14. oktober 2010 Nyuddannet – og ferie! Hvad så? af sagsbehandler Svend Hviid Feriepenge m.v.: Timelønnede: Ferie med 12½ % feriegodtgørelse i den del, der er optjent "ferieret" i kalenderåret forud. Resten af tiden feriedagpenge fra Lærernes A-kasse forudsat medlemskab, dagpengeret og modtagne A-kasseydelser i kalenderåret før ferien. Dimittender, rettidigt indmeldt i Lærernes A-kasse (mellem 2. maj og 31. juli), vil dog som hovedregel kunne få (op til) tre ugers ferie med dagpenge i de to første ferieår. Ferieår: 1. maj – 30. april. Eventuelt må man melde sig ledig. Dagpenge ved: fødsel adoption sygdom Månedslønnede: Ferie med løn plus særlig feriegodtgørelse på 2,15 % i den del, der er optjent "ferieret" til i kalenderåret forud. Resten af tiden: Som timelønnede. Ferie. med løn eller med hvad? Generelt om ferie. Ferie optjenes i forbindelse med ansættelse på lige fod med løn og pension. Der optjenes 15,42 ferietimer for hver måneds fuldtidsbeskæftigelse. Optjeningen opgøres pr. kalenderår – optjeningsåret - og afholdes i efterfølgende ferieår. Ferie, der afholdes i ferieåret 1. maj 2010 – 30. april 2011 er tjent i kalenderåret 2009. Ferie, der afholdes i ferieåret 1. maj 2011 – 30. april 2012 er tjent i kalenderåret 2010. På et års fuldtidsbeskæftigelse optjener man 185 ferietimer, og da hver feriedag for en lærer/børnehaveklasseleder er på 7,4 time, betyder det, at der kan afholdes 5 uger eller 25 arbejdsdages ferie. Der er særlige regler for afvikling af den 6. ferieuge, se sidste side. Arbejdsgiveren har ret til at fastsætte ferien indenfor ferieaftalens regler. I Thisted kommune er ferien 4 uger i juli og uge 42. I Morsø kommune er ferien 3 uger i juli, uge 42 og uge 7. Alle andre skolefridage er enten søgne-helligdage eller arbejdsdage, hvor der ikke er planlagt arbejde, og som månedslønnet ansat får man normal løn. Månedslønnede ansatte i folkeskolen har ret til løn i ferien, men kun i det omfang man har optjent den hos sin nuværende arbejdsgiver. Som nyansat er man derfor i en situation, hvor der i den ferieperiode, hvor man ikke har optjent ferieret, vil der ske en lønafkortning. Nyansatte i Thisted vil få en lønafkortning i oktober 2010 for 37 timer. Tilsvarende vil nyansatte i Morsø opleve en lønafkortning i oktober 2010 og i februar 2011. Som nyuddannet vil man brutto få ca. 6.500 kr. mindre. Dette økonomiske hul kan udfyldes helt eller delvis, alt efter ens situation. 1. Man kommer fra job i en anden kommune. Lærere, der ved ansættelsen medbringer ferierettigheder og feriepenge fra et tidligere ansættelsesforhold, afholder denne ferie i lønafkortningsperioden for feriepenge fra det tidligere ansættelsesforhold. Den ansatte skal selv attestere feriekortet, hvorefter man kan få udbetalt feriepengene. Man skriver selv under på, at man holder ferie, som angivet på feriebeviset. Har man afholdt al sin ferie, bør man kontakte kredsen for en individuel rådgivning. Fra det tidligere ansættelsesforhold skal man have feriekort for ikke afholdt ferie i indeværende ferieår, og året efter vil man i april 2011 modtage feriekort for optjent ferie i 2010. 2. Nyuddannede. Som nyuddannet og nyindmeldt i A- kassen i perioden fra 2. maj til 31. juli får man tildelt 15 dage med feriedagpenge i såvel dette og det efterfølgende ferieår. Antal dage med feriedagpenge nedskrives i takt med, at man selv optjener ret til ferie. De tildelte dage nedskrives med 0,018 x antal arbejdstimer i optjeningsåret. Nyuddannede, der får ansættelse den 1. august vil i ferieugen i efterårsferien/vinterferien kunne få feriedagpenge i skoleåret 2010/2011. Man skal kontakte Lærernes A-kasse og få udleveret skema til udfyldelse, eller hente det www.dlfa.dk For ansatte i Thisted kommune vil man i ferieåret 2011/2012 være i den situation, at man i optjeningsåret 2010 har tjent ret til ferie med løn i 5 måneder: 5 x 15,42 t. = 77,1 t. 78 t. = 10½ dag. I sommerlukningsperioden er man er pålagt ferie i 4 uger, hvilket svarer til 148 t. Der vil i lønnen for juli være en lønafkortning for 148 t. – 78 t. = 70 t. For en lærer på grundløn vil lønnen reduceres med ca. 12.200 kr. brutto. For ansatte i Morsø kommune vil man være pålagt ferie i 3 uger, og man vil opleve en løn-afkortning på 33 timer. Det svarer for en lærer på grundløn til ca. 5.800 kr. brutto. Hvis man er fuldtidsansat vil de fra A-kassen tildelte 15 dage være nedskrevet til 1 dag eller evt. 0 dag. På baggrund af beregningen anser A-kassen de 15 første dage som ferie. I april 2011 vil Lærernes A-kasse sende informationer med vejledning til at hente bl.a. et ansøgningsskema til feriedagpenge, hvor man skal give oplysninger om egen ferieoptjening og tidspunkter for feriens placering. Det er vigtigt at udfylde og indsende dette skema, da det er forudsætning for, at der kan udbetales feriedagpenge og dagpenge. Ansatte i Thisted kommune har mulighed for at melde sig ledig i Jobcenteret og modtage dagpenge fra A-kassen i den sidste uge af sommerferien og i den 5. ferieuge (efterårsferie). I den situation skal man den 25. juli 2011 melde sig ledig på grund af pålagt ferie, og man kan da få dagpenge i perioden d. 25. – 29. juli 2011, men det er forudsætning, at man er dagpengeberettiget, og at man står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket bl.a. indebærer at Jobcenteret kan komme i kontakt med en fra dag til dag. Samme procedure kan gentage sig i efterårsferien, hvor der også vil ske lønafkortning. Ansatte i Morsø kommune har mulighed for at melde sig ledig i efterårsferien og i vinterferien i skoleåret 2011/2012. Forudsætningen for at A-kassen kan udbetale dagpenge, hvor man er omfattet af kollektiv ferie uden selv at have økonomisk dækning er 1. Ferie med løn er afholdt 2. Ferie med feriepenge fra tidligere ansættelse er afholdt 3. Dage med feriedagpenge er afholdt 4. Man er dagpengeberettiget 5. Man står til rådighed for arbejdsmarkedet Denne redegørelse er udarbejdet så den dækker situationen for de fleste. I det omfang man ikke helt passer ind i billedet, anbefaler Thy-Mors Lærerkreds, at man tager kontakt til kredskontoret for en individuel rådgivning. Det samme gælder, hvis man er det mindste i tvivl. Feriepenge m.v.: Eksempel på indtægtsforløb i ferieårene 2010-2011 for lærer i Thisted, dimitteret i juni 2010, ansat den 1. august 2010 på fuld tid: uge 42, 2010: uge 27, 2011: uge 28, 2011: uge 29, 2011: mandag: mandag: tirsdag: onsdag: torsdag: fredag: uge 30, 2011: uge 42, 2011: løntræk, feriedagpenge løn løn løn for ca. 3 timer løntræk for ca. 4 timer løntræk løntræk løntræk løntræk, feriedagpenge løntræk, ledigmeldt, dagpenge løntræk, ledigmeldt, dagpenge NB: Udlandsferie må ikke ligge i perioden som ledigmeldt. En lærer i Morsø kommune vil have følgende forløb: uge 42, 2010: uge 7, 2011: uge 28, 2011: uge 29, 2011: uge 30, 2011: uge 42, 2011: uge 7, 2012: mandag: mandag: tirsdag: onsdag: torsdag: fredag: løntræk, feriedagpenge løntræk, feriedagpenge løn løn løn for ca. 3 timer løntræk for ca. 4 timer løntræk løntræk løntræk løntræk, feriedagpenge løntræk, ledigmeldt, dagpenge løntræk, ledigmeldt, dagpenge NB: Udlandsferie må ikke ligge i perioden som ledigmeldt. 6. ferieuge, feriefridage: Optjenes i kalenderåret, afholdes i skoleåret efter. Fuld optjening i 2010 giver 5 x 7,4 timer i skoleåret 2011-2012. Den ansatte vælger, om tiden indregnes i årsnormen, udbetales eller overføres. Ved indregning i årsnormen har man ret til "lidt mindre arbejde fordelt over hele skoleåret”. Der kan være mulighed for at aftale med arbejdsgiveren, at indregnet tid kan gives som fridage på skoledage. En ferieuge og feriefridagene kan overføres til efterfølgende skoleår; aftales i god tid. Ved fratræden gøres regnskabet op. Som nyansat starter optjening altså fra bunden i den nye kommune, og man har ikke timer til det første år.
© Copyright 2024