Specialisering 1 Nyspecialisering Hjerneskadeområdet anno 2012 25. september 2012 på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Odense Specialisering 1 Nyspecialisering Hjerneskadeområdet er på dagsordenen i disse år – dels har kommunerne fået puljepenge til en styrket hjerneskaderehabilitering, dels falder efterspørgslen på de højtspecialiserede tilbud. Kommunerne hjemtager borgere og opruster selv på bl.a. koordination og neurofaglig viden. Et af kritikpunkterne hertil lyder, at vi mister en viden, som har taget mange år at opbygge. Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri (ViHS) vil med denne dag sætte fokus på og debattere den udvikling, der har været i dels rehabiliteringsbegrebet og dels på hjerneskadeområdet. Udviklingen kan muligvis opfattes som en del af et skifte fra et biomedicinsk behandlingsfokus til et mere inkluderende og socialt fokus, hvor rehabilitering og livskvalitet for ”borgeren i centrum” er et afgørende element. Vi ønsker at tale os ind i debatten omkring specialisering og nyspecialisering, og betragte det ud fra forskellige forståelser og perspektiver. Dagen indledes med et overordnet oplæg omkring udviklingen inden for rehabiliteringsbegrebet, som Claus Vinther Nielsen, professor og socialoverlæge fra Marselisborgcentret, vil lede os igennem. Herefter vil Hysse Forchhammer, ledende neuropsykolog på Glostrup Hospital, Cate H. Kristiansen, driftschef i Horsens Kommune, og Eva Hollænder, Socialfaglig konsulent, Hjerneskadeforeningen, give deres bud på muligheder og begrænsninger for borgerne ved specialisering og nyspecialisering. Konferencen vil endvidere sætte fokus på neurofaglige kompetencer i kommunalt regi, og hvorledes man kan arbejde med forløbsprogrammernes anbefalinger om graduerede hjerneskaderehabiliteringstilbud, svarende til basis, avanceret og specialiseret niveau i kommunalt regi. Oplægsholder er Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut og projektmedarbejder, tilknyttet forskningsafdelingen under Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, Glostrup Hospital. Endelig vil Gladsaxe Kommune give en introduktion til, hvordan de arbejder med forløbsprogrammernes anbefalinger omkring neurofaglige kompetencer og koordination i praksis i ”Projekt styrket hjerneskaderehabilitering i Gladsaxe Kommune”. Formålet med projektet er, blandt andet, at gøre Gladsaxe Kommune i stand til at levere sammenhængende, koordinerede og helhedsorienterede rehabiliterende indsatser til borgere med hjerneskade i borgerens nærmiljø. Indsatserne skal tage udgangspunkt i borgerens behov og målsætninger og være af høj faglig kvalitet. Program 9.30 - 10.00 Ankomst – kaffe/ te og rundstykker 10.00 - 10.10 Velkomst og introduktion til dagen v/ Chalotte Glintborg, faglig konsulent, Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri (ViHS). 10.10 – 11.00 Overblik over udviklingen indenfor rehabilitering i Danmark v/ Claus Vinther Nielsen, forskningsleder, professor, socialoverlæge, ph.d., Marselisborgcentret. 11.00 – 11.15 Pause 11.15 – 12.15 Specialisering 1 Nyspecialisering Hjerneskadeområdet anno 2012. Paneldebat om konsekvenserne for borgerne v/ Hysse Forchhammer, ledende neuropsykolog, Glostrup Hospital, Cate H. Kristiansen, driftschef i Horsens Kommune, Eva Hollænder, konsulent i Hjerneskadeforeningen. 12.15 – 13.00 Frokost 13.00 – 14.15 Neurofaglige kompetencer i regionalt/hospitals- og kommunalt regi v/ Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut og projektmedarbejder, Glostrup Hospital. Hvorledes kan man tænke neurofaglige kompetencer i kommunalt regi med henblik på det graduerede hjerneskaderehabiliteringstilbud svarende til basis, avanceret og specialiseret niveau? 14.15 – 14.40 Pause med kaffe og kage 14.40- 15.10 Præsentation af ”Projekt styrket hjerneskaderehabilitering i Gladsaxe Kommune (2012-2015)” v/ Charlotte Hasse, projektleder og Birthe Søndergaard, leder af trænings- og rehabiliteringsenheden, Gladsaxe Kommune. Oplæg om, hvordan der arbejdes med de fem indsatsområder for projektet – med særlig vægtning på opkvalificering af neurofaglige kompetencer. Indsatserne er rettet mod både den enkelte borger, de fagprofessionelle samt organisering og tilrettelæggelse af indsatserne. 15.10 – 15.30 Afrunding og afslutning på dagen Praktiske oplysninger Pris kr. 775,- pr. person, inkl. forplejning. Prisen inkluderer morgenkaffe/te med brød, frokost samt kaffe/te med kage om eftermiddagen. Sted Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C. Tilmelding Senest 1. september 2012 via www.socialstyrelsen.dk. Der er plads til ca. 200 deltagere. Tilmelding sker efter først til mølleprincippet og er bindende. Ved evt. afbud er det muligt at sende en kollega i stedet. Kontakt Spørgsmål til det faglige program: Faglig konsulent Chalotte Glintborg, tlf. 41 93 25 88 eller faglig konsulent Ane Katrine Beck, tlf. 50 81 09 53. Spørgsmål til det praktiske og evt. afbud sendes til [email protected]. I emnefeltet skrives “Temadag om Specialisering/Nyspecialisering”.
© Copyright 2024