Formand for DBF, Vagn Kildsig havde varslet ændring i DBF`s

Elevundersøgelse
2013
2
3
Indhold
7Indledning
8
1.Baggrundsoplysninger
9
9 10
10
11
11
12
12
14
2. Oplevet pres i gymnasiet
15
16
17 18
19
20
22
Figur 2.1. Oplevet pres i hverdagen sammenholdt med køn og alder
Figur 2.2. Årsager til pres
Figur 2.3. Evaluering af mængden af skolearbejde
Figur 2.4. Vurdering af ugentlig lektiemængde
Figur 2.5. Oplevelsen af koncentrationsbesvær
Figur 2.6. Oplevelsen af søvnløshed
3. Profil på elever, som føler sig presset dagligt
23
23
24
24
25
25
26
26
27
27
28
Figur 1.1. Køn blandt alle respondenter
Figur 1.2. Alder blandt alle respondenter
Figur 1.3. Fordeling af alle respondenters bopælsregion
Figur 1.4. Ungdomsuddannelse blandt alle respondenter
Figur 1.5. Fordeling af alle respondenter på klassetrin på tværs af uddannelser
Figur 1.6. Studieretning blandt alle respondenter
Figur 1.7. Etnisk baggrund blandt alle respondenter
Figur 1.8. Forældres uddannelsesbaggrund blandt alle respondenter
Figur 3.1. Køn blandt respondenter, som føler sig dagligt presset
Figur 3.2. Alder blandt respondenter, som føler sig dagligt presset
Figur 3.3. Respondenter, som føler sig dagligt presset, fordelt på klassetrin
Figur 3.4. Andel med fritidsjob blandt respondenter, som føler sig dagligt presset
Figur 3.5. Ugentlig arbejdstid blandt respondenter, som føler sig dagligt presset
Figur 3.6. Årsager til det oplevede pres blandt respondenter, som føler sig dagligt presset
Figur 3.7. Evaluering af mængden af skolearbejde blandt respondenter, som føler sig dagligt presset
Figur 3.8. Evaluering af mulighed for forældrehjælp blandt respondenter, som føler sig dagligt presset
Figur 3.9. Oplevelsen af koncentrationsbesvær blandt respondenter, som føler sig dagligt presset
Figur 3.10. Oplevelsen af søvnløshed blandt respondenter, som føler sig dagligt presset
4. Profil på elever med dagligt søvnbesvær
29 Figur 4.1. Andel med fritidsjob blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed
29 Figur 4.2. Ugentlig arbejdstid blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed
30 Figur 4.3. Årsager til det oplevede pres blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed
30 Figur 4.4. Evaluering af mulighed for forældrehjælp blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed
31
Figur 4.5. Evaluering af mængden af skolearbejde blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed
31 Figur 4.6. Oplevelsen af koncentrationsbesvær blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed
32
5. Fysisk undervisningsmiljø
33
33
34
34
35
Figur 5.1. Evaluering af indeklima sammenholdt med køn
Figur 5.2. Evaluering af undervisningslokaler sammenholdt med køn
Figur 5.3. Uegnede undervisningslokaler for alle respondenter
Figur 5.4. Evaluering af indeklima sammenholdt med regioner
Figur 5.5. Evaluering af undervisningslokaler sammenholdt med regioner
4
36
6. Brugerbetaling i gymnasiet
37 Figur 6.1. Fritidsjob blandt alle respondenter
37 Figur 6.2. Ugentlig arbejdstid blandt alle respondenter
38 Figur 6.3. Fordeling af huslejebetaling blandt alle respondenter
38 Figur 6.4. Huslejeniveau blandt alle respondenter
39 Figur 6.5. Fordeling af SU-modtagere blandt alle respondenter
40 Figur 6.6. Forventede udgifter igennem hele skoleforløbet blandt alle respondenter
42 Figur 6.7. Krav til brug af computer i skolen blandt alle respondenter
43
Figur 6.8. Mulighed for lån af computer på skolen blandt alle respondenter
44
7.Elevdemokrati
45
45
46
46
47
47
48
8. Profil på elever med frivilligt arbejde
49
49
50
50
51
51
52
52
53
53
54
56
60
Figur 7.1. Elevernes oplevelse af deres indflydelse på undervisningen
Figur 7.2. Andel som har et elevråd på deres skole
Figur 7.3. Elevernes kendskab til elevrådsarbejde
Figur 7.4. Andel som mener, at elever bliver inddraget i beslutninger på skolen
Figur 7.5. Andel som er aktive i frivilligt arbejde
Figur 7.6. Andel af elever, som stemte eller ville stemme til kommunalvalg
Figur 8.1. Køn blandt respondenter med frivilligt arbejde
Figur 8.2. Bopælsregion blandt respondenter med et frivilligt arbejde
Figur 8.3. Ungdomsuddannelse blandt respondenter med et frivilligt arbejde
Figur 8.4. Studieretning blandt respondenter med et frivilligt arbejde
Figur 8.5. Forældres uddannelsesbaggrund blandt respondenter med et frivilligt arbejde
Figur 8.6. Oplevelsen af indflydelse på undervisning blandt elever med et frivilligt arbejde
Figur 8.7. Kendskab til elevrådsarbejde blandt elever med et frivilligt arbejde
Figur 8.8. Oplevelse af elevinddragelse blandt respondenter med et frivilligt arbejde
Figur 8.9. Frivillig aktiviteter
Figur 8.10. Ugentligt tidsforbrug på frivilligt arbejde
Figur 8.11. Andel af elever med et frivilligt arbejde, som stemte eller ville stemme til kommunalvalg
9.Konklusion
10. Bilag 5
Indledning
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning gennemførte i 2013 en større kvantitativ spørgeskemaundersøgelse,
som havde til formål at afdække gymnasieelevers oplevede pres i hverdagen, fysisk undervisningsmiljø,
brugerbetaling samt elevdemokrati. Spørgeskemaet er udarbejdet på baggrund af Danske Gymnasieelevers
Sammenslutnings kendskab til gymnasieskolen og tidligere undersøgelser. Undersøgelsen var åben for besvarelse
i perioden 5. november til 9. december 2013, og blev sendt ud til 165 gymnasieskoler.
Denne rapport er baseret på 5029 fuldendte besvarelser, mens 7168 elever påbegyndte undersøgelsen.
Undersøgelsens gennemførelsesprocent er derfor 70,2 %. Undersøgelsen har opnået flest besvarelser fra
kvindelige respondenter, som udgør 73,9 % af den samlede besvarelse, mens mændene kun udgør 26,1 %. Vi
anser dog stadig undersøgelsen for værende repræsentativ, idet der er mere end 1500 besvarelser fra de mandlige
respondenter, hvilket er nok til at kunne generalisere. Dette tekniske bortfald ved undersøgelsen får heller ikke
betydning for de figurer, hvor der sammenlignes svar mellem køn, idet de viser den procentvise fordeling af
mandlige besvarelser overfor kvindelige.
Summen på besvarelser varierer fra de enkelte spørgsmål. Dette skyldes, at nogle spørgsmål indeholder såkaldte
missings, som betyder at spørgsmålene kun er delvist udfyldte. Enkelte spørgsmål har flere svarmuligheder og
nogle besvarelser vil derfor overskride 7168.
Udvalgte figurer i denne rapport er offentliggjort tidligere på året, men denne rapport bidrager med nye
beskrivelser, og anses for værende det endelige resultat af undersøgelsen.
Organisationens kommunikationsenhed er ansvarlig for udarbejdelse, distribuering, indsamling og behandling af
data, hvilket er baggrunden for denne rapport.
Team Kommunikation bestod i 2013-14 af Anders Laulund, Pernille Grau og Maria Hansen.
Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er en politisk elevorganisation, som varetager gymnasie-, hf- og ibelevers interesser landet over. Dette arbejde sikres gennem årlige, nationale kampagner og aktioner. Der udover
er denne rapport et eksempel på et begyndende arbejde med at oprette en vidensplatform i organisationen.
Denne vidensplatform vil løbende blive udbygget med årlige undersøgelser, således organisationen altid vil være i
besiddelse af opdateret information om forholdene på gymnasierne.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er opdelt i ni nationale regioner, som fordeler sig således på de
gældende fem nationale regioner 1:
Region
DGS regioner
Nordsjælland (13 skoler)
Hovedstaden
Sjælland
Storkøbenhavn (46 skoler)
Sjælland (25 skoler)
Fyn (13 skoler)
Sønderjylland (11 skoler)
Syddanmark
Sydvestjylland (14 skoler)
Østjylland (31 skoler)
Midtjylland
Midt-Vestjylland (16 skoler)
Nordjylland
Nordjylland (14 skoler)
1 Der vil være en mindre afvigelse af antallet af skoler i regionerne, da DGS’ regioner krydser indover de gældende fem.
7
1.
Baggrunds
oplysninger
I dette afsnit redegør vi for respondenternes baggrundsdata,
såsom køn, alder, bopælsregion, ungdomsuddannelse,
studieretning og klassetrin.
Køn
Mand
26,1%
Kvinde
73,9%
Figur 1.1. Køn blandt alle respondenter
På dette spørgsmål har der været 5968 besvarelser.
Alder
17 år eller derunder
49%
18 år eller derover
51%
Figur 1.2. Alder blandt alle respondenter
På dette spørgsmål har der været 5999 besvarelser.
9
Bopælsregion
Region Nordjylland
12%
Region Hovedstaden
22%
Region Midtjylland
28%
Region Sjælland
14%
Region Syddanmark
24%
Figur 1.3. Fordeling af alle respondenters bopælsregion
Tallene er repræsentative i forhold til antallet af skoler i hver region.
På dette spørgsmål har der været 5908 besvarelser.
Ungdomsuddannelse
HF
6%
IB
2%
STX
92%
Figur 1.4. Ungdomsuddannelse blandt alle respondenter
Størstedelen af besvarelserne er fra elever, der går på STX som står for det almene gymnasium.
Der er 5760 besvarelser på spørgsmålet.
10
Samlet oversigt over klassetrin
1. års elever
32%
2. års elever
35%
Sidste års elever
33%
Figur 1.5. Fordeling af alle respondenter på klassetrin på tværs af uddannelser
Figuren viser, at der er en ligelig fordeling af respondenter på de forskellige klassetrin.
Den samlede oversigt baserer sig på 4526 besvarelser.
Studieretning
Kreativ
10%
Sproglig
18%
Samfundsvidenskabelig
38%
Naturvidenskabelig
34%
Figur 1.6. Studieretning blandt alle respondenter
Over halvdelen af eleverne kommer fra en samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig studieretning, hvilket svarer til den gældende
fordeling mellem studieretningerne.
Der har været 4408 besvarelser på spørgsmålet.
11
Etnicitet
Begge forældre har anden etnisk baggrund end dansk
5%
En forælder har anden etnisk baggrund end dansk
8%
Begge forældre har etnisk dansk baggrund
87%
Figur 1.7. Etnisk baggrund blandt alle respondenter
9 ud af ti respondenter er etniske danske.
Der har været 5165 besvarelser på dette spørgsmål.
Forældres uddannelsesbaggrund
Folkeskole
2,5%
Faglært
13,3%
Gymnasiel uddannelse
7,8%
Kort videregående uddannelse
12,6%
Mellemlang videregående uddannelse
35,1%
Lang videregående uddannelse
28,4%
0
5
10
15
20
25
30
35
40
Figur 1.8. Forældres uddannelsesbaggrund blandt alle respondenter
Over halvdelen af respondenternes forældre har enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
Der har været 5153 besvarelser på dette spørgsmål.
12
13
2.
Oplevet pres i
gymnasiet
Eleverne er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt de føler sig
presset i hverdagen, samt evaluere mængden af skolearbejde
og længden af skoledage. De er også blevet spurgt om, hvilke
konsekvenser en presset hverdag har for dem. I dette afsnit viser
vi data for alle respondenter, og i nogle figurer undersøger vi
også køns- og aldersfordelingen på de udvalgte spørgsmål. Vi
fandt det relevant at undersøge, om der er forskel i det oplevede
pres blandt mandlige og kvindelige gymnasieelever samt om der
var antydning af, at sidste års elever føler sig mere presset end
førsteårs elever.
Føler du dig presset i din hverdag?
50
38,7%
40
33,8%
30
20
18,9%
7,5%
10
1,1%
0
Dagligt
Ofte
Nogle gange
Alle
Kvinder
2. års
Mænd
1. års
Sidste års
Sjældent
Aldrig
Alle
Mand
Kvinde
1. års
2. års
Sidste års
Dagligt
18,9 %
10,7 %
21,7 %
12,8 %
20,3 %
23,6 %
Ofte
33,8 %
26,5 %
36,2 %
29,7 %
35,7 %
36,2 %
Nogle gange
38,7 %
45,5 %
36,5 %
45,8 %
36,3 %
33,9 %
Sjældent
7,5 %
14,3 %
5,2 %
10,7 %
6,5 %
5,1 %
Aldrig
1,1 %
3,07 %
0,3 %
0,8 %
1,2 %
1,2 %
Figur 2.1. Oplevet pres i hverdagen sammenholdt med køn og alder
Andelen af mandlige elever, som føler sig dagligt presset (10,7 %) ligger under opgørelsen for alle respondenter, som er på 18,9 %. Andelen af
kvinder, som føler sig dagligt presset ligger lidt over det samlede med 21,7 %. Tilsvarende er det en langt større andel af mændene, som svarer,
at de kun sjældent eller aldrig føler sig presset (17,4 %). Til sammenligning ligger dette tal for kvinder på 5,5 % og for alle respondenter på
8,6 %.
Denne figur viser, at anden års og sidste års elever oplever et større pres end første års elever. Andelen af første års elever, som svarer at de
føler sig presset dagligt, ligger på 12,8 %, hvilket er under det samlede. Andelen af anden års elever ligger på 20,3 %, mens andelen af sidste
års elever, som svarer at de føler sig presset dagligt, ligger på 23,6 %, hvilket næsten er det dobbelte af andelen for første års elever. Der er en
langt større andel af første års elever, som svarer at de sjældent eller aldrig føler sig presset.
Der har været 5489 besvarelser på dette spørgsmål.
15
Hvad får dig til at føle dig presset?
Mange lektier / afleveringer
52,1%
Lange skoledage
39,1%
Meget erhvervsarbejde
12%
Meget frivilligt arbejde
5,8%
Mange fritidsinteresser
20,6%
0
10
20
30
40
50
60
Figur 2.2. Årsager til pres
Det gælder for 91,2 % af eleverne, at det pres de oplever, skyldes for mange lektier/afleveringer og lange skoledage.
Der har været 9294 besvarelser på dette spørgsmål.
16
Hvad mener du om mængden af skolearbejde udenfor skoletid?
80
70
62,8%
60
50
40
35,9%
30
20
10
1,3%
0
For stor
Tilpas
For lille
Alle
Kvinder
2. års
Mænd
1. års
Sidste års
Alle
Mand
Kvinde
1. års
2. års
Sidste års
For stor
35,9 %
30,8 %
37,7 %
25,7 %
41,9 %
41,6 %
Tilpas
62,8 %
66,9 %
61,4 %
72,9 %
57,1 %
57,0 %
1,3 %
2,3 %
0,9 %
1,4 %
1,0 %
1,4 %
For lille
Figur 2.3. Evaluering af mængden af skolearbejde
Figuren viser, at mere end hver tredje elev (35,9 %) blandt alle respondenter, vurderer, at mængden af skolearbejde udenfor skoletid2, er for
stor. Dette tal ligger lidt under for mænd (30,8 %) og lidt over for kvinder (37,7 %). Tallet for første års elever er betydeligt lavere (25,7 %) end
det samlede, mens flest anden års og sidste års elever svarer, at mængden af skolearbejde er for stor.
Der har været 5499 besvarelser på dette spørgsmål.
2 Skolearbejde udenfor skoletid er i spørgsmålet defineret som lektier, afleveringer og anden forberedelse.
17
Hvor lang tid bruger du i gennemsnit på
lektier og afleveringer om ugen?
60
50
41,5%
40
30
20
27,1%
16,5%
10,6%
10
3%
0
0-5 timer
6-10 timer
11-15 timer
Alle
Kvinder
2. års
Mænd
1. års
Sidste års
16-20 timer
1%
25 timer eller derover
Alle
Mand
Kvinde
1. års
2. års
Sidste års
0-5 timer
16,5 %
24,1 %
14,01 %
21,0 %
16,3 %
14,6 %
6-10 timer
41,5 %
43,8 %
40,8 %
51,0 %
50,0 %
35,1 %
11-15 timer
27,1 %
21,2 %
29,08 %
19,6 %
14,1 %
31,5 %
16-20 timer
10,6 %
8,6 %
11,3 %
6,0 %
13,9 %
13,4 %
21-25 timer
3,04 %
1,6 %
3,5 %
1,9 %
4,2 %
3,9 %
25 timer eller derover
1,05 %
0,5 %
1,2 %
0,5 %
1,4 %
1,4 %
Figur 2.4. Vurdering af ugentlig lektiemængde
41,5 % af alle elever bruger mellem 6-10 timer på lektier og afleveringer om ugen. Lige omkring en tredjedel bruger op til 11-15 timer. Tallene
for de kvindelige respondenter viser tilnærmelsesvis det samme som det samlede billede, mens mændene skiller sig ud. Der er en mindre
andel af mænd, som bruger mellem 6 og op til mere end 25 timer på lektier om ugen. Til gengæld er der en noget større andel af mænd, som
kun brug 0-5 timer på lektier om ugen. Halvdelen af første års og anden års elever bruger mellem 6-10 timer på lektier om ugen. For sidste års
elever er det lidt mere end hver tredje, der bruger mellem 6-10 timer eller 11-15 timer på lektier om ugen. Ligeledes er der en større andel af
sidste års elever, som bruger mere end 15 timer på lektier om ugen.
Der har været 5527 besvarelser på dette spørgsmål.
18
Oplever du koncentrationsbesvær pga. en
presset hverdag?
50
40,3%
40
30
22,9%
21%
20
10
10,5%
5%
0
Dagligt
Ofte
Nogle gange
Alle
Kvinder
2. års
Mænd
1. års
Sidste års
Sjældent
Aldrig
Alle
Mand
Kvinde
1. års
2. års
Sidste års
10,5 %
7,7 %
11,4 %
6,6 %
10,3 %
13,7 %
21,05 %
15,06 %
23,02 %
18,5 %
22,7 %
23,3 %
Nogle gange
40,3 %
36,3 %
41,7 %
40,9 %
39,2 %
39,0 %
Sjældent
22,9 %
30,4 %
20,5 %
27,8 %
22,4 %
18,3 %
Aldrig
5,06 %
10,4 %
3,3 %
6,1 %
5,3 %
5,5 %
Dagligt
Ofte
Figur 2.5. Oplevelsen af koncentrationsbesvær
Figuren viser, at omkring en tredjedel af alle elever (31,6 %) dagligt eller ofte oplever koncentrationsbesvær på grund af en presset hverdag.
Til sammenligning er dette tal for mænd 22,8 %, og for kvinder er det 34,4 %. Dette tal er for første års elever på 25,1 %, for anden års elever
33,0 % og for sidste års elever 37,0 %.
28,1 % af alle respondenter svarer, at de sjældent eller aldrig oplever koncentrationsbesvær pga. en presset hverdag. Dette tal er for mænd en
del højere, og ligger på 40,8 %, mens det for kvinder ligger under med 23,8 %. For første års elever gælder det 33,9 %, for anden års 27,7 % og
for sidste års er det på 23,8 %.
Der har været 5453 besvarelser på dette spørgsmål.
19
Oplever du søvnløshed pga. en presset
hverdag?
Dagligt
8,5%
Ofte
19,1%
Nogle gange
28,1%
Sjældent
26,7%
Aldrig
17,4%
0
5
10
15
20
25
30
Figur 2.6. Oplevelsen af søvnløshed
Figuren viser, at tæt på hver fjerde elev (24,6 %) dagligt eller ofte har problemer med søvnløshed på grund af en presset hverdag.
Der har været 5441 besvarelser på dette spørgsmål.
20
21
3.
Profil på elever,
som føler sig
presset dagligt
Denne del af undersøgelsen er udelukkende baseret på
besvarelser fra de elever, som har svaret, at de føler sig presset
dagligt. Der har været 957 respondenter, som har fuldendt
spørgeskemaet. 1039 har besvaret spørgeskemaet delvist, hvilket
giver en gennemførelsesprocent på 92,1 %.
Opgørelsen viser at fordelingen af pressede elever på
baggrundsdata som etnicitet, bopælsregion, uddannelse,
studieretning og forældres uddannelsesbaggrund, er
tilnærmelsesvis den samme, som fordelingen af baggrundsdata
for alle respondenter. Derfor vises disse data ikke i denne del af
rapporten.
Køn
Mand
14%
Kvinde
86%
Figur 3.1. Køn blandt respondenter, som føler sig dagligt presset
Denne figur viser, at flere kvinder end mænd føler sig presset, hvilket også gør sig gældende, når der tages højde for teknisk bortfald. Der er
12,0 % flere kvinder og tilsvarende færre mænd, som besvarer denne del af undersøgelsen i forhold til det samlede billede.
Der har været 1039 besvarelser på dette spørgsmål.
Alder
17 år eller derunder
41%
18 år eller derover
59%
Figur 3.2. Alder blandt respondenter, som føler sig dagligt presset
Tre elever ud af fem, som føler sig dagligt presset, er 18 år eller derover. Der er flere elever i den ældste aldersgruppe i forhold til den samlede
opgørelse, hvor fordelingen var ligeligt fordelt mellem de to grupper.
Der har været 1039 besvarelser på dette spørgsmål.
23
Pressede elever fordelt på klassetrin
1. års
22,2%
2. års
34,4%
Sidste års
43,3%
0
10
20
30
40
50
Figur 3.3. Respondenter, som føler sig dagligt presset, fordelt på klassetrin
Den samlede oversigt viste, at der var en ligelig fordeling af respondenter på alle tre klassetrin. Denne figur viser i modsætning, at der er en
overvægt af sidste års elever3, som føler sig presset dagligt.
Der har været 1845 besvarelser på dette spørgsmål.
Har du et job ved siden af
ungdomsuddannelsen?
Ja
59,8%
Nej
40,2%
Figur 3.4. Andel med fritidsjob blandt respondenter, som føler sig dagligt presset
Over halvdelen af de elever, som føler sig dagligt presset, har et job ved siden af skolen.
Der var 978 besvarelser på dette spørgsmål.
3 Sidste års elever tæller 2. Hf-elever og 3.g elever. Kategorien 2. Års elever repræsenterer derfor kun IB- og STX-elever. Opdelingen skyldes,
at vi ønsker at undersøge om de elever, som er på vej ud af gymnasiet, føler sig mere pressede.
24
Ugentlig arbejdstid
1-3 timer
20,1%
4-6 timer
28%
7-9 timer
26,2%
10-12 timer
15,4%
13-15 timer
4,7%
Mere end 15 timer
5,5%
0
5
10
15
20
25
30
Figur 3.5. Ugentlig arbejdstid blandt respondenter, som føler sig dagligt presset
Figuren viser, at størstedelen af eleverne, som føler sig dagligt presset, arbejder mellem 4-6 og 7-9 timer om ugen. De færreste elever arbejder
mere end 12 timer om ugen.
Der var 487 besvarelser på dette spørgsmål.
Hvad får dig til at føle dig presset?
Mange lektier / afleveringer
39,5%
Lange skoledage
30,4%
Meget erhvervsarbejde
10%
Meget erhvervsarbejde
5,5%
Mange fritidsinteresser
14,6%
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Figur 3.6. Årsager til det oplevede pres blandt respondenter, som føler sig dagligt presset
Denne figur viser igen, at langt størstedelen begrunder deres daglige pres med mange lektier/afleveringer og lange skoledage, men der er
45,2 % flere besvarelser på disse to kategorier i forhold til den samlede. Hver tredje svarer, at de føler sig presset dagligt på grund af for meget
erhvervsarbejde eller frivilligt arbejde, hvilket er næsten en fordobling i forhold til det samlede billede. Hver tredje føler, de har for mange
fritidsinteresser. Denne figur viser, at elever som føler sig presset dagligt, ikke kun er presset i skolen, men også i høj grad af aktiviteter som
ikke er studierelevante. Dette er et anderledes billede end for alle respondenter.
Der har været 2030 besvarelser på dette spørgsmål.
25
Hvad mener du om mængden af
skolearbejde?
For stor
72,5%
Tilpas
26,9%
For lille
0,4%
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Figur 3.7. Evaluering af mængden af skolearbejde blandt respondenter, som føler sig dagligt presset
I den samlede opgørelse mente størstedelen af eleverne, at mængden af skolearbejde er tilpas. Besvarelserne fra de elever, som føler sig
dagligt presset viser imidlertid det modsatte. Langt over størstedelen vurderer mængden af skolearbejde til at være for stor.
Der har været 1039 besvarelser på dette spørgsmål.
Føler du, at du kan få hjælp til lektierne af
dine forældre?
Ja
17,6%
Ja, i et begrænset omfang / kun i nogle fag
44%
Nej
38,3%
0
10
20
30
40
50
Figur 3.8. Evaluering af mulighed for forældrehjælp blandt respondenter, som føler sig dagligt presset
Størstedelen af respondenterne har ikke, eller kun i begrænset omfang, mulighed for at få hjælp til lektier, af deres forældre.
Der har været 979 besvarelser på dette spørgsmål.
26
Oplever du koncentrationsbesvær pga. en
presset hverdag?
Dagligt
35,6%
Ofte
37%
Nogle gange
23,8%
Sjældent
2,8%
Aldrig
0,6%
0
5
10
15
20
25
30
35
40
Figur 3.9. Oplevelsen af koncentrationsbesvær blandt respondenter, som føler sig dagligt presset
72,6 % af respondenterne oplever dagligt eller ofte koncentrationsbesvær pga. en presset hverdag.
Der er 1036 besvarelser på dette spørgsmål. Der har været 2030 besvarelser på dette spørgsmål.
Oplever du søvnløshed pga. en presset
hverdag?
Dagligt
25,1%
Ofte
34,2%
Nogle gange
24,7%
Sjældent
10,4%
Aldrig
5,4%
0
5
10
15
20
25
30
35
Figur 3.10. Oplevelsen af søvnløshed blandt respondenter, som føler sig dagligt presset
Andelen af respondenter, som dagligt eller ofte oplever søvnløshed pga. en presset hverdag ligger på 59,3 %.
Der har været 1034 besvarelser på dette spørgsmål.
27
4.
Profil på elever
med dagligt
søvnbesvær
Denne sidste del af rapporten er baseret på besvarelser fra
respondenter, som oplever daglig søvnløshed på grund af en
presset hverdag.
465 respondenter har besvaret undersøgelsen delvist, mens 421
har afsluttet spørgeskemaet, hvilket giver en besvarelsesprocent
på 90,5 %.
Baggrundsdata for de elever, som har svaret, at de dagligt
oplever søvnløshed grundet en presset hverdag, viser
tilnærmelsesvis det samme som baggrundsdata for alle
respondenter, som er beskrevet i rapportens første del. Disse data
er derfor ikke vist i dette afsnit.
Har du et fritidsjob?
Ja
56,6%
Nej
43,4%
Figur 4.1. Andel med fritidsjob blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed
Over halvdelen af respondenter med daglige søvnproblemer, har et fritidsjob ved siden af skolen.
Der har været 433 besvarelser på dette spørgsmål.
Ugentlige arbejdstimer
1-3 timer
20,4%
4-6 timer
28,7%
7-9 timer
24,4%
10-12 timer
16,9%
13-15 timer
3,5%
Mere end 15 timer
5,9%
0
5
10
15
20
25
30
Figur 4.2. Ugentlig arbejdstid blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed
De fleste respondenter, som har problemer med søvnløshed, arbejder op til 12 timer, mens størstedelen kun arbejder mellem 4-6 timer om
ugen.
Der har været 201 besvarelser på dette spørgsmål.
29
Hvad får dig til at føle dig presset?
Mange lektier / afleveringer
55,9%
Lange skoledage
31,6%
Meget erhvervsarbejde
10,8%
Meget frivilligt arbejde
1,5%
Mange fritidsinteresser
0,2%
0
10
20
30
40
50
60
Figur 4.3. Årsager til det oplevede pres blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed
Denne figur viser tilnærmelsesvis det samme billede, som figurer med svar fra respondenter, der føler sig dagligt presset. Størstedelen
mener, at lektier og lange skole dage giver dem søvnproblemer, og en stor del mener også erhvervsarbejde og fritidsinteresser er årsager til
søvnproblemer pga. af en presset hverdag.
Der har været 869 besvarelser på dette spørgsmål.
Føler du, at du kan få hjælp til lektierne af
dine forældre?
Ja
18,2%
Ja, i et begrænset omfang / kun i nogle fag
38,6%
Nej
43,2%
0
10
20
30
40
50
Figur 4.4. Evaluering af mulighed for forældrehjælp blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed
Størstedelen af denne respondentgruppe har ikke, eller kun i begrænset omfang, mulighed for at få hjælp til lektier af deres forældre.
Der har været 433 besvarelser på dette spørgsmål.Der har været 2030 besvarelser på dette spørgsmål.
30
Hvad mener du om mængden af
skolearbejde?
For stor
65,2%
Tilpas
34,2%
For lille
0,6%
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Figur 4.5. Evaluering af mængden af skolearbejde blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed
Langt over størstedelen af respondenter med søvnbesvær, mener at mængden af lektier i gymnasiet er alt for stor.
Der har 465 besvarelser på dette spørgsmål.
Oplever du koncentrationsbesvær pga. en
presset hverdag?
Dagligt
46%
Ofte
35,9%
Nogle gange
12,3%
Sjældent
4,3%
Aldrig
1,5%
0
10
20
30
40
50
Figur 4.6. Oplevelsen af koncentrationsbesvær blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed
Næsten alle respondenter med dagligt søvnbesvær, oplever problemer med koncentrationen dagligt, ofte eller nogle gange.
Der har 465 besvarelser på dette spørgsmål.
31
5.
Fysisk
undervisningsmiljø
I dette afsnit undersøger vi, hvordan alle respondenter evaluerer
det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Der bliver spurgt
ind til indeklimaet, og om undervisningslokalernes egnethed.
Ydermere sammenlignes der besvarelser mellem køn og region,
for at se om der er forskel på hvordan mænd og kvinder evaluerer
det fysiske undervisningsmiljø, samt om der er større problemer
med indeklimaet i nogle regioner.
Har du oplevet vedvarende problemer med
indeklimaet på dit uddannelsessted?
80
70
Nej
Ja
60
50
40
30
20
10
0
Alle
44,4%
Mænd
33,6%
Kvinder
48%
Alle
55,6%
Mænd
66,4%
Kvinder
52%
Figur 5.1. Evaluering af indeklima sammenholdt med køn
Figuren viser, at næsten hver anden kvindelig gymnasieelev har oplevet vedvarende problemer med indeklimaet4, mens det kun er hver
tredje mand, der oplever dette problem. Kvinderne ligger derfor lidt over det samlede antal, som udgør 44,4 %, og mændene ligger lidt under.
Der har været 5624 besvarelser på dette spørgsmål.
Har du modtaget undervisning i lokaler, der
ikke har været egnede til undervisning?
80
70
Ja
Nej
60
50
40
30
20
10
0
Alle
39,5%
Mænd
33,9%
Kvinder
41,4%
Alle
60,5%
Mænd
66,1%
Kvinder
58,6%
Figur 5.2. Evaluering af undervisningslokaler sammenholdt med køn
Der er flere kvinder end mænd der mener, at de har oplevet at modtage undervisning i lokaler, som ikke var egnede til undervisning. Igen er
det lidt mere end hver tredje mand, der har svaret ja til dette spørgsmål, mens det er to ud af fem kvinder der svarer ja hertil. Mændene ligger
lidt under det samlede billede, mens kvinderne følger det samlede billede nogenlunde.
Der har været 5624 besvarelser på dette spørgsmål.
4 ’Problemer med indeklimaet’ er i spørgeskemaet defineret som dårlig luftkvalitet, for høj luftfugtighed, træk el. lignende.
33
Hvorfor var lokalerne ikke egnede til
undervisning?
Der var ikke pladser nok til alle
35,2%
Der var dårligt indeklima
35%
Der var manglende eller utidssvarende
faciliteter
16%
Andet
11,7%
0
5
10
15
20
25
30
35
40
Figur 5.3. Uegnede undervisningslokaler for alle respondenter
For langt over halvdelen af de respondenter, som har svaret ja til, at de har modtaget undervisning i uegnede lokaler, er årsagerne, at der ikke
var pladser nok og indeklimaet var dårligt.
Der har været 2156 besvarelser på dette spørgsmål.
Har du oplevet vedvarende problemer med
indeklimaet på dit uddannelsessted?
80
70
Nej
Ja
60
50
40
44,4% 42,2%
41,2%
48,8%
58,8%
55,6% 57,8%
53,5%
61,6%
51,2%
46,5%
38,3%
30
20
10
0
Alle
Region Midtjylland
Region Sjælland
Region Nordjylland
Region Syddanmark
Region Hovedstaden
Figur 5.4. Evaluering af indeklima sammenholdt med regioner
Der er en tendens til, at flest elever har oplevet vedvarende problemer med indeklimaet i Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvor
det næsten er hver anden elev der har oplevet vedvarende problemer med indeklimaet. Der er færrest elever, som oplever problemer med
indeklimaet i Region Syddanmark og andelen ligger på 38,3 %.
Der har været 5624 besvarelser på dette spørgsmål.
34
Har du oplevet at modtage undervisning
i lokaler, der ikke har været egnede til
undervisning?
80
70
Nej
Ja
60,5%
60
52,4% 51%
47,6% 49%
50
40
65,8% 64,9% 66,2%
39,5%
34,2% 35,1% 33,8%
30
20
10
0
Alle
Region Midtjylland
Region Sjælland
Region Nordjylland
Region Syddanmark
Region Hovedstaden
Figur 5.5. Evaluering af undervisningslokaler sammenholdt med regioner
Næsten hver anden elev i Region Hovedstaden har oplevet at modtage undervisning i lokaler, som ikke var egnede til det. Region Sjælland
følger lige efter med en procentdel på 47,6 %. Disse to regioner ligger over det samlede billede, mens de tre øvrige ligger under. For de tre
øvrige regioner er det lidt mere end hver tredje, der har oplevet at modtage undervisning i lokaler, som ikke var egnede til det. D
Der var 5576 besvarelser på dette spørgsmål.
35
6.
Brugerbetaling
i gymnasiet
I dette afsnit undersøger vi, hvordan alle respondenter evaluerer
brugerbetaling i gymnasiet. Der bliver spurgt ind til elevernes
private økonomi og beskæftigelse, samt hvilket udgiftsniveau, de
forventer at nå i løbet af deres ungdomsuddannelse.
Der sammenlignes besvarelser mellem regionerne, for at se om
der er forskel på omfanget af brugerbetaling.
Job ved siden af uddannelse
Ja
61%
Nej
39%
Figur 6.1. Fritidsjob blandt alle respondenter
Figuren viser at størstedelen af eleverne har et job ved siden af deres ungdomsuddannelse.
På dette spørgsmål har der været 5136 besvarelser.
Ugentlige arbejdstimer
1-3 timer
19,7%
4-6 timer
31,6%
7-9 timer
26%
10-12 timer
15,5%
13-15 timer
3,8%
Mere end 15 timer
3,2%
0
5
10
15
20
25
30
35
Figur 6.2. Ugentlig arbejdstid blandt alle respondenter
Hver fjerde adspurgt elev, arbejder mellem 7-9 timer om ugen og omkring halvdelen arbejder 1-3 timer eller 4-6 timer om ugen. Der er også
en stor andel på 15,5 % af respondenterne, som arbejder helt op til 15 timer om ugen.
På dette spørgsmål har der været 2555 besvarelser.
37
Betaler du husleje?
Jeg bor gratis hjemme
85,8%
Jeg bor gratis et andet sted
1,2%
Jeg betaler for at bo hjemme
6%
Jeg betaler for at bo et andet sted
7%
0
20
40
60
80
100
Figur 6.3. Fordeling af huslejebetaling blandt alle respondenter
Lidt mere end hver tiende elev betaler husleje enten hos deres forældre eller et andet sted. Langt størstedelen af eleverne betaler ikke
husleje.
På dette spørgsmål har der været 5135 besvarelser.
Hvor meget beltaler du i husleje?
1-999 kr.
24,6%
1.000-1.999 kr.
25%
2.000-2.999 kr.
23,1%
3.000-3.999 kr.
16,6%
4.000-4.999 kr.
7%
5.000 kr. eller derover
3,5%
0
5
10
15
20
25
Figur 6.4. Huslejeniveau blandt alle respondenter
For de elever som har svaret ja til, at de betaler husleje, gælder det, at hver tiende betaler mellem 4000 kr. og 5000 kr. i husleje om måneden.
De fleste betaler 2999 kr. eller derunder.
På dette spørgsmål har der været 540 besvarelser.
38
18-årige eller derover, der modtager SU
Jeg modtager hjemmeboende SU
79,4%
Jeg modtager udeboende SU
11,3%
Jeg modtager ikke SU
9,1%
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Figur 6.5. Fordeling af SU-modtagere blandt alle respondenter
De fleste respondenter fra denne spørgeskemaundersøgelse modtager hjemmeboende SU, og hver tiende modtager udeboende SU.
Der har der været 2363 besvarelser på dette spørgsmål.
39
Hvor mange penge regner du med, at du og
dine forældre har brugt på studierelevanter
udgifter?
25
20
17,6%
16%
14,8%
15
10,7%
10,4%
10
10,3%
9,1%
7%
4,2%
5
0
0
.0
20
er
ov
er
.
kr
.
kr
.
kr
.
kr
rd
99
lle
.9
19
9
9
9
.4
17
99
9
.
kr
.
kr
.
kr
9
.4
.
14
12
99
.e
kr
–
–
–
9.9
9
9
7.4
9
99
.
kr
4.
–
0
0
00
.5
17
0
.0
15
0
–
–
–
00
.5
12
0
.0
10
00
00
7.5
50
0
9
49
2.
50
–
2.
0
Alle
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Hovedstaden
40
Alle
Region
Nordjylland
Region
Syddanmark
Region
Midtjylland
Region Sjælland
Region
Hovedstaden
7,0 %
7,7 %
7,5 %
6,5 %
6,6 %
6,7 %
2.500 – 4.999 kr.
10,4 %
14,1%
12,3%
11%
11,2%
4,6%
5000 – 7.499 kr.
17,6 %
17,6 %
18,0 %
20,8 %
20,0 %
11,4 %
7.500 – 9.999 kr.
16,0 %
15,4 %
18,2 %
16,5 %
16,2 %
13,1 %
10.000 – 12.499 kr.
14,8 %
14,7 %
15,3 %
14,3 %
13,3 %
15,8 %
12.500 – 14.999 kr.
10,5 %
7,7 %
11,4 %
6,6 %
10,3 %
13,7 %
15.000 – 17.499 kr.
9,1 %
8,0 %
8,1 %
7,6 %
9,0 %
12,5 %
17.500 – 19.999 kr.
4,2 %
4,8 %
3,1 %
3,6 %
3,7 %
6,2 %
10,3 %
8,8 %
6,6 %
8,9 %
9,0 %
17,6 %
0 – 2.499 kr.
20.000 kr. eller derover
Figur 6.6. Forventede udgifter igennem hele skoleforløbet blandt alle respondenter
Overordnet set følger alle regioner det samlede billede, hvor flest respondenter svarer at de forventer udgifter for 5000-7.499 kr., 7.500-9.999
kr. eller 10.000-12.499 kr. Dog er det bemærkelsesværdigt, at 17,6 % af respondenter fra Region Hovedstaden forventer at have udgifter på
mere end 20.000 kr., hvilket mere end det dobbelte end nogle af de øvrige regioner. For alle respondenter er det omkring hver tiende, som
forventer at have udgifter for mere en 20.000 kr.
På dette spørgsmål har der været 5118 besvarelser.
41
Stiller din skole krav om, at du skal
bruge computer i undervisningen eller i
hjemmearbejde?
100
80
79%
75%
82%
79%
82%
73%
60
40
21%
20
25%
18%
21%
27%
18%
0
Nej
Ja
Alle
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Hovedstaden
Figur 6.7. Krav til brug af computer i skolen blandt alle respondenter
Denne figur viser, at i Region Nordjylland og i Region Sjælland er det tre ud af fire skoler, som stiller krav til brug af computer i skolen. De
øvrige tre regioner følger det samlede billede for alle regioner, hvor det er fire ud af fem skoler, der kræver at eleverne bruger computer i
undervisningen.
På dette spørgsmål har der været 5109 besvarelser.
42
Tilbyder dit uddannelsessted udlån af
computere?
50
45%
40
30
38%
33%
32%
29%
23%
20
10
0
Ja
Nej
Ved ikke
Alle
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Hovedstaden
Figur 6.8. Mulighed for lån af computer på skolen blandt alle respondenter
Selvom det næsten er alle skoler, der kræver at eleverne skal bruge computer i skolen, viser besvarelser fra alle respondenter, at det kun
er hver tredje skole, der tilbyder eleverne at låne en computer. Det samme gælder for Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region
Hovedstaden. I Region Nordjylland svarer hver fjerde elev, at det ikke er muligt at låne computer på deres skole, mens det er lidt mere end
hver tredje der svarer, at det er muligt.
Der er størst mulighed for at låne en computer i Region Sjælland, hvor 45,0 % har svaret ja til, at de kan låne en computer på deres skole.
På dette spørgsmål har der været 5106 besvarelser.
43
7.
Elevdemokrati
De næste figurer viser respondenternes oplevelse af elvdemokrati
i gymnasiet. De er blevet spurgt, om de oplever at have
indflydelse på undervisningen, om de har et elevråd på skolen,
og om de ved, hvad et elevråd laver. Desuden spørges der også
til respondenternes egen deltagelse i frivillige aktiviteter og
engagement i demokratisk arbejde udenfor eller i skoleregi.
Oplever du, at du og dine klassekammerater
har indflydelse på undervisningen?
Ja, meget
11,4%
Ja, i et begrænset omfang
49%
Hverken eller
20,6%
Nej, det er meget lidt
15,7%
Nej, slet ikke
3,4%
0
10
20
30
40
50
Figur 7.1. Elevernes oplevelse af deres indflydelse på undervisningen
Figuren viser, at det kun er ca. hver tiende elev der oplever, at de har meget indflydelse på undervisningen. Omkring hver anden elev oplever,
at de har begrænset indflydelse på undervisningen, mens 39,7 % svarer hverken eller, meget lidt eller slet ikke5.
Der har været 5210 besvarelser på dette spørgsmål.
Har I et elevråd på skolen?
Nej
0,4%
Ved ikke
1,5%
Ja
98%
Figur 7.2. Andel som har et elevråd på deres skole
Der har været 5200 besvarelser på dette spørgsmål.
5 Indflydelse på undervisningen dækker over medbestemmelse af emner, undervisningsstof og undervisningsmetoder.
45
Ved du, hvad et elevråd laver?
Jeg er aktiv i elevrådet
13,3%
Jeg kender til elevrådet og dets arbejde
47,1%
Jeg kender kun lidt til, hvad de laver
35%
Nej
4,6%
0
10
20
30
40
50
Figur 7.3. Elevernes kendskab til elevrådsarbejde
13,3 % af respondenterne er aktive i elevrådet, og over halvdelen (60,4 %) har kendskab til elevrådets arbejde. Samtidig viser figuren, at der er
en stor del af eleverne (39,6 %), som kun har lidt eller slet intet kendskab til elevrådets arbejde.
Der har været 5189 besvarelser på dette spørgsmål.
Oplever du, at eleverne bliver inddraget i de
beslutninger, der bliver taget på skolen?
Nej
30%
Ja
70%
Figur 7.4. Andel som mener, at elever bliver inddraget i beslutninger på skolen
70,0 % af respondenterne oplever, at de bliver inddraget i de beslutninger, der bliver taget på deres skole.
Der har været 5180 besvarelser på dette spørgsmål.
46
Er du aktiv i organisationer, foreninger,
politiske partier, elevråd eller andet frivilligt
arbejde?
Ja
37%
Nej
63%
Figur 7.5. Andel som er aktive i frivilligt arbejde
Hver tredje elev er aktiv i organisationer, foreninger, politiske partier, elevråd eller andet frivilligt arbejde.
Der har været 5092 besvarelser på dette spørgsmål.
Har du stemt eller har du tænkt dig at stemme
ved kommunalvalget 2013?
Nej
9%
Ja
91%
Figur 7.6. Andel af elever, som stemte eller ville stemme til kommunalvalg
Figuren viser, at hver tiende elev over 18 år, ikke stemte eller havde tænkt sig at stemme. Dog svarer størstedelen, at de har stemt, eller har
tænkt sig at stemme ved kommunalvalget 2013.
Der har været 2476 besvarelser på dette spørgsmål.
47
8.
Profil på elever med
frivilligt
arbejde
I forrige afsnit kunne vi dokumentere, at hver tredje elev
engagerer sig i frivilligt forenings- eller organisationsarbejde
udenfor gymnasiet. Dette vidner om en interesse for samfundet
på nationalt og lokalt plan. Samtidig viste afsnittet også, at der
er større problemer med at engagere elever i det elevdemokrati,
som foregår på gymnasiet. Med dette afsnit ønsker vi at
undersøge, hvilken profil elever med et frivilligt arbejde har, da
vi på den måde kan få et billede af, hvilke elevgrupper vi i Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning kan bruge til at mobilisere
større aktivitet i elevdemokratiet lokalt på gymnasierne.
Køn
Ja
26,7%
Nej
73,3%
Figur 8.1. Køn blandt respondenter med frivilligt arbejde
Der er en overvægt af kvindelige respondenter med et frivilligt arbejde, som har besvaret denne undersøgelse.
Der har været 1893 besvarelser på dette spørgsmål.
Bopælsregion
Region Nordjylland
10,5%
Region Hovedstaden
20,1%
Region Midtjylland
28,8%
Region Sjælland
15,7%
Region Syddanmark
24,9%
Figur 8.2. Bopælsregion blandt respondenter med et frivilligt arbejde
Der har været 1893 besvarelser på dette spørgsmål.
49
Ungdomsuddannelse
HF
5,3%
IB
3,9%
STX
90,7%
Figur 8.3. Ungdomsuddannelse blandt respondenter med et frivilligt arbejde
Der har været 1893 besvarelser på dette spørgsmål.
Studieretning
Kreativ
12,1%
Sproglig
17,9%
Samfundsvidenskabelig
39,8%
Naturvidenskabelig
30,2%
Figur 8.4. Studieretning blandt respondenter med et frivilligt arbejde
Der har været 1404 besvarelser på dette spørgsmål.
50
Forældres uddannelsesbaggrund
Folkeskole
2,4%
Faglært
10,7%
Gymnasial uddannelse
7,0%
Kort videregående uddannelse (ca. 2 år)
11,7%
Mellemlang videregående uddannelse (ca. 3-4 år)
34,2%
Lang videregående uddannelse (ca. 5-8 år)
33,8%
0
5
10
15
20
25
30
35
Figur 8.5. Forældres uddannelsesbaggrund blandt respondenter med et frivilligt arbejde
Der har været 1893 besvarelser på dette spørgsmål.
Oplever du, at du og dine klassekammerater
har indflydelse på undervisningen?
Ja, meget
12,8%
Ja, i et begrænset omfang
49,2%
Hverken eller
19%
Nej, det er meget lidt
16,3%
Nej, slet ikke
2,8%
0
10
20
30
40
50
Figur 8.6. Oplevelsen af indflydelse på undervisning blandt elever med et frivilligt arbejde
Denne figur viser, at en stor del af eleverne oplever, at de ikke har indflydelse6 på undervisningen.
Der har været 1893 besvarelser på dette spørgsmål.
6 Indflydelse på undervisningen dækker over medbestemmelse af emner, undervisningsstof og undervisningsmetoder.
51
Ved du hvad et elevråd laver?
Jeg er aktiv i elevrådet
34%
Jeg kender til elevrådet og dets arbejde
41,5%
Jeg kender kun lidt til, hvad de laver
22,4%
Nej
2,1%
0
10
20
30
40
50
Figur 8.7. Kendskab til elevrådsarbejde blandt elever med et frivilligt arbejde
Denne figur viser, at der er færre elever med et frivilligt arbejde, som ikke kender til elevrådsarbejdet sammenlignet med det samlede billede.
Det er en fjerdedel af denne respondentgruppe, som kun lidt eller slet ikke kender til elevrådets arbejde. Den procentvise andel af de elever,
som slet ikke kender til elevrådet er halveret for denne gruppe sammenlignet med den samlede respondentgruppe.
Der har været 1893 besvarelser på dette spørgsmål.
Oplever du, at eleverne bliver inddraget i de
beslutninger, der bliver taget på skolen?
Nej
28,5%
Ja
71,5%
Figur 8.8. Oplevelse af elevinddragelse blandt respondenter med et frivilligt arbejde
Denne figur viser det samme som figuren for alle respondenter, hvor en tredjedel ikke oplever at eleverne bliver inddraget i skolens
beslutninger.
Der har været 1893 besvarelser på dette spørgsmål.
52
Hvad er du frivillig i?
Elevrådet på din skole
31,7
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
6,4%
Et politisk parti
14,4%
En anden form for organisation eller forening
55,3%
Andet
28,6%
0
10
20
30
40
50
60
Figur 8.9. Frivillig aktiviteter
Størstedelen af eleverne er engageret i en organisation eller forening, mens hver tredje elevs frivillige arbejde, består i elevrådsarbejde på
deres skole. En stor del har svaret andet7, mens 14,4 % er frivilligt aktive i et politisk parti.
Der har været 2581 besvarelser på dette spørgsmål.
Hvor mange timer bruger du på dit frivillige
arbejde om ugen?
0-5 timer
86,6%
6-10 timer
10%
10 timer eller derover
3,4%
0
20
40
60
80
100
Figur 8.10. Ugentligt tidsforbrug på frivilligt arbejde
Langt størstedelen bruger op til fem timer på frivilligt arbejde om ugen, mens hver tiende bruger helt op til ti timer ugentligt ved siden af
skolearbejde.
Der har været 1754 besvarelser på dette spørgsmål.
7 Indflydelse på undervisningen dækker over medbestemmelse af emner, undervisningsstof og undervisningsmetoder.
53
Har du stemt eller har du tænkt dig at stemme
ved kommunalvalget 2013?
Ja
94,3%
Nej
5,7%
0
20
40
60
80
100
Figur 8.11. Andel af elever med et frivilligt arbejde, som stemte eller ville stemme til kommunalvalg
Denne figur viser, at også størstedelen af denne respondentgruppe stemte eller ville stemme til kommunalvalget i 2013. Andelen af elever,
som har svaret nej til at stemme i denne respondentgruppe, er næsten halveret i forhold til den samlede respondentgruppe.
Der har været 996 besvarelser på dette spørgsmål.
54
55
9.
Konklusion
Denne rapport har undersøgt det psykiske og fysiske
undervisningsmiljø på gymnasiet samt brugerbetaling og
elevdemokrati. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af en
kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med hele besvarelser fra
5029 respondenter.
Psykisk pres i gymnasiet
Det konkluderes, at over halvdelen oplever at være presset ofte eller dagligt, hvilket skyldes for mange lektier eller
afleveringer samt lange skoledage. Mange elever bruger helt op til 15 timer på lektier om ugen. Undersøgelsen
viser, at flest kvindelige gymnasieelever og flest sidste års elever oplever at være presset dagligt.
Rapporten viser profilen på de elever, som føler sig presset dagligt, og det konkluderes på baggrund heraf, at
disse elever også føler sig presset af for meget erhvervsarbejde. Over halvdelen af de elever, som føler sig dagligt
presset, har et job ved siden af skolen. Disse elever arbejder typisk mellem 4-6 og 7-9 timer om ugen. Yderligere
kan undersøgelsen dokumentere, at omkring halvdelen af de elever, som dagligt føler sig presset, kun i begrænset
omfang har mulighed for at få hjælp til lektier af deres forældre. 72,6 % af respondenterne oplever dagligt eller
ofte koncentrationsbesvær pga. en presset hverdag.
59,3 % af de dagligt pressede elever oplever søvnløshed dagligt eller ofte som følge af en presset hverdag.
Fysisk undervisningsmiljø
Denne undersøgelse afslører, at 44,0 % af de adspurgte elever, har oplevet vedvarende problemer med indeklimaet
på deres uddannelsessted. Ligeledes er det mere end hver tredje elev, der har modtaget undervisning i lokaler, der
ikke har været egnede til undervisning.
De hyppigste årsager hertil er for få pladser eller dårligt indeklima.
Undersøgelsen viser, at næsten hver anden kvindelig gymnasieelev har oplevet vedvarende problemer med
indeklimaet, mens det kun er hver tredje mand, der oplever dette problem.
Der er ligeledes flere kvinder end mænd, der mener, at de har modtaget undervisning i lokaler, som ikke var
egnede til undervisning.
Det konkluderes yderligere, at flest elever i Region Hovedstaden og i Region Sjælland, har oplevet problemer
med indeklimaet eller modtaget undervisning i uegnede klasselokaler. I disse to regioner gælder det hver anden
elev, hvilket er mere end de øvrige regioner, som ligger på omkring 40,0 %. Der er færrest elever, som oplever
problemer med indeklimaet i Region Syddanmark, hvor andelen udgør 38,3 %.
Brugerbetaling
På baggrund af undersøgelsen, konkluderes det ligeledes at, næsten hver fjerde elev forventer at have udgifter på
mellem 15.000 kr. til mere end 20.000 kr. i løbet af deres ungdomsuddannelse, mens hver tiende elev forventer at
bruge mellem 12.500-14.999 kr.
Størstedelen forventer at have udgifter mellem 4999 kr. og 12.499 kr. i løbet af deres skoleforløb. Der er flest elever
i Region Hovedstaden, som forventer at udgifter på mere end 20.000 kr. Rapporten viser yderligere, at 15,5 % af
eleverne arbejder helt op til 15 timer om ugen i deres fritidsjob. Hver fjerde elev arbejder mellem 7-9 timer om
ugen og omkring halvdelen arbejder 1-3 timer eller 4-6 timer om ugen.
Elevdemokrati
Undersøgelsen viser, at en stor del af eleverne oplever, at de kun har lidt eller slet ikke indflydelse på den
undervisning de modtager. Samtidig og i kontrast hertil, føler 70,0 % af eleverne, at de er inddraget i skolens
beslutningsprocesser. Omkring hver tiende af eleverne er aktive i elevrådet, og over halvdelen kender til
elevrådets arbejde. Der er dog en stor del, som ikke kender til elevrådet og dets arbejde. Hver tredje elev er aktiv
i frivilligt arbejde udenfor gymnasiet. Selvom det er størstedelen af eleverne der stemte eller ville stemme til
kommunalvalget 2013, var der stadig en relativt stor andel på 9,0 %, som ikke havde tænkt sig at stemme. Det
konkluderes dog, at den høje procentvise andel af elever, som ønskede at stemme, viser at eleverne engagerer
og interesserer sig for kommunalpolitik. Opgørelsen viser ydermere tegn på, at eleverne også engagerer sig i
lokalsamfundet, idet omkring hver tredje elev svarer, at de engagerer sig i organisations-, forenings- eller politisk
arbejde ved siden af gymnasiet. Til gengæld kunne der blive plads til forbedringer af elevdemokratiet lokalt på
gymnasierne, da denne opgørelse viser, at en stor del ikke har kendskab til deres elevråds arbejde.
57
Bilag
Hvor gammel er du?
1. Jeg er 17 år eller derunder
2. Jeg er 18 eller derover
Hvilket køn er du?
1. Mand
2. Kvinde
Hvor i landet bor du?
1. Region Nordjylland
2. Region Midtjylland
3. Region Syddanmark
4. Region Sjælland
5. Region Hovedstaden
Hvilken skole går du på?
1. Akademisk Studenterkursus
2. Allerød Gymnasium
3. Alssundgymnasiet Sønderborg
4. AP Møller Skolen
5. Aurehøj Gymnasium
6. Avedøre Gymnasium
7. Bagsværd Kostskole & Gymnasium
8. Birkerød Gymnasium HF, IB & Kostskole
9. Bjerringbro Gymnasium
10. Bornholms Gymnasium
11. Borupgaard Gymnasium
12. Brøndby Gymnasium
13. Brønderslev Gymnasium & HF
14. Campus Vejle
15. Christianshavns Gymnasium
16. Copenhagen International School
17. CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest
18. Det Fri Gymnasium
19. Det Kristne Gymnasium
20. Deutches Gymnasium für Nordslesvig
21. Dronninglund Gymnasium
22. Duborg-Skolen
23. Egedal Gymnasium & HF
24. Egå Gymnasium
25. Esbjerg Gymnasium & HF-kursus
26. Espergærde Gymnasium & HF
27. Falkonergårdens og HF-kursus
28. Favrskov Gymnasium
29. Fjerritslev Gymnasium
30. Fredericia Gymnasium
31. Frederiksberg Gymnasium
32. Frederiksberg HF-kursus
33. Frederiksborg Gymnasium & HF
34. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus
35. Frederikssund Gymnasium
36. Frederiksværk Gymnasium & HF
59
37. Faaborg Gymnasium
38. Gefion Gymnasium
39. Gentofte HF
40. Gentofte Studenterkursus
41. Gl. Hellerup Gymnasium
42. Gladsaxe Gymnasium
43. Grenaa Gymnasium
44. Greve Gymnasium
45. Gribskov Gymnasium
46. Grindsted Gymnasium & HF-kursus
47. Haderslev Katedralskole
48. Hasseris Gymnasium
49. Helsingør Gymnasium
50. Herlev Gymnasium & HF
51. Herlufsholm Gymnasium
52. Herning Gymnasium
53. Herning HF & VUC
54. HF i Nørre Nissum
55. HF & VUC Fyn
56. HF-centret Efterslægten
57. Himmelev Gymnasium
58. Hjørring Gymnasium & HF-kursus
59. Holstebro Gymnasium & HF
60. Horsens Gymnasium
61. Horsens Statsskole
62. Høje-Taastrup Gymnasium
63. Høng Gymnasium & HF
64. Ikast-Brande Gymnasium
65. Ingrid Jespersens Gymnasium
66. Johanneskolen
67. Kalundborg Gymnasium & HF
68. Kolding Gymnasium
69. Kolding HF & VUC
70. Kongsholm Gymnasium & HF
71. Københavns åbne Gymnasium
72. Køge Gymnasium
73. Langkær Gymnasium & HF
74. Lemvig Gymnasium
75. Mariagerfjord Gymnasium
76. Maribo Gymnasium
77. Marie Kruses Skole (Kruse Gymnasium)
78. Marselisborg Gymnasium
79. Middelfart Gymnasium & HF-kursus
80. Midtfyns Gymnasium
81. Midtsjællands Gymnasieskoler
82. Morsø Gymnasium
83. Mulernes Legatskole
84. Munkensdam Gymnasium
85. Nakskov Gymnasium & HF
86. Niels Steensen Gymnasium
87. Nordfyns Gymnasium
88. Nordsjællands Grundskole & Gymnasium samt HF & International Afdeling
89. Nr. Zahles Gymnasieskole
90. Nyborg Gymnasium
60
91. Nykøbing Katedralskole
92. Nærum Gymnasium
93. Næstved Gymnasium & HF
94. Nørre Gymnasium
95. Nørresundby Gymnasium & HF
96. Odder Gymnasium
97. Odense Katedralskole
98. Odsherreds Gymnasium
99. Ordrup Gymnasium
100. Oure Idrætsgymnasium
101. Paderup Gymnasium
102. Prins Henriks Skole, Lycee Francais de Copenhague
103. Randers HF & VUC
104. Randers Statsskole
105. Ribe Katedralskole
106. Ringkjøbing Gymnasium
107. Risskov Gymnasium
108. Rosborg Gymnasium & HF
109. Roskilde Gymnasium
110. Roskilde Katedralskole
111. Rungsted Gymnasium
112. Rybners Gymnasium
113. Rysensteen Gymnasium
114. Rødkilde Gymnasium
115. Rødovre Gymnasium
116. Rønde Gymnasium
117. Sankt Annæ Gymnasium
118. Sct. Knuds Gymnasium
119. Silkeborg Gymnasium
120. Skanderborg Gymnasium
121. Skive Gymnasium & HF
122. Slagelse Gymnasium
123. Solrød Gymnasium
124. Sorø Akademis Skole
125. Stenhus Gymnasium & HF
126. Struer Statsgymnasium
127. Studenterkurset & Kostskolen i Sønderjylland
128. Støvring Gymnasium
129. Svendborg Gymnasium & HF
130. Sønderborg Statsskole
131. Th. Langs HF & VUC
132. Thisted Gymnasium & HF-kursus
133. Tornbjerg Gymnasium
134. Tønder Gymnasium
135. Tørring Gymnasium
136. Tårnby Gymnasium
137. Uddannelsescenter Ringkjøbing-Skjern
138. Varde Gymnasium
139. Vejen Gymnasium & HF
140. Vejlefjordsskolen
141. Vestfyns Gymnasium
142. Vesthimmerlands Gymnasium & HF
143. Vestjysk Gymnasium Tarm
144. Viborg Gymnasium & HF
61
145. Viborg Katedralskole
146. Viby Gymnasium & HF
147. Virum Gymnasium
148. VoksenUddannelsescenter Frederiksberg
149. Vordingborg Gymnasium & HF
150. VUC Holstebro-Lemvig-Struer
151. VUC Horsens
152. VUC Nordjylland
153. VUC Nordsjælland
154. VUC Roskilde
155. VUC Skive-Viborg
156. VUC Syd
157. VUC Thy-Mors
158. VUC Vest
159. VUC Vestsjælland Nord
160. VUC Vestsjælland Syd
161. VUC Aarhus
162. Øregård Gymnasium
163. Ørestad Gymnasium
164. Aabenraa Statsskole
165. Aalborg Katedralskole
166. Aalborg Studenterkursus
167. Aalborghus Gymnasium
168. Århus Akademi
169. Aarhus Katedralskole
170. Århus Statsgymnasium
171. Anden
Hvilken ungdomsuddannelse går du på?
1. HF
2. IB
3. STX (Alment gymnasium)
Hvilket klassetrin går du på?
1. 1.g
2. 2.g
3. 3.g
Hvilket klassetrin går du på?
1. 1.hf
2. 2.hf
Hvilket klassetrin går du på?
1. Pre-IB
2. 1.IB
3. 2.IB
Hvilken studieretning går du på?
1. Samfundsvidenskabelig
2. Naturvidenskablig
3. Sproglig
62
4. Kreativ
Har du oplevet vedvarende problemer med indeklimaet på dit uddannelsessted
(f.eks. dårlig luftkvalitet, for høj luftfugtighed, træk el. lignende)?
1. Ja
2. Nej
Har du oplevet at modtage undervisning i lokaler, der ikke har været egnede til undervisning
1. Ja
2. Nej
Hvorfor? (Vælg gerne flere svarmuligheder)
1. Der var ikke pladser nok til alle
2. Der var dårligt indeklima
3. Der var manglende eller utidssvarende faciliteter (projekter, SmartBoard el. lign.)
4. Andet
Hvor lang tid bruger du i gennemsnit på lektier og afleveringer om ugen?
1. 0-5 timer
2. 6-10 timer
3. 11-15- timer
4. 16-20 timer
5. 21-25 timer
6. 25 timer eller derover
Hvad mener du om mængden af skolearbejde (i form af lektier, afleveringer, forberedelse) udenfor skoletid?
1. For stor
2. Tilpas
3. For lille
Føler du dig presset i din hverdag?
1. Dagligt
2. Ofte
3. Nogle gange
4. Sjældent
5. Aldrig
Hvad får dig til at føle dig presset?
1. Mange lektier/afleveringer
2. Lange skoledage
3. Meget erhvervsarbejde
4. Meget frivilligt arbejde
5. Mange fritidsinteresser
Oplever du koncentrationsbesvær pga. en presset hverdag?
1. Dagligt
2. Ofte
63
3. Nogle gange
4. Sjældent
5. Aldrig
1. Dagligt
2. Ofte
3. Nogle gange
4. Sjældent
5. Aldrig
Føler du dig ensom?
1. Dagligt
2. Ofte
3. Nogle gange
4. Sjældent
5. Aldrig
Er der sociale aktiviteter (f.eks. sport, caféer, musik, osv.) på dit gymnasium efter skoletid?
1. Ja, der er faste aktiviteter hver uge
2. Ja, der er aktiviteter mindst én gang om måneden
3. Ja, men kun sjældent
4. Nej
I hvilket omfang deltager du i aktiviteterne på din skole efter skoletid?
1. Altid
2. Ofte
3. Sjældent
4. Aldrig
Hvad synes du om kvaliteten på den undervisning, du modtager?
1. God
2. Overvejende god
3. Hverken eller
4. Overvejende dårlig
5. Dårlig
Hvor meget får du ud af den undervisning, du modtager?
1. Meget
2. Overvejende meget
3. Hverken eller
4. Overvejende lidt
5. Lidt
Hvor motiveret er du selv for at lære noget nyt og følge med i undervisningen?
1. Meget motiveret
2. For det meste motiveret
3. Hverken eller
4. Næsten aldrig motiveret
5. Aldrig motiveret
64
Hvad vil kunne gøre dig mere motiveret?
1. Svar:
Føler du, at dine lærere har tid nok til at hjælpe den enkelte elev og til at svare på spørgsmål i undervisningen?
1. Ja, tilstrækkeligt
2. Ja, i et begrænset omfang
3. Hverken eller
4. Nej, det er meget lidt
5. Nej, slet ikke
Oplever du, at du og dine klassekammerater har indflydelse på undervisningen i form af
1. Ja, meget
2. Ja, i et begrænset omfang
3. Hverken eller
4. Nej, det er meget lidt
5. Nej, slet ikke
Har du oplevet at få karakterer af en lærer, hvor du var usikker på, om vedkommende vidste, hvem du var?
1. Ja
2. Nej
Har I et elevråd på skolen?
1. Ja
2. Nej
3. Ved ikke
Ved du, hvad et elevråd laver?
1. Jeg er aktiv i elevrådet
2. Jeg kender til elevrådet og dets arbejde
3. Jeg kender kun lidt til, hvad de laver
4. Nej
Oplever du, at eleverne bliver inddraget i de beslutninger, der bliver taget på skolen?
1. Ja
2. Nej
Er dine forældre af anden etnisk herkomst end dansk?
1. Ja, de er begge af anden etnisk herkomst end dansk
2. Én af dem er af anden etnisk herkomst end dansk
3. Nej, de er begge af dansk herkomst
Hvad er den længst opnåede uddannelse blandt dine forældre?
38.1 Længste uddannelse
1. Folkeskole
2. Faglært
3. Gymnasial uddannelse
4. Kort videregående uddannelse (ca. 2 år)
5. Mellemlang videregående uddannelse (ca. 3-4 år)
6. Lang videregående uddannelse (ca. 5-8 år)
65
Har én eller begge af dine forældre været arbejdsløse indenfor det sidste år?
1. Ja, én af dem
2. Ja, begge
3. Nej
Føler du, at du kan få hjælp til lektierne af dine forældre?
1. Ja
2. Ja, i et begrænset omfang/kun i nogle fag
3. Nej
Har du et et job ved siden af din ungdomsuddannelse?
1. Ja
2. Nej
Hvor meget arbejder du om ugen?
1. 1-3 timer
2. 4-6 timer
3. 7-9 timer
4. 10-12 timer
5. 13-15 timer
6. Mere end 15 timer
Betaler du husleje?
1. Nej, jeg bor gratis hos min/mine forælder/forældre
2. Nej, jeg bor gratis et andet sted
3. Ja, jeg betaler for at bo hos min/mine forælder/forældre
4. Ja, jeg betaler for at bo et andet sted
Hvor meget betaler du i husleje om måneden?
1. 1-999 kr.
2. 1.000-1.999 kr.
3. 2.000-2.999 kr.
4. 3.000-3.999 kr.
5. 4.000-4.999 kr.
6. 5.000 kr. eller derover
Hvor mange penge regner du med, at du og dine forældre har brugt på studierelevante udgifter
(dvs. bøger, lommeregner, studieture, ekskursioner, computerprogrammer/software, computer, print),ngdom
1. 0-2.499 kr.
2. 2.500-4.999 kr.
3. 5.000-7.499 kr.
4. 7.500-9.999 kr.
5. 10.000-12.499 kr.
6. 12.500-14.999 kr.
7. 15.000-17.499 kr.
8. 17.500-19.999 kr.
9. 20.000 kr. eller derover
66
Er der på din skole krav om, at I skal bruge computer i undervisningen eller i hjemmearbejdet?
1. Ja
2. Nej
Tilbyder dit uddannelsessted udlån af computere?
1. Ja
2. Nej
3. Ved ikke
Modtager du SU?
1. Ja, jeg modtager hjemmeboende SU
2. Ja, jeg modtager udeboende SU
3. Nej, jeg modtager ikke SU
Føler du, at du har penge til at deltage i det sociale samvær uden for undervisningen ?
1. Ja
2. Nej
Er du aktiv i organisationer, foreninger, politiske partier, elevråd eller andet frivilligt arbejde?
1. Jav
2. Nej
Hvad er du frivillig i? (Giv gerne flere svar)
1. Elevrådet på din skole
2. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
3. Et politisk parti
4. En anden form for organisation eller forening
5. Andet
Hvor mange timer bruger du på dit frivillige arbejde om ugen?
1. 0-5 timer
2. 6-10 timer
3. 10 timer eller derover
Har du stemt eller har du tænkt dig at stemme ved kommunalvalget 2013?
1. Ja
2. Nej
Ved du, hvad Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er?
1. Ja, jeg er aktiv i organisationen
2. Ja, jeg kender til organisationen og dens arbejde
3. Ja, jeg kender organisationen af navn
4. Nej, jeg kender ikke til organisationen
Hvad er det vigtigste at forandre/forbedre på din skole? (Giv op til tre svar)
1. Bedre fysisk undervisningsmiljø på gymnasier og hf-skoler
2. Bedre og mere tidssvarende undervisning
3. Et mindre stresset gymnasieforløb
67
4. Mere inddragelse af eleverne i undervisningen
5. Mere inddragelse af eleverne på skolen generelt
6. Færre udgifter undervejs i skoleforløbet
7. Bedre og billigere offentlig transport
8. Bedre/mere studievejledning omkring valg af videregående uddannelse
9. Bedre/mere gennemførselsvejledning
10. Bedre/mere lektiehjælp
11. Andet
Har du yderligere kommentarer til undersøgelsen, kan du kommentere i nedenstående kommentarfelt.
1. Kommentar:
Vil du modtage DGS’ nyhedsbrev og samtidig deltage i konkurrencen om en billet til en valgfri dansk musikfestival
1. Email:
68
69
70
71
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning | Vibevej 31 | 2400 København NV
[email protected] | www.gymnasieelever.dk