2 investor Redigering Jesper Mulbjerg og Niels R. Laugesen | Layout Jacob Schrøder Mandag den 21. november 2011 Private kan lære Arkivfoto: Steven Achiam Tænk alternativt P ensionsselskaberne investerer i stigende grad i alternative ting såsom afrikansk landbrugsjord, skove og vindmølleparker. I dette nummer stiller vi spørgsmålet, om det er muligt som privat investor at gå i de professionelles fodspor. Det enkle svar er, at det er det. Men samtidig lyder det fra eksperterne, at det både kræver tid og omtanke. Samtidig er der al mulig grund til at være forsigtig som privat investor, hvis investeringen er mere end 400.000 kr. Det er nemlig den magiske grænse, hvor projektet anses for kun at henvende sig til professionelle investorer. Det vil sige, at salgsmaterialet ikke skal være godkendt af Finanstilsynet Af Morten – heller ikke selv om materialet Jeppesen, bærer navnet prospekt. finansredaktør “Så der er større risiko for at møde projekter af lidt mindre lødig karakter,” siger Peter Rixen, partner i fondsmæglerselskabet Coin. Vi ser i dette nummer af Børsen Investor også på medarbejderaktier. Det er nemlig nu, der skal handles. For hvor medarbejderinvestorer i dag betaler 28 pct. af gevinsten på medarbejderaktierne til skat, kan dette tal efter nytår meget vel blive fordoblet for topskatteydere og som minimum stige til 42 pct. for almindelige lønmodtagere. Aktiefokus handler om verdens tredjestørste smykkemærke, danske Pandora. Vi ser nærmere på selskabet og aktien bag turbulente Pandora, som nærmest er blevet sin egen moderne historie om Pandoras æske, hvor der dukker ubehagelige ting frem, når låget lettes. Pandora offentliggør selskabets regnskab for tredje kvartal i morgen. I Fondsfokus retter vi blikket på muligheden for at investere i europæiske smallcap-selskaber. De europæiske aktiemarkeder har sendt selskabernes markedsværdier til tælling, og eksperterne kalder faldene for unødigt store. Spørgsmålet er nu, om bunden er nået, og der kan hentes gode gevinster hjem for den private investor ved at købe billigt ind af de mindre selskaber. God læselyst [email protected] Har du spørgsmål eller gode ideer til Børsen Investor, så skriv til: [email protected] Pensionssektoren har de seneste år bevæget sig væk fra de traditionelle markeder og over i mere sofistikerede investeringer. Private kan efterligne tendensen, men det kræver tid og omtanke ■■ INVESTERINGER Af Dorthe Bach P rivate investorer kan med fordel hente inspiration fra den danske pensionssektor, der gennem de senere år har bevæget sig væk fra de traditionelle børsnoterede markeder og over i mere eksotiske investeringer såsom afrikansk landbrugsjord, skove og vindmølleparker. Taktikken kan sagtens overføres til en privat investeringsportefølje, der alt andet lige er i en noget mere beskeden størrelsesorden sammenlignet med pensionskassernes milliardtunge pengetanke – men det skal gøres med omhu, lyder eksperternes råd. “Vælger man f.eks. at inve- Adm. direktør i Artha Kapitalforvaltning Brian Kudsk fortæller, at der i hans fondsmæglerselskab er en “ekstrem sorteringsproces forbundet” med investeringerne. stere i en vindmøllepark eller en ejendom, skal man se på det, som om man investerer i en virksomhed. Overvej, hvad der skal gøres, hvis der smutter en lejer, eller vindmøllen pludselig står stille, og om investeringen er anstrengelserne værd,” siger Brian Kudsk, adm. direktør i fondsmæglerselskabet Artha Kapitalforvaltning, der lever af at forvalte formuer for velhavende danskere. “Inden vi køber en ejendom, har vi måske kigget på 100 forskellige ejendomme, så der er en ekstrem sorteringsproces forbundet med vores investeringer. Vi har to mand ansat til ikke at lave andet end at frasortere investeringsprojekter,” siger han. I alt har Artha ca. 20 pct. af porteføljen investeret i såkaldte alternativer spredt ud på ejendomme, råvarer, alternativ energi, skov og unoterede aktier. Heraf vil en gennemsnitskundehaveca.halvdelen investeret i ejendomme. Brian Kudsk ser masser af muligheder i at tænke lidt ud af boksen, når det gælder investeringer, men understreger samtidig, at der ingen grund er til at glemme de traditionelle markeder helt. “Man skal huske på, at de alternative markeder er kendetegnet ved at være illikvide, så der bliver ikke sat en pris hver dag – og man kan ikke forvente, at man bare kan gå ud og sælge eksempelvis en skov i morgen. Det er selvfølgelig også derfor, der er en ekstra præmie på en illikvid investering,” siger Brian Kudsk. Hos analysehuset Morningstar, der overvåger alverdens fonde og kapitalforvaltere, ser chefanalytiker Nikolaj Holdt Mikkelsen alternative investeringer som en oplagt mulighed for risikospredning. Advarsel “Styrken er selvfølgelig, at investeringen ikke er så volatil, som vi blandt andet har set aktierne være de seneste år,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen og understreger, at især ejendomme og skov har stabiliserende elementer. Han advarer dog om ikke på bagkanten af krisen at overvurdere alternativerne. “Aktiverne prisfastsættes typisk ikke på daglig basis, og der kan være en uens opfattelse blandt markedsaktørerne af, hvordan sådanne investeringer skal værdiansættes. Som investor giver det usikkerhed, om værdiansættelsen nu også Landbrugsfonde har klaret sig bedst blandt alternativerne Kun grøn energi har klaret sig dårligere end aktiemarkedet siden januar 2010 Landbrug Guld Infrastruktur Børsnoteret ejendom Verdensindekset Miljøvenlig energi 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 24.11.2003 – – 16.11.2011 Kilde: Morningstar Steen Yde er korrekt og dermed værdien af investeringen,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen, der råder til, at maks. 10 pct. af porteføljen er i alternative investeringer. Søren Andersen er adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Invensur, der bl.a. står pensionsbranchen bi, når investeringsporteføljen skal sammensættes. Ønsker man at gå pensionsbranchen i bedene, er hans råd, at man går efter investeringer, der er til at forstå. “Man skal huske på at pensionssektoren er underlagt en masse regler og lovgivning, så den kan ikke investere lige så frit, som man kan for egne frie midler. Derfor vil der altid være en forskel på, hvordan PFA og Hr. Hansen kan og bør investere,” siger Søren Andersen og anbefaler investeringer i f.eks. guld eller solceller, som er til at forstå, hvis man ønsker en alternativ eksponering. [email protected] Sådan gør pensionssektoren ■■ INVESTERINGER D en danske pensionsbranche, der i alt forvalter en formue over 3000 mia. kr. , har de senere år bevæget sig væk fra traditionelle investeringer såsom børsnoterede aktier og obligationer. Branchen har således bevæget sig over i mere alternative investeringer såsom landbrugsjord, skove, ejendomme og vindmøller. Børsen har samlet et par eksempler på pensionsbranchens investeringer: Pensiondanmark har investeret 0,7 mia. kr. i Nysted Havmøllepark, givet tilsagn for i alt 8 mia. til investering i infrastruktur i alt fra solcelleanlæg i Spanien, energianlæg i USA, motorveje i Storbritannien til superhospitalet Karolinska i Stockholm. ■■ Pensam har placeret 21 pct. ■■ af sin portefølje i alternative investeringer, som spænder fra infrastrukturprojekter over udenlandske ejendomsfonde til europæiske og amerikanske unoterede erhvervsobligationer. Senest har Pensam investeret 1 mia. kr. via investeringsfirmaet Halkin Invest i det danske pantebrevsmarked. ■■ AP Pension er et de mest aktive pensionsselskaber inden for alternativ investering og har blandt andet skovfonde over hele verden (dog ikke i Danmark) med hovedvægt på Nordamerika. ■■ I det fælles administrationsselskab PKA, der varetager investering for en række pensionskasser inden for sundhedsområdet, er over 20 pct. af porteføljen placeret i såkaldte alternative investeringer – heraf er en del placeret i landbrug og infrastruktur. doba 3 investor Mandag den 21. november 2011 af pensionsbranchen Et eksempel på de såkaldte alternativer, som pensionsselskaber ofte har med i porteføljerne, er investeringer i ejendomme. Arkivfoto: Stig Nørhald/Scanpix Otte gode råd fra Brian Kudsk ■■ INVESTERINGSTIP Af Dorthe Bach A dm. direktør i Artha Kapitalforvaltning, Brian Kudsk, har mange års erfaring investeringserfaring som blandt andet børsmæglerdirektør i FIH Erhvervsbank og som ansvarlig for vurdering af ejendoms-, vindmølle-, jord-, private equityprojekter i Alm. Brand Bank. Siden 2008 har han drevet Artha Kapitalforvaltning, som i dag forvalter 2 mia. kr. for nogle af landets mest vel havende familier. Sådan lyder Brian Kudsks råd til privatinvestoren med hang til alternative investeringer: 1. Vurder ud fra realistiske forudsætninger, om en alternativ investering reelt giver et bedre afkast og/eller en lavere risiko i forhold til de traditionelle aktivklasser såsom børsnoterede aktier og obligationer. 2. Hold øje med omkostningerne, der ofte er væsentligt højere på alternative investeringer, 3. Har du en mindre sum penge – eksempelvis under 1 mio. kr.– er det formentlig ikke værd at gå ind i mange forskellige aktivklasser. 4. Har du rigtig mange penge – oppe i milliardklassen – giver det mere mening at efterligne pensionssektorens strategier og eksempelvis investere i skov, landbrugsjord og infrastruktur. Formentlig kræver det dog en eller flere rådgivere, som kan hjælpe med udvælgelsen og porteføljesammensætningen. 5. Har du mellem 20 og 50 mio. kr., kan en kapitalforvalter med fokus på alternative investeringer være løsningen. 6. Pas på med at få for stor en andel af formuen placeret i illikvide aktiver. Det er meget sværere at drosle op eller ned i porteføljen, hvis aktiverne er for illikvide. Hvis ikke aktiverne bliver handlet særlig tit, er det vanskeligt at kende den eksakte markedsværdi. 7. Netværk og kompetencer er en stor hjælp, hvis det gælder investeringer i eksempelvis danske ejendomme og vindmølleprojekter, men gælder det køb i udlandet, kan det klart anbefales at bruge fonde eller foreninger. 8. Hold øje med løbetiden. Næsten alt kan se godt ud i et regneark, der løber i 30 år. [email protected]