Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 4. juni 2010 nr. 21 Emnerne: Honninghøst Bitømmeren Skrælning Slyngning Pollentavler Siningen Behandling af honningen Honninghøst! M ange af jer vil allerede nu have honningtavler nok til, at det kan lade sig gøre at slynge. Men det kan sagtens vente – for den sags skyld til sidst i juni, hvis man sætter kasser nok ovenpå opstablingsstaderne. være ret sikker på er iorden. Men du kan sagtens høste selv helt uforseglede tavler, hvis du tester dem først: Stik en tændstik-ende i et udvalg af celler. Bliver honningdråben hængende uden problemer, er honningen tør nok til høst. Høst gerne efter en periode uden indbæring af ny nektar, f.eks. dårligt vejr. Eller tidligt om morgenen, hvor bierne har kunnet bruge natten til at inddampe forrige dags indbæring. Een ud af mange måder at få bierne af tavlerne: Tag honningmagasinet (-erne) af og sæt det/dem ved siden af stadet på et rent underlag. Sæt en tom kasse ovenpå stadet, til at feje bier ned i. Normalt går de forholdsvis hurtigt ned i de tilbageværende kasser. Grundregler Tøm aldrig helt i bund i juni og juli! Bierne skal helst have mindst 10 kilo som reserve. Ellers kan en bifamilie dø af sult i en dårlig trækperiode. Høst kun "tør" honning. Tør honning har en vandprocent på ikke over 18% - over den procent risikerer du, at din honning gærer i løbet af vinteren. Tavler, der er to tredjedele forseglet, kan du Bierne fejes ned i en kasse med tomme eller næsten tomme tavler Bierne rystes og fejes af en tavle ad gangen. De bi-tomme tavler sættes hver gang hurtigt i en kasse med bund og låg, så bierne ikke går på tavlerne igen. Derefter er det tid til slyngerummet! Bitømmeren Hvad er en bitømmer? Bare tavlen består tændstikprøven, kan den høstes M ange af jer er blevet præsenteret for den ret geniale indretning – en slags sluse, som udnytter indsigten i biernes adfærd til at lokke dem igennem en helt simpel labyrint, som næsten ingen bier kan finde tilbage igennem. Slusen sidder i en plade, som sættes ind i stedet for dronningegitteret. Pladen og slusen vil så adskille yngellejet og honningmagasinerne. Bitømmeren kan selvfølgelig også sættes længere oppe i stablen af kasser. Se f.eks. billedet på forrige side. Alle bierne i magasinerne får i løbet af forholdsvis kort tid behov for at komme ned i yngellejet og få del i dronningens feromoner. Derfor vil de hurtigt opsøge åbningen nedefter. Indgangsåbningen til slusen har et netdækket område, hvor bierne kan komme i kontakt med dufte og feromoner fra yngellejet. Derfor finder bierne den hurtigt. Udgangen ligger derimod langt væk (for en bi) fra dette "kontakt-gitter". Når bierne skal tilbage til honningmagasinet, er det umuligt for dem at "regne ud", at de skal ind et sted, hvor lugtene fra magasinet er meget svage. Se den kommenterede billedserie på Picasa, som der er link til på hjemmesidens nyhedsbrev-side. Den sættes ind f.eks. et døgns tid før man regner med at høste honningen. Når den fungerer efter hensigten, går der kun få hundrede bier i magasinerne over bitømmeren. Det gør honningfratagningen til en meget fredelig oplevelse. Når man forlader stadet igen, tages bitømmeren af, og dronningegitteret lægges på igen. Honningmagasinet med de tilbageværende tavler sættes på. Men den behøves ikke! Du kan sagtens tage honning fra uden bitømmer. Rolige bier lader sig ryste og feje af tavlerne uden den helt store opstandelse. I hvert fald her i juni. Skrælning F ør man slynger tavlerne, skal de forseglede partier åbnes med en skrællegaffel. Det skal forberedes lidt: For det første kan tavlen ikke tåle at ligge ned, når man skræller den – man risikerer, at den brækker og så løber der også for meget honning ud! Enten køber man en forholdsvis dyr skrællebakke med stativ, eller man laver den selv: Princippet er en grov rist som f.eks. en bagerist, sat op så den hælder lidt bagud. To slags bitømmere i et trugstade Hvordan? Som sagt sættes bitømmeren ind i stedet for dronningegitteret (eller højere oppe). Bemærk, at honningmagasinet skal være helt fri for yngel, for at bitømmeren virker! Hjemmelavet skrællestativ Stativet skal være ret solidt – tavlerne kan være ret tunge og honningen klæbrig! Dernæst skal det hele stå på en opsamlingsbakke – det kommer hurtigt til at sejle i flydende honning, og det er rart at kunne slutte af med at tømme opsamlingsbakken i en af sierne i stedet for at smide alt afdryppet ud. lede tavler "i kø", mens slyngen tager de sidste omgange. Stativ til nyskrællede tavler Slyngning Tredje del af forberedelserne er en opsamlingsbakke til skrællevokset. Det kan selvfølgelig være den samme bakke, men vær forberedt på, at der kan være temmelig meget skrællevoks. Især når man er uøvet! N år al forsegling er skrabet af eller brudt godt op, kan man slynge. Det er vigtigt at sørge for, at tavler, der sidder overfor hinanden i slyngen, vejer nogenlunde det samme. Ellers kommer slyngen let i ubalance, når den når op i hastighed. Tavlen sættes ned med bundlisten i omløbsretningen. Cellerne skråner nemlig lidt nedad i rammen, så hvis bærelisten er forrest, bliver noget af honningen mast ned i cellens bund. Honningen slynges kun ud af den side, der vender ud mod slyngens væg. Forsigtig start! Bakke til skrællevokset Fjerde og sidste punkt: Hvis du har medhjælp på skrælningen mens du passer slynge, så skal du have et sted – igen med opsamlingsbakke! – hvor du kan stille de skrællede tavler lodret, mens de venter på ledig slyngeplads Har du motorslynge, er det rart at kunne sætte skræl- Derfor er det vigtigt at slynge forsigtigt til at starte med. Ellers sker der let det, at tavlen knækker under vægten af honningen på tavlens anden side. Altså først i roligt tempo tømme en pæn del ud af første side. Så stoppe slyngen og vende tavlerne og i langsomt stigende tempo slynge anden side tom. Til sidst vendes en gang mere og sidste side slynges tom. Jeg deler som regel en gang mere op, for en sikkerheds skyld. En brækket tavle er rigtig træls at få honningen ud af! Pollentavler I sær trugstadebiavleren, som jo flytter gamle yngeltavler op over dronningegitteret, kommer allerede på denne tid af året til at stå med tavler, hvor der er store partier med pollen. Nogle gange med et tyndt lag honning ovenpå. Ved sidste fratagning i august, hvor alle de gamle tavler er blevet til honningtavler, er der altid mange pollentavler i slyngen. Pollenet bliver ikke slynget ud, men slyngen er ikke glad for den ubalance, det skaber, at der er godt med vægt i en enkelt tavle, når de andre er tomme. Find frem til en anden pollentavle og sæt dem overfor hinanden. Sæt gerne den første, du møder, til side, så du kan bruge den som modvægt, når næste pollentavle dukker op. Den almindelige køkkensi af metaltråd er udmærket til formålet.Kommer honningen direkte i spidssien, den fintmaskede, kommer der lynhurtigt forstoppelse i siens net. Det kan tit være galt nok, selvom man har brugt grovsi først. Grovsien kan også "gro til". Skrab fra bunden op ad siderne med en dejskraber – det hjælper et stykke tid. Det er en god ide at have f.eks. to grovsier og to spande, så den ene kan stå og dryppe af i fred og ro. Efter afdrypning kan man skrabe voksresterne i sien ned i skrællevoksbakken og bruge sien igen. Spandens indhold hældes op i finsien. Siningen H onningen skal sis for at få voksrester og andre "urenheder" ud. Man kan købe "dobbeltsier", som både har grov- og finsi. Men i begynderpakken får man en spidssi af tætvævet nylon plus et stativ. Dén si bruges over selve lager"tønden". Når honningen kommer ud fra slyngens tappehane, skal den først igennem en grovere si. Behandling af honningen H onningen sis som sagt ned i en lager"tønde". Jeg bruger f.eks. vores store tappespande. Så behøver jeg ikke at hælde honningen om en ekstra gang, når jeg skal til at tappe på glas. Og man kan fint røre med røresnegl i sådan en spand (selvom tappehanen er lidt i vejen). Tætsluttende låg Jeg synes, det er vigtigt, at spanden har et tætsluttende låg. Honning suger gerne fugt til sig (og lugte), og der går vel også ekstra aromastof tabt, hvis låget ikke er tæt. Stil på køl! Stil beholderen på det køligste sted, du kan finde i hus eller udhus. Honningen krystalliserer meget bedre ved en temperatur på 14-15 grader. Er det alt for varmt, som det tit er i moderne huse om sommeren, holder den sig længe flydende. – nogle siger endda to gange – indtil den er tappeklar. Jeg har selv valgt den "dovne" løsning: Der bliver først rørt rigtigt i honningen, når den for alvor er begyndt at skifte farve – som på billedet herunder. Een gang grundigt, så gør vi klar til tapning, rører een gang mere – og tapper. En enkelt gang skete farveskiftet allerede efter en uge. Som regel går der tre til fire uger, hvor både jeg og honningen bare venter. "Aftræk" Trods omhyggelig sining er der altid noget voks, der slipper igennem. Sent om aftenen eller dagen efter slyngningen er det meste af de her urenheder steget op til overfladen af honningen. Hvis man går op i at få en helt ren honning, kan man "trække" laget af: Klip strimler af madpapir, læg dem på honningens overflade og "dup" forsigtigt, så der er kontakt. Vi tapper tit før honningen er så tydeligt lyst farvet I sensommeren går der mellem en og to måneder! Redaktion: Peter Bartholdy 60 61 05 73 En strimmel "aftrækspapir" er klar Med en jævn bevægelse kan man nu løfte papiret op og få et pænt tykt lag honning med – plus ikke mindst stort set alle urenhederne. Hurtigt ned i en medbragt skål. Jeg "presser" strimlerne bagefter og bruger voksresthonningen derhjemme. Vente på krystallerne! Næste trin går der let religion i! Mange sværger til, at der skal røres i honningen hver dag www.oddernettet2.dk/biavlerforeningen D u kan finde nyhedsbrevet på hjemmesiden under Nyhedsbrev om biavl. Sammen med dette nummer er der f.eks. her links til billedserier om bitømmere og om honninghøst.