Odder og Samsø biavl
Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening
2. april 2012 nr. 32
Emnerne:
Eftersyn af familien
Dronemoder
Dronningeløs
Sammenlægninger
Udvidelse
Dronetavlen
Eftersyn af familien
H
vis du ikke har været i dine bifamilier
endnu, er det på tide at gøre det.
Vælg en lun, stille dag og kig efter følgende
tre ting:
I begge tilfælde er konklusionen klar: Ingen
fungerende dronning.
Den sværeste udgave at håndtere er, hvis yngellejet kun består af droneceller. Du kender
dem på de stærkt hvælvede cellelåg.
Se næste afsnit: "Dronemoder".
2) Bistyrken
En bifamilie skal have en vis styrke for at
kunne udvikle sig godt.
To-tre rammer med bier og et par "håndflader" yngel her midt i april vil ikke kunne udvikle sig til en familie med overskud af honning.
1) Er der en fungerende dronning?
2) Er bifamilien stærk nok til at klare sig?
3) Har familien foder nok til at overleve indtil
der er nektar at hente?
1) Dronningen
Testen er simpel: Kig efter æg! Og dernæst
kig efter, om der er pæne flader med forseglet
arbejderyngel. Altså den forsegling med de
flade låg.
Det er nok den mest almindelige årsag til at
miste en bifamilie i løbet af en vinter, at
dronningen af en eller anden grund ikke fungerer.
Det er selvfølgelig ærgerligt, men er der bier i
kassen, kan de sagtens bruges til noget fornuftigt. Nemlig at styrke en anden bifamilie.
Det er de indirekte tegn, du skal kigge efter:
Hvis der hverken er æg, larver eller forseglet
yngel, er der heller ingen dronning.
Jeg havde selv en familie for et par år siden,
hvor der kun var forseglet yngel, men hverken
æg eller larver. Til gengæld fandt jeg en flot
dronningecelle på en af tavlerne.
Og i skolebigården havde en af familierne
ingen yngel overhovedet.
Så lille et yngelleje på hver tavle er ikke bæredygtigt!
Erfaringen viser, at den rigtige løsning er at
lægge sådan en familie sammen med en anden.
Men det er en af de beslutninger, der er meget
svære at tage som biavler! Især når familien
sidder på de 4-5 tavler, der er det absolutte
minimum, er det svært at være konsekvent og
tænke i produktion ;-)
Dermed har jeg nok også sagt, at for jer med
få kasser, som mest tænker i honning til eget
forbrug plus gaver, så er der jo ikke noget
forgjort i at lade en lille familie være og følge
med i dens udvikling – og lære af det!
Men: Det er umuligt at få en dronetavle til at
fungere i en alt for lille familie. Og dermed
løber du en vis risiko for at få for meget var-
roa. Så hold særligt øje med den, f.eks. ved at
sætte indskud i nogle gange i sæsonens løb
(det vender vi tilbage til!).
Dronemor
3) Foder
ind.
Her går der enten en gold dronning eller hvis
det er en "gammel skade" måske en æglæggende arbejder.
Du kan faktisk skelne mellem de to muligheder ved at se på æglægningen:
Dronemoderen lægger stadig æg som en normal dronning – eet i hver celle.
En æglæggende arbejder lægger næsten altid
flere æg i hver celle og som regel ret planløst
placeret, skævt i bunden af cellen eller sågar
op ad cellens sider.
Den slags yngellejer kan man ikke bruge til
noget, og familien skal hurtigst muligt nedlægges.
Der er stadig ingen særlige nektarkilder, som
kan erstatte vinterfoderet i tavlerne.
Nektarkilder, der batter noget, kommer som
regel først, når mælkebøtterne for alvor kommer frem.
Derfor er det vigtigt stadig at checke, om
bierne har de 4-5 kilo foder, som kan holde
dem i live, indtil mælkebøtte og frugttræer
osv. giver nektar af betydning.
Skal du fodre, er der flere muligheder:
Det letteste er at overføre fodertavler fra andre familier i bigården, hvis nogen har rigeligt. Det vil næsten altid være tilfældet.
Men du kan også vælge at lægge 1-2 kg foderdej ovenpå rammerne med yngellejet.
Har du grejet (de smalle fodertasker, som kun
fylder en enkelt tavleplads), kan du desuden
godt fodre med 50 % sukkeropløsning nu,
hvor varmen er begyndt at komme.
Husk at fjerne det, når du er sikker på, at
trækket er godt igang.
Det vender vi også tilbage til i næste nyhedsbrev: Hvornår man kan tillade sig at fjerne det
meste af det tiloversblevne vinterfoder, så det
ikke ender som "honning"!
H
vis yngellejet kun består af de stærkt
hvælvede droneceller, skal man gribe
Læg mærke til de puklede cellelåg og alle hullerne
I tilfældet med dronemoderen: Find om muligt dronningen og tag livet af hende.
Men pas på! Hvis du ikke kan finde den golde
dronning, bør du for en sikkerheds skyld ikke
slå sådan en familie sammen med en anden.
Du gør det, at du venter til en god lun dag og
så ryster alle bierne af ude i bigården, foran de
andre stader.
Når bierne skal tigge sig ind i de andre stader,
sorteres dronemoderen fra af vagtbierne.
Det er et brutalt, men nødvendigt indgreb!
Alternativet er at risikere at miste den modtagende families dronning.
Er det en æglæggende arbejder, som er ansvarlig for droneyngelen, er hun (eller de)
umulig at finde. Men til gengæld kan man
godt regne med, at en sammenlægning går
godt - bierne forstår åbenbart at skelne!
Husk: Tavler med pukkelyngel skal ubetinget
kasseres. De virker som en glimrende opformering af varroamider!
Dronningeløs
F
inder du slet ikke noget yngel ved det
første gennemsyn, er familien næsten
sikkert dronningeløs.
Man kan næsten altid mærke på uroen i stadet, at de mangler en dronning. Tit vil de sidde og ventilere kraftigt oppe ved rammernes
bærelister, når man har åbnet stadet.
Du kan roligt slå sådan en familie sammen
med en anden. Og gerne så snart som muligt,
inden bierne begynder at finde på egne løsninger som æglæggende arbejder eller andet
grimt!
Er familien helt rolig, trods den manglende
yngel, kan det være fordi der går en ubefrugtet dronning.
Heldigvis er det også her sådan, at man uden
videre kan slå sådan en familie sammen med
en familie med fungerende dronning. Her i
foråret vil ingen bier satse på en gold jomfrudronning. Du kan roligt gå ud fra, at den velfungerende, æglæggende dronning vinder
kampen i stadet!
Er der lidt yngel i den nedlagte familie, kan
man sætte yngeltavlerne (med bier) op til yngellejet i den modtagende familie.
Derefter rystes resten af bierne af tavlerne,
ned i den nye familie.
Mange steder vil du se råd om avispapir mellem de to "stammer". Det er slet ikke nødvendigt her i april. Jørn Bisgård har en tommelfingerregel om, at det går godt, så længe familierne ikke er gået igang med at klække droner
for alvor. Dvs. indtil allerførst i maj.
Ved du fra dine optegnelser, at den ene dronning er af tvivlsom værdi, tager du livet af
hende og gør derpå som ovenfor.
Er der to dronninger, og vil du gerne beholde
begge to, lægger du et dronningegitter imellem og stiller den ene familie ovenpå den anden. Igen: Avispapir imellem er ikke nødvendigt! Du får nu i en periode to æglæggende
dronninger i samme familie og dermed (forhåbentlig) en større yngelsætning.
Vi vender tilbage til, hvad der derpå skal ske i
starten af maj.
Trugstadet
To-dronninge familien er ikke let at lave i et
trugstade, fordi man sjældent har tilstrækkeligt isolerede kasser at stille ovenpå.
Sammenlægningen
A
t slå to bifamilier sammen er meget enkelt på denne årstid.
Eneste ufravigelige regel er, at to fungerende
dronninger ikke må kunne få kontakt.
Mangler den ene familie en dronning (f.eks.
fordi du har taget livet af den) - eller er der
tale om æglæggende arbejdere, sættes familierne uden videre ned i kassen til en velfungerende (dronningeret) familie.
Den første yngeltavle er nået - her sættes den anden
families yngeltavler ind.
Men en almindelig sammenlægning – en
dronningeløs familie plus en familie med fungerende dronning – er til at finde ud af:
Find frem til første yngeltavle i den familie,
som skal være modtager.
Er der tavler med yngelceller i den anden familie, sætter man dem bare ned bagved modtagerens yngeltavler. Med bier og det hele, og
direkte ned i stadet!
Resten af bierne, fra de øvrige tavler i det
nedlagte stade, fejes ned ovenpå tavlerne.
Hvis der mangler fodertavler i det modtagende stade, kan du bruge en fra det nedlagte.
Udvidelse i trugstadet
Trugstadebiavleren har det til gengæld lettere
her i foråret. Man fylder bare truget op en
tavle eller to ad gangen og kan undervejs følge med i, hvor hurtigt bierne tager dem i brug.
Men husk, at det er kunsttavler, man sætter til,
og at man altid sætter den/de nye tavler op ad
den bagerste yngeltavle (se billedet på forrige
side).
Aldrig skille yngellejet ad på denne årstid!
Den slags hører kun hjemme som sværmhindring i maj-juni.
Udvidelse
D
e stærke af vores familier kan måske
allerede fra lidt over midten af april få
brug for et magasin (trugstader: se senere!!).
Husk, at en tavle fyldt med forseglet yngel på
begge sider giver mere end to tavler bier, når
den klækker. Derfor: Når du ser familien
igennem, så notér dig, hvor meget yngel der
er. Så har du lidt ide om, hvilke familier du
særligt skal holde øje med.
Men: Her tidligt på foråret er det også vigtigt,
at familierne fylder tavlerne rigtig godt, før
man begynder at give familien ekstra plads.
Sværmning skal man ikke være så nervøs for,
før lidt henne i maj.
Vent altså til familien fylder op på alle ti tavler.
Dronetavlen
M
ange (heriblandt jeg selv) sætter dronetavlen til, når bierne fylder 7-8 tavler
godt op, og dronningen er i gang med æglægningen for alvor.
Det kan godt være allerede midt i april. Og i
en stærk familie er der ikke noget i vejen for
at starte dér.
Men i foreningen er tommelfingerreglen blevet, at den sættes til, når det er tid til det første
magasin. Så vi venter med den nærmere gennemgang af, hvordan man bærer sig ad.
Har du ikke lavet dronetavler i forvejen, er det
tid nu at gå i værkstedet og tømre et passende
antal sammen af gode rammer.
Her er vi tæt på, at et magasin er påkrævet.
Næste skridt bliver beskrevet i et kommende
nyhedsbrev. Men jeg kan godt røbe den enkle
metode: Sæt en kasse med 10 kunsttavler
ovenpå - Sådan!
Redaktion:
Peter Bartholdy
60 61 05 73