1. No category

Målrettet integration
– et fælles ansvar
Anbefalinger fra Task Force om integration
Indhold
3SAMMENFATNING
Behov for en styrket integrationsindsats
Fem hovedudfordringer for en bedre integration
Oversigt: Task Forcens anbefalinger
Fire pejlemærker for integrationsindsatsen
En bedre styring af indsatsen
10KAPITEL 1
Modtagelse af nyankomne
16KAPITEL 2
Beskæftigelse
22KAPITEL 3
Udsatte familier
28KAPITEL 4
Boligsociale indsatser
34KAPITEL 5
Medborgerskab
40Om Task Forcen
Task Force om integration er en
uafhængig arbejdsgruppe, nedsat
og udpeget af regeringen i 2012.
2
Sammenfatning
Task Force om integration
Da regeringen i november 2012 offentlig-
Behov for en styrket
integrationsindsats
Mange borgere med anden etnisk bag-
gjorde sin vision og sine mål for en styrket
på samme niveau som hos personer med
integrationspolitik, nedsatte den samtidig
dansk oprindelse, ville det øge arbejds-
en uafhængig Task Force om integration.
kraftudbuddet med ca. 50.000 ekstra
personer. 1
Task Forcens to opgaver har været:
• at identificere gode, lokale metoder,
• Samfundsøkonomien – fordi flygtninge
eksempler og erfaringer, som kan
udbredes til resten af landet
grund end dansk klarer sig godt i det danske
og indvandrere i dag er markant over-
samfund. De bidrager på arbejdsmarkedet,
repræsenterede blandt personer på
de tager aktivt del i samfundslivet, og mange
offentlige ydelser; det gælder i særlig grad
fremme integrationen og medborger-
unge får gode uddannelser.
for kontanthjælp og førtidspension. At få
skabet.
• at foreslå nye indsatser, der lokalt kan
flere i arbejde vil muliggøre en betydelig
Men integrationsopgaven er langtfra løst
samfundsøkonomisk gevinst.
betydelige udfordringer, og derfor også
Metoden har været besøg hos og dialog
med en lang række kommuner, praktikere
endnu. På en række områder er der fortsat
• Hele samfundet – fordi integration også
og andre relevante aktører på området.
behov for en styrket indsats – ikke mindst i
handler om at skabe et samfund, hvor
kommunerne, der lokalt har ansvaret for en
borgerne har tillid til hinanden, føler sig re-
Task Forcen består af:
stor del af integrationsopgaven.
spekteret og har mulighed for at bidrage til
• Borgmester i Furesø Kommune, Ole
samfundets sociale, kulturelle og politiske
Der er mindst fire gode grunde til at få inte-
fællesskaber.
• Kommunaldirektør Jette Runchel,
grationen op i et højere gear. Det skal vi gøre
af hensyn til:
Stor variation i kommunernes indsats
• Den enkelte borger – fordi alle skal have
Mange parter er involveret i at løfte integra-
gode muligheder for at udnytte deres
tionsopgaven, men det er kommunerne, der
evner, forsørge sig selv og leve et godt og
lokalt har myndighedsansvaret for integra-
aktivt liv i Danmark.
tionsopgaven – både over for nyankomne og
for dem, der har været i Danmark i mange år.
• Arbejdsmarkedet – fordi vi i fremtiden får
Bondo Christensen (formand)
• Adm. direktør Jesper Nygård, KAB
Integrationsudfordringerne er meget forskel-
Albertslund Kommune
• Direktør Agi Csonka, Danmarks Evalueringsinstitut
• Chefkonsulent Else-Marie Ringgaard,
Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp
• Arbejdsmarkedschef Michael Petterson, Vejle Kommune.
hårdt brug for ekstra hænder og hoveder i
lige fra kommune til kommune, og deres
både den private og den offentlige sektor.
rammevilkår for at løse opgaven er heller ikke
Læs mere om Task Forcens arbejde på
I dag ligger flygtninge og indvandreres
ens. Men både de ressourcer, kommunerne
side 40. Task Forcens kommissorium kan
deltagelse på arbejdsmarkedet væsentligt
bruger på integrationsindsatsen, og resulta-
ses på sm.dk.
under resten af befolkningens. Hvis be-
terne varierer så meget, at det ikke alene kan
skæftigelsesfrekvensen hos indvandrere
skyldes disse forskelle i rammevilkårene.
og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder i 2012 var
1 Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik.
3
De ti kommuner med den højeste erhvervsfrekvens blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har således
en gennemsnitlig erhvervsfrekvens på 61,5
pct. mod 52,1 pct. for hele landet. Hvis
Fem hovedudfordringer
for en bedre integration
alle kommuner i Danmark havde samme
erhvervsfrekvens som de ti bedste, ville
arbejdsstyrken blandt indvandrere og
Task Forcen har udvalgt følgende fem temaer
En vellykket modtage- og integrationsindsats
efterkommere fra ikke-vestlige lande stige
som særligt afgørende for en bedre integra-
skal derfor både tage højde for de forskellige
med godt 25.000 personer.
tion:
behov og være ordentligt koordineret.
1. Modtagelse af nyankomne flygtninge og
Det er veldokumenteret, at der er behov for at
2
Der er kort sagt nogle kommuner, der er
mere ambitiøse på integrationsområdet
familiesammenførte
styrke modtageindsatsen. Alt for få kommer i
end andre, og som får mere ud af deres
2.Beskæftigelse
beskæftigelse og bliver selvforsørgende efter
indsats. Det viser, at der er gode mulighe-
3. Udsatte familier med anden etnisk bag-
afslutningen af det treårige integrationspro-
der for at styrke integrationsindsatsen.
grund end dansk
gram. En stor del gennemfører ikke danskun-
Det kan gøres ved at sætte mere tydelige
4. Indsatsen i de udsatte boligområder
dervisningen med en afsluttende prøve. Og
og operationelle mål for indsatsen. Ved at
5.Medborgerskab.
der bliver ikke altid taget tilstrækkeligt klart
udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og
kommunerne i højere grad lærer af hinandens erfaringer og gør brug af eksisteren-
Skole og uddannelse er ikke indgået i Task
behov, når det skal fastlægges, hvilke ydelser
de viden. Og ved at alle parter ser åbent og
Forcens kommissorium og arbejde, fordi der
og tilbud vedkommende skal have.
fordomsfrit på, hvor der kan være behov
på disse områder allerede er andre udrednin-
for at tænke nyt – både lokalt og nationalt.
ger og reformarbejder i gang.
Dette har været udgangspunktet for Task
Hovedudfordringerne på de fem områder
Arbejdspladsen er rammen om et af de vig-
Forcens arbejde. På de følgende sider
beskrives kort nedenfor.
tigste sociale fællesskaber i det danske sam-
præsenteres de tanker og anbefalinger,
der blandt andet udspringer af Task Forcens dialog med kommuner, praktikere og
andre aktører på området.
2. Beskæftigelse
fund. At blive del af en dansk arbejdsplads
1. Modtagelse af nyankomne flygtninge
og familiesammenførte
er derfor en af hovedvejene til at blive godt
integreret i samfundet. At komme i job giver
ikke bare et løft til den enkelte, men også til
En god modtagelse af nyankomne udlændin-
den samlede families integration. Hertil kom-
ge er afgørende for en vellykket integration i
mer et meget stort samfundsøkonomisk po-
det danske samfund, men opgaven er kom-
tentiale i at få flere borgere med anden etnisk
pleks. Dels fordi de nyankomne udlændinge
baggrund end dansk ud på arbejdsmarkedet.
udgør en meget sammensat gruppe med
2 LG Insight på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, 2011.
4
vidt forskellige forudsætninger og behov.
Også her er udfordringerne til at tage og føle
Dels fordi modtageindsatsen går på tværs af
på. Under halvdelen af alle indvandrere og
mange forskellige forvaltnings- og lovgiv-
efterkommere fra ikke-vestlige lande er i dag
ningsområder.
i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen
for alle borgere med anden etnisk baggrund
4. Indsatsen i de udsatte boligområder
5. Medborgerskab
især er uforholdsmæssigt mange på førtids-
De udsatte boligområders beboere har i stort
Et aktivt og ligeværdigt medborgerskab er
pension. Desuden står en større gruppe, især
omfang anden etnisk baggrund end dansk.
en forudsætning for at få ordentligt fodfæste
nydanske kvinder, helt uden for arbejds-
Hvert syvende barn og ung under 18 år med
i det danske samfund. Alle har behov for at
styrken og er dermed i risiko for isolation fra
ikke-vestlig baggrund vokser op i et udsat bo-
opleve sig respekteret og anerkendt og for
samfundet.
ligområde. De faktorer, der gør familier udsat-
at have indflydelse på egne livsvilkår og på
te og marginaliserede, gør sig i vidt omfang
det lokalsamfund, de er del af. Der ligger heri
gældende i disse områder. Det gælder blandt
et ansvar både hos den enkelte borger og i
andet udfordringer i forhold til arbejdsmar-
samfundets institutioner, lokale fællesskaber
kedstilknytning, kriminalitet, sundhed, social
og naboskaber.
er markant lavere end i den øvrige befolkning.
Mange i gruppen er på passiv forsørgelse –
3. Udsatte familier med anden
etnisk baggrund end dansk
Mange forskellige faktorer har betydning
marginalisering og social kontrol.
På nogle punkter er den faktiske deltagelse
for, om en familie kan betegnes som udsat.
Det gælder, uanset hvilken etnisk baggrund
Der ligger derfor et stort potentiale i den bo-
i fællesskabet mindre blandt borgere med
familien har. Men familier med en anden
ligsociale indsats, som der allerede anvendes
anden etnisk baggrund end dansk end i den
etnisk baggrund end dansk har ofte nogle
betydelige ressourcer på. Den indsats kan
øvrige befolkning. Det gælder i et vist omfang
ekstra udfordringer. Det drejer sig bl.a. om
udgøre et væsentligt supplement til den kom-
deltagelsen i foreningslivet og i høj grad
manglende danskkundskaber, manglende for-
munale kernedrift og til den offentlige indsats
valgdeltagelsen. Manglende kendskab til,
ståelse af og tillid til samfundets institutioner
i det hele taget. Men der er også uløste ud-
hvordan samfundet og demokratiet fungerer,
og – særligt for flygtninge – traumatisering.
fordringer på dette område. Dels er der ikke
kan også være et problem i nogle grupper. En
Konsekvensen for disse familier kan blandt
altid det rette samspil mellem de forskellige
særlig udfordring knytter sig til nogle grupper
andet være en høj arbejdsløshed, dårlige
indsatser og ressourcer fra stat, kommune
af indvandrerkvinder, der lever forholdsvis
skoleresultater, marginalisering og overre-
og andre kilder. Dels bruges de mekanismer,
isoleret fra det omgivende samfund. Det kan
præsentation i kriminalitetsstatistikkerne.
der skal skabe sammenhæng i indsatserne,
hæmme ikke blot deres egen, men også deres
ikke altid optimalt. Det gælder fx de såkaldte
børns integration og følelse af medborger-
Det er komplekse problemstillinger, der
helhedsplaner for den boligsociale indsats i
skab.
involverer mange instanser og aktører. Det er
udsatte boligområder.
derfor en særlig opgave at sikre en sammen-
Endelig er der basis for i højere grad at ind-
hængende og koordineret indsats for udsatte
drage civilsamfundet og foreningslivet i at
familier med anden etnisk baggrund end
løse konkrete integrationsopgaver som fx
dansk. En særlig opmærksomhed retter sig i
modtagelsen af nyankomne udlændinge.
den forbindelse mod forældrene i de udsatte
familier, som kan have vanskeligt ved at
støtte deres børn tilstrækkeligt og leve op til
deres ansvar som forældre.
5
Oversigt:
Task Forcens
anbefalinger
Modtagelse
af nyankomne
Beskæftigelse
1. At kommunerne opererer med én sam-
1. At de lokale beskæftigelsesråd og de
Task Forcen har følgende konkrete anbefa-
menhængende plan for integrationen, og
enkelte jobcentre inddeler den samlede
linger til de fem udvalgte områder af inte-
at regeringen sikrer, at integrationskon-
gruppe af flygtninge/indvandrere i en
grationsindsatsen. De enkelte anbefalinger
trakten og integrationsplanen samles til
række mere præcise delmålgrupper med
uddybes i de følgende kapitler.
én plan. Kommunerne skal også i højere
hver deres mål for beskæftigelsesgrad og
grad kunne anvende den viden, der al-
forskellige typer af initiativer.
lerede er opbygget i asylfasen.
2. At regeringen gør introduktionsperio-
2. At regeringen fastsætter en stram
den mere målrettet og fleksibel, og at
tidsfrist for, hvornår afklaringen af nyan-
perioden som udgangspunkt højst varer
komne borgeres medbragte kvalifikatio-
ét år mod i dag op til tre år.
ner skal være på plads. De bør desuden
vejledes mere systematisk om deres
mulighed for gratis at få vurderet uddannelser og kompetencer.
3. At regeringen gør det lettere at kombi-
3. At kommunerne så vidt muligt tilbyder
nere danskuddannelse med beskæftigel-
nyankomne flygtninge et ordinært job, et
se på fuld tid. Undervisningen skal også
job med løntilskud eller en virksomheds-
i højere grad flyttes ud fra sprogcentrene
praktik i løbet af de første seks måneder.
til det omkringliggende samfund.
Målet kan understøttes af kommunale
partnerskaber med private og offentlige
virksomheder.
4. At kommunerne aktivt understøtter
iværksætteri og erhvervsfremme blandt
borgere med anden etnisk baggrund,
og at regeringen fortsat medvirker til, at
lokale indsatser på området finansieres.
6
Boligsociale
indsatser
Udsatte familier
Medborgerskab
1. At kommunerne styrker forældre med
1. At kommunerne tænker de lokale
1. At kommunerne tænker forskellige
anden etnisk baggrund i deres forældre-
boligsociale projekter bedre sammen
typer af frivillige foreninger systematisk
rolle – herunder gør det tydeligt, hvilket
med deres egen indsats i boligområderne
ind i modtagelse af nyankomne borgere
ansvar de har som forældre.
– med respekt for parternes forskellige
– fx ved at indgå samarbejdsaftaler med
opgaver og roller.
foreningerne.
2. At kommunerne sikrer samarbejde på
2. At kommunerne bruger helhedsplaner
2. At alle kommuner sætter medborger-
tværs af forvaltninger om én samlet plan i
aktivt i en overordnet strategi for inte-
skab på dagsordenen og tager politisk
særligt komplekse familiesager.
grationsindsatsen, og at kommunerne
stilling til mål og midler i indsatsen for at
og boligorganisationernes formaliserede
inkludere alle borgere i samfundslivet.
samarbejde gøres effektivt og ambitiøst.
3. At kommunerne styrker den målret-
3. At kommunerne systematisk samler
3. At kommunerne styrker indsatsen for
tede indsats for at forebygge kriminalitet
data om udfordringerne i udsatte bolig-
at øge samfundsforståelse og -deltagelse
blandt især unge mænd med anden et-
områder – dels for at kunne prioritere
hos borgere med anden etnisk baggrund
nisk baggrund end dansk. Kommuner kan
indsatsen, dels for at dokumentere dens
end dansk – herunder denne gruppes
også hjælpe flere væk fra de kriminelle
effekter. Den indsamlede viden bør end-
deltagelse i valg og i foreningslivet.
miljøer via særlige exitforløb.
videre bruges som grundlag for forebyggende indsatser.
4. At regering og kommuner taler åbent
4. At kommunerne iværksætter opsøgen-
om udfordringerne i konkrete boligområ-
de indsatser rettet mod at inddrage de
der, men undgår negative generaliserin-
selvforsørgede kvinder i lokale aktivite-
ger og betegnelser som ”ghettoer”, der
ter – ikke mindst af hensyn til børnenes
sætter mange almene boligområder i et
integration.
uberettiget dårligt lys og kan stå i vejen
for deres positive udvikling.
7
Fire pejlemærker for integrationsindsatsen
Fire overordnede principper går som røde tråde
gennem Task Forcens mange konkrete forslag.
Uanset hvordan den enkelte kommune udformer sin
integrationspolitik og -indsats, vil den med fordel
kunne styre efter disse fire pejlemærker.
2. Tilpas indsatsen til den enkeltes behov
vil styrke den enkeltes selvværd at have an-
Borgere med anden etnisk baggrund er en
tilskyndelse til at tage et personligt ansvar for
sammensat gruppe. Det skal der tages ud-
sin egen og sin families situation. Den enkelte
gangspunkt i, så integrationsindsatsen bliver
borger skal i højere grad være medskaber af
fleksibel og målrettet den enkeltes forudsæt-
sin egen integration og selv tage mange af de
ninger og behov.
nødvendige skridt mod selvforsørgelse og et
svaret for egen tilværelse, og det kan være en
aktivt medborgerskab.
1. Gør forventninger og krav tydelige
Derved får hver enkelt netop de tilbud, der fø-
Borgere med anden etnisk baggrund end
rer direkte til beskæftigelse, selvforsørgelse
Dette pejlemærke afspejler sig bl.a. i anbefa-
dansk skal mødes med klare krav og positive
og aktivt medborgerskab.
lingen om en kortere, mere fleksibel integrationsperiode (1.2) og om hurtige arbejdsmar-
forventninger om, at de hurtigt kan og skal
kedsrettede tilbud til nyankomne (2.3).
blive selvforsørgende og deltage i det almin-
Dette pejlemærke viser sig blandt andet i
delige samfundsliv på linje med alle andre.
anbefalinger om en kortere, mere fleksi-
Det skal gælde både nyankomne og borgere,
bel integrationsperiode (1.2), fleksibilitet i
der har været i landet i længere tid.
danskundervisningen (1.3) og en mere målret-
4. Udnyt civilsamfundets ressourcer
tet beskæftigelsesindsats (2.1).
Kommunen kan og skal ikke løfte alle opgaver
På samme måde skal der være klare forventninger til danske virksomheder og civilsam-
i integrationen alene. Der er brug for at
inddrage alle lokale kræfter til at supplere,
fundet om at bidrage til integrationsopgaven.
3. Styrk det personlige ansvar
for egen integration
Tydelige forventninger og krav er også
Integrationsindsatsen skal tilrettelægges ud
frivillige foreninger, det boligsociale arbejde
afgørende for, at kommunerne kan fastlægge
fra, at borgere med anden etnisk baggrund
og de private virksomheder. Også de etniske
operationelle mål for integrationsindsatsen.
som udgangspunkt selv påtager sig ansvaret
minoriteters egne foreninger og integrations-
for deres egen integration – herunder at finde
rådene kan spille en vigtig rolle.
styrke og udfordre den kommunale indsats.
Det gælder både naboer og medborgere,
Dette pejlemærke afspejler sig blandt andet
en bolig, en uddannelse, et job og institu-
i anbefalingerne om en samlet integrations-
tionsplads til deres børn. En del nytilkomne
Pejlemærket gælder en række af Task Forcens
plan (1.1), hurtige tilbud til nyankomne (2.3)
borgere har fra deres tilværelse i hjemlandet
anbefalinger – blandt andre et godt samspil
samt en styrkelse af forældreskabet (3.1).
været vant til at være selvhjulpne, aktive
om de boligsociale projekter (4.1), inddragel-
borgere, og det skal de have mulighed for at
se af foreningslivet i en god modtagelse (5.1)
blive ved med at være.
samt styrkelse af de demokratiske kompetencer (5.3).
Hjælpen til at overvinde eventuelle sproglige,
kulturelle og kompetencemæssige barrierer
skal således ses som hjælp til selvhjælp. Det
8
En bedre styring af indsatsen
Systematisk erfaringsudveksling
Når kommunerne opstiller og forfølger få
enkle resultatmål, bliver det lettere for den
enkelte kommune at se, hvor integrationen
Integrationsområdet spænder over mange
styre og vurdere resultaterne af indsatsen i
halter. Og når kommunerne indrapporterer,
forskellige sektorer, politikområder, forvalt-
den enkelte kommune.
hvordan det går med målene, bliver det også
tydeligt, hvor der er særligt gode resultater,
ninger, aktører og faggrupper. Derfor kræver
en effektiv integrationsindsats også en høj
grad af samarbejde, koordination og styring.
Stærkere økonomiske incitamenter
andre kan lade sig inspirere af. Erfaringer fra
succesfulde kommuner vil kunne indsamles
I dag får kommunerne et ekstra tilskud per
og bearbejdes, så andre kommuner kan få
Der er stor forskel på kommunernes indsats
borger, der i løbet af introduktionsperioden
glæde af dem. Det vil blandt andet kunne
og resultater. Men det er Task Forcens vurde-
opnår beskæftigelse, kommer i uddannelse
foregå i regi af det foreslåede rådgivnings-
ring, at der generelt er behov for at stramme
eller består en danskprøve. Der er brug for at
team. Der vil også kunne udveksles erfaringer
op på styringen af området. Ikke med faste
udvikle incitamenter, der mere præcist kan
i regi af de fem kommunekontaktråd (KKR),
standarder og nyt bureaukrati, men med en
belønne kommuner, der opnår de opstillede
som i forvejen har til opgave at koordinere
mere forpligtende og ambitiøs tilgang til at
mål. Et resultattilskuds størrelse kunne fx
kommunernes regionale samarbejde om
sætte konkrete mål, følge op på dem og dele
afhænge af, hvor hurtigt der bliver opnået
vækst, beskæftigelse og sociale spørgsmål.
gode erfaringer.
beskæftigelse. Tilskud kunne også udvides
til andre områder end de nuværende – og til
Task Forcen foreslår derfor en model for bedre
indsatser, der ligger efter selve integrations-
Forslag til en bedre styring
styring med følgende fem elementer:
perioden.
af integrationsindsatsen
Integrationspolitik i alle kommuner
Tilbud om rådgivning
Alle kommuner skal forpligte sig til at ud-
Kommunen skal:
Regeringen skal:
Der bør etableres et rådgivningsteam om
Formulere en
Knytte incitamenter
arbejde en politik for integrationsområdet.
integration, som de enkelte kommuner kan
lokal politik for
til opfyldelse af
Politikken skal rumme klare mål for indsat-
vælge at trække på i arbejdet med at udvikle
integration
målene
sen, strategier for at nå dem og metoder til at
og implementere deres integrationspolitik.
fastholde fokus på mål og resultater.
Erfaringerne fra tidligere team af denne
Opstille resultat-
Opsamle resulta-
mål på udvalgte
ter og sprede god
områder
praksis
tilrettelægge indsatsen lokalt – herunder
Indberette
Tilbyde rådgivning
Regeringen har udpeget ni nationale målsæt-
hvad andre kommuner har gjort og har succes
resultater af
om den lokale
ninger for integrationsindsatsen, og seks af
med.
indsatsen.
indsats
type (rejsehold o.l.) viser, at kommunerne
Få og enkle resultatmål
efterspørger viden om, hvordan de bedst kan
dem opgøres allerede på kommuneniveau:
beskæftigelse, uddannelse, danskkundska-
Opstille og
ber, forsørgelse, udsatte boligområder og
overvåge nationale
kriminalitet. Med afsæt i disse seks områder
resultatmål.
bør der udvælges et begrænset antal mål, der
er særligt relevante. Det vil gøre det lettere at
9
k apitel 1
Modtagelse
af nyankomne
Modtagelsen af flygtninge og familiesammenførte
og indsatsen i den første tid efter ankomsten
er helt central for en god integration. Målet om
selvforsørgelse og aktivt medborgerskab kræver
en tidlig, intensiv og velkoordineret indsats i
kommunerne.
lokalsamfundet er imødekommende og inklu-
modtagelsen og den tidlige integrationsind-
derende.
sats. Det stiller store krav til koordinationen
God integration gør det muligt for den enkelte
at tage ansvar, forsørge sig selv og blive en
selv at håndtere hverdagen i det danske sam-
aktiv medborger i lokalsamfundet.
og samarbejdet på tværs i kommunerne og
Forskellige forudsætninger
mellem kommunen og eksterne aktører.
Støtten til den nye borger i den op til treårige
introduktionsperiode må have som målsætning hurtigt at gøre borgeren i stand til
fund med fx arbejde, skole, fritidsaktiviteter,
danskundervisning og sociale fællesskaber.
Nyankomne borgeres forudsætninger og
ressourcer er meget forskellige. Nogle nye
At få et job og lære dansk er helt centrale
borgere er højtuddannede, andre er analfa-
fokuspunkter i den tidlige integrationsind-
beter eller har gået meget lidt i skole. Mange
sats, som er fastlagt i integrationsloven. Men
ved ikke, hvordan det danske samfund
en ny borger bliver også bedre integreret ved
fungerer. En del er traumatiserede eller har
at bo godt, at få sit barn i en velfungerende
andre helbredsmæssige udfordringer. Nogle
modtageklasse og daginstitution og ved at
kommer alene, andre er familier med børn.
for at integrere den nyankomne og
blive aktiv del af lokalsamfundet. Dette er
Integrationsindsatsen må tage højde for
udnytter den viden, der skabes i
afspejlet i regeringens visioner for en styrket
disse forskelle.
asylfasen.
integrationspolitik.
Task Forcen anbefaler
1
2
At regeringen gør introduktionspe-
3
At regeringen gør danskundervis-
Behov for koordination og samarbejde
Kommunerne har ansvaret for at samarbejde
De fleste nyankomne har kontakt med mange
med den nye borger om et integrationspro-
forskellige myndigheder, herunder med flere
gram og – fra 1. juli 2013 – en integrations-
dele af den kommunale forvaltning, fx jobcen-
plan. Vellykket integration kræver dog også,
ter, ydelsesafdeling og socialafdeling, og med
at virksomheder, foreninger og borgere i
skoler og institutioner. I mange tilfælde er
en række eksterne aktører også involveret i
10
At kommunerne har én samlet plan
rioden kort og mere fleksibel.
ningen mere fleksibel.
Læs mere på side 12
Udfordringer
Task Forcen har desuden observeret:
Fakta om integrationen
Store forskelle på kompetenceafklaringen:
Modtagelsen og den tidlige integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og
Nyankomne skal have afklaret kompe-
familiesammenførte er blandt andet udfordret
tencer og forudsætninger, fx helbred,
af følgende forhold:
sproglige og sociale kompetencer samt uddannelses- og arbejdsmarkedskvalifikatio-
Lang vej til job: I snit går der tre et halvt år,
ner. Den afklaring har svingende kvalitet
før en nyankommen flygtning kan forsørge
og effektivitet, og det kan besværliggøre
sig selv, viser tal for 2000-2010. Tallene
integrationen.
varierer meget fra kommune til kommune.
3
For sen igangsættelse af beskæftigel-
Efter tre års integrationsprogram er kun
sestilbud: Der går i nogle tilfælde for lang
godt hver anden flygtning/indvandrer fra
tid, inden nyankomne kommer i gang med
ikke-vestlige lande i beskæftigelse, viser
virksomhedsnære beskæftigelsestilbud.
tal for 2007-2011.
Det hæmmer en hurtig tilknytning til det
4
Mange gennemfører ikke danskundervisning: 44 pct. af kursisterne i integra-
ordinære arbejdsmarked.
Mangel på centrale resultatmål: Der er
tionsprogrammet gennemfører ikke inden
ikke fra centralt hold udstukket præcise
for tre år den danskundervisning, de er
mål for kommunernes indsats i introduk-
henvist til. I den kommune med bedst gen-
tionsperioden. Kvaliteten af kommunernes
nemførelse var det kun 14 pct., der ikke
integrationsindsats kan derfor variere.
bestod en afsluttende prøve. I kommunen
med lavest gennemførelse bestod 81 pct.
ikke en afsluttende prøve. 5
Indvandrerkvinder uden job: Indvandrerkvinder af ikke-vestlig oprindelse, der er
familiesammenført med en herboende
flygtning, har særlig lav beskæftigelsesfrekvens. 6
3 Forsikring & Pension (2012): ”Integrationsindsatsen i
Danmark 2000-2010”, Analyserapport 2012:6.
4 Tal fra Danmarks Statistik, trukket af LG Insight i forbindelse med Task Forcens arbejde.
5 Tal fra Ankestyrelsens Analyseenhed trukket efter anmodning fra Task Forcen, maj 2013.
6 Social- og Integrationsministeriet: Fakta om integration –
status og udvikling, december 2012.
11
Anbefalinger
1.1. Én samlet plan for integra-
• At den nyankomnes kompetencer bliver
1.2. En kort og mere fleksibel
afklaret.
tionen af den nyankomne
introduktionsperiode
• At involveringen af de relevante forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere
Task Forcen anbefaler, at kommunerne
opererer med én sammenhængende plan for
koordineres.
• At der tidligt bliver sat gang i beskæfti-
Task Forcen anbefaler, at regeringen gør
introduktionsperioden mere målrettet og
integrationen, og at regeringen sikrer, at in-
gelsesrettede tilbud samt undervisning i
fleksibel, og at perioden som udgangspunkt
tegrationskontrakten og integrationsplanen
dansk og samfundsforståelse.
højst varer ét år mod i dag op til tre år.
samles til én plan. Kommunerne skal også
• At der foregår et tværgående samarbejde
i højere grad kunne anvende den viden, der
om at overvinde de barrierer, der måtte
En ny borgers ressourcer og kompetencer skal
allerede er opbygget i asylfasen.
være for at arbejde; det kan fx være fami-
fremme ansvaret hos den enkelte for at opnå
lie- eller sundhedsmæssige problemstil-
selvforsørgelse og aktivt medborgerskab. Det
linger.
kan en lang introduktionsperiode stå i vejen
Kommunerne har ofte kort tid til at forberede
de mange opgaver i forbindelse med at mod-
for.
tage flygtninge. Derfor er det vigtigt at have
Asylcenter og modtagekommune skal også
veltilrettelagte procedurer for både forbere-
have mulighed for at udveksle flere informa-
Der er betydelig forskel på, hvordan kom-
delsen, selve modtagelsen og for den første
tioner. Det vil styrke integrationsindsatsen
munerne bruger den op til treårige introduk-
tid i kommunen. Kommunerne kan også med
over for flygtninge, hvis kommunen kan
tionsperiode. Der er forskel på intensiteten af
fordel inddrage civilsamfundet.
anvende relevante informationer, der allerede
indsatsen og på, hvor hurtigt der sættes ind
er indhentet og afdækket i asylfasen. Det vil
med fx virksomhedsnære beskæftigelsestil-
Kommunerne skal efter 1. juli 2013 foruden
være relevant at udveksle oplysninger om
bud. I nogle tilfælde bliver tiden brugt på må-
at udarbejde en integrationskontrakt også
fx helbred, uddannelse, arbejdserfaring og
der, som kan fastholde udlændinge i forløb,
tilbyde en integrationsplan. De to bør fungere
trivsel generelt. Om nødvendigt må der en
der ikke nødvendigvis giver den hurtigste vej
som én sammenhængende helhedsplan med
lovændring til – med den nødvendige sikring
til beskæftigelse, selvforsørgelse og aktivt
klare mål for integrationsindsatsen og klare
af personfølsomme oplysninger.
medborgerskab.
tager ansvar for en række af de opgaver, der
Kommunerne bør også mere systematisk
Regeringen opfordres derfor til at gøre intro-
skal løses i den forbindelse. De to planer bør
bruge overgivelsessamtaler, hvor de taler
duktionsperioden kortere og mere intensiv,
lovgivningsmæssigt samles i én, der blandt
med flygtningen inden ankomsten til kommu-
så den normalt højst varer et år – medmindre
andet skal sikre:
nen. Det vil sikre borgeren en bedre overgang
den nye borger har særlige behov.
forventninger til, at den nyankomne selv
fra asylsystemet til kommunen, styrke en
tidlig udveksling af informationer og tydelig-
Med en kortere introduktionsperiode er det
gøre forventningerne mellem den nyankomne
særligt vigtigt, at kommunen hurtigt afklarer
borger og kommunen.
den nye borgers kompetencer og behov og
igangsætter aktiviteter og indsatser, der kan
12
Plan giver kvalitet i modtagelsen
Ringkøbing-Skjern Kommune har en fast og detaljeret plan for at
modtage flygtninge og opnår derved en højere og mere ensartet
standard.
fremme beskæftigelse og aktivt medborgerskab. Kommunen skal også løbende følge op
Kommunens plan opdeler modtageindsatsen i tre faser: forberedelse,
på de mål, der er opstillet i den nyankomne
modtagelse og sagsstart. Opgaverne i hver fase er nøje beskrevet,
borgers integrationsplan. Se også anbefaling
og der er konkrete tjeklister, rollerne er fordelt, og der er aftaler om
nr. 1.1.
snitflader til involverede forvaltninger, fx ydelseskontoret, og andre
aktører som sprogskole og frivillige.
Introduktionsperioden skal samtidig være
fleksibel og indsatsen i højere grad end i dag
Planen er kendt af alle involverede parter, og den har ledelsesmæs-
styret af den enkeltes ressourcer og behov,
sig opbakning. For at sikre tilstrækkelig koordination har lederen af
der er meget forskellige.
”Social og Integration” fået ansvar for at koordinere samarbejdet med
de øvrige forvaltninger og involverede aktører.
Nogle har så store udfordringer med fx sprog,
helbred og kultur, at de behøver mere end et
Ringkøbing-Skjern Kommune har høstet økonomiske gevinster ved
års introduktionsperiode. For andre nyan-
en tidlig, velplanlagt og koordineret modtageindsats, herunder ved
komne borgere vil det være muligt forholdsvis
at hjemtage resultattilskud som følge af, at langt flere borgere under
hurtigt og i nogle tilfælde måske allerede
integrationsprogrammet er kommet i beskæftigelse, uddannelse og
efter ganske få måneder at overgå til den
består danskprøver.
indsats, der generelt tilbydes kommunens
øvrige borgere.
Kommunen indkasserede i alt 9 resultattilskud i 2007 – dvs. inden
det nye modtageprogram blev iværksat. I 2011 hjemtog kommunen
En kortere introduktionsperiode for nogle
i alt 39 resultattilskud (godt 1,6 mio. kr.) og i 2012 i alt 27 resultat-
kan eventuelt frigøre ressourcer til en styrket
tilskud (knap 1,2 mio. kr.). Hertil kommer markante besparelser i form
indsats for de nyankomne, som har behov for
af færre udgifter til forsørgelsesydelser samt øgede skatteindtægter.
en ekstraordinær indsats.
Kommunen peger også på andre effekter af den styrkede modtageindsats. Således havde kun 10 pct. af de nydanske børn i 2007 et aktivt
Når nyankomne borgere hurtigere overgår til
fritidsliv. Dette tal var i 2012 over 80 pct.
normalindsatsen, vil mange kommuner have
behov for at styrke fagligheden i det ordinære
system, så det rummer de nødvendige spidskompetencer til at håndtere de særlige udfordringer hos fx traumatiserede og analfabeter.
13
Samfundskurser og besøg hos borgmesteren
Hedensted Kommune har stærkt fokus
på, at nyankomne skal kende det danske samfund og opleve demokratiet
1.3. Øget fleksibilitet
i danskundervisningen
Begge forhold modarbejder en vellykket inte-
som synligt og relevant.
gration. Task Forcen anbefaler derfor regeringen at gøre reglerne for danskundervisning
For Hedensted Kommune er det et er-
mere fleksible – blandt andet ved at forbedre
klæret mål at medvirke til, at nyankom-
Task Forcen anbefaler, at regeringen gør det
mulighederne for at følge undervisningen
ne borgere er demokratisk indstillede,
lettere at kombinere danskuddannelse med
ved siden af et fuldtidsarbejde. Det vil kunne
politisk interesserede og økonomisk
beskæftigelse på fuld tid. Undervisningen
ske i forbindelse med de allerede planlagte
ansvarlige. De skal kende danske nor-
skal også i højere grad flyttes ud fra sprog-
ændringer af danskuddannelsen, hvor uddan-
mer og de forventninger, man møder
nelsesretten for flygtninge og familiesam-
som borger i Danmark.
centrene til det omkringliggende samfund.
menførte bliver forlænget til fem år.
Kommunen afholder derfor samfunds-
Det kan i praksis være svært at kombinere
danskundervisning med beskæftigelse på
Kommuner, virksomheder og danskuddan-
kurser for grupper af nyankomne.
fuld tid. Nye borgere med arbejde kan have
nelsesoperatører bør desuden i højere grad
Kurserne tager udgangspunkt i del-
vanskeligt ved at nå at bestå en afsluttende
udnytte de eksisterende muligheder for at
tagernes behov og forudsætninger. I
danskprøve inden for de tre år, som retten til
flytte undervisningen ud af sprogcentrene
kurserne er der indlagt et besøg hos
gratis danskuddannelse i dag normalt gælder.
og tættere på virksomhederne. Det vil kunne
kommunens borgmester med informa-
styrke nyankomnes tilknytning til arbejds-
tion om fx nærdemokrati og kommu-
markedet.
nalbestyrelsens rolle og funktion. Det
Flere kommuner oplever desuden, at nye
personlige møde med borgmesteren
borgere er mindre motiverede for at komme
Der er også behov for at skærpe kravene til
kan medvirke til, at den nyankomne
ønsker at miste den danskundervisning, som
form og indhold i undervisningen i samfunds-
føler sig velkommen i kommunen. Sam-
kan være afgørende for, om de senere kan
forståelse, som i fremtiden vil blive en del af
tidig medvirker denne særlige indsats
få permanent opholdstilladelse eller dansk
danskuddannelsen – herunder at samarbejde
til at give de nye borgere forståelse
indfødsret.
tættere med fx lokale foreninger, rollemodel-
for og indsigt i, at der i et demokratisk
ler og mentorer.
samfund som vores både er rettighe-
i beskæftigelse på fuld tid, fordi de ikke
der og pligter.
Hedensted Kommunes erfaring er, at
denne tilgang gør demokratiet synligt,
nærværende og relevant for den enkelte at engagere sig i.
14
Når flygtninge kommer her til
kommunen, vil de gerne i gang
med at lave noget fornuftigt.
De har siddet passivt hen i et
flygtningecenter længe nok. Nu
vil de gerne i gang med at bygge
en tilværelse op, hvor de kan
arbejde og tage vare på deres
familie. Derfor har vi også som
kommune en klar forventning om,
at de kommer hurtigt i gang.
En ny borger skal ikke løbe spidsrod
mellem forvaltninger og instanser,
men have en håndholdt indsats, der
hjælper vedkommende godt i gang
med livet i lokalsamfundet.
Borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune
Erling Gaasdal, formand for Beskæftigelsesudvalget,
Ringkøbing Skjern-Kommune
k apitel 2
Beskæftigelse
af traumer og sygdom som følge af krig eller
livet som flygtning. Nogle nyankomne indvandrere fra især ikke-vestlige lande har særlige
udfordringer, der skal håndteres –
­ eksem-
At få flere med anden etnisk baggrund i job vil
bidrage positivt til både integration og samfundsøkonomi. Jobindsatsen bør som udgangspunkt have
samme mål uanset de lediges etniske baggrund,
men midlerne skal tilpasses de særlige behov.
opgaver og bidrage til den private vækst. Dels
pelvis meget kort skolegang eller manglende
fordi flere i beskæftigelse betyder færre på
kendskab til, hvordan et moderne samfund
passiv forsørgelse og dermed lavere offent-
eller en moderne arbejdsplads fungerer.
Samme jobindsats – med særlige hensyn
forhold er der behov for en indsats, der retter
Nyankomne borgere skal ifølge integrations-
Regeringen har i regeringsgrundlaget sat
sig mere målrettet mod beskæftigelse end i
loven sikres mulighed for at udnytte deres
som mål, at 10.000 flere indvandrere og
dag. En indsats, der med afsæt i de enkeltes
evner og ressourcer, så de hurtigst muligt kan
efterkommere skal i arbejde frem imod 2020.
forudsætninger giver dem en hurtig kontakt
få job og blive selvforsørgende. Beskæfti-
Task Forcen mener, at der er grund til at sigte
til det danske arbejdsmarked.
gelse har da også – sammen med erhvervelse
endnu højere. Vi bør sætte det som et forplig-
af danskkundskaber – udgjort hovedsporet i
tende nationalt mål, at beskæftigelsesgraden
integrationsindsatsen de sidste 15 år.
for borgere med anden etnisk baggrund end
lige udgifter.
Men uanset forskelligheder og særlige
dansk som udgangspunkt skal være den
For den enkeltes integration er det selvsagt
samme som for den øvrige befolkning.
Task Forcen anbefaler
1
godt at være i beskæftigelse. At kunne for-
At kommunerne gør jobindsatsen
mere differentieret.
2
At medbragte kvalifikationer
3
At kommunerne som hovedregel
sørge sig selv og familien og at indgå i et for-
Jobindsatsen for borgere med anden etnisk
pligtende arbejdsfællesskab er afgørende for
baggrund end dansk skal som udgangspunkt
oplevelsen af, at man hører hjemme og slår til
bygge på samme værdier og differentierede
i samfundet. Arbejdspladsen udgør også et
metoder som den generelle jobindsats. Der
tilbyder nyankomne job eller
socialt fællesskab, der kan styrke netværk,
skal selvfølgelig tages højde for, at flygtninge
praktik i løbet af et halvt år.
venskaber, tilhørsforhold samt sproglige og
og indvandrere er en meget sammensat mål-
kulturelle kompetencer.
gruppe, når det fx gælder sprogkundskaber,
intensiverer indsatsen for at sikre
uddannelsesniveau og arbejdsmarkedserfa-
flere iværksættere med anden
ring.
etnisk baggrund.
Også samfundsøkonomisk har det betydning,
skal vurderes hurtigere.
4
At regeringen og kommunerne
at så mange som muligt bidrager på arbejdsmarkedet. Dels fordi Danmark får brug for
Hertil kommer, at der skal tages særlige
flere hænder til at bemande vigtige velfærds-
hensyn til fx de flygtninge, der måske lider
16
Læs mere på side 18
Udfordringer
Færre i målrettet aktivering: Flygtninge
og indvandrere på kontanthjælp tilbydes
Task Forcen har desuden observeret:
Et begrænset kendskab til meritvurdering:
aktivering i mindre omfang og mindre
Kendskabet til og brugen af tilbuddet om
virksomhedsrettet aktivering end personer
gratis vurdering af medbragte udenland-
Fakta om integrationen
med dansk oprindelse. Virksomhedsrettet
ske uddannelser varierer meget blandt
Borgere med anden etnisk baggrunds
aktivering har den største dokumenterede
såvel nyankomne borgere som fagprofes-
tilknytning til det danske arbejdsmarked er
beskæftigelseseffekt. 10
sionelle på sprogcentre og i kommunerne.
blevet væsentligt forbedret fra slutningen af
Stor forskel på familiesammenførtes
Herudover peger flere på, at der er for lang
ventetid på at få godkendelse af medbrag-
1990’erne til i dag. Der er dog sket et tilba-
jobchancer: Beskæftigelsesfrekvensen for
geslag i de seneste år, der har været præget
25-64-årige indvandrere med ikke-vestlig
af den økonomiske krise, og der er fortsat
oprindelse varierer alt efter, hvem de
en række markante udfordringer, som skal
bliver familiesammenført til. Familiesam-
menførte kvinder: Den kommunale indsats
adresseres:
menførte til flygtninge har generelt en
over for familiesammenførte kvinder med
te kompetencer.
En varierende indsats for familiesam-
væsentligt lavere beskæftigelsesfrekvens
anden etnisk baggrund varierer i intensi-
Relativt færre i beskæftigelse: Knap hver
(33,5 pct.) end familiesammenførte til an-
tet. Kommunerne er i dag ikke forpligti-
anden indvandrer med ikke-vestlig oprin-
dre udenlandske statsborgere (55,0 pct.)
gede til at tilbyde denne gruppe andet end
delse er i beskæftigelse, mod 7 ud af 10
og til danske statsborgere (63,4 pct.). 11
danskuddannelse. De familiesammenførte
personer med dansk oprindelse; begge tal
gælder folk i den erhvervsaktive alder. 7
Flere iværksættere, men …: Borgere
med anden etnisk baggrund end dansk
får generelt kun tilbudt beskæftigelse,
hvis de selv beder om det.
Relativt flere på offentlig forsørgelse:
har i højere grad mod på at starte egen
Flygtninge og indvandrere er markant
virksomhed end etnisk danske borgere.
sats: Flere kommuner har gode erfaringer
overrepræsenterede blandt personer på
Imidlertid viser tal fra 2009, at 60 pct. af
med en fremskudt beskæftigelsesindsats
offentlig forsørgelse – især kontanthjælp
de nydanske iværksættere med ikke-vest-
– især over for særligt udsatte og isolerede
og førtidspension. Ikke-vestlige indvan-
lig baggrund startede virksomhed inden
borgere. Jobindsatsen kan på den måde
drere udgør kun 6 pct. af befolkningen,
for hotel og restauration eller handel og
rykkes ud på borgerens hjemmebane – fx
men 19 pct. af det samlede antal kontant-
transport. Begge er brancher med en lav
i samarbejde med boligselskaber i de
hjælpsmodtagere og 30 pct. af dem, der
overlevelsesrate. 12
har modtaget kontanthjælp i mere end fem
Gode erfaringer med udgående jobind-
udsatte boligområder.
At partnerskaber styrker den fælles
år. 12 pct. af alle førtidspensionister er
jobindsats: At jobcenteret indgår partner-
ikke-vestlige indvandrere.
skaber med private virksomheder, synes
8
at være en god måde at skabe et tæt og
Mange er ikke parate til et job: Af de ca.
målrettet samarbejde mellem parterne om
48.000 flygtninge eller indvandrere fra
ikke-vestlige lande på kontanthjælp i 2012
var 31 pct. vurderet af jobcentrene som
parate til at tage et job. 9
7 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Fakta: Nøgletal om integration
på arbejdsmarkedet og indvandrere på kontanthjælp, notat
af 25. februar 2013.
at få flere med anden etnisk baggrund i
jobpraktik og beskæftigelse.
8 Som note 7.
9 Beregning foretaget af LG Insight, forår 2013, på baggrund
af tal fra Danmarks Statistik.
10 Som note 9.
11 Social- og Integrationsministeriet: Fakta om integration
– status og udvikling december 2012.
12 Etnisk Erhvervsfremme: Iværksætterindeks for nydanskere
2012.
17
Anbefalinger
2.2. Hurtig og effektiv vurdering
af medbragte kvalifik ationer
2.1.Lok alt differentierede
Task Forcen anbefaler, at regeringen fastsæt-
mål og indsatser
ter en stram tidsfrist for, hvornår afklaringen
af nyankomne borgeres medbragte kvalifikationer skal være på plads. De bør desuden
Task Forcen anbefaler, at de lokale beskæf-
• Målgruppe: Midaldrende og ældre kvinder
vejledes mere systematisk om deres mu-
tigelsesråd og de enkelte jobcentre inddeler
med meget begrænset arbejdsmarkedser-
lighed for gratis at få vurderet uddannelser
den samlede gruppe af flygtninge/indvan-
faring.
og kompetencer.
drere i en række mere præcise delmålgrupper
Mulig indsats: Udvikling af sprogfærdig-
med hver deres mål for beskæftigelsesgrad
heder samt initiativer, der kan overvinde
En tidlig og effektiv vurdering af medbragte
og forskellige typer af initiativer.
udfordringer med sundhed og social
kvalifikationer er en forudsætning for, at
isolation. Indslusning til arbejdsmarkedet
den nyankomne borger kan komme hurtigt i
vil kunne ske via en opsøgende indsats og
gang med relevant opkvalificering og dermed
gennem nyttejob og deltidsbeskæftigelse.
hurtigt ud på det ordinære arbejdsmarked.
Den samlede gruppe af borgere med anden
etnisk baggrund end dansk er så sammensat,
at der er behov for en differentieret tilgang
• Målgruppe: Unge, der har problemer med
Et velfungerende vurderingssystem skal kort
til at få flere med anden etnisk baggrund i
at finde job, uddannelse eller praktikplads
sagt hindre et spild af kompetencer og res-
beskæftigelse.
– fx på grund af mangelfuld skolegang.
sourcer, der kunne være kommet samfundet
Mulig indsats: Samarbejde med erhvervs-
til gavn.
De enkelte beskæftigelsesråd og jobcentre
skolerne, oprettelse af kommunale
bør definere en række afgrænsede målgrup-
praktikpladser og samarbejde med lokale
Der bør derfor fra centralt hold fastsættes en
per, der har sammenlignelige udfordringer og
virksomheder om at finde job og praktik-
kort frist for, hvornår den nyankomne borgers
behov. Derudfra kan jobcentrene fastlægge,
pladser.
medbragte kvalifikationer skal være afklaret.
Kommunerne kan med fordel støtte sig til
hvilke særlige initiativer der er bedst egnede
til at bringe den pågældende målgruppe tæt-
Erfaringer fra bl.a. Esbjerg og Slagelse Kom-
de systemer og redskaber, der eksisterer på
tere på et job.
muner viser, at en målrettet indsats, der tager
området.
udgangspunkt i den enkelte målgruppes særSom eksempler på mulige målgrupper og
lige udfordringer, kan fremme beskæftigelsen
Eksempelvis tilbyder Styrelsen for Universi-
indsatstyper kan nævnes:
i væsentlig grad – også for målgrupper, der
teter og Internationalisering gratis at vurdere
traditionelt opfattes som meget vanskelige at
udenlandske uddannelser. Vejledning om
få i arbejde.
denne mulighed bør indgå som en obliga-
• Målgruppe: Midaldrende og ældre mænd
med erfaring fra de fremstillingserhverv,
torisk del af integrationsprogrammet. Det
der i stigende grad flytter produktion ud af
samme gælder vejledning om muligheden for
landet.
at få foretaget en realkompetencevurdering.
Mulig indsats: Opkvalificering kombineret
med tilskudsjob og mentorordninger.
18
2.3.Nyankomne flygtninge
hurtigt i job eller praktik
Målrettet indsats for nyankomne virker
Slagelse Kommune kombinerer med succes
et mentalt og et fagligt fokus
Task Forcen anbefaler, at kommunerne så
Slagelse Kommune har oprettet en afdeling for Integration og
vidt muligt tilbyder nyankomne flygtninge et
Netværk under arbejdsmarkedschefen. Afdelingen arbejder
ordinært job, et job med løntilskud eller en
målrettet og individuelt med nyankomne udlændinge under
virksomhedspraktik i løbet af de første seks
integrationsloven. Målet er ordinært arbejde og selvforsørgelse
måneder. Målet kan understøttes af kommu-
via uddannelse.
nale partnerskaber med private og offentlige
virksomheder.
Kommunen har både fokus på faglig udvikling og på den kulturelle og mentale proces.
At arbejdsmarkedserfaring er en nøgle til
succesfuld integration, bør udnyttes meget
Det faglige aspekt handler om konkret faglig opgaveløsning
tidligt i kontakten med nyankomne flygt-
på en arbejdsplads samt danskuddannelse. Indsatsen starter
ninge. Jo før de kan komme ind på et jobspor,
med danskuddannelse, dernæst sprogpraktik efterfulgt af et
jo bedre.
job med løntilskud. Der ydes mentorstøtte og gives eventuelt
AMU-kurser e.l.
Kommunerne opfordres til hurtigt at tilbyde
nyankomne flygtninge et ordinært job, et job
Det kulturelle og mentale aspekt har fokus på, at de nyankom-
med løntilskud eller en virksomhedspraktik.
ne opnår viden om, hvordan man færdes på en arbejdsplads.
Det bør ske inden for de første seks måneder
Der skal være klarhed over forventninger til arbejdsindsats,
efter ankomsten til kommunen – medmindre
mødetider, motivation, ansvarlighed, selvstændighed mv.
særlige forhold hos den nyankomne taler
imod det. Se også anbefaling 1.3.
Kommunen aftaler med virksomhederne, at løntilskudsjobbet
efterfølges af ordinært arbejde. Der følges meget tæt op på
For at sikre et tilstrækkeligt udbud af virk-
løntilskuddene, og der sættes tolke ind efter behov. Kernen i
somhedsnære tilbud til nyankomne flygt-
indsatsen er, at arbejdsgiverne får løst eventuelle udfordringer
ninge (og eventuelt andre med anden etnisk
nemt og hurtigt.
baggrund) kan kommunerne sammen med
private og offentlige virksomheder indgå
Indsatsen medvirker til at få flere nyankomne i ordinære job.
partnerskaber, der medvirker til at skabe
Slagelse modtager i alt ca. 40 flygtninge om året. I 2011 og 2012
plads på virksomhederne også til disse
kom i alt 45 nyankomne flygtninge i Slagelse Kommune i ordi-
målgrupper.
nært arbejde. For hver person, der flyttes fra passiv forsørgelse
til ordinær beskæftigelse, kan kommunen hjemtage et resultattilskud på 46.880 kr. (2013 satser). Derudover er der betydelige
samfundsøkonomiske gevinster i form af øgede skatteindtægter og mindre udgifter til forsørgelse, friplads, boligsikring mv.
19
2.4. Stærkere fokus på etnisk
iværksætteri
Task Forcen anbefaler, at kommunerne aktivt
Kommunerne kan gøre meget for at styrke og
understøtter iværksætteri og erhvervsfrem-
udnytte potentialet i det etniske entrepre-
me blandt borgere med anden etnisk bag-
neurship. Det kan fx være i form af:
grund, og at regeringen fortsat medvirker til,
at lokale indsatser på området finansieres.
• vejledning til nye og potentielle iværksættere i samarbejde med erhvervsskoler og
Center for Etnisk Erhvervsfremme har vist,
at iværksætteri er en potentiel beskæftigelsesmulighed for mange borgere med anden
etnisk baggrund, og at der herigennem også
uddannelsesinstitutioner
• kursusforløb om opstart og drift af egen
virksomhed
• mulighed for at give borgere uden for ar-
kan skabes job for andre. 13 Nogle vil forment-
bejdsmarkedet mikrolån til at starte egen
lig kunne bruge internationale kontakter eller
virksomhed.
en særlig viden om udenlandske markeder
som afsæt for egen virksomhed. Men erfarin-
Den centrale bevilling til at understøtte
gerne viser også, at der er brug for rådgiv-
indsatsen for etnisk iværksætteri udløber ved
ning, hvis potentialet skal indfries.
udgangen af 2013. Regeringen opfordres til
at medvirke til, at der sikres fortsat finansiering af lokale indsatser, der kan understøtte
iværksættere med anden etnisk baggrund.
Mangfoldighed er en del af strategien
Arriva skaber plads til medarbejdere med særlige behov
Arriva Danmark har gennem mange år fokuseret på social ansvarlighed og arbejder i dag aktivt og systematisk med mangfoldighed
som en del af sin forretningsstrategi. Arriva har valgt, at mangfoldighedspolitikken ikke kun skal gælde for eget personale, men i
lige så høj grad for underleverandører.
Det er Arrivas erfaring, at et tæt samspil mellem jobcentrene og
virksomhederne er nøglen til at få borgere med særlige behov i job.
Arriva samarbejder derfor med lokale jobcentre om at skabe plads
til denne målgruppe i virksomheden. Resultatet er, at mange af
Arrivas afdelinger har medarbejdere ansat i løntilskudsstillinger,
fleksjob og i virksomhedspraktik.
20
13 Center for Etnisk Erhvervsfremme: Etnisk Erhvervsfremme –
Slutevaluering, april 2013.
Integration er ikke et enteneller, men et både-og. På den
ene side skal vi arbejde med
at motivere udlændinge til at
komme ud på arbejdsmarkedet
og tage del i det danske samfund. På den anden side skal
vi opkvalificere udlændinge og
samtidig åbne vores arbejdsmarked op – blandt andet ved
at anerkende værdien af andre
kulturer og af mangfoldigheden.
Anna Mee Allerslev, beskæftigelses- og
integrationsborgmester, Københavns Kommune
Vi skal ikke være berøringsangste, men
turde at gå tættere på den enkelte ledige og nysgerrigt undersøge, hvad der
forhindrer ham eller hende i at komme
ud på arbejdsmarkedet. Nogle gange er
det faktisk ikke så meget, der skal til.
Kontorchef Anna Marie Nielsen, JobAktiv, Esbjerg Kommune
k apitel 3
Udsatte
familier
Socialt udsatte familier med anden etnisk baggrund
er ofte udfordret af ekstraordinært komplekse
problemer – blandt andet på grund af sproglige og
kulturelle forhold og eventuelle traumer. Indsatserne involverer derfor ofte mange instanser og
aktører.
Ingen kender det præcise antal udsatte
familier med anden etnisk baggrund. At det
formentlig er ganske mange, indikeres af en
Når familien har anden etnisk baggrund end
Da udsatte familier er forskellige og derfor
dansk, kan en række forhold bidrage til den
ikke har identiske behov, er en grundig
yderligere sociale udsathed:
screening og visitation afgørende for en ef-
• begrænsede danskkundskaber
fektiv indsats, som tager udgangspunkt i den
• manglende samfunds- og kulturforståelse,
enkelte families særlige situation og behov.
som påvirker børnenes udvikling og trivsel
• manglende evne til at udfylde forældrerollen i en dansk kontekst
• traumatisering, som ikke er diagnosticeret
eller behandlet.
Task Forcen anbefaler
1
rapport fra 2009, der anslår, at hvert fjerde
At kommunerne sætter fokus på og
barn og ung med anden etnisk baggrund end
Helhed i indsatsen kræver samarbejde
understøtter forældrenes rolle og
dansk er marginaliseret eller i risiko for at
De særligt komplekse problemstillinger i
ansvar.
blive det.
udsatte familier med anden etnisk baggrund
14
2
At kommunerne gør indsatsen
end dansk betyder, at der ofte er ekstra
for særligt udsatte familier mere
En række karakteristika kan være med til at
mange instanser og aktører involveret, og
samordnet og helhedsorienteret.
definere, hvad det vil sige at være en socialt
at udgifterne er finansieret af forskellige of-
udsat familie. Blandt de forhold, der typisk
fentlige kasser.
spiller ind, kan nævnes:
• ringe eller ingen arbejdsmarkedstilknytning
med anden etnisk baggrund end
tids- og ressourcekrævende. De professionel-
dansk.
le aktører skal samarbejde ud fra en metodik,
som sikrer et helhedsperspektiv på hele
•isolation
familiens situation. Det er nødvendigt for at
•kriminalitet
levere en social indsats, der kan fremme den
•misbrug
enkeltes mulighed for at klare sig selv.
22
tidligere ind med forebyggelse af
kriminalitet hos især unge mænd
• helbredsmæssige problemer
•mistrivsel.
At kommunerne sætter stærkere og
Derfor er indsatser for disse familier ofte både
• spinkelt forsørgelsesgrundlag
• begrænsede forældreressourcer
3
Læs mere på side 22
14 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration:
Rapport om marginaliserede nydanske børn og unge – regeringens arbejdsgruppe for bedre integration, marts 2009.
Udfordringer
Fakta om integrationen
Socialt udsatte familier med anden etnisk
Task Forcen har desuden observeret:
Kulturelle udfordringer: Familiernes
baggrund end dansk er blandt andet særligt
problemer med blandt andet at varetage
udfordret af følgende forhold:
forældreansvaret kan skyldes forældrenes
personlige baggrund og socioøkonomiske
Psykisk sygdom: Cirka 30 pct. af de flygt-
forhold. Men de kan også udspringe af
ninge, der kommer til Danmark, skønnes at
kulturelle udfordringer i forhold til at være
lide af posttraumatisk stress, PTSD. 15
ny i Danmark, fx sproglige barrierer, at for-
Kriminalitet: 15 pct. af de 15-29-årige
ældrene ikke kender/har tilknytning til det
mandlige indvandrere og efterkommere
danske samfund og arbejdsmarked, samt
af ikke-vestlig oprindelse er dømt for
at de mangler socialt netværk og viden
kriminalitet, mod 8 pct. af mænd i samme
om, hvordan de forventes at involvere sig i
aldersgruppe med dansk oprindelse. 16
deres børns dagtilbud og skole.
Også når der renses for socioøkonomiske
Ringe tillid til myndigheder: Nye borgere,
faktorer, er der tale om en markant over-
der har været forfulgt af myndighederne
repræsentation.
i deres hjemlande, kan være skeptiske
Mange får ingen uddannelse: Især de unge
eller ligefrem bange for kontakten til de
mænd forlader generelt folkeskolen med
danske myndigheder. Det kan derfor være
meget ringe forudsætninger for at kunne
vanskeligt og tidskrævende at opbygge et
gennemføre en ungdomsuddannelse og
tillidsfuldt samarbejde.
har sværere ved at få en fast tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Symptombehandling frem for forebyggelse: Når de involverede aktører ikke har
en helhedsorienteret tilgang til og indsigt
i familiernes samlede sociale problemer,
kan det resultere i en indsats, der behandler symptomer snarere end at identificere,
forebygge og løse de underliggende problemer.
15 Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge, 2013.
16 Integrationsbarometeret; www.integrationsbarometer.dk.
23
Anbefalinger
3.1.T ydelige krav og støtte til
for ældrerollen
Denne indsats skal kombineres med en tidlig
og vedholdende sprogindsats. Dagtilbud og
skoler bør i sprogindsatsen arbejde aktivt
med forældredialogen, så forældrene forstår,
Task Forcen anbefaler, at kommunerne styr-
hvor meget deres medvirken betyder for
ker forældre med anden etnisk baggrund i de-
barnets sproglige udvikling og trivsel. Denne
res forældrerolle – herunder gør det tydeligt,
indsats er en del kommuner allerede langt
hvilket ansvar de har som forældre.
fremme med.
Det er vigtigt, at forældre gennem opdragel-
Når nye familier kommer til, bør kommu-
sen støtter deres børns integration. Det er
nen støtte familien professionelt, fx ved at
svært, hvis forældrene mangler sprog- og
tilknytte en familiekonsulent i den første
kulturforståelse og ikke kender det danske
tid. Kommunen kan også bruge mentorer
samfunds indretning i forhold til fx børns
eller venskabsfamilier. Indsatsen skal støtte
opvækst og forældrenes rolle heri.
familiens voksne i at påtage sig de særlige
opgaver, som det danske samfund forventer,
Derfor opfordres kommunerne til aktivt at
at forældre løser.
styrke dialogen med forældre til mindre børn
i udsatte familier med anden etnisk baggrund
Det er også en borgerpligt at gå i dialog med
end dansk. De skal have værktøjer til at hjæl-
både børn, unge og forældre, når vi møder
pe deres børn godt på vej, fx via forældre-
uhensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.
kurser. Kommunen skal turde gå i dialog om,
Det gælder fx, hvis man møder børn alene
hvad opdragelse og forældreansvar betyder i
på gaden sent om aftenen, og hvis man er
en dansk hverdag.
bekymret for et barns eller et ungt menneskes
trivsel. I den slags tilfælde har enhver pligt
Det er vigtigt, at de kommunale sagsbehand-
til at reagere ved fx at underrette kommunen
lere har de nødvendige kompetencer til at
– uanset hvilken etnisk baggrund barnet og
indgå i en konstruktiv dialog om børneopdra-
forældrene har.
gelse og til at støtte forældrene i deres rolle
som opdragere og rollemodeller for deres
Kommunerne skal også aktivt bruge service-
børn. Kommunerne bør derfor tilbyde relevant
lovens adgang til at anvende forældrepålæg,
efteruddannelse til lærere, pædagoger og an-
når forældre, der har ressourcerne, men ikke
dre medarbejdere, der i deres daglige arbejde
viljen, svigter deres ansvar som forældre.
møder forældrene.
24
Familiekonsulenter gør en forskel
Flere kommuner har gode erfaringer med
at benytte familiekonsulenter som del
af en tidlig og forebyggende indsats for
nationen kan i øvrigt sikres på flere måder
flygtningefamilier med børn under 18 år
indsats i særligt
– fx gennem tovholderfunktioner eller via
med behov for ekstra støtte.
komplekse sager
tværfaglige møder.
3.2.En samlet, t værgående
Familiekonsulenten er en praktisk, pæda-
Bedre koordination og samarbejde internt i
gogisk støtte for familien og kan blandt
Task Forcen anbefaler kommunerne at sikre
kommunen vil også gøre det lettere at opdage
andet være støtte- og kontaktperson for
samarbejde på tværs af forvaltninger om én
sociale problemer og mistrivsel i tide og
børnene i deres skolegang og ved fritids-
samlet plan i særligt komplekse familiesager.
dermed sætte hurtigt ind med forebyggende
aktiviteter. Konsulenten observerer også
indsatser.
familiens og børnenes trivsel og rådgiver
og støtter familien. Det kan fx handle om
Der er i særligt komplekse familiesager brug
for, at kommunens forvaltninger samarbejder,
Også når der er sundhedsmæssige problemer
forventningerne til forældrenes rolle i bør-
og at der udarbejdes én samlet, helhedsori-
involveret, vil et styrket myndighedssamar-
nenes skole eller dagtilbud og kravet om
enteret plan for hele familien. En plan, hvor
bejde kunne hjælpe en socialt udsat familie.
en opdragelse uden fysisk afstraffelse.
tilbud og forløb på tværs af forvaltningerne
Det kan fx give en hurtigere udredning og et
og regelkomplekser spiller tæt sammen.
mere præcist sygdomsbillede – og dermed
Familiekonsulenternes tætte kontakt til
også en mere relevant og helhedsorienteret
udsatte familier betyder, at kommunen
I modsat fald risikerer indsatserne at
behandling og rehabilitering. Det er vigtige
tidligt bliver opmærksom på problemer
modarbejde hinanden. Det kan fx skade
forudsætninger for, at sundhedsmæssige,
og i dialog med familien kan forebygge,
den socialfaglige indsats over for en udsat
psykiske og sociale problemer ikke kommer
at problemerne udvikler sig til alvorlige
børnefamilie, hvis kommunen inddrager kon-
til at forstærke hinanden – og dermed risike-
sager, der kræver egentlige indgreb.
tanthjælpen som en sanktion efter beskæfti-
rer at fastholde den enkelte i social udsathed
gelseslovgivningen.
og på langvarig passiv forsørgelse.
Familiekonsulenter bør kun bruges, hvor
det konkret er vurderet, at familien har
Den helhedsorienterede plan bør indeholde
brug for det, og kun så længe behovet er
en række overordnede mål samt delplaner for
der.
de enkelte familiemedlemmer. Delplanerne
udføres typisk i specialiserede enheder, så
Fra oktober 2013 får kommunerne fuld
det er helt afgørende, at de deles med øvrige
refusion for brug af familiekonsulent de
involverede aktører, og at alle parter kender
første tre år efter, at en ny borger har fået
den samlede familieplan.
opholdstilladelse.
Det koordinerende ansvar for den samlede
familieplan bør så vidt muligt være placeret
hos én central sagsbehandler. Men koordi-
25
Det kan fx være fravær og mistrivsel i skolen.
indsats over for kriminalitetstruede unge. Her
Kommunen skal kende kriminalitetsmønstre-
er såvel SSP-samarbejdet som kontakten med
ne – fx om der er særlige grupperinger eller
politiet i eksempelvis kommunernes lokalråd
typer af kriminalitet i lokalområdet – og ud
vigtigt. På samme måde kan afdelingsbe-
Task Forcen anbefaler, at kommunerne styr-
fra det tilrettelægge og løbende tilpasse det
styrelsen i boligselskabet, viceværter eller
ker den målrettede indsats for at forebygge
kriminalitetsforebyggende arbejde.
medarbejdere i den boligsociale indsats
3.3. Målrettet forebyggelse
af kriminalitet
kriminalitet blandt især unge mænd med an-
spille en vigtig rolle i den tidlige kontakt
den etnisk baggrund end dansk. Kommuner
Kommunen kan med fordel udarbejde hand-
med forældrene, når der opstår bekymringer
kan også hjælpe flere væk fra de kriminelle
lingsplaner for det forebyggende arbejde,
omkring deres børn.
miljøer via særlige exitforløb.
rettet mod særligt relevante målgrupper. Det
kan fx ske i et tæt og forpligtende samar-
Andre relevante værktøjer er fokus på ud-
Unge mænd med anden etnisk baggrund er
bejde med lokale kulturforeninger, etniske
dannelse og job, herunder lommepengejob
overrepræsenteret i kriminalitetsstatistik-
foreninger, boligorganisationer og politi. En
i boligorganisationer, fritidsaktiviteter i
kerne – også når man korrigerer for social
handleplan for en gruppe kan understøttes af
idrætsforeninger samt brug af mentorer og
baggrund. Der er derfor brug for en løbende
individuelle planer for de børn og unge, der
positive rollemodeller.
kommunal indsats ad to spor: et præventivt
måtte være anledning til særlig bekymring.
Når det gælder de allerede kriminelle, kan
spor og et spor rettet mod dem, der allerede
Et vigtigt element i at forebygge kriminalitet
kommunerne med fordel øge det tværkom-
er også at styrke forældreansvaret. Se anbe-
munale samarbejde. Det kan fx være om at
Hver enkelt kommune bør sikre, at bekym-
faling 3.1. De såkaldte bekymringssamtaler
etablere og drive exitforløb for kriminelle
rende adfærd hos unge bliver opdaget i tide.
bør anvendes systematisk i den præventive
eller foranstaltninger i relation til ”den gode
har en kriminel løbebane.
løsladelse”. Det er især svært og dyrt for en
kommune med en lille kriminel målgruppe
at opbygge den nødvendige ekspertise til at
Bredspektret forebyggelse
tilbyde en sådan indsats.
Ishøj Kommune arbejder for at hjælpe rock-
I den anden ende af spektret tilbyder
I alle tilfælde er det vigtigt at handle hurtigt,
ere og bandemedlemmer ud af det kriminelle
kommunen blandt andet et exitforløb for
når forældre eller skole henvender sig om
miljø – og holde de unge væk fra indgangs-
personer i rocker- og bandemiljøer. Forlø-
bekymrende adfærd hos et barn, når en krimi-
døren.
bene er oprettet ud fra Justitsministeriets
nel borger får en dom, og ikke mindst når en
rammemodel. De er individuelt tilpasset,
kriminel henvender sig og beder om hjælp til
For Ishøj Kommune er et bekymrende højt
og efter en tværfaglig afdækning af den
at komme ud af kriminalitet.
skolefravær en markør for, at der er brug for
enkeltes situation og støttebehov indgår
skærpet opmærksomhed om den unge. Det
kommunen en samarbejdsaftale med
gør det muligt for kommunen at sætte tidligt
borgeren. En exitkoordinator følger op på
ind og få den unge på rette spor igen. For
indgåede aftaler og har løbende kontakt
fraværet er ikke blot et anliggende for skolen,
med borgeren og de involverede myndig-
men kan være et tegn på, at den unges udvik-
heder.
ling og trivsel er truet.
26
Det er væsentligt for os
at arbejde inddragende og
helhedsorienteret. Med et
tidligt og godt samarbejde
mellem forældrene og de
relevante fagpersoner kan
vi bedst muligt sikre barnet
eller den unge et godt liv.
Borgmester Kirsten Jensen, Hillerød Kommune
k apitel 4
Boligsociale
indsatser
Boligsocialt arbejde kan modvirke utryghed og øge
aktivt medborgerskab i udsatte boligområder. Det
er vigtigt for integrationen og skal supplere de
kommunale indsatser. Der foregår allerede en høj
grad af koordinering, men samspillet og samarbejdet kan blive endnu bedre.
Samtidig spiller boligområderne og den
på den anden side de kommunale kerneopga-
boligsociale indsats, der foregår der, en vigtig
ver på området.
rolle i det samlede integrationsarbejde. Det
handler både om socialt dårligt stilledes
Den form for koordinering foregår alle-
adgang til at få en ordentlig bolig og om mu-
rede mange steder, men kan generelt blive
ligheden for at indgå i forskellige former for
bedre. Der er også behov for, at indsatsen
beboeraktiviteter. De boligsociale indsatser
i boligområderne i højere grad tænkes som
Kommunerne har en betydelig opgave i
kan således generelt være med til at styrke
forebyggelse og ikke først sættes i værk, når
forhold til at bryde den negative sociale arv
deltagelse og medborgerskab – også blandt
problemerne er en kendsgerning.
– ikke mindst i udsatte boligområder, hvor
borgere med anden etnisk baggrund.
sociale problemer risikerer at blive reproduceret og forstærket.
Den boligsociale indsats er lokalt organiseret og forankret, favner en mangfoldighed
Task Forcen anbefaler
I oktober 2012 var 33 boligområder på Mini-
af aktiviteter og involverer en lang række
steriet for By, Bolig og Landdistrikters liste
forskellige aktører. Når den fungerer godt,
over særligt udsatte boligområder. 17 Borgere
er den et godt eksempel på potentialerne i
boligsociale indsats som et vigtigt
med anden etnisk baggrund er overrepræsen-
at samarbejde på tværs af sektorer. Når de
bidrag til deres eget arbejde.
teret i de udsatte boligområder, og mange af
mange aktørers indsatser ikke understøtter
dem er socialt udsatte eller risikerer at blive
hinanden, kan det omvendt blive dyrt, inef-
det.
fektivt eller ligefrem kontraproduktivt.
1
At kommunerne udnytter den
2
At kommunerne og boligorganisa-
3
At kommunerne systematisk sam-
tionerne styrker samarbejdet.
ler og udnytter data om boligområ-
Derfor er der behov for et stærkt, ambitiøst
og velfungerende samspil mellem alle de
17 Den 10. juni 2013 indgik regeringen en aftale med Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om nye kriterier for
særligt udsatte boligområder. En testopgørelse efter de nye
kriterier giver en liste med 34 særligt udsatte boligområder.
28
der i nye indsatser.
4
At de almene boligområder ikke
aktører, der har med de udsatte boligområder
omtales med negative generalise-
at gøre. Det fælles mål skal være at skabe
ringer.
synergi og sammenhæng mellem på den ene
side de boligsociale indsatser og projekter og
Læs mere på side 30.
Udfordringer
Landsbyggefonden
De boligsociale
indsatser finansie-
Fakta om integrationen
Udfordringerne i forhold til borgere med an-
Task Forcen har desuden observeret:
Et vigtigt samspil med de kommunale
res overvejende af
Landsbyggefonden,
den etnisk baggrund end dansk i de udsatte
kerneaktiviteter: Velfungerende og målret-
der er en selvejende
boligområder er blandt andet:
tede kommunale kerneaktiviteter er en
institution med det
væsentlig forudsætning for en effektiv
formål at yde økono-
boligsocial indsats. Flere aktører peger
misk og sagkyndig
mere: I de særligt udsatte boligområder
imidlertid på, at de helhedsplaner, der ud-
bistand til de almene
var 59 pct. af beboerne i 2012 indvandrere
vikles for de enkelte boligområder, er for
boligorganisationer.
eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.
svagt koblet til den kommunale kernedrift.
Overvægt af indvandrere og efterkom-
Få børn af dansk oprindelse: 15 pct. af ind-
Boligsociale medarbejdere kan noget
Landsbyggefondens
vandrerne og efterkommerne fra ikke-vest-
særligt: De boligsociale medarbejdere
midler stammer fra
lige lande under 18 år boede i et særligt
har særlige muligheder for at opbygge
indbetalinger fra
udsat boligområde i 2012. Kun 0,5 pct. af
relationer til udsatte borgere, fordi de ikke
almene boligafdelin-
er myndighedspersoner.
ger og indbetalinger
børn og unge med dansk oprindelse boede
i de samme særligt udsatte boligområder.
At inddragelse skaber ejerskab: En
fra lejere i afdelinger,
Mange beboere uden for arbejdsmarke-
bottom-up-tilgang med aktiv brug af bebo-
hvis lån er afviklet.
det: I 2011 var 46 pct. af beboerne i de
erdemokratiet og inddragelse af beboerne
Fonden uddeler i
særligt udsatte boligområder i alderen 18-
er med til at skabe et bredt ejerskab til de
perioden 2011-14
64 år uden tilknytning til arbejdsmarkedet.
boligsociale projekter.
årligt op til 220 mio.
De mest udsatte er sværest at nå: De be-
kr. til boligsociale
16-64-årige indvandrerkvinder fra ikke-
boere, der befinder sig i de mest udsatte
indsatser i udsatte
vestlige lande, der ikke var i gang med en
livssituationer, er ofte dem, der har svæ-
boligområder.
uddannelse, og som boede i et af en række
rest ved at udnytte de offentlige tilbud.
Få kvinder i beskæftigelse: Blandt
større almene boligområder, var kun 29
pct. i beskæftigelse pr. 1. januar 2011. 18
18 Alle tal er på anmodning af Task Forcen trukket af Ministeriet
for By, Bolig og Landdistrikter på baggrund af oplysninger
fra Danmarks Statistik.
29
Succes med fritidsjobkonsulenter
I København har unge fra udsatte boligområ-
Anbefalinger
der fået hjælp til at finde et fritidsjob og dermed få de første erfaringer med arbejdslivet.
4.1.Godt samspil med de
Jobcenter København har i samarbejde med
boligsociale projekter
virksomheder, kommunen, politiet og andre
myndigheder samarbejder tæt om fælles ind-
boligselskaber, virksomheder mv. formidlet
satser, der kan fungere som et supplement til
over 3.000 fritidsjob siden 2008. Fra 2012 er
den almindelige kommunale opgaveløsning.
der etableret en bydækkende fritidsjobfor-
Task Forcen anbefaler kommunerne at
De forskellige parter kan noget sammen, som
midling i regi af Jobcenter København.
tænke de lokale boligsociale projekter
ingen af dem kan alene.
bedre sammen med deres egen indsats i
Boligselskabet AKB, København har fx sam-
boligområderne – med respekt for parter-
I en række kommuner er der fx gode erfarin-
men med Jobcenter København haft stor suc-
nes forskellige opgaver og roller.
ger med at bruge ”sociale viceværter”. De
er ikke myndighedspersoner og kan derfor
ces med at ansætte fritidsjobkonsulenter, der
hjælper unge fra udsatte boligområder med
Kommunerne kan bruge den boligsociale
lettere skabe relationer til meget sårbare
at finde et fritidsjob.
indsats som et enzym, der tilfører dynamik
borgere. Erfaringerne viser, at sociale vice-
og nytænkning i den kommunale ker-
værter bygger bro til det kommunale system,
Disse unge har ofte svært ved selv at finde
nedrift. Lokalt forankrede boligsociale
især når det boligsociale arbejde indgår i
ud af, hvordan de søger fritidsjob. En del har
projekter kan medvirke til at udvikle den
helhedsplaner, hvor kommuner og almene
forældre med lille eller ingen tilknytning til
kommunale drift og dermed bidrage til
boligorganisationer i fællesskab fastlægger
arbejdsmarkedet.
bedre velfærd for alle borgere.
mål og indsatser.
Fritidsjobkonsulenterne formidler kontakt til
Erfaringen viser, at det ofte udløser ny
Det er vigtigt, at de boligsociale aktiviteter fra
lokale virksomheder og støtter de unge i selv
energi og mange synergimuligheder, når
starten forankres i en driftsorganisation, der
at være aktive for at finde og fastholde et fri-
boligorganisationer, frivillige foreninger,
kan sikre, at de indhøstede erfaringer bliver
tidsjob. Fritidsjobkonsulenterne har også stor
udviklet og videreført. Forankringen kan fx
succes med at etablere tillidsfulde relationer
ske i boligorganisationen, politiet eller i en
til de unge.
kommunal institution som skole, klub eller
sundhedsplejersker.
Langt over halvdelen af de unge, konsulenterne har været i kontakt med, har fået fritidsjob.
I perioden fra september 2009 til juli 2012 har
275 ud af 381 fået job. Derudover har 22 unge
været i praktik.
Flere undersøgelser har dokumenteret den
positive betydning, fritidsjob har for uddannelse og senere beskæftigelse blandt unge
med etnisk minoritetsbaggrund.
30
4.2. Tættere samarbejde
hedsplanerne, der også skal forholde sig til,
mellem kommune og
hvordan der skabes sammenhæng mellem
boligorganisationer
kommunens kernedrift og de boligsociale
4.3. Et godt datagrundlag for
indsatsen i boligområderne
indsatser.
Task Forcen anbefaler kommunerne systeTask Forcen anbefaler kommunerne at bruge
Der bør derfor også etableres effektive og
matisk at samle data om udfordringerne i
helhedsplaner aktivt i en overordnet strategi
ambitiøse samarbejdsfora mellem ledelsen
udsatte boligområder – dels for at kunne
for integrationsindsatsen, og at kommunerne
fra de forskellige kommunale forvaltninger og
prioritere indsatsen, dels for at dokumentere
og boligorganisationernes formaliserede
boligorganisationerne. Her kan partnerskabs-
dens effekter. Den indsamlede viden bør
samarbejde gøres effektivt og ambitiøst.
aftaler være en praktisk model. Den årlige
endvidere bruges som grundlag for forebyg-
styringsdialog mellem de almene boligorga-
gende indsatser.
Helhedsplanerne for hvert boligområde er
nisationer og kommunerne kan også bruges
omdrejningspunktet for at koordinere de
aktivt til at koordinere og skabe sammen-
Kommunerne og boligorganisationerne har
boligsociale indsatser. Derfor er det vigtigt,
hæng i indsatsen.
et godt grundlag for at sætte tidligt ind med
relevante og målrettede indsatser, hvis ud-
at helhedsplanerne har klare målsætninger
for samarbejdet og rummer tiltag, der rammer
Uanset hvilken styringsform og organisa-
fordringerne i de udsatte boligområder bliver
de væsentligste fælles udfordringer. Det kan
torisk ramme kommunen vælger, skal den
kortlagt og løbende monitoreret.
fx være udsatte familier, beskæftigelse eller
kunne rumme beboerdemokrati og beboer-
forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.
inddragelse, som er en væsentlig del af det
Der bør derfor systematisk indsamles rele-
boligsociale arbejdsfelt.
vante data om fx beboersammensætning,
beskæftigelsesgrad, andel beboere på over-
Kommunerne bør i deres overordnede strategi
for integrationsindsatsen inddrage hel-
Dokumentation og monitorering
Flere danske kommuner overvåger udvik-
SocData har også øget opmærksomheden på
nalpræventive og den boligsociale indsats.
lingen i de udsatte boligområder tæt og
effekten af indsatserne.
Tryghedsindekset tager udgangspunkt i
løbende.
kommunens tolv lokaludvalgsbydele, der er
Læs mere på Aarhus Kommunes hjemmeside.
underinddelt i 35 lokalområder. Hvert område
får en tryghedsindeksscore, der anvendes
Aarhus Kommune har i samarbejde med
boligselskaberne i 5. kreds i Aarhus udvik-
Københavns Kommune har siden 2009
til at prioritere den indsats, der foretages i
let den boligsociale database BoSocData,
gennemført en årlig tryghedsmåling, der
området.
der gør det muligt at følge udviklingen i de
monitorerer trygheden i byen generelt og
forskellige boligområder. Dermed kan kom-
lokalt. Tryghedsindekset er et instrument til
Læs mere på Københavns Kommunes hjem-
munen sætte tidligt ind med en boligsocial
at vurdere og prioritere strategi og indsats
meside.
indsats i de områder, der behøver det. Bo-
for en mere sikker by, herunder den krimi-
31
Kommunerne og regeringen bør derfor
førselsindkomster, kriminalitet, uddannelsesniveau, indkomstniveau osv.
4.4. Undgå negative generaliseringer om boligområder
undlade selv at bidrage til negative generaliseringer af boligområderne og deres
Kortlægningen vil være et vigtigt udgangs-
udfordringer. Dels ved at undlade betegnelser
punkt for at formulere en boligsocial indsats
som ”ghettoer”, dels ved også at anerkende
og fastlægge helhedsplaner, der spiller sam-
Task Forcen anbefaler regering og kommuner
boligområdernes betydning og kvaliteter
men med den kommunale kernedrift. Det er
at tale åbent om udfordringerne i konkrete
samt fremhæve den positive indsats, der
også vigtigt, at disse statistiske oplysninger
boligområder, men undgå negative genera-
gøres i mange af dem. Begreber og vendinger
bliver delt med aktørerne uden for den offent-
liseringer og betegnelser som ”ghettoer”,
som ”ghettoindsats” eller ”indsats mod sær-
lige forvaltning.
der sætter mange almene boligområder i et
ligt udsatte boligområder” kan fx lige så godt
uberettiget dårligt lys og kan stå i vejen for
kaldes ”indsats for trygge boligområder” e.l.
En systematisk indsamling af data giver
deres positive udvikling.
Formålet med en mere konstruktiv sprogbrug
mulighed for at dokumentere, hvordan indsatser virker, sikre, at der er fremdrift, samt
Det er ikke ligegyldigt, hvordan almene
er ikke at se bort fra de faktiske udfordringer
at basere nye indsatser på de indhøstede
boligområder omtales i offentligheden. En
i en række boligområder. Tværtimod. Men
erfaringer.
systematisk negativ tendens kan mærke et
netop ved at tale konkret og præcist om pro-
boligområde, skræmme nye ressourcestærke
blemerne kan man iværksætte de kommunale
Den årlige styringsdialog mellem kommunen
beboere væk og dermed sende områderne
og boligsociale indsatser, der kan være med
og de almene boligorganisationer og den
ind i en nedadgående spiral.
til at give de pågældende områder det nødvendige løft.
tilknyttede dokumentationspakke kan anvendes aktivt i denne relation.
Tættere samarbejde og fælles sekretariat
fra starten aftalt en overordnet ansvars-
Boligorganisationer og Fredericia Kommune
skabt ejerskab til forandringsprocesserne
samarbejder tæt om udsatte boligområder.
ved at inddrage beboerne og bruge bebo-
fordeling for fremdriften i arbejdet. Der er
erdemokratiet aktivt.
I forbindelse med renovering og ombygning
af to udsatte boligområder har Fredericia
Samarbejdet har ført til en intensiv ko-
Kommune og boligorganisationerne forpligtet
ordinering af viden og ressourcer par-
sig til at gøre en fælles indsats for at løfte de
terne imellem. Eksempelvis er Fredericia
to boligområder og få flere beboere i job eller
Kommune og boligorganisationerne gået
uddannelse.
sammen om at ansætte en socialrådgiver/
jobkonsulent, der fungerer som bindeled
Et fælles sekretariat udgør den organisatori-
mellem de ledige i områderne, lokale virk-
ske ramme om samarbejdet, og parterne har
somheder og jobcentret.
32
Staten burde stille krav om,
at helhedsplanerne blev koblet
meget tættere til kommunernes
kernedrift.
Områdechef Morten Boje, Københavns Kommune
k apitel 5
Medborgerskab
Vellykket integration handler ikke kun om at kunne
klare sig selv, men også om at tage del i samfundets fællesskaber, foreningsliv og demokratiske
processer. Medborgerskabet trives generelt godt i
Danmark, men nogle grupper står fortsat helt eller
delvist udenfor.
Foreninger, organisationer, frivillige mv. spil-
Heldigvis er det generelle billede, at medbor-
ler en vigtig rolle i at fremme medborgerskab
gerskabet har det godt i Danmark – også når
og integration i det hele taget. Der ligger store
det gælder de etniske minoriteter. Det store
ressourcer i civilsamfundet, som kan og bør
flertal har stor tillid til andre borgere og til
bringes ordentligt i spil i indsatsen for et
samfundets institutioner, og normerne om
medborgerskab, der omfatter alle borgere.
politisk deltagelse deles af de fleste uanset
Alle borgere skal opleve, at de er fuldgyldige
Medborgerskab er ikke noget, andre gør
den etnisk baggrund, der er markant mindre
medlemmer af og har indflydelse på det
for én, men noget, vi som borgere skaber
aktive i samfundslivet. 19
samfund, de lever i. Medborgerskab handler
i omgangen med hinanden. Derfor har alle
om at føle sig respekteret og anerkendt som
borgere et ansvar. Det gælder på den ene side
ligeværdig borger, der i stort og småt tager
ansvaret hos borgere med dansk baggrund
del i samfundets fælles anliggender.
for uden fordomme og diskrimination at
etnisk baggrund. Der er dog grupper med an-
inkludere etniske minoritetsborgere i deres
Task Forcen anbefaler
1
At kommunen udnytter det lokale
Medborgerskabet er vigtigt for den enkelte,
fællesskaber. Og på den anden side ansvaret
foreningsliv bedre i modtagelsen af
men det er også en del af fundamentet for et
hos borgere med anden etnisk baggrund end
nyankomne.
velfungerende samfund, hvor man har tillid til
dansk for selv at gøre en aktiv indsats for at
hinanden og til samfundets fælles institutio-
opsøge og tage del i de sammenhænge, hvor
ner.
samfundslivet udfolder sig.
2
At kommunen formulerer en politik
med forventninger til og mål for
medborgerskab.
3
Mange veje til at styrke medborgerskabet
At styrke indsatsen for at øge samfundsforståelse samt forenings- og
Mange kommuner arbejder i dag aktivt med
valgdeltagelse.
4
at styrke medborgerskabet – på mange
At der gøres en særlig, opsøgende
forskellige måder. Midlerne kan spænde fra
indsats for isolerede indvandrer-
skole-hjem-samarbejde over fremme af for-
kvinder.
eningslivet til kampagner for at tage del i det
(lokal)politiske liv.
34
19 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration:
Medborgerskab i Danmark – regeringens arbejdsgruppe for
bedre integration, august 2011.
Læs mere på side 36
Udfordringer
Fakta om integrationen
Trods det generelt positive billede af medbor-
Task Forcen har desuden observeret:
Etniske foreningers vigtige rolle: For-
gerskabet i Danmark er der stadig en række
eningslivet og især de etniske minoriteters
væsentlige udfordringer i forhold til etniske
foreninger kan spille en væsentlig rolle
minoritetsborgeres medborgerskab:
som brobygger til det øvrige samfund. Det
bør kommunerne være opmærksomme på,
Markant færre stemmer ved lokalvalg:
Færre etniske minoritetsborgere deltager i
det politiske liv lokalt, fx stemmer markant
når de tilrettelægger integrationsindsatsen.
Inddragelse fremmer medborgerskab:
færre til kommunalvalg. Ved kommunal-
Medborgerskab handler også om, at
valget i 2009 var stemmeprocenten 37 for
borgere med anden etnisk baggrund bliver
indvandrere og 36 for efterkommere, mens
involveret i at udvikle de aktiviteter, der
den for den øvrige befolkning var 68 pct. 20
vedrører dem – det være sig boligsociale
Færre er med i foreninger: Deltagelsen i
foreningslivet, herunder sportsforeninger
helhedsplaner, fritidstilbud eller andet.
Særlige udfordringer med isolerede kvin-
mv., er lavere blandt etniske minoritets-
der: Det er især vanskeligt at få inddraget
borgere end blandt etniske danskere. Det
en del af de kvinder, der kommer hertil
gælder både den almindelige deltagelse
som familiesammenførte, i samfundslivet.
og udførelsen af frivilligt foreningsarbejde. En del af forskellen kan dog forklares
af sociale forhold og dårligere danskkundskaber. De, der er medlem af en ”etnisk
forening”, er også generelt mest aktive i
andre foreninger.
Mange føler sig diskrimineret: 46 pct. af
de etniske minoritetsborgere har inden for
en periode på 12 måneder oplevet at blive
diskrimineret.
Ældre kvinder de mindst aktive: Der er
især mange ældre indvandrerkvinder i
gruppen af ”passive medborgere”. Det
vil sige borgere, der hverken er medlem
af en forening, deltager i demokratiske
processer eller benytter sig af kultur- eller
fritidstilbud.
20Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen: ”Valgdeltagelsen
ved kommunalvalget 17. november 2009 – beskrivende
analyser af valgdeltagelse baseret på registerdata”, 2010.
35
Anbefalinger
5.1.Frivillige foreninger som
del af en god modtagelse
5.2. Medborgersk ab på den
kommunale dagsorden
At deltage i idrætsforeninger og andre
Task Forcen anbefaler, at alle kommuner sæt-
foreninger vil også efter den første modtagel-
ter medborgerskab på dagsordenen og tager
sesperiode kunne være en vigtig vej til bedre
politisk stilling til mål og midler i indsatsen
integration og aktivt medborgerskab. Der er
for at inkludere alle borgere i samfundslivet.
Task Forcen anbefaler, at kommunerne tæn-
således i en række kommuner eksempler på,
ker forskellige typer af frivillige foreninger
at deltagelse i foreningslivet for visse grupper
Nogle kommuner har valgt helt at erstatte de-
systematisk ind i modtagelse af nyankomne
har været en vigtig vej ud af social isolation
res integrationspolitik med en bredere politik
borgere – fx ved at indgå samarbejdsaftaler
og ind i et liv som aktiv og deltagende sam-
for medborgerskab. Det vigtige er ikke, hvad
med foreningerne.
fundsborger.
politikken kaldes, men at der i den enkelte
kommune bliver sat fokus på og konkrete
Såvel nydanske foreninger som humanitære,
mål for en sammenhængende indsats for at
kirkelige og kulturelle organisationer samt
fremme medborgerskabet blandt borgerne
idrætsforeninger kan bidrage afgørende til
med anden etnisk baggrund end dansk. Dette
den sociale integration af nyankomne flygt-
kan ses i sammenhæng med forslaget til en
ninge og indvandrere.
ny styringsmodel for integrationsindsatsen
på side 9.
Kommunen kan blandt andet samarbejde
med de frivillige foreninger om aktiviteter, der
At fremme medborgerskab skal ses som en
kan hjælpe de nyankomne godt til rette i det
bred indsats, der kan indebære, at strategier
danske samfund. Det drejer sig fx om:
for fx de boligsociale indsatser, sundhedsfremme, kultur- og fritidslivet samt lokalde-
• værtsprogrammer for nyankomne
flygtninge
• støtte til praktiske gøremål som
mokratiet i højere grad ses som mulige bidrag
til samme mål: et stærkere medborgerskab
for alle i kommunen.
kørsel og indkøb
• tilbud i den lokale idrætsforening
Det er oplagt, at lokale integrationsråd og
• drift af lektiecafeer
etniske foreninger kan spille en vigtig rolle,
• understøttelse af sprogundervisning
både når en medborgerskabspolitik skal ud-
• introduktion til lokalsamfundet og dets
vikles, og når den skal gennemføres i praksis
institutioner.
36
og holdes levende.
5.3. St yrkelse af demokratisk
kompetence og deltagelse
Task Forcen anbefaler, at kommunerne styr-
forbindelse med udviklingen af helhedspla-
ker indsatsen for at øge samfundsforståelse
ner for de almennyttige boligområder.
og -deltagelse hos borgere med anden etnisk
• at inddrage lokale integrationsråd og etniske foreninger i arbejdet med at udbrede
kendskabet til valgets temaer.
baggrund end dansk – herunder denne grup-
Et særligt fokusområde bør være den lavere
pes deltagelse i valg og i foreningslivet.
valgdeltagelse blandt etniske minoritetsgrup-
De etniske minoritetsborgeres egne forenin-
per – især ved lokalvalg. Deltagelsen kunne
ger kan også være en god ramme om at øge
blandt meget andet styrkes ved:
den demokratiske forståelse og deltagelse.
Man kan kun udøve sit medborgerskab,
Det kan kommunerne blandt andet under-
hvis man har en grundlæggende viden om,
hvordan samfundet og demokratiet fungerer
i praksis. Man skal både kende samfundets
• at overveje den geografiske placering af
valgstederne
– ofte uskrevne – forventninger til borgerne
• at afholde debatmøder, der er målrettet
og spillereglerne for, hvordan man kan søge
boligområder med mange borgere med
indflydelse.
anden etnisk baggrund
støtte ved løbende at holde møder med
disse foreninger og gøre dem ansvarlige for i
fællesskab at forestå arrangementer, der kan
fremme kulturmøder og medborgerskab.
Mange mennesker opfatter det som en selvfølge at kunne indgå i demokratiske processer i fx det boligsociale arbejde, i en forening
eller på et forældremøde. Det stiller imidlertid
ganske store krav til den enkeltes kompetencer og ressourcer, når man ikke er vant til det.
Hjælp til et styrket foreningsliv
Roskilde Kommune har med en opsøgende
eksisterende etniske foreninger i Roskilde. De
indsats styrket de etniske foreninger og
har fået tilbudt rådgivning om blandt andet
Udfordringen vil ofte være særligt aktuel for
deres samarbejde med kommunen og med
mulighederne for økonomisk støtte samt
nyankomne udlændinge fra ikke-vestlige
hinanden.
praktisk hjælp til at formulere vedtægter mv.
Desuden har kommunen søgt at styrke dels
lande, men kan også findes blandt etniske
minoritetsborgere, der lever forholdsvis isole-
I Roskilde Kommune har man det som mål
sine egne samarbejdsrelationer til de etniske
ret fra resten af det danske samfund.
i integrationspolitikken at styrke med-
foreninger, dels foreningernes indbyrdes
borgerskabet og foreningslivet blandt de
samarbejde.
Der er derfor brug for at styrke demokrati- og
etniske minoritetsgrupper. Ved at fremme
samfundsforståelsen i de tilbud, kommu-
dannelsen af foreninger vil man øge den
Indsatsen har øget både dialogen og akti-
nen giver til nyankomne borgere (se også
enkeltes oplevelse af ligeværdighed, lige
vitetsniveauet i det lokale foreningsliv, og
anbefaling 1.3). Kommunen og andre lokale
muligheder og medborgerskab, lyder
de etniske grupper bidrager med masser af
aktører kan også fremme etniske minoritets-
rationalet.
frivillige ressourcer. Også samarbejdet mellem kommunen og foreningerne er forbedret
borgeres samfundsforståelse og -deltagelse
på andre måder. Eksempelvis ved at forsøge
Kommunens integrationsmedarbejdere har
betydeligt, og det samme er dialogen på
at inddrage dem i skolebestyrelser o.l. og i
opsøgt de etniske minoritetsgrupper og de
tværs af de etniske minoritetsgrupper.
37
være svære at nå for myndighederne, og de
gende generationers integration i det danske
5.4.En opsøgende indsats
har ikke nødvendigvis selv nogen tilskyndel-
samfund. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvis
for isolerede kvinder
se til at have kontakt med myndigheder eller
de isolerer sig fra samfundet.
det omgivende samfund i øvrigt.
Kommunerne bør derfor iværksætte forskelTask Forcen anbefaler, at kommunerne
Det er et helt frit valg at være selvforsørget,
lige opsøgende indsatser, der kan inddrage
iværksætter opsøgende indsatser rettet
og der er ingen formelle krav om at blande sig
de selvforsørgede kvinder i lokale aktiviteter.
mod at inddrage de selvforsørgede kvinder i
i samfundslivet. Når der alligevel er grund til
Hvilke aktiviteter og på hvilken måde må
lokale aktiviteter – ikke mindst af hensyn til
som myndighed at være opmærksom på disse
bero på en vurdering af udfordringerne og
børnenes integration.
kvinder, er det især, fordi de er en vigtig fak-
mulighederne i lokalområdet. Ét eksempel
tor i familiernes samlede integration – ikke
er Integrationshuset Kringlebakken, der har
mindst børnenes.
gode erfaringer med at kombinere danskun-
En del kvinder, der kommer til Danmark som
dervisning for isolerede mødre med legestue
familiesammenførte, lever forholdsvis isoleret fra det omgivende samfund. Deres status
Kvinderne spiller en vigtig rolle i børnenes
som selvforsørgede indebærer, at de kun får
sproglige udvikling og skolegang, i familiens
beskæftigelsesrettede tilbud, hvis de selv be-
sociale netværk, i de unges valg af uddan-
der om det. De får tilbudt danskundervisning,
nelse og i socialiseringen til gældende
men der er ingen sanktioner forbundet med
normer for demokrati og ligestilling. De har
at udeblive fra den. Denne gruppe kan derfor
med andre ord stor indflydelse på de efterføl-
for deres børn.
Danskundervisning med sidegevinster
Integrationshuset Kringlebakken får ved at
Via en opsøgende indsats skaber Kringlebak-
og vejledning om deres muligheder for
kombinere danskundervisning og børnepas-
ken kontakt til ofte meget isolerede kvinder
uddannelse og beskæftigelse.
ning en dobbelt integrationsgevinst.
på barsel samt de kvinder, som ikke har deres
børn i vuggestue. Derfor når indsatsen også
Erfaringen er, at Kringlebakkens legestue
Integrationshuset Kringlebakken i Køben-
de børn, der normalt ville være holdt hjemme
gør dem trygge ved senere at sende deres
havns Nordvest-kvarter tilbyder danskunder-
indtil børnehavealderen.
børn i dagtilbud. Samtidig sikres en tidlig
indsats blandt tosprogede børn.
visning til isolerede kvinder med en anden
etnisk baggrund. Mens mødrene undervi-
Med danskundervisningen som indgang
ses, passes deres børn i husets legestue.
lærer kvinderne også om, hvordan samfun-
Af de 29 børn, som i 2012 blev passet i
Målgruppen er kvinder mellem 18 og 40 år og
det fungerer – herunder pædagogikken i
legestuen, og hvis mødre var med i under-
deres små børn i alderen 0-3 år. Der er også
de danske daginstitutioner. Ved at komme i
visningen, kom 17 i daginstitution, mens
en pigeklub i huset.
huset får de desuden et socialt netværk uden
fem kom i dagpleje.
for hjemmet. Kvinderne får også nyttig viden
38
Vi ønsker at erstatte
integrationspolitikken
med en politik for medborgerskab, som angår
alle byens borgere. Vi
inddrager borgere og
civilsamfund i at fremme
integrationen, fordi vi ser
den som et fælles anliggende og ansvar.
Per Jensen, projektchef, Aarhus Kommune
Udlændinge skal ikke blive klienter hos
kommunen, men borgere i samfundet.
Derfor står og falder vellykket integration med, at udlændige bliver taget
godt i mod hos virksomheder, naboer,
lokalsamfund, foreninger, boligorganisationer og andre. Der er brug for et
stærkt civilsamfund, hvor borgerne
møder hinanden, finder arbejde, bliver
venner, spiller musik og fodbold sammen, drikker kaffe og føler sig hjemme.
Sevda Sahin, integrationsmedarbejder, Roskilde kommune
Om Task Forcen
Task Forcens opgave
Task Forcens medlemmer
Task Force om integration blev nedsat af rege-
Task Force om integration er en uafhængig
ringen den 27. november 2012, da regeringen
ekspertgruppe. Medlemmerne er udvalgt af
præsenterede sin vision og sine mål for en
regeringen med henblik på at sikre kompeten-
styrket integrationspolitik.
cer og faglig viden i forhold til følgende fem
områder:
Task Forcens opgave har været at indsamle
gode, lokale metoder, eksempler og erfaringer, som kan udbredes til resten af landet,
inden for disse to hovedtemaer:
• modtagelse af nyankomne flygtninge og
familiesammenførte
• deltagelse på arbejdsmarkedet
• udsatte familier med anden etnisk bag-
• Hvordan kan kommunerne skabe sam-
grund end dansk
menhæng, tværfaglighed og koordination i
• boligsociale indsatser
deres integrationsindsats?
•medborgerskab.
• Hvordan kan det aktive medborgerskab
hos borgere med anden etnisk baggrund
Task Forcen repræsenterer herudover indsigt i
end dansk styrkes?
og erfaring med den kommunale styrings- og
koordinationsrolle.
Task Forcen har endvidere skullet foreslå nye
indsatser, der lokalt kan fremme integrationen og medborgerskabet, samt nye indsatser,
der generelt kan sikre en bedre vidensindsamling og -spredning på integrationsområdet.
Kommissoriet for Task Forcen kan ses på Social- og Integrationsministeriets hjemmeside.
40
Task Force om integration
Ole Bondo Christen-
Jesper Nygård,
Jette Runchel,
Agi Csonka, direktør,
Else-Marie Ring-
Michael Petterson,
sen, borgmester,
adm. direktør, KAB
kommunaldirektør,
Danmarks
gaard, chefkonsu-
arbejdsmarkedschef,
Albertslund
Evalueringsinstitut
lent, Integrationsnet
Vejle Kommune
Furesø Kommune
(formand)
Tiltræder den 1.
Kommune
august 2013 som adm.
– en del af Dansk
Har beskæftiget
Flygtningehjælp
Har som hhv. arbejds-
Medlem af kommunal-
direktør, Realdania.
Har i mange år
sig med inklusion
bestyrelsen i Furesø
Bestyrelsesmedlem
beskæftiget sig med
og mangfoldighed
Tidligere boligko-
markedschef i IkastBrande Kommune og
Kommune siden 2006
i BL – Danmarks Al-
udsatte børn og fami-
blandt andet som
ordinator i Dansk
socialchef i Brande
og borgmester siden
mene Boliger, Fonden
lier, bl.a. som børne-
formand for Køben-
Flygtningehjælp,
Kommune blandt
2010.
for Socialt Ansvar og
og ungechef i Køge
havns Kommunes
flygtningekoordinator
andet været ansvarlig
Tidligere ansat i
BRFkredit A/S samt
Kommune, børne- og
Eksperttænketank for
i Kommuneforeningen
for områderne inte-
Beskæftigelsesmini-
bestyrelsesformand
kulturdirektør i Frede-
Integration og medlem
Ringkøbing, kom-
gration, familier og
steriet, senest som
for Landsbyggefon-
riksværk Kommune
af Finansministeriets
munal sagsbehandler
beskæftigelse.
kontorchef.
den.
Har i kraft af
samt børne- og unge-
Toplederboard om
samt integrationskon-
sit virke stor indsigt
direktør i Albertslund
Strategisk ledelse af
sulent i Ministeriet for
i boligpolitik og i
Kommune.
mangfoldighed.
Flygtninge, Indvan-
almene boliger, det
drere og Integration.
boligsociale arbejde
Har stor ekspertise i
samt indsatsen for ak-
processerne omkring
tivt medborgerskab.
modtagelse og integration af nyankomne flygtninge og
familiesammenførte i
kommunerne.
Integrationspolitisk Kontor i Social- og Integrationsministeriet har
fungeret som sekretariat for Task Forcen. Sekretariatet har bestået af
kontorchef Henrik Thomassen, fuldmægtig Sisse Egeberg og fuldmægtig Anne Louise Laurberg.
41
Høring blandt centrale aktører
Kommunebesøg
Ud over de besøgte kommuner har Task For-
Som led i Task Forcens arbejde er der afholdt
Task Forcen har udvalgt og besøgt i alt 10
cen indhentet supplerende viden og materia-
en høring blandt en række centrale aktører
kommuner. Udvælgelsen af kommuner er dels
ler fra relevante aktører og organisationer.
på integrationsområdet. De blev blandt andet
sket ud fra ovennævnte høringssvar, dels på
bedt om at pege på relevante værktøjer og
baggrund af tal om en række udvalgte indika-
Sideløbende med Task Forcens arbejde er der
metoder samt kommuner med særligt interes-
torer. Der er desuden tilstræbt en spredning
udarbejdet beskrivelser af metoder og ind-
sante erfaringer.
både geografisk og mellem store, mellem-
satser fra de besøgte kommuner. Beskrivel-
store og små kommuner.
serne kan bruges som inspiration til at styrke
integrationsindsatsen lokalt. De kan findes
Høringssvarene gav mange vigtige bidrag
til Task Forcens videre arbejde. I svarene
Også i mange andre kommuner end de 10 ud-
var der tre gennemgående ønsker, som Task
valgte forekommer eksemplariske indsatser.
Forcen også har inddraget i sine drøftelser og
Eksemplerne i denne rapport er således ikke
anbefalinger:
nødvendigvis ”best practise”. De er medtaget
på Integrationsviden.dk.
som inspiration og for at illustrere nogle af
• Eksempler på indsatser, der er implemen-
anbefalingerne.
teret i drift og har givet resultater.
• Vurdering af, i hvor høj grad disse ind-
Task Forcen har besøgt følgende kommuner –
satser og metoder kan overføres til andre
og i hvert besøg haft særligt fokus på et eller
kommuner.
to områder:
• Økonomiske og andre incitamenter til, at
kommunerne kopierer andres succeser.
42
Kommune
Med særligt fokus på
Aarhus Boligsociale indsatser og medborgerskab
Esbjerg
Deltagelse på arbejdsmarkedet
Fredericia
Boligsociale indsatser
Hedensted
Modtagelse af nyankomne udlændinge
Hillerød
Udsatte familier
Ishøj
Udsatte familier
København
Boligsociale indsatser og medborgerskab
Ringkøbing-Skjern
Modtagelse af nyankomne udlændinge
Roskilde
Udsatte familier og medborgerskab
Slagelse
Deltagelse på arbejdsmarkedet
målrettet integration – et fælles ansvar
Anbefalinger fra Task Force om integration
Udgivet af Social- og Integrationsministeriet
Juni 2013
Redaktion: Klartekst
Grafisk design: Karen Krarup
Foto: Sigurd Høyen, Mustafa Nasr, Colourbox
Tryk: PRinfoTrekroner
Elektronisk
ISBN:
978-87-7546-505-7
Elektronisk ISBN:
978-87-7546-441-8
Trykt
ISBN:978-87-7546-442-5
978-87-7546-504-0
Trykt ISBN:
43