Naturen i kommunerne Siden 2007 har Danmarks kommuner sørget for at pleje og beskytte naturen. Med denne udgivelse vil KTC vise eksempler på, hvordan kommunerne værner om naturen, og får borgerne med ud i det grønne Naturen i kommunerne april 2012 Redaktør Jan Skriver [email protected] Indhold Redaktion Ane Marie Clausen, KTC. Aase Østergaard, Aabenraa. Søren Brandt, Herning. Morten Horsfeldt Jespersen, Silkeborg. Bidragydere Ida Søkilde Jelnes, Assens. Ole Hertz, Bornholm. Louise Lyng Bojesen, Bornholm. Mads A. Sørensen, Esbjerg. Marianne S. Kristiansen, Frederikshavn. Elisabeth Holst, Furesø. Anita Pedersen, Guldborgsund. Jakob Christian Lausen, Halsnæs. Hans Lassen, Gribskov. Kristian Søgaard og Jeff Rasmussen, Hillerød. Lise Kjær Poulsen, Herning. Laus Gro-Nielsen, Hjørring. Margrethe Hejlskov, Hjørring. Bente Meehan, Holbæk. Jakob Larsen, Holstebro. Nanna Winbladh, Kolding. Jens Peter Neergaard Rasmussen, Mariagerfjord. Palle P. Myssen, Næstved. Søren Madsen, Næstved. Birgit Bjerre Laursen, Odense. John Mønsted Jensen, Rebild. Per Søby Jensen, Ringkøbing-Skjern. Klaus Kevin Kristensen, Ringkøbing-Skjern. Michael Wessing, Rudersdal. Bente Sørensen, Silkeborg. Peer Ravn, Slagelse, Rana-Consult. Steen Roed, Stevns. Henriette Mørck, Svendborg. Dorit Fruergård, Svendborg. Arne Bruun, Svendborg. Sally Huntingford, Vejen. Stefan Skov, Vordingborg. Carsten Horup Bille, Vordingborg. Flemming Kruse, Vordingborg. Hella Klindt Hünersen, Aabenraa. Hans Harald Hansen, Aabenraa. Gitte Ramhøj, Aalborg. Keld Henriksen, Aarhus. Poul Rasmussen, foto. Susanne Kierstein, foto. Erik A. Thomsen, foto. Helge Sørensen, foto. Christoph Herden, foto. Carsten Hunding, foto. Jan Skriver, foto. 06 16 22 30 Forsidefoto Bo Bojsen Larsen. Layout Jørn Rasmussen www.grafiskdesign.nu Tryk KLS Grafisk Hus A/S Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg T. 7228 2804 [email protected] Oplag 4500 eksemplarer ISBN: 978-87-985987-1-8 38 44 Forord��������������������������������������������������������������������������������������� 03 Oprustning i det grønne�����������������������������������������������������04 Sund fornuft i det fri�����������������������������������������������������������04 Overblik over nære naturværdier����������������������������������� 05 Flammehav baner vejen for heden���������������������������������06 Klipning af Hovedet på Knudshoved Odde������������������08 Leg med og i naturen������������������������������������������������������������10 Gratis fiskeri fra handicapvenlige fiskeplatforme����� 11 Borgerhjælp til betrængte fiskebestande������������������� 12 Øget sikkerhed for oddere�������������������������������������������������14 Hjælp til havørnens privatliv �������������������������������������������� 15 Pas-på – kort sikrer sjældne arter���������������������������������� 15 Kløverstier skal spire landet over�����������������������������������16 Mere natur, bedre bøffer og større sundhed���������������18 Pleje af den lille privatejede natur��������������������������������� 20 Natur sikrer byens drikkevand������������������������������������������ 21 Bierne på Bornholm får bidrag fra kommunen����������� 22 Rørdrummen pauker på ny������������������������������������������������ 24 Mødre i det fri������������������������������������������������������������������������ 26 De tusind orkideers brakmark������������������������������������������27 Liljen der blev et våben������������������������������������������������������ 28 Guldborgsunds enge er guld værd��������������������������������� 30 Skov med sjældne svampe fredet����������������������������������� 31 Samarbejde sikrer sjældne overdrev���������������������������� 32 Kommunalt samarbejde sikrer truet padde���������������� 34 På opdagelse under åens overflade������������������������������ 35 Laksen tilbage i Storå��������������������������������������������������������� 36 Lyset tilbage over soldug og rosmarinlyng����������������� 38 Til kamp mod bjørneklo og gyldenris ���������������������������� 39 Knudepunkt på kanten��������������������������������������������������������40 Fårene er fri på heden����������������������������������������������������������41 Vingesus fra vikingernes historie og fra fuglene������ 42 Klokkefrøen skal ringe over landet igen����������������������� 43 Kongelige udsigter åbnes langs Kongeåen�����������������44 Ny natur på kanten���������������������������������������������������������������46 På sporet af naturen og sundheden������������������������������� 47 Grå okser til naturpleje������������������������������������������������������48 Sjællands sjældne ørreder�����������������������������������������������49 Tjek på tilsynet���������������������������������������������������������������������� 50 Mini-varanen på kanten af klinten����������������������������������� 51 Naturbeskyttelse bygger på engagement, interesse, oplevelser og natursyn J eg sidder i mit fritidshus i Fyrpasserboligen ved Møns Klint og skal skrive en leder om, hvorfor det er vigtigt, at kommunerne fortsat har ansvaret for natur og miljøområdet. Det handler om politikere, interesseorganisationer og miljømedarbejdere. Det handler om engagement. Og dybest set handler det om forholdet mellem natur og menneske. Hvorfor har vi overhovedet en naturbeskyttelseslovgivning? Fordi vi har brug for den som mennesker. Vi har brug for en tur i skoven; vi synes det er spændende at finde fossiler på stranden; vi ser efter de første anemoner; nogle fisker, andre går på jagt; en fiskehejre kommer forbi; måske man i kajak kan komme tæt på en sæl. God naturbeskyttelse handler dybest set om engagement, interesse, oplevelser og natursyn. Det er ikke en videnskab, eller noget for specialister. Derfor er det vigtigt med de tre parter: politikere, interesseorganisationer og natur- og miljømedarbejdere. Og jo flere der er om at passe på naturen desto bedre bliver beskyttelsen. Derfor er 98 enheder bedre end 5. Kommunalpolitikerne er vigtige, fordi de med deres mangfoldighed repræsenterer befolkningen i almindelighed. Det er ikke alle kommuner, der har lige aktive politi- kere, men ofte er der lokale ildsjæle, der er gået ind i politik, fordi de brænder for det. Interesseorganisationerne er både grønne organisationer som Danmarks Naturfredningsforening (DN), sportsfiskerne, jægerne, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Friluftsrådet, kano- og kajaksejlerne samt landbrugs- og skovbrugsorganisationerne. De er uvurderlige parter i det lokale naturarbejde. Der foregår både en daglig kontakt til forvaltningerne, og der er mere organiserede møder i de Grønne Råd, hvor politikere, natur- og miljømedarbejdere og interesseorganisationer mødes og står sammen om lokale natur- og miljøopgaver. Her er der dialog, og der sker en gensidig påvirkning af hinanden. Miljømedarbejderne er et af de største aktiver i den kommunale verden. Vi fik fra amterne mange dygtige medarbejdere, og i dag er natur- og miljøforvaltningerne i kommunerne bemandet med mange specialiserede og kompetente natur- og miljømedarbejdere, der både kan det faglige og forvaltningsmæssige. De har også lært at begå sig i politisk styrede organisationer. Som chef er det en fornøjelse at arbejde sammen med denne type medarbejdere. På min væg hænger en opsats af en råbuk, min oldefar nedlagde, da han var skovfoged i Klinteskoven her på Møn. Jeg selv er født og opvokset i storbyen, men har altid haft drømmen om engang selv at blive skytte. Jeg tog jagttegn sidste år. Ringen er sluttet. Vi har alle en historie, der er begyndt på landet, og vi har et behov for at kende til og mærke naturen. Kommunalpolitikerne, interesseorganisationerne og vore natur- og miljømedarbejdere er de vigtigste spillere. Men også de tekniske chefer er vigtige parter, og derfor er KTC gået aktivt ind i tilrettelæggelsen af dette skrift. Torben Nøhr Formand for KTC Teknik- og Miljødirektør i Køge Naturen i kommunerne | 03 Oprustning i det grønne Kommunerne har økonomisk set de seneste 3-4 år øget deres indsats på naturfronten med 40 procent. I dag bruger Danmarks 98 kommuner til sammen mere end 100 millioner kroner årligt på at forbedre naturen til glæde for både fauna, flora og folk V ed kommunalreformen i 2007, der nedlagde amterne og gjorde kommunerne til naturmyndigheder, blev der fra staten overført 62,9 millioner kroner i naturforvaltningsmidler pr. år til naturpleje og projekter. I 2009 var det beløb, som de danske kommuner hvert år afsatte til brug for naturens bedste, vokset til 84,2 millioner kroner. Og i 2010 lød det samlede beløb til gode gerninger i det grønne på knap 104 millioner kroner. Trods krisetider har de danske kommuner valgt at opprioritere indsatsen for at forbedre deres natur- Kommunernes samlede udgifter til naturområdet Mio. kr 2008 2009 2010 Konkrete projekter: Naturbeskyttelse 80,4 84,2 102 Natura 2000 3,8 4,1 3,8 I alt 84,2 88,3 105,8 Anden naturbeskyttelse: Fredningserstatninger 0,3 4,3 0,6 Skove 70,5 73,3 55 Sandflugt 10,2 13,9 9,1 Administration vedr. naturbeskyttelse 72,9 96,9 112,7 I alt 153,9 188,4 177,5 Kilde: Danmarks statistik. Udtræk fra de kommunale regnskaber 2008 - 2010 Oplysninger for 2011 forelå ikke ved redaktionens slutning. 1 Excl. udgifter til lokale naturfredningsnævn. områder og give befolkningen øgede muligheder for at opleve værdierne i det fri. Pengene til naturen kommer fra det statslige bloktilskud, som er frie midler. Det vil sige, at kommunerne selv vælger at fordele disse penge på deres mangfoldige opgaver. Her har de danske kommuner så valgt at opprioritere kraftigt, når det handler om at sætte penge af til pleje af sårbar, sjælden natur, genopretning af tabt natur og formidling samt etablering af rekreative faciliteter til glæde for hele befolkningen. n i det fri Investeringer i mere natur og bedre adgang for borgerne kaster renter af sig i form af øget folkesundhed D 04 | Naturen i kommunerne over nære naturværdier Naturbeskyttelse i alt incl. administration1 283,1 276,6 283,3 Sund fornuft et er sund fornuft at bruge kommunale penge på at forbedre naturen og borgernes adgang til den. Pengene og indsatsen gavner ikke kun dyr, planter, padder og fisk, der er også en god chance for, at befolkningen får større sundhed i kraft af naturen. Det fastslår Martin Damm (V), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Kalundborg. – Der går en sundhedstrend over landet, og den falder fint i tråd med, at vi i kommunerne har øget vores naturindsats i kroner og ører med 40 procent i løbet af få år, siger Martin Damm. Overblik – Landet over er der skabt en lang række faciliteter i naturen for borgerne, og de penge, som kommunerne har investeret på dén konto, kan komme tilbage i form af større folkesundhed. Jeg oplever i det hele taget, at interessen for at færdes i naturen og bruge den, er vokset ganske betydeligt. For mig at se hænger det sammen med den kendsgerning, at det er blevet lettere at få indflydelse på naturindsatsen i kommunerne for den almindelige borger. Naturbeskyttelsen er blevet mere folkelig og ikke bare en debat for specialister og elite, siger Martin Damm.n Kommunerne giver sammenhæng i naturforvaltningen og bidrager til borgernes fornemmelse for medejerskab til naturen I Holstebro Kommune skulle et område byggemodnes, så der kunne etableres et biogasanlæg. Men i dele af det planlagte område levede den store vandsalamander, der er en såkaldt bilag IV art, som kræver en særlig beskyttelse, fordi den er sjælden på EU-niveau og sårbar. Historien endte med, at der både blev plads til biogassen og salamanderen, ja den lille padde fik oven i købet flere nye vandhuller som følge af byggeriet. – Eksemplet er med til at sætte en streg under fordelene ved kommunerne som naturmyndighed, siger Flemming Lehbert Sørensen, der er natur- og miljøchef i Holstebro Kommune og formand for KTC’s faggruppe Natur- og Overfladevand. – Det at vi så at sige havde byggesagsbehandlingen og naturforvaltningen i samme hus betød, at vi kunne lave en smidig og hurtig planlægning og beslutningsproces, der endte med, at alle parter blev tilgodeset og tilfredse. Vi etablerede biogasprojektet, så det tog det fulde hensyn til salamanderne, som efter den ekstra fokus fik en halv snes flere gravede små vandhuller at leve i. Biogasprojektet betalte så at sige for bedre forhold til salamanderne. Et lokalt kendskab til naturværdierne og et godt overblik i forvaltningen resulterede i en god løsning, siger Flemming Lehbert Sørensen. Det er naturchefens erfaring, at naturbeskyttelsen med kommunerne som myndighed er integreret i den fysiske planlægning bedre end tidligere. Det medfører en større sammenhæng mellem hensynet til naturen og ønsket om en fortsat vækst i kommunerne. – Jeg oplever, at kommunerne har et solidt overblik over deres naturværdier, enten det er vandløb, moser, småsøer eller grønne enge, vi snakker om. Der er kommet godt styr på den lille natur, der er juridisk beskyttet af paragraf 3 i Naturbeskyttelsesloven. Mange kommuner har en formuleret naturpolitik, fordi vi i dag er bevidste om, at det betyder noget for borgerne, at de har naturværdier i nærområdet. Vil kommunerne have flere og engagerede tilflyttere, må de også gøre noget ekstra for naturværdierne i deres område, siger Flemming Lehbert Sørensen. Faggruppeformanden i KTC finder, at kommunerne er blevet mere tilbøjelige til at tænke naturen ind i deres planlægning. Og borgerne kvitterer ved at deltage i den lokale debat. – Det er min erfaring, at borgerne de senere år har fået en større fornemmelse af medejerskab over mange naturområder. Vi oplever, at flere og flere sender os forslag om stort og småt på naturfronten. Der er kommet mere sammenhæng mellem by og land, siger Flemming Lehbert Sørensen. n Naturen i kommunerne | 05 Flammehav Silkeborg Herning baner vejen for heden Hedens natur kræver tørre tærsk og udpining, og i Silkeborg sætter man ild til store hedearealer for at sikre dem for eftertiden N år foråret kommer, stiger store røgskyer til vejrs, og for nogle signalerer det måske ulykke, men flammer må der til, hvis hedenaturen skal sikres. Afbrændingen giver hedelyngen mulighed for at forynge sig, så hederne bevarer deres karakteristiske plante- og dyreliv. Naturpleje handler i bund og grund om at efterligne de gamle driftsformer i landbruget, som har skabt vores åbne, beskyttede naturtyper som overdrev, enge, strandenge og heder. Græsning og høslæt er de gængse plejemetoder på overdrev, enge og strandenge, mens det forholder sig lidt anderledes med hederne. Her kan græsning også fint bruges som vedligeholdende metode, så uønsket tilgroning med træer og buske undgås, men i det lange løb er det ikke nok. Heden er i særlig grad afhængig af, at der med års mellemrum fjernes større mængder af næringsstoffer, som ellers bliver ophobet i lyngtørven og danner grobund for mere næringskrævende arter end de egentlige hedeplanter. Hedebonden høstede den unge lyng til vinterfoder og brændte den gamle, træagtige lyng, når den skulle forynges. På den måde udpinte han jorden og bevarede heden. I sensommeren 2009 blev store dele af de jyske heder angrebet af lyngens bladbille, som afløvede lyngen med det resultat, at lyngen den følgende sommer stod askegrå og død på den ene hektar efter den anden. Det fik Silkeborg Kommune til at fremskynde planerne om foryngelse af hedelyngen. Derfor var 06 | Naturen i kommunerne det om at slå til med afbrænding, da de rette vejrforhold viste sig i foråret 2010. Rotationsafbrænding kalder man det, når man med jævne mellemrum afbrænder mindre dele af et areal, så man i løbet af for eksempel 20 år har brændt hele det samlede areal. Arealstørrelsen kan variere fra et par tusind kvadratmeter til cirka tre hektar. Metoden har flere fordele end ulemper. Fordelene er, at 5-7 personer med branddaskere samt traktor og tågesprøjte kan styre afbrændingen uden at blande brandvæsnet eller Beredskabsstyrelsen ind i det. Færre dyr, planter, svampe og laver går tabt og de kan lettere genindvandre over korte afstande. Ulempen er, at det tager længere tid at brænde en hektar. I 2010-11 lykkedes det at brænde 30 hektar. Med lang vej igen har Silkeborg Kommune fremover sat hedeafbrænding på programmet og har på forhånd gjort et antal arealer klar med slåning af brandbælter og indhentet de fornødne tilladelser hos Brand og Redning, så det blot er at stryge tændstikken, når de rette forhold byder sig Hedeafbrænding må foretages i perioden 1. november – 31. marts. Vejret skal være tørt og det samme skal den vegetation, som skal brændes. Til gengæld skal lyngtørven være fugtig. Er den for tør, brænder alle de gamle, men endnu spiredygtige frø. Vinden skal være jævn til frisk, hverken mere eller mindre.n ............................. Læs mere: www.naturstyrelsen.dk Fårene er fri på heden 250 får skal gumle sig igennem 60 hektar hede i Herning Kommune. Fårene færdes frit under opsyn af en fårehyrde og hendes hunde I Herning Kommune skal en ny metode til pleje af hedearealer prøves af. Bevæbnet med stok og hunde leder den vandrende hyrde Berit Kiilerich sin fåreflok over heden. Resultatet skal gerne være et velplejet hedeareal uden opvækst af træer og andre uønskede arter, og med et tæppe af lyng så nedbidt, at nye friske skud kan skyde på ny. Der er ikke noget nyt i at pleje naturen med får. Men det er nyt, at arealerne ikke bliver hegnet ind. Fårene skal gå frit, dog vil de være under konstant opsyn af den uddannede hyrde og hendes hunde, så plejen foregår kontrolleret på de arealer, der er udpeget til projektet. Der er tale om et forsøg, der i første omgang skal fungere i 2012. Viser det sig at være en succes, vil projektet fortsætte. Herning Kommune prøver metoden af for at få afgræsset områder, som er uegnede til maskinel pleje eller for små og upraktiske til at blive indhegnet. Projektet omfatter cirka 60 hektar hedearealer i den nordvestlige del af kommunen. Der er afsat 120.000 kroner til projektet i 2012, og plejen forventes at foregå over et par måneder. n Naturen i kommunerne | 07 Klipning af knudshoved odde Hovedet på Knudshoved Odde Uden rydninger og pleje ville Knudshoved Odde gro til i tætte krat, så sjældne planter og dyr ville forsvinde. Vordingborg Kommune har med et rydningsprojekt sørget for at bevare de mangfoldige naturværdier på den fredede og naturbeskyttede odde K nudshoved Odde strækker sig fra Sjælland 14 kilometer vestpå ud i Smålandsfarvandet. Den yderste del af odden kaldes ”Hovedet”, og landskabet her er et af de få næsten uberørte naturområder i Danmark. Naturen på ”Hovedet” er unik. Det er store uopdyrkede græsningsoverdrev, rene vandhuller med klokkefrøer, vådområder, strandenge, gamle partier med løvskov og kystklinter, der veksler imellem hinanden. Området er udpeget som habitat-, ramsar- og fuglebeskyttelsesområde, og det indgår i det samlede Natura 2000-område nr. 169: Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. ”Hovedet” er omfattet af en fredning fra 1952. Formålet med fredningen er at bevare et overdrevslandskab og de biologiske værdier. Med fredningen blev et af de sidste større græsningsoverdrev i Østdanmark bevaret. ”Hovedet” på Knudshoved Odde har gennem en lang årrække været afgræsset af dyr. Trods det har opvækst af træer og buske bredt sig på bekostning af lysåbne naturtyper som enge og overdrev. Kort efter kommunalreformen i 2007 tog Vordingborg Kommune kontakt til ejeren af området, Rosenfeldt Gods. Det resulterede i en aftale om en omfattende rydning, der genskabte 40 hektar med lysåbne naturtyper. Med udgangspunkt i luftfotos fra 1950’erne blev områder, der i 2008 fremstod tilgroet, udpeget og efterfølgende ryddet maskinelt. I de efterfølgende år er genvæksten holdt nede gennem årlige afpudsninger. 08 | Naturen i kommunerne Indsatsen, der udelukkende har været bekostet af kommunale naturforvaltnings-midler, har sikret, at arealet lever op til fredningsbestemmelserne fra 1952 og kravene i Natura 2000-planen om sikring af gunstig bevaringsstatus for lysåbne naturtyper. Den øvrige del af Knudshoved Odde rummer også store naturværdier. 450 hektar er omfattet af en trepartsaftale mellem Danmarks Naturfredningsforening (DN), Rosenfeldt Gods og Vordingborg Kommune. Aftalen har til hensigt at bevare, forbedre og pleje de landskabelige værdier i området. Aftalen har blandt andet udmøntet sig i kommunal iværksættelse af stævning af ellesump, nyetablering og forbedring af klokkefrø-vandhuller samt et partnerskabsprojekt om skovgræsning og formidling. Derudover har Vordingborg Kommune engageret sig i Knudsskov Græsningsforening og i 2012 forbedrer kommunen formidlingen af seværdige fortidsminder i området ved opsætning af nye informationsskilte. n ............................. Læs mere: www.vordingborg.dk under ”Natur, vandløb, grønne områder” www.fortidsmindeguide.dk www.dn.dk/vordingborg www.knudsskov-graesningsforening.dk www.rosenfeldt.dk Naturen i kommunerne | 09 Leg med og i naturen odense Gratis fiskeri assens fra handicapvenlige fiskeplatforme I Assens Kommune er fiskeretten i fire af kommunens søer blevet frigivet til glæde for borgere og besøgende. Handicapvenlige fiskeplatforme giver også gangbesværede og handicappede mulighed for at fiske gratis E Odense har en lang tradition for at integrere by og natur. Byens borgere bliver inviteret ud i naturen af mange stier og udflugtsmål. Aktiviteter i det grønne giver velvære til både krop og sjæl D et nyeste initiativ i Odense Kommune er et tilbud til virksomheder om at igangsætte aktiviteter i byens grønne områder. Politikerne ønsker at give et økonomisk tilskud til nytænkning, der kan få flere mennesker ud i naturen. Og i foråret 2012 bliver projektet ”Let’s play outdoors” sluppet fri under åben himmel. Et af de vigtigste aktiver i Odense til sikring af borgernes sundhed er de mange stier og specielt de stier der går i naturområder. Byen er privilegeret med mange ådale, hvor man kan løbe eller gå og opleve vandets foranderlighed i åen, høre fuglene og følge træer og urters årlige forvandling. En fredelig naturoplevelse midt i en storby. De fleste mennesker i Odense har under 300 meter til et grønt område. Det er et mål i miljøpolitikken, at dette skal forbedres, så alle har under 300 meter. Cykling på mountainbike bliver mere og mere populært. På Stige Ø, som er en gammel losseplads, hvor affald fra 1967 til 1994 blev hældt direkte i Odense Fjord, er der etableret ny natur ved at dække affaldet med en meter jord. Øen er omdannet til rekreativt område, hvor mountainbikerne har fået mere eller mindre frit spil. I dialog med brugerne er der afmærket et spor, men det var ikke svært nok for alle, så de har selv kørt et spor, som de ønsker at afmærke. Stige Ø er et eksempel på, at en skamplet 10 | Naturen i kommunerne kan blive til en perle. Råjorden på bakkerne på Stige Ø får lov til at ligge, og der vokser en mangfoldighed af planter, som giver livsgrundlag for mange fugle og insekter. Samtidig er der plads til, at mountainbikerne og andre aktiviteter kan udfolde sig. Odense Byråd bevilgede 15 millioner kroner over fire år fra 2007 til udvikling af området. Odense Renovation er en vigtig samarbejdspartner og bidrager aktivt til formidling af øen. Fonden Fyns Egergi og Friluftsrådet har givet tilskud til formidling af energi og natur på Stige Ø. I Odense er en række andre særlige legepladser udviklet specielt til det konkrete sted. I byens hjerte er der en meget populær legeplads udformet som en sø, hvor en af de mest brugte aktiviteter er fangeleg på åkandeblade, hvoraf nogle kan vippe. Elementer fra naturen er forstørret op og blevet til legeting. Ligeledes ligger der i en forstad til Odense store pollen som har en forunderlig form og samtidig kan klatres på. Ved siden af er der en musiklegeplads, hvor børn og voksne kan forsøge sig med alle mulige lyde. Temalegepladserne fungerer som mål for en udflugt ligesom de gode natur- og parkområder. Når der ligger en særlig legeplads i Fruens Bøge, som i sig selv er et populært sted til udflugten, er det særdeles attraktivt at komme på besøg med familien, klassen med forældre eller institutionen. Her smelter leg og naturoplevelser sammen. n r det tilladt at fiske her? Hvad koster det? Det er nu slut med at stille den slags spørgsmål ved fire søer i Assens Kommune, hvor fiskeretten er blevet frigivet. Det er blevet gratis at fiske ved de fire søer ”Afgrunden” ved Vissenbjerg, søen ved Trunderup-skoven, bredarealer langs dele af Assens Mølledam og bredarealer langs dele af Haarby Mølledam. Ved at frigive fiskeretten i søerne, sendes der et positivt signal til såvel borgere som besøgende om, at Assens Kommune ønsker at fremme mulighederne for aktive friluftsoplevelser. Ved udpegningen af søerne med gratis fiskeri blev der taget højde for, at der skulle være gode adgangsmuligheder for handicappede samt gode parkeringsmuligheder. Indtil videre har Assens Kommune etableret to handicapvenlige fiskeplatforme. Platformene findes ved Mølledammen i Haarby og ved Møllesøen ovenfor ”Afgrunden” i Vissenbjerg. En tredje fiskeplatform er sat op ved søen i Trunderup-skoven, men der mangler endnu en rampe ned til platformen, så adgangen til kørestolsbrugere sikres. Platformene er etableret for at blive brugt af borgere og besøgende samt institutioner, skoler og børnehaver. I forbindelse med etablering af platformene er der i særlig grad tænkt på, at de også skal kunne anvendes af kørestolsbrugere. Platformene er derfor udformet med et forsænket gelænder ud mod vandet, så også kørestolsbrugere kan fiske fra platformen med fiskestang. På hver platform er der desuden lavet to mindre bord-bænke-sæt, hvor madpakken kan nydes eller hvor man bare kan sidde og betragte udsigten. Der er plads til én kørestol for enden af hvert bord-bænke-sæt. Ved de fire søer er der opsat informationstavler med angivelse af, hvor fiskeretten er blevet frigivet – dog skal alle mellem 18-65 år huske at have det obligatoriske fisketegn. Fisketegnet kan blandt andet købes på posthuset og på www.fisketegn.dk. n ............................. Læs mere: www.assens.dk Naturen i kommunerne | 11 Borgerhjælp næstved til betrængte fiskebestande Kommune og borgere samarbejder om at tælle og forbedre gydebanker og høste renter i form af flere fisk S iden 2008 har Næstved Kommune i et tæt samarbejde med aktive borgere og Ringsted Produktionshøjskole skaffet ny afgørende viden om ørredernes liv i 14 større vandløb. Målet er at mangedoble antallet af ørreder. Systematiske undersøgelser viser, at antallet af ørreder i de kommunale vandløb ikke er så stort som ventet, og for at hjælpe de betrængte ørredbestande har kommunen de seneste år nedlagt fiskespærringer, gennemført genslyngninger og genåbnet rørlagte vandløb. Mange steder er der udlagt gydegrus og sten, som skal øge overlevelsen af ørredyngel og unge ørreder i de bedst egnede vandløb. De frivillige borgere er fundet gennem kontakt til lokale lystfiskerforeninger og annoncering i lokalaviser. De frivillige inviteres årligt til et arrangement med inspirerende oplæg og dialog om de indsamlede resultater og om kommende aktiviteter. Den aktuelle borgerindsats fra specielt lystfiskere betyder, at kommunen fører en direkte dialog til en del af befolkningen, som interesserer sig meget for 12 | Naturen i kommunerne deres omgivende miljø. Borgernes lokale kendskab gør, at fejl og mangler hurtig kan udbedres. Samarbejdet kaster også uvurderlige data af sig, så der kan høstes erfaring til senere brug i forbindelse med samarbejdet. Erfaringer og ny viden giver et solidt grundlag for yderligere indsatser, som kan blive et krav i statens kommende vandplaner, når fisk tages ind som miljøparameter. Hver vinter siden 2008 er der som et led i samarbejdet mellem borgere, produktionshøjskole og kommune registreret gydegravninger i en lang række vandløb. De frivillige har gået langs åer og bække i december og januar og spottet de lyse steder på stenbunden, hvor stenene er samlet i en bunke. Heri har ørrederne netop lagt deres æg. Ved at tælle gydebanker kan man udregne antallet af havørreder, der gyder. På den måde kan man følge udviklingen af ørredbestanden. De frivillige borgere bliver løbende ”uddannet” til at kunne registrere og kortlægge havørreders gydning. De tager ud i naturen to og to til på forhånd tildelte vandløb. Hjælp fra frivillige er også helt nødvendig, når Næstved Kommune sætter en fiskefælde op for at registrere antallet af unge ørreder, der trækker ud i havet igen. Fra starten af april og frem til starten af juni har der de seneste to år været sat fælder op i udvalgte vandløb. Disse fælder fanger alle slags fisk, der prøver at svømme ned igennem de nedre dele af vandløbene. Fælderne tømmes dagligt på skift af aktive borgere herunder lystfiskere, Produktionshøjskolen i Ringsted og kommunens åmænd. Alle fiskearter tælles og måles, for efterfølgende igen at blive sat ud i vandløbet nedenfor fælden. Tømningen koordineres af kommunens konsulent. Formålet med undersøgelserne er først og fremmest at fastslå, hvor mange unge havørreder, smolt, der vandrer til havet det pågældende forår. n Naturen i kommunerne | 13 Øget sikkerhed for oddere Aabenraa Kommune har de senere år i et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening (DN) og vinfirmaet Banrock Station etableret 22 faunapassager for oddere og andre smådyr ved vejbroer, så færre dyr omkommer på landevejen A abenraa Kommune har som én af de sydligste kommuner med fælles grænse til Tyskland været interessant i relation til odderens spredning og generobring af tabt land. Det gælder ikke mindst i et internationalt perspektiv, hvor den voksende danske bestand af oddere har næret håbet om, at den vesteuropæiske bestand af oddere kan få nyt blod. Syd for den dansk-tyske grænse har man med interesse fulgt odderens voksende udbredelse nordfra gennem de seneste par årtier. I 1980’erne så det ellers skidt ud, da formentlig kun et par hundrede dyr var tilbage af en bestand, der en- 14 | Naturen i kommunerne gang var vidt udbredt i hele Danmark. Fra midten af 1990’erne begyndte man at registrere oddere uden for det nordvestjyske Limfjordsområde, der var artens sidste kerneområde, og siden er det bare gået fremad. På grund af Sønderjyllands store potentiale i form af god natur samt en beliggenhed længst væk fra den engang så lille kernebestand af danske oddere, er der i to tilfælde sat opfostrede odderunger ud i den sønderjyske natur. Sammen med indvandrede oddere nordfra er der nu registreret oddere mange steder i Sønderjylland. Med sikre fund af odderspor i Krusåen kan man nu med næsten 100 procent sikkerhed sige, at den gamle drøm om, at odderne ville brede sig sydpå til Tyskland, er gået i opfyldelse. I 2007 fik Aabenraa Kommune en henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening, som havde en sponsor, der gerne ville gøre en ekstra indsats for odderen. Sponsoren viste sig at være den australske vinproducent Banrock Station, som har sponsoreret naturprojekter over hele kloden. Når Aabenraa Kommune blev valgt, var det netop for at hjælpe odderen i denne yderste bastion mod syd. Resultatet af sponsoraftalen blev etableringen af 14 faunapassager under broer med de mest trafikerede veje. Opgaven blev planlagt og udført af Aabenraa Kommune med økonomisk støtte til forundersøgelser og anlæg fra DN’s sponsor, der har betalt 153.000 kroner til projektet. Senere har Aabenraa Kommune fortsat arbejdet, og i 2010 blev der etableret yderligere 8 faunapassager, og brugt 24.000 kroner til odderens bedste. n Hjælp til havørnens aabenraa skjern privatliv Et samarbejde mellem en skovejer, fuglekiggere og kommunen giver havørne ved Skjern Enge sikkerhed mod forstyrrelser i deres redeområde D anmarks største naturgenopretningsprojekt ved Skjern Enge i Ringkøbing-Skjern Kommune har bidraget til fine naturområder med et stort potentiale for et rigt fugleliv. Området har tilmed fået fornemt besøg af den sjældne havørn, som de seneste to år har ynglet i en lokal skov. Havørnen er Europas største rovfugl med et vingefang på op til to en halv meter. I kommunen er man sit ansvar over for havørnen bevidst. Arten er vigtig at passe på. Problemet er, at havørnen er meget sky på sin yngleplads, hvor den ikke tåler forstyrrelse omkring reden. Derfor er det afgørende, at de ynglende havørne får ro både før og efter æglægningen, og indtil ungerne er fløjet fra reden. På det tidspunkt, da havørnene havde påbegyndt deres redebygning i skoven, blev der hurtigt etableret et tæt samarbejde mellem kommunen, lokale fuglekiggere og den private skovejer. Det skete allerede i foråret 2010. Skovejeren var begejstret og ville gerne indstille al skovningsarbejde og jagt indtil yngleperioden var slut. I fællesskab fik man derfor sat skilte op med færdsel forbudt ved indfaldsvejene til en del af skoven. Forbuddet blev tilmed annonceret i de lokale aviser. Ørnene skulle have absolut fred og ro. De første vestjyske havørneunger kom på vingerne i sommeren 2010 til stor begejstring for mange naturinteresserede. Så godt gik det desværre ikke i 2011, da reden blæste ned i forbindelse med et kraftigt blæsevejr. Æggene var knust. Desværre havde fuglene ikke valgt at benytte en kunstig redeplads, som kommunen og ejeren havde etableret. Nu håber alle så, at n ynglesæsonen 2012 på ny vil blive succesfuld. ............................. Læs mere: www.dofbasen.dk Pas-på – kort frederikshavn sikrer sjældne arter P lot ind og pas på. Sådan lyder mottoet for de såkaldte pas-på-kort, som Frederikshavn Kommune benytter i bestræbelserne på at beskytte sjældne planter, padder, pattedyr og fugle. For hver af de arter, som kommunen skal passe særligt godt på, findes der et elektronisk kort, der med små symboler viser, hvor den pågældende art er registreret i kommunen. Naturgruppens medarbejdere har ansvaret for at vedligeholde kommunens pas-på -kort i samarbejde med interesseorganisationer, park- & vej- folkene og de øvrige medarbejdere i forvaltningen. Projektet begyndte i 2010, og der kommer løbende nye oplysninger til. Medarbejderne i forvaltningen finder for eksempel orkideer ved besigtigelser af paragraf 3 beskyttet natur, tilsyn med bekæmpelse af kæmpebjørneklo, tilsyn med vandløbene eller med plejen af de fredede arealer. Fund af særlige arter registreres så efterfølgende på kortene. Interesseorganisationer og mindre grupper af særligt interesserede borgere bidrager også med værdifulde registreringer af blandt andet orkideer og flagermus med oplysninger om fundsted, arter og antal. Kommunen behandler sager hele året rundt, medens orkideerne visner væk om vinteren, og flagermus kan have vinterhi et andet sted end der, hvor de opholder sig om sommeren. Derfor er konkret viden om forekomsten af sjældne arter vigtig for fremtidige afgørelser og forvaltning af kommunens naturarealer. Samtidig giver det et overblik over udviklingen i bestandene og pas-på-kortenes betydning vil kun vokse i takt med antallet af oplysninger. n Naturen i kommunerne | 15 Kløverstier aabenraa skal spire landet over Med firkløveren som symbol står danske kommuner sammen om at få borgere ud under åben himmel på ture i by og land A abenraa er blandt de første 10 kommuner i landet, der har etableret en kløversti. Kløverstien skal skabe gode muligheder for, at lokale borgere og turister let kan forene motion, frisk luft og naturoplevelser. En kløversti består af fire stiruter – bundet sammen af et let genkendeligt firkløver. I Aabenraa udspringer de fire ruter fra Storetorv midt i byen. Ruterne i projektet har fire længder og hver sin farvekode som en skiløjpe. Grøn er i reglen 2,5 kilometer, blå er 5 kilometer og rød 7,5 kilometer, mens den sorte er på mindst 10 kilometer, der passer til den lokale by og oplandets indhold af natur, kulturmiljø og friluftsoplevelser. I Aabenraa har hver rute deres eget tema. Den grønne by- og kulturrute viser rundt i den gamle bydel med de mange historiske bygninger heriblandt Sct. Nicolai Kirke fra omkring 1225. Den blå kunstrute går forbi byens kulturseværdigheder og skulpturer, der pryder byens gader og pladser. En tur i det fri kan for eksempel kombineres med et besøg på kunstmuseet Brundlund Slot. 16 | Naturen i kommunerne Den røde natur- og biologirute er især for de naturinteresserede. Undervejs kan man opleve morænelandskabet med fjorden, stejle skrænter, tunneldalen og naturoplevelser med skønne skovområder, rislende bække og blomstrende overdrev. I fjorden kan man være heldig at se marsvin og sæler. Den sorte sundheds- og motionsrute er for de seje. Det kuperede landskab giver store udfordringer for motionisterne og vejen går forbi udendørs fitnessredskaber for voksne og en legeplads for børn. Ruterne forløber mest på allerede eksisterende veje og stier, og de er tilrettelagt, så man som lokal bruger, borger og turist kan opleve den stille natur, flotte udsigtspunkter, kunst og kultur og de spændende faciliteter, som området har at byde på. Aabenraa Kommune har deltaget i projektet, fordi den ønsker at bidrage til at styrke borgernes og turisternes muligheder for at opleve rigdom af kultur og natur i byen og dens nabolag. Ambitionen er at få folk ud i den friske luft og få naturoplevelser. Formidling er et bærende element for kløverstierne, og den skal foregå via kommunens hjemmeside, trykte foldere og via en applikation til smartphones. Planlægning af Kløverstien er sket på baggrund af borgerinddragelse, hvor lokale organisationer, foreninger og ildsjæle har givet deres besyv med. n ............................. Læs mere: www.kløversti.dk www.aabenraa.dk Kommunerne Aabenraa, Brøndby, Høje-Tåstrup, Kolding, Middelfart, Norddjurs, Odsherred, Rebild, RingkøbingSkjern og Vejle er pilotkommuner i Kløversti-projektet. De første stiforløb blev indviet i efteråret 2011. Kløverstierne i Danmark er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Idræts-forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbundet, Friluftsrådet og de 10 pilotkommuner. Udvikling af stierne er finansieret af Nordea-fonden, Tips- og Lottomidlerne til Friluftsliv. Partnerskabet håber, at alle landets kommuner vil være interesseret i at etablere Kløverstier de næste år. Projektet er finansieret af Nordeafonden og Tips- og Lottomidlerne til Friluftsliv med 6,5 millioner kroner. Alle kommuner, der etablerer en kløversti, kan få et tilskud på 25.000 kroner til skilte og stolper samt økonomisk tilskud til indvielsesarrangementer og foldere. Aabenraa har brugt godt 200.000 kroner til sin kløversti. Naturen i kommunerne | 17 Mere natur, bedre bøffer og større sundhed På Orø er stejle, tilgroede skrænter blevet ryddet, så vejen nu er banet for græssende dyr og en bæredygtig pleje af overdrevets sårbare natur. Kommunen har været katalysator for projektet orø E nhver, der har arbejdet med naturplejeprojekter, har nok oplevet det: Et rydnings/græsningsprojekt, der tegnede lyst og lovende, går i stå i løbet af nogle år, fordi dyreholderen ikke mere vil eller kan sætte dyr på. Og så er der ikke nogen, der vil gøre det i stedet. Inden længe er området ved at gro til igen, og mange penge er spildt. Men hvordan sikrer man, at et projekt bliver bæredygtigt? Det har Holbæk Kommune erfaringer med. På Orøs nordkyst ligger Børrehoved, et fredet område, der omfatter en strandeng med fjorden på den ene side og stejle kystskrænter på den anden. Ovenfor ligger sommerhusene gemt mellem træer og buske, så de ikke ses fra stranden. Området rummer et enestående dyre- og planteliv, der er et resultat af mange års afgræsning. I 1990 var området ved at gro til, og Vestsjællands Amt tog initiativ til rydning, hegning og afgræsning, men dyreholderen sprang fra efter få år. I 2011 kunne Holbæk Kommune konstatere, at træer og krat igen havde bredt sig voldsomt på skrænter og dele af strandengen på bekostning af den flora, som græsningen havde fremmet så fint. Områdets ejere, et ældre ægtepar, kunne ikke selv stille noget op, men var positivt indstillet overfor et naturplejeprojekt, hvis andre ville påtage sig opgaven. De samlede omkostninger til naturplejen på Orø har været på 326.000 kroner. Heraf har Holbæk Kommune betalt 120.000 kroner, Nordeafonden har støttet med 142.000 kroner og Lokale grønne Partnerskaber har ydet 64.000 kroner i støtte. 18 | Naturen i kommunerne Kommunen, havde – belært af amtets erfaringer – igennem længere tid haft kontakt med lokale kræfter, blandt andet en institution for børn med særlige vanskeligheder. Skolen ville gerne arbejde med naturpleje og naturformidling på øen sammen med kommunen og tilse hegn og kreaturer, hvis man altså kunne finde nogen, der ville levere dyrene. Kommunen kontaktede en dyreholder på fastlandet, og hun var interesseret. Inden længe kom et offentligt møde i stand på kroen, kommunen gav kaffe og kage, og så var Orø Kogræsserlaug en realitet. På mødet kunne kommunen fortælle om Børrehovedprojektet, hvor det var tanken, at lauget skulle stå for græsningen. Medlemmer af Børrehoved Grundejerforening, som med stor entusiasme har samarbejdet med kommunen om naturplejeprojektet, mødte også op og kom med i lauget. Motivationen var alt fra undervisning af børn, smag for godt kød, interesse for botanik, friluftsliv og lyst til at møde nye mennesker. Projektet viste sig hurtigt at kunne blive kostbart på grund af terrænets beskaffenhed med stejle skrænter og mange store sten for foden af dem. Løsningen blev derfor en kombination af manuel rydning og maskinkraft. Kommunen indhentede tilbud og søgte Nordeafonden og Naturstyrelsens Lokale grønne Partnerskaber om tilskud, hvilket i begge tilfælde gav pote. En ny plejeplan er nu vedtaget, området er ryddet, og hegnet delvist sat op. Der er indgået plejeaftale med lodsejer og en brugeraftale med Orø Kogræsserlaug, som har lavet en aftale med dyreholder. Græsningen begynder i maj 2012. Kommunen og dermed borgerne har fået en permanent pleje af et unikt naturområde og et bæredygtigt projekt gennem stort, lokalt engagement og mange interessenter. Til gengæld har kommunen ydet hjælp til papirarbejde, støttesøgning, tid til møder og et økonomisk tilskud. Kort sagt så har kommunen været katalysator for et folkeligt naturplejeprojekt. n Naturen i kommunerne | 19 Aalborg Pleje af den lille privatejede natur Privatejede naturområder, der ikke er med i Natura 2000-udpegningerne, kan rumme meget store naturværdier, kulturværdier og store rekreative interesser E sbjerg Kommune har valgt at sætte særlig fokus på denne lille natur. Plejen af de privatejede naturarealer, der ikke er med i Natura 2000-udpegningerne, kan let falde mellem to stole. Arealerne er ikke omfattet af natur- og vandplanerne, og de ligger ofte isoleret fra større naturområder, hvorfor de let kommer ud af fokus for den daglige forvaltning af naturen. Tit ligger områderne i kulturlandskabet som glemte pletter eller ingenmandsland, og plejen er ofte utilstrækkelig. I 2010 blev der i Esbjerg Kommune afsat 850.000 kroner pr. år i fire år til plejeplaner og naturpleje på de privatejede arealer uden for natura 2000-områderne. De arealer, der kan plejes, er valgt på baggrund af arealernes nuværende tilstand. De arealer, der har den højeste naturværdi, er prioriteret højest, og der er lagt vægt på, at der er mulighed for offentlig adgang til arealerne. Der er taget højde for mulighe- 20 | Naturen i kommunerne derne for en fremtidig pleje, så investeringerne i førstegangsplejen ikke bliver spildt. Erfaringerne fra de første to år har været blandede. Det har været en betingelse for gennemførelsen af projekterne, at lodsejerne har ønsket at deltage. I de fleste områder er der mange lodsejere, der skal give deres accept af plejetiltagene og muligheden for offentlig adgang. Flere projekter er blevet indstillet på grund af modstand fra enkelte lodsejere. Derfor arbejder kommunen med flere projekter sideløbende. Der er gennemført et naturplejeprojekt på et fredet hedeareal nær landsbyen Lustrup syd for Ribe. Lustrup Fællesjord er en naturperle på 2,7 hektar mellem intensivt dyrkede marker. Hedearealet er præget af tidligere tiders mergelgravning, som har skabt et sammensat landskab med 17 vandhuller, en bakkeknold med mergel og næringsfattige hedepartier. Arealet har en meget rig flora, og der er en stor bestand af padder, heriblandt en stabil ynglebestand af løgfrøer. Arealet ejes af landsbyfællesskabet i Lustrup-Damhus og administreres af beboerforeningen. På grund af manglende ressourcer til pleje er området under kraftig tilgroning. Efter et ønske fra beboerforeningen udarbejdede Esbjerg Kommune en detaljeret plejeplan, som er godkendt af fredningsnævnet. Med udgangspunkt i plejeplanen er der i 2011 gennemført en omfattende rydning af arealet, og fra 2012 bliver områder afgræsset. Naturplejen er gennemført i tæt samarbejde med beboerforeningen. De næste år er der i Esbjerg Kommune udsigt til en plejeplan for et område på 40 hektar eng, og det indledende arbejde med plejeplaner for to forskellige egekrat på 80 hektar og 30 hektar er sat i værk. n esbjerg Natur sikrer byens drikkevand Få kilometer fra Aalborg dyrker kommunen så at sige rent drikkevand, hvor der tidligere var dyrkede marker, som blev gødsket og giftsprøjtet. Som en sidegevinst til det rene vand har borgerne fået ny skovnatur og et bynært fritidslandskab D rastrup pilotprojekt, der blev indledt i 1986, har vist markante resultater både under og over jordens overflade. Cirka to tredjedele af projektområdet på rundt regnet 900 hektar er ændret fra et overvejende landbrugsområde til ny skov, enge, overdrev og efterbehandlede grusgrave med et voksende naturindhold. Med et udbygget stisystem er en stor del af Drastrupområdet blevet et attraktivt, bynært fritidslandskab kun cirka 7 kilometer fra centrum i Aalborg. Og udvaskningen af kvælstof er faldet markant, mens sprøjtningen er stoppet, så kommunen nu dyrker rent drikkevand. Omlægningen er sikret varigt gennem tinglyst fredskovspligt og deklarationer om vedvarende græsarealer. Tilgængeligheden for alle til det nye bynære natur- og skovområde har haft en overordentlig positiv signalværdi. Borgerne kræver bynær natur, og friluftslivet kræver nye stier og støttepunkter. Truede arter, kulturspor og grundvandet kræver beskyttelse. I Aalborg Kommune har der været politisk vilje til at gennemføre Drastrup pilotprojekt, så alle disse krav kan indfries. Resultaterne er blandt andet opnået på grundlag af en helhedsorienteret, aktiv planlægning og en vedholdende indsats. Målsætningen i projektet er at øge det bynære skovareal, øge biodiversiteten, øge de bynære rekreative muligheder og sikre rent drikkevand for fremtiden. Projektet viser, at det tager lang tid fra projektstart, til resultaterne kommer. Nu er der plantet skov på de højtbeliggende moræneflader. Kontrasterne i landskabet er forstærket. Kvæg, heste og får laver naturpleje på engene og de gamle kystskrænter. Fire råstofgrave er omdannet til et fritidslandskab med naturpræg. Efterhånden som gødskning og sprøjtning er stoppet, klarer blomsterne konkurrencen fra græsserne, og der er kommet flere fugle og sommerfugle. Dansk Ornitologisk Forening og en botaniker overvåger og kortlægger løbende udviklingen i naturen. Pilotprojektet i Drastrup har dokumenteret en samfundsøkonomisk gevinst ved at bruge den helhedsorienterede model. Mange parter har bidraget til de gode resultater. Aalborg Kommune har i perioden 1986-2003 bidraget med 12,6 millioner kroner til planlægning, formidling, forskning, jordfordeling, jordkøb, skovrejsning, stinet og retablering af råstofgrave. Siden 2011 har byrådet afsat to millioner kroner om året til jordkøb, skovrejsning og grundvandsbeskyttelse i hele kommunen. Grundvandssamarbejdet med vandværkerne har bidraget med tinglysning af deklarationer med forbud mod sprøjtning og påbud om nedsættelse af gødningsforbruget eller forbud mod gødning. Naturstyrelsen har siden 1997 bidraget med jordkøb, skovrejsning og støttepunkter. EU LIFE- og Interregprogrammerne har bidraget til forskning, formidling, monitering, skovrejsning og retablering af råstofgrave. n ............................. Læs mere: www.aalborgkommune.dk Naturen i kommunerne | 21 Bornholm Bierne på Bornholm får bidrag fra kommunen E t skovbiprojekt på Bornholm skal sikre, at der er bier nok til bestøvning i regionskommunens og statens skove. På grund af snyltende varroamider er der ingen vilde bifamilier, der kan klare sig selv i skovene i mere end et par år. I projektet på Bornholm er der udsat 60 bistader med bier i skovene. De passes af biavlere fra Bornholms Biavlerforening. Biavlerne får honningen, mens skoven får bestøvningen. Bistader og rammer er fremstillet på et af kommunens beskyttede værksteder. Bierne i skoven indgår i naturvejledernes og skovhjælpernes programmer. Der er indrettet to oplysningscentre med det nødvendige biavlsudstyr, så skoleelever og andre besøgene kan se bifamilier tæt på og være med til honninghøst afhængigt af årstid og vejr. Bornholm er det første sted i Danmark, hvor regionskommunen og Naturstyrelsen er gået sammen om at medvirke til sikring af bestøvningen i skovene. Bierne er af uvurderlig betydning for opretholdelse af skovenes økosystem og biodiversitet. Løvskovene var oprindelig honningbiernes naturlige levested. Her kunne de finde nektar og pollen og hule træer at bygge bo i. De fleste blomstrende urter og buske og mange af skovens træer er afhængige af biernes bestøvning for at kunne producere frugt, bær og frø. Det giver føde til skovens vildt og fugle. Bierne samler ikke kun nektar i blomsterne, de samler også blomsterpollen, som er deres proteinfoder. Når en honningbi flyver fra blomst til blomst, har den pollen i pelsen til næste blomst, som på den måde bliver bestøvet. Honningbier er de mest effektive bestøvere. En god bifamilie bestøver omkring 60 millioner blomster på en dag. Danske træer og skovplanter som ahorn, lind, fuglekirsebær, roser, hestekastanie, pil, kirsebær, slåen, 22 | Naturen i kommunerne hindbær, blåbær, mirabel, vilde æbler og skovjordbær er afhængige af biernes bestøvning. Kun honningbierne overvintrer i store familier, så de tidligt er klar til at bestøve forårets planter. Det er en af grundene til, at honningbier er de vigtigste bestøvere for frugtavl, frø og bærproduktion. Værdien af honningbiernes bestøvning i Danmark er skønnet til at ligge mellem 1 og 3 milliarder kroner om året. Med biernes bestøvning blandes gener fra en plante til en anden, så alle bliver lidt forskellige. Derfor er der hele tiden nogle planter, der bliver bedre til at tilpasse sig og overleve forandringer end andre. På den måde er bierne med til at sørge for, at der er en stor mangfoldighed af forskellige planter, som igen er føde for mange forskellige dyr og mennesker. I mange år har de danske stats- og kommuneskove været drevet på en måde, der ikke efterlod gamle hule træer som bifamilier kunne bruge til bolig. På grund af boligmangel og varroamider, der er indslæbt fra Asien, er der i dag ingen vilde honningbifamilier, der kan klare sig i flere år uden hjælp fra biavlere. Miderne suger blod på bilarverne, så bierne forkrøbles og spreder virussygdomme, der får bifamilier til at bryde sammen. De vilde bifamilier i skovene er forsvundet, og det er et problem for bestøvningen. Kun hvis bierne behandles en gang om året med organiske syrer kan miderne holdes nede. Cirka halvdelen af Nordeuropas honningbier og vilde bier er i tilbagegang og truet. Landbrugets og haveejeres brug af sprøjtemidler har medført, at kun 10 procent af den oprindelige ukrudtsflora er tilbage, vilde hegn er blevet fældet, grøfter er fyldt op og indførte snyltere gør at bierne har fået dårligere livsbetingelser. Skovprojektet er støttet af Naturstyrelsen, Bornholms Regionskommune, Danmarks Naturfredningsforening, Tipsmidlerne og Bornholms Biavlerforening. n Et enestående projekt sikrer bestøvningen og biodiversiteten i de bornholmske skove ............................. Læs mere: www.naturstyrelsen.dk www.biavl.dk Naturen i kommunerne | 23 Rørdrummen skenkel sø pauker på ny Skenkelsø Sø ved Ølstykke har været tørlagt og opdyrket siden 1950´erne. Nu er den genopstået som rig natur tæt på byen og borgerne H uuh, huuh, huuh. Lyden minder om den, der opstår, når man blæser i en tom vinflaske, men det er rørdrummens pauken, som man kan høre i april og maj over engene ved Skenkelsø Sø og langt op i Ølstykkes villahaver. Få mennesker har set den perfekt camouflerede fugl i rørskoven. Til gengæld er der stort set garanti for rørhøg, gråstrubet lappedykker og mængder af ande- og vadefugle. Hele vådområdet koger af fugleliv på en forårsdag. På engene græsser 40 Angus- og Herefordkvier godmodigt, og her vokser sjældne planter som maj-gøgeurt, en af Danmarks orkideer. Skenkelsø Sø er lavvandet. Gennemsnitsdybden er bare 30 centimeter, og det dybeste sted er kun cirka halvanden meter. Det giver en mosaik af vandflader, rørskove og enge, som danner en palet af naturtyper og levesteder. Det har fået både almindelige og mere sjældne arter til at myldre til i stort tal. Hvis kommunerne skulle måles på indsatsen for at nå biodiversitetsmålene om at stoppe tilbagegangen inden 2020, 24 | Naturen i kommunerne ville Egedal Kommune have en god del på kontoen alene på Skenkelsø-projektet. En af de største naturgevinster ved Skenkelsø Sø er engene, hvor Egedal Kommune koordinerer plejeindsatsen. Der er etableret et græsningsfællesskab, som involverer kommunale arealer og otte private lodsejere. Der er sat 4.300 meter hegn op omkring de 53 hektar vådområde, der nu afgræsses og naturplejes af kvier. Kommunen har brugt omkring 160.000 kroner til hegn, klaplåger og drikkefaciliteter. Kvierne har adgang til både søen og dens bredder, så tagrørene bides ned, og der opstår en fin overgang fra engene og ud til det lave vand. Med søens beliggenhed op ad Ølstykke og St. Rørbæk får borgerne helt nye muligheder for store naturoplevelser lige uden for døren. Adgangen er fri på de kommunale arealer. Den nu to år gamle Skenkelsø Sø er genskabt som led i Vandmiljøplan II primært for at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Det 83 hektar store vådområde fjerner årligt 13,8 tons kvælstof. Projektet har kostet cirka 7 millioner kroner til undersøgelser, erstatninger og anlæg. Egedal Kommune har betalt 3,8 millioner kroner, Frederikssund Kommune 0,7 millioner kroner, Frederiksborg Amt 0,5 millioner kroner, mens staten har bidraget med 2 millioner kroner. n ............................. Læs mere: www.egedalkommune.dk Naturen i kommunerne | 25 hjørring Mødre i det fri I Kolding kobler man brugen af naturen sammen med OutdoorMums kolding De tusind orkideers brakmark Nanna Winbladh er biolog og naturvejleder i Kolding Ådal. Naturvejlederstillingen er støttet af Friluftsrådet og et samarbejde mellem Kolding Kommune, Fonden Harteværket og Landbomuseet Kolding. OutdoorMums er bare et af de tilbud Nanna har til borgerne i Kolding Kommune, der også tæller naturvejledning for skoler, grupper og foreninger, gør-det-selv aktiviteter, udlejning af GPS til geocaching. Nanna laver også meget skriftlig formidling via foldere og kortborde og eksperimentere med digtalformidling med mobiltelefoner. Inge Støvring har i mange år arbejdet med sundhed og træning. Som sygeplejerske, fitnessinstruktør, pilatesinstruktør, zoneterapeut og massør og har klinikken ”Inge Støvring”. Inge er hyret ind som fagperson til at stå for en forsvarlig træning af deltagerne på OutdoorMums holdet. N aturvejleder i Kolding Ådal projektet Nanna Winbladh er gået sammen med pilates- og fitnessinstruktør Inge Støvring og tilbyder under navnet OutdoorMums en anderledes måde at komme i form efter fødslen. OutdoorMums er efterfødselsgymnastik i naturen, der kombinerer opstrammende træning krydret med frisk luft og gode historier om naturen. Ideen er at mødrene kan være i centrum, mens deres små poder sover trygt og godt i barnevognen. En anden gevinst er at kombinationen af frisk luft, træning, hyggelig snak og et godt grin efter en tur på liggeunderlaget i skovbunden giver godt humør og overskud i hverdagen med småbørn. Træningen foregår i den lokale bynære skov, og er en kombination af en god tempofyldt gåtur og funktionel træning af hele kroppen, hvor skovens mange muligheder udnyttes. Træstammer, trapper og bænke tages i brug, når Inge, der står for øvelserne sørger for at alle får noget ud af træningen på rette niveau. Inge er meget opmærksom på, hvad mødrene kan klare og øvelserne er målrettet de områder, hvor der er ekstra behov for opstramning efter en fødsel. Samtidig fokuserer Inge også meget på, at mødrene får løsnet op i de muskler, der belastes ekstra meget, når man ammer og bærer rundt på de små. Nanna, der er naturvejleder og idékvinden bag kon- 26 | Naturen i kommunerne ceptet, sørger for underholdningen undervejs. Med historier om skovens kulturhistorie som gammel romantisk have og sjove og forunderlige oplysninger om det sjældne og det helt almindelige dyre- og planteliv, får mødrene en anden oplevelse i skoven og får naturen ind under neglene, Nannas håb er selvfølgelig, at mødrene vil blive ved med at komme i skoven med deres børn og resten af familien. Derfor sørger hun også for at fortælle om alle de andre fantastiske naturområder i kommunen og deler gerne foldere og tilbud og naturarrangementer ud. OutdoorMums er blot starten på Kolding Kommunes tilbud indenfor natur og sundhed. På social- og sundhedsområdet har man planer om målrettet at inddrage naturen til aktiviteter i forbindelse med kommende og nuværende sundhedsfremme- og bevægelsesindsatser. Blandt andet bevægelsesindsatser på handicap- og psykiatriområdet og uddannelse af sundhedsnøglepersoner på beskæftigelsesområdet. Dette vil foregå i tæt samarbede med miljø- og naturområdet og dermed også naturvejlederen i Kolding Ådal. n ............................. Læs mere: www.outdoormums.dk www.koldingaadal.dk Priklæbet gøgeurt blev første gang registreret i Danmark i 1977 i det vestlige Himmerland. Voksestedet er næringsrige enge og kær. Den er ligeledes registreret på kunstigt anlagte lokaliteter såsom inddæmmede arealer og endelig er den fundet på brakmarker. Hovedudbredelsen er i England, Wales, Benelux og det nordlige Frankrig. Derudover har den spredte forekomster i Nordvesttyskland og Danmark. Blomstrer fra medio juni til medio juli. H vad gør en kommune, når tusindsvis af priklæbet gøgeurt, purpurgøgeurt i formen ’Vendsyssel gøgeurt’, kødfarvet gøgeurt, majgøgeurt og skovgøgelilje som pionerarter koloniserer et bortforpagtet kommunalt ejet landbrugsareal, der ligger inden for bygrænsen og i stor stil anvendes som hundelufter område? Arealet er ikke beskyttet på nogen måde. Hjørring Kommune gik i dialog med den imødekommende forpagter og gjorde arealet klar til hegning. Forpagteren satte og betalte selv et hegn på arealet og lader nu arealet afgræsse af kreaturer. Kommunen satte et par låger i hegnet og etablerede en slået sti rundt om indhegningen for at tilgodese hundeluftere og andre motionerende på arealet. Kommunen blev gjort opmærksom på forekomsten af de mange orkideer herunder priklæbet gøgeurt i sommeren 2009, men en beboer i området havde holdt øje med orkideerne i flere år inden da. Både i 2009 og 2010 lavede forpagteren hø på arealet, der blev slået netop i orkideernes blomstringstid, mens vejret var godt. I 2011 var arealet så udpint, at det ikke kunne svare sig at lave hø. Forpagteren ville derfor også gerne prøve at satse på græsning kombineret med afpudsning, primært for at holde pil nede. Den uheldige praksis i to år med at slå hø i orkideernes blomstringstid ser imidlertid ikke ud til at have skadet orkideforekomsterne, da antallet af orkideer kun er forøget i perioden. Kommunen tror dog ikke på, at denne praksis er holdbar i længden og efter at have konsulteret flere orkide-eksperter har man valgt i samarbejde med forpagteren at forsøge med afgræsning på arealet. Nu står hegnet der på anden sæson. Arealet er på cirka fire hektar, der må afgræsses i perioden 15. juli – 15. november med cirka en dyreenhed pr. hektar. Supplerende afpudsning må ske i perioden 15. august til 1. april. Nu er det spændende, om det er den rette pleje for orkideer, der indfinder sig som pionerart. Vil orkideerne overhovedet blive på arealet, eller vil de udelukkende være der i pionerstadiet? Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Hjørring har været meget aktive omkring beskyttelsen af arealerne med orkidefund og har velvilligt bidraget med konstruktive indspark. Indenfor Hjørrings bygrænse er det ikke kun brakmarker, hvor orkideerne indfinder sig som pionerer i meget stort antal. På et par ubebyggede erhvervsgrunde har priklæbet gøgeurt også holdt sit indtog i hundredvis. Hjørring by er aktuelt en af landets vigtigste lokaliteter for priklæbet gøgeurt hvis ikke den vigtigste, så måske er vejen åbnet for et nyt brand for byen. Hjørring – orkideernes by. n Naturen i kommunerne | 27 Liljen halsnæs der blev et våben Den europæiske sjældenhed grenet edderkopurt blev anvendt i Halsnæs Kommunes byvåben. Det satte ekstra fokus på plejen af kommunens særkende, det mangfoldige liv ved de solbeskinnede kystskrænter teressen for at opleve og sikre naturværdierne på de lysåbne kystskrænter blev øget markant. Grenet edderkopurt vokser primært i Sydeuropa og findes i Norden kun enkelte steder i Sverige og så ved Roskilde/Isefjord Fjord i Danmark. Arten er sjælden i hele Europa. I Halsnæs Kommune er der sydvestvendte kyststrækninger præget af 10-20 meter høje skrænter af kalkrigt sand med dramatiske fald. De skaber et levested for særligt varmekrævende planter og dyr blandt andet grenet edderkopurt, der er en god indikator for særlig værdifuld natur. I 2007 var der kun en god håndfuld kendte lokaliteter for grenet edderkopurt tilbage i Danmark. Frederiksborg Amt i Nordsjælland havde overvåget artens to bestande i Halsnæs Kommune, men plejen var ble- D a den ny Halsnæs Kommune efter strukturreformen i 2007 skulle designe nyt byvåben, blev der efterlyst dyr eller planter, som i deres form kunne gøre sig godt som en såkaldt heraldisk figur i et våbenskjold, men samtidig også kunne formidle noget særligt karakteristisk for kommunen. Valget faldt på den fredede og rødlistede grenet edderkopurt, der i lang tid blev regnet til liljeslægten – og en lilje i et våbenskjold gør sig godt. Samtidig formidlede arten på bedste vis historien om et helt særligt kystnært og solbeskinnet liv i Halsnæs. Der var dog ikke mange, der i Halsnæs Kommune kendte til grenet edderkopurt før 2007, men den interesse som kommunens nye byvåben afstedkom i form af politisk debat, avisartikler, læserbreve og ikke mindst forvaltningens eftersøgning og pleje af dens voksesteder, åbnede bogstaveligt talt for Halsnæs Kommunes smukke kyststrækninger. Adgangen til kysterne kom i fokus, og in- 28 | Naturen i kommunerne Syv skræntlokaliteter på mellem 0,2 og 0,5 hektar er plejet målrettet for at fremme grenet edderkopurt i perioden 2007-2011. Lokaliteterne ligger primært i sommerhusområder og de gængse støtteordninger under EU›s landdistriktsprogram kan derfor ikke anvendes (ej «landbrugsjord»). Plejen består af rydning af træer og buske. På de to største lokaliteter er der etableret hegn og indgået græsningsaftaler. Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening (DN) og kommunens naturafdeling optæller i fællesskab årligt de enkelte bestande. I perioden 2011-2012 bliver der opsat diskrete skilte ved tre af lokaliteterne. Skiltene formidler områdets særlige naturværdier. Projektet er alene finansieret via kommunens naturforvaltningsmidler, og har i perioden 2007-2011 kostet cirka 350.000 kroner vet nedprioriteret. Lokaliteterne var derfor i 2007 stærkt tilgroede, og der var ikke mange eksemplarer af grenet edderkopurt tilbage. Som direkte følge af debatten om byvåbnet iværksatte kommunens naturteam umiddelbar pleje på de to gammelkendte lokaliteter. Mange borgere henvendte sig omkring eventuelle nye voksesteder. En målrettet eftersøgning blev indledt og resulterede i at yderligere fem nye lokaliteter blev opdaget, og de er nu indlemmet i plejeprogrammet. Lodsejere med forekomster af grenet edderkopurt er stolte over at huse byvåbenblomsten, og samtlige har været interesseret i at artens levesteder bliver plejet optimalt. Alle voksesteder er stejle skræntlokaliteter direkte på kysten. Plejen, som består af førstegangsrydning og efterfølgende årlig afpudsning, kan kun udfø- res manuelt med buskrydder og motorsav. Det kræver særlige pigsko at holde sig stående på skrænterne. Men tyngdekraften er med til at minimere omkostningerne til transport af ryddet materiale, for den transporterer let og elegant kvas ned på stenstranden, hvor det lægges i bunker og brændes på stedet. I dag huser Halsnæs Kommune hovedparten af den samlede danske bestand af grenet edderkopurt og arten og dens sjældne følgearter stortrives på lokaliteterne i kommunen. n ............................. Læs mere om plejen af grenet edderkopurt og den øvrige naturforvaltning i Halsnæs Kommune i rapporten ”Naturforvaltning 2010-13 Status og mål”. www.halsnaes.dk Naturen i kommunerne | 29 Guldborgsunds enge er guld værd Tilfredse lodsejere, glade køer, flere frøer og vadefugle og en sikring af den enestående biodiversitet langs strandengene i Guldborgsund Kommune har været målet i et projekt, der har kastet fire millioner kroner af sig i tilskud til naturens bedste I sommeren 2010 satte Guldborgsund Kommune sig for at bidrage til at skaffe ekstern finansiering til en øget naturpleje på strandengene langs Guldborgsund. Formålet var at genskabe de åbne strandenge, da kysterne i dag ofte er helt tilgroet i tagrør. Når strandengene gror til i rørsump og krat, forsvinder orkideerne, viberne, strandengens fugle og mange andre arter af planter samt dyr. Natur- og Miljøprojektpuljen under NaturErhverv giver 75 procent finansiering til rydning samt nedtagning og opsætning af hegn. Over tre ansøgningsrunder har Guldborgsund Kommune nu været i direkte dialog med alle lodsejere i en række udvalgte områder. I alt er der taget kontakt til cirka 600 lodsejere. Formålet har været at etablere en dialog for herigennem at undersøge, om der var interesse i at lave naturpleje, etablere hegn og nye vandhuller. Arbejdet gav kontakt til rigtig mange lodsejere, der ønskede at få tilskud til forskellige projekter. Kommunen har bidraget med hundredvis af timer på at hjælpe lodsejerne med at udarbejde ansøgningerne, lave kort og så videre. Kommunen gik samtidig i gang med at skaffe diverse private fondsmidler til de forskellige typer af projekter. Fondsmidlerne indgår på forskellig vis som hel eller delvis finansiering af projekterne. I begyndelsen var der nervøsitet for, om der var nok dyr, men via kontakt til alle i husdyrregisteret, er der nu opstået en venteliste med lodsejere, der søger 30 | Naturen i kommunerne græsningsarealer. Det har resulteret i et samarbejde med Dansk Landbrug Sydhavsøerne, der sammen med kommunen er på vej med en ”dating-græsningshjemmeside”, hvor husdyrejere kan søge ledige græsningsarealer – og omvendt. I processen er der udviklet et koncept i samarbejde med konsulentfirmaet VANAS ved Thomas Møller. Konceptet er godkendt af NaturErhverv og går ud på, at lodsejerne samles i fællesansøgninger, der fremsendes via en forening, som VANAS samarbejder med. Selvom lodsejerne indgår i en fællesansøgning, kan den enkelte lodsejer selv vælge sin entreprenør – på den måde har kommunen ikke valgt noget for lodsejeren. VANAS er garant for at projekterne gennemføres i henhold til støtteorningernes bekendtgørelse, gældende lovgivning og indgået lodsejeraftale. Det positive har været, at mange ikke kun har sagt god for græsningen, men også har ønsket at etablere en sø. Man kan opnå 75 procents finansiering til nye søer. Det har vist sig, at dialog om mulige naturprojekter indtil videre har affødt tilskud for mere end 4 milllioner kroner både fra private fonde og NaturErhverv. Hermed har Guldborgsund Kommune tilgodeset naturen samtidig med at lodsejerne har fået gennemført projekterne. Modellen med direkte kontakt til lodsejere anvender Guldborgsund Kommune også i forbindelse med Natura 2000-handleplanerne. n guldborgsund Skov med sjældne svampe N fredet Biodiversiteten fik en håndsrækning i Himmerland, da en skov med bævreasp og barksvampe blev sikret for fremtiden med en fredning ............................. ............................. Læs mere: www.vanas.dk www.naturerhverv.dk www.guldborgsund.dk Læs mere: Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om fredning, 21. december 2011: www.nmknafgoerelser.dk himmerland atur- og Miljøklagenævnet afgjorde i 2011, at 23 hektar naturskov på Frendrup Hede ved Øster Hornum i Himmerland skulle fredes. Fredningssagen var rejst af Rebild Kommune med støtte fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). Målet var at sikre en enestående svampeflora i en skov opstået ved tilgroning af hede. Baggrunden for fredningen var et privat projekt for rydning og opdyrkning af dele af skoven, der ikke er beskyttet af skovloven eller naturbeskyttelsesloven, men som alligevel er værdifuld.. Den unge skov er domineret af løvtræer, især bævreasp. Den opvoksende skov har i vid udstrækning passet sig selv og rummer af den grund mange udgåede og væltede træer, hvor der har indfundet sig en usædvanlig rig vækst af især pore- og barksvampe. Flere arter er kun kendte fra ganske få eller slet ingen andre steder i Danmark. Skoven vurderes at rumme landets rigeste svampeflora knyttet til bævreasp. Med fredningen beskyttes en mere upåagtet del af biodiversiteten i Danmark, og sikringen af naturskoven understøtter på bedste vis EU’s mål og de nationale danske mål om at bremse tilbagegangen i biodiversiteten inden 2020. Det ventes, at fredningen vil øge skovens naturkvaliteter betragteligt. På kort sigt begunstiges svampefloraen af nye vedmasser på vej til jordkontakt efter stormfald. I skovens virvar af nedfaldne grene og væltede stammer ventes svampevæksten fortsat at myldre frem. Skovens øvrige plante- og dyreliv afspejler skovens unge alder. Ud over svampene er der ikke registreret usædvanlige plante- og dyrearter. Skoven ligger isoleret i forhold til ældre skove, hvorfor indvandring af karakteristiske skovarter sker langsomt. Skovens dominerende pionertræer ventes med tiden fortrængt af længerelevende træer, blandt andet stilk-eg. Hvis skoven som ventet bliver domineret af egetræer vil skoven byde på gode vækst- og levevilkår for en mangfoldighed af plante- og dyrearter. Fredningen sikrer også offentlig adgang til skoven, og kommunen vil etablere en trampesti i området. En lokal borgergruppe arbejder sideløbende for at få den nye sti optaget i et omfattende net af ”Kløverstier” og ”Spor i landskabet”. Stiprojektet støttes af blandt andet Friluftsrådet og Rebild Kommune. Kommunen har betalt 25 procent af fredningserstatningerne og alle publikumsfaciliteter er kommunalt finansieret. n Naturen i kommunerne | 31 Samarbejde svendborg sikrer sjældne overdrev Her har Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite taget en tørn og klippet nye skud ned, mens kommunen har fjernet materialet. På Bregninge Bakker har områdets ejer Tåsinge Folkemindesamling i samarbejde med frivillige gennem flere år passet en flok geder. Selvom gederne gerne spiser gyvel, har de ikke kunnet bide de store gyvelbuske ned. I 2011 har frivillige fra museet og andre ildsjæle derfor skåret gyvel ned, og kommmunen har fjernet materialet. Nu forventers det så, at gederne vil holde gyvelen nede ved at spise de nye skud. Der er også her adgang til hele arealet. De sandede bakker er igen lysåbne, så overdrevs- planter som bakketidsel, almindelig mælkeurt og liden fugleklo, der alle er ualmindelige på Fyn, igen kan trives. Den artsrige flora er sammen med åbne pletter med sand med til at give en rig insektfauna, som igen danner fødegrundlag for smådyr og fugle. I 2012 vil kommunen sætte markfirben ud på arealet. Overdrevene er noget af vores mest artsrige natur med op til 50 plantearter pr. kvadratmeter. Der går stadig en årrække, hvor udviklingen må følges tæt og eventuelt støttes af supplerende tiltag, før naturtilstanden på overdrevene er god. Jo længere tid et område ligger uden drift, jo større indsats skal der til for at få naturen tilbage. n Sandede næringsfattige overdrev hører til en af de mest artsrige typer af natur i Danmark. I Svendborg giver man overdrevene en hjælpende hånd blandt andet på Casanovabakkerne P å toppen af Tåsinge ved Bregninge Kirke ligger Løkkekærs Banke eller bedre kendt som Casanovabakkerne. Lige ved siden af ligger Bregninge Bakker. Begge overdrev lå i en årrække hen uden drift og groede til i krat. Tidligere farvede hedelyng dele af området lilla i september. Et godt samarbejde med ejere og lokale borgere har sikret, at overdrevene nu igen blomstrer og summer af liv, og at mange besøgende kan få glæde af områderne. Hele højdedraget er sandet, og en mindre del af Casanovabakkerne har næppe nogensinde været opdyrket. Dyrkningen ophørte helt i 1960’erne, og hedelyng og andre overdrevsplanter spredte sig på arealet. Området blev afgræsset frem til 1980’erne. Da driften hørte op, groede overdrevet til i tjørn, brombær, birk og røn. Bregninge Bakker har ligget udyrket i mere end 60 år. Tidligere indvinding af sand har efterladt stejle skrænter på arealet. Bregninge Bakker har været groet til med gyvel. 32 | Naturen i kommunerne I 2008 blev der indgået en aftale med ejeren af Casanovabakkerne om at genskabe områdets otte hektar store overdrev og åbne det for offentligheden. Kommunen gennemførte en omfattende rydning af træer og buske. Da overdrev er meget følsomme over for tilførsel af næringsstoffer, blev alt det fældede materiale fjernet fra området. Områdets vandhul, der blandt andet er levested for stor vandsalamander, blev renset op. Der blev sat kreaturhegn op, og en lokal kvægholder afgræsser nu området med skotsk højlandskvæg. Denne race er meget robust og kan klare sig på det næringsfattige areal. Ejeren har budt alle interesserede velkommen. Faldlåger i hegnet sikrer besøgende fri adgang til at gå på opdagelse over hele arealet. Det har kostet 250.000 kroner at komme dertil. Det kræver imidlertid en længerevarende indsats at udvikle overdrevet. De fældede træer og buske skyder igen, og det kræver flere ”efterrydninger”, selvom de langhornede dyr gør deres arbejde godt. Naturen i kommunerne | 33 Kommunalt samarbejde sikrer truet padde Tre nordjsællandske kommuner baner vandvejen for løgfrøen, så den kan sprede sig i landskabet K ommunerne Halsnæs, Gribskov og Hillerød har iværksat en koordineret indsats for at styrke den samlede bestand af løgfrø. De tre kommuner er centrale for bestanden i den østlige del af Danmark, hvor situationen for arten ser skidt ud. I år 2000 tegnede Hillerød sig for en snes vandhuller med forekomst af løgfrøer. Det svarer til cirka 28 procent af alle forekomster i Østdanmark. En bestand på Arrenæs i Arresø er sandsynligvis forsvundet indenfor de seneste år. Bestanden er nu opdelt på flere indbyrdes isolerede delbestande. Derfor tog de tre kommuner i 2009 fat på at skabe sammenhæng mellem bestandene og give et løft til de eksisterende levesteder. Nye vandhuller blev etableret som ”trædesten” mellem isolerede bestande. Vandhuller, der var under kraftig tilgroning, og som rummer eller har rummet løgfrøer indenfor de senere år, blev oprenset, og der blev opformeret æg fra en meget lille isoleret bestand i Halsnæs. Bestandsstørrelsen vil forhåbentlig øges og individer sprede sig til nærliggende vandhuller. De mulige virkemidler blev vurderet og prioriteret i fællesskab. I alt har indsatsen omfattet nygravning af 12 vandhuller og pleje af 43 eksisterende lokaliteter i de tre kommuner. Der er brugt omkring en million kroner, hvor EU har bidraget på projekter i Natura 2000 områder. Sideløbende er anskaffet undervandslytteudstyr og foretaget registreringer i feltet i fællesskab. Lytteudstyret har også været anvendt til en offentlig aftentur: ”Lyt en Løgfrø”. Med en tilkoblet højttaler fik deltagere lejlighed til at høre løgfrøens karakteristiske undervandskvækken og efterfølgende se et eksemplar i levende live. 34 | Naturen i kommunerne nordsjælland På opdagelse Ganer Å under åens overflade Ringkøbing-Skjern Kommune giver borgere og besøgende mulighed for at få et tørskoet kig på fiskelivet i Ganer Å i udkanten af Skjern M an kan se talrige fiskearter som hundestejle, skalle og ørred. Og der er gode chancer for at opleve mindre kendte fisk som grundling og helt. Hvis man er rigtig heldig, svømmer en torpedo af en gedde måske forbi på jagt. Sådan lyder nogle af mulighederne, hvis man begiver sig under vandets overflade og spadserer ned i den ”udkigskasse”, som kommunen har etableret ved Ganer Å som et led i et naturgenopretningsprojekt og en formidlingsstrategi tæt på Skjern. Betonkonstruktionen, der udgør ”udkigskassen” på bredden af Ganer Å, er den eneste af sin art i den frie danske natur. Særligt om sommeren, hvor solen står højt på himlen og kaster lys over livet nede i åen, er der gode chancer for at få fiskekontakt i det ferske vand. Naturgenopretningsprojektet ved Ganer Å blev afsluttet i 2010 efter omkring fem års forløb. Cirka otte kilometer af de nedre vandløbsstrækninger af Ganer Å og Kirkeåen er i flere etaper blevet restaureret og naturgenoprettet. De samlede projektudgifter løber op i rundt regnet 9 millioner kroner. Staten og EU har støttet projek- terne med cirka 4,5 millioner kroner, mens Ringkjøbing Amt og Ringkøbing-Skjern Kommune har betalt et tilsvarende beløb. Som en del af genopretningen af Ganer Å og Kirkeåen er Kloster Enge lavet til et nyt naturområde til glæde for naturen og borgerne i området ved Skjern by. Der er anlagt et tre kilometer langt stisystem rundt i området, som er let tilgængeligt for alle. Og så er der gratis fiskeri på mange af kommunens arealer. n I et vandhul blev der fanget ekstremt mange haletudser i 2010, som tegn på plejen havde gavnet ynglesuccessen. I et andet vandhul, der hidtil har været uegnet for løgfrøen, blev der fanget haletudser, som tegn på at vandhullet var koloniseret. Fælles tværkommunal fokus koordinering og samarbejde på tværs af kommunegrænserne har været og er helt centralt i arbejdet med at skabe sammenhæng mellem bestandene af den truede løgfrø. Løgfrøprojektet er støttet af EU’s LIFE+ fond. n ............................. Læs mere: www.naturstyrelsen.dk da.wikipedia.org www.fugleognatur.dk ............................. Læs mere: www.rksk.dk/ganeraa www.rksk.dk/gratisfiskeri Naturen i kommunerne | 35 Holstebro Kommune har i samarbejde med stat og dambrugere de seneste fem år gennemført en række større vandløbsprojekter i Storåsystemet. Laksebestanden er nu tæt på at være genrejst på strækningen fra Nissum Fjord til Holstebro Vandkraftsø med store perspektiver for lokale lystfiskere og fremtidig lakseturisme. storå Laksen tilbage i Storå L aksen forsvandt næsten helt fra Storåsystemet i perioden 1940-1960, da der blev bygget vandkraftværk ved Holstebro og etableret en række dambrugsopstemninger i sidevandløb til Storå. Det ødelagde laksens gyde- og opvækstmuligheder. Laksen kunne hverken komme frem eller tilbage. Før 1940 blev der erhvervsmæssigt fanget omkring 10 tons laks årligt i Nissum Fjord. I 2004 udarbejdede Miljøministeriet National forvaltningsplan for laks og Fødevareministeriet udviklede næsten samtidig et koncept for særlige modeldambrug, der anviste en mere bæredygtig vej for dambrugserhvervet, der hidtil havde overbelastet vandløbene. Det blev vendepunktet. Holstebro Kommune har siden kommunalreformen designet og gennemført syv større restaureringsprojekter ved dambrug i vandløbene Råsted Lilleå, Gryde Å og Ellebæk. Fem dambrug er blevet nedlagt og fire dambrug er ombygget til moderne anlæg med lille vandbehov, god vandrensning og fordoblet produktion. Der er investeret 80-90 millioner kroner i de fire ombyggede modeldambrug. Samtidig med fjernelsen af dambrugenes gamle stemmeværker er vandløbene blevet genslynget på lange strækninger, og der er udlagt stenmateriale til laksenes gydebanker. Vandløbene har fået deres oprindelige faldforhold tilbage, og laksene kan nu vandre i frit i vandløbene. De nye dambrug renser vandet så godt, at den rentvandskrævende vandløbsfauna er vendt tilbage og vandløbenes målsætning er opfyldt for første gang i 50 år. Laksen er trækplaster, men der er positive afledte effekter for en lang række dyr og planter. Det kan nu konstateres, at den naturlige lakseyngel optræder i stort tal på de nyrestaurerede stræknin- 36 | Naturen i kommunerne ger. Den samlede årlige opgang er i øjeblikket cirka 1.400 laks. Det er kommunens mål, at laksen skal kunne klare sig helt uden udsætninger. Det er også målet at skabe tilfredsstillende fiskepassage forbi vandkraftværket og vandkraftsøen, som det er beskrevet i kommunens vedtagne naturpolitik, hvor laksen er udpeget som særlig ansvarsart. Vandløbsprojekterne er blevet gennemført med midler fra Miljøministeriet, NaturErhverv og Holstebro Kommune, men også gennem deponerede midler fra Ringkjøbing Amt. I alt er der efter kommunalreformen brugt omkring 8-9 millioner kroner til vandløbsprojekter i Storåsystemet indenfor Holstebro Kommune, hvoraf cirka en tredjedel er anvendt som erstatning til dambrugerne. I forbindelse med vandplanen for Nissum Fjord 2010-2015 skal Holstebro Kommune fjerne de to resterende dambrugsspærringer i Idom Å og Vegen Å, hvor der i dag er etableret ikke helt optimale løsninger. Ud over de store restaureringsprojekter udlægger kommunen gydegrus på en række lokaliteter – ofte i samarbejde med lokale lystfiskerforeninger. Der er store perspektiver i lakseprojekterne. Lokalbefolkningens lystfiskere nyder godt af de genskabte rekreative muligheder og omkring 400 af kommunens borgere henter hvert år et gratis fiskekort til de kommunale strækninger langs Storå. På langt sigt er der store perspektiver i at etablere lakseturisme i en periode forår og eftersommer, der ligger udenfor den normale højsæson for turisterhvervet. n ............................. Læs mere: www.naturstyrelsen.dk www.holstebro.dk Naturen i kommunerne | 37 Lyset tilbage over soldug og rosmarinlyng 38 Til kamp mod furesø bjørneklo og gyldenris Hængesækken i Præstemosen nord for Farum Sø var på vej til at forsvinde i rødel og birketræer, og uden en indsats ville endnu én af vores små, sårbare naturperler have været væk på få år. Furesø Kommune gav området en ansigtsløftning, og nu blomstrer rosmarinlyngen på ny Furesø Kommune og frivillige borgere har på få år opnået stor succes med at bekæmpe bjørneklo og gyldenris. Opskriften er et godt samarbejde, en god planlægning, og at alle parter vil det – også i praksis D F er er ikke mange moser af typen ”fattigkær med hængesæk”, især ikke på Sjælland, og de er alle meget udsatte for næringspåvirkning og tilgroning. I Præstemosen ved Farum fandtes i 2008 dog stadig nogle få rester af lysåben hængesæk med sjældne arter som rosmarinlyng, trådstar og soldug. Furesø Kommune overvåger derfor hængesækken i fællesskab med DN Furesø. I foråret 2008 blev der talt fem blomstrende skud af rosmarinlyng. Det var ved at være sidste udkald, hvis hængesækken og de sidste rester af plantesamfundet skulle have en chance, fordi tilgroning er en selvforstærkende proces. Træbevoksningen udtørrer hængesækken og gør den endnu mere sårbar overfor yderligere tilgroning. Da Furesø Kommune i 2007 overtog ansvaret for naturbeskyttelsen og naturplejen, blev det hurtigt klart, at her var et naturområde, som trængte til en indsats. Præstemosen er en del af det øvre Mølleåsystem, der også omfatter Farum Sø og Furesø. Da Mølleåsystemet blev et af indsatsområderne under den særlige vand- og naturindsats, besluttede Furesø Kommune at bidrage til projektet ved at gøre en indsats i Præstemosen, der derfor kom med i projektbeskrivelsen for Mølleåprojektet. Kommunen betalte selv for indsatsen, men fik altså planlægningen ”forærende”. Plejeprojektet gik i gang i efteråret 2008. Alt blev fældet med motorsav, fordi det ikke var muligt at få maskiner ned til mosen. For at skåne selve hængesækken mest muligt, blev alt det fældede materiale trukket ud med spil. Hele projektet lagde beslag på præstemosen | Naturen i kommunerne cirka 400 mandetimer, 200 maskintimer og resulterede i 240 kubikmeter flis. Indsatsen i Præstemosen øgede arealet af lysåben hængesæk fra 400 til 2.700 kvadratmeter, og allerede i 2010 blev der talt mere end 200 blomstrende skud af rosmarinlyng på 1 kvadratmeter. Der er også skabt udsyn til mosefladen fra stien rundt om mosen, og projektet har derfor både gavnet biodiversiteten og de rekreative interesser. Furesø Kommune har forpligtet sig til at vedligeholde hængesækken fremover og har derfor udarbejdet en plejeplan for Præstemosen for at sikre, at førstegangsplejen bliver fulgt op med tilbagevendende, årlig pleje. Der er også udfordringer i den vedligeholdende pleje, blandt andet med nyspiret birk, som nogle steder næsten har dækket hængesækken. Kommunen har fulgt udviklingen tæt, og det har blandt andet ført til overvejelser om et nyt projekt til ændring af vandstanden i mosen, som Furesø Kommune vil arbejde videre med i den kommende tid. Efter de første to vækstsæsoner står det dog klart, at projektet igen har skabt plads til mosens mangfoldighed af liv, og at soldug og rosmarinlyng har fået lyset og livet tilbage. n ............................. Læs mere: www.furesoe.dk www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse uresø Kommune vil have bugt med invasive planter, der ikke hører naturligt hjemme i den danske natur. Over fem-syv år er det målet at udrydde bjørneklo i hele kommunen og komme af med gyldenris på kommunalt ejede naturområder. Det er ambitiøst, men realistisk i Furesø Kommune, fordi kommunen samarbejder med aktive borgere, der gerne giver en hånd med i naturplejen, og fordi kommunen har en indsatsplan for bekæmpelse af bjørneklo. Frivillige borgeres praktiske arbejde er afgørende for de gode resultater i Furesø Kommune. Når de første bjørneklo skyder op af jorden i marts, skriver formanden for arbejdsgruppen, ”De Invasive” til ildsjælene fra sidste sæson. Han mailer et kort, der angiver hvor og hvornår gruppen skal mødes, og han beder kommunen om at sætte spader og redskabskasse ud på lokaliteten. Først på aftenen kommer der måske tre, måske femten, aktive, som går i gang med arbejdet. De, der ikke har prøvet det før, får to minutters vejledning, så er de udlærte i at rodstikke bjørneklo. De småsnakker, lytter til fuglene, mærker luften, mens de får sved på panden af at skære planterne over med spaden, to-tre centimeter under jorden. Efter en lille time er der pause. I redskabskassen er der ikke bare handsker, sæbe, vand og håndklæder. Kommunen sørger for kager og saft, som de frivillige hygger med, inden de giver den en sidste skalle i tusmørke. Det gentager de cirka hver fjortende dag, ofte akkompagneret af nattergalesang i solnedgangen. Flere tager også en ekstra tørn på egen hånd. Bekæmpelse af invasive planter kræver omhu og tålmodighed. Bare én overset plante kan blive til mange det følgende år. I den nordlige del af kommunen har ”Bjørnebanden” siden 1999 bekæmpet bjørneklo effektivt med manuel bekæmpelse. Der er stadig en opgave at udføre, men de ser år for år, at der bliver færre planter. Furesø Kommune fortæller, via biografspot, lokalaviser, foldere og miljødage, om ulemperne ved invasive arter, og hvordan vi effektivt kommer af med dem. Og kommunen tilbyder lodsejerne praktisk vejledning. Men sammen med informationsindsatsen har det været vigtigt at vedtage en indsatsplan, der juridisk forpligter lodsejere, der har bjørneklo på deres grunde, til at bekæmpe planterne, så de ikke sætter frø. Furesø Kommune har 60 får og 15 køer, der spiser bjørneklo og udfører en vigtig opgave i naturplejen. Kommunen har opsat hegn på udvalgte arealer, og giver hjælp og vejledning til lokale naturplejeforeninger, der har græssende dyr på private og offentlige områder. Invasive arter er en væsentlig trussel mod biodiversiteten, den næststørste efter byvækst. Furesø Kommune er sammen med frivillige og lodsejere på vej til at udrydde bjørneklo i hele kommunen, og i gang med at slå gyldenris kraftigt tilbage på de kommunale naturområder. Det kan lade sig gøre i kraft af en koordineret indsats, et byråd der fokuserer på biodiversitet og bekæmpelse af invasive arter og et tæt samarbejde med frivillige og lodsejere. n ............................. Læs mere: www.furesoe.dk/bjorneklo www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse Naturen i kommunerne | 39 rubjerg knude Knudepunkt på kanten På den baggrund valgte Hjørring Kommune at nedlægge de gamle p-pladser og etablere en ny parkeringsplads to kilometer fra fyret ude ved Lønstrupvej. Det forårsagede tre udfordringer. Hvordan skulle folk komme op til fyret? Her var det især gangbesværede og familier med helt små børn, der var vores bekymring. Hvordan skulle vi erstatte den formidling og de andre faciliteter, der havde været ved fyret? Hvordan skulle vi få folk til at finde hen til Rubjerg Knude udstillingen 2,5 kilometer sydøst for fyret? For at løse udfordringerne var det naturligt at arbejde videre med Interreg IV projektet ”Rekreative ruter”, som Hjørring Kommune netop var blevet en del af. Her var der et koncept kaldet ”Gateways”, som var knudepunkter på de rekreative ruter, hvor der skulle udbydes service og formidling til brugerne af ruterne. Den nye p-plads udgør et naturligt knudepunkt i de rekreative ruter i området. Den nationale cykelrute ”Vestkystruten” passerer lige forbi sammen med Marguerit-ruten, og Nordsøstien går forbi mellem fyret og p-pladsen. Derfor var det oplagt at lave en Gateway ved ppladsen, hvorfra man kan begynde udforskningen af området. Gateway Rubjerg Knude vil være færdig i sommeren 2012 og kommer til at indeholde følgende: Transport for gangbesværede og småbørn fra ppladsen til fyret med hestevogn, trækvogne og lånecykler. Cyklerne er specielt designet til området med sandfarvet stel og et lille kort på styret, der viser området. En WIFI-sender, hvor man gratis kan downloade en App til smartphones, baseret på hjemmesiden www. rubjergknude.dk. Denne app vil kunne guide folk rundt i området og koble p-pladsen sammen med fyret og Rubjerg Knude udstillingen. Udvidelse af stinetværket i området så det bliver muligt at lave flere rundture. Mere traditionelle faciliteter såsom drikkevand, toiletter og borde/bænke. n Den cirka 15 kilometer lange Lønstrup Klint tårner sig spektakulært op i omkring 90 meters højde ved Rubjerg Knude, der er et af Danmarks bedst besøgte naturklenodier. Fyret fra 1899 blev lukket i 1968, da sandet slukkede for lyset ud over havet, men lokaliteten er fortsat et formidlingsmæssigt fyrtårn, der fortæller, at havet og vinden bestemmer R ubjerg Knude ligger som et vartegn for Vendsyssel med de gule klitter omkring Rubjerg Knude Fyr og den dramatiske Lønstrup Klint nedenfor fyret. Hele området er præget af tidligere sandflugt, og indlandsklitterne rummer i dag landet største havtornekrat og en enestående flora. Størstedelen af området er fredet og Natura 2000 område. Rubjerg Knude-området bliver besøgt af op til 40 | Naturen i kommunerne 200.000 mennesker om året med langt de fleste om sommeren. I takt med at klitterne vandrer mod øst, blev sandflugtsmuseet ved fyret og dernæst parkeringspladserne tættest ved fyret sandet til. Inden for få år vil de sidste p-pladser også være sandet til. De p-pladser, der er i dag, er for små til busser og campingbusser, og selve vejen ligger efterhånden så dybt i terrænet og er så smal, at de heller ikke kan køre ind ad Fyrvejen. Naturen i kommunerne | 41 Vingesus fra vikingernes historie og fra fuglene mariager fjord Klokkefrøen skal ringe over landet igen Engang var klokkefrøen vidt udbredt særligt i den sydøstlige del af Danmark, men dræning og opdyrkning fik den til næsten at forsvinde. Nu sættes der ind på at sikre den på flere sjællandske lokaliteter En bynær sø til fjernelse af næringsstoffer giver mange sidegevinster i form af rekreative stier, raste- og ynglepladser for fugle, og en ny oplevelse af historien F yrkat Engsø ligger med sin blanke vandoverflade og sender tankerne tilbage til vikingetiden, hvor den nærliggende Fyrkatborg var et lokalt magtcenter. Oprindelig mener man, at kongens mænd krævede told ved et vadested over åen og herefter hurtigt kunne bringe det opkrævede i sikkerhed bag borgens beskyttelse. Denne praksis er nu ophørt og opkrævning af skatter foregår mere automatiseret. Men overfladen bedrager. Fyrkat Engsø er i det tidsperspektiv helt ny og en konsekvens af Vandmiljøplan II, der i sin tid blev udmøntet af amterne. I forbindelse med kommunalreformen overtog Mariagerfjord Kommune selve anlægsfasen af projektet og gennemførte det i de første år af kommunens levetid. Ved etablering af diger, samt indløbs- og udløbsbygværker blev der skabt en lavvandet sø, der i gennemsnit kun er en halv meter dyb. Et af hovedformålene var at rense åvandet for næringsstoffer, inden de løber ud i Hobro Vesterfjord og Mariager Fjord. Hvert år forebygger det nye vådområde, at 27 tons 42 | Naturen i kommunerne kvælstof og 118 kilo fosfor løber ud i fjorden. Hele projektområdet er på 70 hektar, hvoraf det frie vandspejl udgør 30 hektar. Ingen er i tvivl om, at næringsstofproblemerne i vores vandmiljø er bedst løst ved kilden. Når det ikke er muligt, er Fyrkat Engsø et godt eksempel på, at kulturhistorie, bedre vandmiljø og grønne rekreative områder kan gå op i en højere enhed. Samtidig med at Mariager Fjord spares for tonsvis af kvælstof, kan indbyggerne i den vestlige ende af Hobro på kort tid nå området til fods. Her kan de nyde turen på digerne og nærheden til de store vandflader fyldt med rastende eller ynglende fugle. Fuglene var meget hurtige til at indtage området, og allerede i søens første leveår blev der registreret over 100 arter. Besøgende ved engsøen kan nå helt ud til Fyrkat, hvor der er en formidabel udsigt over området. Som en ekstra sidegevinst har ophøret med konventionel landbrugsdrift af de tidligere drænede og pumpede arealer medført en reduktion af CO2. n slagelse K lokkefrøen, der er en centraleuropæisk art, er sjælden og truet i EU. Den er opført på EU Habitatdirektivets bilag II over særligt truede og beskyttelseskrævende arter og på Danmarks rødliste over truede dyrearter. Ved kommunalreformen udnævnte Miljøministeriet klokkefrøen til en ”ansvarsart” for Slagelse Kommune, hvor den findes ved Skælskør Fjord og kysten mellem Agersø og Glænø. Slagelse Kommune udførte i 2008-2011 to store naturplejeprojekter på Agersø og Glænø. Projekterne blev lavet i tæt samarbejde mellem en konsulent og lokale lodsejere og med økonomisk støtte fra Naturog erhvervsstyrelsen. Formålet var at sikre sammenhængende leve- og ynglesteder for klokkefrøen og på længere sigt give klokkefrøen en gunstig bevaringsstatus. I løbet af 2008/09 blev der anlagt 34 velegnede paddeyngledamme, og der blev rejst 13 kilometer hegn, så kreaturer frit kan afgræsse arealerne omkring dammene. Nu arbejder kommunen med opdræt og udsætning af klokkefrøer på de to øer. På Agersø er der en lille og skrantende bestand. På Glænø uddøde klokkefrøen i slutningen af 1980´erne. Der er nu udsat opdrættede klokkefrøhaletudser for at genindføre arten. Det har været ønsket af borgerne i Glænø Lokalråd. De store sammenhængende naturplejeprojekter giver en række synergieffekter, når der er opmærksomhed på yngledamme og ekstensiv afgræsning. Bestandene af ”habitatarterne” grønbroget tudse, strandtudse og stor vandsalamander er senere skudt i vejret på Agersø og Glænø, ligesom arter som vibe og rødben har indtaget de omlagte arealer. Både Agersø og Glænø er i privateje, så det har været af stor betydning at få skabt et tæt samarbejde med de lokale lodsejere. På begge øer er det lykkedes at få landmænd og andre lodsejere til at omlægge dyrket agerjord til græssede folde. De har også indvilget i at få nye vandhuller på deres jord. Indhegninger og vandhuller er udført kvit og frit for ejerne. Omlægning af arealer i et Natura 2000 område fra intensivt dyrkede arealer til ekstensivt afgræssede arealer har givet ejerne mulighed for at søge nye former for landbrugsstøtte. Indsamling, opdræt, udsætning og genudsætning fra Asnæs til Agersø og Glænø fortsætter de næste år for at sikre klokkefrøens overlevelse i Slagelse Kommune, der har det mål at skabe store livskraftige bestande i klokkefrøens tidligere udbredelsesområde. En forudsætning er, at der laves en række naturgenopretningsprojekter med et netværk af store klokkefrø-yngledamme på velegnede arealer, som bliver indhegnet og afgræsset af kreaturer. Opgaven forsøger kommunen at løfte ved at deltage i EU Lifeprojekter, ligesom kommunen søger at medfinansiere arbejdet via andre EU-puljer, så klokkefrøen og de øvrige padder kan gå ”lysere tider i møde”. En række vellykkede EU Life-projekter har bidraget til, at den truede klokkefrø er i fremgang og nu findes på 18 lokaliteter i Danmark. Der er bestande på Vestfyn, Vest- og Sydsjælland samt på småøerne ud for de to øer. De fleste bestande er stadig små eller direkte truede. n Naturen i kommunerne | 43 Kongelige udsigter kongeåen åbnes langs Kongeåen P På omkring 70 hektar langs Kongeåen er der etableret græsnings- og rydningsprojekter, og flere er på vej. Projekterne er blevet til via et godt samarbejde mellem Vejen Kommune og lokale landboforeninger nord og syd for Kongeåen ............................. Læs mere: www.jlbr.dk/Raadgivning/ Landdistriktsudvikling 44 | Naturen i kommunerne å begge sider af Kongeåen i Vejen Kommune er der stor interesse for at lave græsnings- og rydningsprojekter. Projekterne har de lokale landboforeninger som tovholder, men de foregår i et tæt samarbejde med kommunen. De arealer, der bliver ryddet, hegnet og græsset er arealer, der tidligere kun har været sparsomt afgræsset. Arealerne er under tilgroning eller drives med slæt. Alle arealerne ligger inde i landskabsfredningen langs Kongeåen og er beskyttet af både paragraf 3 i naturbeskyttelsesloven og udlagt som et Natura 2000-område. Fordelene for naturen er indlysende. En meget større del af arealerne bliver afgræsset, så de holdes lysåbne og artsrige. Alle tiltagene er med til at opfylde kommunens forpligtelse i forhold til Natura 2000-planerne. Naturen får et kvalitetsløft og samtidigt plejes Kongeådalen som et smukt landskabselement. Når store sammenhængende arealer indgår i et græsningsprojekt, øger det lodsejerens muligheder for afgræsning. Ofte er arealerne langs en å delt op i smålodder med mange forskellige ejere. Mange af dem har måske ikke dyr længere, og de har ingen interesse i afgræsning. Når lodderne bliver hegnet i større sammenhængende arealer, bliver det mere attraktivt for kvægbedrifterne at få ungdyrene på græs. Cirka 75 procent af udgifterne til hegning og fangfolde betales af midler fra puljen til Natur- og Miljøprojekter. Resten må lodsejerne selv spæde til. I et enkelt tilfælde har Vejen Kommune betalt løn til konsulenten fra landboforeningen. Det var til et projekt om rydning af et meget fint rigkær, der var under stærk tilgroning. Lodsejeren havde ikke nogen produktionsmæssige interesser i arealet, men ville godt pleje arealet med afgræsning, efter at det var blevet ryddet. Projekterne indledes ofte med, at man mødes ude i felten, hvor der kommer repræsentanter for landboforeningen og lodsejerne. Fra kommunen møder både en paragraf 3-natur-sagsbehandler og en vandløbsmedarbejder. Så ser man i fællesskab på, hvad lodsejerne gerne vil, og hvordan projektet kan rettes til, så det tilgodeser de naturmæssige interesser bedst muligt. Det giver god synergi at have en vandløbsmedarbejder med i felten, da der ofte er mange spørgsmål i forbindelse med hegning langs åen og vandløbsvedligeholdelse. Samtidigt giver det mulighed for at være med til at forme projektet, så det glider let igennem den efterfølgende sagsbehandling med tilladelser og dispensationer. n Naturen i kommunerne | 45 Ny natur på kanten På en tidligere losseplads i Vordingborg er der skabt et bynært rekreativt område med et varieret naturindhold og sjældne arter vordingborg På sporet af naturen og kulturen T rellemarken er et nyanlagt naturområde på 16 hektar, der ligger smukt ud til Storstrømmen i den sydlige udkant af Vordingborg. Udgangspunktet for området var lossepladsen, der lå utilnærmelig hen med jordbunker og stejle skrænter. Naturindholdet bestod af lidt beplantning, masser af kæmpebjørneklo samt overraskende nok nogle få eksemplarer af grønbroget tudse, også kaldet fløjtetudse og markfirben. Trellemarkens naboskab til eksisterende grønne områder, strand og natur gjorde det naturligt for kommunens landskabsarkitekter og naturmedarbejdere at hente inspiration i det omgivende landskab og binde områderne sammen med byen og samtænke natur, sundhed og rekreation. Der var politisk opbakning til at disponere området som et naturareal med stier, aktivitetsareal og publikumsfaciliteter. I dag er området udformet som et bølgende landskab med stier, græssletter, vild natur, små søer og blide skråninger mod kysten. Omkring græssletterne er der anlagt lune jorddiger til glæde for planter, insekter og markfirben. På grund af det metertykke lerlag, der dækker lossepladsen, har det været muligt at etablere vandhuller i det kuperede terræn. Nye beplantninger er anlagt som egesåninger, der plejes med enkle indgreb. Den regionale vandrerute Sjællandsleden er lagt igennem Trellemarken. En plejeplan for området skal styre områdets langsigtede udvikling i retning af natur. Projektet, der er gennemført i årene 2008-2011, har kostet Vordingborg Kommune 5 millioner anlægskroner til nedbrydning af den gamle genbrugsplads, oprydning af kystlinjen, terrænregulering, anlæg af stier og p-plads, hegning af græsningsfolde, beplantning og publikumsfaciliteter. ringsted R Ved planlægningen af Trellemarken er der sat særligt fokus på bestanden af fløjtetudse og markfirben. Det har resulteret i 22 nye vandhuller, 700 meter jorddige, solbeskinnede skrænter, sten- og sandbunker. I eftersommeren 2011 blev der fundet unge fløjtetudser på Trellemarken, så anstrengelserne har båret frugt. Omkring Vordingborg er bestande af løvfrøer under opbygning og spredning, og der er en forventning om, at der om få år vil indfinde sig løvfrøer på Trellemarken. Det vil give nye muligheder for at formidle de sjældne padder i byen, når et kor af fløjtende og kvækkende padder fylder området. Der er også en forventning om en hurtig indvandring af mere almindelige paddearter til området, og der er sat en overvågning i værk af naturens udvikling på Trellemarken i de kommende år. n ............................. Læs mere: www.vordingborg.dk under Borgere/ Natur, vandløb og grønne områder. På en syv kilometer lang afmærket rundtur mellem landsbyerne Vigersted og Kværkeby har lokalområdets borgere fået god adgang til smukke naturoplevelser og øget viden om lokal kulturhistorie. Det giver tilsammen større lyst til at bruge nærområdet til rekreation og motion osengårdstien er etableret i 2009 i tæt samarbejde mellem LAG Ringsted og Teknisk Forvaltning. Ideen til stien opstod fordi vi gerne ville inspirere til etablering af lokale stier med udgangspunkt i det område hvor folk bor. Ved at supplere et afmærket stiforløb med information om natur- og kulturoplevelser undervejs er det ikke kun konditionen, som forbedres, men også indsigten i de oplevelsesværdier som landskabet rummer, der øges. Rosengårdstien er blevet til uden anlæg af en eneste meter ny sti. Stiforløbet følger udelukkende eksisterende skov- og markveje samt en ny cykelsti anlagt som sikker skolevej. Stien er blevet til ved indgåelse af frivillige aftaler med lodsejerne, som har taget meget velvilligt mod ideen om en nærrekreativ sti primært for områdets beboere. Stien har givet flere skovgæster, der primært holder sig til det afmærkede forløb og langt de fleste holder sig til stier og veje. Den øgede trafik giver derfor ingen problemer. Samtidig med at Rosengårdstiens forløb blev fastlagt var Ringsted Kommune i gang med oplevelsesværdikortlægning i hele kommunen. Oplevelsesværdikortlægning har til formål at forbedre plangrundlanget for friluftsliv og turisme. Kortlægningen hjælper med til at identificere forskellige oplevelser indenfor naturog kulturhistorie. Denne kortlægning underbyggede yderligere områdets egnethed til rekreation: Et meget varieret kulturlandskab, hvor skoven ikke ’kun’ er produktionsskov, men hvor der også er blevet plads til nærmest urørte naturområder. Kværkeby Mose er ikke kun et moseområde. Det er også fortællingen om kulturhistorie 70 år tilbage i tiden, hvor der blev gravet tørv til brændsel under 2. verdenskrig. Teknisk Forvaltning har i samarbejde med lodsejere udarbejdet en folder som viser stiforløbet og informerer om natur- og kulturhistorien i området. Folderen blev husstandsomdelt i Vigersted og Kværkeby. Stien er afmærket i marken med en meter høje træstolper med blå skilte med vandre-pictogram. Langs ruten er opsat informationstavler. Det samlede projekt har kostet godt 100.000 kroner, hvoraf godt 50.000 kroner kommer fra LAG-midlerne. n ............................. Læs mere: www.ringsted.dk 46 | Naturen i kommunerne Naturen i kommunerne | 47 Grå okser til naturpleje Rudersdal Kommune har de seneste år fået afgræsset naturarealer med okser fra Ungarn V ib – vib, vib vib. Viben er også i år vendt tilbage til engarealerne ved Sjælsø. Og nye kuld kan sikkert også i år finde føde på engen. De øgede fødemuligheder er et resultat af oksers trampehuller, der har skabt pythuller og variation i jordbundens fugtighed. Det har givet gode fødesøgnings- og yngleforhold for netop viben og andre engfugle Arealet var under stærk tilgroning med kåltidsler og andre større grove urter og vedopvækst. Oksernes afgræsning har nu gjort området til lysåben eng med en begyndende varieret flora. I Ungarn har de grå okser udgjort en del af landskabsbilledet igennem mere end tusind år. Og i dag bruges dyrene i naturplejens tjeneste. Den grå okse nedstammer delvis fra den nu uddøde urokse. Okserne kommer fra Hortobagy Nationalpark i Ungarn. De kan gå ude hele året, og om vinteren får de en varm tyk pels. De grå okser er også i sig selv en berigelse for området ved deres form, farve og markante horn. Dyrene kan opleves både ved Sjælsø via Rudersdal Ruten og sydøst for Birkerød. n ............................. rudersdal Sjællands sjældne ørreder En målrettet indsats for at forbedre de fysiske forhold i åer og bække skal redde en unik bestand af havørreder i Fladsåsystemet Se okserne i Rudersdal på: www.youtube.com S iden 2007 er der i Næstved Kommune sket forbedringer af de fysiske forhold for ørreder gennem årlige naturgenopretningsprojekter for cirka 5,9 millioner kroner, hvoraf EU har støttet med 1,4 millioner kroner. Efter kommunalreformen begyndte Natur- & Vandkontoret i Næstved Kommune at afdække Fladsåsystemets unikke natur og dyreliv. Havørredbestanden i Fladsåsystemet, der er af en genetisk oprindelig stamme, er ganske enestående. Der er kun to oprindelige stammer tilbage på Sjælland, alle andre havørreder på øen kommer fra genudsatte stammer. Denne oprindelige stamme af havørred er specielt tilpasset de lave vandføringer, der er i mange sjællandske vandløb om sommeren. Bestanden er lille og i fare for indavl. Desuden er Fladså-ørreden det vigtigste grundlag for udsætning af yngel i resten af Sjælland. Tidligere har der ikke været koordinerede indsatser i forhold til denne ørredstamme, da ansvaret har været delt mellem amt og flere kommuner. Efter kommunalreformen ligger hele vandløbssystemet i Næstved Kommune, og dermed var der øgede muligheder for en koordineret indsats. Det har derfor siden 2007 været målet hvert år at gennemføre mindst ét projekt, der forbedrede de fysiske forhold for ørrederne i Fladsåsystemet. For eksempel ved Rådegård er de fysiske forhold for fisk forbedret. Her har kommunen i samarbejde med ejeren fjernet to rørlagte strækninger og to 48 | Naturen i kommunerne næstved dæmninger. I stedet er der etableret en kunstig ådal, hvor der graves en 15 meter bred sænkning omkring den tidligere rørlagte bæk. I bunden af denne sænkning snor den nye åbne bæk sig og en ådal er skabt. Den kunstige ådal gør, at bækken ikke kræver vedligeholdelse, mens de omgivende dyrkede marker er upåvirkede af åen. Der blev yderligere etableret en såkaldt falsk ådal på en strækning, hvor forholdene var optimale. Her slynges et vandløb direkte i jordoverfladen. For ikke at påvirke de omgivende dyrkede marker lægges der dræn parallelt med vandløbet i 15 meters brede. Ved at genbruge de eksisterende rørlagte løb som dræn sikres et mere harmonisk helhedsindtryk i landskabet og der er færre omkostninger forbundet med genbruget. Projektet har givet en række erfaringer med at åbne rørlagte stækninger og afprøve forskellig former for kunstige ådale. Projektaktiviteterne har givet en god kontakt med jordejere langs vandløbene. Erfaringerne viser, at det er muligt at nå langt med frivillige aftaler, når projekterne laves i tæt og tidligt samarbejde med lodsejerne. 22 lodsejere har deltaget i projekterne. Kun i ét projekt var der én lodsejer, der ikke ønskede at deltage på de givne vilkår. I 2012 skal der etableres en stor kunstig ådal på 1,6 kilometer ved Åside. Projektet er opstået som følge af den helt unikke og gode position kommunerne har omkring naturgenopretning. n Naturen i kommunerne | 49 Tjek silkeborg på kanten af klinten på tilsynet I Kommunerne tager hvert år pulsen på naturen og registrerer arealer, der kræver pleje eller særlig beskyttelse N år sommeren nærmer sig, går kommunernes naturmedarbejdere en travl tid i møde. I begyndelsen af maj indledes årets naturtilsyn. Alle naturmedarbejdere i Silkeborg Kommune deltager, nogen med meget erfaring og andre med mindre, men alle med en stor lyst til at kortlægge den beskyttede natur i kommunen. Silkeborg Kommune er en sammenlægning af fire mindre kommuner; tre fra det tidligere Århus Amt og en fra det tidligere Viborg Amt. Fra Århus Amt er der tilsynsdata fra perioden 2003-2006, mens der fra Viborg Amt er tilsynsdata fra 1990’erne. Lige efter kommunalreformen var kommunens oplysninger om naturområderne derfor af meget forskellig kvalitet. I Silkeborg Kommune blev et systematisk naturtilsyn indledt i 2009. Formålet var at føre tilsyn på alle de beskyttede naturområder i Silkeborg Kommune hvert 8. år. Det første mål var at få ensartede oplysninger fra naturområderne i hele kommunen. Silkeborg Kommune har valgt at foretage sit naturtilsyn uden brug af konsulenter, så naturmedarbejdere i kommunen får et godt kendskab til den lokale natur, hvilket er en fordel i forbindelse med myndighedsbehandling af natur- og landbrugssager og med planlægning og kommuneplan. En detaljeret lokal viden om sjældne arters forekomst giver kommunen mulighed for at hjælpe og redde små bestande og dermed sikre biodiversiteten. Naturtilsynet giver også et samlet indtryk af, hvor 50 | Naturen i kommunerne Mini-varanen Stevns klint der er plejekrævende arealer, og det åbner mulighed for en dialog med lodsejere om konkrete plejeprojekter. Hvert år finder kommunens naturmedarbejdere et antal naturområder, hvor der er sket overtrædelser af naturbeskyttelsesloven, og disse sager bliver efterfølgende behandlet. Naturtilsynet tager udgangspunkt i den vejledende registrering af beskyttede naturområder, (naturbeskyttelseslovens paragraf 3) som findes på Miljøportalens arealinformation. Tilsynet er forberedt hjemmefra med udskrivning af kort og luftfotos over området, og en gennemgang af ældre luftfotos. Er arealet besigtiget tidligere, kigges disse besigtigelsesdata igennem. Ved gennemgang af luftfotos inden tilsynet, bliver der også set efter ny natur, så arealer der ligner natur bliver besigtiget. Også her bliver ældre luftfotos gennemgået for at kigge på driften af arealet. Ved tilsynet bliver afgrænsningen af det beskyttede areal indtegnet på kort. Området bliver gennemgået og der udarbejdes en liste med fundne planter. Bliver der fundet sjældne planter, afmærkes deres omtrentlige placering på kortene. Ved tilsynet vurderes også naturområdets generelle tilstand. Er området for tørt? Er det under tilgroning? Græsses arealerne eller tages der høslet, og trænger det til pleje? Under tilsynet bliver der taget fotos af området. Efter tilsynet lægges data ind i Naturdata.dk, og kommunens kort med beskyttede naturområder bliver rettet til. n 2009 lavede Stevns Kommune en plan for beskyttelse af markfirbenet. Planen forbedrer forholdene ikke alene for markfirbenet, men også for de planter og dyr, der findes i forbindelse med den unikke Stevns Klint, og i sidste ende også for stevnsborgerne og de mange turister, der besøger Stevns Klint. Markfirbenet figurerer i dag på Habitatdirektivets bilag IV, da arten på europæisk plan er truet. Også i Danmark er markfirbenet gået væsentligt tilbage i bestandsstørrelse, fordi levestederne mange steder er forsvundet. Med handleplanen for beskyttelse af markfirben har Stevns Kommune sat ind med konkrete tiltag her og nu og med langsigtede initiativer, der involverer private lodsejere. De konkrete tiltag er i første omgang iværksat på kommunens egne områder, hvor man siden vedtagelsen af planen har ryddet cirka to hektar med krat og træer og ændret plejen af arealer på omkring 35 hektar. I dag er der cirka 70 hektar kommunalt ejet område, hvor kommunen selv driver eller udlejer om- råderne med særlig fokus på at fastholde eller genskabe de særlige næringsfattige kalkoverdrev, hvor markfirbenet trives. I årene fremover vil Stevns Kommune arbejde for at få etableret en sprøjte- og gødskningsfri zone langs hele klintekanten samt flere store og små kerneområder, hvor markfirbenet vil kunne trives. Sådan en zone vil give markfirbenet langt bedre muligheder for at færdes mellem de gode områder. Handleplanens mål er efterfølgende blevet indarbejdet i den ansøgning, som Stevns Kommune har sendt i 2011 om at få Stevns Klint optaget på UNESCO’s liste for verdensarv. Når man i dag færdes de steder, hvor kommunen har gjort en ekstra indsats, så møder man et hav af forskellige blomster og insekter. Cirka halvdelen af Danmarks insektarter er knyttet til overdrev. n ............................. Læs mere: www.stevns.dk . Naturen i kommunerne | 51 Kommunerne i naturen N aturforvaltningen er til diskussion i foråret 2012, hvor opgavefordelingen i kommunalreformen bliver evalueret. Med kommunalreformen blev der gennemført en forstærket indsats for naturen i Danmark. Det kommer blandt andet til udtryk i en klar prioritering af flere midler til naturpleje og naturgenopretning end i de tidligere amter. De danske kommuner sætter i dag flere og flere penge af til en indsats, der handler om at redde, beskytte og forbedre naturen og sikre sårbare og truede arters levesteder. Ofte foregår den kommunale indsats i et tæt samarbejde med lodsejere, borgere, lokale organisationer og staten. Mange af kommunernes naturprojekter har et dobbelt formål. De skal både sikre naturværdierne og bringe borgerne i tættere samklang med naturen. Kodeordene er gode oplevelser og en større forståelse for værdien i at bevare naturen. At bruge naturen og færdes i det fri bidrager også til at styrke befolkningens sundhed og livskvalitet som et led i kommunernes strategi med at forebygge sygdomme. Med dette skrift ønsker KTC at sætte fokus på den mangfoldige naturindsats, som Danmarks 98 kommuner yder. 52 | Naturen i kommunerne
© Copyright 2024