Bedriftsbesøg 4 Moderne driftsfællesskab med lange traditioner for græsfrø Joachim Duus Stud. agro Birthe Kjærsgaard Avlschef Østdanmark Svenstrup og Giesegård Landbrug dyrker græsfrø og fremavlskorn i et pløjefrit dyrkningssystem med fokus rettet både på effektivitet og velpassede afgrøder. De to godser har høstet fordele ved sammenlægningen, mener både ejerne og driftslederen Svenstrup Gods har været et yndet udflugtsmål siden Frederik II opførte et jagthus på stedet. I 1751 overtog slægten Neergaard, Svenstrup Gods og gennem ni generationer er godset gået i arv fra far til søn. I dag ejes Svenstrup Gods af Christian Baron Wedell-Neergaard, der i 2001 kunne fejre godsets 250 års jubilæum. I 1705 blev godset Giesegård oprettet ved en kongelig bevilling. Enkegrevinde Anna Sophie Schack købte godset i 1736 og opførte den nuværende hovedbygning i 1750. Senere blev flere nærliggende ejendomme opkøbt, deriblandt Juellund. I 1821 overtog Henrik Adolph Brockenhuus stamhuset. Giesegård og Juellund godser ejes i dag af Michael greve Brockenhuus-Schack. Bakkesvingel er den første frøafgrøde, der er høstklar i starten af juli I det smukke midtsjællandske landskab, cirka 30 kilometer vest for Køge bugt, ligger godserne Svenstrup og Giesegård placeret med omkring 15 kilometers afstand. Svenstrup ligger lige øst for Borup i et område præget af marker, skove og enge. Giesegård ligger ved Slimminge, hvor landskabet generelt er fladt, skovrigt og tydeligt præget af lang tids herregårdslandbrug. Der er gennem mange år blevet dyrket græsfrø på Giesegård, og godset har en lang tradition for frøavl. Klimaet og jordboniteten er gunstigt for frøavl, og der har været dyrket hvidkløver, engrapgræs, flere svingelarter og rajgræs på de gode jorder omkring Giesegård og Juellund. Ekspertisen inden for frøavl gør, at Giesegård var blandt de første til at dyrke bakkesvingel i Danmark, og denne art er dyrket kontinuerligt gennem mange år. Også Svenstrup gods har tradition for frøgræs. Det lidt kolde klima her betyder, at avlen især har været lagt på alm. rajgræs. Driftsfællesskab siden 2006 I 2006 indgik godserne et driftssamarbejde, der benævnes Svenstrup og Giesegård Landbrug I/S. Ved indgåelse af driftssamarbejdet indgik en fælles maskinpark og en overordnet dyrkningsstrategi, hvor begge godsers jorder blev set som en samlet enhed. Jordtyperne på de to ejendomme blev defineret, og sædskiftet blev sammensat udelukkende ud fra, hvad der var mest lukrativt at dyrke på de givne arealer. ”Driftsfællesskabet drives ud fra devisen om, at en hektar er en hektar, uanset hvor den befinder sig,” fortæller driftsleder Henrik Severin, som står for driften af landbruget, der i alt beskæftiger syv personer. Indtil for nylig stod Henrik Severin selv for den overordnede styring af driftssamarbejdets 2150 hektar planteTidsskrift for Frøavl 1/2011 avl og den daglige ledelse, men han har nu fået hjælp af en forvalter. Udover de mange hektar planteavl er der desuden på Svenstrup Gods en moderne og effektiv svinebesætning med produktion af både søer og slagtesvin. ” En hektar er en hektar ” Pløjefri dyrkning foreneligt med frøavl Samtidig med sammenlægning af driften indførtes pløjefri jordbehandling forud for langt de fleste afgrøder. Et ønske om en mere rationel, rettidig og effektiv dyrkningsform lå til grund for denne beslutning. Derudover var den faglige udfordring ved at udelade ploven en ikke ubetydelig grund, samtidig med at den nye dyrkningsform er med til at skærpe interessen hos de ansatte på bedriften. Mest på grund af græsfrøet blev der beholdt en plov i driftssamarbejdet. Siden da har ploven dog vist sig unødvendig og i dyrkningssæsonen 2010/2011 har ploven ikke været i jorden på nogle af driftsfællesskabets jorder. De seneste års erfaringer har vist, at avlen af græsfrø på Svenstrup og Giesegård landbrug godt kan lade sig gøre udelukkende ved harvning, blot overkørslerne foregår rettidigt og grejet er af den rigtige kvalitet. Pløjefri maskinpark med høj kapacitet Ved indgåelsen af driftsfællesskabet gennemgik maskinparken en rationalisering. Det blev gjort for at spare på omkostningerne og øge effektiviteten. Henrik Severin fremhæver især de to Horsch harver 5 DLF-TRIFOLIUM holdt en velbesøgt frømarkvandring i juni, hvor deltagerne blev budt velkommen foran hovedbygningen på Giesegaard Et par deltagere fra sommermarkvandringen sparkede dæk på de store traktorer som nøglemaskiner. En 8 meter Tiger-harve bruges til den dybere jordbearbejdning og en 12 meter Joker-tallerkenharve anvendes til overfladisk stubbehandling. Henrik Severin pointerer her den store forøgelse af kapaciteten ved en sådan harve. Når det hele kører lige efter høst, kan der med den 12 meter tallerkenharve nås omkring 15 hektar i timen. For at opnå den store kapacitet kræves der trækkraft af en karakter der ikke overgås mange steder i landet. En CAT Challenger MT 875B bæltetraktor med 600 hestekræfter er spændt for, når de to harver skal over de mange hektar. Maskinparken er generelt præget af få, store og forholdsvis nye maskiner, og der kan opretholdes en god driftsøkonomi på de ellers dyre maskiner. En vigtig detalje ifølge Henrik Severin er, at der på samtlige maskiner er monteret centrale smøreanlæg, hvilket øger holdbarheden på maskinerne, samtidig med at de ansattes arbejde lettes. Da driftssamarbejdet først startede ud, var det meningen, at arealet på 2150 hektar skulle høstes med to Lexion 600 mejetærskere. Efter flere år med vanskelige høstbetingelser blev det besluttet at købe en mejetærsker til. Nu høstes der med tre gange 30 fod, og en høstkapacitet på op til 100 hektar om dagen sikrer den nødvendige kapacitet, hvis vejrsituationen spidser til i høst. mellem rækkerne og omsættes i løbet af efteråret. I dette forår er der for første gang bekæmpet ukrudt i græsfrømarkerne samt udlægsmarker med Catch, der er en blanding af Primus og 2,4D. ”Effekten har været rigtig tilfredsstillende,” konstaterer Henrik Severin. Græsukrudtet syntes ikke at være blevet et problem efter overgangen til pløjefri dyrkning. Udlægsstrategien, hvor alt græsfrø udlægges i vårbyg, tildeles en stor del af æren for dette, og samtidig minimeres forekomsten af spildkorn, hvis der udlægges i vårsæd. ”Roundup-sprøjtningerne i sædskiftet er helt essentielle, når der praktiseres avl af græsfrø uden brug af plov,” understreger Henrik Severin. Gødningen skal fordeles jævnt Optimal fordeling af gødning på græsfrøet har høj prioritet. I frømarkerne køres der først 12 meter inde i marken på forlandet og herefter 36 meter inde, for at minimere overlapning med gødningen. Når der spredes handelsgødning, køres der af to gange i hver sin retning i sprøjtesporet, udelukkende for at fordele gødningen så præcist som muligt. Bedriftens Bredal-gødningsspreder har en kapacitet, der tillader den ekstra kørsel i frømarkerne. Arbejdsbredden for både sprøjte og gødningsspreder er på 24 meter, begrænset af gyllevognens arbejdsbredde. Udlæg i vårsæd bremser græsukrudt Den primære udlægsafgrøde for græsfrøet er vårbyg. For rajgræssets vedkommende sås kornet på normal rækkeafstand og frøet bredsås oven i kornet. Ved etablering af strandsvingel og bakkesvingel sås kornet på dobbelt rækkeafstand, og frøene placeres mellem rækkerne af korn. Når der sås med dobbelt rækkeafstand i strandsvingel, kan både dækafgrøden og strandsvinglens halm snittes uden at skade strandsvinglen, da det snittede materiale falder ned Visioner for fremtiden Driftsfællesskabets vision er at drive et økonomisk bæredygtigt landbrug med baggrund i de mange hektar. Det store areal gør det muligt at foretage store investeringer i moderne maskiner med en høj teknologi. Teknologien giver mulighed for præcision i overkørsler og behandlinger både til gavn for driftsøkonomien og for miljøet. For miljøet er der eksempelvis etableret randzonebrak, og sidste år blev der tilsået 416 hektar med efterafgrøder. Ligeledes har medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø høj prioriteret. Frem til i dag er den eksisterende drift optimeret. På sigt er driftsfællesskabet åbent for f.eks. nye afgrøder, øget vækst og gerne flere arbejdspladser. Vildstriber, insektvolde og biotopplaner er en naturlig ting på Svenstrup og Giesegaard fortsættes næste side Tidsskrift for Frøavl 1/2011 Bedriftsbesøg 6 – fortsat fra side 5 Storfrøede arter passer i bedriften Af 2150 hektar på Svenstrup og Giesegård dyrkes de 375 hektar med græsfrø. Arterne omfatter alm. rajgræs, strandsvingel og bakkesvingel. Bedriftens størrelse og dyrkningsprincipper gør, at det fortrinsvis er de storfrøede arter, der dyrkes. Det er en del af beslutningen om at gøre driften af de mange hektar mere effektiv Bakkesvingel er den afgrøde, der høstes først på Svenstrup og Giesegård. Den er med til at skyde høsten tidligt i gang, og samtidig giver den gode muligheder for rettidig etablering af rapsen. Arealet med bakkesvingel er i år 104 hektar af sorten Ridu. Driftsleder Henrik Severin i strandsvingel Filippa Sædskiftet med græsfrø har fortrinsvis været praktiseret på Giesegård, dog er en stor del af det nyudlagte rajgræsareal på 200 ha placeret på Svenstrup gods. Strandsvingel dyrkes på bedriftens bedste jorder og er en afgrøde, Henrik Severin har taget med sig fra sit tidligere virke som driftsleder på Fyn. Da strandsvingel er meget spildsom og modner uensartet, bliver halvdelen af arealet skårlagt i de år, hvor arealet er stort. Det gøres for at komme tidligt i gang og for at give det stående strandsvingel et par dage ekstra, inden det tærskes. Strandsvinglen er en af de nye arter i sædskiftet. Tidligere har sorten Kontiki været dyrket, men til høst i år er for første gang 84 ha af plænesorten Filippa. Henrik Severin er inspireret af, hvorledes strandsvingel dyrkes i USA, hvor der tildeles høj kvælstofmængde og tilsvarende mængder af Moddus. Ud fra samme overbevisning tildeles 180 kg kvælstof pr. ha, og der vækstreguleres konsekvent med Moddus. Erfaringerne med denne strategi er gode, og udbyttet var sidste år ca. 1600 kg pr. ha renvare i Kontiki. I år var afgrøden tørkestresset i maj, og den blev kun tildelt 0,4 l pr. ha Moddus, hvilket har holdt afgrøden stående. Alm. rajgræs med stabilt udbytte I år har driftsfællesskabet 152 ha alm. rajgræs Neruda, som er en mørk forholdsvis tidlig plænetype, der passer godt ind på ejendommen. Udbyttet har ligget stabilt på 1300 - 1500 kg pr. ha. Desuden aftager rajgræsset den gylle, der produceres, hvilket afgrøden kvitterer godt for. I år er rajgræsset svampebehandlet i forbindelse med ukrudtssprøjtning midt i april med 0,1 l pr. ha Orius og igen midt i juni med 0,2 l pr. ha af både Orius og Bell. Derved er det lykkedes at forhindre kronrust og sortrust i at udvikle sig. Rajgræs høstes kun et år, hvorefter der normalt sås hvede. Tidsskrift for Frøavl 1/2011 Jordbearbejdning lige efter frøhøst Når frøafgrøden er høstet, og der skal etableres en ny afgrøde om efteråret, handler det om timing og omhu for at få forberedt et godt såbed. Straks efter mejetærskeren harves der øverligt med Jokerharven. Det er vigtigt, at denne harvning foregår, mens der stadig er fugtigt i de øverste jordlag. Efterfølgende følges op med en eller to overkørsler, igen med Jokeren. Der lægges vægt på, at såbedet er af bedste kvalitet, og der køres derfor hellere en ekstra gang med Jokeren, hvis det er nødvendigt. Henrik Severin påpeger, at tidsforbruget pr. ha er forholdsvis lavt, så en ekstra overkørsel har ikke den store betydning. Efter de overfladiske harvninger nedsprøjtes alle fremspirede spildfrø og ukrudt med Roundup. Når marken er nedvisnet, overkøres arealet med Tiger-harven, der arbejder dybere og mere intensivt, hvorefter der sås en vintersædsafgrøde. Ved etablering af raps monteres en frøsåmaskine på Tiger-harven, hvilket der er gode erfaringer med. Det giver mulighed for at harvning og såning af raps kan klares af én mand, hvilket mindsker arbejdstrykket i den pressede høstperiode. Artiklens medforfatter Joachim Buus inspicerer de 152 ha Neruda rajgræs