1. No category

AKTbladet
Børns adfærd og trivsel
Nummer 140 - Marts 2014 - 10. årgang
Redaktørens spalte
Verden forandrer sig mærkeligt. Da jeg var ung og gik i folkeskolens ældste klasse var pengene små, man kunne ikke sådan
bare købe ting. En af de ”varme” digtere på den tid var Carl
Scharnberg. Han var jo ikke på det lokale bibliotek for han
var jo ”rød”, men en af mine venners far arbejdede på et trykkeri i Vrå hvor man trykkede hans bøger. Så de gik på omgang mellem os store drenge. Forleden besøgte jeg det lokale
bibliotek i den by hvor jeg bor. De havde en kasse med bøger
de solgte. Jeg gik den hurtigt igennem. Der stod en bog med
digte af Carl. Det uopnåelige at kunne købe i ungdomsårene.
Nu stod den til 2 kroner. Du behøver ikke at spørge om jeg
købte den.
Forleden ringede en venlig lærer her til redaktionen. Der var
noget i et AKTblad hun gerne ville have uddybet. Vi fik snakket om det. Jeg spurgte naturligvis om hvilken skole hun underviste på, og kunne med det samme se på computeren, at
der var en skole som ikke havde abonnement på AKTbladet.
Derfor spurgte jeg naturligvis hvor hun fik fat i bladet. Hun
svarede at det var den kommunale AKT-vejleder, der var ansat på en anden skole, som sendte det rundt som pdf-fil. Det
skal bemærkes at AKT-vejlederens skole havde abonnement
på AKTbladet. Læreren fik svar på det hun skulle og vi sluttede samtalen. Så er det man sidder tilbage og mumler ”At de
kan være det bekendt”. Alle der har tegnet abonnement på
AKTbladet har gjort det på en blanket hvor der bla. står
”Bladet må kun distribueres på skolens fysiske adresse. Består skolen af flere afdelinger på flere forskellige fysiske
adresser skal der tegnes abonnement svarende hertil”. Jeg har
sagt det før, og gentager det gerne. Ingen af vore skribenter
eller nogen der arbejder på AKTbladets redaktion får løn eller
anden økonomisk vederlag. Alle gør det gratis. Abonnementspengene går direkte til driften - så lad være med at snyde os.
Børns adfærd og trivsel
10. årgang, nummer 140
25. Marts 2014
ISSN 2245-8840 (papir)
ISSN 1903-9921 (online)
————————————
* Redaktionen:
AKTbladet
Børns adfærd og trivsel
Banevej 22
4180 Sorø
[email protected]
22 33 99 68
* Redaktør:
Kai Pedersen
Redaktør ansv.
[email protected]
20 40 80 57
* Abonnement:
[email protected]
* Hjemmeside:
www.aktbladet.dk
* Blog:
aktbladet.blogspot.dk
* Lay out:
Redaktionen
* Tryk:
Alfa bogtryk, Sorø
* Bank
Danske Bank
Reg.nr. 0573 Konto nr. 3457268262
* Udgiver:
AKTbladet
CVR 32800009
* AKTbladet:
Denne gang har vi brugt en helt ung
kunstner Jonas van Elzelingen. Jeg
håber at se mere til ham i fremtiden.
Udkommer 10 gange om året.
#141 - 22. april 2014
#142 - 20. maj 2014
#143 - 19. august 2014
#144 - 23. september 2014
#145 - 21. oktober 2014
#146 - 18. november 2014
#147 - 16. december 2014
#148 - 13. januar 2015
#149 - 10. februar 2015
Og så er det at man måske kan begynde at glæde sig til det nye skoleår
begynder. Der er kun omkring 4 måneder til. Du er sikkert allerede i
gang med forberedelserne.
Glem ikke at nyde foråret!
Kai
AKTbladet
Kai Pedersen
Udsagn i AKTbladet
dækker nødvendigvis ikke redaktionens synspunkter.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 2
Fragmenter fra Vestegnen
Tekst: Jens Michael Nielsen, lærer og journalist, DenOffentlige.dk
Illustration: Jonas van Elzelingen, www.Jelzart.com
1
Man skal følge sin mavefornemmelse, så efter
otte arbejdsdage sagde jeg mit job op. Hvad jeg
havde troet og håbet på, skulle blive mit første
faste lærerjob i folkeskolen, blev i stedet til
skræmmende indsigt i, hvad folkeskolen også er
- der - langt ude på den københavnske vestegn.
På træk i Tåstrup
Sorte skygger trækker kiler på himlen over Taastrup - det er efterår, bladene falder, og der er
undergang i luften. På et skilt ved stien sidder
en stor sort fugl og følger min gang i den stormfulde morgen. Da jeg nærmer mig kræet, ser jeg
lige ind i to tindrende perleøjne. Dyret skrukker,
slår næbbet uhyre vidt op, så tungebrodden stråler ud af halsen, og sætter af med en flaksen.
Det er som om, gespenstet griner af mig, på vej
op i vinden, til dets fæller, der laver v’er på
hvælvet over Vestegnens vindblæste avenuer og
stisystemer.
Første dag som lærer i Høje Taastrup, endelig
tæt på fast job, nu på vej til min nye skole. Jeg
tager mig i at nynne Blicher, før jeg end er begyndt:
Sig nærmer Tiden, da jeg må væk,
jeg hører Vinterens Stemme;
Thi også jeg er kun her på Træk,
og haver andensteds hjemme.
De unge mødre
”Nej, nej, de er såmænd helt tilforladelige, eleverne! ” Det er viceskolelederen, der viser rundt
på skolen. ”Nu kommer jeg selv fra et andet job
på en skole på Vestegnen, og der kunne eleverne godt finde på at have våben på sig – her
brænder de højst et skur af, eller sådan noget.
Hvis jeg skal give et billede af eleverne, så er
det ligesom programmet ”De unge mødre” på
kanal 4! ”
Viceskolelederens karakteristik af eleverne er
skræmmende præcis. Dagen efter kommer jeg
tidlig morgen til at stå konfronteret med en pige
i anden klasse, der er som taget ud af et realityprogram, bare i model 1:2. Hun har opsat lyst
hår, er all-in-white, dunklædt, med kridhvide
moonboots, så langt fra hvad man kan forvente
en otteårig har - og så besidder hun en attitude,
der ikke lader nogen reality-stjerne noget tilbage at ønske.
Jeg skal være vikar i klassen, hvor vi er to lærere til at undervise et par håndfulde børn. Da den
lille reality-stjerne ser mig komme ind i klassen,
udbryder hun: ”Arrrdv, arrrdv, gammel, gammel, rynket, rynket, ulækker, ulækker, arrrdv,
arrrdv! ” Min kollega irettesætter hende, men
hun skærer bare ansigt, lægger armene over
kors og råber: ”Bla-bla-bla! ”, mens hendes hoved flyver fra side til side.
”Hun har behov for styring,” betror min kollega
mig, og forklarer hvordan nogle elever kan selv,
andre skal have støtte, andre styring, og andre
igen både støtte og styring.
Senere i timen sidder jeg med den lille pige for
at hjælpe hende med lektierne. Jeg roser hende
for hendes håndskrift. Hun skriver de smukkeste bogstaver og tal, og laver sine opgaver som
jeg sjældent har set det. Hun åbner sig, og vi
taler sammen. Både om det faglige og om hjemmet. Hun kan selv, når det kommer til det faglige. Det er bare det sociale, der skal arbejdes på.
Det er som sagt styringen, den er gal med!
Rambo i anden
I anden klassen, ovre til højre for indgangen til
klasseværelset, er der en slags afdeling for de
særligt udfordrende elever. Bag en mandshøj
afskærmning smider to drenge med papirkurv
efter hinanden. Jeg overlader udfordringen til
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 3
Fragmenter fra Vestegnen
Tekst: Jens Michael Nielsen, lærer og journalist, DenOffentlige.dk
Illustration: Jonas van Elzelingen, www.Jelzart.com
2
min kvindelige kollega, der har erfaring med
den slags. Hun er pædagog, og hendes faglige
repertoire spænder vidt; det ene øjeblik aer hun
blidt en elev på hovedet, og taler ømt til ham
eller hende, det næste skriger og sprutter hun
eleven ind i hovedet, som en sergent, taget ud af
en amerikansk krigsfilm.
Jeg er dybt fascineret, for jeg har aldrig set sådan en adfærdsmodifikation praktiseret før. Her
mixer man alle pædagogiske retninger, og bruger hvad man har for hånden i tilspidsede situationer. Her bliver den anerkendende pædagogik
lagt i førergreb af denne folkeskolens Rambo,
der tydeligvis tvunget af politikernes ønske om
inklusion og besparelser, har udviklet sig til
overlevelsesekspert i didaktisk nærkamp.
”Hvordan kan du holde til det? ”, spørger jeg
hende hovedrystende, da vi svedige mødes ved
katederet, efter første omgang, ca. 25 minutter
inde i undervisningen, hvor eleverne et kort sekund formår at arbejde selv, men hun bare smiler og siger, at det hører med til professionen, til
arbejdet, og arbejdsskader – husk at melde dem
– hun har selv problemer med et knæ, der var en
der sparkede, så det er vigtigt at melde det, hvis
der bliver noget.
Skrigerne
”Ha! Hvad ville der være ved at undervise børn
i Nordsjælland, dem, der bare kan i forvejen?
Ha! Næ, der hvor man virkelig kan gøre en forskel, det er her, hvor børnene virkelig har brug
for én. Her har de nemlig ikke en skid!”
Det er idrætslæreren, Henning. Han har et par
andre uddannelser med i bagagen og ville kunne
vælge anderledes, fortæller han mig, og har også været konstitueret skoleleder, men har valgt
at arbejde som lærer, fordi det er der, man har
kontakten med eleverne, det er der, det batter!
Vi står i idrætshallen med alle fjerdeklasserne,
der er i gang med høvdingebold på tre baner.
Henning løber over på den midterste af banerne,
hvor en pige har sat sig ned. Hun vil ikke flytte
sig, og da Henning tager hende i armen og begynder at trække hende væk, begynder hun at
skrige helt vanvittigt, river sig løs af ham og
løber skrigende hen til døren ud til omklædningen, som hun smækker med et brag efter sig –
og selv da døren er lukket, kan vi stadig høre
hende skrige ude bagved.
”Åhr, slap dog af, din hystade”, snerrer Henning og ryster på hovedet og laver en bevægelse
med hånden, som om han giver pokker.
Dem er der nogle stykker af: skrigerne. Det er
dem, der ikke kan styre temperamentet. Hvis
man tager dem med på kontoret, er det en sikker
vej til blå mærker på armene, og hvor de ellers
kan nå med slag og spark.
Karate Kid
På tavlen i lærerværelset hænger nogle A4papirer med instrukser om, hvordan man skal
forholde sig i tilfælde af vold mod en lærer eller
elev. Der skal afgives forklaring, altså skrives
rapport, om optakt og efterspil og ledelsen skal
indover, og der skal følges op på episoden.
Ved tavlen sidder en af de mange lærere, der for
nylig er blevet ansat, og arbejder på en stationær computer. Da vi veksler et par ord, finder
jeg ud af, at han er matematiklærer i de berygtede andenklasser. Da jeg spørger ham, hvordan
det går, fortæller han mig, at han er rystet over
forholdene. Han har prøvet at blive slået af en
dreng, der gik forbi ham, umotiveret og helt
uden grund. Bagefter gik drengen bare videre,
som om intet var hændt. Han meldte det ikke til
nogen, han sagde det i stedet til klasselære-
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 4
Fragmenter fra Vestegnen
Tekst: Jens Michael Nielsen, lærer og journalist, DenOffentlige.dk
Illustration: Jonas van Elzelingen, www.Jelzart.com
3
ren.Senere fortæller flere af lærerne mig, hvordan lærere har stået og grædt på lærerværelset
over andenklasserne - og en enkelt fortæller
mig, at han ville sige op, hvis han blev pålagt at
være vikar der.
Uden for klasseværelset, til den ene af anden-
klasserne, sidder en lille dreng med krøllet sort
hår og store brune øjne. Da jeg passerer ham,
farer han op og frem mod mig, så jeg instinktivt
parerer med venstre arm oppe foran ansigtet, og
med højre hånd knyttet til slag.
“Det er bare Kenny,”forklarer pædagogen mig,
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 5
Fragmenter fra Vestegnen
Tekst: Jens Michael Nielsen, lærer og journalist, DenOffentlige.dk
Illustration: Jonas van Elzelingen, www.Jelzart.com
4
da jeg senere spørger ind til hvem denne voldeli- Senere møder jeg hende chefen talte med. Jo,
ge elev er. “Han går til karate, men vi har sagt, at der var noget at se til; to elever i børnehaveklashan ikke må bruge det,” bedyrer hun.
sen var stukket af, og blev fundet to timer senere, halvanden kilometer fra skolen, i en legetøjsMohammeds krise
butik, hvor de havde stjålet legetøj.
I fjerde klasse sidder en dreng, der tigger mad i
hvert spisefrikvarter. Grunden er, at han altid har “Det er lige de der fem procent”, siger hun og
spist sin madpakke, som er et lille bæger cultura sender mig til tælling med beretningen om,
med lidt mysli på toppen.
hvordan en dreng, også i børnehaveklassen,
havde tvunget en anden dreng til at tage hans
“Av-av-av, jeg er så sulten,” klager han og hol- tissemand i munden.
der sig på maven, og ofte er der en af kammeraterne, der forbarmer sig over ham og giver ham ”Seven”
en mad.
“Jeg skal liiige tale med dig! ” En kvinde med
et meget bestemt udtryk i ansigtet er trådt ind i
Hvis man spørger ham, hvorfor han ikke har me- klassen, hvor jeg underviser, og står og peger på
re mad med i skole, forklarer han, at hans mor
mig med sin højre pegefinger.
ikke har tid til at give ham mere med. Hun er
nemlig alene hjemme med en stor børneflok, fa- Det viser sig, at hun er mor til en af mine elederen er i hjemlandet Irak, hvor han besøger sin ver, og ham møder jeg, da jeg kommer ud på
bror. Han skal hjælpe ham med et eller andet.
gangen. Han har åbenbart siddet herude, mens
vi andre har været inde i klasseværelset, men
Muhammed, som jeg kalder drengen, lyser op i ingen har sagt noget, ingen af de andre elever
ansigtet når han taler om sin far og sin onkel, og har “savnet” ham, og jeg er helt ny.
om hvordan onklen engang har skudt en mand,
og at han har en pistol, og hvis han var gammel Hun forklarer, at hun godt ved, at det ikke er
nok, ville han selvfølgelig også hjælpe. Han sav- min skyld, fordi jeg er ny, men at hun ikke forner sin far, men har nogle lange samtaler med
står, hvorfor der ikke er nogle af de andre eleham over Skype.
ver, der har bemærket, at hendes søn ikke var til
undervisningen.
Muhammed er sulten, og han kan aldrig koncentrere sig om undervisningen. Muhammed har alt Nu har han ringet i afmagt til hende, for han
for meget andet at tænke på. Muhammed eksplo- havde ikke mod til at gå ind til undervisningen;
derer let, hvis nogle af de andre elever tirrer ham. der har været så meget uro, så mange lærere,
Muhammed er i krise.
frem og tilbage, og det kan han ikke tage, for
han har en meget sjælden diagnose, og har forXXX Explicit Taastrup
søgt selvmord syv gange, bare den seneste tid,
Ovre hos børnehaveklasserne taler chefen for
og hun er snart træt af at komme ham til undSFO'en med en af sine ansatte. Det ser ud til at
sætning i skolen hele tiden, og er der slet ikke
være vigtigt, for de lader sig ikke afbryde, selv- nogen, der har fortalt mig det?
om jeg forsøgsvis tripper rundt om dem med fingeren oppe.
Da jeg hjertebankende vender oplevelsen med
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 6
Fragmenter fra Vestegnen
Tekst: Jens Michael Nielsen, lærer og journalist, DenOffentlige.dk
Illustration: Jonas van Elzelingen, www.Jelzart.com
5
mine teamkolleger, virker de uinteresserede, og
slår det hen.
Der er vist smurt lige tykt nok på, lader de mig
forstå.
Godfather på Vestegnen
Jeg møder Rambo ved pc’erne i lærerværelset.
Hun bryster sig af, at alle lavede deres lektier
nede i gardinhængerklassen, som de kalder andenklassen, med de svært udfordrende elever.
Jeg har stadig elevens ansigtsudtryk på nethinden, da jeg efter lektionerne møder Karate Kid
ude på gangen, som gør klar til endnu et udfald
mod mig.
Noget snurrer i lommen på mig. Det er min
smartphone. Det er en, der præsenterer sig som
skoleleder, og som siger, at hun har brug for
mig. Hun spørger mig, om jeg har arbejde.
Jeg undslipper Karate kid, og da jeg kommer på
benene igen, hører jeg mig selv sige: “Ja, men
jeg siger bare op!”
Hun er en dygtig pædagog. Jeg føler mig så tryg
i hendes nærvær, og så taler jeg så godt med
hende. Hun er virkelig en ildsjæl, en hverdagens
helt.
Ildfluer, døgnsjæle og hverdagens helte
Jeg var ellers lige sådan en, de havde brug for,
"Jo, der er en særlig råhed, her på Vestegnen",
sagde de alle til mig, da jeg fortalte mine kollesiger hun, og sender mig øjne, der lyser af nægaer om min beslutning om at smide håndklæstekærlighed, men sløres af antidepressiv medi- det i ringen, efter kun otte arbejdsdage.
cin.
Da viceskolelederen udbad sig en forklaring,
Den råhed hun taler om, er det, jeg ser hver dag gav jeg gav ham to: Jeg oplevede at eleverne
i min klasse. Flere af eleverne smiler aldrig. Det havde magten, og at ledelsen var usynlig.
er små mafiabosser. Klassens tid forvandles i
deres selskab til et møde familierne imellem,
Selvom jeg ved flere lejligheder mødte skolelehvor man danner alliancer og viser sin respekt
deren, både på lærerværelset og på et weekendfor hinanden. Man giver hinanden tilbud, af den seminar, skænkede han mig ikke et ord i de daslags man ikke kan afslå, og er der hyggetime
ge jeg var ansat på hans skole. Han udspurgte
eller fritime, eller man blot går en tur, så kommig til jobsamtalen, men derefter ikke et ord.
mer det altid til opgør familierne i mellem. Så
Hverken goddag eller farvel. Intet. Ingen komer der regnskab, der skal gøres op. Eksempler,
munikation.
der skal statueres.
Så jeg blev blot en døgnsjæl på Vestegnen,
Flugtaktion Taastrup
blandt ildfluer, hverdagens helte, de unge mød“Vil du være min slave? ”, spørger en dreng i
re, og
anden klasse, med ring i øret, og griner mig lige
op i hovedet med et udtryk, jeg aldrig har ople- Jeg skulle sjunget lidt mer' måske vet før, og som jeg i situationen vurderer vil
måske vel også lidt bedre;
kræve længere tid at få rettet op på, end den
Men mørke Dage jeg måtte se,
dobbeltlektion i kristendomskundskab vi skal i
og Storme rev mine Fjædre

gang med nu.

AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 7
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 1
Konference: Mediated Learning Experience.
Bemærk prisen !
Inklusion står højt på dagsordenen i de danske
institutioner. Som en del af CEMELIs aktuelle
og igangværende ph.d.-forskningsprojekt har en
bred vifte af forskellige typer af pædagogiske
institutioner arbejdet med en kombination af
metoden Mediated Learning Experience og en
bestemt udlægning af, hvad et differentieret læringsmiljø kan være. Til konferencen vil ph.d.studerende Micki Sonne Kaa Sunesen fremlægge delresultater fra projektet, og deltagere i projektet vil fortælle om, hvordan de har arbejdet
med projektets metoder og tilgange, og hvad det
har betydet for dem og deres pædagogiske praksis.
Dagens program:
09:00 Kaffe og vand.
09:30 Velkomst og præsentation af dagens program.
09:40 Chef for Center for Medieret Læring og
Inklusion, CEMELI, Micki Sonne Kaa Sunesen
om delresultater fra ph.d.-projektet om Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer – i en inklusionsoptik.
10:35 Chef for Center for Ledelse, Coaching og
Kommunikation Torben Bloksgaard om Mediated Learning Experience i ledelse af pædagogiske processer.
11:00 Skoleleder Kim Pedersen om Mediated
Learning Experience på Trekroner Skolen i
Jammerbugten.
11:25 Konsulent Charlotte R. Nielsen om Mediated Learning Experience i Næstved kommune med fokus på grundskole.
11:50 Skolelærere Rasmus Bonderup, Tanja
Smith, Signe Pardof og Helle Næsborg om Mediated Learning Experience på Toftegårdsskolen i Faaborg Midtfyn Kommune med fokus på
skole.
12:10 Frokost.
12:45 Konsulent Henriette Korch om Mediated
Learning Experience i Hedensted Kommune
med fokus på dagtilbud.
13:10 Leder af Nordfyn Børne og Familiecenter
Lone Skaaning og psykolog Pia Majgaard om
Mediated Learning Experience i Nordfyns kommune med fokus på behandlingsperspektiver på
døgnområdet.
13:35 Inklusionskonsulent Tacha Elung om
Mediated Learning Experience i Rudersdal
Kommune med fokus på Mediated Learning
Experience som feedback og Visible Learning.
14:00 Kaffe og kage.
14:20 Chef for Center for Arbejdsglæde og Positiv Psykologi Gry Bastiansen om Mediated
Learning Experience anskuet i forhold til positiv psykologi.
14:45 ICDP (International Child Development
Programme) træner Anne Therkildsen om Mediated Learning Experience og ICDP programmet.
15:10 Lektor i specialpædagogik og Marte Meo
supervisor Sissel Holten om MLE og videoanalyse på basis af Marte Meo teknikker.
15:35 Direktør for Axept Birgitte Jepsen om
Mediated Learning Experience i coaching
16:00 På gensyn
Tid: 18.09.2014, kl. 9:00-16:00.
Sted: Tuborgvej 164, 2400 Kbh. NV
Tilmelding: [email protected]
Kontakt: Pernille Ussing-Nielsen, [email protected]
Pris: Kr 225.
Arrangør: Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Tuborgvej 164, 2400 København
NV.
Temadag: Inklusion - et børneperspektiv.
Få metoder til at arbejde
med et børneperspektiv.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 8
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 2
Inklusion er en tydelig politisk dagsorden og er
blevet tidens løsen i arbejdet med alle børn og
unge. Alligevel er inklusion langt fra et entydigt
fænomen i teori eller pædagogisk praksis, og
det kan gøre inklusionsopgaven uklar for de
professionelle. Hvordan sikrer vi os, at børnenes eget perspektiv i hverdagsliv og institution
ikke bliver overset, når de professionelle bestræber sig på at skaffe sig indsigt i, hvad der
skaber inklusion? Og hvad kan et metodisk børneperspektiv tilbyde - både i det tværprofessionelle samarbejde og i inkluderende indsatser på
tværs af børnenes hverdagsliv?
- Børns deltagelsesarenaer på tværs af institution og hverdagsliv
- Børneperspektiver som metodisk tilgang til
belysning af trivsel, udvikling, læring og deltagelse
- Samarbejde mellem professionelle i barnets
perspektiv - en metodisk platform
- Inklusion som fælles projekt for pædagoger og
forældre
Temadagen organiseres i vekselvirkning mellem teoretiske oplæg og refleksionsrum om
egen praksis. Udbyttet vil være et metodisk
greb om undersøgelse af børns trivsel, deltagelse og læring som grundlag for at lægge strategi
for inkluderende indsats.
Målgruppe: Pædagoger, lærere og andre med
tilknytning til arbejdet med børn og unge i dagtilbud og skole.
Undervisere/ Oplægsholdere:
Charlotte Brønsted ( i Odense) og Anette D.
Bentzen (i Herlev). Begge konsulent og forsker
ved InklusionsAkademiet.
08.08.2014.
Kontakt:
Pris: Kr 990
Arrangør: COK & InklusionsAkademiet.
Debatmøde: Samværets
Pædagogik.
G RATI S !
Program:
16.35: Velkomst og kort introduktion til temaet
og ideen hertil v/DpT’s redaktion.
16.50: Paneldebat: Samværet fra et elevperspektiv. Fremlæggelse af artikler og debat med
Susanne Murning og Ida Sterndorff.
17.35: Pause.
17.50: Intimt samvær i det pædagogiske rum set
fra lærernes synsvinkel – faldgruber og muligheder.
Paneldebat med Martin Blok Johansen og Jonas
Møller.
18.35: Opsummering og indlæg fra Rasmus
Kjær.
Tid: Onsdag den 27. marts 2014 kl. 16:30 19:00.
Sted: Festsalen, lokale A 220, på Institut for
Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet,
Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV.
Tilmelding: Ingen tilmelding nødvendig.
Pris: GRATIS. Der er fri adgang for alle interesserede.
Arrangør: DpT og Institut for Uddannelse og
Pædagogik (DPU).
Tid og sted: COK, Schacksgade 39, 5000
Odense C.
04.09.2014 kl. 09.00 - 15.00.
COK, Lyskær 3EF, 1. sal, 2730 Herlev
16.09.2014 kl. 09.00 - 15.00.
Tilmelding: www.cok.dk senest fredag den
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 9
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 3
Fra AKT konferencen i Odense 2014.
Konference: AKT konference
2015 - Odense.
Sæt X allerede nu!
Når der foreligger nyt vil det blive bragt her
i AKTbladet, men reserver dagen allerede
NU.
Tid: 19.03.2015
Sted: UCL, Asylgade 7-9, 5000 Odense C
Tilmelding: Ikke fastsat
Kontakt: Sussi Skjoldan, 6318 4015, email:
[email protected]
Pris: Ikke fastsat
Arrangør: University College Lillebælt
Konference: Imagine Konference. Foreningen Peter
Lang Foundation afholder
en enestående inspirationskonference.
Konferencens formål er at sætte fokus på videreudviklingen af Peter Langs idéer, initiativer
og inspirationer i det systemiske miljø.
Peter Lang Foundation er en forening, der blev
dannet i 2013 med det formål at fastholde, viderebringe, understøtte og videreudvikle den enestående inspiration, som den engelske teoretiker, supervisor og terapeut Peter Lang har givet
utallige professionelle i forskellige kontekster
over hele verden, især i Skandinavien og ikke
mindst i Danmark.
Mødet med Peter Lang står for mange som noget helt unikt. Hans evne til at få andre til at føle sig set, hørt og anerkendt har gjort ham til et
helt særligt og meget personligt bekendtskab.
Som fagperson har Peter Lang på sin egen unikke måde formået at kombinere teorier, idéer,
metoder og processer til stor inspiration for fagpersoner i vidt forskellige kontekster.
Konferencens intention er, at lade en bred vifte
af disse fagfolk dele deres videreudviklinger
og måder at bruge Peter Langs idéer og de systemiske tanker bag, med konferencens deltagere.
Peter Lang Foundation inviterer med Imagine
konferencen deltagerne til vitalisering og
samskabelse på baggrund af disse tanker og idéer. Konferencen vil derfor både inspirere og
skabe diversitet på baggrund af idéerne.
Indledningsvis vil Dr. Elspeth McAdam, Peter
Langs samarbejdspartner og nære kollega igennem mange år, dele højdepunkter og gode historier fra deres samarbejde med deltagerne.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 10
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 4
Resten af konferencen vil i Peters ånd være et
festfyrværkeri af Lang’ings i form af workshops, korte oplæg, kreative og involverende
faglige aktiviteter, samt muligheder for inspirerende samvær med fagfolk fra mange kontekster. Der er særlig fokus på de pædagogiske og
organisatoriske områder på konferencen.
Konferencen introducerer et nyt begreb; Langing, som betegnelse for den arbejdsform, der
er Peter Langs speciale: en blanding af teori og
metode, praksis og samskabelse. En lang række
kendte teoretikere og praktikere vil dele deres
videreudviklinger og invitere til refleksioner om
brugen i deltagernes kontekster.
Program:
Fredag 29. august 2014
09:00 Ankomst, indskrivning.
10:00 Åbning af konferencen.
10:30 Elspeth McAdam, systemisk anerkendende supervisor og psykiater, A Never Ending
Journey of Exploration, Invention, Laughter and
Playfulness: Inspirations and Stories from 30
Years of Working Together with Peter Lang.
12:00 Frokost.
13:00 Workshops Modul 1.
14:30 Kaffe/the.
15:00 Workshops Modul 2.
16:30 Pause.
17:00 Plenum.
19:00 Fælles middag.
Lørdag 30 August 2014
8:00 Morgenmad.
8:45 Morgenmeditation for morgenduelige.
09:15 Speed-talks i plenum.
10:15 Pause.
10:30 Workshops Modul 3.
12:00 Imagination and Dreaming.
12:30 Frokost og afgang.
Tilmeld dig gerne hurtigst muligt af hensyn til
den videre planlægning af workshops.
Sidste frist for tilmelding: 1 Maj 2014.
Peter Lang
Inspiratorer & Workshops på Imagine konferencen.
Elspeth McAdam A Never Ending Journey of
Exploration, Invention, Laughter and Playfulness: Inspirations and Stories from 30 Years of
Working Together with Peter Lang.
Søren Hertz: Børn som gaver til deres omgivelser - et insisterende udviklingsperspektiv.
Ane Wermer & Anette Mortensen: Den Tranformative Undersøgelse.
Gitte Haslebo & Gro Emmertsen Lund: Relationsudvikling i skolen.
Timo Bohni & Mads Ole Dahl: Fritsættende ledelse.
Benedicte Schilling & Simon Burton: Imagine
all the People …. Positioning Abilities Reaching Into the Future.
René Kristensen: Identitetsfortællinger og inkluderende bevidning i skolen.
Bente Lynge & Lykke Mose: Mentalisering, når
læring lykkes.
Inge Schoug Larsen & Vicki Sieling: Konfliktforvandling i arbejdet med børn og unge.
Carsten Hornstrup: Uærbødighed og teoretiske
trossystemer.
Jacob Storch & Andreas Juhl: Peter Lang, en
smukt sleben systemisk diamant.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 11
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 5
Vibe Strøier: Humor og venlighed som metoder
i organisationsudvikling.
Bente Lynge & Vicki Sieling: LangUing.
Tid: 29.08.2014 - 30.08.2014.
Sted: Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800
Nyborg, Danmark.
Tilmelding: Tilmelding foregår via linket på
foreningens hjemmeside www.
peterlangfoundation.com under ”Imagine konferencen” eller direkte på hjemmesiden for Hotel Nyborg Strand: http://www.
nyborgstrand.dk/da/konference/tilmelding.
Kontakt: Rene Kristensen e-mail:
[email protected]
Pris: Deltagerpris 3.600 DKK (+ 25% moms =
i alt 4.500,00 DKK) som dækker overnatning,
forplejning og deltagelse i alle aktiviteterne på
konferencen.
2.240,00 DKK (+ 25 % moms = i alt 2.800,00
DKK) for deltagelse kun som dagkursist fredag
29 August fra kl. 10.00 og med deltagelse i
middagen om aftenen.
1.840,00 DKK (+ 25 % moms = i alt 2.300,00
DKK) for deltagelse kun som dagkursist fredag
29 August fra kl. 10.00 – 18.00 (uden deltagelse
i middagen om aftenen).
I deltagerprisen indgår et beløb til donation til
Peter Lang Foundation (ml. 5 – 25 % af deltagerprisen alt efter, hvor mange deltagere vi bliver: Jo flere vi bliver, des mere donation til foreningen). Deltagerprisen er kun mulig, fordi
alle oplægsholdere arbejder gratis for at støtte
foreningens bestræbelser på at samle, dele og
udvikle de systemisk-anerkendende idéer, ikke
mindst inspireret af Peter Lang
Max. deltagerantal: 200
Sprog: Dansk. I det omfang, der er internationale deltagere til stede i de enkelte programpunkter, vil der blive sørget for engelsk over
sættelse.
Arrangør: Foreningen Peter Lang 2014
The Peter Lang Foundation 2014
www.peterlangfoundation.com
e-mail: [email protected]
Seminar: Skole-toiletdagen
Kom til seminar og hør om teknikkerne bag forførelsesprocesserne der får mennesker til at gøre det umulige. Kan man få børn til at elske rengøring? Kan du få dem til at vaske hænder?
Kan du få børn til at anvender skoletoiletterne
og kan du få børn til at passe på skolen og blive
ansvarlige? Du kan få mennesker til de vildeste
ting bare de selv tror på ideen.
Adfærdsændringer, hygiejne, forførelsesteknik, ny teknologi og kommunikation:
Uddrag af programmet:

Projekt rene toiletter. Giulia Lorentzen,
Gruppeleder Stabcenter Ejendom, Sorø
Kommune.

Adfærdskampagner - sådan gør du. Ashley
Brereton, Direktør, Sorø Reklame.

"Overlevelsesstrategier" i børnenes hverdag. Hør om adfærdsundersøgelse og analyser. Case fra Vesthimmerland og Solerød Kommune.

Intelligente skoletoiletter. Jacob Appel,
Innovationskonsulent, Copenhagen Livin
Lab
Tid: 05.05.2014, kl.11:00 til 15:10.
Sted: Ankerhus Seminarium, Slagelsevej 70-74,
4180 Sorø.
Tilmelding:
Kontakt:
Arrangør: SR. Seminaret er udviklet i samarbejde med Rådet for bedre hygiejne og Sorø
Kommune.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 12
Sådn’ gør vi det hos os.
Hjerm skole
Hjerm Skole er en af Struer Kommunes 8 folkeskoler.
Skolen har i skoleåret 2013-2014 225
elever fra børnehaveklasse til og med 7.
klasse.
Efter 7. klasser fortsætter størsteparten
af børnene skolegangen på Gimsing
Skole.
Der er i alt 31 ansatte. Heraf er 16 lærere/børnehaveklasseledere.
7 medarbejdere er ansat i skolefritidsordningen "Perlen", og 7 ansatte er tilknyttet skolens Ressourcecenter.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 13
Sociale lege nr. 39
Sociale lege 1-38 blev bragt i tidligere AKTblade. Har du forslag til sociale lege så send
dem endelig til bladet, så kommer de i samlingen. Skriv til: [email protected].
Tekst: Kai Pedersen. Tegninger: Jørgen Løvgret (JOLO). © 2014.
Titel: Knuderingene
Klassetrin: 5.-9. klasse
Antal elever: Hele klassen. Holdene
skal bestå af mindst 3 elever, 5 elever
vil være det optimale.
Varighed: 20-40 minutter.
Brugsstoffer: En ring pr elev. Gerne
en gummiring Ø 16 cm. Se om de har
dem i idræt.
Kompetenceudvikling: Samarbejde,
problemløsning.
Beskrivelse: Hver elev holder en ring
i højre hånd, derefter krydses armene
foran kroppen. Hver elev tager fat i
sidemandens ring med venstre hånd.
Eleverne skal nu arbejde sammen således at eleverne til slut står i en kreds uden at have armene krydset foran kroppen. Ingen elev må
slippe grebet i ringen.
Variation: Legen bliver sværere hvis gruppen gøres større.
Titel: Den magiske krystal
Klassetrin: 4.-9.
klasse
Antal elever: Hele
klassen delt i hold
a3-5 elever
Varighed: 15-25
minutter
Brugsstoffer: En
tennisbold pr hold
Kompetenceudvikling: Samarbejde, problemløsning
Beskrivelse: Klassen deles i hold. Hvert hold får en magisk krystal (en tennisbold). Gruppen skal
nu bevæge sig fra en side af fx gymnastiksalen til den anden. Kun den elev der har den magiske
krystal må bevæge sig de andre er frosset til jorden. Eleverne skal give krystallen til hinanden så
de alle sammen kommer over. Rører krystallen gulvet skal hele holdet starte forfra. Inden legen
begynder gives der tid således at eleverne kan snakke om hvad de vil gøre.
Variation: Der kan konkurreres blandt holdene om at være det hurtigste hold.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 14
Af Hanne Lund
op. Selvfølgelig!
Det er nok bare det, din kollega gør. Gør
noget godt for sig selv. På cafeen. Lader op.
…. Hummf ….. Det er sgu’ en underlig måde at være syg på …..
Nu skal du godt nok høre den værste, siger
Det er en god måde at blive rask på.
den ene veninde til den anden.
Ja, hvis det er kuren. Så ville jeg sgu’ også
Nå, hvad da?
gerne være ”syg”.
Jo, du ved, jeg har den der kollega, der er
Nej! Tro mig. Det ville du ikke.
langtidssygemeldt.
Hvad ved du om det?
Ja, hende har du fortalt om.
Nå, men her forleden. Hvem tror du jeg så? Jeg har prøvet det.
At have stress?
Sidde på en café og drikke kaffe med en
Ja.
veninde.
Det har du da aldrig fortalt.
Det ved jeg ikke, hvem da?
Nej.
Hende. Hende kollegaen. Der er ”sygemeldt”. Min bare ….. Men ikke nok med, at Jamen, hvis du har haft stress. Hvorfor har
du så ikke fortalt mig det … ? Hvornår har
hun sad der, hun grinede. Pæn i tøjet. Fuld
make up. Og kom bare her. Jo. Hun nød det du haft stress … ?
Kan du huske dengang, jeg fortalte, at jeg
rigtigt. Mens vi andre må knokle. Skandahavde orlov. Og tog i sommerhus i fem måløst. Siger jeg bare.
neder. For at male.
Hvad er hun sygemeldt for?
Ja. Ja, selvfølgelig kan jeg huske det.
Sygemeldt. Ha! Stress. Hedder det sig. Jeg
Det var dengang. Jeg havde ikke orlov. Jeg
kalder det pjæk!!!
var langtidssygemeldt.
Stress er faktisk temmelig alvorligt.
Jamen kæreste. Hvis du var syg. Hvorfor
Alvorligt!!! Ja. Det er muligt. Men når hun
fortalte du mig det så ikke. Det skulle du da
kan sidde på en café. Og grine. Og hygge.
Aaahh, helt ærligt. Så er det sgu´ ikke alvor- have gjort, søde. Vi har da altid kunnet
snakke om alt.
ligt. Hun skulle skamme sig!
Ja. Men ville du have forstået det?
Hvis man har stress er man overbelastet.
Brugt. Træt. Der er ingen energi. Det er ens
Du kan læse flere af Hanne Lund’s
indre batteri, der er helt fladt.
tekster her:
Aaah. Men når hun sidder der og fører sig
https://www.facebook.com/
frem. Så giver jeg sgu’ ikke meget for det.
HanneLundSigDetMedOrd
Hvad gør du med din mobiltelefon, når den
er løbet tør for strøm?
Hva’ …. ???
Hvad gør du med din mobiltelefon, når den
er løbet tør for strøm?
Jeeeg … Sætter den i stikket og lader den
Prognoserne siger, at efter skolestarten i august
vil antallet af stresstilfælde blandt lærere sikkert stige. Er du klar til at være der for dine
kollegaer?
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 15
Spørgsmål: Hvad er de klammeste rum på
skolen?
Svar: Toiletterne!
Nyt spørgsmål: Hvad gør vi ved det?
Svar: Ved det ikke.
Spørgsmål: Vil du gerne have rene toiletter?
Svar: Jaaaaaa!!
1
En mor skriver sådan:
”Alle toiletter på Alkjærskolen i Ringkøbing
lugter fælt! Rengøringspersonalet kan trods
daglig rengøring ikke vaske lugten fra tis af
klinker og fuger. Det er så grelt at mine to piger
hellere holder sig en hel skoledag - end at benytte toiletterne på skolen. Det har resulteret i
at min ældste datter har fået forstoppelse - og
er nødsaget til at tage medicin herfor…”
Problemet med uhumske skoletoiletter er landsdækkende. Ifølge Børns vilkår holder over 50%
af alle skolebørn sig, fordi skolens toiletter er
klamme.
Kan der gøres noget ved det. Svaret er: Ja!
På Børnetopmødet i Aalborg i Januar mødte
AKTbladet en repræsentant fra et firma, der
havde taget toiletproblemerne alvorligt. Vi aftalte, at jeg senere skulle besøge firmaet. Forleden besøgte jeg firmaet, og fik hele historien.
Når toiletterne er rene får eleverne og rengøringspersonalet opmærksomhed og forældre får
større tiltro til skolen. Bedre hygiejne giver færre sygedage og eleverne kan koncentrere sig i
timerne. Rengøringsselskabet bliver synligt og
kendt for god service. Skolebørn hjælpes til at
benytte toiletterne, det gør dem mere koncentreret i undervisningen. Eleverne lærer om toilethygiejne og selvbetjening, hvis toilettet er ulækkert.
Lærerne undervises i hygiejnekampagnen og
der udleveres informationsmateriale.
I samarbejde med lærerne skabes et bedre arbejdsmiljø med færre sygedage. Eleverne bliver
mere koncentreret i timerne, hvis de ikke sidder
og holder sig.
For at kommunikere med rengøringspersonalet
produceres en informationsfilm, da det kan være svært at samle dem til et møde. Rengøringspersonale bliver delagtiggjort og det resulterer i
et bedre arbejdsmiljø. Personalet føler at deres
arbejde bliver værdsat.
Jo, ja vil du måske sige, men hvordan gør de det
så?
Firmaet arbejder ud fra en Nudging strategi. Det
går ud på at “charmere” eleverne. De tror ikke
på en løftet pegefinger over for børnene.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 16
Spørgsmål: Hvad er de klammeste rum på
skolen?
Svar: Toiletterne!
Nyt spørgsmål: Hvad gør vi ved det?
Svar: Ved det ikke.
Spørgsmål: Vil du gerne have rene toiletter?
Svar: Jaaaaaa!!
2
lærer hvorfor de er der, så har det ingen effekt.
Samtidigt opsættes også sprit/sæbe dispenserer så alle kan tørre toiletbrædtet hvis det er
klamt. Toilettet bliver ikke rent af skydeskiverne, men ved at opsætte dispenserer med sprit/
sæbe kan alle selv gøre rent før de sætter sig
eller tørre op hvis de spilder.
Prisen på toiletkampagnen fastsættes på baggrund af antal personer på skolen samt antal
toiletter. Prisen indeholder alt fra opsætning af
mærkater, film og undervisning af elever, lærer
og rengøringspersonale.
Firmaet har også et koncept til rengøring af
klasselokaler. Det lyder om muligt endnu mere
spændende. Er det noget for dig og din skole så
tag en snak med firmaet.
Firmaet opsætter skilte på toiletterne: “vask
hænder” og “sprit af” samt skydeskiver i wcDu finder firmaet her:
kummen. For at få eleverne til at interesserer sig
Sorø Reklame,
for toilethygiejne har firmaet udviklet et filmAbsalonsgade 6, 2 tv, 4180 Sorø.
koncept. Udvalgte elever medvirker i filmen.
[email protected]
Således underviser eleverne sig selv i toilethygiejne og viser filmen til alle deres venner. Alle
Se videoen her: http://toiletfiduser.dk/
film ligger på Facebook og Youtube.
Opsætning af mærkater og skydeskiver i toiletterne. Kunsten er at få mærkerne til at sidde
fast, sidde pænt og ikke mindst lige. Der skal
professionelle kræfter til at få mærkaterne til at
sidde fast.
Kan vi ikke nøjes med at sætte skydeskiver i
toiletterne? Det er det spørgsmål mange stiller
når de hører om kampagnen. Selvfølgelig kan
man sætte skydeskiver op, men hvis børn ikke
1.b Stenlille Skole
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 17
Hvordan ser det ud i din kommune 1
Hvad koster en elev i din kommune?
Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest ressourcer pr. elev i folkeskolen. Men sammenlignes kommunernes udgifter, er der store forskelle i hvor meget de enkelte kommuner bruger
pr. elev. Det kan skyldes forskelle i rammevilkår, eller forskelle i politiske prioriteringer. Høje udgifter pr. elev kan også skyldes andel elever i specialklasser, forskelle i effektivitet, manglende
kapacitetstilpasning, fx pga faldende børnetal, mv.
Udgifter pr. elev, regnskab 2012. Sæt cirkel om din kommune.
Samsø
97.445
Bornholm
62.895
Hørsholm
57.452
Langeland
91.061
Odsherred
62.890
Kolding
57.309
Lolland
78.673
Ringsted
62.819
Billund
56.899
Ærø
78.620
Tårnby
56.620
Ballerup
62.379
Herlev
77.495
Vallensbæk
55.872
Thisted
61.909
Læsø
77.044
Ikast-Brande
55.751
Aalborg
61.713
Ishøj
76.825
Rebild
55.732
Hedensted
61.704
Albertslund
73.616
Køge
55.722
Lemvig
61.647
Høje-Taastrup
73.540
Dragør
55.586
Aarhus
61.427
Brøndby
73.019
Hjørring
54.979
Frederikssund
61.079
Mariagerfjord
72.958
Holstebro
54.468
Randers
60.785
Halsnæs
70.538
Viborg
53.930
Middelfart
60.379
Gribskov
70.154
Favrskov
53.829
Odder
60.345
Fanø
69.899
Lyngby53.809
Rudersdal
60.328
København
69.643
Taarbæk
Vesthimmerland 60.074
Rødovre
69.219
Greve
53.712
Vejen
59.263
Morsø
69.194
Lejre
53.448
Haderslev
59.254
Horsens
68.419
Struer
53.156
Hvidovre
59.147
Faaborg67.995
Skanderborg
53.006
Furesø
58.992
Midtfyn
Solrød
52.787
Assens
58.958
Norddjurs
67.189
Brønderslev
52.733
Slagelse
58.949
Esbjerg
67.122
Silkeborg
52.551
Gentofte
58.911
Guldborgsund
66.946
Fredericia
52.550
Egedal
58.882
Nyborg
65.132
Jammerbugt
52.180
Syddjurs
58.848
Holbæk
65.066
Vejle
52.122
Odense
58.713
Fredensborg
64.999
Ringkøbing51.594
Skive
58.626
Helsingør
64.746
Skjern
Stevns
58.513
Gladsaxe
64.584
Faxe
51.588
Frederiksberg
58.366
Kalundborg
64.357
Sorø
49.816
Roskilde
58.260
Varde
64.099
Næstved
46.960
Sønderborg
58.165
Svendborg
63.987
Data fra ”KommunaløkonoAabenraa
58.058
Kerteminde
63.715
misk Forum 2014” på nær
Vordingborg
57.604
Allerød
63.188
data for Aarhus, Gribskov
Frederikshavn
57.530
Glostrup
63.115
og Tårnby der stammer fra
Herning
57.490
Økonomi og indenrigsminiTønder
63.050
steriet.
Nordfyns
57.489
Hillerød
63.043
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 18
Hvordan ser det ud i din kommune 2
Hvad koster en elev i din kommune?
Til videre drøftelse:
I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende
spørgsmål:







Er udgiftsniveauet et udtryk for et valgt serviceniveau eller kan der være andre årsager til det
niveau din kommune befinder sig?
Er der sket strukturtilpasninger i jeres kommune? Har I fx store eller små skoler eller klasser?
Hvornår har tildelings- og styringsmodellen i din kommune sidst fået et eftersyn?
Løses de administrative opgaver centralt i kommunen eller decentralt på skolerne? Tænkes
der i fælles ledelse af skolerne - hvilket forenkles og gøres nemmere i folkeskolereformen.
Er der udviklet metoder til at forebygge og nedbringe sygefraværet blandt personalet på skoleområdet?
Er der fokus på brug af digitale læringsmidler og har kommunen en strategi for digitalisering.
Giver folkeskolereformen anledning til at give skoleområdet et serviceeftersyn?
På udstillingen ”Follow You” flytter en af Kinas største nulevende samtidskunstnere Wang Qingsong et stykke kinesisk rum ind på KØS i Køge. Han lukker bla op for den store samfundsdebat:
Hvordan kan vi ruste nye generationer af kinesiske og danske børn til fremtidens globale konkurrence? Udstillingen er åben fra 15.03.2014 til 03.08.2014. Besøg udstillingen og reflekter over det
du ser! Tereza de Arruda, som er kurator bag udstillingen, viser rundt og fortæller om Wang Qingsong og den aktuelle kinesiske samtidskunstscene lørdag d. 26.04.2014 kl 14. Arrangementet foregår på engelsk. Tilmelding kræves på: [email protected]
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 19
Om bøger med videre 1
NY BOG: Ledelse af differentieret undervisning - teori og
praksis.
Af Carol A. Tomlinson og Marcia B. Imbeau.
elever.
Kapitlerne i anden del af bogen handler om styring af den differentierede klasse - en opgave,
der bliver meget lettere og mere forståelig, så
snart læreren er en leder af differentiering.
Bogens sidste kapitel består af 23 siders værktøjskasse til lærerens brug.
Eleverne i de fleste klasser er på forskellige faglige niveauer, og de møder op med forskellige
baggrunde, interesser, behov, tilgange til læring
og eventuelle støtteordninger. Det er en udforVi har vel alle kløjes med differentieret under- dring for mange lærere at imødekomme den envisning, altså rigtig differentieret undervisning kelte elevs læringsbehov og samtidig leve op til
og ikke bare noget vi lod som om det var. Der- de faglige mål og arbejdet med hele klassen.
for er denne bog vedkommende for ALLE lærere. Forfatteren har hænderne helt nede i under- Ledelse af differentieret undervisning - teori og
visningen i skolen, og man mærker med det praksis giver viden om og inspiration til, hvorsamme, at bogen bygger på mange års erfaring.
Forfatterens indledning til bogen hvor hun fortæller om sin start på lærergerningen er guld
værd. Og så kan hun det fantastiske at lære af
de fejl hun gør. En længe savnet bog.
-Kai Pedersen, AKTbladet
Karakter:
-3 00 02 4 7 10 12
Bogen er struktureret således:
Kapitel 1 anskueliggør de forskellige elementer,
der indgår i differentieret undervisning over for
lærere, som ønsker at vise vej mod differentiering. Dygtige lærere arbejder ud fra en filosofi
eller en overbevisning, der giver næring til den
vision, de vil have andre til at dele.
Kapitel 2 formulerer den filosofi, der ligger til
grund for det, vi kalder ”differentiering”, således at lærere, der ønsker at arbejde frem mod
differentiering, har udgangspunkt i deres egne
syn på undervisning.
Kapitel 3 giver forslag til, hvordan man taler
med elever, forældre og andre undervisere om
differentiering, således at den ledende lærer kan
få dem til at deltage i skabelsen af et læringsmiljø, der tjener den bredest mulige skare af
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 20
Om bøger med videre 2
dan man effektivt kan differentiere sin undervisning, så alle elever lærer mest muligt. I bogen behandles emner som elevernes stærke og
svage sider, individuelle målsætninger og dialogen med elever, forældre og kolleger, læringsmiljø og betydningen af de fysiske rammer,
klassens rutiner, principper for gruppeinddeling,
skift mellem aktiviteter og styring af tiden.
Carol Ann Tomlinson, der er professor ved University of Virginia's Curry School of Education,
har i sin lange karriere undervist børn og unge i
alle aldre mellem børnehave og gymnasium og
har gennem mange års forskning specialiseret
sig i differentiering af undervisningen.
Marcia B. Imbeau, der er professor ved University of Arkansas, har ligeledes mange års erfaring som lærer. Hendes forskning er særligt fokuseret på talentudvikling.
Titel: Ledelse af differentieret undervisning teori og praksis
Original titel: Leading and Managing a Differentiated Classroom
Oversætter: Simon Hastrup
Forfattere: Carol Ann Tomlinson og Marcia B.
Imbeau
Antal sider: 215
Format: 24,0x17,0
Pris: Kr 378,85 incl moms og porto hos Arnoldbusck.dk
DK5:
ISBN: 978-87-7281-954-9
Udgivelsesår: 2014
Forlag: Dafolo
NY BOG: Kampen om daginstitutionen.
Af Camilla Schmidt red.
Karakter:
-3 00 02 4 7 10 12
Sagt med det samme, dette er en uhyre, indtil
mindste detalje, grundig bog. Ingen tvivl om at
forfatterne kender deres stof. Arbejder du indenfor daginstitutionsområdet (0-6-årige), eller
har du interesse i det område er det en bog du
må læse. Det er en skattekiste med faktuel viden
og synspunkter. Hvert kapitel indledes med et
abstract.
-Kai Pedersen, AKTbladet.
I Danmark mangler der i den grad en bog som
samlet synliggør de betydelige ændringer i rammerne for at føre national velfærdspolitik for de
0-6-årige, set i det komplicerede samspil mellem transnationale, nationale og kommunale
aktører. Herunder hvorledes disse ændringer
slår ned i den lokale kamp mellem forvaltning,
institutionsledelse og pædagoger om, hvad daginstitutionen, dens opgaver og praksis skal bestå
i. Her så bogen!
Bogen sigter mod at give et samlet overblik
over denne mangefacetterede transformation af
daginstitutionen og dens pædagoger med blik
for såvel muligheder som begrænsninger. Bogen har til hensigt at belyse, hvordan forandringerne mere konkret tager sig ud, hvilke kvaliteter der risikerer at blive undermineret i den proces, og hvor der er potentialer til kvalitetsforøgelse. Og det er et mål at bidrage til at nuancere og kvalificere den i en større EU– og OECDsammenhæng herskende diskurs om forbedring
af konkurrenceevnen gennem investering i børnenes læring i daginstitutionerne, som vi p.t. ser
tendenser til at indlejre sig i og forandre den
danske børnehavetradition.
Bogen er struktureret i 9 kapitler:
Kapitel 1 beskæftiger sig med hvorledes policy-
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 21
Om bøger med videre 3
kampen om daginstitutionens formål, funktion
og organisering er under forandring.
Kapitel 2 peger, med udgangspunkt i et historisk tilbageblik på, at en så omfattende og bekostelig foranstaltning som institutionaliseret børnepasning altid må ses på baggrund ad de nødvendige funktioner, den udfylder i samfundets
grundlæggende reproduktion af klasserelationer
og økonomisk og social infrastruktur.
Kapitel 3 udfolder de modsætningsfyldte politiske, folkelige og professionelle interesser, som
er på spil i daginstitutionsfeltet.
Kapitel 4 sætter fokus på, hvorledes kvalitetspolicy om dagtilbud for 0-6-årige forvaltes lokalt mellem forvaltning, institutionsledelser og
pædagoger.
Kapitel 5 belyser hvordan forandringer på daginstitutionsområdet, særligt strukturledelse– og
kvalitetsreformer samt økonomiske stramninger, påvirker tillidsrepræsentanternes opgaver,
funktioner og relationer både til medlemmer og
ledelser.
Kapitel 6 omhandler pædagoguddannelsen, og
den indirekte betydning denne har for udviklinger og reproduktion af det pædagogiske arbejde.
Kapitel 7 viser, at når daginstitutioner beskrives
som servicetilbud, der skal styrke børnenes
kompetenceudvikling, kan det forstærke forældres tendens til at sætte lighed mellem kvalitet
og synlig aktiviteter i daginstitutionerne.
Kapitel 8 retter fokus mod betydningen af samspillet mellem vidensformer i daginstitutsarbejde, som de kommer til udtryk i den hverdagslige praksis og udveksling mellem medarbejdere
i daginstitutioner.
Kapitel 9 sætter fokus på, hvad der sker, når
dokumentation gøres. Der sættes fokus på hvordan dokumentation skaber bestemte måder at
håndtere og ordne den pædagogiske praksis.
Forfatterne:
Annegrethe Ahrenkiel, ph.d., lektor ved Institut
for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.
Ulf Brinkkjær, ph.d., lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.
Jakob Ditlev Bøje, ph.d., adjunkt ved Institut for
Kulturvidenskaber, afdeling for Pædagogik,
Syddansk Universitet.
John Benedicto Krejsler, ph.d., lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.
Steen Baagø Nielsen, ph.d., lektor, leder ved
VELPRO ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 22
Om bøger med videre 4
Maja Plum, ph.d., adjunkt ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Uni- En vegetarisk kogebog, hvor opskrifterne er beversitet.
regnet til hhv. 40 børn og fire personer, så retterne kan laves både i daginstitutionen og derCamilla Schmidt, ph.d., lektor ved Institut for
hjemme.
Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde
Universitet.
Titel: Kampen om daginstituioner
Forfatter: John Benedicto, Annegrethe Ahrenkiel og Camilla Schmidt
Antal sider: 225
Format: 22,0x15,0
Pris: Kr 242,88 incl moms og porto hos Williamdam.dk
DK5: 37.21
ISBN: 9-788771-183221½
Udgivelsesår: 2013
Forlag: Frydenlund
Bogen er inddelt efter årstiderne. Hver del begynder med et par forslag til udepædagogiske
aktiviteter, der passer til årstiden, og forfatterne
opfordrer til, at børnene også er med til at indsamle råvarerne. Saften og tarteletterne smager
trods alt altid bedre, når man selv har været med
til at samle rabarberne og plukke aspargeserne.
Dermed bliver naturen automatisk inddraget i
institutionens hverdag.
NY BOG: Mad og nærvær.
Lækker vegetarisk mad i daginstitutionen.
Af Rikke Rosengren og Nana Lyzet.
Karakter:
-3 00 02 4 7 10 12
I disse tider med diskussion om svinekød i institutioner kan denne bog spille en dobbeltrolle.
Når man har læst bogen forstår man at vegetarmad sagtens kan stå alene. Det er ikke bare en
kogebog, men også en bog om at være i naturen. Bogen behandler også nogle af de ømtålelige punkter som: -kræsenhed hos børn og om
det er muligt at praktisere vegetarisk mad i byen. Jeg må indrømme, at jeg kun nåede at lave
2 af opskrifterne (til 4 personer), men flere skal
prøves. Bogen er godt hjulpet på vej af de inspirerende fotos af Stine Heilmann og grafisk tilrettelæggelse af Maria Hagerup.
-Kai Pedersen, AKTbladet.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 23
Om bøger med videre 5
Bogen henvender sig til pædagoger, kokke,
økonomaer og forældre, der ønsker ny inspiration til madlavningen med børn.
Forfatterne:
Nana Lyzet er udlært kok fra Cafe Victor i København. Hun har arbejdet i ind- og udland i en
lang årrække, bl.a. på restaurant Era Ora, mediehuset Peoplegroup, Skagens fiskerestaurant
samt som privat kok og i gastronomiske projekter – og hun har lavet madprojekter i samarbejde med Claus Meyer. Nana er i dag ansat i Frederiksberg Kommune, hvor hun arbejder med
børne- og skolemad.
Rikke Rosengren er leder, medstifter og ejer af
institutionen Børneøen Bonsai. Hun er uddannet
Rudolf Steiner-pædagog og har arbejdet inden
for det pædagogiske område i mange år. Herudover holder hun oplæg for forældre og underviser på seminariet om bl.a. kost, madkultur og
pædagogik samt motorik og natur.
Karakter:
-3 00 02 4 7 10 12
Dette er en helt nødvendig håndbog hvis du
samarbejder med PPR og gerne vil vide noget
om PPR’s historiske udvikling og relation til
folkeskolen. Samt om omstruktureringen af
PPR’s arbejdsindsats efter de nye love. Jeg har
samarbejdet med PPR i årevis, og desværre må
jeg indrømme, at det er først efter at have læst
bogen jeg har fundet ud af hvordan det hele
hænger sammen samt de nye udfordringer som
PPR står overfor med det mere fleksible arbejde
de skal lave i fremtiden.
-Kai Pedersen, AKTbladet.
Grundbog og opslagsværk, der giver en grundig
indføring i, hvilke arbejdsopgaver der kræves
og efterspørges af Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning.
I en tid hvor ordet inklusion er på alles læber,
spiller PPR en central rolle i at føre den nye inTitel: Mad og nærvær. Lækker vegetarisk mad i klusionslovgivning ud i livet. Denne håndbog
daginstituoner.
giver præcise svar på hvilke arbejdsopgaver, der
Forfatter: Rikke Rosengren og Nana Lyzet.
kræves og efterspørges af PPR – med respekt
Fotografier: Stine Heilmann
for, at PPR er meget forskelligt udviklet i de
Antal sider: 196
enkelte kommuner.
Format: 24,5x17,5
Pris: Kr 219,23 incl moms and porto hos WilBogen kommer hele vejen rundt om PPR’s virkliamdam.dk
somhed, den relevante lovgivning og skolens og
DK5: 64.15
dagtilbudenes virkelighed og udfordringer, som
ISBN: 9-788771-181432
sætter dagsordenen for forventninger og krav til
Udgivelsesår: 2014
PPR. Hvorfor eksisterer PPR? Hvordan tilretteForlag: Frydenlund
lægger det enkelte PPR på bedst mulig måde
sine arbejdsopgaver? Og hvad er PPR’s vigtigste opgaver – nu og i fremtiden?
NY BOG: PPR håndbogen
Af Bjarne Nielsen
PPR-Håndbogen indeholder bl.a. konkrete beskrivelser af arbejdet og samarbejdet internt på
PPR samt udviklingsmuligheder for PPR’s arbejds- og indsatsformer, og bogens kapitler kan
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 24
Om bøger med videre 6
læses uafhængig af hinanden.
Udover at bogen i sin helhed er et oplagt værktøj for PPR’s ledelse og medarbejdere, er bogens overordnede kapitler i høj grad relevante
for den brede kreds af PPR’s samarbejdspartnere, deriblandt kommunale ledere og skole- og
dagtilbudsledere, faglige konsulenter, koordinatorer og vejledere på småbørns- og skoleområdet.
Bogen er strukturer således:
De fire første kapitler beskriver vigtige baggrundsforhold for PPR’s virksomhed, mens de
seks efterfølgende kapitler beskriver, hvilke
konsekvenser disse har for tilrettelæggelsen og
prioriteringen af PPR’s arbejde.
Kapitel 1 gennemgår reglerne fra folkeskoleloven for PPR i forhold til de 6-18-årige.
Kapitel 2 beskriver den øvrige gældende lovgivning for PPR’s virksomhed, bl.a. i forhold til
undervisning på anbringelsessteder, på efterskoler og i forhold til småbørn.
Kapitel 3 beskriver en række vigtige temaer af
relevans for at forstå børns situation i samfundet, herunder det store fokus på inklusionsudviklingen.
Kapitel 4 indeholder en bred beskrivelse af skolens situation og de udfordringer og forventninger, der stilles til skolen. Betingelser og barrierer for skoleudvikling tages også op i dette kapitel.
Kapitel 5 gennemgår en række vigtige områder
for PPR’s interne funktioner, fx hvilke faggrupper er relevante, arbejdsfordeling, sagsarbejde,
PPR’s skriftlige arbejde - herunder de formelle
regler for dette.
Kapitel 6 omhandler også en række emner fra
PPR’s interne fungeren såsom organisering af
det interne samarbejde, udarbejdelse af et fælles
fagligt grundlag, kompetenceudvikling, prioriteringsmuligheder, evaluering samt ledelse af
PPR.
Kapitel 7 beskæftiger sig med PPR’s forskellige
arbejds– og indsatsformer i skolen - såvel i forhold til elever, der undervises på specialskoler
eller i specialklasser som i forhold til PPR’s
deltagelse i inklusionsarbejdet og i forhold til
udviklingen af almenundervisningen.
Kapitel 8 præsenterer indgående beskrivelser af
PPR’s samarbejde med skolen, bl.a. i forhold til
enkeltlærere og lærerteam, i forhold til skolens
ressourcecenter og til de faglige ressourcelærere. PPR’s medvirken i pædagogisk udvikling på
skolen omtales også heri.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 25
Om bøger med videre 7
Kapitel 9 omhandler PPR’s arbejde med tidlig
indsats i forhold til småbørn i højrisikogruppe
og deres forældre. Herunder gennemgås PPR’s
arbejde i daginstitutioner for småbørn med beskrivelse af relevante indsatsformer og tværsektoriel samarbejde.
Kapitel 10 argumenterer for, at det er vigtigt at
udvikle PPR til et kommunalt kompetencecenter med begrundelser i de relevante kommunale
opgaver og udfordringer fra såvel folkeskoleområdet som fra hele børne– og ungeområdet.
Her præsenteres også nogle overvejelser over
hensigtsmæssige organisationsformer for PPR.
Titel: PPR håndbogen
Forfatter: Bjarne Nielsen
Antal sider: 207
Format: 24,0x17,0
Pris: Kr 285,75 incl moms and porto hos Williamdam.dk
DK5:
ISBN: 9-788777-069765
Udgivelsesår: 2014
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 26
Kalenderen
Nordjylland
*01.05.-02.05.2014. Konference. ”Relations-psykologi i
Praksis”. Roslev. Omtalt i AKTblad #139.
*22.-23.09.2014. Kursus. ”Arbejdet med børn og unge
med anden etnisk baggrund”. Aalborg. Omtalt i AKTblad #135.
Midt– og Sønderjylland
*01.04.2014. Konference. ”Ro i klassen. Fokus på uro,
strukturerer undervisning og redskaber til klasseledelse”.
Kolding. Omtalt i AKTblad # 136.
*07.04.2014-08.04.2014. Kursus. ”Arbejdet med børn
og unge med anden etnisk baggrund”. Aarhus. Omtalt i
AKTblad #135.
*29.04.2014. Konference. ”Visible Learning”. Brøndby.
Omtalt i AKTblad #137.
*05.05.2014. Seminar. ”Skole-toiletdagen”. Sorø. Omtalt i AKTblad #140.
*19.05.-20.05.2014. Kursus. ”Børnesamtaler i institutioner - gør vi det, vi tror vi gør?” København. Omtalt i
AKTblad #139.
*08.09.-09.09.2014 & 09.10.2014. Kursus. ”Samarbejde
mellem lærere og pædagoger”. København. Omtalt i
AKTblad #139.
*19.09.2014. Konference. ”Mediated Learning Experience”. København. Omtalt i AKTblad #140.
*12.05.-13.05.2014. Kursus. ”Børnesamtaler i institutioner - gør vi det, vi tror vi gør?” Aarhus. Omtalt i AKTblad #139.
*18.03.2015. Konference. ”AKT-konference 2014”. Sorø. Endnu ikke omtalt i AKTbladet.
Fyn
*April 2014, dato fastsættes i samarbejde med deltagerne.
Kursus. ”Mindfulness som pædagogisk redskab”. Færøerne. Omtalt i AKTblad #138.
*04.04.2014. Temadag. ”Hvis inklusion er svaret - hvad
er så spørgsmålet?”. Odense. Omtalt i AKTblad #135.
*23.04.2014. Konference. ”Folkeskolereformen - nye
muligheder”. Nyborg. Omtalt i AKTblad #139.
*29.082014-30.08.2014. Konference. ”Imagine Konference”. Nyborg. Omtalt i AKTblad #140.
*03.-05.09.2014 & 01.-02.10.2014 & 10.-12.11.2014 &
15.-16.01.2015. Kursus. ”AKT/Inklusionsuddannelse”.
Middelfart. Omtalt i AKTblad #138.
Udlandet
Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre.
Informer os om kurser, konferencer, seminarer
og andre aktiviteter i din del af landet. Vær med
til at informere de andre lærere. Send redaktionen et par linjer eller et link.
[email protected]
*03.11.2014-04.11.2014. Kursus. ”Arbejdet med børn
og unge med anden etnisk baggrund”. Odense. Omtalt i
AKTblad #135.
*19.03.2015. Konference. ”AKT-konference 2015 Odense”. Odense. Omtalt i AKTblad #140.
Sjælland
*27.03.2014. Debatmøde. ”Samværets Pædagogik”.
København. Omtalt i AKTblad #140.
*31.03.2014. Konference. ”Ro i klassen. Fokus på uro,
strukturerer undervisning og redskaber til klasseledelse”.
Hvidovre. Omtalt i AKTblad # 136.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 27
Månedens refleksion:
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 10. årgang, Nummer 140 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 28