Diplomprojekt af Jonna Christiansen
Konsulent Brønderslev Kommune
En kvalitativ undersøgelse af
ældrekonsulenters oplevelse af
livshistoriens betydning i det
forebyggende og
sundhedsfremmende arbejde i et
forebyggende hjemmebesøg.
I ”Vejledning nr. 2 til Serviceloven” er beskrevet:
”Formålet med tilbud om hjemmebesøg er at
opprioritere den forebyggende og
sundhedsfremmende indsats over for ældre ved at
yde råd og vejledning om aktiviteter og
støttemuligheder med henblik på at bidrage til øget
tryghed og trivsel”
”Ved forebyggende hjemmebesøg forstås
uopfordrede, men ikke uanmeldte, besøg i
borgerens eget hjem med det formål at drøfte den
pågældendes aktuelle livssituation.
Hjemmebesøgene forudsættes dermed at hjælpe
de ældre til bedre at udnytte egne ressourcer og
bevare funktionsniveauet længst muligt”.
Livshistorie defineres som:
”Et udvalg af erindringer, der er filtreret
gennem en personlighed, der i det store
og hele er bygget op gennem
livsforløbet”.
Sundhedsstyrelsens rapport fra 2006:
”Hjemmet som arena for forebyggelse”
Her konkluderes at der mangler evidens for
hvordan forebyggende hjemmebesøg kan
medvirke til at øge borgerens egenomsorg.
Desuden konkluderer rapporten, at der fortsat
er behov for forskning inden for væsentlige
områder som f.eks. Indholdet i besøget.
Jeg ser, at i værste tilfælde kan
de forebyggende hjemmebesøg
være spild af ressourcer og
unødig indtrængen af det
offentlige i det private liv.
Livshistorien og BORGEREN i det
forebyggende hjemmebesøg
Det er et problem, at livshistorien ikke er
prioriteret i ”Vejledning nr. 2 til Serviceloven”
og handlingsanvisende litteratur, da
borgeren uden at fortælle sin livshistorie ikke
kan formidle sin viden om sit liv, hvormed der
ikke sker en gensidig
informationsudveksling. Borgeren vil så
miste sin centrale rolle, og ældrekonsulenten
kan ikke hjælpe borgeren til at se sig selv og
sit liv på nye måder.
Livsbetingelserne
Livsløbet
Livshistorien og DET FOREBYGGENDE /
SUNDHEDSFREMMENDE ARBEJDE i det
forebyggende hjemmebesøg
Det er et problem, at livshistorien ikke er
prioriteret i ”Vejledning nr. 2 til Serviceloven”
og handlingsanvisende litteratur, da uden
livshistorien vil borgerens identitet ikke vise sig
i en sådan grad, at der kan arbejdes
sundhedspædagogisk med et nede-fra-og-op
perspektiv. Dette vil have indflydelse på, om
det forebyggende og sundhedsfremmende
arbejde lykkes.
At livshistorien ikke er prioriteret i
”Vejledning nr. 2 til Serviceloven” og
handlingsanvisende litteratur indebærer, at
det er op til den enkelte ældrekonsulent,
hvilken betydning der tillægges borgerens
livshistorie. Det er problematisk, da der
hermed vil være en tilfældig tilgang til
livshistorien, der vil afhænge af
ældrekonsulentens personlige og faglige
referencerammer samt ansættelsesforhold.
Hvordan oplever ældrekonsulenter borgerens
livshistories betydning for det forebyggende og
sundhedsfremmende arbejde i det
forebyggende hjemmebesøg?
Hvordan kan borgerens livshistorie medvirke til
det forebyggende og sundhedsfremmende
arbejde i det forebyggende hjemmebesøg?
Formål: At klarlægge livshistoriens betydning
for det forebyggende og sundhedsfremmende
arbejde i det forebyggende hjemmebesøg ud
fra ældrekonsulenters oplevelse. Dette med
henblik på at fremkomme med evidens på
området og medvirke til evaluering af
livshistoriens prioritering i ”Vejledning nr. 2 til
Serviceloven” og handlingsanvisende litteratur.
Resultat af semistrukturerede interview med 3 ældrekonsulenter
I forhold til undersøgelsesspørgsmålet: Hvordan
oplever ældrekonsulenter borgerens livshistories
betydning for det forebyggende og
sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende
hjemmebesøg?
Trods variation i det tre konsulenters alder,
grundlæggende uddannelse, kompetencer og
anciennitet fremkommer forholdsvis ens oplevelser af
livshistoriens betydning for det forebyggende og
sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende
hjemmebesøg.
Ældrekonsulenterne har en positiv holdning til
livshistorien i det forebyggende hjemmebesøg. De
betragter livshistorien som det grundlæggende og
unikke, der er indgangsvinkelen til at forstå det
enestående hos borgeren og udgangspunkt for det
videre forløb i det forebyggende hjemmebesøg.
Resultat af semistrukturerede interview med 3 ældrekonsulenter
I forhold til undersøgelsesspørgsmålet:
Hvordan kan livshistorien medvirke til
det forebyggende og
sundhedsfremmende arbejde i det
forebyggende hjemmebesøg?
Livshistorien har forskellige former: den kan ses i hjemmet,
ud fra borgerens signaler og i kronologiske fortællinger
eller som fortalte brudstykker. Livshistoriens form afhænger
af borgeren og ældrekonsulenten. Ældrekonsulenten må
skabe tryghed for livshistoriens fremkomst, og styre
samtalen efter borgerens behov herfor. Det kan være
problematisk, hvis borgeren fortæller i forhold til hvad der
forventes ældrekonsulenten vil høre, da fokus hermed
forsvinder fra borgeren. Livshistorien kan have forskellige
dybder, men den giver generelt en viden om borgeren og
borgerens liv, dette ofte i et historisk perspektiv, hvoraf
borgerens identitet bliver synlig for ældrekonsulenten.
Arbejds- og familielivet er for borgeren væsentlige områder i livshistorien
og for ældrekonsulenterne medvirkende til at forstå borgerens livsform.
Livshistorien er et redskab til at forstå borgerens ressourcer og
mestringsevne, hvilket ældrekonsulenterne anser som det centrale i
forhold til det forebyggende hjemmebesøg og det at arbejde
sundhedsfremmende.
Idet livshistorien viser borgerens identitet, livsform, ressourcer og
mestringsevne er der mulighed for. At ældrekonsulenten kan tage hensyn
hertil i forståelsen af borgeren. Dette danner udgangspunkt for, hvilket
fokus ældrekonsulenten har i forhold til borgerens aktuelle livssituation.
Herudfra vil kunne gives råd og vejledning samt findes løsninger sammen
med borgeren.
Fortælling af livshistorien kan medføre , at borgeren evaluerer sit liv og gør
status i forhold til sin aktuelle livssituation.
Der er behov for evidens i forhold til at betragte livshistorien som et
redskab i det forebyggende hjemmebesøg, hvilket vil styrke berettigelsen
af livshistorien i det forebyggende hjemmebesøg og berettigelsen af
besøgene.
Ud fra Antonovskys teori om OAS, kan det konkluderes,
at der kan findes komponenterne begribelighed,
håndterbarhed og meningsfuldhed via livshistorien, da
den indeholder identitet, livsform og ressourcer.
Livshistorien er heraf et redskab til at forstå borgerens
OAS og mestringsevne i det forebyggende
hjemmebesøg.
Det tyder til at ældrekonsulenter, ved at få undervisning,
vil kunne arbejde mere bevidst, konstruktivt og ensartet i
forhold til borgerens livshistorie via spørgsmålene:
Ud fra Jensen og Johnsens tese om mødet i det
sundhedsfremmende arbejde, kan det konkluderes,
at livshistorien er et medvirkende redskab til at
mødet lykkes. Ved at der tages udgangspunkt i
livshistorien, udføres der menneskearbejde før
ekspertarbejde og ældrekonsulenten er en
reflekterende praktiker. Livshistorien er
medvirkende til at borgerens aktuelle livssituation
forstås, hvoraf der tages hensyn til det komplekse
og omskiftelige i borgerens situation.
Livshistorien spiller en rolle i forhold til hvordan der
arbejdes forebyggende og sundhedsfremmende i
det forebyggende hjemmebesøg. Ud fra
ældrekonsulenterne, Antonovsky, Marianne
Horsdal, Jensen og Johnsen ses, at arbeejdet
består i, dels at hjælpe borgeren i forhold til valg
og mobilisering af generelle modstandsressourcer
samt eliminering af stressorer, dels det i sig selv at
lade borgeren fortælle sin livshistorie, dels ved at
koble klogt i forhold til borgeren for at kunne
bidrage til den eftertragtede viden og heraf
handling. At borger og konsulent finder individuelle
løsninger, stiller krav til individuelle tilpassede
tilbud fra det offentlige.
Idet livshistorien er medvirkende til, at ældrekonsulenten
forstår borgerens mestringsevne, at mødet med
borgeren lykkes samt at den spiller en rolle i forhold til
hvordan der arbejdes forebyggende og
sundhedsfremmende, må livshistorien betragtes som et
redskab i det forebyggende og sundhedsfremmende
arbejde i det forebyggende hjemmebesøg. Dette
redskab, som allerede eksisterer og heraf er
udgiftsneutralt, er medvirkende til at det forebyggende
hjemmebesøg lykkes, hvilket har positiv indflydelse på
borgerens livskvalitet og samfundsøkonomisk.
Med den væsentlige betydning livshistorien har, i form af
at være et redskab i det forebyggende hjemmebesøg,
må den betragtes som en mangel i ”Vejledning nr. 2 til
Serviceloven” og handlingsanvisende litteratur.
Livshistorier i det forebyggende
hjemmebesøg bliver endnu mere aktuelle i
fremtiden. De kommende borgere over 75
år vil, som Giddens beskriver i det
senmoderne samfund, stille højere krav til
en individuel vejledning.