1. No category

NOTAT
Dato: 14. januar 2014
Afdeling: Center for Økonomi
Sags nr.: 330-2013-42048
Oplæg til høring om ny ressourcefordelingsmodel på folkeskoleområdet
1
Sammenfatning
Afledt af folkeskolereformen er det besluttet, at der skal udarbejdes oplæg til ny ressourcefordelingsmodel på folkeskoleområdet. Modellen skal sikre, at alle skoler kan leve op til lovens krav.
Dette notat beskriver tre modeller til fordeling af ressourcerne til undervisning på almenområdet.
Der skal på baggrund heraf træffes politisk beslutning. Fordelingsmodellen er grundlaget for fordeling af de samlede ressourcer mellem de enkelte skoler. Udmøntningen af den tildelte ramme
foregår på den enkelte skole, så der sikres læring, udvikling og opfyldelse af målene i folkeskolereformen.
Den politiske rammesætning for ressourcefordelingsmodellerne er den nuværende skolestruktur.
Udover de i notatet beskrevne ressourcer til undervisning tildeles skolerne ressourcer til specialklasser og øvrig særlig undervisning, ledelse og administration samt øvrige opgaver såsom drift
af bygninger.
De tre beskrevne modeller er en elevtalsbaseret, en klassebaseret og en kombineret model. Der
er ved hver af de tre modeller opstillet fordele og ulemper. Det er det overordnede princip for
fordelingen, der skal træffes beslutning om. Den endelige udmøntning af princippet kan derfor
variere i forhold til de beskrevne tal/takster i dette notat, ligesom ændringer i elevtallene på de
enkelte skoler får betydning i forhold til deres tildelte ressource.
2
Baggrund
Der er besluttet en reform af folkeskolen, som betyder, at eleverne skal være i skole i flere timer
end i dag. Der er indført et nyt og højere minimumstimetal, som for 0. – 3. klasse er 30 timer,
for 4. – 6. klasse er 33 timer og for 7. – 9. klasse er 35 timer. I forhold til i dag betyder det, at
der er fastsat et minimumstimetal for det samlede årlige timetal for de enkelte klassetrin. Der er
herudover fastlagt et minimumstimetal for dansk, matematik og historie (bilag 1 i L51). Alle skoler skal tilbyde det samlede minimumstimetal. Der er dermed ikke som tidligere samme variationsmulighed i antal timer ved forskellige ressourcevilkår. Dog kan der være en mindre variation i
forhold til omfang af understøttende undervisning samt pauser inden for minimumstimetallet. 10.
klasse er ikke omfattet af reformen ift. ændring af timetal.
På baggrund af ovenstående er der behov for at lave en ny ressourcefordelingsmodel.
Side2/14
2.1 Forudsætninger
Der er lagt en række forudsætninger til grund for de konkrete tal i beregningerne. Det er forudsat, at lærerne i gennemsnit underviser 2 timer mere pr. uge. Herudover er det forudsætninger
om gennemsnitslønninger, samt at fordelingen i forhold til varetagelse af den understøttende undervisning er 50/50 mellem lærere og pædagoger. Der er desuden forudsætninger i forhold til
sammensætningen af fagtimer, understøttende undervisning og pauser. Forudsætningerne fremgår desuden af bilag 1, som viser beregningsgrundlaget.
3
Hvad skal der tages stilling til?
3.1 Undervisning
Det skal besluttes, hvilken model der skal være grundlag for fordeling af ressourcer til undervisning i almenklasserne for 0. – 9. klasse. En skoles budget består af flere poster. De største poster
er:
 Undervisning
 Ledelse
 Administration
 Pedel
 Bygninger
 El, vand og varme
 Rengøring
 Kontorhold og IT
 Forsikringer
 Undervisningsmaterialer
Ressourcen til undervisning udgør ca. 70 procent af skolernes samlede budget (3.01, dvs. uden
SFO). I denne procentandel indgår også ressourcen til specialklasser, modtageklasser og støttetimer mv., men de indgår ikke i dette notat.
Det er det overordnede princip til fordeling af ressourcen til almenklasserne, der skal besluttes. I
dag fordeles ressourcerne ud fra en elevtalsmodel med grundtildeling til skoler med færre end
400 elever.
3.2 Ledelse og administration
Ressourcen til ledelse og administration bliver i dag tildelt, så hver skole har en fast tildeling på
1/3 leder samt 1/3 administrativ medarbejder. Herudover er der en variabel tildeling ift. lønsum.
Det er vurderet, at skolereformen ikke ændrer vilkårene mellem skolerne og tildeling til ledelse
og administration er derfor fastholdt i ny ressourcefordelingsmodel. Dog med den korrektion, at
alle skoler bliver tildelt ledelse på samme vis, uanset om der er tilknyttet SFO eller ej.
Side3/14
3.3 Øvrige driftsudgifter
Budget til bl.a. pedeller samt budget til el, vand og varme er ikke harmoniseret efter kommunalreformen. Det er i dag sådan, at nogle skoler har højere budget end forbrug ift. el, vand og varme, mens det for andre skoler er omvendt. Samlet set overstiger forbruget ikke budgettet. Der
lægges op til, at der i 2014 udarbejdes oplæg til omfordeling af budget til el, vand og varme samt
en harmonisering af øvrige ikke harmoniserede budgetter med virkning fra 1. januar 2015, således at der ikke bliver ændret på dette budget i indeværende budgetår.
4
Modeller til fordeling af ressourcer
Der er arbejdet med tre modeller til fordeling af ressourcer mellem skolerne til undervisningsopgaven. De tre modeller tager udgangspunkt i hhv. en elevtalsbaseret fordeling, en klassebaseret
fordeling samt en kombination af de to modeller. I alle modellerne er Ø-skoler samt X-class holdt
udenfor. Der fordeles i alle modellerne knap 228 mio. kr. til undervisning. Der er i fordelingen
taget udgangspunkt i elevtal pr. 5. september 2013. Endelig tildeling vil skulle justeres på baggrund af faktisk elevtal. Se bilag 2 for fordelingen mellem skolerne.
Skema 1 Overordnet princip for fordeling af ressourcer til undervisning
Elevtalsmodel
Klassemodel
Kombinationsmodel
Ressource (rygsæk) pr. elev
(198,1 mio. kr.)
Ressource pr. klasse
(194,8 mio. kr.)
Ressource (rygsæk) pr. elev
(198,1 mio. kr.)
Inklusion pr. elev
(23,1 mio. kr.)
Inklusion pr. elev
(23,1 mio. kr.)
Inklusion pr. elev
(23,1 mio. kr.)
Særlig indsatspulje pr. elev
(2,1 mio. kr.)
Særlig indsatspulje pr. elev
(6,5 mio. kr.)
Garanti-tildeling – hvis der
samlet ikke er ressourcer til at
oprette antal årgangsopdelte
klasser, som elevtallet tilsiger.
(6,5 mio. kr.)
Grundtildeling til skoler med
færre end 400 elever
(4,3 mio. kr.)
Beløbene der er angivet i parenteser viser, hvor stor en ressource, der samlet udløses til skolerne
på baggrund af det givne kriterium ift. det aktuelt anvendte elevtal
4.1 Elevtalsmodellen
Elevtalsmodellen fordeler ressourcer pr. elev ud fra årgangsafhængige ’takster/rygsække’, som
det også kendes i dag. Der er tre forskellige takster for hhv. 0. – 3. kl., 4. – 6. kl. og 7. – 9. kl.
Taksterne fremgår af bilag 1. De ressourcer, der bliver tildelt her skal dække undervisningen, der
foregår i klassen/på hold. Herudover tildeles ressourcer til inklusion, hvilket også kendes i modellen i dag. Den særlige indsatspulje er en fordeling af ’restbudgettet’, således at der i alle model-
Side4/14
lerne fordeles samme sum. Ligesom det også kendes i dag, er der en grundtildeling til skoler med
færre end 400 elever – og ½ grundtildeling til skoler med under 100 elever. Grundtildelingen er
ikke øremærket undervisning, men kan udmøntes som den enkelte skole finder bedst.
4.2 Klassemodellen
Klassemodellen fordeler ressourcerne i forhold til antallet af klasser med maks. 28 elever i hver
årgang. Dvs. har en skole 30 elever i én årgang tildeles ressourcer til 2 klasser, hvilket der også
gør, hvis en skole har 55 elever i én årgang. Der er ligesom i elevtalsmodellen tre forskellige takster for hhv. 0. – 3. kl., 4. – 6. kl. og 7. – 9. kl. Herudover tildeles ressourcer til inklusion samt
særlig indsatspulje ligesom i elevtalsmodellen. Ressourcen til særlig indsatspulje er beløbsmæssigt ikke samme størrelse som i elevtalsmodellen, men også udtryk for en fordeling af ’restbudgettet’.
4.3 Kombinationsmodellen
Kombinationsmodellen tager udgangspunkt i en elevtalsmodel, hvor der bliver tildelt ressourcer
pr. elev ud fra tre årgangsafhængige ’takster/rygsække’ – de samme som i elevtalsmodellen.
Derudover får enkelte skoler en såkaldt garantibevilling. Garantien består i, at der tildeles ressourcer, så der kan oprettes det antal klasser, som antallet af elever på de enkelte årgange ’udløser’. Det vil sige, at såfremt skolen samlet set med den elevtalsafhængige tildeling ikke har ressourcer til at oprette det antal klasser, de bør, udløses garantibevillingen. Det vil fra år til år ikke
nødvendigvis være de samme skoler, som får garantibevilling, ligesom beløbet vil være varierende, alt efter hvor mange ressourcer skolen mangler for at oprette antal klasser. Der bliver også
tildelt ressourcer til inklusion.
4.4 X-class
I Slagelse Kommune er 10. klasse organiseret på én skole – X-class. Folkeskolereformen fastsætter et nyt og højere minimumstimetal for 0. – 9. klasse, men ikke som udgangspunkt et ændret
timetal for 10. klasse. Folkeskolereformens mål er dog også gældende for eleverne i 10. klasse.
Der skal tages politisk stilling til, om man ønsker at hæve antallet af timer i 10. klasse.
X-class har ligesom de øvrige skoler mulighed for at mere undervisning ud af lærerne, uden at
det koster mere med baggrund i Lov 409 om lærernes arbejdstid. Det foreslås, at X-class fortsætter med en uændret ressourcemodel, men at der skal ske samme gennemsnitlige forøgelse af
lærernes arbejdstid. Denne stigning i undervisningstid skal understøtte de formål, der er i folkeskolereformen med eksempelvis lektiehjælp og understøttende undervisning.
Udvidelsen af lærernes arbejdstid i X-class vil således finansiere den udvidede undervisningstid i
10. klasse – og er dermed ikke med til at finansiere den udvidede undervisningstid i 0. – 9. klasse.
Side5/14
4.5 Ø-skoler
Der er pt. to Ø-skoler i Slagelse Kommune. Disse skoler tildeles ressourcer særskilt og indgår i
dag ikke i ressourcefordelingsmodellen. De skal også fremover tildeles ressourcer særskilt. Dog
skal der også her ske en regulering af budgettet, således det bliver muligt at opfylde krav til
timetal med folkeskolereformen.
5
Sammenligning af modeller
Der er i skema 2 opstillet sammenligning af de tre modeller samt de enkelte skolers mulighed for
at tilbyde minimumstimetallet i årgangsopdelte klasser.
Tal under 100 betyder, at skolen ikke kan oprette det antal årgangsopdelte klasser, som den ’bør’
ift. elevtallet. Tal over 100 betyder, at skolen kan oprette det antal årgangsopdelte klasser den
’bør’ og derudover har mulighed for at anvende ressourcer til eksempelvis støttetimer og tolærere.
Skema 2 Sammenligning af modellerne i forhold til i hvor høj grad den enkelte skole har mulighed for at tilbyde minimumstimetallet i årgangsopdelte klasser
Elevtalsmodel
Klassemodel
Kombinationsmodel
Antvorskov Skole
115
106
114
Baggesenskolen
103
105
102
Boeslunde Skole
56 (67)
103
100
97
105
100
90 (97)
104
100
108
105
107
Flakkebjerg Skole
81 (91)
104
100
Hashøjskolen
84 (96)
104
100
Hvilebjergskolen
89 (97)
105
100
Kirkeskovsskolen
79 (91)
105
100
Marievangsskolen
112
105
111
Nymarkskolen
108
105
107
Skælskør Skole
101 (107)
105
100
Stillinge Skole
104 (110)
105
103
102
105
100
92 (98)
105
100
107
105
106
Broskolen
Dalmose
Eggeslevmagle Skole
Søndermarksskolen
Tårnborg Skole
Vemmelev Skole
I kolonnerne 2 – 4 indgår ressourcen til inklusion ikke. I kolonne 2 vedr. elevtalsmodellen indgår grundtildelingen i
tallet i parentes. Grundtildelingen er ikke øremærket, men kan anvendes eksempelvis til undervisning, ledelse eller
Side6/14
administration alt efter den enkelte skoles behov. I tallet i parentes er grundtildelingen således fuldt ud anvendt til
undervisning. Tallene er udtryk for et øjebliksbillede ud fra de givne elevtal på de enkelte årgange på hver skole.
Som det kan ses af skema 2, er der skoler, som vil blive organisatorisk udfordret med en elevtalsmodel. Her vil være behov for samlæsning. Der er med skolereformen og det nye, højere minimumstimetal ikke som i dag mulighed for at variere i forhold til det tilbudte antal timer, da minimumstimetallet ligger fast. Dog er der en mindre variationsmulighed i forholdet mellem understøttende undervisning og pauser. Det kan for enkelte skoler synes naturligt med samlæsning,
såfremt skolen har to små klasser på samme årgang eller eksempelvis som Boeslunde Skole har
’naboårgange’ med få elever. Andre skoler kan blive mere udfordret, hvis klasserne med få elever
er med flere årgange imellem. Eksempelvis vil samlæsning mellem en 1. og en 5. klasse ikke være muligt.
Forskellene mellem skolerne synes mest udjævnet med en klassemodel. Her bliver der dog ikke
umiddelbart taget højde for forskelle i klassekvotienter, hvorved det kan synes, at det er store
skoler (skoler med mulighed for høje klassekvotienter), der ’betaler’ til mindre skoler.
Kombinationsmodellen udjævner også. Der bliver ’hævet i bunden’, så alle skoler har mulighed
for at tilbyde årgangsopdelte klasser. Modellen mindsker sårbarheden for de enkelte skoler mellem årene.
Arbejdsgruppen har arbejdet med mange forskellige variationer i forhold til omfordeling mellem
skolerne inden for de overordnede modeller. Det er imidlertid en politisk beslutning, hvad man
gerne vil understøtte med omfordelingen. Derudover er det således, at jo flere kriterier, der lægges ind i modellerne, jo mere komplekse bliver de.
6
Fordele og ulemper
Generelt set er det sådan, at store skoler (skoler med høje klassekvotienter) har fordel af en
elevtalsmodel, mens de mindre skoler (skoler med lave klassekvotienter) har fordel af en klassemodel.
Såfremt der er et ønske om at understøtte et fælles skolevæsen, bidrager klasse- og kombinationsmodellerne umiddelbart i højere grad hertil, da konkurrencen om eleverne mellem skolerne vil
være mindre end i en elevtalsbaseret model. Elevtalsmodellen skal derimod vælges, hvis man
ønsker at belønne de skoler, som er dygtige til at tiltrække flere elever.
Der er i det følgende opstillet skemaer med fordele og ulemper for de forskellige modeller.
Side7/14
Skema 3 Elevtalsmodel fordele og ulemper
Fordele
 Tager (delvist) højde for demografi
 Fleksibilitet for store skoler (skoler med
høje klassekvotienter) til at tænke
anderledes i udmøntningen
 Mulighed for støttetimer ved høje
klassekvotienter
 Ens lærerressource pr. elev
Ulemper
 Understøtter ikke det fælles skolevæsen
i Slagelse Kommune – skaber (unødig?)
konkurrence mellem skolerne
 Tager ikke højde for, om antal timer ’kan
læses’ i årgangsopdelte klasser
 Udfordring i mulighed for samlæsning på
mindre skoler ved varierende
klassestørrelser mellem årgangene
 Manglende fleksibilitet for mindre skoler
(skoler med lave klassekvotienter) til
udvikling
 Skolerne får meget forskellige vilkår for
at drive skole afhængig af størrelse
 Stort fokus på mindre skoler på at ’få
det til at hænge sammen’ – trækker
fokus fra undervisningsopgaven (da der
ikke længere kan ’skrues’ ift. timetal)
Den eksisterende skolestruktur med meget forskellige skolestørrelser udfordrer en elevbaseret
fordelingsmodel i den forholdsvis rene form, som den findes i dag. Der kan dog tages hånd om
udfordringen eksempelvis i form af højere grundtildeling eller andre former for særtildeling.
Den største ulempe ved en elevtalsbaseret fordelingsmodel er set fra arbejdsgruppens side, at
den ikke umiddelbart understøtter et fælles skolevæsen. Det kan være sundt med konkurrence
mellem skolerne, men der skal helst konkurreres ud fra forholdsvis lige vilkår.
En elevtalsbaseret model, som den vi kender i dag, vil med skolereformen blive udfordret. Skolerne har i dag mulighed for at regulere i antallet af timer, så man tilbyder minimumstimetallet og
ikke det vejledende timetal. Denne mulighed vil der ikke være fremover, da der skal tilbydes det
ny og højere minimumstimetal.
Skema 4 Klassemodel fordele og ulemper
Fordele
 Alle skoler får mulighed for at tilbyde
minimumstimetallet i årgangsopdelte
klasser (Skoler med lave
klassekvotienter bliver ikke presset på
antal timer)
 Større fleksibilitet for alle skoler til at
tænke anderledes i udmøntningen –
mere udjævnet
Ulemper
 Tager ikke nødvendigvis højde for
demografisk udvikling –
ressourcepåvirkning i ryk både op- og
nedad
 Skoler med høje klassekvotienter kan
blive udfordret (store skoler)
 Forskellig lærerressource pr. elev
Side8/14
Den grundlæggende økonomiske enhed i folkeskolen er klassen, hvilket kan tale for, at ressourcefordelingen tager udgangspunkt heri. Undervisningsministeriet minimumstimetal er ligeledes
rettet mod klassen som grundelement. Ressourcefordelingen skal således sikre klasserne et minimumstimetal. Fordelen ved en klassebaseret fordelingsmodel er, at alle skoler får mulighed for
at tilbyde minimumstimetallet.
En klassebaseret model tager dog ikke højde for, at der vil være klasser med høje klassekvotienter. Dette vil dog kunne afhjælpes med en ekstra tildeling til klasser med over et vist antal elever. En sådan ekstra tildeling ville evt. kunne tages fra den særlige indsatspulje, som findes i
denne model.
En ulempe ved klassemodellen er, at der ikke nødvendigvis tages højde for demografien – ressourcepåvirkningen er i ’ryk’. Dette var et af de væsentlige argumenter for at indføre en elevtalsbaseret model. I klassemodellen kan der tages højde for evt. ikke udmøntet demografi ved at
justere i den øvrige variable tildeling, som er pr. elev, dvs. inklusion eller særlig indsatspulje.
Skema 5 Kombinationsmodel fordele og ulemper
Fordele
 ’Den bløde mellemvej’ for små og store
skoler
 Alle skoler får mulighed for at tilbyde
minimumstimetallet i årgangsopdelte
klasser (Skoler med lave
klassekvotienter bliver ikke presset på
antal timer)
 Større fleksibilitet for alle skoler til at
tænke anderledes i udmøntningen (store
skoler elevtalstildeling, små skoler de
facto klassetildeling)
 Mindre sårbarhed for alle skoler mellem
årene
Ulemper
 Tager ikke nødvendigvis højde for
demografisk udvikling
 Mellemskoler ’betaler’ (gennemsnitlig)
 Forskellig lærerressource pr. elev
Den største fordel ved kombinationsmodellen er, ligesom i klassemodellen, at alle skoler har mulighed for at tilbyde minimumstimetallet. Herudover er der en mindre sårbarhed mellem årene for
de enkelte skoler, da ressourcetildelingen ikke vil variere i så høj grad som i en elevtalsmodel.
Kombinationsmodellen er et forsøg på at kombinere det bedste fra elevtalsmodellen med det
bedste fra klassemodellen, hvor der er et incitament til at tiltrække elever, men samtidig har alle
skoler mulighed for at tilbyde minimumstimetal.
Som med klassemodellen er der en udfordring ift. demografi. Dog kan man eksempelvis denne
model regne ”baglæns” – dvs. justere årligt i ”rygsækken”, således at der altid er ressourcer til at
give garantisum til de skoler, der skal have det, selvom demografien reducerer den samlede
Side9/14
ramme – konsekvensen er dog, at man stille og roligt bevæger sig mere og mere over mod en
klassemodel.
Det skal bemærkes, at der i ingen af de opstillede modeller er taget højde for, at der er socioøkonomiske forskelle mellem skolerne. Det kan overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt, at der
eksempelvis i grundtildeling eller tildeling af inklusionsressourcer indgår socioøkonomiske vilkår.
Der vil for hver model være en række udfordringer, der skal tages hånd om. Alle modellerne vil
dog kunne fungere i de kommende 4 år med de fordele og ulemper, som er beskrevet ovenfor.
Skema 6 Økonomiske konsekvenser i 2015-2017 ved de enkelte modeller
2015
196,3
4,8
2,1
22,8
226,0
2016
194,7
4,8
2,1
22,6
224,2
2017
190,4
4,8
2,1
22,1
219,4
Klassemodel
Klassetildeling
Særlig indsats
Inklusion
196,9
9,8
22,8
229,5
195,3
9,7
22,6
227,6
192,4
9,4
22,1
223,9
Kombinationsmodel
Rygsæk
Garanti
Inklusion
196,3
9,5
22,8
228,6
194,7
10,0
22,6
227,3
190,4
10,8
22,1
223,3
Elevtalsmodel
Rygsæk
Grundtildeling
Særlig indsats
Inklusion
Ovenstående skema viser – ud fra prognose tal for elevantal – de samlede tal for hver model for
2015-2017. Her illustreres, demografiudfordringen ved klasse- og kombinationsmodel, som det
dog er muligt at håndtere.
Side10/14
BILAG 1 - Beregningsgrundlag
Grundlaget for beregning af, hvad en elev og klasse udløser af ressourcer i de forskellige modeller er beskrevet her nedenfor.
De timetal, der er anvendt i forhold til beregning af fagopdelte lektioner samt lektioner til understøttende undervisning, kommer fra aftaleteksten vedr. et fagligt løft af folkeskolen – antal fagopdelte lektioner svarer til det i L51 bilag 1 årlige minimumstimetal pr. klassetrin. Timetallet for
børnehaveklassen er dog sat til det samme som 1. klasse, da der her ikke er opdelt på fag- og
understøttende undervisningslektioner.
Lektioner/timer pr.
uge
0. – 3. klasse
4. – 6. klasse
7. – 9. klasse
Fagopdelte
lektioner
Understøttende
undervisning lektioner
Pauser lektioner
I alt –
lektioner
Skoleugens
længde i
timer
25
31
32
7,7
5
6,2
7,3
8
8,5
40
44
46,7
30
33
35
Der er anvendt en gennemsnitlig lærerløn på 465.584 kr. samt en gennemsnitlig pædagogløn på
394.000 kr. Den gennemsnitlige lærerløn er beregnet på baggrund af udtræk fra KRL (tidligere
FLD-net). Det er gennemsnitslønnen for en overenskomstansat lærer tillagt et beløb på 4.000 kr.
til ekstra undervisningstillæg som følge af flere undervisningstimer. De skoler, som pt. har tjenestemænd ansat har en lidt mindre udgift til disse, da de ikke betaler pensionsbidrag til dem. Men
når gennemsnitslønnen er beregnet på baggrund af overenskomstansatte bør der således være
ressourcer på den enkelte skole til at erstatte tjenestemænd med overenskomstansatte uden
kompensation. Gennemsnitslønnen for pædagoger er taget fra dagtilbudsområdets ressourcefordelingsmodel, hvor det er den faktiske gennemsnitsløn for pædagoger.
Det er forudsat, at en lærer i gennemsnit kan varetage 733 fagtimer pr. år. Det er med Lov 409
om lærernes arbejdstid blevet muligt at lærerne underviser flere timer. Det er forudsat at en lærer underviser 2 timer mere pr. uge. Såfremt en lærer udelukkende har understøttende undervisningstimer, er det forudsat, at der kan varetages 1.019 timer. Disse timetal kommer fra KLs budgetvejledning og supplementskrivelse på folkeskoleområdet samt egne gennemsnitstimetal for
lærere plus 80 timer ekstra pr. år.
Det er forudsat, at fordelingen i forhold til varetagelse af den understøttende undervisning er
50/50 mellem lærere og pædagoger.
Ovenstående forudsætninger betyder, at en 0. – 3. klasse i en klassebaseret model vil blive tildelt
ca. 573.810 kr.
Elevtaksten er pt. beregnet som 1/22 del af klassetaksten. Det er ikke givet, at elevtaksten skal
være 1/22 del af en klassetakst.
Side11/14
Det betyder for 0. – 3. klasse, at elevtaksten er ca. 26.082 kr. Denne takst er lavere end taksten
i dag, som for 0. – 6. klasse er ca. 26.775,50 kr.
Klassetaksten for 4. – 6. klasse er ud fra ovenstående forudsætninger ca. 653.980 kr., mens
elevtaksten for samme årgange bliver ca. 29.726 kr.
Klassetaksten for 7. – 9. klasse er ud fra forudsætningerne ca. 688.220 kr., mens elevtaksten
bliver ca. 31.283 kr. Taksten i dag for 7. – 10 klasse er 28.786,50 kr.
Side12/14
BILAG 2 - Ressourcefordelingsmodellerne – sammenligning og konsekvenser på de
enkelte skoler
Nedenstående tabel viser elevtallene pr. 5. september 2013, antal årgangsopdelte klasser med
max. 28 elever samt beregnet klassekvotient på skolerne i Slagelse Kommune. Herudover er den
nuværende ressource til den almene undervisning opstillet som sammenligningsgrundlag. I dette
sammenligningsgrundlag indgår det, der i dag bliver fordelt på baggrund af ’rygsækkene’, inklusion og grundtildeling. Der indgår ikke det, der pt. bliver tildelt som tidlig indsats, da det er puljemidler, som bortfalder med udgangen af skoleåret 2013/2014. Herudover viser sidste kolonne
den tildelte ressource pr. elev.
NUVÆRENDE
Skoler
Antvorskov Skole
Elevtal
Antal
Klasseklasser kvotient
Ressource til Ressource pr.
almen
elev almen
undervisning undervisning
1.047
42
24,9
32.382.546
30.929
Baggesenskolen
584
26
22,5
17.890.529
30.634
Boeslunde Skole
49
4
12,3
1.727.861
35.262
Broskolen
424
20
21,2
13.009.868
30.684
Dalmose
213
11
19,4
7.085.802
33.267
Eggeslevmagle Skole
701
30
23,4
21.659.268
30.898
Flakkebjerg Skole
140
8
17,5
4.720.530
33.718
Hashøjskolen
128
7
18,3
4.359.156
34.056
Hvilebjergskolen
213
11
19,4
6.918.889
32.483
Kirkeskovsskolen
120
7
17,1
4.118.240
34.319
Marievangsskolen
904
37
24,4
27.820.775
30.775
Nymarkskolen
495
21
23,6
15.224.416
30.756
Skælskør Skole
329
15
21,9
10.562.996
32.106
Stillinge Skole
295
13
22,7
9.571.279
32.445
Søndermarksskolen
530
24
22,1
16.216.082
30.596
Tårnborg Skole
264
13
20,3
8.635.718
32.711
Vemmelev Skole
467
20
23,4
14.310.825
30.644
6.903
309
22,3
216.214.776
31.322
Total
I tabellerne på næste side er vist de tre modeller. Der er for hver model vist betydningen for hver
enkelt skole, ressourcen pr. elev samt forskellen mellem modellen og det nuværende sammenligningsgrundlag opgjort på denne side.
ELEVTALSMODEL
Skoler
KLASSEMODEL
Ressource til Ressource pr.
Ændring ift.
almen
elev almen
nuværende
undervisning undervisning
KOMBINATIONSMODEL
Ressource til Ressource pr.
Ændring ift.
almen
elev almen
nuværende
undervisning undervisning
Ressource til Ressource pr.
Ændring ift.
almen
elev almen
nuværende
undervisning undervisning
Antvorskov Skole
34.205.264
32.670
1.822.718
31.757.112
30.332
-625.433
33.880.050
32.359
1.497.504
Baggesenskolen
18.771.865
32.144
881.336
19.144.971
32.782
1.254.442
18.590.465
31.833
699.936
Boeslunde Skole
1.712.120
34.941
-15.740
2.528.811
51.608
800.950
2.458.862
50.181
731.002
Broskolen
13.700.485
32.312
690.617
14.664.708
34.587
1.654.840
14.059.439
33.159
1.049.571
Dalmose
7.515.551
35.284
429.750
8.025.340
37.678
939.539
7.721.278
36.250
635.477
22.935.964
32.719
1.276.697
22.455.533
32.034
796.265
22.718.223
32.408
1.058.956
Flakkebjerg Skole
4.873.405
34.810
152.875
5.498.318
39.274
777.788
5.298.465
37.846
577.935
Hashøjskolen
4.502.044
35.172
142.888
4.867.307
38.026
508.151
4.684.584
36.598
325.428
Hvilebjergskolen
7.124.009
33.446
205.121
7.647.880
35.906
728.992
7.343.818
34.478
424.929
Kirkeskovsskolen
4.271.476
35.596
153.236
4.829.175
40.243
710.935
4.657.872
38.816
539.632
Marievangsskolen
29.420.685
32.545
1.599.910
27.794.736
30.746
-26.039
29.139.889
32.234
1.319.114
Nymarkskolen
16.111.102
32.548
886.686
15.691.351
31.700
466.936
15.957.347
32.237
732.932
Skælskør Skole
11.167.009
33.942
604.014
10.999.604
33.433
436.609
10.554.313
32.080
-8.682
Stillinge Skole
10.133.650
34.351
562.372
9.724.156
32.963
152.878
9.531.515
32.310
-39.763
Søndermarksskolen
17.026.952
32.126
810.870
17.545.379
33.104
1.329.297
16.862.326
31.816
646.244
9.075.574
34.377
439.856
9.610.633
36.404
974.915
9.233.767
34.976
598.049
15.107.526
32.350
796.702
14.869.669
31.841
558.844
14.962.469
32.040
651.645
227.654.684
32.979
11.439.909
227.654.684
32.979
11.439.909
227.654.684
32.979
11.439.909
Eggeslevmagle Skole
Tårnborg Skole
Vemmelev Skole
Total