Holdt kalkulen? Kalkule sikrer valg af den rigtige mejetærsker Fælles tærsker: Tre små kalkuler gav grundlaget for, at to landmænd i fællesskab kunne vælge den optimale løsning, da tærskeren skulle skiftes ud. Af Christian Rabølle [email protected] Eksperten Christian Rabølle er uddannet agronom og maskinkonsulent i Gefion. Hans speciale er maskinstrategi, optimering af maskinkapacitet samt valg af traktorer og markmaskiner ud fra driftssikkerhed og rentabilitet. Han driver selv et landbrug med 200 hektar planteavl, græsfrø og havefrø samt snerydning. Har tidligere arbejdet som tekniklærer. 26 | Steen Fischer Jensen og Lars Lynge Jacobsens brugte Case IH 1680 Axial Flow mejetærsker var træt, og de to vestsjællandske landmænd skulle beslutte sig for, om tærskeren skulle renoveres eller byttes til en anden mejetærsker. De bad mig derfor om en kalkule, der kunne vise økonomien i de forskellige løsninger, og i foråret 2011 beregnede jeg derfor konsekvenserne af tre muligheder: 1. At fortsætte ét år mere med 1680eren, 2. at bytte til en ny 6088 eller 3. at bytte til en brugt 2388. Omkostningerne har jeg beregnet med en Gefion Turboanalyse, der analyserer rentabiliteten i en investering. Vi kalder beregningen for en Turboanalyse, fordi landmanden får en mail med re- sultatet af beregningen straks efter, at han har talt med maskinkonsulenten. Skiftede til en nyere 2388 På baggrund af kalkulen besluttede de to landmænd at skifte deres fælles gamle 1680er til en pæn brugt 2388er. Nøgletal for de tre alternativer sammenlignet med de faktiske tal for høst 2011-2013. Inklusive høsten 2013 har den indkøbte brugte Case IH 2388 mejetærsker høstet tre sæsoner. Og det er gået rigtig godt. Der er høstet 650 hektar og kørt 342 høsttimer. I kalkulen havde vi forventet, at maskinen havde mærkbart højere kapacitet. Men det har vist sig, at 2388eren kun har øget gennemsnitskapa- ØKONOMI & LEDELSE | NR. 1 | 2014 OL140324E1A26.indd 26 13-03-2014 15:16:53 De vigtigste erfaringer Mindre tab og vedligehold Mindre kapacitet Værditabet har kun været på cirka otte procent saldo, vedligehold har været 25 kr. mindre pr. hektar end ventet, og tærskeren har høstet 37 hektar mere om året end ventet. Den gennemsnitlige kapacitet var kun 1,9 hektar pr. time mod de forventede 2,2 hektar, og mejetærskeren er hård ved halmen. Samlet set har den nyindkøbte brugte 2388er kostet 100 kr. mindre pr. hektar end forventet, og virkeligheden har vist sig at være lidt bedre end kalkulen. Det skyldes blandt andet, at der været ganske lidt at reparere, og tærskeren har reelt kostet 25 kr. mindre i vedligeholdelse pr. hektar end ventet. Foto: Jens Tønnesen. EKSPERTENS ANBEFALINGER Ð 1 Lav en fem-års investeringsplan, som du løbende reviderer og tilpasser bedriftens udvikling. 2 Lav en kalkule før enhver investering. Det tvinger dig til at overveje forudsætningerne, som kan afgøre, om det er en god eller dårlig investering. 3 citeten med 0,1 hektar i timen til 1,9 hektar i forhold til den gamle 1680er. Forklaringen er, at der ofte tankes af ved markkant og, at der høstes græsfrø og raps på cirka 20 procent af arealet. Til gengæld har der været ganske lidt at reparere, da den indkøbte brugte mejetærsker har vist sig at være driftssikker. Den har reelt kostet 25 kr. pr. hektar mindre i vedligehold end forventet. Samlet set har 2388eren kostet 100 kr. pr. hektar mindre end forventet, så virkeligheden har været lidt bedre end kalkulen. Foreløbig har Steen og Lars ingen planer om at bytte 2388eren. Men når maskinen nærmer sig 2.000 høsttimer, og hvis kalkulen viser, at det er en god beslutning, Diskuter dine kalkuler med andre. Måske ser de en anden vinkel på beslutningen, end du selv fokuserer på. 4 Følg op og kontroller om kalkulen holdt. 5 Brug tal fra kalkule til at beregne DB 2 på markniveau. bliver den skiftet. Fra 2014 skal der nemlig høstes 270 hektar, og de har hele tiden fokus på at have rigelig kapacitet på en driftssikker mejetærsker. Det er ikke ukendt for Steen Fischer Jensen og Lars Lynge Jacobsen at samarbejde om maskiner. De har samarbejdet i 20 år og kender hinanden vældig godt. I flere år har de pløjet og sået sammen med en tredje kollega. Gennem samarbejdet bliver der sået rettidigt trods den daglige travlhed med slagtesvin og køer. Rundballepresser Som et andet eksempel på en kalkule kan jeg nævne Steen Fisher Jensens investering i en Welger rundballepresser/wrapper i 2010. Baggrunden for den investering var Steens ønske om at nedbringe de høje maskinstationsomkostninger til græshøst. I kalkulen forventede vi at kunne lave cirka 1.000 wrapballer om året til 103 kr. pr. balle. Reelt er der presset 1.450 baller pr. år de sidste par år. Der har været en stigning i prisen på plastik. I 2010 kostede plastik og net cirka 32 kr. pr. balle, mens det i dag koster 38 kr. pr. balle. Den faktiske omkostning har været på 95 kr. pr. balle i gennemsnit de første fi re år. Maskinstation tager typisk 105 kr. pr. balle plus et startgebyr. Så kalkulen holdt, og investeringen har vist sig at være rentabel. ØKONOMI & LEDELSE | NR. 1 | 2014 OL140324E1A26.indd 27 | 27 13-03-2014 15:16:56