersoner på en skole. Det er
vigtigt at have overblik over fx de forskellige
krav og undersøgelser på tværs af skolen, samt
hvem der skal involveres hvornår og hvordan.
Er det fx klasselærerne, hele teamet, elevrådet,
sundhedspersonalet, AKT-personalet, pædagogerne, arbejdsmiljøorganisationen, undervisningsmiljørepræsentanterne og kun udvalgte
eller alle klasser, der skal involveres i en trivselsundersøgelse, en UMV eller en sundhedsundersøgelse? Termometeret kan bruges til det
hele – prøv det og find ud af, hvordan I bedst
kan bruge værktøjet på jeres skole og i jeres
AKT-arbejde.
Nysgerrig? Prøv Termometeret på
www.dcum.dk/termometeret-grundskolen - det
er gratis og lige til at gå til.
Endelig kan resultater også bruges som dialog
med forældre – enten på enkelte forældremøder
eller på klasseforældremøder.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 7
Ny dokumentar og debat – taber børnene
igen i debatten om ADHD? (1)
Af Anders Dinsen
DOXBIOevent og 16 biblioteker inviterer til
film og debat den 27/5 kl 17-19 på biblioteker
over hele landet. Debatten, der bliver livetransmitteret handler om børn i en ”diagnosetid”:
”For og imod medicinering, hvad er alternativerne?”
Det at hæfte en diagnose på menneskers sind er
dilemmafyldt, for diagnosen beskriver ikke bare
mennesket ud fra nogle objektive kriterier, den
påvirker også dette menneskes selvbillede og
identitet. Det er i modsætning til hårfarve: Dit
hår ændrer sig ikke om du bliver ”diagnosticeret” som rødhåret. Det er vigtigt at psykiatriske
diagnoser i hvert enkelt tilfælde bliver oplevet
som en ”nøgle”, der ultimativt lukker op for
bedre livskvalitet, og ikke bliver et stigmatiserende stempel.
Filmen, der vises som optakt til diskussionen er
Erlend E. Mo's ”Jeg hader ADHD, børn i en
diagnosetid” med den alternative titel ”Emil, Aklassen”, hvor vi følger en specialklasse på Lindevang Skole på Frederiksberg. Der går 6 elever i klassen og børnene kæmper, ifølge beskrivelsen af filmen, med problemer som ADHD,
epilepsi, aggression og sociale problemer.
Ingen har set filmen endnu, men lige nu er jeg
skeptisk, for selvom det er klart at man kan have forskellige holdninger til medicinsk behandling af ADHD og at vi som samfund selvfølgelig bør tage diskussionen for og imod diagnoser
som sådan, så tænker jeg, at hvis filmens mål er
at sætte fokus på nogle konkrete børns konkrete
problemer i hverdagen og hvordan de bliver
mødt, og alene gøre det for at stimulere en samfundsdebat om medicinering og diagnosticering,
så er det altså for uambitiøst.
Jeg har mødt mange mennesker med ADHD og
flere har fortalt mig om, hvordan det er at have
ADHD. Nogle af dem hader det, og det er tit
både ADHD'en og det at den bliver et ”stempel”
i panden på dem, der er problemet.
Når vi diagnosticerer et menneske med ADHD
kategoriserer vi dette menneske. Det er den
samme form for kategorisering som finder sted
når man i en jobsamtale bliver personlighedstestet og beskrevet som den ene eller anden type.
Vi kategoriserer jævnligt hinanden, f.eks. udfra
hårfarve: Jeg er mørkhåret, lidt leverpostejsfarvet, men stænk af gråt, f.eks. Men det afgørende
er at mens en beskrivelse af mit hår ikke kan
ændre hverken farven eller sammensætning, så
er det anderledes med personlighedstyper og
især diagnoser som ADHD: Fordi diagnosen
beskriver personligheden, så rører den noget
mere intimt, nemlig en selv. Diagnosen bliver
en del af personligheden, ja den forandrer endda
personligheden. Derfor skal vi være forsigtige
når vi taler om ADHD - vi skal vi tale ordentligt
om det.
En af deltagerne i den efterfølgende debat er
psykiater Søren Hertz som er kendt for at have
et bredere syn på diagnoser end man almindeligvis har i psykiatrien. Han er nemlig kendt for
at se mere på sociale faktorer end de fleste psykiatere når han møder børn og især unge i problemer. Søren Hertz er kendt som en meget
dygtig ungdomspsykiater, så det bliver interessant at høre ham. De to andre deltagere i debatten kender jeg ikke.
Filmens titel og overskriften for debatten er catchy. Men den er også simplificerende: Den stiller skarpt på diagnosen, ikke mennesket. Det vil
sikkert trække folk til!
Det er vigtigt at debattere, hvad det gør ved
mennesker at få en diagnose, for diagnoser stigmatiserer. Men jeg vil hellere diskutere, hvad vi
gør for at styrke det diagnosticerede menneskes
selvbillede (og ultimativt dets selvværd), frem
for at diskutere medicinen.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 8
Ny dokumentar og debat – taber børnene
igen i debatten om ADHD? (2)
Af Anders Dinsen
Problemet er jo ikke medicinen i sig selv eller
diagnosen i sig selv. Problemet er, hvad vi andre gør diagnosen til og, hvordan vi andre ser
på medicinen.
alt det dårlige du har hørt om medicin? Tænker
du på dit medmenneske i problemer, eller vil du
hellere filosofere over et abstrakt samfundsproblem?
Diskussionen efter filmen er på forhånd sat op
til at fokusere på alternativer til medicinsk behandling. Det skal de være velkomne til, men
det er altså ikke et spændende emne.
For mange gør desværre det sidste, oplever jeg.
Folk er meget interesserede i arrangementer
som dette, der rejser dilemmaer om samfundsudviklingen. Måske fordi det handler om deres
egne skattekroner – hvad ved jeg?
Det spændende emne er, hvordan vi (dig og
mig) møder mennesker, der af den ene eller anden grund, og aldrig fordi de selv er skyld i det
(!), har fået en psykiatrisk diagnose og tager
piller for det. Er du klar til at anerkende dem
som medmennesker, der skal mødes på lige fod
som alle andre, eller ser du diagnosen først?
Gør du noget ekstra så de føler sig værdsat og
elsket, eller er du mere optaget af at bekymre
dig over at de har fået en etiket hæftet på sig og
Jeg håber filmen er god og at debatten vil løfte
sig ud over den navlepillende danskers selvoptagethed, men jeg frygter at det kan blive endnu
en dum diskussion om at ADHD måske ikke
findes og at nogen bare skal tage sig sammen. I
den diskussion er der altid én taber: Mennesket
i problemer, hvis ADHD diagnose gerne skulle
være en del af en nøgle til et bedre liv.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 9
Børneportalen 1
Børneportalen.dk - en ny hjemmeside, der
hjælper børn med at finde vej til rådgivning
og rettigheder.
Den 13. maj offentliggjorde Børnerådet sin
nye nye hjemmeside til børn og unge. Børneportalen.dk giver børn og unge en let og hurtig
genvej til råd, hjælp og viden om rettigheder.
inden for. FN’s Børnekomité har i tidligere år
kritiseret Danmark for at være for dårlig til at
fortælle børn og unge om deres rettigheder. Det
skal Børneportalen være med til at rette op på,
og man kan fx få klar besked om hele Børnekonventionen på hjemmesiden.
Hurtig vej til den rigtige hjælp
Børneportalen giver direkte kontakt til rådgivFørst og fremmest skal børn og unge kunne fin- ningstilbud inden for 11 forskellige områder:
de frem til netop den rådgivning, de har brug
•
Afhængighed – om alkohol, hash, stoffer
for og føler sig trygge ved at henvende sig til.
og spil
Det vil sikre, at børnene får fat i den rådgivning, •
Anbragt – når du ikke kan bo derhjemme
der passer bedst til netop deres problem. Der•
Skilsmisse – når far og mor ikke kan bo
med undgår de at skulle kontakte flere forskellisammen
ge rådgivninger, før de når frem til den hjælp,
•
Seksualitet – om din krop, dit køn og sex
der er bedst for netop dem.
•
Overgreb – om seksuelt misbrug og vold
•
Mobning – når drillerierne bliver for meSamtidig skal hjemmesiden fortælle børn og
get
unge om deres rettigheder på de mange forskel- •
Skole og Uddannelse – om dine rettighelige områder, man kan få hjælp og rådgivning
der som elev
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 10
Børneportalen 2
•
•
•
•
Psykisk Sårbar – når livet føles svært
Etnisk – når du har en anden etnisk baggrund en dansk
Sygdom og Sorg – når sygdom og død
kommer tæt på
Handicap – når du brug for rådgivning om
dine muligheder som handicappet
Ikke kun for børn og unge
Hjemmesiden henvender sig til de 10-15-årige,
men undersøgelser, Børnerådet har lavet i forbindelse med etablering af siden, har vist, at det
er vigtigt, at de voksne omkring børn og unge
også kender til de mange gode hjælpetilbud, der
findes.
Derfor vil Børneportalen både henvende sig til
børn og unge – bl.a. via facebook.com/
børneportalen – og til lærere, pædagoger, psykologer, sundhedspersonale og mange andre
faggrupper, der er tæt på børn og unge i hverdagen. Også blandt sports- og fritidsforeninger er
der ofte behov for viden om, hvordan man kan
hjælpe børn og unge, der har personlige eller
familiemæssige vanskeligheder.
Børnerådet har udviklet Børneportalen i samarbejde med børn og unge fra:
•
•
•
•
•
•
•
Vesterbro Ungdomsgård
Kaptajn Johnsens Skole
Islev Skole
Kirkebjerg Skole
Holbergskolen
Behandlingshjemmet Donekrogen
Behandlingshjemmet Godhavn
Finansiering og drift
Børneportalen er finansieret af satspuljemidler
under projektet ’Én indgang for alle’. Den er
udviklet og bliver drevet af Børnerådet.
Yderligere information
Kommunikationschef Flemming Schultz, tlf.
2892 0060
Et netværk af rådgivningstilbud for børn og
unge
Børnerådet har samlet de mange rådgivningstilbud i et netværk, hvor man skal diskutere, hvordan man kan blive endnu bedre til at støtte op
om de mange børn og unge, der hver dag rækker ud efter hjælp og rådgivning. Netværket
tæller indtil videre 20 organisationer, der går
sammen for at udveksle erfaringer og viden om
børn og unges brug af rådgivningstilbud.
Udviklet med børn og unge
Børneportalen.dk
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 11
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 1
Konference: Psykologisk Ilt i
pædagogisk og organisatorisk arbejde.
UC Lillebælt konferencen ”Psykologisk Ilt i
pædagogisk og organisatorisk arbejde” på baggrund af bogen af samme navn.
Hovedtaler er Jan Tønnesvang, psykologiprofessor på Aarhus Universitet.
Eftermiddagen består af 8 workshops med deltagere fra et netværk omkring Jan Tønnesvang,
der viser, hvordan de har brugt hans teorier i
praksis. .
Tid: 31.10.2013, reserver allerede nu dagen.
Sted: UC Lillebælt, Asylgade, Odense
Pris: Nærmere følger senere her i bladet.
Information: Nærmere følger senere her i bladet.
Tilmelding: Nærmere følger senere her i bladet.
Arrangør: UC Lillebælt
Konference: AKT konference
- Odense 2014.
Tilmelding: Nærmere følger her i bladet.
Arrangør: UC Lillebælt.
Konference: Den største
frygt – om pædofiliskræk og
forebyggelse af seksuelle
overgreb.
”Det er simpelthen min største frygt!”
Bekymringen stod malet i ansigtet på moderen,
og det var tydeligt, at katastrofetankerne drønede rundt i hovedet på hende. For tænk nu, hvis
hendes datter blev udsat for et seksuelt overgreb. Og tænk nu, hvis overgrebet blev begået
af en, som datteren havde tillid til. En pædagog.
Eller en pædagogmedhjælper.
Et seksuelt overgreb mod et barn er en afskyelig
forbrydelse, som kan sætte sig dybe spor. Derfor er det også naturligt, at vi både som forældre
og samfund vil gøre alt for at beskytte vores
børn. Men hvordan gør vi det bedst muligt? Og
hvordan undgår, at vi frygten bliver så stærk, at
vi bliver mistænkelige over for al kropslig kontakt mellem voksne og børn? Det er nogle af de
spørgsmål, som vil blive taget under grundig
behandling på denne konference.
Program:
UC Lillebælt afholder som vanligt deres årlige
9.00: Ankomst og registrering
AKT konference med to rigtigt spændende dan- 9.20: Velkomst
ske navne! Susan Hart, psykolog og fremragen- 9.30: Hvordan redder du et barn? v/Lisbeth Zorde teoretiker, der har skrevet en hel række bøger nig Andersen. Lisbeth Zornig Andersen fortæli de senere år er på om formiddagen og efterler med udgangspunkt i sit eget liv om, hvordan
middagen besættes af Søren Hertz, spændende
en pædagog bedst muligt kan støtte børn, der
psykiater, der arbejder med bevægelsen fra
har været udsat for seksuelle overgreb. Desuden
”Recovery” til ”Discovery”.
sætter hun fokus på de usynlige skader, som det
misbrugte barn lever med, og om hvad man som
Tid: 03.03.2014, reserver allerede nu dagen.
fagperson kan gøre, når mistanken om misbrug
Sted: Odense
opstår.
Pris: Nærmere følger her i bladet.
10.30: Pause
Information: Nærmere følger her i bladet
10.45: Hvordan ser en pædofil ud? v/Kuno SøAKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 12
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 2
rensen. Hvad er det, der får voksne til at opsøge
børn for at få tilfredsstillet egne seksuelle behov? Opsøger pædofile kun små børn, eller er
de til alle slags børn? Kan pædofile helbredes
eller hjælpes? Er det kun mænd, der begår overgreb? Undersøgelser viser, at flertallet af personer dømt for seksuelle overgreb på børn kunne
ønske sig et almindeligt sexliv med en voksen.
Så hvem er det, vi skal kigge efter, når vi vil
beskytte børn mod overgreb? Gennem aflivning
af myter og fordomme og ved dokumentation
og fakta vil Kuno Sørensen tegne et billede af
de personer, vi i daglig tale kalder pædofile, og
pege på muligheder for at forebygge seksuelle
overgreb.
11.45: Frokost
12.45: Børns seksualitet v/ Katrine Zeuthen.
Katrine Zeuthen fortæller om børns seksualitet
med udgangspunkt i den psykoanalytiske tradition. Hun beskriver, hvordan udviklingen af
børns seksualitet altid finder sted i deres nære
relationer, og hvordan seksuelle traumer forhindrer børn i at udvikle sig i deres relationer på
deres egne præmisser. Gennem eksempler fra
sit kliniske arbejde med børn udsat for seksuelle
overgreb samt eksempler fra litteratur, film og
kunst lægges der op til en diskussion om, hvordan vi som voksne kan tage ansvaret for, at udviklingen af barnets seksualitet finder sted på
barnets præmisser.
13.45: Pause
14.00: Når man ikke længere tør tage et barn på
skødet v/ Else-Marie Buch Leander. Nye forskningsresultater har vist, at frygt for pædofili og
pædofilianklager spiller en væsentlig rolle i
danske daginstitutioner. Else-Marie Buch Leander – medlem af forskningsgruppen bag undersøgelsen – vil fortælle om, hvordan frygten øver
indflydelse på institutionernes hverdag, og hvilke konsekvenser det har for børn, personale og
den pædagogiske praksis. Hun sætter også fokus på det kulturskifte, det er, når det ikke længere er naturligt at trøste et barn ved at tage det
på skødet. Et kulturskifte, man også finder spor
af i resten af samfundet, og som florerer i stærk
grad i f.eks. Storbritannien og USA.
15.00: Pause
15.20: Mellem omsorg og omklamring – forebyggelsens svære kunst v/ Christian Graugaard.
Sexologiprofessor Christian Graugaard afslutter
dagen med at tale om den svære balance mellem omsorg og misforstået omklamring i vores
samvær med børn. Han vil diskutere vigtigheden af forebyggelse og sundhedsfremme i alle
aldre og argumentere for, at det vigtigste værn
mod grænseoverskridelser og overgreb er trygge, glade og nysgerrige børn med selvtillid og
kropslig integritet. I stedet for forbud, overvågning og restriktioner bør vi efter hans mening
satse på at skabe krops- og seksualitetsvenlige
rammer om børnenes opvækst. Men det kræver
pædagogisk refleksion. Og det kræver en nedbrydning af tabuer, som begynder hos os selv.
16.05: Farvel og tak for i dag.
Oplægsholdere
Lisbeth Zornig Andersen, er cand.
polit. og stifter af huset Zornig,
tænketanken Social innovations
forum og den almennyttige fonden
Zornig. hun er tidl. formand for
Børnerådet, it-strategisk rådgiver og adm. dir.
for Specialisterne, initiativtager til Børnenes iTfond, bestyrelsesmedlem på iT-universitet og
det Sociale netværk, ambassadør
for Specialist People foundation, ambassadør
for Lolland, protektor for Børns rettigheder, tidligere børnehjemsbarn og mor til fem.
Kuno Sørensen, er autoriseret psykolog med specialistuddannelse i
psykoterapi. Siden 2001 har Kuno
Sørensen arbejdet i red Barnet,
hvor han primært har beskæftiget
sig med rådgivning om seksuelle overgreb på
børn og unge.
Katrine Zeuthen, er ansat som lektor i klinisk børnepsykologi på Københavns universitet. i sit arbejde
har hun særligt fokus på sammenhængen mellem udviklingen af
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 13
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 3
børns seksualitet, seksuelle overgreb
og traumer.
Else-Marie Buch Leanders er ansat
på Aarhus Universitet og medlem
af forskningsgruppen Paradox, der
forsker i frygt for pædofili. Hun
har været projektleder på gruppens
empiriske undersøgelser og er endvidere i gang med et ph.d.-projekt, der undersøger danske forældres
frygt for pædofili og forældrenes rolle i pædofilifrygten på daginstitutionerne.
Christian Graugaard, er professor
i sexologi ved Aalborg Universitet.
I sin forskning har han især beskæftiget sig med kroppens, kønnets og seksualitetens kultur- og
videnskabshistorie. Han var i perioden 2003-2013 formand for Sex & Samfund
og er aktiv som litteraturanmelder, columnist og
kulturskribent på dagbladet Politiken. han er
forfatter til en række bøger – bl.a. ”corpus - rejser i menneskekroppen”, 2008.
Tid: 10.06.2013 (Roskilde) og 11.06. 2013
(Århus) kl. 9.00 - 16.05
Sted: Scandic Roskilde, Søndre ringvej 33,
4000 Roskilde.
Scandic Aarhus City, Østergade 8-10, 8000
Aarhus C.
Pris: Kr. 1.995,- + moms. Prisen inkluderer forplejning.
Information: Lars Hansen, e-mail:
[email protected],
tlf. 7262 4200
Tilmelding: www.foredragogkonferencer.dk
Arrangør: Generator
Kursus: Susan Hart. DEN
FØLSOMME HJERNE – og
relationernes betydning.
Indhold
Hjerneforskningen viser, at barnets tidlige livserfaringer har en stor betydning for nervesystemets organisering på det følelsesmæssige
område. Når børn udsættes for svigt eller brud i
deres tilknytningsproces, får det således stor
betydning for deres hjernemæssige udvikling og
dermed deres følelsesliv og personlighedsdannelse.
Ved at bygge bro mellem teorier om hjernens
udvikling og udviklingspsykologiske teoridannelser kan vi forstå børns udvikling og eventuelle ’fejludvikling’ på en langt mere nuanceret
måde, og derved også sikre mere målrettede
behandlings- og interventionstiltag.
Kursusdagen handler om neuroaffektiv udviklingspsykologi og dens betydning for børns tilknytningsprocesser. Du møder landets førende
og mest efterspurgte specialist indenfor neuroaffektiv udviklingspsykologi, Susan Hart,
som sætter fokus på, hvordan vi bedst muligt
kan forstå og støtte børn, der tidligt har været
udsat for svigt eller brud i deres tilknytningsproces.
Kursusdagen fokuserer på
De hjernestrukturer, som er afgørende for udvikling af mellemmenneskelige relationer, personlighedsudvikling og følelser. Du hører bl.a.
om, hvordan det menneskelige central-nervesystem er i stand til at udvikle evne til empati,
mentalisering og refleksion, og hvilken betydning denne viden kan have i arbejdet med børn
og unge med særlige behov.
Du får indsigt i, hvordan barnets psykiske struktur opbygges i et tæt samspil mellem nervesystemets medfødte forudsætninger og barnets
nære omsorgsmiljø. Forudsætningen for en
sund udvikling af nervesystemet er, at barnet
gennem opvæksten indgår i et samspil med kærlige omsorgspersoner.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 14
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 4
Udbytte
•
Nyeste forskningsbaseret viden indenfor
affektiv hjerneforskning
•
Forståelse af neuroaffektiv udviklingspsykologi med henblik på at blive inspireret i
arbejdet med børn og unge med særlig
behov
•
Indsigt i, hvordan barnets psykiske struktur opbygges i et tæt samspil mellem nervesystemets medfødte forudsætninger og
barnets nære omsorgsmiljø
•
Teoretisk indsigt i arousalregulering, affektafstemning og mentalisering samt inspiration til, hvad vi gør i praksis
Om underviseren
Susan Hart, cand. psych. specialist og supervisor i børnepsykologi, og specialist i psykoterapi. Selvstændig psykolog og tidligere ansat
som leder af familiebehandlingscentret
‘Skovsøgård’ i Slagelse og på børnepsykiatrisk
afdeling, Gentofte Amtssygehus.
Forfatter til bøgerne: Hjerne, samhørighed, personlighed (2006), Betydningen af samhørighed
(2006), Fra interaktion til relation – tilknytning
hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy, sammen med Rikke Schwartz (2008), Den
følsomme hjerne (2009), Dissociationsfænomen
(2011), Neuroaffektiv psykoterapi med børn
(2011), Neuroaffektiv psykoterapi med voksne
(2011) – og Ledelse mellem hjerte og hjerne –
om mentalisering og neuroaffektiv lederskab
(2013) – alle fra Hans Reitzels Forlag.
Tid og sted: 25.06.2013 på Scandic Kolding
27.06.2013 på Scandic Sydhavnen, København.
Begge dage kl. 09.00-16.00.
Pris: Kr 2.685
Information: www.seminarer.dk
Tilmelding: via www.seminarer.dk eller ring til
66 15 90 43.
Arrangør: Seminarer.dk
Konference/messe: Når dagtilbud og skole samarbejder
om børns trivsel, udvikling
og læring.
Regeringens udspil ”Gør en god skole bedre”
sætter rammerne for en totalfornyelse af folkeskolen. Udviklingsprogrammet ”Fremtidens
Dagtilbud” skal bidrage til at skabe endnu stærkere dagtilbud i Danmark.
Hvordan styrker vi krydsfeltet mellem initiativerne til gavn for børnene?
Hvordan samarbejder dagtilbud og skole om
børns trivsel, udvikling og læring?
Konferencen sætter fokus på samarbejdet mellem dagtilbud og skole om børns trivsel, udvikling og læring. Dagen byder på forskellige oplæg fra både forskere og fra praksis.
Program
9.30: Ankomst og kaffe
10.00: Velkomst og formålet med konferencen
v/KL
10.15: Social identitet i overgange v/ adjunkt
Ph.D. Ditte Winther Linqvist, Århus Universitet
11.15: Pause
11.30: Gode eksempler og erfaringer fra samar-
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 15
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 5
bejdet mellem dagtilbud og skole. To kommuner fortæller om deres praksis.
12.15: Frokost
13.00: Hvilke synergieffekter opstår når pædagoger og lærere samarbejder? Hvad er pædagogens og lærerens kernefaglighed? Hvad kan de
hver især bringe ind i samarbejdet?
13.45: Et succesfuldt samarbejde er ikke en
selvfølge. Hvordan ledes det gode samarbejde
frem?
14.15: Pause
14.30: Start før det er for sent. Oplæg om betydningen af børns sociale baggrund.
15.25: Afrunding og farvel.
børns sociale kompetencer og inkluderer, som
ingen anden aktivitet, alle børn i gruppen – uanset de vanskeligheder og udfordringer, de måske kæmper med til daglig. Der mangler derfor
ikke argumenter, hvis du endnu ikke for alvor
har prøvet kræfter med rollespil.
På denne særlige seminar-dag gennemgår vi en
række konkrete redskaber, spørgsmål og elementære færdigheder, der gør det muligt at opbygge, spille og arrangere rollespilsforløb med
børn i alle aldre. Hvilken rolle skal du indtage,
og hvordan styrer du forløbet? Hvordan sammensætter du en god og spilbar historie? Hvordan fordeles børnenes roller, og hvad kan I nå
på en eftermiddag? Endelig kommer vi omkring
rollespillets enorme rummelighed og afprøver
og gennemspiller et klassisk rollespilsscenarie.
Målgruppe:
Chefer med ansvar for dagtilbud og skole, skoleledere, dagtilbudsledere, pædagogiske ledere i
indskoling og dagtilbud. SFO-ledere, koordinatorer, tovholdere og konsulenter med ansvar for Udbytte
indskoling/overgang til skole.
•
Sådan arrangerer du med størst succes
rollespil i SFOén, klubben eller klassen
Tid: 13.06.2013
•
Få fuldt udbytte af de pædagogiske og
Sted: Odense Congres Center, Ørbækvej 350,
læringsmæssige muligheder rollespillet
5220 Odense.
indeholder
Pris: Kr 1.395 ex. moms
•
Introduktion til rollespilselementer, der
Information: chefkonsulent Kirsten Jørgenmed 99 procents sikkerhed virker
sen, [email protected] eller chefkonsulent Dorthe Møl- •
Opskrifter på simple gennemtænkte ramler,[email protected]
mehistorier, der langsomt kan tilføjes nye
Tilmelding: http://www.kl.dk/Arrangementer/
elementer
Konferencer2/
•
Inspiration til både klassiske og anderleTilmeldingsfrist: 05.06.2013
des rollespil med specifikke læringsmæsAntal deltagere: 150-200
sige mål
Arrangør: KL
•
Tips, tricks og fantasifulde idéer, der kan
tages direkte med hjem og bruges på institutionen eller skolen
Kursus/seminar: Rollespil.
•
Unik chance for at afprøve og opleve et
særligt tilrettelagt rollespilsscenarie på
Pædagogik, inklusion, læring
egen krop – tilmed i trygge rammer (uden
børn!)
– og kongemord!
Rollespil kombinerer leg, læring, motion, kreativitet, friluft og håndværksfag som sløjd og
syning. Samtidig styrker rollespillet i den grad
Indhold:
Grundlæggende elementer og virkemidler
•
Opbygning, regler, historie og tematik
•
Praktiske, organisatoriske og pædagogiske udfordringer
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 16
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 6
•
•
•
Forskellige typer historier og deres pædagogiske styrker og svagheder
Hvordan kombinerer vi børnegruppens
ofte forskellige ønsker og motivation for
at deltage aktivt?
Hvad går typisk galt, når et rollespil ikke
bliver den succes, vi håbede?
Variation, fornyelse og udvikling
•
Roller, dramaelementer og tematik som
pædagogisk og læringsmæssigt redskab
•
At skabe, variere og forny den gode historie
•
Om at skrue spændende og spilbare historier sammen
•
Rummelighed og inklusion – hvordan vi
inddrager både meget udadvendte og mere tilbageholdende børn – piger som drenge
Rollespil på egen krop
•
Vi gennemspiller et basalt og klassisk rollespilsforløb, der giver mulighed for aktivt at afprøve, opleve og mærke dagens
praktiske og pædagogiske pointer på egen
krop
•
Dynamisk og involverende plenumrådgivning i forhold til, hvor du eller I
konkret er i jeres rollespilsforløb
Undervisere:
Claus Raasted, professionel rollespilsinstruktør
med speciale i rollespil som pædagogisk værktøj. Medejer af Rollespilsakademiet, forfatter til
mere end 10 bøger om rollespil – herunder Rollespil for børn og voksne og senest Opskrifter
på rollespil (udg. 2013). Desuden chefredaktør
på magasinet ROLLE|SPIL og i sin fritid formand for Danmarks største rollespilsforening,
Rollespilsfabrikken.
Kasper Friis Hansen, erfaren rollespilsinstruktør, kandidatgrad i kommunikation med speciale i transmedia og ekspert i Story Worlds. Desuden medforfatter til bogen Opskrifter på rollespil (2013) og redaktør på det internationale rollespilsmagasin Playground.
Både Claus Raasted og Kasper Friis Hansen har
gennem mange år rådgivet og hjulpet institutioner, skoler og klubber i både opstartsfasen og
deres efterfølgende udvikling af deres rollespilsscenarie, og kender derfor indgående de
praktiske og pædagogiske overvejelser og
spørgsmål, der ofte er forbundet med rollespillet.
Tid og sted: 18.06.2013 på Scandic Roskilde
og 19.06.2013 på Scandic Bygholm Park Horsens. Begge dage kl. 09.00-16.00
Pris: kr. 2.640,-, der dækker materiale, morgenmad, frokost inkl. én vand og kaffe/te samt andre forfriskninger dagen igennem.
Information: [email protected]
Tilmelding: via www.seminarer.dk eller på telefon 66 15 90 43
Arrangør: Seminarer.dk
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 17
Kære AKTblad.
Kære Kai.
Tør jeg spørge igen? Det er tredje år her lige
inden sommerferien at jeg stiller det samme
spørgsmål: Hvilken bog synes AKTbladet at jeg
bør læse i sommerferien? Jeg er de to foregående år blevet overrasket over dit svar og jeg har
med stor appetit læst de to bøger som blev foreslået, bøger som jeg ikke selv ville havde valgt,
men som har åbnet mine øjne på en forfriskende
måde. Hvad foreslår du i år?
Mange hilsener
Kirsten Sørensen.
Kære Kirsten.
Tak for din mail.
I 2011 foreslog vi K.E. Løgstrups ”Den etiske
fordring” (AKTblad #111) og i 2012 blev det
Peter Bastians ”Mesterlærer - En livsfortælling” (AKTblad #122).
I år har vi valgt en svensk bog - på svensk! Den
er skrevet af Eva Alerby og hedder ”om tystnad - i pedagogiska sammanhang”.
Og hvorfor så det? At have forståelse for og
indsigt i betydningen af stilhedens forskellige
aspekter er af stor betydning både i undervisningsmiljøer og i andre dele af livet. Stilhed i
forskellige former findes altid mere eller mindre
omkring os mennesker. Måske er det, at tavshed
formidler et budskab som kan være lige så vigtig som det som siges.
at bl.a. at vise stilhed betydning for elever i vor
tids skole.
I den tredje del diskuterer forfatteren stilhed
funktion og værdi i dag. Er det overhovedet muligt at tale om stilhed?
Bogen henvender sig til alle, der er nysgerrig
på stilheden, især potentielle og praktiserende
lærere.
Jeg har måtte læse bogen to gange fordi den satte så mange tanker og aktiviteter i gang i mig.
Også fordi det er et emne vi desværre ikke
snakker så meget om.
Eva Alerby er professor på ”Department of
Arts, Communication and Education” på Luleå
University of Technology.
Bogen er på 109 sider og koster SKR 230.
God læselyst!
Hilsen
Kai
I denne bog reflekterer forfatter omkring stilhed
både som et individuelt fænomen og i forbindelse med skolens verden. Bogens første del belyser stilhedens forskellige aspekter såsom tavshed i forhold til magten. Men også hvordan
tavshed kan vise sig i forskellige kunstarter.
Den anden del bruger empiriske eksempler for
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 18
Om bøger med videre 1
NY BOG: Relations Psykologi - i
praksis
Af Jørgen Rønsholdt, Annette Groot,
Finn Godrim og Else Marie Bech
Karakter:
-3 00 02 4 7 10 12
Har din skole kun råd til at købe en bog i år?
Så er det denne bog der bør købes.
Egentlig skulle jeg have slået græs, men om
morgenen fik jeg bogen i hånden og jeg slap
den ikke før jeg havde læst den færdig. Vi står
tit som AKT’er og spejder efter hvilken vej vi
skal gå, der er mange tilbud og de hedder alle
noget forskelligt. Efter at have læst bogen
’Relations Psykologi - i praksis’ er jeg ikke i
tvivl om, at den viser den rette vej.
Bogen har fire forfattere, men fremstår som et
hele med en letflydende og dejlig forklarende
tekst. Du bliver påvirket af at have læst bogen.
Der er ting du bagefter vil gøre på en helt anden måde. Måske skulle du starte en læsegruppe på din skole. Bogen kan med fordel diskuteres i teamet, for der er helt sikkert noget der
lige skal snakkes om, noget der for fremtiden
skal gøres anderledes.
RARRT står for: Relationel, Anerkendende,
Ressourcefokuseret og Reflekteret Teori.
De fire principper kan ikke stå alene, men afspejler netop kompleksiteten og dybden i vores
relationer gennem sin flerstrengede indsats, der
samtidigt opererer på flere niveauer. På trods af
Bogen hører absolut hjemme på læreruddannel- at denne indsats umiddelbart kan lyde meget
sen, på skolens lærerbibliotek ja alle steder
kompleks, er den på sin vis ganske enkel, fordi
hvor vi har med andre mennesker at gøre.
den tager udgangspunkt i dybt menneskelige
-Kai Pedersen, AKTbladet behov og almenmenneskelige erfaringer, som er
basale for vores udvikling og trivsel. Tilgangen
vil – når den tilegnes i praksis – opleves umidI bogen gennemgås fire relationspsykologiske
delbart meningsfuld, fordi den baserer sig på en
principper, som tilsammen kaldes RARRT. Dis- indre kontakt og en intuitiv lytten til både hjerse udgør fundamentet for forfatternes tilgang til ne og hjerte. På denne måde kan man sige, at du
det relationelle arbejde.
genetablerer kontakten til en viden og et sprog,
du allerede har.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 19
Om bøger med videre 2
Samtidig er denne fremstilling af relationspsykologien banebrydende, fordi den retter sig mod
den personlige og praktiske tilegnelse af de relationspsykologiske principper.
Når forfatterne sigter mod at fremstille relationspsykologien på en personlig og vedkommende måde, er det, fordi de ønsker, at den skal
gøre en virkelig forskel i dit professionelle arbejde eller i dine private relationer.
Man ved, at viden, der ikke relateres til kendte,
personlige temaer, vil fungere som løsrevne
teorier og fint klingende begreber, der aldrig
finder deres plads og mening i det personlige,
daglige univers. Derfor vil du gennem bogen få
fornemmelsen af, at den handler om dig selv og
dine relationer.
denne kulturelle tradition medfører en voksende
afstand på tværs af mennesker og mellem det
enkelte menneskes tanker og hjerte. Empatien
får sværere og sværere kår. Bogen tegner dette
billede af den aktuelle samfundsmæssige tilstand for at forklare, hvorfor behovet for alternative humanistisk funderede perspektiver er
så presserende, hvis vi ønsker at genetablere
nærheden mellem mennesker. Til sidst i
kapitlet præsenteres de fire relationspsykologiske principper (RARRT) i kort form. I resten
af bogens kapitler udfoldes disse fire principper
med teori og praksisfortællinger, der vækker
principperne til live som virkelige temaer, udfordringer og muligheder i din dagligdag.
Kapitel 2 introducerer baggrunden for at forstå
individet som relationelt. Bevidstheden om
menneskets dybe relationelle forankring gør op
med vores vestlige idéer om ”det selvstændigt
Principperne i RARRT præsenteres gennem bo- udviklede menneske”. Bogen ser på banebrygens kapitler.
dende forskning, der viser, hvordan relationerKapitel 1 beskriver, hvordan menneskesynet i
nes kvalitet er fuldstændig afgørende for det
vores vestlige samfund baserer sig på et teoreenkelte menneskes udviklingsmuligheder.
tisk fundament, der sætter det isolerede individ i Denne erkendelse er på en gang skræmmende
fokus. Vi har en mangeårig kulturel og naturvi- og fantastisk.
denskabelig tradition for at lede inde i det enkelte menneske, når sygdomme skal udredes,
Kapitel 3 omhandler også individets relationelansvar skal placeres, og problematiske situatio- le fundament, men her med fokus på, hvordan
ner skal løses. Dette individualistiske perspektiv vores viden om relationens betydning kan anfår meget alvorlige konsekvenser for de børn og vendes bevidst og aktivt i det professionelle arvoksne, der må bære diagnoserne og skylden
bejde. En verden af muligheder åbner sig, når
for problemer, der i virkeligheden ikke er deres. kropssprog, samspilsformer, ubevidste kommuForfatterne forklarer i dette kapitel , hvordan
nikationskanaler og tidlige relationelle forvent-
Relationspsykologi bygger på et humanistisk, eksistentielt grundlag og er en integrering af filosofisk, sociologisk og psykologisk viden og teori, som tager udgangspunkt i relationens betydning for menneskelig udvikling, læring og trivsel.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 20
Om bøger med videre 3
ninger indgår som nye muligheder i dit professionelle handlerepertoire. Denne relationelle bevidsthed giver mening til hidtil uforståelige reaktioner og motiverer til, at du vil opdage nye
ressourcer i dig selv.
Kapitel 4 beskriver anerkendelsens betydning
for kvaliteten af vores relationer. Bogen forklarer, hvorfor begrebet ”anerkendelse” mange steder har mistet sin mening og kraft. Der gøres op
med misforståelser og introducerer i stedet anerkendelsen i en klar og praksisnær form, der
ikke alene giver mening til begrebet teoretisk,
men beskriver en menneskelig væremåde, der
kalder genkendelse, empati og identitetsstøttende afgrænsning frem i dine relationer.
Kapitel 5 præsenterer det ressourcefokuserede
perspektiv. Her ser vi, hvordan verden altid kan
betragtes fra forskellige perspektiver, der får
helt afgørende indflydelse på udviklingsmulighederne i situationen. Vi ser, hvordan afstanden
mellem problemer og muligheder indimellem
udgøres af et enkelt valg. Når vi bliver bevidste
om, hvilket fokus vi anvender, vil vi pludselig
opdage, at vi har haft langt større indflydelse på
stemningen i vores relationer, end vi før troede
var muligt. Forfatterne vil i kapitlet vise, hvor
galt det går, når valget om et ressourcefokuseret
perspektiv ikke understøttes af et relationelt
fundament. Selv de bedste intentioner mister
deres udviklende kraft, når de bæres oppe af et
grundlæggende individualistisk udviklingssyn.
Dette kapitel handler også om kærligheden.
Forfatterne ved, at de vil skille vandene, når de
forklarer, hvordan kærligheden også hører
hjemme i den professionelle relation. Ikke desto
mindre er de overbeviste om, at kærligheden er
relationens naturlige element, og at den altid vil
kunne vækkes i det nærværende møde mellem
to mennesker. Den professionelle kærlighed
adskiller sig på visse punkter fra andre typer
kærlighed, men har stadig sit udspring i hjertet
og den dybtfølte empati og medmenneskelighed.
Kapitel 6 er bogens sidste kapitel, der beskriver
refleksionen som en afgørende øvelse i det relationelle arbejde. Refleksion er nøglen til opdagelsen af nye veje ud af gamle blindgyder og
alternative muligheder, når vanerne kun er til
for vanens skyld. I refleksionen skabes der et
observationsfelt, hvor bevægeligheden øges, og
den relationelle praksis betragtes fra nye ståsteder. Vores udgangspunkt, når vi betragter vores
relationelle samspil, er fuldstændig determinerende for, hvilke muligheder vi opdager. Til
sidst i kapitlet træder forfatterne et skridt tilbage
og betragter de relationspsykologiske principper
i et større perspektiv. Fra at have fokuseret på
mødet mellem få mennesker, ser de på, hvordan
vi også er tæt forbundet på mange andre niveauer. Vi påvirker – og påvirkes – af gruppen, arbejdsfællesskabet, samfundet og kulturen, og
vores liv trækker også tråde til globale bevægelser. Vi indgår alle i en større forbundenhed, der
– i sin enorme kompleksitet – også reflekteres i
selv de mindste af vores handlinger.
Bogen afsluttes med en præsentation af bogens
forfattere, en litteraturliste og et stikordsregister. Det bør også nævnes, at hvert kapitel afsluttes med nogle øvelser. Desuden findes til
bogen en hjemmeside med supplerende materiale og øvelser.
Titel: Relationspsykologi - i praksis
Forfattere: Jørgen Rønsholdt, Annette Groot,
Finn Godrim og Else Marie Bech
Antal sider: 191
Pris: Kr 478 incl moms
DK5:
ISBN: 978-87-7281-891-7
Udgivelsesår: 2013
Forlag: Dafolo
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 21
Om bøger med videre 4
NY BOG: Kvinder og piger med
asperger
Af Camilla Rau Petersen og Elisabeth
Christensen
Karakter:
-3 00 02 4 7 10 12
Som lærer gør det lidt ondt at læse om de unge
piger med autismespektrum-profil. Man kommer umiddelbart til at tænke tilbage på de elever man har haft, hvad med hende der, var der
ikke noget? Jeg ved godt at tidligere vidste man
ikke så meget, og på seminariet (som det hed
den gang) fik man absolut ikke noget at vide.
Hvor er det dejligt med en dansk bog om emnet.
Dejligt at læse danske fortællinger om danske
pigers liv med autismespektrum-profil. Det gør
det hele mere nærværende. I inklusionens navn
vil vi møde flere piger med aspergers i den danske folkeskole. Derfor kan vi ikke få nok fortællinger, vi skal have så mange at vi forstår hvad
det er vi skal og ikke skal gøre. Derfor er bogen
’Kvinder og piger med aspergers’ særdeles velkommen. Tak.
Det ønsker de to forfattere at rette op på med
-Kai Pedersen, AKTbladet denne bogs 11 fortællinger. Målet er at vise, at
autisme kan komme til udtryk på mange måder,
Hvordan er det at være kvinde eller pige
og at det at have en autismespektrum-profil ikke
med en asperger-diagnose?
nødvendigvis er ensbetydende med et problemfyldt og svært liv. Det kan også være lig med
Det fortæller 11 kvinder og piger i alderen fra
kreative og fantastiske personligheder og under12 til 49 år hudløst ærligt om i denne interview- fundige hjerner. For trods en række neurobiolobog, der er den første af sin art herhjemme. For giske fællestræk er personer med en autismeselv om mere end 55.000 danskere har autisme i spektrum-profil lige så forskellige som alle anen af diagnosens mange former, og mindst hver dre.
fjerde skønnes at være kvinde eller pige, er det
alligevel svært at finde litteratur eller andre for- De 11 fortællinger giver et godt indblik i hvermer for information om, hvad det indebærer at
dagens tanker, drømme, udfordringer og glævære kvinde eller pige med en autismespektrum der, når man lever et liv med asperger, og de er
-profil.
både bevægende, tankevækkende og livsbeAKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 22
Om bøger med videre 5
kræftende at læse.
Bogen gør både pårørende, kærester og fagfolk
klogere på, hvad det vil sige at være kvinde eller pige med asperger.
Om forfatterne:
Camilla Rau Petersen er journalist og forfatter. Hun har
arbejdet indenfor alle genrer;
avis, tv, web og radio. I dag
arbejder hun som forfatter og
videojournalist. Hun er uddannet cand.mag. i mellemøstlige sprog og samfund med tilvalg i journalistik og har base i både Danmark og Mellemøsten.
Elisabeth Christensen er psykolog med base i Ølstykke i
Nordsjælland, hvor hun har
egen praksis. Elisabeth har
særligt fokus på at arbejde
med personer med autismespektrum-profiler og/eller
ADHD. Elisabeth tilbyder bl.a. parsamtaler til
par, hvor den ene har en Aspergerprofil eller
ADHD, og Elisabeth afholder netværksgrupper
for kvinder med Aspergerprofiler. Elisabeth er
endvidere psykolog på Harløse skole, en specialskole for børn med autisme.
Titel: Kvinder og piger med asperger
Forfattere: Camilla Rau Petersen og Elisabeth
Christensen
Antal sider: 263
Pris: Kr 269 incl moms
DK5:
ISBN: 978-87-90333-44-7
Udgivelsesår: 2013
Forlag: Pressto
Fakta rude:
Hvad er Autisme Spektrum Forstyrrelse?
Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er en fællesbetegnelse for alle diagnoser inden for en gennemgribende
udviklingsforstyrrelse. Børn med ASF har almindeligvis
ikke noget synligt handicap. Udviklingen er præget af
kommunikations- og sprogforstyrrelser samt af stereotypier, ritualer og/eller særinteresser. Mennesker med ASF
kan samtidig have andre handicap, sygdomme eller udviklingsforstyrrelser. Det kan f.eks. være OCD, Tourettes
syndrom, ADHD eller søvnforstyrrelser.
Hvad er autismespektret?
Man bruger ordet autismespektrum, fordi ordet autisme
ikke dækker. Der findes flere former for autisme, og det
udtrykkes bedst ved at tale om autisme som en spektrumtilstand.
For at barnet får stillet diagnosen, skal det have vanskeligheder inden for tre områder, som kaldes triaden:
•
Afvigelser i forestillingsevnen
•
Afvigelser i kommunikationen
•
Afvigelser i det sociale samspil
De fire diagnoser inden for autismespektret er:
•
Infantil autisme
•
Atypisk autisme
•
Gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret
•
Aspergers syndrom
Aspergers syndrom
Mennesker med Aspergers syndrom er normaltbegavede,
og de har ikke sproglige vanskeligheder. Deres sproglige
udvikling kan dog være meget anderledes end almindelig
børns. For eksempel kan de begynde at tale enten meget
tidligt eller meget sent, og deres sprog bærer præg af en
anderledes måde at tænke på.
Mennesker med Aspergers syndrom har problemer med
de to punkter i triaden, der drejer sig om socialt samspil
og infleksibilitet.
Mennesker med Aspergers syndrom får som regel deres
diagnose lidt senere end børn med infantil autisme, fordi
syndromet som regel først opdages, når de begynder i
skolen, hvor der bliver stillet større sociale krav til
børn. Mange med Aspergers syndrom får først diagnosen,
når de er blevet voksne, fordi den ikke fandtes, da de var
børn. Aspergers syndrom blev først en officiel diagnose i
1992 (1994 i Danmark).
Fra http://www.autismeforening.dk
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 23
Det stod i avisen…………… 1
som heldagsskole !
Helsingør Dagblad
30.04.2013
Markant anden retning
Det kinesiske skolesystem må aldrig blive rollemodel for den danske folkeskole, vi skal den
helt anden retning! Den Danske folkeskole skal
stille skarpt på kvalitet frem for kvantitet - på
den måde får vi både bedre og gladere elever,
der har mod på at komme i skole og lære nyt
igen i morgen og i overmorgen Danmark er et
lille land med godt 6 millioner indbyggere. Hvis
vi allerede i folkeskolen lærer vores børn, at de
skal se deres klassekammerater som konkurrenter, bliver vi et land med 6 millioner enspændere, og det kan ikke fungere, der skal samarbejde
til! Hvis skolen og forældrene formår at skabe
et uddannelses miljø, som inspirerer eleverne og
gør dem interesserede i verden omkring dem, så
vil eleverne selv gøre benarbejdet.
Hillerød Posten
30.04.2013
Så er den ged parteret - eller er den?
Antorini udtaler, at vi i folkeskolen skal partere
geder og bygge fuglehuse - hvor skal de penge
komme fra? Hvordan skal det kunne lade sig
gøre i praksis fremover, hvor forberedelsestiden
skal ligge på skolen?! Inklusionspakken er landet samtidig med, at hele ideen om heldagsskolen bliver rullet ud - hvilket ikke giver mening.
Hvordan skal det kunne lade sig gøre med skolens fysiske tilstand at kunne tilgodese elever,
der kan have brug for specielle timeouts, stillerum, afskærmning og lign. Ofte er der så mange
børn i klassen, at man i forvejen har svært ved
at komme rundt om borde og stole. Giv nu elever og lærere nogle ordentlige arbejdsforhold
og optimer de fysiske rammer, før I forventer,
at vi skal kunne opholde os på den samme
utidssvarende og nedslidte skole - nu bare
Jyllands-Posten,
30.04.2013
Pædagogerne vil også være flere i helhedsskolen
Både ledere og lærere vil have øget deres antal
i den kommende helhedsskole, og det ønsker
pædagogerne ikke at stå tilbage for. Hvis alle
disse pædagoger i stedet flyttes til skoletiden,
mangler kommunerne en forældrebetaling på
1,9 mia. kr., da der i modsætning til i pasningsordningerne ikke er brugerbetaling i folkeskolen. Der er lagt op til, at lærerne skal være
mere til stede på skolerne og både tage flere undervisningstimer og dække en del af aktivitetstimerne sammen med pædagoger.
Lokalavisen Frederikssund
30.04.2013
120 store elever bliver mobbet
119 ud af små 800 unge i 8. og 9. klasse føler,
de er blevet mobbet inden for det seneste år.
Udvalgsformand Jesper Henriksens partifælle
Kenneth Jensen, der også sidder i udvalget for
Opvækst og Uddannelse, er også opmærksom
på problematikken, som han frygter endda kan
stige i fremtiden, hvor flere børn skal inkluderes. Han mener, at der skal sættes ind på tværs,
både fra politisk hånd, i skolerne, men også
blandt forældrene. Undersøgelsen viser blandt
andet: 15 procent af de unge har været udsat for
mobning i en grad, så de ikke ville i skole 14
procent svarer, at de har mobbet andre i en
SMS. 11 procent svarer, at de har truet andre i
en SMS.
Skælskør Avis
08.05.2013
Socialrådgivere flytter ud til dagtilbud og
skoler
Ordningen er lige blevet evalueret af alle medarbejdere i dagtilbud og skoler , som giver den
positive ord med på vejen, og derfor har Børn-,
Unge- og Familieudvalget besluttet at gøre ordningen permanent. "Det er virkelig gavnligt, at
socialrådgiverne er til stede på skolen. Det er
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 24
Det stod i avisen…………… 2
betydeligt lettere at få et godt samarbejde og
finde gode løsninger, når vanskelighederne er i
sin vorden," siger Martin Villiam Meier, skoleleder på Stillinge Skole. " Det har været en udfordrende opgave for socialrådgiveren at komme ud i dagtilbud og skoler, men opgaven er
løst på bedste vis.
Fyens Stiftstidende
06.05.2013
De åndssvage børn
Enghaveskolen i Odense tilbyder vidtgående
specialundervisning for elever med udviklingsforstyrrelser -primært indenfor autismespektret. Skolen er tillige en heldagsskole, hvilket
betyder, at undervisning og pædagogiske aktiviteter er fordelt i tidsrummet 8.30-15 og varetages af lærere og pædagoger. Siden 2009 er antallet af alene lærerstillinger på skolenreduceret
med 50 pct., mens antallet af elever er faldet
med knap 25 pct. At et pasningstilbud -som ikke alle forældre benytter sig af -bliver afgørende for skolens mulighed for at tilbyde eleverne
den undervisning, som altså også er obligatorisk
for dem, bør give anledning til kritiske overvejelser vedr. heldagsskolen og ophævelsen af
grænserne mellem skole og sfo. At Odense
Kommune beslutter at skære 10 pct.
i skolens budget er en anden side af sagen.
vinder stort i alle fag, selv i kreativitet, der i
den danske selvforståelse ellers er noget, vi
nærmest er verdensmestre i. Dokumentarserien
virker fantastisk godt timet, fordi den bliver
vist umiddelbart efter den landsdækkende lærer
-lockout, og fordi den er med til at perspektivere debatten om den danske folkeskole, der lige
nu slikker sårerne efter konflikten, alt imens
debatten om heldags- eller helhedsskolen som
vejen frem for folkeskolen tager til i styrke. Tv
-udsendelsens oplysning om, at de kinesiske skolebørn går i skole 60 timer om ugen, har
i den forbindelse gjort indtryk. Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen , siger ligefrem i en af udsendelserne, at " vi ikke
skal uddanne Klods Hans' storebrødre".
Berlingske
19.05.2013
Middelmådighedens målestok
9. z. mod Kina er noget af det vigtigste TV, der
længe er lavet. Ikke kun fordi programrækken
gør det svært at komme udenom, at folkeskolen trænger til et grundigt serviceeftersyn.
Mens man uvægerligt får et større fokus på nr. 1
end på nr. 31, når man oplister børnene i et lodret scoreboard, så er opmærksomheden i et system, der angiver børnenes resultater på en
vandret akse med ' Gennemsnittet' som den
største og mest centrale kategori rettet mod gennemsnitseleven. Og når man som i de nationale tests definerer de øvrige kategorier i lyset af
gennemsnittet ( som hhv. under og en del under
gennemsnittet og over og en del over gennemsnittet) kan man være helt sikker på, at alle, der
falder uden for de 30 procent af landets elever,
der ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning
Kristeligt Dagblad
udgør gennemsnittet, også falder uden for såvel
14.05.2013
lærerens som størstedelen af klassekammeraternes primære interessesfære. For det er nemlig
Et forsvar for Klods Hans' brødre
I en af Danmarks Radios mest debatskabende
en anden konsekvens af de strukturer, der ligger
dokumentarserier længe har danske tv-seere i de til grund for det danske skole -og uddannelsesseneste uger hver mandag i den bedste sendetid system ( der som bekendt honorerer elevernes
kunnet følge eleverne i 9. z på HolmeSkole i
gennemsnit), og samfundet generelt ( med forAarhus og deres kamp for at klare sig mod
skellige nivelleringer af middelklassen): Vi biljævnaldrende elever fra skole nummer 69 i Har- der os ind, at vi fjerner klasser og kasser, men
bin i Kina. Programmerne har vist, at kineserne vi kategoriserer stadig.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 25
Sådn’ gør vi det hos os
Skolen på Ziskatrøð i Klaksvik, Færøerne.
Z
Sæt det ind som passer:
Z
Z
Meget
glad
Glad
OK
Ked af
Meget
det
ked af det
Larmer Græder
lidt
Skolen:
Tænker
Sover
Hjemme:
Dette skema kan med fordel bruges af
klasser som ikke er så meget skrivende
som fx 2.-4. klasse. Eleverne skal ved
at udfylde hovederne give udtryk for,
hvordan de har det.
Fritid/sport:
Sammen med venner:
Dit navn:___________
AKTbladet så dette skema i anvendelse i Skolen på Ziskatrøð i
Klaksvik da redaktionen besøgte
Færøerne i april/maj 2013. Vi
viderebringer det her med tilladelse af Jónleif Johannesen til
inspiration.
©: Jónleif Johannesen, 2013
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 26
Kalenderen
Nordjylland
*24.09.2013. Konference. ”AKT-konference 2013 Aalborg”. Aalborg. Omtalt i AKTblad #131.
*31.10.2013. Konference. ”Psykologisk Ilt i pædagogisk og organisatorisk arbejde”. Odense. Omtalt i
AKTblad #132.
*04.11.2013 - 05.11.2013.Kursus. ”Arbejdet med
børn og unge med anden etnisk baggrund”. Aalborg. Omtalt i AKTblad #126.
*03.03.2014. Konference. ”AKT konference Odense 2014”. Odense. Omtalt i AKTblad # 132.
*14.11.-15.11.2013. Kursus. ”Børn med særlige
behov”. Aalborg. Omtalt i AKTblad #131.
*30.-31.01.2014. Konference. ”Børnetopmøde
2014”. Aalborg. Omtalt i AKTblad #119.
Midt– og Sønderjylland
*11.06.2013. Seminar. ”Mentalisering og spiseforstyrrelser”. Aarhus. Omtalt i AKTblad #131.
*11.06.2013. Konference. ”Den største frygt - om
pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb”. Aarhus. Omtalt i AKTblad # 132.
Sjælland
*06.06.2013. Temadag. ”Bruce D. Perry”. København. Omtalt i AKTblad #127.
*10.06.2013. Seminar. ”Mentalisering og spiseforstyrrelser”. Lyngby. Omtalt i AKTblad #131.
*10.06.2013. Konference. ”Den største frygt - om
pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb”. Roskilde. Omtalt i AKTblad #132.
*18.06.2013. Kursus/seminar. ”Kursus/seminar:
Rollespil. Pædagogik, inklusion, læring – og kongemord!”. Roskilde. Omtalt i AKTblad #132.
*19.06.2013. Kursus/seminar. ”Kursus/seminar:
Rollespil. Pædagogik, inklusion, læring – og kongemord!”. Horsens. Omtalt i AKTblad #132.
*27.06.2013. Kursus. ”Den følsomme hjerne - og
relationernes betydning”. København. Omtalt i
AKTblad #132.
*25.06.2013. Kursus. ”Den følsomme hjerne - og
relationernes betydning”. Kolding. Omtalt i AKTblad #132.
*22.-23.10.2013. Konference. ”Signalement af moderne forældre - og deres børn”. København. Omtalt i AKTblad #129.
*20.11.2013-21.11.2013. Konference.
”Specialpædagogik i praksis. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet”. Vejle. Omtalt i AKTblad #130.
*04.11.2013-09.12.2013. 5 dage. Kursus. ”Uro og
udfordrende adfærd”. København. Omtalt i AKTblad #130.
Fyn
*03.06.2013. Temadag. ”Tag signalerne alvorligt underretninger om børn og unge”. Odense. Omtalt i
AKTblad #126.
*13.06.2013. Konference/messe. ”Når dagtilbud
og skole samarbejder om børns trivsel, udvikling og
læring”. Odense. Omtalt i AKTblad #132.
*26.08.2013 - 27.08.2013.Kursus. ”Arbejdet med
børn og unge med anden etnisk baggrund”. Odense.
Omtalt i AKTblad #126.
Udland
*20.-21.09.2013. Konference. ”Nordisk specialkonference”. Turku/Åbo, Finland. Omtalt i AKTblad
#129.
Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Informer os om kurser, konferencer, seminarer og andre
aktiviteter i din del af landet. Vær med til at informere de andre lærere. Send redaktionen et par linjer
eller et link.
Skriv til:
[email protected]
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 27
Månedens refleksion:
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 28