1. No category

Indhold
Til alle medarbejdere på Malling Skole ........................................................................................... 4
Arbejdsmiljøpolitik ............................................................................................................................ 5
Børn og unges arbejdsmiljøpolitik ................................................................................................... 5
Malling Skoles arbejdsmiljøpolitik .................................................................................................. 6
Introduktion til nye lærere og vikarer ............................................................................................. 7
Modtagelse og information til nye lærere ........................................................................................ 7
Velkommen til nye vikarer ............................................................................................................... 9
Information til alle medarbejdere ................................................................................................... 12
Sygemelding for lærer .................................................................................................................... 21
Sygemelding for SFO ..................................................................................................................... 21
Raskmelding ................................................................................................................................... 22
Arbejdsulykker på Malling Skole ................................................................................................... 23
Ulykker hvor skolens elever involveret.......................................................................................... 23
Indberetning af ulykker, trusler om vold etc. ................................................................................. 24
Ulykker hvor skolens personale er involveret ................................................................................ 25
Indberetning af ulykker, trusler om vold etc. ................................................................................. 25
Arbejdsulykke – arbejdsskade - indberetning...........................................................................................25
Skema til brug af indberetning ved ulykker, tæt på ulykker, vold og trusler ................................. 27
Beredskabsplan for Malling Skole ................................................................................................. 29
Alarmeringsplan ............................................................................................................................. 30
Handlingsinstruks ved bombetrussel .............................................................................................. 31
Skema til brug af indrapportering af ”telefon-bombe” .................................................................. 33
Instruks for nødsituation ................................................................................................................. 35
Alarmer ........................................................................................................................................... 36
Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg ............................................................. 39
Sikkerhedsgruppens opbygning og opgaver................................................................................... 39
1
MED-udvalgets opbygning og opgaver ......................................................................................... 39
Arbejdspladsvurdering.................................................................................................................... 44
APV for Malling Skole................................................................................................................... 44
Trivsel på Malling Skole ................................................................................................................ 45
Handleplan for arbejdet med trivsel i personalegruppen................................................................ 46
Den rummelige arbejdsplads .......................................................................................................... 49
Malling Skoles principper & retningslinjer................................................................................... 50
Ekstern arbejdskraft ........................................................................................................................ 50
Indkøb ............................................................................................................................................. 53
Kommunikation .............................................................................................................................. 55
Mobiltelefoner ................................................................................................................................ 57
Kontorarbejdsplads ......................................................................................................................... 58
Vikararbejde ................................................................................................................................... 62
Sundhedspolitikker for Malling Skole ........................................................................................... 63
Kost ................................................................................................................................................ 63
Handleplan for kost ........................................................................................................................ 64
Bevægelse ....................................................................................................................................... 66
Handleplan for bevægelse .............................................................................................................. 67
Alkohol ........................................................................................................................................... 69
Rygning .......................................................................................................................................... 72
Stress .............................................................................................................................................. 74
Sygefravær...................................................................................................................................... 78
Graviditet ........................................................................................................................................ 81
Vold ................................................................................................................................................ 83
Handleplan ved trusler om vold fra en elev ................................................................................... 87
Tilføjelse af dokument ang. magtanvendelse i forhold til børn og unge ……………………… ..89
Sagsgang ved magtanvendelse …………………………………………………………………………………………………90
2
Mobning ......................................................................................................................................... 93
Handleplan ved mobning................................................................................................................ 96
Sorg og krisehånntering ved dødsfald og ulykker .......................................................................... 99
Når en elev bliver syg .............................................................................................................................100
Når en elev dør .......................................................................................................................................100
Lige efter dødsfaldet ...............................................................................................................................140
Lødsfald blandt Personalet .....................................................................................................................103
Lige E&ter dødsfaldet ............................................................................................................................103
Når en eleö mister én qf sine nærmeste ................................................................................................1045
Ulykker i skolen ............................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.6
Aotuelle telefonnumre ..........................................................................................................................1067
HIV/AIDS .................................................................................................................................. 1078
Ergonomi .................................................................................................................................... 1090
Instruks i nye arbejdsopgaveb .................................................................................................... 1112
Instruks uil teknisk servicepersnnale .................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.13
Sikkerhedsrundering ................................................................................................................... 1134
Ombygning/nybygning ................................................................................................................ 1167
Dokumentation ............................................................................................................................. 1178
Bevis for den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse findes i en mappe på kontoret. .................... 1178
Bilag ............................................................................................................................................. 11819
3
Til alle medarbejdere på Malling Skole
Denne arbejdsmiljørapport udleveres til alle medarbejdere på Malling Skole. Rapporten er
udarbejdet med udgangspunkt i Børn & Unges krav til arbejdsmiljø.
Rapporten indeholder en samlet oversigt over Malling skoles principper og politikker i forhold til
medarbejdernes sundhed og trivsel.
4
Arbejdsmiljøpolitik
Dette afsnit omhandler Børn og Unges arbejdsmiljøpolitik samt Malling Skoles egen
arbejdsmiljøpolitik.
Børn og unges arbejdsmiljøpolitik
Børn og Unges arbejdsmiljøpolitik gælder for alle dele af Børn og Unge – herunder skolerne og
SFO.
Børn og Unges arbejdsmiljøpolitik har som mål:

at skabe sunde, trygge, motiverende og udviklende jobs

at sikre alle arbejdspladser et sikkert og sundt arbejdsmiljø, som overholder bestemmelserne i
loven om arbejdsmiljø

at antallet af arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme fysisk som psykisk i Børn og Unge
forebygges og nedbringes

at arbejdsmiljø integreres i alle relevante områder. Dette vedrører blandt andet budgetlægning,
indkøb, bygningsændringer, nybyggeri, ny teknologi, omstilling, omorganisering samt ved
tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet

at sikre, at medarbejderne ikke udsættes for belastninger i arbejdet, som medfører stress

at forbedre indsatsen for at forbedre arbejdsmiljøet, bl.a. ved at udarbejde og formidle synlige,
overordnede delpolitikker indenfor specifikke arbejdsmiljøområder

at arbejdsmiljøinformation formidles med henblik på et samlet og overskueligt overblik på alle
niveauer og at arbejdsmiljøindsatsen løbende evalueres
Forudsætningen for opfyldelse af målsætningen er:

at den enkelte opfatter sig som sin egen sikkerhedsrepræsentant og i forhold til sine nærmeste
daglige kolleger, er opmærksom på andres sikkerhed og sundhed

at medarbejderne på hvert enkelt arbejdssted gør en effektiv indsats for at skabe sundhed,
sikkerhed, tryghed og trivsel

at ledere på alle niveauer er opmærksomme på deres særlige ansvar for – og engagerer sig aktivt
i at fremme – de ansattes sikkerhed og sundhed, både fysisk og psykisk

at der foretages en vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefravær
5
Malling Skoles arbejdsmiljøpolitik
I forlængelse af Børn og Unges arbejdsmiljøpolitik, udfærdiger Malling Skoles arbejdsmiljøgruppe
hvert år mål for det lokale arbejdsmiljøarbejde på skolen.
Mål for arbejdsmiljøarbejdet på Malling Skole i skoleåret 2010/11:

Alle ansatte skal kende til sikkerheds- og arbejdsmiljøarbejdet.

At Malling Skole bliver miljøcertificeret.
For at nå disse mål kræves det, at alle ansatte på Malling skole er bevidste om at arbejde effektivt
for skabe et sundt, sikkert og trygt arbejdsmiljø.
Den enkelte ansatte bør opfatte sig selv som sin egen arbejdsmiljørepræsentant, og i forhold til sine
kollegaer være opmærksom på deres sikkerhed og sundhed.
Ledelsen skal leve op til ansvaret om aktivt og engageret at fremme de ansattes sikkerhed &
sundhed såvel fysisk som psykisk og sørge for at signalere åbenhed på området.
Revision af denne plan:
Arbejdsmiljøplanen tages op til revidering hvert år i 4. kvartal.
Vedtaget i MED-udvalg: 09.03.11
6
Introduktion til nye lærere og vikarer
Dette afsnit er en introduktion til alle lærere og vikarer på Malling Skole. Afsnittet indeholder
praktiske oplysninger samt informationer om skolen.
Modtagelse og information til nye lærere
Før første dag
Når du er ny lærer på Malling Skole, bliver du inviteret på besøg på skolen, inden du har første
arbejdsdag. Ved dit første besøg vil du blive budt velkommen af skolens øvrige medarbejdere.
Desuden vil der være en rundvisning på skolen og en introduktion til vores mentorordning.
Rie Haugstrup (IH) er mentor for alle nyansatte lærere. Mentorens opgave er at være opsøgende i
forhold til den nyansatte med vejledning og hjælp vedr. praktiske forhold, retningslinjer for
arbejdets udførelse, arbejdsgange, materialeplacering, ressourcepersoner, m.m.

Der er tildelt 10 timer som grundtimer og 6 timer pr. nyansat.
Den første dag på Malling Skole
Den første dag får du udleveret:






Pjecen ”Velkommen til Malling Skole.”
Nøgler til lokaler.
Nøgler til personaleskab.
Koder til alarm.
Mødeplan
Telefonliste.
Du vil desuden få en grundig introduktion til PersonaleIntra samt koder hertil.



Husk at aflevere skattekort, der skal anvendes. Lønnen sættes ind på din Nemkonto.
Husk at aflevere straffeattest
Børneattest indhentes
Efter et par uger
Samtale med tillidsrepræsentant (TR) og arbejdsmiljørepræsentant (AMR), hvor der informeres om
ansættelses- og diverse sikkerhedsforhold.
7
Efter et par måneder
Møde mellem nyansat, leder, TR og mentor. Opfølgning på forventninger + afklaring af spørgsmål.
Efter et halvt år:
Udviklingssamtale med ledelsen.
Ledelsen er, i samarbejde med TR og AMR, ansvarlig for modtagelse og information til nye lærere.
8
Velkommen til nye vikarer
Dette afsnit indeholder en række praktiske oplysninger, som kan være nyttige, når du skal være
vikar på Malling Skole
Når du bliver ringet op.
Den vikaransvarlige ringer til dig mellem 6.45 og 7.10, hvis det er kendt fravær, vil der blive ringet
dagen før mellem kl. ca.16.00 og 18.00.
Når du møder:
Når du møder den første dag, skal du henvende dig på kontoret. Her får du udleveret vikarnøgler.
Husk at nøglerne aldrig må efterlades i en dør, skabslåge el. lign. Nøglerne skal du altid have på
dig.
Husk at aflevere nøglerne igen, når du er færdig med vikariatet.
Ansættelse:
Du ansættes på timeløn og aflønnes altid for min. 2 klokketimer og fra 5 min. før ringetid til 5 min.
efter ringetid.
Husk at oplyse ved ansættelsen, hvilket skattekort, der skal anvendes. Lønnen sættes ind på din
Nemkonto.
Du skal aflevere en straffeattest. Skolen indhenter børneattest.
PersonaleIntra og prints
På lærerværelset står en computer, hvor du kan finde beskeder fra klassens lærer. Computeren er
som regel logget på PersonaleIntra, men hvis ikke, kan du logge dig på med følgende koder.
Brugernavn: vikar
Password: malling
Det er også muligt at komme på PersonaleIntra fra din egen computer hjemmefra via:
http://www.malling-skole.skoleintra.dk/Li/
9
Brug samme brugernavn og kode.
Du finder beskeder fra klassens lærer under dagens skemaændringer i højre side af skærmen.
Hvis der ligger en vikarplan fra klassens lærer er dette markeret med et gult ikon. Tryk på dette og
du finder vikarsedlen.
Fra computeren på lærerværelset har du mulighed for at printe. Vælg printeren, der hedder
024laererforb. Dine prints findes i lærerforberedelseslokalet, som ligger ved indgangen ved skolens
kontor.
Kopimaskiner findes ved pædagogisk læringscenter
10
Garderobe og stillerum
Ved personalerummet finder du garderoben. Her kan du hænge dit overtøj. I personalerummet er
der altid kaffe og the og du er meget velkommen til at holde dine pauser derinde.
1. lektion 8.15 - 9.00
2. lektion 9.00 - 9.45
Pause 25 min.
3. lektion 10.10 - 10.55
4. lektion 10.55 - 11.40
Pause 35 min.
5. lektion 12.15 - 13.00
6. lektion 13.00 - 13.45
7. lektion 13.45 - 14.30
Ved lærerværelset er der endvidere indrettet et stillerum, hvor alle personalegrupper kan opholde
sig.
Vi gør opmærksom på, at der er rygeforbud på Malling Skole. Rygning foregår udenfor skolens
område.
Skolens administration:
Skoleleder: Hanne Gammelgaard Jensen
Viceskoleleder: Per Bisgaard
Administrativ leder: Ivan Herholt
Vikaransvarlig: Flemming Olsen tlf.nr. 86 29 80 39 eller 51 15 20 39
Sekretær: Elin Holst
Sekretær: Ingelise Henriksen
Skolens tlf.: 8713 8686
Skolens SFO: 8713 8694
Skolens mail: [email protected]
11
Information til alle medarbejdere
Alarmer

Alle koder bliver skiftet med mellemrum.

Alle medarbejdere, der ønsker det, kan få udleveret koder på kontoret eller hos Peter (pedel)
til lærerforberedelse, kopirum, lille/store/19B mødelokaler og materialedepot. Brugerne af
faglokaler som musiklokalet, håndarbejde, N/T, fysik, IT og lokalerne 62-65 kan få
udleveret koder hertil.

IT-lokalerne vil være åbne i skoletiden fra ca. 7.45 frem til ca. kl. 15.00, når kontoret lukker.
Personale, der skal bruge IT-lokalerne om aftenen, kan få udleveret særlige IT-lokale-koder.
Der udleveres derfor normalt ikke koder til medarbejdere til IT-lokaler, men der kan
arbejdes på “nettet” fra andre maskiner, f.eks. på “Lærerforberedelse”. Husk at beskytte din
kode så den ikke ses af andre når du taster.
Arbejdsfordelingsplaner og mødeplaner.

Alle har fået de endelige arbejdsfordelingsplaner umiddelbart før ferien. De består af en
samlet oversigt over arbejdsfordelingen. Der er udarbejdet en aktivitets- og mødekalender
for skolen. I kalenderen er team-møder for de enkelte team og udvalg også placeret.
Teamene kan efterfølgende flytte møderne.

Ved uforudsete opgaver, ekstra timer, vikartimer e.l. skal der fortsat ske ændringer i
arbejdsfordelingsplanen, evt. aflyses andre opgaver eller der gives afspadseringsdage eller
udbetales overtid jvf. vedtagelserne i MED-udvalget. Dette aftales løbende med ledelsen.
Bærbare PC’er til klasserne.

Pc’erne reserveres på Intra (Koordination / reservation / vælg bærbar / vælg etage)
I tilfælde af fejl på PC’erne skrives dette på Intra under fanebladet servicebøger.
Husk at sætte PC’erne til opladning efter brug!
Bøger og materialer

Eleverne er selv ansvarlige for de bøger og materialer, de låner af skolen, også materialer fra
fællessamlingen. I bedes derfor sikre jer en rutine ved udlevering af materialer til eleverne,
så I ved, hvad hver enkelt elev skal stå til regnskab for.

Husk også at sørge for, at eleverne får bundet de bøger ind, de har gennem længere tid.
Bortkomne bøger skal erstattes af eleverne/forældrene. Henvendelse til Ivan.
12
Elevkartotek og telefonkæder

Klasselærerne bedes hurtigst muligt tjekke klasselisterne på Intra, og tilbagelevere kopier af
klasselister med rettelser af evt. fejl, tilføjelser, ændringer af adresser, telefonnumre e.l.
Husk også at tjekke for evt. nye arbejdspladstelefonnumre hos forældrene.

Klasselærerne afleverer nye telefonkæder til kontoret. (Skabelon udleveres af Ingelise fra
kontoret og leveres tilbage til hende.)
Fleksible skemaer

Skolen har et grundskema. 7.- 9. klasse arbejder med fleksible skemaer. Ønsker til
kommende skemaperioder aftales på teammøder og skemaønskerne afleveres til AN
(Annette Pedersen), som er skemalægger. Begrebet aflyste lektioner anvendes ikke overfor
forældre og elever, idet lektionerne afvikles på et andet tidspunkt.

Skemaerne som er synlige på ElevIntra og ForældreIntra, er individuelle for den enkelte
elev, da holdtimer i indskolingen (AI) samt P-fagslektioner og V-fagslektioner kun er i
skemaet hvis eleven er på holdet. Således kan elev og forældre se hvornår, hvem og hvor de
skal have undervisning på hold. Dvs. at klassens skema er blankt i holdlektioner, P-og Vfagslek.
Fællesbladet / skolens hjemmeside

Malling Skole har 3 sider i fællesbladet, der udkommer 6 gange om året. På KU-møderne
drøftes indhold til fællesbladet. Indlæg modtages med glæde og afleveres til Hanne (HG).
Siderne fra fællesbladet placeres også på skolens hjemmeside.
Fælleslokaler

Man skal være opmærksom på, at MED-udvalget har udarbejdet særlige retningslinjer for,
indretning, hvem der rydder op hvordan og hvornår – og at disse retningslinjer skal følges
for at undgå ”gnidninger” personalegrupperne imellem. I tvivlstilfælde kontaktes ledelsen.
Første skoledag efter sommerferien

Eleverne fra AI til 9. klasse møder 8.15 til 11.40. Alle lærere møder ind i dette tidsrum.
Dagen er klasselærerdag og faglærere deltager i den klasse hvor det er relevant. Nyansatte
besøger evt. alle deres klasser i tidsrummet. Der er fællessamling i flaggården kl. 10.10,
hvor man står klassevis. Nye AI-elever møder kl. 9.00.
IT-lokalerne

Lærere, der sender elever i IT-lokalerne, skal være opmærksomme på, at man selv har
tilsynet med sine egne elever – og dermed ansvaret for, hvorledes de forlader lokalerne.
13
Læreren er derfor den sidste der forlader IT-lokalet og tjekker at stole og borde sættes på
plads m.m.
Indkøb / depoter/økonomi

Vi vil gerne spare unødig administration og kontrol. Hvert fag/områder har en
budgetansvarlig – se liste med særlige hverv på Intra. Det forventes således, at der forsat er
en høj grad af ansvarlighed i forhold til ressourceudnyttelsen, at alle passer godt på
materialer og i øvrigt tænker meget økonomisk i materialeforbruget, specielt brugen af
engangsmaterialer og forbrugsvarer som mapper, papirer, m.m.
Husk at holde orden på depoterne. Skriv venligst ønsker på bestillinger på den ophængte
seddel, inden du tager det sidste eksemplar. Ingelise på kontoret bestiller vare om fredagen.
Kalender

Alle typer af oplysninger, der får konsekvenser for andre end én selv, skal du skrive på
PersonaleIntras kalender/lokalereservation f.eks. forældremøder, ekskursioner, møder,
lejrskoler, kurser m.m. Under arkiv/samlemapper/årskalender, ligger oversigtskalender med
skolen fællesaktiviteter.
HUSK at anføre præcist tidspunkt, deltagende medarbejdere og lokale.
Kalenderoplysningerne på Intra er vigtige for at få lys og varme i lokalerne!
Kopiering

Kopimaskinen må ikke bruges af elever. Elever må kun kopiere på pædagogisk
servicecenter, når de har fået vejledning i brug af kopimaskinen

Kopimaskinen i depotrummet bag kontorerne er forbeholdt skolens administration.
Kursus

Man bedes selv aflevere kopier af relevante kursusbeviser til personalemappen. Løbende
småkurser kan man fortsat søge, idet skolen dækker evt. kursusomkostninger og
vikardækning. Kurset afvikles i stedet for medarbejderens normale arbejdstid, uanset
medarbejderens normale skema den på gældende dag. Kontoret sørger for vikardækning.
Lejrskoler

Tidspunkterne for de enkelte klassers lejrskoler med deltagende lærere bedes indberettet så
hurtigt som muligt til kontoret /Ivan, helst i den første uge af skoleåret, så oplysningerne kan
komme på skolens fælles møde- og aktivitetskalender - og også indgå i øvrige læreres
planlægning. Lejrskoleplaceringer kan også få betydning for, hvornår klasseværelser
renoveres.
14
Lærerforberedelse

Lokalet har alarm, men alle lærere kan få udleveret kode hertil, således at der kan arbejdes
døgnet rundt, hvis det ønskes. Lokalet er absolut elevfrit område. Der skal kunne føres
fortrolige samtaler i lokalet.

Sabine Thybo (ST) har 1 time om mdr. til at holde orden og holde jer i ørene 
Mobiltelefon

Skolens mobiltelefon kan lånes på kontoret i forbindelse med klasseture, lejrskoler o.l.
(Husk at få koden)
Mødedatoer m.m.

Der ligger en oversigtskalender for vigtige fællesaktiviteter på skolen på Intra. (Se under
pkt. kalender). Efterhånden som aktiviteter bliver lagt fast, skal den enkelte medarbejder
sørge for at aktiviteten placeres i Intrakalenderen med alle relevante tidspunkter,
arrangementer m.m.
Opslagstavler i personalerummet

På “kontorvingen” placeres vikarplanen. Alle lærere skal orientere sig her vedr.
skemaændringer og igen i løbet af dagen. I øvrigt orienterer alle lærere sig dagligt på
PersonaleIntra!

De øvrige opslagstavler i personalerummet er til længerevarende og permanente opslag.
Pædagogisk læringscenter og det nye skoleår
Pædagogisk læringscenter vil den første uge af skoleåret kun være åbent for udlevering af klassesæt
efter flg. fremgangsmåde:

Læreren finder bøgerne på de grå reoler ved læringscenteret eller i diverse depoter

Eleverne bipper bøgerne ind på deres eget lånenummer

Udlånsmaskinen vil være åben hver dag fra 8.15 -13.45.

Så hurtigt som muligt bliver klassernes bibliotekstimer meldt ud

Lærerne er selv ansvarlige for at pakke kasser med materialer/bøger der skal retur til
fællessamlingen.
15
Rengøring

Vi skal fra skoleårets start opdrage eleverne til at rydde op i klasserne (stole op, samle papir
op fra gulvet, holde hylder og baljer rene, bruge affaldskurvene efter hensigten, tørre tavlen
af efter timen.)

Vi opfordrer til indførelse af en dukseordning i alle klasser og faste oprydningsaftaler

Klasselæreren ophænger et skoleskema i hver klasse og understreger den lektion, som er den
sidste i klassen, således at læreren er opmærksom på, at eleverne skal rydde op til
rengøringen.

Hvis klassens sidste lektion er i et faglok. (id,hj,fy,bio...) skal klassen rydde op, medtage
overtøj og tasker eller placere tasker på gangen.

Back-Up- stolenes sæde skal “pumpes” i bund inden de hænges under bordet.
Reservationer af faglokaler og udstyr

Reservationer foretages på PersonaleIntras reservationsmodul/side.
Skole-hjem-samarbejdet

Alle bedes være opmærksomme på de præcise formuleringer for skole-hjem-samarbejdet og
principperne for skolehjemsamarbejdet. (Se på Intra under Principper og Handleplaner)
Specialcenteret
Specialcenteret udgøres af skolens leder, PPR- psykolog og koordinator for støttecenteret (PT)
Specialcenteret skal være skolens forum for specialpædagogiske initiativer, et sted hvor skolens
rummelighed løbende debatteres.

Specialcenteret planlægger, koordinerer og sikrer udmøntning af specialundervisningstiltag
på skolen med baggrund i de ressourcer, der er til rådighed.

Specialcenteret er et koordinerende forum i forhold til PPR’s ydelser, skolens
specialundervisning og forebyggende initiativer.

I specialcenteret kan lærere og pædagoger få rådgivning til elever og klasser, der ikke
udvikler sig som forventet.

Der afholdes møde i specialcenteret hver anden mandag fra 13-14, se oversigtskalenderen.
På mødet behandles de overordnede punkter, dernæst de konkrete sagsforløb. Dagsordenen
kan læses på PersonaleIntra.
16

Henvendelsesskema til specialcenter ligger på Intra. Dette skal udfyldes og sendes over Intra
til Pernille Thomsen (PT), hvis man ønsker en sag på dagsordenen.
Målet for Malling skoles specialcenter

At planlægge, koordinere og gennemføre specialundervisningstiltag på skolen i henhold til
de tildelte ressourcer.

At sørge for en optimal og fleksibel udnyttelse af de tildelte ressourcer til gavn for de
enkelte elever i klassen eller i støttecenteret.

At medvirke til pædagogisk udvikling.

At tilbyde faglig drøftelse til lærere i relation til elever, som ikke udvikler sig som forventet.

At sikre at elever med støttebehov, der ligger ud over skolens egne muligheder, visiteres til
specialklasse eller andet egnet undervisningstilbud
Spisepausen

Eleverne i AI.-5. klasse har spisepause i klasserne med tilsyn af den lærer, der har haft dem i
timen før, fra kl. 11.40 - 11.50. Opmærksomheden henledes på, at man selvfølgelig kan
starte tidligere i de yngste klasser for at sikre, at der er tid nok til at spise i ro og fred og
være færdig til kl. 11.50.

Husk, at eleverne i AI.-4. klasse ikke kan få fri før 11.50 af hensyn til modtagelsen i SFO
og andre fritidsinstitutioner.

Eleverne i 6.-9. klasse har ikke nogen speciel spisepause, men de er underlagt det
almindelige pausetilsyn.

Alle skal medvirke til, at eleverne rydder op efter sig, også i spisepausen og benytter de
opstillede affaldsbeholdere til brugt service m.m. – også på glasgangen bedes alle medvirke
til en bedre oprydning end hidtil - også selv om det ikke lige er “egne elever”.
Stillerum.

Ved lærerværelset er der indrettet et stillerum, hvor alle personalegrupper kan opholde sig.
Teamsamarbejdet

Alle årsplaner, dagsordener, referater af møder i de 3 storteam skal koordinatoren sørge for
bliver placeret på PersonaleIntra under samarbejde/selvstyrende team.
Her kan I også placerer dagsordener og referater fra møder i klasse- og årgangsteam.
17
Teknisk service

Aflåsning, alarmer, forældremøder, hjælp i klasserne m.m.

Der er efter aftaler og ressourcetildelingen til skolen flg. åbningstid:
mandag, tirsdag og fredag: 7.30 - 15.00
onsdag (PA) og torsdag (PJ) 7.00 - 22.00

Efter kl. 15.00 kan personalet kun træffes pr. telefon. Da de ikke er tilstede på skolen.
Poul Erik
Peter
Flemming
29 20 37 43
29 20 37 42
29 20 37 40

I disse tidsrum vil der være en af servicemedarbejderne til rådighed for skolen. Skolen vil
blive åbnet og låst (inkl. tyverialarm) før kl. 15.00.

Efter kl. 15.00 skal man selv låse og sætte alarm på.

Ingen udover skolens medarbejdere (dvs. ansatte i skoleforvaltningens regi, altså også
ungdomsskolelærere) kan benytte skolen uden for disse tidsrum, uden særlig tilladelse og
efter aftale.

Ønsker man praktisk/teknisk hjælp fra teknisk servicepersonale i klasserne, eller bliver man
opmærksom på forhold, der skal udbedres hurtigt, kontakter man straks PDA. Generelt
skrives fejl og mangler i pedelbogen på Intra.

Det er fortsat hensigten at servicere andre medarbejdergrupper så hurtigt som muligt, men
man skal være opmærksom på, at det fra skolens side også prioriteres højt, at teknisk
servicepersonalet har tid til renoverings- og moderniseringsopgaver, hvorfor man skal
forsøge at efterleve et ønske om, at evt. arbejdsopgaver er kendt i så god tid som muligt, så
de kan indgå i den samlede planlægning.

Har lærere møder eller arrangementer mandag og tirsdag efter kl. 15 – eller i weekenderne –
har disse selv åbne- og låseforpligtelsen (herunder også tyverialarm til og fra, hvis der
bruges lokaler med sådanne). Man sørger for at åbne og lukke de afsnit og lokaler, man skal
bruge samt informere deltagerne om ud- og indgangsbegrænsningerne. Vi opfordrer jer
derfor til, hvis I vil slippe for besværet, til at afholde forældremøder, samtaler m.v. onsdage
og torsdage. Husk at være orienteret om proceduren ved en evt. fejlalarm.

Reservation af lokaler, der indebærer forpligtelser for teknisk servicemedarbejdere til f.eks.
at flytte borde og stole, skal være meddelt med mindst 14 dages varsel!
18
Telefoner

Alle medarbejdere bedes respektere, at skolens kontor først og fremmest er
skolesekretærernes og skoleledelsens arbejdsplads. Der kan meget let opstå unødigt
forstyrrende situationer, der besværliggør udførelsen af det daglige arbejde. Derfor skal
lærere normalt anvende telefonerne på lærerværelset, lærerforberedelsen og i pædagogisk
servicecenter.
Tilsyn i elevpauser

Ledelsen har en klar forventning til at de fælles tilsynsforpligtelser tages alvorligt af alle.
Tilsynet er en lige så vigtig en del for det enkelte barn, og lærerens pædagogiske opgave,
som selve undervisningen. Ingen anden tjeneste/opgave kan tilsidesætte tilsynsopgaven,
med mindre dette er aftalt med en leder. Børnenes sikkerhed er også et element i denne
opgave!

I pauserne er det vigtigt, at lærerne er så synlige som muligt i de respektive tilsynsområder,
derfor skal læreren anvende en gul vest. Vesten hænger ved garderoben. Tilsynslæreren skal
bevæger sig rundt i klasserne, på gange og udeområder, og også kommer rundt om
cykelskurene m.m., for derved at være med til at håndhæve elevernes rygeforbud, modvirke
nedslidning og forebygge mobning. Vagtplanen for tilsyn i elevpauserne hænger på
opslagstavlen.

Børnene har brug for voksne, også i frikvartererne. Det skal være hurtigt at få kontakt til en
voksen i frikvarteret. Derfor sker en evt. afløsning ikke på personalerummet men på
tilsynsområdet.

Bemærk særlige forhold for AI-klasserne. Den lærer, der skal have AI-klasserne i første
lektioner, skal være i klassen 10 min. før undervisningen begynder til at tage imod eleverne
– frem til efterårsferien.

Hvis klasserne får "luftpauser" skal de opholde sig på steder, der ikke generer den øvrige
undervisning, og læreren har tilsyn med eleverne.

Den store sal er åben fra efterårsferien til påskeferien for de ældste elever efter nærmere
aftale med elevrådet, men der må ikke spilles indendørsfodbold med bolde, der kan
beskadige loftspladerne. Eleverne skal enten have indendørssko eller strømpefødder/bare
tæer. Der må ikke spises eller drikkes i salen.

I sydgården vil det være tilladt at køre på rulleskøjter og skateboard, men kun i pauser, så
undervisning på 1. sal i lokale 14-19 ikke generes.
19
Udlæg

Ved udlæg for mindre beløb, afleveres der en kvittering på kontoret, påført formål og
initialer, beløbet indsættes på din Nemkonto efter ca. 4 dage. Større beløb, herunder også
penge til lejrskole, time- dagpenge osv., ligger skolen ikke inde med. Fra vi sender en a
conto begæring til skolevæsenet, og til vi modtager checken, går der mindst 14 dage. Større
beløb til udlæg for aktiviteter skal altså bestilles i god tid og begrænses mest muligt.
Udgangstilladelse

Eleverne fra 7.-9. klasse kan få udgangstilladelse. Der udfyldes en formular i 7. klasse (Nye
elever skal også udfylde formularen). Sedler til udgangstilladelse bliver udleveret til
klasselærerne. I bedes indsamle hjemmenes underskrifter.
Udvalg m.m.

Der placeres en oversigt på Intra (Vigtige dokumenter) over tilsynsfunktioner, udvalg
medlemmer og udvalg, der blev dannet i forbindelse med arbejdsfordelingen for 2010/2011
m.m.
Udsmykning - gangarealer

Elevarbejde hænger i en afgrænset periode. Husk at fjerne tape/ ”lærerens tyggegummi”
m.m. igen fra vægflader og vinduer.

Der må ikke tapes noget på vinduesglassene.

Det er ikke tilladt at anvende lærerens tyggegummi på malede vægarealer.
Valgfag/P-fag

Det ligger fortsat i de vedtagne retningslinjer, at valgfag/P-fag kan have varierende omfang
og placering. Det årlige klokketimetal fremgår af arbejdsfordelingsplanerne, og placering er
som udgangspunkt angivet i skemaerne.

Der gøres specielt opmærksom på, at valgfag i princippet starter allerede fra den 1.
skoleuge, således at årsnormerne kan udfyldes. Den enkelte lærer afgør selv den endelige
placering af undervisningen i samråd med eleverne med udgangspunkt i de skemalagte
placeringer.

Er man i tvivl om valgfagslister (Se Intra) osv. er man velkommen til at henvende sig til
kontoret.
20

Lektionernes placering fremgår af den enkelte elevs skema på Intra, dog kan det være
nødvendigt med særlig information til hjemmet hvis lektioner placeres aftener eller i
weekender.
Årsplaner

Årsplaner kan udformes meget forskelligt, og skoleledelsen stiller ingen bestemte formkrav,
men årsplaner tager udgangspunkt i Fælles Mål 2 og det fremgår hvordan der arbejdes med:







Fælles mål
de sociale mål
evaluering
IT
projektarbejdsformen
Tværgående emner og problemstillinger.
Årsplanerne placeres på Intra / samarbejde / årsplaner. Herfra udgives de også til
forældrene.
Sygemelding for lærer

Sygemelding skal ske via telefon (der må ikke lægges besked på telefonsvareren) om
morgenen mellem kl. 6.45 - 7.00 til Flemming (FO.) Tlf.: 86 29 80 39

Vikarmateriale lægges på reolen under PersonaleIntra-PC’en.

Fraværende lærer skal skrive vikarseddel på Intra ved at anvende ikon for dette! Der gives
altid kommentarer om vikarforløbet tilbage til fraværende lærer eller den næstfølgende
vikar.
Sygemelding for SFO

Sygemelding skal ske inden kl. 8.00 på tlf.: 86 93 32 06.

Hvis du er blevet syg, når du har en åbnevagt, skal du ringe til den FPLér som møder kl.
7.00. Du kan evt. ringe aftenen før ellers senest kl. 6.00.

Er du med i AI- samarbejdet skal du også ringe til FO mellem kl.6.45 og 7.00, på tlf.: 86 29
80 39.

Du må gerne fortælle hvad du fejler og hvor lang tid du tror du er sygemeldt. Du kan evt.
ringe senere eller næste dag.

Det er vigtigt at du giver besked i forhold til møder og aftaler som evt. skal aflyses.
21
Raskmelding

Raskmelding gives til FO enten på mail via PersonaleIntra eller på ovenstående telefonnr.,
der må gerne lægges besked på telefonsvareren, dette skal ske inden kl. 16.00.

For SFO er det inden kl. 14.00. SFO’ens personale skal raskmelde sig på eget spor.
Til dig der modtager en sygemelding.

Modtag aldrig en sygemelding ved at: Sukke dybt, fortælle hvor mange andre der er syge
etc.

Du må gerne spørge ind: Hvad fejler du? (Være opmærksom på signaler, er det svært at
ringe, er personen ked af det).

Tidsperspektiv

Er der noget at tage højde for? (møder m.m.)

Hvad siger jeg til de andre?

Aftal evt. opringning senere eller næste dag.

Husk at sige god bedring.

Vi følger i øvrigt Århus kommunes retningslinjer for sygefravær. Gælder både skole og
SFO.
22
Arbejdsulykker på Malling Skole
Ved arbejdsulykker forstås ulykker hvor skolens elever/personale er involveret, tæt på ulykker,
trusler samt overgreb mod ansatte.
Afsnittet indeholder en handleplan samt et skema til udfyldelse ved ulykker. Skemaet afleveres ved
sekretærerne. Afsnittet indeholder endvidere skolens beredskabsplan ved brand og bombetrusler.
Ulykker hvor skolens elever involveret
Når ovenstående erfares, orienteres skolens ledelse med det samme. Skolens ledelse indhenter evt.
yderlig relevant information og indkalder den berørte klasselærer, andre lærer, evt. SFO og
ressourcepersoner til et møde. Hvis formålet er at få overblik over situationen og diskutere, hvad
der videre skal ske jvf. nedenstående forslag til handleplan.
Handleplan
Information til involverede hjem

Hvordan kan vi bedst komme i kontakt med hjemmet?

Hvem tager kontakten til hjemmet og hvem deltager i evt. møder?
Konkret information til personale og elever

Er der etiske/moralske/personlige forhold, der skal tages særligt hensyn til?

Hvordan klæder vi bedst personalet på til denne aktuelle situation?
Hvordan planlægger vi resten af dagen – fælles information?

Alle kald? – samlinger afdelingsvis? – klassevis orientering?

Er der klasser, hvor de faste lærere ikke er tilstede?
Hvad gør vi vedr. information til øvrige hjem?

Hvem er ansvarlig og på hvilken måde skal informationen foregå?

Kontakt til skolebestyrelsen?
Hvilke ressourcepersoner ønsker vi at kontakte?

Skoleforvaltning – PPR – Falck – særlige støttepersoner
23
Besøg i hjemmet/Hospital?

Særlige overvejelser i den forbindelse/Hvem repræsenter skolen/eleverne
Hvordan informerer vi evt. pressen?
Hvem udtaler sig, og er der særlige forhold, der skal tages hensyn til mht. radio/TV/dagblade?

Brev med tilbud om yderligere støtte til involverede hjem?

Hvilke aldersmæssige reaktioner, kan der forventes hos eleverne?

Hvem tager sig af planlægningen af de kommende dage for de berørte elever/medarbejdere?
Indberetning af ulykker, trusler om vold etc.
Indberetninger om følgende hændelser sker ved henvendelse til sekretærerne, der har adgang til
databasen.
Kopi af alle indberetninger lægges i elevmappen, sendes til elevens forældre, samt en kopi sættes i
mappe på konteret, hvor sikkerhedsudvalget kan hente informationer.
Børneulykke - indberetning

En ulykke defineres som:
"En pludselig indtrædende hændelse, karakteriseret ved en hurtigvirkende kraft eller
påvirkning, som kan forårsage skade på kroppen".

Skolen skal indberette efter følgende kriterium: Er der "tvivl om ulykken skal indberettes" så skal den indberettes.

Indberetningerne bliver bearbejdet centralt af Børn og Unge, og der udarbejdes en statistik.

Indberetningen kan afklare, om der kan påvises bestemte mønstre for børneulykker i
skolerne, og om der er behov for nye indsatser. Registreringerne danner grundlag for at
udvikle en politik for forebyggelse af børneulykker i skolerne.
24
Ulykker hvor skolens personale er involveret
Indberetning af ulykker, trusler om vold etc.
Indberetninger om følgende hændelser sker ved henvendelse til sekretærerne, der har adgang til
databasen.
Kopi af alle indberetninger lægges i personalemappe, udleveres til medarbejderen – samt en kopi
sættes i mappe på konteret, hvor sikkerhedsudvalget kan hente informationer.
Arbejdsulykke – arbejdsskade - indberetning
Hvad er en arbejdsulykke?

En arbejdsulykke er en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse
med arbejdet.

Hvis en ansat i arbejdstiden skal til et møde i forbindelse med arbejdet eller f.eks. skal købe
ind til institutionen, og der sker et uheld, er det en arbejdsulykke.

Hvis en ansat på vej til eller fra arbejde kommer ud for en uheld, er det ikke en
arbejdsulykke.
Arbejdsulykker skal anmeldes

Arbejdsgiveren, dvs. lederen på arbejdsstedet, har pligt til at anmelde en arbejdsulykke, der
medfører sygefravær mindst 1 dag udover ulykkesdagen – Arbejdstilsynet skal have
anmeldelsen senest 9 dage efter arbejdsulykken.

Hvis medarbejderen bliver sygemeldt, men der først senere opstår mistanke om, at
sygdommen kan skyldes en arbejdsulykke, skal Arbejdstilsynet have anmeldelsen senest 9
dage efter, at medarbejderen har været sygemeldt i 5 uger pga. ulykken.
Når der skal skrives en indberetning, kan AMR få en udskrift af indberetningsskema, der
udfyldes sammen med den skadelidte.

Afleveres til sekretær, der klarer det videre arbejde.
Tæt-på-ulykke - indberetning
Mange medarbejdere i skolerne oplever situationer, hvor det er lige ved at gå galt - men hvor en
arbejdsulykke heldigvis undgås eller afværges.
Det er derfor værd at standse op og overveje tæt-på-ulykker, så ulykker i fremtiden kan forebygges.
Det anbefales derfor, at skolerne indberetter tæt-på-ulykker, så viden og erfaringer kan fastholdes
og formidles videre.
25
Det gør det samtidig muligt at lave en analyse, der omfatter tæt-på-ulykkerne på alle skolerne – og
dermed har Børn og Unge et grundlag for centralt at tage initiativer til forebyggelse.
Vold eller trusler - indberetning
Det er besluttet i Børn og Unge, at alle hændelser med vold eller trusler om vold mod medarbejdere
på skolerne fremover skal indberettes i en elektronisk database, som er fælles for daginstitutioner,
klubber, skoler og legepladser.
Der skal ske indberetning af alle episoder med vold eller trusler om vold - senest 8 dage efter
episoden.

I hvert tilfælde bør det overvejes, om hændelsen også skal anmeldes som en arbejdsskade.

I særlige tilfælde inddrages Børn og Unge, der afgør, om der skal indgives politianmeldelse.

Indberetningerne bliver bearbejdet centralt af Børn og Unge, og der udarbejdes en statistik.

Registreringerne danner grundlag for at tage initiativer til forebyggelse af vold, trusler og
overgreb.
26
Skema til brug af indberetning ved ulykker, tæt på ulykker, vold og trusler
(sæt x)
Dato:

Arbejdsulykke

Trusler

Tæt på ulykke

Overgreb mod ansatte
Behandlet af:
Beskrivelse
Beskrivelse af hændelsesforløbet:
Var der forhold i omgivelserne, der bidrog til, at episoden kunne ske?
Årsag
Var der forhold i arbejdssituationen, der bidrog til, at episoden kunne ske?
Var der andre omstændigheder der havde indflydelse på episoden?
Forebyggelse
Sikkerhedsgruppens konkrete løsning og initiativer, som forebygger lignende episoder:
27
Skema til brug af indberetning af ulykker – skemaet afleveres på kontoret til sekretærerne. Skemaet
er endvidere vedlagt som bilag 1.
Vedtaget i MED-udvalg: 09.03.11
28
Beredskabsplan for Malling Skole
Denne beredskabsplan er en vejledning til personalet – således at der handles bedst muligt i en "unormal" situation.
Ved "unormal" situation skal her forstås enhver tænkelig hændelse, der medfører at skolens virke
indskrænkes betydeligt eller helt ophører i kortere eller længere tid.
Som eksempler kan nævnes: Brand med deraf fø1gende røg- og sodskader i bygningen, taget blæser af i
stormvejr, bombetrussel mod skolen.
Planen skal anvendes såvel i hverdagssituationer som i krisesituationer.
Planen skal være tilgængelig for alt personale ansat på skolen.
Det er skolelederens ansvar, at personalet til enhver tid er bekendt med indholdet af planen, og er i
stand til at handle efter den, og at planen 1øbende ajourføres i overensstemmelse med gennemførte ændringer.
De enkelte ledere af diverse grupper har den konkrete opgave at informere deres medarbejdere om planen.
Skoleleder informerer lærere og sekretærer.
SFO-leder informerer skolepædagoger.
Adm.-ledertap informerer personale.
Tilsynsassistent informerer rengøringspersonale.
29
Alarmeringsplan
Ved tilkaldelse af livsnødvendig hjælp (tilskadekomst og lignende) Tryk 112



meld brand
forlang ambulance
forlang politi
Herefter angiver du så roligt og fattet som muligt.

Hvor
Malling Skole
Lundshøjgårdsvej 19
8340 Malling

Hvad
F.eks. Brand i køkken

Hvorledes
Oplys om alle børn og voksne er kommet ud, og om der er
risiko for, at branden breder sig eller lignende.

Hvorfra
Oplys telefonnummeret du ringer fra. (skolens telefonnr.:
8713 8686)

Informer
Skolens kontor og ledelse, hvis du ikke har alarmeret fra
kontoret.
Bevar roen og besvar eventuelle spørgsmål fra alarmcentralen.
30
Handlingsinstruks ved bombetrussel
Enhver ansat, der tager telefonen på skolen kan komme ud for en "telefonbombetrussel". Bombetrusler er
heldigvis meget sjældne, men kan forekomme, og derfor er der udarbejdet et skema, som kan anvendes til
huskeliste. Det er væsentligt for at give politiet så godt et grundlag som muligt at arbejde ud fra, at
huskelisten udfyldes bedst muligt.
Vurdering af truslens rigtighed:

Truslen kan være af en sådan art, at den uden videre kan tolkes som falsk.

Der foretages intet ud over at registrere tidspunkt mv. på skemaet og aflevere det til skolens
ledelse.
Truslen kan bedømmes som værende af ikke alvorlig art, men man ønsker alligevel at foretage
interne undersøgelser "for en sikkerheds skyld". Ledelsen informeres.

Der etableres et "søgehold" af frivillige.

Søgeholdet foretager en eftersøgning, og er herunder opmærksom på alt, hvad der kan afvige fra
hverdagen. Det kan f.eks. være plasticposer, papæsker, håndtasker, kufferter, jernrør mv.

Eventuelle fund røres ikke, men meddeles omgående til den ansvarlige leder/stedfortræder, som
derefter tager bestemmelse om, hvad der videre skal foretages.
Truslen bedømmes som alvorlig:

Skema (huskeliste) forsøges udfyldt, mens samtalen står på. Kontoret orienteres
og igangsætter evakueringen.

Evakuer hurtigst muligt det bygningsafsnit, hvori den formodede bombe menes at befinde sig.
Er det ikke muligt at lokalisere bombetruslen, bør skolen rømmes helt, indtil politiet ankommer.

Politiet alarmeres og orienteres om situationen sideløbende med, at rømningen foretages.

Placer ikke personer i nærheden af vinduer mv.

Skolelederen eller dennes stedfortræder underrettes.

Skoleforvaltningen underrettes så vidt muligt.

Husk anvend aldrig mobiltelefon, walkie-talkies, fjernstyret legetøj eller lignende, da dette kan
udløse en eventuel radiostyret bombe i utide.
31
Reaktion ved mistænkeligt fund:

RØR INTET.

Er evakuering ikke foretaget, gøres dette hurtigst muligt.

Alarmer politiet i henhold til alarmeringsplan.

Underret ansvarlig leder om fundet.

Afspær bygningen og sørg for, at ingen går ind i bygningen, før sagen er nærmere undersøgt.

Husk!!! De evakuerede holdes væk fra dørpartier, vinduer, skabe med glas mv.

Sikring af området samt modtagelse og fornuftig orientering af politiet ved dettes ankomst.
32
Skema til brug af indrapportering af ”telefon-bombe”
Vær rolig, vær venlig og hold forbindelsen.

Start en evt. båndoptager.

Stil mange spørgsmål for evt. at konstatere truslens troværdighed.

Bed vedkommende gentage så mange gange som muligt. (du kan evt. undskylde dig med
dårlig forbindelse).
DATO: ____________KLOKKESLET:________________ MODTAGET
AF:_________________
ORDRET ORDLYD AF TRUSLEN:
Hvornår skal den sprænge: ___________________________________________
Hvor er den anbragt: ________________________________________________
Hvordan ser den ud: _________________________________________________
Hvorfor gør du det: _________________________________________________
Hvem er du: _______________________________________________________
Læg mærke til eventuel baggrundsstøj:
musik____børn____fly____tale____trafik_____skrivemaskine_____maskinstøj_____anden
støj_________
Hvordan er stemmen i telefonen:
mand:_____kvinde:______barn:______alder:______beruset:______speciel stemme:______accent:
andet:_______________________________
Skema til brug af indrapportering af ”telefon-bombe” er vedlagt som bilag 2.
33
Oversigt over Malling Skole
Lokalefordeling 2010/11
Klasse:
9.a
9.b
9.c
8.x
8.y
8.z
7.a
7.b
7.c
6.a
6.b
6.c
5.a
5.b
Klasselokale: 50
51
41
19
17
18
14
25
13
16
15
10
4
1
Klasse:
4.b
4.c
3.x
3.y
3.z
AI1
AI2
AI3
AI4
AI5
AI6
AI7
11
12
63
64
62
30
31
32
23
21
34
60
4.a
Klasselokale: 3
34
Instruks for nødsituation
Flytning væk fra skolen:

Malling Skole flytter umiddelbart til Beder Skole, hvor der er truffet beredskabsmæssige
foranstaltninger til modtagelse af "nødstedte."

Er disse lokaliteter ikke disponible flyttes i stedet til Mårslet Skole, hvor der ligeledes er
truffet beredskabsmæssige foranstaltninger til modtagelse.

Hvis der er tale om skader, hvor redningsberedskabet ikke er involveret, skal flytningen
koordineres via Skoleforvaltningen.

Er der tale om skader, hvor redningsberedskabet er indsat, koordineres flytningen med
indsatslederen på skadestedet.

Årsager til nødvendig (pludselig) flytning af skolen til andre midlertidige lokaler kan være
brandskader, vandskader, stormskader og lignende.

Ligeledes kan følgevirkninger fra en hændelse i den omkringliggende bydel være årsag til
evakuering af skolen. Her er det vigtigt, at myndighedernes (politi, brand- og redningsvæsen
m.fl.) anvisninger bliver fulgt, og at der ikke opstår panik.
Flytning til skolen fra andre skoler:

Opstår der en situation på en anden skole, kan det være nødvendigt at modtage evakuerede,
som omgående skal have husly. Derefter kan det være nødvendigt at foretage
nødpasning/nødundervisning af de tilflyttede evakuerede.

Malling Skole må i beredskabsmæssige sammenhænge være forberedt på at modtage børn
fra Beder Skole (660 elever) eller Mårslet Skole (700 elever).

Det er en forudsætning for nødpasning/nødundervisning, at der medfø1ger
personaleressourcer i et vist omfang.

Den omrokering, der nødvendigvis må forekomme (lokalefordeling/børn/personale), må
foretages pr. konduite i den aktuelle situation.
35
Alarmer
Alarmer gives fra skolens samtaleanlæg.

Høres alarmen ikke tydeligt, så lad være med at blokere samtaleanlægget ved at kalde
kontoret. Alarmer gives altid 3 gange. Hvis man heller ikke 3. gang kan høre, hvad der
siges, spørges naboklassen.

Akut evakuering af hele skolen

Hvis alarm gives på, at alle skal forlade bygningerne, foretages følgende

Lærere/pædagoger i klasselokaler/grupperum forlader roligt sammen med eleverne
lokalet via nærmeste tilgængelige flugtvej. Klassen/gruppen samles på græsarealet
bag kontoret.(Orienter jer før eleverne sendes ud af lokalet og giv klare, tydelige og
rolige ordrer.)

Fortæl kort, hvad der er sket (Det brænder et sted på skolen, vi skal forlade klassen.)

Alle skal gå ud af nærmeste dør.

Fortæl at de får mere at vide, når de er samlet udenfor.

Før I selv forlader lokalet skal I sikre jer, at alle er ude, at ingen gemmer sig bag skabe,
borde osv., børn reagerer i sådanne situationer ikke rationel, men har brug for en voksen, der
kan tage ansvaret.

Lærere/pædagoger uden elever/børnegruppe undersøger nærmeste fællesarealer, gange,
toiletter, grupperum for at sikre at ingen har gemt sig. Eventuelle børn bringes med ud på
græsarealet bag kontoret og forenes med klassen.

De voksne sikrer sig overblik over børnene, det undersøges hvor eventuelle manglende børn
er:
 fri, syge, tandlæge m.m.

Eventuel eftersøgning koordineres af kontorpersonalet og ledelsen.

Voksne, der ikke har andre opgaver, fordeler sig på klasserne/børnegrupperne (de mindste
tilgodeses først) og hjælper med at holde eleverne samlet og med at berolige.

Ledelsen giver besked på, hvornår de større elever kan sendes hjem (6.- 10. klasse) Eleverne
gives besked på at deres forældre kontaktes hurtigst muligt i 1øbet af dagen.

NB. Det er vigtigt at holde eleverne væk fra bygningerne, således at redningsmandskab og
køretøjer kan komme til.

Det tekniske servicepersonale prøver at danne sig et overblik over situationen og hjælper
36
redningsmandskab med informationer.

Skolevejlederen, Ester Larsen og Flemming Olsen hjælper skoleledelsen.

Sekretærerne medbringer ud af bygningen beredskabsplanen (indeholdende vigtige
telefonnumre m.m.), så vidt muligt og uddeler klasselister til de ansvarlige voksne.

Skoleledelsen og hjælpegruppen informerer 1øbende alt personale, og giver ordrer på,
hvornår hvad kan foretages. Ledelsen informerer desuden relevante øvrige myndigheder og
pressen.

Skoleledelsen sikrer at der placeres èn voksen ved hver af de 4 udgange, så der ikke er børn,
der går ind.

Ledelsen udarbejder, når den akutte situation er passeret, en kort skriftlig redegørelse til
personalet og til forældrene.

Evt. andet personale (psykolog, tandplejer eller lign. henvender sig til ledelsen og får
opgaver).

Alle ansatte har pligt til at blive på arbejde under evakuering. Hvis en medarbejder har fået
fri, aftales det med ledelsen, hvornår man kan gå.
Akut evakuering af dele af skolen:

For de dele af bygningen alarmen gælder foretages samme procedure som ved evakuering af
hele skolen.
Alle andre:

Alle, som ikke befinder sig i det bygningsafsnit, skal forholde sig således.

Gå ind i jeres lokale sammen med eleverne/børnene og afvent nærmere information.

Det er utroligt vigtigt, at eleverne holdes væk fra det evakuerings varslede område, således
at evakueringen kan foregå hurtigst muligt og evt. skade og risici for tilskadekomne
minimeres mest muligt.

Alle informeres så hurtigt det kan lade sig gøre. Inden eleverne sendes hjem udarbejdes en
kort skriftlig meddelelse, som kan sendes med eleverne hjem.
Instruks ved alarmer i pauser:

Alle medarbejdere hjælpes ad med at samle eleverne. Som hovedregel sørger man for den
klasse, man står til at skulle have.

Hvis hele skolen skal evakueres, forsøger man at gå frem efter planen herfor.
37

Hvis det er dele af skolen, afspærrer det tekniske servicemandskab straks adgangen til
afsnittet og sender ved hjælp af lærere og øvrigt personale eleverne til samlingsstedet.
Kort:

Hør hvad der er sket, giv børnene ordrer.

Få børnene ud.

Hold gruppen samlet – få overblik over hvem der mangler.

Undgå panik.

Afvent nærmere ordre.

Kontakt forældrene.
Opfølgning:

Ledelsen sørger for at få kontakt og snakket hændelsen igennem med medarbejdern, der har
været tæt på hændelsen, og vurderer om der er behov for krisehjælp.
Der afholdes brandøvelse en gang om året. Sidste brandøvelse er afholdt d. 23/03-2012. Evaluering
af brandøvelse er vedlagt som bilag 3.
Vedtaget i MED-udvalg: Maj 2012
38
Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg
I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er
repræsentanter og hvilke opgaver de varetager.
Sikkerhedsgruppens opbygning og opgaver
Sikkerhedsgruppen på Malling Skole er sammensat af:
To repræsentanter fra SFO
Repræsentant fra lærergruppen
Repræsentant fra ledelsen
Sikkerhedsorganisationens opgaver:

Deltage i Sikkerhedsorganisationens løbende arbejde.

Vejlede og rådgive kolleger om arbejdsmiljømæssige og sikkerhedsmæssige spørgsmål.

Deltage i 5 årlige møder i skolens MED-udvalg.
MED-udvalgets opbygning og opgaver
MED-udvalget på Malling Skole er sammensat af:
Medarbejderrepræsentanter
Medarbejderrepræsentationen skal ifølge rammeaftale som udgangspunkt baseres på
hovedorganisationerne og skal afspejle personalesammensætningen på arbejdspladsen.
Medarbejderrepræsentanterne i et MED-udvalg vil typisk være tillidsrepræsentanter og
arbejdsmiljørepræsentanter. Dette er en sikring for, at alle medarbejdere enten direkte eller gennem
medarbejderrepræsentanter har mulighed for medindflydelse og medbestemmelse på egne
arbejdsforhold og på rammen for arbejdet.
Hvis ikke alle medarbejderpladser kan besættes med tillidsrepræsentanter, kan medarbejderne
vælge andre kontaktpersoner, som sidestilles med tillidsrepræsentanter. Tillidsrepræsentanter kan
vælges blandt medarbejdere med mindst ½ års ansættelse i kommunen.
Det skal bemærkes at antallet af tillidsrepræsentanter i de lokale enheder alene følger af lokalaftalen
om tillidsrepræsentanter.
Lederrepræsentanter
Repræsentationen af ledere i det enkelte MED-udvalg bør afspejle ledelsesforholdene. Der er ikke
krav om lige mange ledere og medarbejdere. Dvs. at et MED-udvalg godt kan have flere
medarbejderrepræsentanter end lederrepræsentanter.
39
Bemærk at der skal vælges en suppleant for alle medlemmer af udvalget.
Nærmeste leder udpeger ledelsesrepræsentant/-er til MED-udvalget.
Fra medarbejdergruppen:
Tillidsrepræsentanten fra SFO og lærergruppen
Arbejdsmiljørepræsentanten fra SFO og lærergruppen
Medarbejderrepræsentanter fra TAP (en sekretær, en pedel og en rengøringsassistent)
Formanden fra pæd. Råd
Fra ledelsen:
Den administrative leder
SFO lederen
Skolelederen
Formålet med MED-udvalget
MED-udvalg skal styrke medarbejdernes muligheder for indflydelse og medbestemmelse samt
medvirke til at kvalificere og effektivisere medindflydelsen og medbestemmelsen.
Endvidere skabes der grundlag for forbedring og udvikling af samarbejdet mellem ledelse og
medarbejdere. Hensigten med den ændrede organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet er at
styrke og effektivisere funktionsvaretagelsen på disse områder.
Indhold og kompetence
Medindflydelse og medbestemmelse
Medindflydelse og medbestemmelse udøves indenfor det kompetenceområde, som ledelsen har med
hensyn til økonomi, arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold.
Medindflydelse og medbestemmelse indebærer:

Gensidig pligt til at informere om og drøfte alle forhold af betydning for arbejds-,
personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold.

Medbestemmelse ved fastlæggelse af retningslinjer for tilrettelæggelse af arbejds-,
personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold.
40
Information og drøftelse
Grundlaget for medindflydelse og medbestemmelse er, at der er gensidig informationspligt på alle
niveauer. Alle forhold, som er omfattet af informationspligten, skal tages op til drøftelse, hvis en af
parterne ønsker det. Begge parter er ligeledes forpligtet til også selv at søge information.
Informationen skal gives på et så tidligt tidspunkt, på en sådan måde, at det giver gode muligheder
for en grundig drøftelse, så medarbejderrepræsentanternes synspunkter og forslag kan indgå i
grundlaget for ledelsens beslutninger.
Informationen skal indeholde en belysning af problemstillingernes faktiske omstændigheder, som
har betydning for beslutningen i sagen.
Hvis der er tale om en kompliceret problemstilling, eller hvis der skal ske en drøftelse i baglandene
på baggrund af informationerne forudsættes, at informationen så vidt muligt er skriftligt.
Ledelsen skal regelmæssigt give information om fremkomne forslag og trufne beslutninger i
organisationen. Her kan bl.a. nævnes at ledelsen skal:

informere om udviklingen i organisationens aktiviteter og økonomiske situation

informere og drøfte beskæftigelsessituationen i organisationen samt om planlagte
foranstaltninger, navnlig når beskæftigelsen er truet

informere og drøfte de beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets
tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene
Retningslinjer
Når én af parterne ønsker det, skal der snarest muligt indledes drøftelser med henblik på
fastlæggelse af retningslinjer. Der skal fra begge parters side udvises positiv forhandlingsvilje og
søges opnået enighed. Aftalte retningslinjer er bindende for begge parter, som er forpligtet til at
forsvare og anvende dem.
Der kan f.eks. aftales retningslinjer vedrørende:

personalepolitiske principper

ansættelser

efteruddannelsesaktiviteter
Der skal aftales retningslinjer for organisationens samlede indsats for at identificere, forebygge og
håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress.
41
Arbejdsform og Forretningsorden
MED-udvalg holder møde mindst en gang i kvartalet. Formanden og næstformanden udarbejder
dagsorden og indkalder møderne. Møderne indplaceres ved skoleårets start på den fælles
årskalender. Møderne skal indkaldes i god tid. Udvalgets medlemmer og de øvrige ansatte skal
kunne læse dagsordenen og eventuelle bilag på PersonaleIntra senest en uge før mødet. Udvalget
kan invitere andre deltagere til møderne efter behov. MED-udvalg skal afholde ekstraordinære
møder, hvis formanden skønner, at det er nødvendigt, eller hvis mindst to medlemmer fremsætter
begæring om det.
Dagsorden
Under de enkelte punkter anføres, om punktet er til: beslutning, drøftelse, orientering m.v.
Dagsorden skal som faste punkter indeholde:

Godkendelse af dagsorden

Godkendelse af referat fra sidste møde

Gensidig orientering

Sikkerhedsarbejdet

Eventuelt

Minimum én gang om året diskuteres mobning, APV, vold, sygefravær, ulykker, stress.
Underudvalg
Der kan nedsættes arbejdsgrupper til behandling af bestemte og afgrænsede emner. Medlemmer til
sådanne udvalg udpeges af henholdsvis ledelses- og medarbejdersiden. Desuden kan der udpeges
medlemmer der ikke er medlemmer af MED-udvalget.
Referat
Der skal udarbejdes et skriftligt referat af både ordinære og ekstraordinære møder. Referatet ligger
på PersonaleIntra. Det skal klart fremgå af referatet:

hvornår mødet er afholdt

hvilke emner der blev drøftet

hvilke beslutninger der blev truffet, og om der var flere indstillinger

hvem der skal sørge for, at beslutningerne bliver gennemført

hvornår beslutningerne skal være gennemført

hvordan der informeres

hvem der deltog
42
Møderne afholdes så vidt muligt indenfor normal arbejdstid. Medlemmerne skal have den fornødne
tid til arbejdet i udvalget og oppebærer herunder den sædvanlige løn.
MED-udvalg med et sikkerhedsudvalgs opgaver
MED-udvalget på Malling skole har sikkerhedsudvalgs opgaver integreret, og her gælder
bestemmelserne om sikkerhedsudvalgets arbejdsform og opgaver der er fastlagt i
Arbejdsmiljølovgivningen for Sikkerhedsudvalg. Det er vigtigt, at der ved etablering af et sådant
MED-udvalg tages stilling til hvordan sikkerhedsarbejdet organiseres. Det er desuden et krav, at
arbejdsmiljørepræsentanterne er repræsenteret i MED-udvalget. Det skal fremgå af referaterne, at
arbejdsmiljøspørgsmål er behandlet på MED-møderne.
MEDudvalget
Opgaver
Repræsentanter
Repræsentanter
10/11
Vælges
Personale og
AMR og TR fra
arbejdsmiljømæssige lærergruppen og SFO.
forhold
1 mødeleder for PR.
Bl.a.:
2 medarbejderUdarbejdelse af
repræsentanter fra det
retningslinjer
teknisk/ adm. område.
Rikke
Klostergaard
TR og AMR
vælges for 2 år
ad gangen af
medarbejderne
inden for
overenskomstområdet
Behandling af
budget
Kirsten Bilgrav
Pedersen
3 lederrepræsentanter.
Kirsten Faddy
Pia Susanne
Fennefoss
Lundgreen
Vibeke
Matthiessen
Peter Dam
Andersen
Ingelise
Henriksen
Ivan Herholt
Bendt
Kjærgaard
Hanne
Gammelgaard
Oversigt og MED-udvalget samt repræsentanter.
Besluttet i MED-udvalget i 2008
43
Arbejdspladsvurdering
APV for Malling Skole
Alt vedr. APV kan fås ved henvendelse til AMR, den administrative leder eller læses på
administrative maksiner/Notes.
APV Malling Skole 2009
APV handleplan for lærere, SFO og TAP
APV handleplan er vedlagt som bilag 4.
44
Trivsel på Malling Skole
Vi følger Århus kommunes politik omkring sundhed og trivsel samt politik omkring rummelighed.
Vi deltager i trivselsmålinger arrangeret af Århus Kommune.
Sundhedsfremme på arbejdspladsen omfatter livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar.
Personaleperspektiv


Skolen arbejder bevidst på give glæden plads i det forpligtende fællesskab. Hvert år holdes
et velkomstarrangement for alle medarbejdere.
Sangen og den gode historie er elementer i forskellige mødefora.
Udviklingspunkter:

Sygefraværet har fortsat vores bevågenhed – det skal bringes yderligere ned. Vi følger
B&U’s sygefraværspolitik. Vi laver detaljeret statistik over sygefraværet i lærergruppen.

I SFO er fraværet også stadig for højt, men også her arbejder ledelsen, ud fra
sygefraværspolitikken, på at nedbringe fraværet. Der arbejdes på mange niveauer på at sætte
fokus på trivsel f.eks. MED-udvalgets indsats i forhold til psykisk arbejdsmiljø, aktiv
personaleforening m.v.
Personaleperspektiv

Medarbejderne udtrykker i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler, at de generelt
oplever god trivsel på arbejdspladsen.

Nyansatte fremhæver den gode stemning i personalegruppe
45
Handleplan for arbejdet med trivsel i personalegruppen
Denne handleplan er lavet med afsæt i trivselsundersøgelsen fra 2009/10, resultatet af
undersøgelsen er blevet drøftet i pæd. råd og i MED-udvalget og følgende tiltag er
planlagt/iværksat.

Malling Skole afholder hvert andet år en fælles personaleweekend for hele
personalegruppen. I skoleåret 10/11 var temaet:

Den anerkendende tilgang, oplæg ved Frank Iversen med efterfølgende øvelser. I
denne forbindelse, blev der udarbejdet følgende punkter, som personalet
efterfølgende vil arbejde ud fra i de forskellige afdelinger.
Vedr. kollegaer

Sæt pris på dine kolleger – ros dem (højlydt)!

Vi bruger ikke ”jeg” når vi lytter!

Lad være med at overgå din samtalepartner eksempelvis ”Jeg er stresset” ”Det er jeg også
helt vildt meget!”

Anerkendende tværfagligt samarbejde, f.eks. omkring fælleslokaler. Vidensdeling

Opslagstavle på Intra, hvor man anerkender noget en kollega har gjort.

Hver gang en kollega har rund fødselsdag, jubilæum eller rejser fra skolen, laver
teamet/afdelingen/de mest nære kollegaer en sang/tale/revy om vedkommende.

Vidensdeling på tværs af afdelinger og faggrupper. Hvor og hvordan? Møder, Intra og
fredagsøl.

Indlede hvert pæd.råd møde med en leg, hvor vi får grinet og bevæget os!

Vælg at fortælle den gode historie – og gør det! Hvor og hvordan? På personalemøder og
”På vandrørene.”
Vedr. børn/læring

Positiv logbog. Eleverne skriver om mindst en god oplevelse pr. dag de har haft i skolen,
Dette gøres i fastsatte perioder om året (f.eks. 2 x 1 uge.)

Anerkendelsespostkort – fra lærer til elev eller fra elev til elev.

Lav en ”Det brænder jeg for…” runde i din klasse (alle elever bliver set af hinanden.)
46

Alle klassetrin arbejder i skiftende perioder efter fastlagt arbejdsmetoder, hvor flere elever
bliver aktive og hjælper hinanden (Cooperative Learning, læsemakker, ”hjælpelærere”,
læringsstile, spørg i teamet(elevniveau) inden du spørger læreren.

På møder vedr. børn skal der skal der tales positivt og anerkendende om de børn der har
”fyldt negativt.”
På alle niveauer

Indled og afslut al kommunikation anerkendende (undervisning, møder m.v.).

På alle niveauer – forældre, kolleger og børn – Husk at rose i hverdagen.

Værn om de fysiske rammer. Vi skal fremme initiativer, der fordrer respekt og ansvar. Jvf.
fælles oprydning!

Påpeg det positive. Se bagved handlingen.

Troværdighed, respekt og engagement.
Desuden var der på personaleweekend 2010/11 et musikalsk løft med fokus på samarbejde og
arbejdsglæde: ”At turde det, man ikke tør” ved Klaus Glüsing, musiker og lektor i musik.
Temamøder i pædagogisk råd:

”Det gode arbejdsmiljø,” foredrag af Poul Lundgaard Bak i september 2010.
Arrangementet vil også give inspiration til udarbejdelse af retningslinjer til forebyggelse af
stress.
 Arbejdsgruppe til udarbejdelse af retningslinjer til forebyggelse af stress/en
stresshåndteringspolitik nedsættes i MED-udvalget.

”Den attraktive arbejdsplads”, mødelederen for pæd. råd, der en af B&U’s
trivselsambassadører, vil være ansvarlig for det tema i slutningen af skoleåret.
Arrangement fælles for område 7:

”Få styr på dit liv,” foredrag om stress, psykisk arbejdsmiljø, trivsel m.v. af Lisbeth G.
Petersen i november 2010.
47
SFO har derudover sat særlig fokus på:
Et par af Malling Skoles værdier – ”samarbejde og glæde” og i forskellige fora drøftet disse, for at
skabe et trygt arbejdsklima med glade ansatte, der kan smitte og inspirere hinanden og børnene.
Fortsat indsats:
Sygefraværet har fortsat vores bevågenhed – det skal bringes yderligere ned. Vi arbejder ud fra
B&U’s sygefraværspolitik. Sygefraværsstatistikken fremlægges i personalegruppen en gang årligt.
Der arbejdes på mange niveauer på at sætte fokus på trivsel:

Personaletiltag – fællesoplevelser – hvor vi er aktive sammen, f.eks. DHL-stafet.

Aktiv personaleforening.

August 2010 nedlagde vi rygerrummet. Rummet indrettes til et rekreativt stillerum.

Vi har indkøbt en massagestol.

Service – forplejning til møder, betalt kaffeordning, fællesafslutning før ferier, julegaver,
blomster i fællesrum m.v.

I forbindelse med den årlige MUS-samtale evalueres den enkelte medarbejders trivsel. Vi
anvender B&U’s MUS-samtalekoncept.
48
Den rummelige arbejdsplads
Malling skole skal sikre mangfoldighed og være en rummelig arbejdsplads. Med forskellighed og
ligeværdige arbejds- trivsels- og udviklingsbetingelser for alle uanset køn, alder, handicap, fag,
race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk
oprindelse. Der tilstræbes en ligelig fordeling af begge køn og fra etniske minoriteter inden for alle
arbejdsfunktioner, fag- og stillingsgrupper.
På Malling skole er det muligt at få fleksjob eller nedsat arbejdstid og at skolen i et vist omfang
giver mulighed for at unge fra ”ung i arbejde” og personer med løntilskud kan finde plads her på
skolen. På Malling skole ønsker vi en balance mellem arbejds- og familieliv, da dette er en
forudsætning for rummelige og fleksible arbejdspladser, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab
kan tilrettelægge arbejdet, så der kan tages hensyn til de enkelte medarbejderes behov.
Vedtaget i MED-udvalg: 09.03.11
49
Malling Skoles principper & retningslinjer
I dette afsnit beskrives Malling Skoles principper og retningslinjer, som er udarbejdet med
udgangspunkt i gældende politikker i Århus kommune og Børn og Unge.
Ekstern arbejdskraft
Malling skole har jævnligt arbejdskraft udefra, der er bestilt til at udføre opgaver. F.eks.
håndværkere, der udfører mindre reparationer eller vedligeholdelse – i bygningen, udenfor eller
mindre bygge- eller anlægsarbejder.
Også når forældre deltager i sådant arbejde skal der tages hensyn til sikkerheden og sundheden. Her
gælder følgende:
Ansvar

Det er skolelederen, der har ansvaret for, at børn, personale og andre, der færdes på
arbejdsstedets område, ikke udsættes for ulykkesrisiko eller sundhedsfare, mens arbejdet
pågår.

Ansvaret for fremmed arbejdskrafts egen sikkerhed påhviler ham selv eller dennes
arbejdsgiver.

Forældre er ansvarlige for deres egen sikkerhed.
Forebyggelse - information
Inden arbejdet påbegyndes, skal arbejdsstedet stille krav om følgende:

Krav til afskærmning af det område, hvor arbejdet foregår.

Sikker opbevaring af værktøj, stoffer og materialer, der anvendes ved arbejdet.

Overholdelse af arbejdsstedets ryge- og alkoholpolitik.

Gøre de pågældende – f.eks. håndværkere – bekendt med sådanne krav, inden arbejdet
påbegyndes. Den fremmede arbejdskraft har pligt til at overholde sådanne krav, som det
fremgår af denne bestemmelse fra Arbejdstilsynet:
"De, der arbejder på en fremmed virksomheds område, skal naturligvis rette sig efter
de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre. Herudover skal de tillige rette
sig efter de regler for sikkerhed og sundhed, der gælder på den virksomhed, hvor de
skal arbejde."
Udover arbejdsstedets egne krav, skal den fremmede arbejdskraft overholde de øvrige regler om
arbejdsmiljø og sikkerhed, der gælder for deres fagområde.
50
For at arbejde på Malling skole gælder følgende:

Tekniske installationer og anlæg skal være placeret og installeret, så de er til mindst mulig
fare under arbejdet, og så de så vidt muligt er sikret mod uvedkommende.

Materialer, herunder affald, skal være anbragt, stablet og eventuelt sikret, så de ikke
frembyder fare for sikkerhed og sundhed. Stoffer og materialer skal opbevares på et egnet
og aflåst sted.

På terræn skal farlige niveauforskelle, gruber, huller og lign. afspærres forsvarligt,
overdækkes eller forsynes med rækværk. Udgravninger skal sikres ved indhegning eller
anden passende foranstaltning, der hindrer nedstyrtning af personer eller materiel.

I bygninger, konstruktioner m.v. skal åbninger i gulve, tage, vægge, etageadskillelser og
lign. som frembyder fare for nedstyrtning eller fald, forsynes med rækværk, overdækning
eller anden passende sikkerhedsforanstaltning.

Rækværker, der skal beskytte mod nedstyrtningsfare, skal mindst bestå af håndliste,
knæliste og fodliste. De skal have fornøden styrke og være forsvarligt udført.

Hvor der er risiko for at genstande eller materialer kan falde ned, skal der træffes passende
foranstaltninger til sikring af omgivelserne, f.eks. ved afspærring eller afskærmning.
Materialer mv. der oplægges på tage og lign. skal være anbragt, så de ikke kan glide eller
rives ned af vinden.

Hvor der i øvrigt er forhold, der kan frembyde fare for personskade, skal der foretages
passende sikkerhedsforanstaltninger, som f.eks. afspærring af det pågældende område,
afstivning ved sammenstyrtningsfare, afskærmning eller ombøjning af udragende genstande,
armeringsjern m.v.

Hvis arbejdsprocessen udvikler støv eller anden luftforurening, stråling, ekstreme
temperaturer, støj, stank, m.v., skal dette så vidt muligt imødegås på udviklingsstedet eller
fjernes.

Der skal på byggepladsen være orden og ryddelighed, så forholdene til stadighed er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det skal herunder navnlig iagttages:

at materialer, redskaber, ledninger m.v. ikke henlægges til fare for arbejdet eller
færdslen

at veje, færdselsarealer og arbejdssteder holdes fri for spild og lign. samt ryddes og
gruses ved sne og frost

at affald og lign. henlægges på hensigtsmæssige steder og bortskaffes på forsvarlig
måde.
Samtidigt gøres gældende:

Der er rygeforbud på Malling skoles område.
51

Der er alkoholforbud på Malling skoles område.
Teknisk serviceleder udleverer et eksemplar af denne politik til håndværkere m.v., der skal arbejde
på Malling skole.
Bilag 5 er et følgebrev, som skal underskrives af fremmed arbejdskraft, inden arbejdet påbegyndes.
Vedtaget i MED-udvalg: 09.03.11
52
Indkøb

Vi anvender de obligatoriske indkøbsaftaler til indkøb. Hermed er vi sikret, at både børns og
ansattes arbejdsmiljø bliver tilgodeset. I de tilfælde hvor det ikke er muligt at bruge de
obligatoriske aftaler, sørger vi for at lave tjek på pris, kvalitet og æstetik. Dagligvareindkøb
foretages i SuperBrugsen eller Fakta i Malling.
Vedtaget i MED-udvalg: 09.03.11
53
Respekt for grænser
Ved at være åbne og tydeliggøre vores politikker, kan vi være med til at skabe den gensidige
respekt der skal være til stede når der er kontakt mellem personer.
Dette skal primært ses som en beskyttelse af den voksne, men selvfølgelig også børnene. Vi skal
hjælpe hinanden med ikke at komme i situationer, hvor hensigten kan mistænkeliggøres. Men vi
skal heller ikke blive så rigide at vi bliver handlingslammede.
Vær opmærksom på at der er notatpligt ved den mindste mistanke om krænkelser. Brug altid din
nærmeste leder.
Til svømning og idræt tilstræber vi at sende både en mand og en kvinde. Vi går kun i de respektive
omklædningsrum. Vi vurderer om de store børn kan være alene. Børn kan jo også krænke hinanden.
Vi tager som udgangspunkt kun billeder med institutionens kamera. Der må ikke ligge billeder
hjemme, hverken på mobiltelefon computer eller kamera. Alle billeder lægges i mapper på Intra.
Vi er ikke venner med institutionens/skolens børn på Facebook. VI kommunikerer på Intra.
På lejr /overnatning sover vi ikke alene med et enkelt barn, med mindre aftalen er indgået med
forældrene. ( evt. kollega)
Yderligere for SFO
Vi har ingen låste døre i Perronen, når børn er sammen med voksne eller leger alene.
Børnene beholder underbukserne på, når de bader eller leger med vand i sandkassen. Det samme
gælder for puderummet. Hvis vi går på badeværelset med børn, orienterer vi en af vores kolleger.
Der kan også krænkes verbalt, så vi er opmærksomme på sprog og omgangstone.
Vi gør i øvrigt opmærksom på vejledningen fra Aarhus Kommune www.forebygovergreb.dk
Vedtaget i MED-udvalg:
54
Kommunikation
På Malling Skole ønsker vi en kommunikation blandt alle medarbejdere, børn, forældre, ledelse og
øvrige samarbejdspartnere, der er præget af gensidig respekt og tillid.

Elektronisk kommunikation er godt, men kan aldrig erstatte den mundtlige samtale.

I tilfælde af at forældre har spørgsmål omkring undervisningen, social trivsel eller andre
større spørgsmål benyttes fortsat telefonsamtaler eller personlige møder.

Ved uenigheder/konflikter anvendes altid kommunikation via et indkaldt møde.

Elektronisk kommunikation, som har arkivmæssig interesse, udskrives og opbevares i
elevens mappe.
ForældreIntra

Til elektronisk kommunikation mellem skole og hjem anvendes ForældreIntra. (FI)

For at anvendelsen af ForældreIntra sker under trygge forhold både lovmæssigt og etisk, er
det nødvendigt med et sæt regler, således at kommunikationen kan virke befordrende for alt
samarbejde.
Skole-hjem kommunikation

Skolen kommunikerer primært gennem samtaler og forældremøder.

Kommunikationen suppleres med FI.

I ForældreIntra er der en samlet indgang til information for forældrene.
Overordnet

Principperne for kommunikation er også for at sikre medarbejdernes arbejdsmiljø.

Forvaltningsloven, offentlighedsloven, persondataloven skal overholdes.

Medarbejdere anvender ikke deres private E-mail.

Medarbejdere sender elektroniske informationer til hjemmene over ForældreIntra.

Medarbejderne er ikke venner med institutionens/skolens børn på Facebook eller lign. sider.
Vi kommunikerer på Intra.
Telefon

Forældre skal primært kontakte skolens medarbejdere via skolens kontor i åbningstiden:
8.00 – 15.00 tlf.: 8713 8686. Medarbejderen vil herefter ringe forældrene op.

I uopsættelige sager, der ikke kan vente gælder følgende:

Klasselæreren meddeler forældrene hensigtsmæssigt træffetid og telefonnr.
55
Aftaler

På første forældremøde i skoleåret er der en gennemgang af kommunikationsprincipperne på
dagsordenen.

Korte beskeder i FI til medarbejdere kvitteres for i løbet af 3 arbejdsdage.

Beskeder til forældre fra medarbejdere har ligeledes en responstid på 3 arbejdsdage.

Kontaktbogen anvendes stadig til korte daglige beskeder fra forældre. F.eks. meddelelser
vedrørende årsag til fravær og ønske om frihed m.m.
Medarbejdere

Forældrebreve og informationer udsendes på FI.

Skoleskemaet udgives på FI.

Elevplaner udsendes via FI.

Lærerne anvender FI til at informerer forældrene om arbejdet i klassen.
Forældre

Hvis forældrene ønsker, at beskeder på FI sendes videre til deres e-mail, skal de bruge
adviseringsfunktionen for dette i ForældreIntra.

Forældre uden adgang til FI vil få udleveret relevant materiale i papirform. Dette markeres i
FI’s indstillinger af medarbejdere på skolen.

FI’s debatforum er åbent, men det kan ikke forventes, at medarbejdere deltager.

Medarbejdere kan læse debatten i FI.

Forældrene afgør selv på et forældremøde, hvordan de vil E-kommunikere indbyrdes evt.
via FI.

Folderen: ”Kom godt i gang med ForældreIntra” udsendes til alle hjem og uddeles i de
kommende år ved skolestart.
Skolebestyrelsens tilsyn med princippet:

Bestyrelsen bliver orienteret om princippernes anvendelse en gang om året.

Ledelsen indhenter information fra forældremøder hvor kommunikationsprincipperne er
gennemgået og drøftet med forældrene.

Orienteringen er mundtlig.
Besluttet i skolebestyrelsen
56
Mobiltelefoner
Følgende punkter er Malling Skoles principper og retningslinjer ift. Mobiltelefoner på skolen.

Det er ikke tilladt at have mobiltelefon tændt i lektionerne.

Ikke tændt betyder slukket og ikke på lydløs eller andet.

Mobiltelefonen skal gemmes væk i undervisningslektionerne.

Hvis en telefon ringer i undervisningstiden, eller eleverne sender SMS-beskeder, bliver
telefonen inddraget.

Reglerne gælder også for lektioner, der afvikles uden for klasseværelset f.eks. i bibliotek,
faglokaler, fællesarealer m.m.

Der dispenseres ikke for ovenstående, når man har vikar eller arbejder selvstændigt.

Mobiltelefoner må kun anvendes i frikvarterer og kun når det ikke er til gene for andre.

Der kan gives dispensation til at bruge mobiltelefoner ifm. Projektarbejde.
Ved overtrædelse af ovenstående sker følgende:

Mobiltelefoner bliver inddraget og afleveres af lærer/vikar på kontoret.

Mobiltelefonen opbevares på kontoret til næste skoledag. Der sendes brev hjem om
overtrædelsen.

Inddrages telefonen en fredag kan den først udleveres om mandagen.

I tilfælde af særlig groft (gentagne) misbrug kan telefonen blive inddraget i 3 dage og kun
udleveres til forældre/værge ved personlig henvendelse på kontoret.
Besluttet i skolebestyrelsen
57
Kontorarbejdsplads
Malling Skole følger Børn & Unges retningslinjer ift. Kontorarbejdsplads. Der bør være plads til
følgende inventar: Skrivebord, konceptholder, kontorstol, reoler og arkiver samt evt. en ekstra stol
til små møder.
Plads

Der anbefales en minimum rumbredde på 2,45 m, hvis skrivebordet står op mod væggen.

Der bør være en meter friplads til personen mellem skrivebordets kant og væg/reol bagved.

Foran hylder og udtrukne skuffer bør der være min. 85 cm, gerne 100 cm.

Der bør være god plads til rengøringen, med gangpassage og frirum på 80 cm i bredden.
Arbejdsstillinger

Hvis der er flere personer, der skal benytte inventaret, bør det være letindstilleligt med gas
eller el, så den enkelte kan få en passende arbejdshøjde.

Stol og bord bør være således tilpasset i højden, at man kan sidde oprejst og afspændt og
ved en let foroverbøjet stilling opnå underarmsstøtte på bordpladen med armene bøjet ca. 90
grader i albueleddet.
Stol

Brug normalt kun ryglænet, når du holder pause. (Se afsnittet: Siddestilling på stol).

Børn og Unge har indgået indkøbsaftaler om kontorinventar. Se indkøbsaftalehåndbogen.

Der forefindes et prøvekontor vedrørende kontorindretning på Rådhuset. Åse Poulsen kan
kontaktes med henblik på aftale om besøg på telefon nr. 8940 2416.
En standardstol:

Gasindstilling af sædehøjde. Der er brug for højder inden for følgende interval: 40 - 65 cm
til alm. siddende stilling. Sædet bør kunne vippe aktivt og sættes plant eller helst
fremadhævet.

Stil stolehøjden så højt, at lårene kommer til at hælde nedad. Derved undgås tryk på benenes
underside.

Sæt dig fremme på stolesædet når du arbejder ved skrivebordet.

Sædepolstringen har en passende tykkelse og er af et materiale, der tillader huden at ånde,
forhindrer fremadglidning og er afrundet ved forkanten.
58

Stoleryggen er udformet, så den passer til lændesvajet og uafhængigt af sædet kan tilpasses i
højde og hældning. Ved nyanskaffelser bør der købes stole med automatisk indstilling af
sædehældning/ryglæn frem og tilbage.

Eventuelle armlæn er indstillelige og kan let afmonteres, hvis de er til gene.
Skrivebord

Brug et skrivebord med mulighed for indstilling af højden, og hvor bordpladen – eller en del
af pladen – kan vinkles. Stil skrivebordets højde efter den højeste af de personer, som
benytter skrivebordet meget.

Skrivebordets forkant bør være 3 – 6 cm over den højeste albuehøjde i siddende stilling.
Husk afslappede skuldre, når I måler albuehøjden.

Undgå lange ræk til telefon og lignende.

Sørg for god plads (90 – 100 cm) ved skrivebordet, så stolen frit kan komme ind og ud.

Placer skrivebordet, så dagslyset kommer fra siden eller bagfra.

Hvis flere benytter skrivebordet, kan en fodskammel være nødvendig til den laveste.

Arbejdsbordet skal kunne indstilles til den enkelte medarbejder.

Borde, der benyttes af forskellige medarbejdere, bør være let indstillelige.

Personer, der arbejder mere end 2 timer dagligt eller arbejder intensivt med EDB i en kortere
periode, bør have mulighed for at benytte et let indstilleligt bord, helst et sidde/ståbord.

Alle nyindkøbte EDB-borde, bør have sidde/stå mulighed.
Reoler og arkiver
Sørg for god plads foran reol og udtrukne skuffer, gerne 85 cm. Undgå vrid og foroverbøjninger. Gå
ned i knæ ved lave placeringer.
Belysning

Brug arbejdslampe ved skrivebord.

Placer loftsarmatur, så der er lys på reoler og ved de vigtigste arbejdsfunktioner. Placer
armaturet bag skrivebordsstolen. Herved undgår du generende reflekser i blanke materialer.

Belysningen ved PC-arbejdspladsen bør være asymmetrisk belysning.

Generende blænding og reflekser bør undgås ved at tage højde for PC-arbejdspladsens og de
kunstige lyskilders placering ved indretningen af lokalet.
59

PC-arbejdspladsen bør placeres ca. 2 m fra vinduerne og placeres, så personen sidder med
siden til vinduerne. Vinduer bør være forsynet med en passende indstillelig afskærmning,
som kan dæmpe det dagslys, der falder ind på PC-arbejdspladsen.
Skærmarbejdsplads

PC-arbejdspladsen bør være dimensioneret og indrettet, så der er tilstrækkelig plads til at
skifte arbejdsstilling og arbejdsbevægelser.

Borddybden bør være 100 – 105 cm, for at en optimal synsafstand på 50 – 70 cm kan opnås.

Tegnene på skærmen skal være veldefinerede og klart formet, de skal være tilstrækkeligt
store, og der skal være tilstrækkelig plads mellem tegn og linjer.

Softwaren designes, så der kan benyttes tilstrækkelig stor skrift (det store E bør være 4
mm.).

Brugerne informeres om at indstille skærmlayout med brug af tilstrækkeligt store bogstaver,
samt at læseligheden ved tekstbehandling er bedst med mørk skrift på lys baggrund.

Ved indkøb af skærme sikres god synsergonomi i overensstemmelse med den nyeste
tekniske udvikling på området

Flimmerfrit billede. Stor opløselighed og godt design, så tegnene fremstår med tydelige
streger og med tilstrækkelig plads mellem bogstaver og linjer.

Linjeafstanden skal mindst svare til halvanden gange højden af de store bogstaver.

Luminansen og/eller lyskontrasten mellem tegnene og baggrunden skal nemt kunne justeres.

Skærmen skal uden besvær kunne drejes og vippes, således at den kan tilpasses brugerens
behov.

Skærmen skal kunne tilpasses i højden, så øverste tekstlinje kan ses fra 15- 30 cm under
øjenhøjde. (Se krav til bord- indstillelig skærmplade).

Skærmens overflade bør være mat, så de generende reflekser og spejlinger undgås.
Undgå museskader - brug genvejstaster
Belastningen ved at arbejde med pc'en skal være så lille som muligt. Ikke mindst for at undgå
museskader er det derfor vigtigt, at tastaturet så vidt muligt bruges i stedet for klik med musen.
Det kræver en vis tilvænning, og arbejdet kan i starten tage længere tid, men det er en investering,
der hurtigt betaler sig.
60
Varme og støj
Man skal være opmærksom på varme- og støjafgivelse fra udstyr, der hører til skærmterminalarbejdspladsen.

Der er ingen "grænseværdier", men udstyr, der hører til skærmterminal-arbejdspladser, må
ikke frembringe så kraftig varme, at det kan være til gene for de ansatte.

Støjen fra udstyret må heller ikke virke forstyrrende på opmærksomheden eller hæmmende
for samtale. Få altid oplyst støj- og varmeafgivelse ved nyindkøb, og brug oplysningerne
ved valg af udstyr.
61
Vikararbejde
Nedenstående punkter viser hvordan Malling Skole er dækket ind ved vikararbejde i prioriteret
rækkefølge.
0. - 3. klasse dækkes af tilkaldevikarer.
 Ved vikarbehov i en til to lektioner kan der dækkes ved skemaændringer bl.a. ved at
inddrage lærere med vejlederfunktioner. Vikartimer aflønnes iht. Gældende
overenskomst.
 Der kan dækkes ved at indkalde faste lærere til overarbejde.
4. - 5. klasse dækkes af tilkaldevikarer.
 Ved vikarbehov i en til to lektioner kan der dækkes ved skemaændringer bl.a. ved at
inddrage lærere med vejlederfunktioner.
 Der kan dækkes ved at indkalde faste lærere til overarbejde.
 Klassen kan arbejder med tilsyn fra lærer i tilstødende klasse.
 Der kan gives fri i yderlektioner (besked i klassen eller via telefonkæde).
6.-9. klasse dækkes af tilkaldevikarer.
 Der kan dækkes ved at indkalde faste lærere til overarbejde.
 Klassen kan arbejder med tilsyn fra lærer i tilstødende klasse.
 Klassen kan arbejder selv.
 Klassen kan gives fri i større eller mindre dele af skoledagen.
I akutte situationer arbejder 6.-9. klasse selv, så læreren herfra kan dække de yngste klassetrin.
62
Sundhedspolitikker for Malling Skole
På Malling Skole har vi at fokus på sundhed og et sundt arbejdsmiljø, derfor har skolen udarbejdet
en række politikker, der både tilgodeser medarbejdernes og elevernes sundhed på forskellige
områder.
Kost
Malling Skole ønsker at være en aktiv medspiller i en sundere hverdag. Derfor har vi udarbejdet
følgende kostpolitik.
Malling Skole vil i samarbejde med forældrene arbejde på, at skabe sunde kostvaner hos børn og
unge med henblik på fremme af sundhed, trivsel og dermed øget undervisningsparathed samt
bidrage til at forebygge kostrelaterede sygdomme på længere sigt.
Kostpolitikken i praksis

At Malling skole kan tilbyde afbalancerede, attraktive måltider, der mætter og/eller
udgør et sundt supplement til elevernes daglige kost.

At Malling Skole har en måltidskultur og fysiske rammer, der inviterer til, at eleverne får
spist deres mad, og at de oplever måltidet som noget selvfølgeligt og værdifuldt at
samles om; gerne i fællesskab med personalet.

At eleverne finder kantinens udbud både spændende og attraktivt.

At de udbudte produkter til enhver tid er i overensstemmelse med såvel Fødevare/Sundhedsstyrelsens som Århus Kommunes fastsatte kost- og sundhedspolitik.

At salg og afhentning af mad fra kantinen sker hurtigt og gnidningsløst.

At kantinedriften i økonomisk henseende overholder de af skolebestyrelsen fastsatte
rammer.
Evaluering af kostpolitikken
Ledelsen sikrer:
 at der løbende sker opfølgning på kantinedriften med tilsvarende afrapportering til
skolebestyrelsen.
 at der min én gang årligt sker en evaluering af kantinedriften, herunder kostpolitikken,
og at nye (del)mål formuleres.
63
Handleplan for kost

At Malling Skole har en faguddannet lærer, som er ansvarlig for hjemkundskab.

Den køkkenfaglige løbende kan søge sparring ved den lærer, der er ansvarlig for
hjemkundskab.

Den køkkenfaglige skal være bekendt med kostpolitikken.

At skolen arbejder bevidst på en fælles forståelse af sund/usund mad blandt eleverne,
personalet, forældrene og andre relevante samarbejdspartnere.

At madpakkekulturen dyrkes via inspiration/idéer til sundt indhold i madpakken.

At et kantinebrugerudvalg, sammensat af repræsentanter fra elevrådet, skolebestyrelsen,
medarbejderne og ledelsen, løbende evaluerer den vedtagne kostpolitik, følger med i nye
tiltag på området, henter/giver inspiration og stiller forslag til nye projekter.

At der er fokus på undervisning i emner, der omhandler mad og ernæring og høj prioritering
af hjemkundskab.

At skolens pausekultur tilgodeser en sund måltidskultur. Samt at eleverne sikres tid og ro til
spisning i gode og trygge rammer

At der jævnligt sker en forventningsafklaring vedrørende den mad og drikke eleverne
indtager i skoletiden på forældremøder, hvor ansvarsfordelingen synliggøres og defineres.

At der sker en fortsat prioritering af opsætning og vedligeholdelse af koldtvandsautomater.
Samt opfordrer til, at eleverne og medarbejdere bruger dem mere
Hvad gør vi konkret for at fremme en sundere hverdag

Der anvendes fortrinsvis fedtfattige kød- og mælkeprodukter

Der udbydes frisk frugt og grønt fortrinsvis efter årstiden, ligesom der anvendes grove
grøntsager + bælgfrugter.

Mandler/nødder indgår som tilvalg eller ingrediens i menuer.

Der anvendes en god olie, som tåler opvarmning uden at danne frie radikaler, f.eks. en
rapsolie, gerne koldpresset.

Der anvendes fiberrigt brød – min 6 g kostfibre/100 g.

Der udbydes en varm ret dagligt.
64

Meget sukkerholdige mejeriprodukter udbydes ikke.
Hvordan nås delmålene? Ønsker til fremtiden

Ved at Malling Skole får etableret en kantine, der såvel via køkkenfaciliteter som via
kantinens fysiske rammer, muliggør tillavning og udbud af afbalanceret, varieret kost, der
mætter og kan nydes i ordentlige rammer.

Indtil ovenstående er opnået – at madudbuddet i skoles nuværende minikantine fortsat
udvikles/forbedres, hvilket reducerer besøg i skoletiden hos de handlende i lokalområdet.

Specifikke retningslinjer for Malling Skoles kantine (egenkontrol).
For at nå målet om, en sund skole ønsker vi:

at mælke- og frugtsalget stiger

at eleverne vælger de sunde mad- og drikkevarer

at kostpolitikken ses og mærkes i SFO

at der i hyggestunder spises frugt, boller eller hjemmebagt kage i stedet for slik

at der ved den årlige undervisningsmiljøundersøgelse viser sig, at elevernes trivsel
forbedres.
Forslag til nye tiltag kunne være

Bestyrelsen arbejder via ansøgning om RULLmidler på, at der etableres en ny kantine.

At vi udarbejder et inspirationskatalog "Hvad spiser vi, når vi hygger os på Malling
Skole?" Dette orienteres forældrene om ved 1. forældremøde i forbindelse med
skolestarten.

Bibringe personalet viden om sundhed – herunder kost.

At SFO serverer frisk frugt og grønt som supplement til eftermiddagsmaden.

Tilbyde de store elever hyggelige steder ude/inde – hvor kun de må være – og så
inddrage udgangstilladelsen.
Nærværende kostpolitik er vedtaget af skolebestyrelsen xxxx
65
Bevægelse
Malling Skole vil i samarbejde med forældrene arbejde på at fremme sund livsstil og høj trivsel hos
alle elever samt at skabe bevidsthed og kultur i hverdagen – i såvel skole, SFO og fritid, som
fremmer fysisk aktivitet hos elverne.
Med principper for bevægelse ønsker vi:

at fremme elevernes sociale kompetencer og læringskompetencer

at øge elevernes selvværd

at eleverne får gode vaner i forhold til leg, bevægelse, idræt og hverdagsmotion
Evaluering
Ledelsen sikrer:

at der min én gang årligt sker en evaluering af bevægelsespolitikken, og at nye (del)mål
formuleres

at der sker en afrapportering til skolebestyrelsen.
66
Handleplan for bevægelse
Hvordan nås delmålene:

At fysisk aktivitet prioriteres i indskolingen.

At der ansættes lærere og pædagoger der "brænder" for idræt/udeliv .

At "projekt ude-undervisning på 3. årgang fra skoleåret 2009/10" videreudvikles.

At SFO løbende tilbyder idrætsaktiviteter.

At have fast "udelegetid" i SFO daglig.

At der indføres faste "udefrikvartersperioder".

At antallet af idrætstimer for eleverne på 6. og 7.-årgang udvides i forhold til
Folkeskolelovens minimumstimetal.

At der prioriteres alternative idrætstilbud, der kan fastholde de ældste elevers interesse for
fysisk aktivitet.

Fortsat åbne den store sal for de ældste elever i frikvartererne om vinteren.

Fortsat at gennemføre cyklistprøve på 6. årgang.

At legeområder til fysisk udfoldelse såvel ude som inde opprioriteres.

At "aktiv skolevej" sættes på dagsordenen, så flere børn cykler eller går til og fra skole.

At indarbejde bevægelsesøvelser og lege som en del af undervisningen.

At der samarbejdes med den lokale idrætsforening og fritidsklub.

At der udover motionsdagen indføres endnu en idrætsdag om foråret – arrangeret af 8.
årgang.
Succeskriterier

At alle elever på Malling skole bevæger sig mindst én time om dagen.

At eleverne stimuleres til selv at udvikle nye og kreative lege.

Tilbagemeldingerne fra sundhedsplejersken til klasselæreren viser, at elevernes generelle
sundhed er øget.


Ved den årlige undervisningsmiljøundersøgelse viser det sig, at elevernes trivsel forbedres.
Indførsel af legepatruljer på 5. årgang i skoleåret 2010/11.
67

Forbedre lege/idræts-faciliteterne generelt med etablering af en Multibane, bemaling af
asfaltfladerne i skolegården m.v.

Øget antal af lektioner som udeundervisning.

At de ældste elevers interesse for fysisk aktivitet fastholdes/øges.

Færre biler på parkeringspladsen om morgenen - aktiv skolevej!
Forslag til nye tiltag kunne være

Ansøge om "miniRULLmidler" til etablering/forbedring af cykelparkeringen

Inddrage store boldbane som frikvartersareal

Afprøve "løbebånd" på udvalgte klassetrin

SFO i vinterhalvåret kunne tilbyde anderledes aktiviteter i den store sal en fast dag om ugen

Indføre generel udeordning i frikvartererne

Indføre faste udedage i SFO

At der indføres cyklistprøve på 3. årgang

Etablere motionsbarometer for de enkelte klasser på SkoleIntra
Sundhedspolitikken er et udkast og skal færdigbehandles af skolebestyrelsen inden det
godkendes.
Nærværende bevægelsespolitik er vedtaget af skolebestyrelsen xxxx
68
Alkohol
Skolen er en arbejdsplads for både lærere og elever. Som udgangspunkt drikkes der derfor ikke
alkohol på skolen, hvor børn deltager/er i nærheden, medmindre der er indgået særlige aftaler.
(fester, receptioner, fredagsklub o.l.)
Elever drikker ikke alkohol på skolen, hverken til fester eller ved arrangementer i skoleregi f.eks.
lejrskoler, ekskursioner m.m.
Samarbejdet med forældrene
6. klasse: Pjecen: ”Information til forældre - Børn og unge drikker mere end du tror” udleveres.
Der afholdes et forældremøde, hvor forslagene i pjecen til forældreaftaler drøftes. Herunder bl.a.
udskydelse af alkoholdebut.
Fra 6. klasse modtager eleverne undervisningen om alkohol og det tages op i de følgende klasser
efter elevernes udvikling og behov der registreres i de forskellige klasser. Undervisningen bygger
ikke på forbud, men på forebyggelse og dialog, at tage medansvar og at kunne sige fra.
7. klasse: I samarbejde med SSP-konsulenter afholdes et forældremøde, hvor indholdet er:
”Samtale mellem generationer.” Eksempler på emner: Alkohol, rusmidler, fester, forældreaftaler
m.m.
8. - 9. klasse: Her tages alkoholemnet op i forbindelse med forældremøder. Skolens SSPkoordinator kan inddrages til oplæg om: Fester, revidering af forældreaftaler, alkoholkulturen i
grupper, ungdomsklub, voksne i nærheden, hente og bringe osv.
Støtte ved problemer med alkohol
Forældre og elever har mulighed for at søge råd hos den pædagogiske leder, bl.a. om
støttemuligheder i forbindelse med alkoholproblemer.
Den pædagogiske leder er bl.a. samtalepartner for lærere:

der ser mistrivsel hos elev, hvor årsagen kan være alkoholproblemer i hjemmet, og dette
indikerer socialunderretning med henblik på særlig støtte

der skal tales med forældre om mistrivsel hos elever pga. forældres alkoholproblemer
Samarbejde med øvrige institutioner i lokalområdet.

Alkoholindsatsen koordineres gennem 1/4-samarbejdet.
69

Skolens SSP-koordinator koordinerer alkoholindsatsen med de øvrige samarbejdspartnere i
den lokale SSP-regionen.

Institutionerne i lokalområdet udveksler indbyrdes deres alkoholpolitikker.

Institutioner i lokalområdet drøfter løbende de unges trivsel, arrangerer fælles
forældremøder, konferencer m.m., hvor også alkoholvaner blandt de unge i området er på
dagsordenen.
For medarbejderne
Skolen ønsker at hjælpe og støtte medarbejdere med eventuelle alkoholproblemer. Derfor skal det
være legitimt at tage alkoholproblemer op – både af ledere og medarbejdere.
Håndtering af et alkoholproblem
Behandling af alkoholmisbrug

Hvis personalet/kolleger fatter mistanke om, at en kollega har et alkoholproblem, skal
arbejdspladsen give aktiv støtte og hjælp, således kollegaen kan komme ud af sit problem.

Den ansatte, der fatter mistanke, skal gå til ledelsen, arbejdsmiljørepræsentanten eller
tillidsmanden med sin mistanke. Er det arbejdsmiljørepræsentanten eller
tillidsrepræsentanten, der har problemet, orienteres ledelsen.

Lederen/arbejdsmiljørepræsentanten/tillidsrepræsentanten tager herefter initiativ til en
samtale med pågældende medarbejder, hvor der gøres opmærksom på arbejdspladsens
alkoholpolitik. Hvis medarbejderen ønsker det, kan tillidsrepræsentanten og/eller
arbejdsmiljørepræsentanten deltage i samtalen.

Hvis problemet gentager sig flere gange, kontakter lederen Områdechefen.

Ophører problemet ikke, overgår sagen til Personale.
Hvis en medarbejder i Børn og Unge har et konstateret alkoholmisbrug (se gældende
alkoholpolitikker) kontaktes Alkoholbehandlingen Århus Kommune

Alkoholbehandlingen Århus kommune kan tilbyde rådgivning og stå for behovsafklaring i
forbindelse med alkoholmisbrug.

Oftest vil alkoholbehandlingen Århus Kommune kunne stå for hele behandlingen
af alkoholmisbruget.
Børn og Unge kan finansiere op til halvdelen af udgiften til en given behandling.
Den anden halvdel betales af arbejdspladsen (som selvfølgelige skal være indforstået hermed) og
medarbejderen for at sikre en vis forpligtelse fra såvel medarbejder som arbejdsplads i forhold til
behandling og den efterfølgende genoptagelse af arbejdet. Finansieringen kommer derfor til at se
således ud:
70

50 % af udgiften til betales af den centrale pulje.

25 % af udgiften betales af arbejdsstedet.

25 % af udgiften betales af medarbejderen.
Overtrædelse af alkoholpolitikken
Overtrædelse af alkoholpolitikken vil blive opfattet som misligholdelse af ansættelsesforhold og
kan få ansættelsesretlige konsekvenser i form af påtale eller advarsel.
Vedtaget i MED-udvalg: 09.03.11
71
Rygning
Malling Skole arbejder ud fra den grundholdning, at det er en fælles opgave for forældrene og
skolen at arbejde for at fremme elevernes sundhed og trivsel. Skolen opfatter det som en del af
denne fælles indsats at arbejde for, at eleverne ikke begynder at ryge.

Forældrene har ansvaret for elevernes adfærd uden for skolen og uden for skoletiden, men
skolen håndhæver folketingets forbud mod, at elever ryger på skolens område i skoletiden.

Skolen opfordrer forældrene til på forældremøder o.l. at drøfte fælles holdninger og fælles
påvirkningsmuligheder for at få eleverne til at lade være med at begynde at ryge.
Undervisningen
Oplysninger om tobakkens skadevirkning formidles bl.a. gennem undervisningen, ligesom der
arbejdes med at gøre eleverne bevidste om, hvilke faktorer, der kan være medvirkende årsager til, at
nogle begynder at ryge, og hvordan man evt. kan hjælpe elever, der ryger, med at holde op med at
ryge igen. Skolen vil gerne fremme en ungdomskultur der betragter det som forkert at ryge.
Medarbejdere, forældre og fritidsbrugere
Skolen ønsker endvidere at bidrage til medarbejdernes sundhed ved, at have en rygepolitik for
medarbejderne.

Eleverne skal som udgangspunkt ikke i deres skoletid opleve at se voksne ryge eller
udsættes for nogen form for passiv rygning. Medarbejdere, der ryger, skal forlade skolens
område for at ryge.

Eleverne skal også opleve, at det er deres ret ikke at skulle undervises eller passes i lokaler,
hvor der ryges, når lokalerne bruges til andre formål. Derfor må skolens fritidsbrugere ikke
ryge indendørs på skolen.

Der må heller ikke ryges indendørs på skolen til forældremøder, skole-hjem-samtaler,
sociale klassearrangementer, skolefester m.m.

Skolen er røgfri

Vi opfordrer medarbejdere, der ryger, til at gå til egen læge og få hjælp til et rygestop.
Ekskursioner, lejrskoler m.m.

Når eleverne modtager undervisning andre steder end på skolens område gælder i princippet
de samme retningslinjer: Eleverne ryger ikke i skoletiden.

I forbindelse med ekskursioner, lejrskoler o.l. kan klasselæreren og klasserådet i fællesskab
udarbejde særlige retningslinjer.
72

Udgangspunktet skal dog være, at evt. rygere blandt eleverne ikke ryger, hvor andre elever
er til stede og aldrig indendørs, hvor andre elever skal færdes.

Evt. rygere blandt medarbejderne ryger heller ikke, når der er elever til stede og aldrig
indendørs, hvor eleverne skal færdes.
Overtrædelse af rygepolitikken
Overtrædelse af rygepolitikken vil blive opfattet som misligholdelse af ansættelsesforhold og kan få
ansættelsesretlige konsekvenser i form af påtale eller advarsel.
Besluttet i skolebestyrelsen
73
Stress
Mange forskellige forhold i arbejds- og privatlivet kan provokere stress. For at forebygge stress har
vi på Malling Skole opsat nogle målsætninger samt udarbejdet en stresspolitik for de medarbejdere,
som oplever stress.
Målsætninger i forhold til at forebygge stress:
Ansvaret for at håndtere stress på arbejdspladsen skal deles i 3 niveauer; et ledelsesniveau, et
afdelings/teamniveau og et individniveau. Alle 3 niveauer skal arbejde med følgende
målsætninger:

At have klarhed over organisering, roller og ansvar i dialog med hinanden.

At arbejde med tydelige mål.

At have klarhed over forventninger.

At have fokus på trivslen: godt sammenhold, god omgangsform/-tone, sparring, tolerance,
tryghed, ros, glæde ved succeser.

At have kontrol over og indflydelse på sit arbejde og sine arbejdsomgivelser.

At arbejde i et arbejdsfællesskab og at blive værdsat.

At anerkende og se forskelligheder som ressource.

At bruge sine evner og kunnen og udvikle sine kvalifikationer og kompetencer.

At skabe balance mellem mål, krav og ressourcer.

At stress ikke forplanter sig til andre.
Hvad gør lederen, hvis en medarbejder er stressramt i dagligdagen
Det er lederens ansvar at:

tage hånd om en medarbejder, så snart der udvises tegn på stress

tage kollegahenvendelser alvorligt og handle i umiddelbar forbindelse med henvendelsen
Hvad gør lederen, hvis en medarbejder er sygemeldt med stress
Det er lederens ansvar at:

sikre tid til, at medarbejderen får ro i en sygefraværsperiode

opfordre medarbejderen til at tage kontakt til egen læge
74

have kontakt med medarbejderen på aftalte tidspunkter i sygeforløbet, jvf. skolens
sygefraværspolitik.

tage initiativ til en dialog om, hvad stresskilden/kilderne er – når medarbejderen er klar til
at tale om det.
Hvad gør TR/AMR eller anden relevant person

kan tage kontakt med den sygemeldte medarbejder, evt. efter forudgående skriftlig
meddelelse, for at afdække, om der er behov for hjælp og støtte fra TR/AMR.
Hvad gør lederen i forhold til resten af medarbejdergruppen

ledelsen undersøger og handler i samarbejde med TR/AMR på stressfaktorer for den enkelte
og teamet som helhed – er det generelle stressfaktorer?
Hvad gør lederen, når medarbejderen skal vende tilbage til arbejdet
Der aftales et møde med medarbejderen inden arbejdet genoptages, hvor TR/AMR og/eller anden
bisidder evt. kan deltage. Formål med mødet er:

at aftale, hvordan den pågældende vender tilbage, herunder arbejdstid

at aftale, hvordan kollegaer involveres, og hvad de informeres om

at have en tæt dialog med medarbejderen og den øvrige medarbejdergruppe om reaktioner
på tilbagekomsten

at sikre, at arbejdsopgaverne passer til den evt. aftalte nedsatte arbejdstid, samt at der
langsomt i takt med, at medarbejderen går op i arbejdstid bliver tilført flere opgaver

skabe ro og være buffer i forhold til omverdenen
Medarbejdergruppen
Det er medarbejdernes ansvar, som en del af det forebyggende arbejde at:

skabe klarhed om roller og ansvar i dialog med hinanden og nærmeste leder

give hinanden feedback til sikring af trivsel i dagligdagen

arbejde på en konstruktiv dialog om succeser og problematikker i dagligdagen – hvorfor
lykkes noget (ikke)? hvordan lykkes noget (ikke)?

være klar i forventningerne til hinanden i forhold til ansvar og samarbejde

være klar i forventninger til hinanden mht. intern kommunikation og intern ”tone”
75

sikre en god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, såvel for den enkelte som for alle
i gruppen

skabe klarhed over handleansvar i konkrete sager

skabe ro om arbejdet gennem dialog og fastholdelse af overblik

udfærdige præcise handlereferater ved alle møder
Det kræver, at medarbejderne:

til stadighed er bevidst om deres fælles ansvar som medskaber af det gode psykiske
arbejdsmiljø

holder fokus på arbejdsgruppens trivsel

er rummelige og bevidste om hinandens kompetencer
Hvad gør medarbejdergruppen, hvis en kollega er stresset i dagligdagen?
Det er gruppens ansvar at:

forsøge at tale med den stressramte om problematikken

kontakte nærmeste leder
Hvad gør medarbejdergruppen, hvis en kollega er blevet sygemeldt med stress?
Det er gruppens ansvar at:

give kollegaen ro i sygefraværsperioden, al kontakt skal være positiv kontakt, dvs. ingen
meldinger fra jobbet med mindre den sygemeldte udtrykkeligt beder om det

være samarbejdsvillig i forhold til ledelsens arbejde med at undersøge stressfaktorer for
den sygemeldte og gruppen som helhed

tale konstruktivt om stressproblematikker gennem at søge løsninger for den stressramte og
for alle i fremtiden
Hvad gør medarbejdergruppen, når en kollega skal vende tilbage efter en sygemelding pga.
stress?
Det er gruppens ansvar at:

være forstående i forhold til en tilbagekomstordning med nedsat arbejdsfunktion

tale åbent om daglige stressproblematikker og deres løsning

at være i dialog med nærmeste leder, hvis der opstår problemer
Den enkelte medarbejder
76
Det er den enkelte medarbejders ansvar i det forebyggende arbejde at:

sikre sig klarhed over egen rolle og ansvar i dialog med kolleger og nærmeste leder

melde uklarheder og konflikter ud i tide

deltage aktivt i en konstruktiv dialog om succeser og problematikker i dagligdagen –
hvorfor lykkes noget (ikke)?, hvordan lykkes noget (ikke)?

sikre klarhed over forventninger til egen arbejdsindsats og samarbejde

være klar i forventninger til kolleger mht. samarbejde og kommunikation

sikre en god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

skabe klarhed over eget handleansvar i konkrete sager

skabe ro om arbejdet gennem dialog og fastholdelse af overblik
Det kræver, at den enkelte medarbejder:

til stadighed er sig sit ansvar bevidst som medskaber af det gode psykiske arbejdsmiljø

holder fokus på arbejdsgruppens trivsel

tager ansvar for sin egen arbejdssituation

er bevidst om egne faglige kompetencer og formåen

tager ansvar for egen sundhed
Hvad gør den enkelte medarbejder, hvis man oplever stress i dagligdagen?
Det er den enkeltes ansvar at:

gå til nærmeste leder og arbejde på at få afbalanceret situationen

sige hensigtsmæssigt til og fra i forhold til personlige og faglige ressourcer
Hvad skal den enkelte medarbejder vide, hvis man er blevet sygemeldt med stress?

at man kan blive kontaktet af leder, og evt. en TR/AMR i sygefraværsperioden

at man skal være med til at planlægge egen tilbagekomst, når man er klar
77
Hvilke tilbud er der til medarbejdere, der er ramt af stress :

samtaler med ledelse, TR og AMR

psykologbistand via lærerforeningen for lærere
Godkendt af MED udvalget sept. 2012
Sygefravær
I forbindelse med sygefravær retter Malling Skole sig efter Børn & Unges sygefraværspolitik.
Samtaler i forbindelse med sygefravær
Formål med samtalen:

at medvirke til at stabiliteten i arbejdet øges, således at fravær på grund af sygdom er
velbegrundet

at opspore evt. årsager til fravær, som ligger i det arbejdsmæssige miljø

Der skal være åbenhed og dialog omkring sygefravær for at sikre trivsel på arbejdspladsen –
både for den enkelte og for gruppen
78
Køreplan for samtaler
Lederen indkalder til samtalen skriftligt. Tillidsrepræsentanten orienteres altid om at samtalen
finder sted. Medarbejderen orienteres i brevet om, at tillidsrepræsentanten eller bisidder kan
deltage.
Hvornår (1 – 5 – 14 sygedage)

Samtale efter 1., 5. og 14. sygedag foregår med nærmeste leder.

Hyppigt sygefravær = 5 fraværsperioder eller 14 dage i alt, indenfor 12 på hinanden
følgende måneder.

Uhensigtsmæssigt fravær: Hvis sygefraværet ofte falder på samme dag f. eks mandage eller
fredage.

Til baggrund for sygefraværssamtaler er den ajourførte sygefraværsstatistik.

Ved langvarigt sygefravær er det vigtigt med løbende kontakt mellem den syge og skolen
(gælder begge veje.)

Det kan være lederen eller en kollega, der har kontakten til den sygemeldte. Kontakten er en
omsorgsfunktion.

Ved langvarig sygdom kan der hos Børn og Unge afdelingen søges om mulighed for at
starte op på deltid, dog afhængig af sygdommens art.
Omsorgssamtale

En sygefraværssamtale skal foregå mellem lederen og den ansatte.

Formålet med sygesamtalen er at få afklaret årsagerne til sygefraværet hos medarbejderen,
og i samarbejde finde frem til, hvordan arbejdspladsen bedst kan hjælpe medarbejderen, så
sygefraværet ikke er så hyppigt/uhensigtsmæssigt.
Hvordan

Der tages referat af sygefraværssamtalen og evt. aftaler nedskrives. Referatet underskrives
af mødedeltagerne og kopi udleveres/sendes til medarbejderen. Løsningsforslag på
problemstillingen både fra lederen og medarbejderen selv og råd og vejledning fra lederen
noteres og følges op.

Referatet opbevares i personalemappen og indgår om nødvendigt, i en samlet konklusion
ved en senere lejlighed
Barns første - og evt. anden - sygedag.
79

Der kan gives helt eller delvist fri med løn til pasning af et sygt barn indtil anden pasning er
fundet.

Der er mulighed for, at bruge afspadsering/ferie, hvis der måtte blive brug for flere dage, og
det ikke er muligt at finde anden pasning.
Dødsfald i nærmeste familie.

Der gives fri efter aftale med nærmeste leder
Tandlæge og almindelig lægebesøg.

Der findes ingen overenskomstmæssig ret til at holde fri med løn til almindelig læge- eller
tandlægebesøg.

Ved akut læge/tandlægebesøg vil der kunne gives frihed med løn.

Akut lægebesøg er et uopsættelig/pludselig opstået problem, som skal behandles her og nu.
Diverse undersøgelser.

Ved indkaldelse til røntgen/undersøgelse/behandling ved speciallæge/hospital vil det være
frihed med løn.

Ligeledes med kontrolbesøg i forbindelse med behandlinger og undersøgelser.
Tjekliste til arbejdsmiljørepræsentant

Kontakt til den sygemeldte.

Aftale hvordan kontakten skal være og med hvem.

Hvilke informationer skal vi sende?

Deltagelse i møder/socialt samvær aftales.
Indhold i sygefraværssamtale
Arbejdsmiljøet

Er der udløsende faktorer?
Mønster i fravær

Bestemte dage

Periodisk tilbagefald
Særligt belastende livsomstændigheder
80

Husk privatlivets fred!

Eks. små børn, manglende nattesøvn etc.
Andet fravær
Egen oplevelse af rask/syg

Fraværshyppighed og antal dage

Er det forventeligt?

Hvordan indvirker det på din arbejdsindsats, når andre jævnligt er syge?

Er du blevet opmærksom på ting, der kan ændres?

Referat af samtalen

Evt. opfølgning af aftaler.
Konklusion
Ansættelsesmæssige konsekvenser
Såfremt fraværsmønstret igennem længere tid vil være en væsentlig belastning for at kunne passe
arbejdet, vil der efter tjenstlige samtaler og inddragelse af tillidsrepræsentanten, kunne ske
afskedigelse i overensstemmelse med de overenskomstmæssige regler.
I alle sager om eventuelle tjenstlige sanktioner inddrages Personaleafdelingen.
Evaluering
Evalueres hvert 2. år i forbindelse med APV arbejdet. Næste gang i 2011.
Graviditet
Reglerne for gravides arbejdsmiljø uddybes i AT-vejledningen, A.1.8 (findes endvidere i
bilagsmappe til miljøcertificering på kontoret.) Der oplyser om de påvirkninger, der kan indebære
en fare for graviditeten. Den indeholder også retningslinjer for, hvordan arbejdsgiveren kan sikre
den gravide imod disse, og hvordan den gravide skal forholde sig, hvis hun bliver udsat for
sundhedsskadelige påvirkninger. Dette afsnit er udarbejdet med udgangspunkt i gældende politikker
for Børn & Unge.
Reglerne på området
Ledelsen skal – når de bliver bekendt med, at en medarbejder er gravid – sørge for, at det i
arbejdspladsvurderingen vurderes, om der er en risiko for, at medarbejderen er udsat for
påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten.
81
Grundlæggende skal lederen altid udføre en risikovurdering, der både handler om påvirkningens
farlighed og dens styrke og varighed. Lederens beslutning om, at en gravid kan udføre en bestemt
arbejdsopgave, skal derfor træffes i sammenhæng med hendes konkrete arbejdsforhold.
Hvis lederen vurderer, at en risiko vil få negativ indvirkning på graviditeten skal de foretage sig
følgende i prioriteret rækkefølge over for den gravide:

Sørge for tekniske foranstaltninger eller ændret indretning af arbejdsstedet, eller hvis det
ikke er tilstrækkeligt eller muligt

Ændre i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt
eller muligt

Overføre den gravide til andre opgaver, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt

Beslutte, at den gravide ikke må beskæftige sig med det pågældende arbejde.
Politik for gravide

Det er vigtigt at lederen sørger for, at deres arbejdspladsvurdering altid indeholder en
vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en
fare for fosteret eller det nyfødte barn.
Løftegrænsen for gravide er 12 kg.

Der skal være mulighed for at den gravide kan hvile sig, hvis der er behov for dette. Konkret
skal der aftales, hvor i institutionen dette kan foregå.

Der skal i særdeleshed være opmærksomhed omkring konfliktsituationer – især i
specialklasserne - hvor konflikten kan udvikles til at indebære vold såsom skub, slag eller
spark, der kan indebære en risiko for fosteret. Her skal en anden medarbejder straks tage
over og arbejdet skal forinden søges tilrettelagt, så den gravide ikke går forrest i
konfliktsituationer. For at dette er muligt, skal alle i personalegruppen være klar over
reglerne, hvorfor den konkrete aftale omkring den gravide medtages på et personalemøde,
hvor aftalen fremlægges.
Evaluering
Evalueres hvert 2. år i forbindelse med APV arbejdet. Næste gang i 2011.
82
Vold
Det er målet at sikre et trygt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk, for alle skolens medarbejdere.
Vold er et arbejdsanliggende og ikke et individuelt problem!
Derfor vil vi:

Fremme en fælles adfærd og holdning, så vold og trusler forebygges.

Give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår.

Give optimal støtte i en akutrisikosituation.

Bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for vold.
83
Forebyggelse af vold
Vi vil ud fra skolens fællesværdier sætte fokus på, at alle anvender et respektabelt sprogbrug.

Det er vigtigt at alle er bevidste om signaler fra elever, der kan lede tanken hen på vold
(sprog, attituder, etc.)

På PersonaleIntra er klasselæreren ansvarlig for, at orientere om specielle regler vedr. børn
med særlige vanskeligheder evt. med vedhæftet foto.

Vi er bevidste om, at udarbejde specielle aftaler for børn med særlige vanskeligheder i
frikvartererne.

Hvis man på skolen møder “gæster“, der ikke har en aftale eller på anden måde kan give en
acceptabel forklaring på deres tilstedeværelse, skal man:

Kontakte kontoret, enten personligt eller ved opkald på samtaleanlægget.

På en venlig måde henstille til, at de forlader skolen.
Hvis vedkommende optræder truende, skal man:

Prøve at undgå en optrapning af konflikten

Så vidt muligt undgå fysisk kontakt og truende positur

Prøve at skaffe hjælp fra den nærmeste kollega, så man ikke er alene

Kontakte kontoret
Hvis man ser en kollega i en konflikt, skal man:

Blive i nærheden og gøre sig synlig

Være parat til at yde hjælp

Være meget opmærksom på, hvad der faktisk sker, herunder mærke sig udseendet på
truende personer
Hvis situationen udvikler sig yderligere, skal man sørge for:

At der bliver hentet hjælp, evt. fra medarbejdere i nærheden

At kontoret kontaktes
Hvis man er alene og ikke kan få kontakt til kolleger eller til kontoret, f.eks. uden for normal
skoletid, skal man passe særlig godt på sig selv, undgå optrapning af konflikten og prøve at komme
væk. Efterfølgende kontaktes ledelsen.
84
I situationer, hvor ledelsen er væk fra skolen, noteres det på PersonaleIntra hvem der har
ledelseskompetencen.
Efter en voldsepisode. Tjekliste – hvem gør hvad?
Hvad gør sikkerhedsorganisationen?

Registrerer hændelsen internt.

Analyserer hændelsen mhp. forslag til foranstaltninger, der kan forebygge gentagelser og
nedsætte risikoen for nye voldsepisoder.
Hvad gør kollegerne?

Overtager ansvaret for eleverne i situationen.

Udviser omsorg for den voldsramte og tilbyder en trøstende skulder.

Taler med den voldsramte om, hvad der egentlig skete.

Lader den voldsramte tale så meget om hændelsen, som vedkommende har brug for.

Prøver ikke at få den voldsramte til at glemme episoden.

Undlader at komme med gode råd.

Undlader at kritisere, latterliggøre eller bagatellisere episoden.

Er opmærksom på, at mennesker reagerer forskelligt.

Sikrer, at den voldsramte ikke lades alene.

Forvisser sig om, at der er nogen hjemme hos den voldsramte.

Tilbyder praktisk hjælp til afhentning af børn og indkøb m.v.

Accepterer, at den voldsramte kan reagere anderledes end sædvanligt, f.eks. ved lettere at
blive vred eller ked af det.

Er opmærksom på, at den voldsramte kollega muligvis kommer til at gennemleve et
kriseforløb.

Undgår at dramatisere episoden ved underretning af kolleger.

Udviser diskretion.

Er opmærksom på egne reaktioners farvning.
Hvad gør lederen?

Samler medarbejderne til en efterbearbejdning hurtigst muligt efter episoden.
85

Henviser til krisepsykologisk hjælp efter behov, som også kan opstå i dagene efter
voldsepisoden.

Foretager evt. anmeldelse til politi og arbejdstilsyn.

Underretter pårørende og evt. læge.

Sikrer, at den voldsramte ikke er alene umiddelbart efter voldsepisoden.

Sørger for, at den voldsramte følges hjem.

Undlader at kritisere den voldsramtes handlemåde.

Vurderer behov for tilpasning af arbejdsopgaver de første dage efter episoden.

Undgår at placere den voldsramte i situationer, der minder om voldsepisoden.

Iværksætter og følger op på evt. sanktioner over for skadevolderen.

Følger op på evt. kontakt til forældre.
Hvad gør man selv?

Accepterer at det er normalt at reagere.

Godtager alle følelser.

Tager imod psykologhjælp.

Fortæller hvad man har brug for.

Overlader praktiske problemer til andre.

Taler med kolleger, familie og venner om voldsepisoden.

Går så vidt muligt på arbejde hurtigt efter episoden.

Påtager sig ikke nødvendigvis de normale arbejdsopgaver, men opholder sig på
arbejdspladsen.

Bearbejder det skete sammen med kolleger på arbejdspladsen, ikke derhjemme alene.

Undlader at arbejde alene de første dage efter episoden.
86
Handleplan ved trusler om vold fra en elev
Den voldstruede underretter skolelederen, og tillidsrepræsentanten orienteres. Ledelsen og/eller
tillidsrepræsentant spørger den truede:

Skal jeg overtage episoden?

Skal jeg gå med hen til eleven sammen med dig?

Hvis episoden er afviklet – skal vi tale hændelsesforløbet igennem?
Herefter kontakter ledelsen og den involverede medarbejdere hjemmet om elevens adfærd.

Lederen vurderer, hvad der skal ske med eleven. Hvis truslen er alvorlig, kan eleven i givet
fald hjemsendes, så snart hjemmet er underrettet.

Tillidsrepræsentanten og ledelsen sørger efter aftale med den voldstruede medarbejder for,
at vedkommendes netværk orienteres.

Medarbejderen kan fritages for arbejde resten af dagen med henblik på samtale med
ledelsen, tillidsrepræsentanten og kolleger.

Det foretages en arbejdsskadeanmeldelse med hjælp fra TR eller AMR.

Den voldstruede kan have tillidsrepræsentanten eller en anden bisidder med ved alle
samtaler med ledelsen om episoden.

Aftale om professionel krisehjælp ved Falck via lederen til den voldsramte.

Orientering af alle personalegrupper om hændelsesforløbet. Lederen aftaler med den
voldsramte, hvad der skrives.

Skolelederen beslutter, om hændelsen giver anledning til politianmeldelse.
Voldsudøveren (eleven) skal møde konsekvenser i form af

Samtale på kontoret med ledelse, klasselærer og evt. den voldsramte.

Orientering og mødeindkaldelse af elevens forældre.

Sanktioner, jvf. gældende regler om elevadfærd i skolen.

Evt. underretning til de sociale myndigheder.

Evt. politianmeldelse.
Besluttet i MED-udvalg.
87
Tilføjelse til dokumentet 3. januar 2012
Baggrund
Århus Kommune har modtaget en række forespørgsler vedrørende magtanvendelse i forhold til børn og
unge i alderen 0-18(20)år i Århus Kommunes dagtilbud, folkeskoler, SFO og klubtilbud. Dette notat
beskriver gældende regler indenfor området.
Som udgangspunkt må der ikke anvendes magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i dagtilbud,
Folkeskoler, SFO og klubtilbud.
Særlige magtbeføjelser er alene tillagt politi, militær, fængsler, psykiatriske hospitaler og døgninstitutioner.
Samtidig har enhver borger beføjelser til udøvelse af fysisk magt, som følger af reglerne om nødværge,
nødret og lovlig retshåndhævelse jvf. Straffelovens §§ 13 og 141
Magt kan altså i ganske særlige tilfælde anvendes for at afværge, at et barn eller en voksen øver vold mod
andre eller ødelægger eller beskadiger ting, men kun hvis barnet eller den voksne har påbegyndt et overgreb
som det ikke er muligt at hindre eller standse på anden måde end ved magt.
Folkeskolen/SFO
I henhold til folkeskolelovens § 52 kan Undervisningsministeren fastsætte regler om god orden i skolerne,
og med hjemmel i denne bestemmelse, er udstedt bekendtgørelse nr. 320 af 26. marts 2010, vedrørende
foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen, fastsat de øvre rammer for indgreb overfor elever,
som overtræder skolens ordensregler:
”§ 10. Legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling er ikke tilladt
Stk. 2. For at afværge at elever øver vold mod sig selv eller andre, eller ødelægger eller beskadiger ting kan der
anvendes magt i nødvendigt omfang.
Stk. 3. En elev, overfor hvem der anvendes magt i den i stk. 2 nævnte karakter, kan af læreren omgående udelukkes fra
klassen. Udelukkelsen er betinget af, at eleven i udelukkelsestiden er under fornødent tilsyn.
Stk 4. Skolens leder skal ved udelukkelse af en elev fra klassen efter st. 3 omgående underrettes af læreren, hvorefter
lederen træffer beslutning om de nødvendige videre foranstaltninger”.
1
§ 13. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et
påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets
farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.
Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i
den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.
Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige
påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning.
§ 14. En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på
person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning. 1
88
Som det fremgår af § 10 er der ikke basis for særlige tvangsbeføjelser i folkeskolen og dermed heller ikke i
specialundervisningen. Jf. § 10 stk. 2 kan der anvendes magt i nødvendigt omfang. Her skal nøje overvejes
hvordan nødvendig magt skal tolkes. Ødelægger eleven egne ting, er dette et anliggende mellem eleven og
elevens forældre. Ødelægger barnet inventar eller kostbare ting, kan magtanvendelse forsvares.
Bekendtgørelse nr. 320 af 26. marts 2010 beskriver ikke regler i forhold til at sikre at elever ikke gør skade
på sig selv. Skolens medarbejdere har pligt udøve magt hvis en elev skal forhindres i at gøre skade på sig
selv. Magtanvendelsen skal i disse situationer afpasses efter sit formål.
§ 10 Stk. 3. og 4. beskriver lærerens og skolelederens sanktioner.
Eftersidninger, udelukkelse fra undervisning ligesom overflytning til anden klasse er ikke en
magtanvendelse, men en pædagogisk metode. Samtidig er det således, at bortvises en elev fra klassen, og
eleven nægter at forlade lokalet, kan skolen ikke anvende magt for at få eleven fjernet.
Endelig har skolen ingen ret til at kontrollere mobiltelefoner, tøj, tasker mail eller andet. Skolen kan dog
lave generelle retningslinjer hvori det er beskrevet, at eleverne eksempelvis ikke må anvende mobiltelefon
mens undervisningen pågår.
Sagsbehandling ved magtanvendelse
En fysisk magtanvendelse (umiddelbar magtanvendelse) er omfattet af notatpligten2. Pligten til at lave et
notat hænger sammen med borgerens ret til aktindsigt og mulighed for at gennemskue de beslutninger
forvaltningsmyndigheden træffer.
Dagtilbuddet, skolen, skolefritidsordningen eller klubben anvender skema til indberetning af fysisk
magtanvendelse. Efter sagsbehandling opbevares skema i barnets/elevens mappe.
Sagsgang ved magtanvendelse
Har en magtanvendelse fundet sted, skal der ske en registrering af denne. Aarhus Kommune ønsker en
ensartet form for registrering af magtanvendelsen, således at det sikres, at alle væsentlige oplysninger
medtages, ligesom det vil være muligt at sikre en løbende opfølgning af arbejdet med magtanvendelser.
Når en ny medarbejder i B&U ansættes, skal medarbejderen som et led i sin oplæring, modtage
information om hvordan Aarhus Kommune forholder sig til og arbejder med magtanvendelser.
Har en magtanvendelse fundet sted, er det den involverede medarbejder der har ansvar for at ”skema til
registrering af magtanvendelse” udfyldes. Andre medarbejdere der har været involveret, eller har
overværet magtanvendelsen, skal noteres på skema. Barnets forældre skal orienteres om
magtanvendelsen.
2
Offentlighedsloven § 6
89
Både medarbejder og leder skal underskrive notatet. Lederen skal skrive under fordi det er lederen der har
det øverste pædagogiske ansvar og personaleansvar.
Leder foretager en vurdering af om magtanvendelsen var lovlig eller ulovlig. Hvis magtanvendelsen anses
for at være ulovlig skal områdechefen kontaktes straks, ligesom der skal tages stilling til en evt.
politianmeldelse.
Der arbejdes på at etablere en central indberetning af magtanvendelser gennem LIS systemet.
Indberetning af fysisk magtanvendelse
Barnets navn
CPR. nr
Dato
Tidspunkt for magtanvendelsen
Hvori bestod magtanvendelsen3 (kryds af)
 Fastholdelse
 Føring
 Nødværge
Hvor lang tid varede magtanvendelsen
Hvem gennemførte magtanvendelsen
Hvad begrundede magtanvendelsen
Hvad var formålet med magtanvendelsen
Var der nogen som så hvad der skete – hvem?
Hvordan og hvornår er forældrene blevet informeret?
90
Forældrenes kommentarer
Er årsagerne til magtanvendelsen drøftet med barnet – hvordan?
Vedlæg gerne barnets udtalelse om magtanvendelsen.
Dette notat er udarbejdet af
Dato og underskrift:
Leder:
Vurderes magtanvendelsen
Vurderes magtanvendelsen ulovlig?
Lovlig?
Hvis ulovlig noter her dato og
tidspunkt for kontakt til OC/politi
Leders bemærkninger:
Dato
1
Leders underskrift
Fastholdelse: At holde barnet/den unge for at forhindre eller stoppe barnet i at skade sig selv
eller andre.
Føring: At flytte barnet/den unge for at fjerne barnet/den unge rent fysisk fra en situation.
Nødværge: Er en afværgelse af et retsstridigt angreb mod en selv eller en anden. Handlingen
skal være nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende
uretmæssigt angreb. Nødværge kan ikke anvendes i præventivt øjemed. I situationer er der en
videre pligt end normalt til at vælge flugt eller opgive, hvis dette i situationen er muligt.
91
Mobning
For at forhindre mobning samt hjælpe dem, der bliver mobbet, har Malling Skole udarbejdet
følgende mobbepolitik.
Hvad er mobning?
Definitionen på mobning er: En gruppe der chikanerer en eller flere. Nu og da handler det imidlertid
om en enkelt person, som plager en anden. Derfor bør man udvide definitionen på mobning med
følgende: når en person systematisk bliver chikaneret af en eller flere på et sted, hvor denne er
tvungen til at opholde sig.
Mobning kan beskrives på forskellig vis. Man kan inddele den i tre typer:

Psykisk

Verbal

Fysisk mobning
Psykisk mobning:
Den almindeligste form er den tavse, raffinerede mobning. Det er den, der også er vanskeligst at
opdage. Denne mobning sker oftest i det skjulte, men kan også forekomme mere åbent i form af
minespil, suk, hvisken, grimasser, gebærder, sigende blikke, fagter, udelukkelse, tavshed, man
bliver betragtet som luft etc.
Verbal mobning:
Denne form for mobning kan være lettere at opdage end den psykiske, men ikke altid. At sige
ondskabsfuldheder kan gøres hviskende eller bag om ryggen på ofret. Det er en facon der anvendes
under forskellige former, når personer vil ”dukke nogen” f.eks. ved at hviske om dem med andre i
klassen, sprede rygter om hende eller ham for at få de andre på sin side.
Verbal mobning indebærer også at nævne onde og ubehagelige ting, at true, håne og drille. Man
kommer med bemærkninger om frisuren, påklædningen, ja om alt, som den udsatte gør eller siger.
Vil man finde fejl, så kan og gør man det.
92
Fysisk mobning:
Den form for mobning, som er lettest at opdage, er den fysiske mobning. Man kan se tegn som
iturevet tøj, blå mærker etc. Denne mobning er hyppig i de mindre klasser og udøves mest af
drenge. Man kan angribe nogen fysisk på forskellige måder – ved at slå skubbe, sparke, knibe,
holde fast, rive tøj i stykker, trykke ind mod væggen, spænde ben etc.
Voksnes reaktion:
Den fysiske mobning foregår ofte på den måde, at den, som udfører det "kommer til” at skubbe til
en eller til vedkommendes stol, giver et lille slag i forbifarten, tegner lidt i vedkommendes bog,
stiller sig i vejen, smækker døren i lige for næsen etc. Dette gøres, for at det skal bemærkes så lidt
som muligt, da det gælder om ikke at blive opdaget. Mange børn der har været udsat for mobning,
er blevet mødt af voksne, som ikke har taget dem alvorligt, tit har bemærkninger som "bryd dig ikke
om dem, så holder de snart op, skal du se." Det er det samme som at sige til barnet, at der faktisk
ikke er noget, at gøre ved det. På den måde sender den voksne et budskab til barnet, som betyder:
Du skal ikke tage dig af dine følelser! Bid smerten i dig.

Mobning er som udgangspunkt en relation mellem barn – barn, men vi må ikke glemme, at
mobning også kan forekomme fra voksen til barn.

Et barn der har en dårlig kontakt med en af sine tætte voksne, har svært ved, at værge for
sig. Den voksne har magten, og barnet skal gå i skole, klub, fritidsordning etc.
Hvordan opdager man mobning:
Der findes forskellige tegn på, at et barn bliver mobbet, og som viser sig både hjemme og i skolen.
og som man bør se efter, selv om de fleste er meget dygtige til at skjule, hvad der hænder.
Forældrene kan observere:

Barnet virker som om det har tabt lysten, til at gå i skole.

Alt er kedeligt.

Barnet har svært ved at koncentrere sig om lektierne.

Der er måske ikke nogle der ringer.

Barnet sidder for sig selv på sit værelse.

Har ofte ondt i maven og hovedet.

Er ofte syg.

Barnet kan have svært ved at sove, har mareridt.

Barnet er blevet mere indesluttet.
93
Lærerne/pædagogerne kan observere/handle:

Barnet går måske ikke ud i frikvarteret.

Barnet har måske koncentrationsbesvær lige op til frikvarteret.

Går meget for sig selv.

Nogle kan virke forskræmte, oprevne eller bedrøvede efter et frikvarter.

Deres tøj er måske gået i stykker.

Skaffe sig viden og øge deres erkendelse på teammøder og gennem kurser.

Evaluere frikvarterstilsynet (mobning sker ofte på afsides områder af skolegården, på
toiletter, og hvor der ikke findes voksne).
94
Handleplan ved mobning
Handleplan:

Den voksne, der ser mobningen, afdækker problemet ved at kontakte de voksne, der
professionelt omgås barnet. Ved denne kontakt afklares, hvem der indkalder til et møde om
de involverede børn. Evt. efter at der i en periode har været særlig opmærksomhed på
barnets trivsel.

På mødet afklares, hvem der er tættest på barnet. Den medarbejder, der er tættest på
mobbeoffer/mobbere tager en snak med barnet/børnene.

De voksne, som er involveret, tager kontakt til børnenes forældre.

Skolens AKT- medarbejdere inddrages. (AKT= adfærd, kontakt, trivsel)

De voksne arbejder med den samlede gruppe/klasse, genopfrisker den store rolle som
tilskuerne har, og arbejder med klassens sociale spilleregler.

Hvis barnet går i SFO, arbejdes her ligeledes med sociale spilleregler samt med at styrke og
støtte barnet.

Klasserådet orienteres om problemstillingen.

Der tages initiativ til møde/møder mellem forældre til offer og mobber/- ere., implicerede
lærere og repræsentanter fra skolens ledelse.

Skolepsykologen inddrages.
På forældremøderne:

Informeres om handleplanen og skolens stillingtagen ifm. mobning.

Understreges hvor vigtigt samarbejdet mellem skolen og hjemmet er.

Findes frem til en fælles forståelse af hvordan vi forholder os i den konkrete sag.

Informeres om klassens sociale spilleregler.

Informeres forældrene om, hvem de skal henvende sig til, hvis de får mistanke om, at deres
barn er udsat for mobning, samt slå fast, at blot en mistanke om at mobning forekommer er
grund nok til, at hjemmet og skolen kontakter hinanden.
Forebyggende handleplan:

Fællesoplevelser, hvor venskabsklasser mødes.

Fokus på skolens sociale liv. Hvordan ser børnene, at vi voksne indbyrdes er rollemodeller i
relationerne mellem voksen-voksen og voksen-barn.
95

Der planlægges arrangementer med venskabsklasse, ca. 4 gange årligt.

Klasselæreren afdækker (i forbindelse med undervisningsmiljøundersøgelsen) hvert andet år
sin klasses trivsel, eller hvis behovet opstår.

Klasseteamet gennemfører min. et undervisningsforløb, der fremmer klassens trivsel.

Til skoleårets første forældremøde fremlægges klassens sociale mål og der orienteres om
denne handleplan.
Kommentar til handleplan ved mobning:
Forudsætningen for at mobning effektivt kan forhindres, er at skolen tager afstand fra alle former
for mobning.

At arbejde forebyggende er forudsætningen for alt vellykket mobningsarbejde.

Det forebyggende arbejde indebærer at skolens værdigrundlag efterleves.

At alle bekymrer sig om og respektere hinanden, at tage ansvar og at opretholde gode
relationer. Målet er en skole, hvor alle får chancen for at opleve tryghed, og hvor ingen
bliver mobbet. En meget vigtig faktor, som modvirker mobning, er med andre ord det klima,
som findes på skolen. Det er ikke nok med en handleplan.
Det forebyggende arbejde kan sammenfattes i nedenstående punkter.
Hvem er det der mobber?
Der plejer altid at være en leder og nogle medløbere, som lederen har som sine forbundsfæller.
Hvad er der egentlig sket?
Indsaml alle fakta om mobningen. Få rede på hvor længe mobningen har stået på, hvor den plejer at
finde sted. Hvordan foregår det? Hvem har sagt - eller gjort hvad?
Støtte til den mobbede.
For at få sin selvfølelse igen er det vigtigt, at ofret for mobningen får støttesamtaler hos psykologen
parallelt med, at læreren/ pædagogen forsøger at styrke barnets status i skolerummet. Der kan også
findes anledning til, at forældrene er med til samtaler hos psykologen, eftersom de pårørende også
er indblandet og påvirket.
Støtte til mobberen.
Også mobberen behøver støtte til at vove at komme ud af sin rolle som mobber og negativ leder.
Man er ikke født til at blive mobber. Mobberne er påvirket af deres baggrund og det hjemlige miljø
og har brug for støtte. En mobber signalerer gennem sin adfærd, at han/hun ikke trives godt, men at
96
han/hun ikke selv evner at forandre adfærd. Mobberen kan evt. sættes til noget "frikvartersarbejde" i
tæt samarbejde med en voksen.
Støtte til de passive.
De, som ikke har deltaget aktivt i mobningen, men har kendt til at den foregik, kan også have brug
for støtte. Mange af de passive har dårlig samvittighed, fordi de kendte til mobningen, men ikke
gjorde noget for, at stoppe den. Disse samtaler bør finde sted i klassen/SFO-gruppen. Børnene kan
på den måde opleve, at flere har dårlig samvittighed, og den indsigt kan være en hjælp i
bearbejdningen.
Yderligere tiltag i børnegruppen / klassen.
En gruppesamtale mellem mobbere og offer kan være gavnlig, men først når mobningen er ophørt.
En sådan samtale kan da være en god lejlighed til at pointere over for de involverede, at det var
muligt at stoppe mobningen, og at det betaler sig at arbejde imod negative kræfter. Der kan nu også
være grund til at samtale om årsagen til at mobningen begyndte. Måske kan de involverede få
indsigt i og en bedre forståelse af sig selv og andre.
Besluttet i skolebestyrelsen
97
Sorg og krisehåndtering ved dødsfald og ulykker
Denne sorgplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke eller et dødsfald
skulle finde sted. Den er udsprunget af behovet for praktisk og konkret hjælp i en svær situation.
Generelle tanker om emnet:

Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har
daglig omgang med barnet, at tage hånd om situationen. Der er ikke andre, der gør det.

Mange lærere/pædagoger er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I
afmagt vælges den eneste løsning, der ikke dur – nemlig at lade som ingenting. Det er det
værste, du kan gøre.

Det bedste er, om den lærer/pædagog, der har mest kontakt med barnet, påtager sig opgaven.
Det næstbedste er, hvis læreren/pædagogen giver opgaven videre til én, der føler sig rustet
til at påtage sig den.

Åbenhed om det skete er, uanset hvor trist og traumatisk det end måtte være, den bedste
støtte for barnet
Grundholdning

Som medarbejder kan man føle sig utilstrækkelig ved mødet med et barn, som har oplevet et
alvorligt tab. Du kan ikke ændre det skete eller erstatte den mistede.
Men som klasselærer/medarbejder på Malling skole er du også én af de voksne uden for
familien, som barnet sikkert har et nært forhold til. Det er derfor din opgave at være til støtte
for barnet i dets sorg ved at være den, som hjælper med at forarbejde sorgen. Grundlaget er
fortsat de daglige opgaver og rutiner. Vær opmærksom på barnet og vis, at du er parat til en
snak, hvis det udtrykker behov.

Det er vigtigt, at du som den voksne tør tage initiativet i forhold til barnet. Som klasselærer
er du ”isbryderen”, for barnet vil oftest gerne selv tale om det skete.

Et kendt symptom på, at barnet har brug for dig som voksen, er, når du bemærker, at barnet
isolerer sig – trækker sig ind i sig selv.

Barnets sorg respekteres, og ud fra dit kendskab til barnet – og efter samråd med hjemmet –
vurderes tidsperspektivet og omfanget af eventuelle særlige hensyn, der skal tages.

Enhver traumatisk oplevelse skal tages alvorligt – og som medarbejder på Malling skole har
du et ansvar for, at dette sker. Det er klasselæreren, der som teamleder koordinerer dette
arbejde.
98

Traumatiske begivenheder er forskellige og påvirker forskelligt. Derfor findes ingen færdige
anvisninger. Men der lægges op til, at alle medarbejdere bliver i stand til at hjælpe med
situationsfornemmelse og med handlekraft.

Det er således af flere årsager svært at tackle den tragiske hændelse på en god måde. Ikke to
situationer er ens, så derfor har planen fået en fleksibel udformning.
Når en elev bliver syg

Når skolen modtager meddelelse om en elevs alvorlige sygdom, orienterer skolelederen
klassens lærere og lederen af SFO. Der træffes dernæst aftale om, hvordan meddelelsen evt.
formidles videre til eleverne og deres forældre. Dette sker efter aftale med forældrene til
den sygdomsramte elev.

Nogle forældre vil vælge at henvende sig direkte til klasselæreren eller stuepædagogen,
som herefter påtager sig formidlingsopgaven til ledelsen og andre voksne og børn omkring
barnet.

Spørg om familien selv vil orientere klassen om sygdommen.

Klassens forældre informeres mundtligt eller skriftligt.

Informationen skal være enkel og korrekt, så man undgår rygtedannelse.
Når en elev dør
Lige efter dødsfaldet

Skolelederen underretter lærere, SFO og øvrigt personale. Derefter opslag med faktuelle
oplysninger. Husk evt. klub, fritidshjem el. lign.

Skolelederen aftaler, hvornår og hvordan klasserne orienteres.

Skolelederen giver besked til teknisk personale om flaghejsning.

Elevens klasse underrettes af klasselæreren/klasselærerne, som har klassen resten af dagen.

Giv en saglig fremstilling af de faktiske forhold. Hvis den afdøde har lidt store skader,
undgås groteske beskrivelser. Husk, fantasien kan være værre end virkeligheden.

Godt med en markering af elevens plads – i form af blomster eller stearinlys – måske andet
– tag klassen med på råd.

Tal åbent og konkret om det, der er sket. Lad eleverne tale åbent om det, de tænker og føler.

Vær opmærksom på, at nogle børn udtrykker sig bedre gennem tegning/maling.
99

Klasselæreren/klasselærerne sørger så vidt muligt for, at ingen elev er alene, når han/hun
vender hjem. Lav indbyrdes aftaler.

Hvis ikke skolens øvrige klasser orienteres på et fællesmøde, underrettes de af
klasselæreren/lærerne, som videregiver de faktuelle oplysninger, således at alle elever får
samme besked.

Skolelederen sørger for, at sundhedsplejersken er til stede på skolen.

Skolelederen eller klasselæreren kontakter forældrerepræsentanterne i den afdøde elevs
klasse.

Skolelederen formidler fællesbrev til klassens forældre med faktuel information og med
opfordring til at tale åbent om det skete. Informationen skal være enkel og korrekt, så man
undgår rygtedannelse. ( Forslag til tekst, se bilag 6.)

Det kan være en god idé at afholde et forældremøde én af de nærmeste dage.
Dagen efter dødsfaldet kontaktes hjemmet af klasselæreren for at vise deltagelse. Send en
kondolencebuket betalt af skolen.

Mindestund i elevens klasse eller for hele skolen holdes helst dagen efter meddelelsen.

Hvis skolen vælger en fælles mindestund, har skolelederen ansvaret for samværet. Skolens
præst kan evt. deltage i skolens planlægning og gennemførelse. Alle som er på skolen
samles. Udstyret til mindestunden findes i skolens beredskabskasse. (Forslag til program, se
bilag 7.)

Efter fælles mindestund går klasserne til deres respektive klasselokaler med deres
klasselærer resten af modulet. Faglærere går til de klasser, de finder mest relevante.
Klasselæreren har på forhånd taget stilling til, om hans/hendes klasse har så stort kendskab
til afdøde elev, at der er brug for at arbejde videre i klassen med det skete.

De klasser, der kendte den afdøde elev, holder klassemøde i deres egen klasse.

Eleverne får her anledning til at spørge, tale, græde, rydde op i rygter o.a.

Hav så en stille time med f.eks. musik, højtlæsning, tegning, digtskrivning.
Afdødes klasse efter skolens mindestund
Klasselæreren har, før klassen kommer, sat lys og/eller blomster på den tomme plads. Stolene kan
evt. stilles i rundkreds til klassemødet.
Klassemødet:

Klasselæreren eller en elev tænder lyset på bordet.

Klasselæreren læser noget, der passer til anledningen, f.eks. et digt eller noget, som er
skrevet om eleven. Se forslag til oplæsning i litteraturlisten.
100

Giv mulighed for at snakke, spørge, græde. Træk gode minder frem o. lign.

Tal om, hvad der skal gøres ved afdødes bord, bøger, tegninger og andet.

Smid ikke eleven ”væk”. Lad tegninger, fotografier og andet fra ham eller hende have en
naturlig plads.

Lad resten af dagen være en stille dag. Lav f.eks. en fælles mindebog om afdøde og giv
bogen til hjemmet.

Det er vigtigt, at alle elever i klassen er sammen om denne mindestund.
SFO

Børnene samles stuevis og orienteres.

Pædagogen tænder sammen med børnene et lys.

Pædagogen skaber rum for at spørge, snakke, græde og trække minder frem.

Pædagogen læser evt. et passende lille digt eller en lille historie, som kan hjælpe til med at
sætte ord på børnenes følelser
Kontakt til hjemmet
Hjemmet kontaktes af klasselæreren (evt. skolelederen) så hurtigt som muligt, telefonisk eller ved
besøg. Personlig kontakt kan være bedst. Vær ikke bange for at tage kontakt, men den, som tager
ansvaret, kan drøfte med teamet, hvad og hvordan kontakten bør være. Et godt råd er som regel at
være sig selv, almindelig og konkret. De sørgende oplever det sikkert positivt, at skolen bekymrer
sig om dem.
Vær opmærksom på at samarbejde med hjemmet om, hvordan skolen forholder sig ved dødsfaldet.
Snak med hjemmet om:

Hvad hjemmet ønsker, skolen skal gøre.

Hvad skolen foreslår at gøre.

Begravelsen.
Hilsen til hjemmet
Gives en hilsen/gave/blomst fra klassen og evt. SFO afleveres denne med en varm personlig hilsen i
stedet for blot et neutralt – kondolerer.
Ovennævnte afleveres personligt af klasselæreren, stuepædagogen eller en faglærer tæt på den
afdøde elev. Vis respekt for de ønsker, der evt. kommer frem i dødsannoncen.
101
Begravelsen
Det er en selvfølge, at klasselæreren/klasselærerne og stuepædagogen deltager i begravelsen.
Klasselæreren spørger de pårørende, om de ønsker, at elevens klassekammerater deltager i
begravelsen.

Ved et positivt svar får elevens klasse en kortfattet meddelelse med hjem om dette og om
tidspunktet for begravelsen. Der opfordres til, at forældrene så vidt muligt deltager sammen
med deres barn. I særdeleshed er det vigtigt, at eleverne har en voksen med sig, når det
gælder småbørnsklasserne.

Det vil være godt, at så mange af eleverne som muligt kan være med ved
begravelsen, da det kan være af stor betydning for bearbejdningen af sorgen. NB.
Frivillighed, ikke pres. Forslag til orienteringstekst (se bilag 8).

Tal indgående i klassen om, hvad der skal ske ved begravelsen. (Dette er vigtigt, hvad enten
børnene skal deltage i begravelsen eller ej.)

På begravelsesdagen holder klasselæreren/klasselærerne klassen samlet, men børn, som har
brug for og mulighed for at være sammen med deres forældre, skal have lov til det.

På begravelsesdagen holdes en kort mindehøjtidelighed for alle elever på skolen. Ledelsen
giver besked til teknisk personale om flaghejsning.

Klasselæreren/klasselærerne sørger for, at der sendes en krans fra skolen.
Opfølgning

Det er meget vigtigt, at klasselæreren/klasselærerne får meget støtte og hjælp af kollegerne.

Vær opmærksom på elevernes forskellige sorgreaktioner.

Nogle bearbejder hurtigt sorgen, efter at dødsfaldet er blevet kendte. Andre vil først få
mærkbare reaktioner nogen tid efter.

Skyldfølelse er typisk udslag af sorgreaktion hos børn og unge mennesker. Hos børn
forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og
teenagers forbindes skyldfølelsen ofte med ”magisk tænkning:” Døde hun/han, fordi jeg
sagde, hun/han var dum? Døde hun/han, fordi jeg sparkede ham engang? I denne
sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig.
Dødsfald blandt personalet
Lige efter dødsfaldet

Skolelederen underretter personalet. Derefter opslag med faktuelle oplysninger.

Det aftales, hvem og hvornår klasserne orienteres.
102

Skolelederen giver besked til teknisk personale om flaghejsning.

Klasserne informeres af klasselæreren. Hvis ikke klasselæreren kan, så en anden lærer, der
kender klassen godt.

I de berørte klasser er det samme lærer resten af dagen.

Tal konkret om det, der er sket.

Lad eleverne tale om deres tanker og følelser.

Skolesundhedsplejersken, PPR eller præst kan evt. kontaktes, så de kan være til stede på
skolen.

Skolelederen eller klasselæreren kontakter forældrerepræsentanterne i den/de berørte
klasser.

Skolelederen formidler fællesbrev til forældre med faktuel information.

Eleverne i den/de berørte klasser får en kortfattet skriftlig meddelelse med hjem. (Se bilag
9.)

Mindestund i den/de berørte klasser, helst dagen efter meddelelsen om dødsfaldet.

Møde for kolleger, hvor konkrete opgaver i forbindelse med dødsfaldet, herunder også
kontakten til de pårørende, aftales.
Begravelsen

Skolelederen informerer personalet om begravelsen.

En evt. mindehøjtidelighed med personalet forberedes.

Elevernes eventuelle deltagelse i begravelsen drøftes med familien.

Meddelelse til de berørte klasser om elevernes evt. deltagelse i begravelsen. Vigtigt at
eleverne er sammen med voksne under begravelsen. (Se bilag 10)

Tal indgående med eleverne om, hvad der skal foregå ved begravelsen.

På begravelsesdagen holdes klassen samlet. Eventuel forældredeltagelse, hvis der er behov.

På begravelsesdagen flages på halv stang og der holdes evt. en kort mindestund med alle
skolens elever.
Opfølgning

Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp.

Vær opmærksom på forskellig sorgreaktion hos eleverne.
103

Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete,
vil fortsat have betydning.

Skolesundhedsplejersken og skolens præst kan være vigtige ressourcepersoner i
opfølgningsarbejdet.
Når en elev mister én af sine nærmeste
Lige efter dødsfaldet

Når skolen får meddelelse om dødsfaldet, orienterer skolelederen klassens lærere og
lederen af SFO. Informationen skal være enkel og korrekt.

Klasselæreren orienterer klassen - måske ønsker de pårørende selv at informere klassen,
eller at være til stede, når der informeres.

Tal åbent om dødsfaldet i klassen, evt. mens eleven ikke er til stede. Fortæl, om muligt,
hvad der er sket. Forbered kammeraterne på, at eleven kan være mere sårbar end ellers,
og at de derfor må vise ekstra omtanke.

Klasselæreren tager kontakt til hjemmet inden begravelsen. Dels for at høre om
deltagelse, og dels for at høre hvad skolen kan gøre for at hjælpe eleven.

En god idé kan være, at klasselæreren deltager i begravelsen.
Opfølgning

Klasselæreren/klasselærerne tager sig særligt af eleven.

Vær opmærksom på elevens sorgreaktion.

Aftal med hjemmet, om det vil være en god idé at tage emnet nærmere op i klassen.

Skolesundhedsplejerske og skolens præst kan være vigtige ressourcepersoner i
opfølgningsarbejdet.

Et besøg på gravstedet kan være en god anledning til at få snakken i gang, både for den
berørte elev og for resten af klassen.
Klassen

Brug tiden indtil eleven kommer i skole til at tale om det at miste.

Fortæl at sorg tager meget lang tid, men at den ”sørgende” vil prøve at være ”normal” –
men intet er normalt, når man har mistet en far/mor/søskende, og der bør vises særlig
omtanke. Spørg jævnligt til eleven – sorg tager tid.
104
Ulykker i skolen
Forholdsregler på ulykkesstedet

Sørg for at tilkalde ambulance.

Den lærer/de lærere, der er først til stede, sørger for, at skolelederen bliver underrettet og
forsøger så godt som muligt at holde eleverne væk fra ulykkesstedet.

Lærer/lærere tager sig specielt af den eller de elever, der har været vidne til ulykken.

Skolelederen rekvirerer krisehjælp fra PPR om nødvendigt.

Skriftlig meddelelse til de berørte elevers hjem.

Der sørges for voksenkontakt til de elever, som ikke bør være alene efter skoletid.

Skolelederen forestår kontakt til evt. fremmødt presse.

Familien underrettes af politi eller skolelederen efter tilladelse fra politi.
Underretning

Skolelederen underretter elevens/elevernes hjem om ulykken, men ikke om følgerne.

Skolelederen informerer personalet.

Skolelederen giver besked til sundhedsplejerske, som så eventuelt møder op på skolen.

Skolelederen underretter skolevæsenets ledelse.

Klasselærerne informerer deres klasser.

tal åbent og konkret om det, som er sket – lad eleverne snakke om det, de tænker og føler

klasselæreren sørger for, at ingen elev kommer hjem til et tomt hus
Opfølgning

Registrer nøje evt. fravær når eleverne efter ulykken kommer tilbage til skolen.

Eleverne skal have ærlige oplysninger om, hvad der er sket.

Reaktionsmønstre efter en ulykke er ikke ens. Vær opmærksom på, at mange som ikke
umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktioner senere.

Elever, som har behov for det, skal tilbydes særlig efterbehandling.

Ved skader, der fører til længere sygehusophold, holder klasselæreren kontakt med hjemmet og
sygehuset.
105

Hvis en elev får varige mén efter ulykken, følges dette specielt op af
klasselæreren/klasselærerne.
Aktuelle telefonnumre
Skoleleder
Hanne Gammelgaard Jensen:
87 13 86 86/26 85 73 99
Viceskoleinspektør
Per Bisgaard:
87 13 86 86
SFO-leder
Bendt Kjærgaard:
87 13 86 94
PPR:
Lægevagten:
89 40 37 87
70 11 31 31
Hospital:
Århus Sygehus:
Skejby Sygehus:
89 48 44 44
89 49 55 66
Østjyllands Politi:
87 31 14 48/114
Falck Aarhus:
70 10 20 30
Præst i Malling
Malthe Madsen :
86 93 17 32
Pastor i Malling
Emmy Haahr Jensen:
21 67 19 48
Børnetelefonen, Børns vilkår
116 111
Forældretelefonen, Børns vilkår
35 55 55 57
106
HIV/AIDS
Malling Skole følger Børn & Unges anvisninger i forhold til medarbejdere, der evt. måtte være
berørt af HIV/Aids.

HIV/Aids ligestilles med andre former for livstruende sygdomme, f.eks. kræft og
hjertesygdomme.

Ved nyansættelser kræves ikke oplysninger om evt. HIV-status, og ansøgere må ikke
opfordres til frivilligt at give oplysninger herom.

Skoleleder og TR’er er kontaktpersoner, som alle kan henvende sig til med spørgsmål om
HIV/AIDS. Kontaktpersonerne har tavshedspligt.

Som hovedregel kan HIV/AIDS kun føre til afskedigelser, hvis sygdommen forringer
medarbejdernes erhvervsevne i en sådan grad, at tilsvarende forringelse på grund af anden
sygdom også vil medføre afskedigelse.

Hvis en medarbejder, der er HIV-smittet eller har udviklet AIDS, ønsker nedsat/ændret
arbejdstid, skal det så vidt muligt imødekommes.

Den HIV-smittede/AIDS-syge har ikke pligt til at oplyse arbejdsgiver om sygdommens
karakter, men alene omfanget af forventet fravær på grund af sygdommen.

Opstår der, som følge af et AIDS-tilfælde blandt kolleger eller elever, reaktioner fra
medarbejdere, skal uhensigtsmæssige reaktioner søges imødegået ved oplysning.

Arbejdsvægring blandt den HIV-smittede eller AIDS-syges kolleger kan ikke accepteres og
vil normalt blive betragtet som misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Forventninger til kolleger

Kollegaen sætter sig ind i arbejdspladsens HIV/ AIDS-politik.

Kollegaen søger oplysninger om sygdommen og forsøger at holde sin viden ajour.

Det vil være en fordel at have kendskab til menneskers reaktioner i krisesituationer, så man
kan hjælpe og støtte den syge.

Prøver at sætte sig i kollegaens situation og behandler ham/hende, som man selv gerne vil
behandles.
107
Forventninger til ledelsen
Som kollegaen og yderligere:

Lederen bør klart over for omverdenen tilkendegive politikken og overholde de regler, den
foreskriver.

Hvis arbejdspladsen har udarbejdet en HIV/AIDS-politik, har lederen et bedre redskab til at
tackle en evt. HIV-smittet eller AIDS-syg medarbejder. Lederen bør indgå i et nært
samarbejde med den HIV-smittede eller AIDS-syge og kontaktpersonen i hvert enkelt
tilfælde.
Oplysninger
Alle medarbejdere har krav på at modtage oplysninger om forebyggelse og smitteveje omkring
HIV/AIDS.
Information kan bl.a. findes på følgende hjemmeside: www.sexogsamfund.dk
108
Ergonomi
De ansatte på Malling Skole udfører dagligt opgaver, der påvirker kroppen. Når kroppen belastes
mere, end den kan tåle, reagerer den først med træthed, så ømhed og siden smerter og i visse
tilfælde med sygdom. Vi følger Børn & Unges ergonomipolitik.
Malling Skoles ergonomipolitik
Alle ansatte på Malling Skole skal sikres et sundt og sikkert arbejdsmiljø, og derfor skal løft og
bæring af børn minimeres mest muligt. Når det alligevel er nødvendigt at løfte eller bære et barn,
skal både vilkår, rammer, pædagogisk praksis og den ansattes arbejdsteknik være i
overensstemmelse med kravene til løft.
Mål
Ergonomipolitikken skal fremme medarbejdernes sikkerhed, sundhed og trivsel, bl.a. ved at
forebygge de fysiske belastningslidelser.
Midler
Ledelsen - både lokalt og centralt

har ansvar for, at arbejdet planlægges, så det sikres, at de nødvendige rammer, vilkår og
ressourcer afsættes, så løfte- og bærearbejde kan foregå hensigtsmæssigt og forsvarligt.
Det kollegiale fællesskab

og den pædagogiske praksis, som hver enkelt ansat indgår i, skal forpligte alle ansatte til at
medvirke ansvarligt til at skabe dialog og kollegial feedback på løfte- og bærearbejde i
dagligdagen.
Den enkelte medarbejder

kan selv gøre meget for at forebygge eller mindske generne – ved at være bevidst om sine
egne forudsætninger, sikkerhed, sundhed og trivsel.
Vejledning til nye medarbejdere

Nyansatte bliver instrueret, så arbejdet kan udføres risikofrit og forsvarligt.

Et introduktionsprogram for nyansatte skal indeholde en gennemgang af pædagogiske mål
og praksis vedrørende løft og bæring, gerne ved leder eller arbejdsmiljørepræsentant.
109
Fælles retningslinjer til alle medarbejdere
Til alle medarbejdere skal formidles en holdning til løft, der bl.a. omfatter:






at unødige løft undgås
at de nødvendige løft vurderes: arbejdsteknik, vægt, rækkeafstand, dele løftet op i etaper
retningslinjer for, hvornår der skal være 2 medarbejdere om et løft
vurdering af omgivelserne ved løft: plads, lys, hjælpemidler
ved løft af barn: vurdering af barnets inddragelse
særlige retningslinjer for håndtering af børn med handicap
110
Instruks i nye arbejdsopgaver
Formålet med denne vejledning er at sikre, at introduktionen af nye medarbejdere også omfatter en
orientering om, hvad arbejdsstedet gør for at sikre et godt arbejdsmiljø.
Det er lederens ansvar, at medarbejderne får denne instruktion, og det vil være en fordel, at det
foregår i tæt samarbejde med den valgte arbejdsmiljørepræsentant.
Formål med instruktionen

At sætte medarbejderens sundhed, sikkerhed og trivsel højt

At sørge for, at arbejdsmiljøet er sikkert og sundt

At forebygge arbejdsulykker
Hvem skal have instruktion?

Alle berørte medarbejdere skal have instruktion
Hvad skal med i instruktionen?

Der skal orienteres om de nye arbejdsopgaver og hvilke regler, der er omkring dette arbejde.
Hvornår skal instruktionen gives?

Instruktionen skal gives, inden man påbegynder den nye arbejdsopgave.
Hvem skal give instruktionen?

Lederen har ansvaret for, at instruktionen gives, men kan aftale, at det er andre
medarbejdere, der har særlig viden eller erfaringer på bestemte emner, der kan give
instruktionen
111
Instruks til teknisk servicepersonale
Tunge løft og hjælpemidler

Læs AT-vejledning D.3.1 som du finder i en mappe ved sekretærerne på kontoret.

Sørg for at være to når det drejer sig om tunge løft.

Brug de hjælpemidler vi har (sækkevogne, kørevogne, m.v.)

Planlæg løftet.

Brug hovedet.
Generelt arbejdsmiljø på Malling skole

Vi overholder ALLE gældende regler. Det er vigtigt for ansattes arbejdsmiljø.

Du må ikke ”for Malling skoles skyld” undlade at følge reglerne, ej bruge værnemidler eller
andet.

Du må ikke være i tvivl om, at vi finder en forsvarlig løsning.
Instruks gennemgået for teknisk servicegruppen af arbejdsmiljørepræsentanten en:
Dato
Arbejdsmiljørepræsentant (navn)
Teknisk servicepersonale (navne)
Leverandørbrugsanvisninger (sikkerhedsdatablade) for stoffer eller materialer, der anses som farlige
er placeret i en mappe på pedellens kontor, i reolen i højre side.
Pedellerne samt den administrative leder har adgang til kontoret.
Vedtaget i MED-udvalg: 09.03.11
112
Sikkerhedsrundering
Et af kravene til en arbejdsmiljøcertificering er, at arbejdsstedet skal gennemgå sit arbejdsmiljø
mindst 2 gange årligt ud fra vedtagne skriftlige retningslinjer, der bl.a. omfatter brug af APV. En
sikkerhedsrundering er således et halvårligt "serviceeftersyn" af arbejdsstedets arbejdsmiljø, der
tager udgangspunkt i arbejdsstedets APV.
Hvis der ved sikkerhedsrunderingen noteres problemer, skal den følges op på denne måde:

Problemer, der ikke kan løses umiddelbart og forslag til løsning heraf skrives ind i skolens
APV.

Problemer, der vedrører bygningen, og forslag til løsning skrives ind i skolens
vedligeholdelsesplan.
Nedenstående skema kan bruges som guide til sikkerhedsrundering.
Ja
Nej
Årsag, vurdering af
behov for ændringer
og øvrige bemærkninger
Lokaler
Er arbejdslokalerne tilfredsstillende rengjorte uden synligt støv og snavs. Virker luften frisk?
Lokaler
Vurderes indeklimaet generelt som
tilfredsstillende?
Lokaler
Vurderes luftkvaliteten generelt som god?
Lokaler
Er lokalet fri for fugt- og skimmelskader?
Lokaler
Er lyd- og støjforholdene generelt gode?
Lokaler
Er temperaturforholdene i lokalet acceptable
(min. 180 om morgenen og højst 240 i løbet af
dagen)?
Lokaler
Er lokalets inventar og gulve i orden og uden
synlige fejl og mangler?
Lokaler
Er gardinerne i orden (hele og rene), og virker
evt. fortræksmekanismer?
Lokaler
Er der ophængt evakueringsplan i alle lokaler?
Lokaler
Er der ajourført førstehjælpskasse i lokalet?
Lokaler
Er de enkelte arbejdspladser i lokalet (bord,
indstilling stol m.v.) i orden?
Lokaler
Er el-installationer (afbrydere, stikkontakter,
113
Ja
Nej
Årsag, vurdering af
behov for ændringer
og øvrige bemærkninger
ledninger, lamper mv.) uden synlige fejl?
Lokaler
Findes der vejledninger, brugsanvisninger og
varedeklarationer på dansk samlet i det
enkelte lokale hvor de bruges?
Faglok.
Er der hensigtsmæssige
fralægningsmuligheder ved udtag fra ovne?
Faglok.
Er små opvaskemaskiner og ovne placeret i
den rigtige højde?
Faglok.
Er alle maskiner udstyret med en dansk
brugsanvisning?
Faglok.
Er der faste rutiner for eftersyn af maskiner?
Faglok.
Opbevares maskiner aflåst - enkeltvis eller i
rum?
Faglok.
Er der i øvrigt etableret punktudsugning ved
maskiner, hvor det er nødvendigt/ønskeligt?
Faglok.
Er der nødstop på maskinerne?
Faglok.
Er der regler om brug af øjenbeskyttelse?
Faglok.
Er der støvfiltre ved alle udblæsningssteder på
kopimaskinerne?
Faglok.
Er personalet uddannet i brug af maskinerne?
Faglok.
Er relevante brugsanvisninger til maskiner og
udstyr tilgængelige?
Faglok.
Opbevares kemikalier og rengøringsmidler
forsvarligt?
Faglok.
Er der instruks for opsamling af kompostaffald,
glasaffald, friturefedt og kemikalieaffald?
Faglok.
Er der kulsyreslukker/pulverslukker på min. 6
kg.?
Faglok.
Er personalet instrueret i håndtering af
kemikalieaffald på skolen?
Faglok.
Er alle dunke mærket i.h.t.
114
Ja
Nej
Årsag, vurdering af
behov for ændringer
og øvrige bemærkninger
bekendtgørelserne?
Faglok.
Er der en fast procedure i forbindelse med
udskiftning af tonerpulver i kopimaskiner?
Faglok.
Er de ansatte instrueret i brugen af kemikalier
og rengøringsmidler?
Faglok.
Bruges der beskyttelseshandsker ved brugen
af rengøringsmidler og kemikalier?
Faglok.
Rengøres dataskærme, tastaturer og telefoner
regelmæssigt?
TS
Får sikkerhedsgruppen hvert år en oversigt
over indsamlet og afleveret olie- og
kemikalieaffald?
TS
Er der indført en procedure for afhentning af
affaldet?
TS
Er der fastsat planer for
a. daglige runder til visse installationer?
b. hyppige kontrolmålinger for
automatikfunktioner?
c. jævnlig rengøring, reparation eller
udskiftning?
TS
Er der indgået serviceaftaler omkring
udskiftning af filtrene?
TS
Er personalet instrueret i løfte/bære-teknik?
Kontor
Er der regulérbar særbelysning ved de enkelte
arbejdspladser?
Kontor
Er det sikret, at der ikke opstår direkte eller
indirekte blænding eller spejling i edbskærmene?
Husk
Er der en positiv holdning til
rengøringsarbejdet, f.eks. ved oprydning i
lokalet efter arbejdstid?
Skema til sikkerhedsrundering er endvidere vedlagt som bilag 11.
115
Ombygning/nybygning
Ifølge Børn & Unge skal sikkerhedsorganisationen inddrages ved planlægning og gennemførelse af
en ombygning eller ved en ændret benyttelse af en bygning, f.eks. en daginstitution eller skole. Det
betyder bl.a., at:

Ledelsen og forvaltningen (Bygninger) skal holde sikkerhedsorganisationen løbende
orienteret om byggeriet, således at sikkerhedsorganisationen har mulighed for at varetage
sine opgaver. Orienteringen skal også ske i form af videregivelse af indhentet skriftligt
materiale fra sagkyndige om byggeriets planlægning og udførelse.

Sikkerhedsorganisationen bør have plads i eventuelt byggeudvalg eller deltage i møder, når
der skal træffes beslutninger, som har betydning for arbejdsmiljøet. I modsat fald skal det på
anden måde sikres, at sikkerhedsorganisationen er inddraget, inden der tages beslutninger
om byggeriet, der kan have betydning for virksomhedens arbejdsmiljø.
116
Dokumentation
Bevis for den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse findes i en mappe på kontoret.
Bevis for førstehjælpskursus findes i en mappe på kontoret.
117
Bilag
Bilag 1: Skema til indberetning af arbejdsulykker
Bilag 2: Skema til indrapportering af ”telefon bombe”
Bilag 3: Evaluering af brandøvelse 2010
Bilag 4: APV Handleplan
Bilag 5: Brev til ekstern arbejdskraft
Bilag 6: Fællesbrev til forældre ang. elevs død
Bilag 7: Forslag til program til mindestund
Bilag 8: Forslag til orienteringstekst til begravelse
Bilag 9: Skriftlig meddelelse til forældre ang. lærers død
Bilag 10: Meddelelse til de berørte klasser om elevernes evt. deltagelse i begravelsen
Bilag 11: Skema til sikkerhedsrundering
Bilag 12: AT-vejledning
Bilag 13: AT-vejledning for gravides arbejdsmiljø
Bilag 14: AT-vejledning for tunge løft
Bilag 15: Dokumentation for lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse
Bilag 16: Bevis for førstehjælpskurser
Bilag 17: Liste over hvor instrukser til maskiner samt sikkerhedsdatablade for stoffer eller
materialer findes.
Alle bilag findes i en mappe på sekretærernes kontor.
118