kalender nr. 1 · maj 2012 MUSEUM JORN • museet orienterer • årsberetning • udstillingssamarbejder AKTIVITETER • familieomvisninger • kunst jeg tænder på • ferniseringer UDSTILLINGER • pierre alechinsky • karel appel – I don’t paint, I hit! • jacques calonne | tegninger FRA BUTIKKEN OG SAMLINGEN • nyerhvervelser • nyt fra butikken 1 Indhold MUSEET ORIENTERER. .................. side 3 NYERHVERVELSER......................... side 5 KALENDER.. . . ................................ side 6 • Foredrag og aktiviteter UDSTILLINGER.............................. side 8 • jorn <<< ensor • jens birkemose • alechinsky • karel appel • jacques calonne NY FORMIDLER PÅ MUSEET.......... side 14 UDSTILLINGSSAMARBEJDER. ....... side 15 ÅRSBERETNING 2011.................... side 16 NYT FRA BUTIKKEN...................... side 23 ÅBNINGSTIDER 1/4 - 31/10: tirsdag - søndag: 10.00 - 17.00 mandag lukket 1/11 - 31/3: tirsdag - fredag: 12.00 - 16.00 lørdag - søndag: 10.00 - 17.00 mandag lukket MUSEUM JORN, SILKEBORG Gudenåvej 7-9 8600 Silkeborg Tlf.: 8682 5388 | Fax: 8681 5131 www.museumjorn.dk 2 Foto: © Lars Bay og Museum Jorn Museet orienterer En gang imellem kunne man som medarbejder godt ønske sig, at Museum Jorn fik lov til at leve op til en af de gamle fordomme om museer; nemlig at de er steder, hvor tiden er gået i stå. Men tværtimod synes museet at leve op til en anden frase; at fortiden er med til at forme fremtiden. Det sker både på og uden for museet. Omdrejningspunktet er i første række museets egne samlinger, som der synes at være bud efter som aldrig før. Inden for murene bliver museets omfattende samling af kunstneren Pierre Alechinsky vist som særudstilling hen over sommeren, samtidig med, at museet har sammensat en udstilling af Per Kirkebys grafiske værker fra samlingen, der bliver vist på National Gallery of Art i Vilnius, Litauen. I udstillingssammenhæng er Asger Jorn aktuel to steder: Det ene sted er på Fondation de l‘Hermitage i Lausanne, Schweiz, hvor Museum Jorn udlåner 54 værker til en stor udstilling af malerier, tegninger og grafik under titlen Asger Jorn – Un artiste libre. Det andet sted er Brasilien, hvor Museum Jorn bidrager med 102 tegninger, akvareller og grafiske værker af Jorn til en udstilling i forbindelse med Biennalen i Sao Paolo, som herefter rejser til hovedstaden Brasilia. Og det er kun toppen af isbjerget. Et længere blik på museets udlånspapirer viser, at i alt 406 værker fra den permanente samling, arkiver og magasiner i år bliver vist uden for museet. Resultatet af anstrengelserne skulle i sidste ende gerne være, at museet og samlingerne får den opmærksomhed, de synes at have krav på, når man betragter kvaliteten af de op mod 20.000 værker, de rummer. Udlånene skulle gerne rette opmærksomheden, ikke så meget på museet selv, men på de idéer, der ligger bag ved - bl.a. ønsket om at bidrage til diskussion om den moderne kunst. Men det kommer selvfølgelig også både museet og ikke mindst Silkeborg til gode gennem den megen omtale og besøgende turister. Byen har meddelt, at Jorn skal være med til at markere Silkeborg udadtil i fremtiden. Det forpligter, og fra museets side er der allerede lagt et meget højt ambitionsniveau. Fejringen af Jorns 100 år i 2014 er en del af dette. Den første udstilling, jorn <<< ensor, der åbnede 3. marts med støtte fra 15. juni fonden og Det Obelske Familiefond, og som løber frem til og med 5. juni, er blevet meget fint modtaget af såvel publikum som presse. Alene børneudstillingen Masker og dæmoner, der tog udgangspunkt i særudstillingen, havde over 800 deltagende børn fra Silkeborg og omegn. Til efteråret viser museet en udstilling af den hollandske maler Karel Appel med titlen I don‘t paint, I hit. Han er i Danmark vel 3 fortsat Museet orienterer nok mest kendt for sin deltagelse i Cobra, men udstillingen tager udgangspunkt i en anden periode af den berømte malers liv. I samarbejde med Karel Appel Foundation i Amsterdam og kunstmuseet i Fort Lauderdale i Florida, USA, viser Museum Jorn fra 9. september en række af Appels meget store malerier fra årene lige omkring 1960. Det er mødet med den amerikanske kunst fra efterkrigstiden, der får Appel til at skabe en serie enestående malerier i store formater. Det er spontane, næsten voldsomme billeder, der synes at forene det bedste i tidens europæiske og amerikanske kunst. I tegningsgalleriet præsenterer museet samtidigt, fra 29. september til 2. december, en anden kunstner med forbindelse til Cobra. Det er den noget mindre kendte, nulevende belgiske maler og tegner, Jacques Calonne, der har udlånt 57 tegninger og akvareller fra sin egen samling. Calonne deltog på Cobra-udstillingen i 1949 på opfordring fra Jorn. At Calonne også arbejdede bl.a. som komponist og pianist er tydeligt i hans billeder, som også giver mindelser om et langvarigt venskab med Christian Dotremont. I tegningsgalleriet vil Jens Birkemoses udstilling Photophobic Study blive vist hen over sommeren til og med 26. august. Den 31. marts kunne museet, med tilskud fra Nordea-fonden, indvie den triolektiske fodboldbane i museets indre gård. Den er fra starten blevet en stor succes og bliver dagligt benyttet af børn i alle aldre og flere generationer. Idéen med banen er, i praksis, 4 at vise en af Jorns idéer. Banen er en noget mindre udgave af dén sekskantede bane, der over store dele af verden bruges til at spille det triolektiske fodboldspil, som Asger Jorn opfandt og beskrev i begyndelsen af 1960’erne. Fodboldspillet illustrerer Jorns tanker om en ikke voldelig, alternativ udvikling i verden. Under den kolde krig ønskede Jorn at skabe en tredje kraft, der ville ophæve aggressiviteten mellem øst og vest. Han sammenlignede sin idé med fodbold: To hold, der spiller mod hinanden, spiller aggressivt, men sætter man et tredje hold på banen, opstår der en skiftende balance og et behov for omstilling, der ophæver konfrontationen. Der vil fremover ligge bolde til fri afbenyttelse ved banen. Så man får rig mulighed for at tage et spil sammen – når man selv vil eller før besøget på en af de særudstillinger, Museum Jorn præsenterer i 2012. Jacob Thage, Direktør Jorn-forskere samledes fra hele verden til to dages livlig diskussion og vidensudveksling på Museum Jorns forskningsseminar. Seminaret blev gennemført i samarbejde med Statens Museum for Kunst. SMK fejrer Jorns 100-års jubilæum med en stor, retro-spektiv udstilling i 2014, hvor Museum Jorn er samarbejdspartner. Nyerhvervelser Nyerhvervelser af Eks-skolens kunstnere til museets samling I sidste Kalender kunne Museum Jorn berette om et vellykket besøg på Bruun Rasmussens Kunstauktioner, hvor Asger Jorns oliemaleri Drømmebillede no. 1. Faun (1955) kom i museets eje. Af andre nyerhvervelser bør nævnes en af Eksskolens kunstnere, Peter Louis-Jensen (19411999). Museet har erhvervet to af hans senere malerier – begge fra 1982. Op mod slutningen af 1970’erne havde Louis-Jensen så godt som forladt billedkunsten til fordel for aktioner og alternative, kulturelle fællesskaber. Disse to malerier, udført i syntetisk maling på masonit i kraftige farver, peger imidlertid på, at Eks-skolens indflydelse og teknik fortsat optog ham. En anden tidligere Eks-skole-kunstner, Per Kirkeby (1938-), er heller ikke til at komme udenom. Siden 1975 har Kirkeby troligt skænket Museum Jorn et eksemplar af hver af sine raderinger - herunder også prøvetryk samt mange linoleumssnit og træsnit. I slutningen af efteråret 2011 ankom så endnu en leverance på ca. 650 raderinger til samlingen. 268 er i skrivende stund blevet inventariseret i protokol og digitalt i regin/KID, men der ligger fortsat et stort arbejde forude. I forbindelse med efterårsudstillingen 2011 af Jorns modifikationer og Kirkebys overmalinger malede Kirkeby ovenpå et loppemarkedsmaleri af Himmelbjerget, som museet havde købt til formålet i Silkeborg. Resultatet kaldte Kirkeby for Maya Himmelbjerg (2011) og skænkede det til museet. Ét ud af de to malerier fra 1982 af Eksskole kunstneren Peter Louis-Jensen, som nu befinder sig i museets samling. Et eksempel på én af de mange flotte raderinger, som Kirkeby har doneret til Museum Jorn. Per Kirkebys overmaling ”Maya Himmelbjerg” (2011), som kunstneren udførte til museet ovenpå et ældre maleri. 5 Kalender Aktuelle udstillinger Udstilling Pierre Alechinsky | fra samlingen Fredag d. 29. juni til søndag d. 19. august Fernisering for Museumsforening Jorns medlemmer torsdag d. 28. juni kl. 15.00. Familieomvisning Jorn <<< ensor Til og med tirsdag d. 5. juni 2012 Onsdag d. 4. juli kl. 14.00 Mød op i museets forhal til en omvisning for hele familien. Gratis v. betalt entré. Jens Birkemose | Photophobic Study Familieomvisning Til og med søndag d. 26. august 2012 Film + intro til jorn <<< ensor Søndag d. 3. juni kl. 14.00 Generalforsamling Onsdag d. 13. juni kl. 19.30 Husk den årlige generalforsamling i Museumsforening Jorn. Efter foreningens og direktørens beretninger er der valg til de to bestyrelser og lodtrækning om værker blandt foreningens medlemmer. Herefter vil museets nyansatte formidler Elisabeth Wildt holde en præsentation. Har du lyst til at gøre et stykke arbejde i Museumsforening Jorns bestyrelse? Et af punkterne på dagsordenen er valg til museumsforeningens og museets bestyrelser. Efter mere end 20 år i museumsforeningens bestyrelse har Per Hofman Hansen besluttet sig for, at der skal nye kræfter til. Derfor opfordrer han og den øvrige bestyrelse et andet medlem til at stille op til valg d. 13. juni. For at være valgbar skal man have været medlem i mindst tre måneder før generalforsamlingen. Vedtægterne kan ses på hjemmesiden. 6 Onsdag d. 11. juli kl. 14.00 Mød op i museets forhal til en omvisning for hele familien. Gratis v. betalt entré. Familieomvisning Onsdag d. 18. juli kl. 14.00 Mød op i museets forhal til en omvisning for hele familien. Gratis v. betalt entré. Familieomvisning Onsdag d. 25. juli kl. 14.00 Mød op i museets forhal til en omvisning for hele familien. Gratis v. betalt entré. Familieomvisning Onsdag d. 1. august kl. 14.00 Mød op i museets forhal til en omvisning for hele familien. Gratis v. betalt entré Udstilling Karel Appel - I don’t paint, I hit! Søndag d. 9. september til søndag d. 2. december Fernisering for Museumsforening Jorns medlemmer lørdag d. 8. september kl. 15.00. Følg Museum Jorn på Facebook Åbningsomvisning Søndag d. 9. september kl. 14.00 Omvisning i udstillingen Karel Appel– I don’t paint– I hit! v. inspektør Karen Friis Herbsleb. Gratis v. betalt entré. Kunst jeg tænder på.. Tirsdag d. 18. sept. kl. 16.00 – 17.00 Kom og hør et personligt bud på, hvilket værk, eller flere, i museets samling, vedkommende finder ekstra spændende. Værket findes frem fra magasinerne til lejligheden. Gratis v. betalt entré. Familieværksted i efterårsferien Tirsdag - fredag i uge 42 I maleværkstedet svinger vi penslen med store armbevægelser og maler ‚action paintings‘ inspireret af særudstillingen med Karel Appel: I don‘t paint, I hit. Værkstedet er for børn i alle aldre og giver mulighed for at eksperimentere, lege og blive udfordret. Bare mød op, tilmelding er ikke nødvendig. Gratis v. betalt entré. Udstilling Jacques Calonne | tegninger Lørdag d. 29. sep. til søndag d. 2. dec. Fernisering for Museumsforening Jorns medlemmer fredag d. 28. sept. kl. 15.00. Offentlig omvisning Søndag d. 7. oktober kl. 14.00 Mød op i museets forhal og kom med på en omvisning. Gratis v. betalt entré. Kunstquiz Torsdag d. 11. oktober kl. 19.30 I den populære kunstquiz bliver der endnu engang kamp til stregen, når Museumsforening Jorn inviterer fire kompetente personligheder til at dyste på viden og anekdoter om værker i Fra åbningen af børneudstillingen ”Masker og Dæmoner” d. 3. maj. museets samlinger. De to hold konkurrerer på paratviden, charme, evnen til at analysere samt gode historier. Offentlig omvisning Søndag d. 4. november kl. 14.00 Mød op i museets forhal og kom med på en omvisning. Gratis v. betalt entré. Kunst jeg tænder på.. Onsdag d. 14. november kl. 16.00 – 17.00 Kom og hør et personligt bud på, hvilket værk, eller flere, i museets samling, vedkommende finder ekstra spændende. Værket findes frem fra magasinerne til lejligheden. Gratis v. betalt entré. Offentlig omvisning Søndag d. 2. december kl. 14.00 Mød op i museets forhal og kom med på en omvisning. Gratis v. betalt entré. For yderligere information om Museum Jorns forskellige arrangementer, hold da løbende øje med www.museumjorn.dk Tilmeld dig museets nyhedsbrev på www.museumjorn.dk for løbende information om arrangementer m.m. 7 jorn <<< ensor jorn <<< ensor – når øjet forføres Til og med tirsdag d. 5. juni 2012 De hvide handsker var fundet frem. To mænd pakkede værker ud, to hængte op. Derimellem foregik en interessant dans, omhyggeligt koordineret og med adskillige personer involveret: Kuratorer, konservatorer og kurérer i skøn forening. Kurérerne var rejst til Danmark med deres respektive værker for at sikre, at alt gik ordentligt for sig i Silkeborg. Alle fokuserede koncentreret på at udpakke og installere Jorn og Ensors mageløse malerier og papirværker indlånt fra store, vigtige museumssamlinger i Danmark, Belgien, Holland og Tyskland. Ét maleri ankom ekstra fornemt, med gyro i sin klimastyrede transportkasse, som skulle sikre, at værket ikke blev tippet undervejs på den lange vej fra Antwerpen til Silkeborg. Nærbillede af Asger Jorns ”Livshjulet (Januarbillede fra Årstidssuiten)”, 1953. Olie på plade, 183 x 160 cm. Statens Museum for Kunst, København. Gennem flere år havde Museum Jorn forberedt disse dage, hvor den berømte belgiske maskemaler James Ensor skulle vises ved siden af vores egen, velkendte Asger Jorn. Målet var at demonstrere, hvordan Jorn brugte kendskabet til den store mester i sin egen kunst. At vise, at Jorn satte pris på vildskaben i Ensors billeder og delte hans forkærlighed for det populære, det vulgære, det antiklassiske og det groteske. At Jorn både i valg af temaer, i modet til det spontane og det Nærbillede af James Ensors ”De rebelske engles fald”, 1889. Olie på lærred, 108 x 132 cm. Koninlijk Museum voor Schone Kunsten, Antwerpen. 8 uperfekte og, ikke mindst, i frisættelsen af farven trækker linjer til Ensor. Slægtskabet mellem Jorn og Ensor antager således mange former, men under indtjekningsproceduren opdagede konservatorerne endnu et sammenfald: Både Jorn og Ensor maler, så øjet forføres. Grafikarkaden i Museum Jorns særudstillingssal i vestfløjen er bygget særligt til udstillingen jorn <<< ensor Når konservatoren, udstyret med lupbriller, minutiøst gennemgår malerier for skrammer, buler og afskalninger, foregår det oftest ud fra en eller anden form for system: Maleriet inspiceres form for form eller farve for farve. Men hos Jorn er det anderledes. Her har konservator Elisabeth Baadsgaard ofte oplevet, hvordan øjet farer vild undervejs. Det forføres. Derfor kan ”en Jorn” give ikke så få grå hår i hovedet på en konservator. Hos Jorn er motiverne ikke altid afgrænsede af tydelige konturer, de flyder ud, og farven holder sig ikke inden for stregen. Penselstrøg og farver blander sig med hinanden, og øjet bliver forvirret. Præcis denne oplevelse genkendte konservatorerne straks, da Ensors billeder blev tjekket ind - det var vanskeligt at finde ét system, som man kunne gå efter i gennemgangen af billederne. Helt ned på det male-tekniske niveau finder man altså en form for forbindelse mellem de to kunstneres måde at arbejde med farven, formen, linjen og lyset på. At Jorn således nu har haft besøg af den gamle maskemaler, har på mange måder været en øjenåbner, som har givet nye perspektiver på de enkelte malerier. Udstillingen jorn<<<ensor er den første af tre udstillinger, som skal markere Asger Jorns 100 år i 2014. Den næste er Jorn <<< Picasso i efteråret 2013 Kataloget til udstillingen kan købet i museumsbutikken eller via vores webshop. Det er gennemillustreret og indeholder 224 sider med forord af museumsdirektør Jacob Thage og fire artikler på dansk og engelsk: Gælden til Ensor af Pierre Alechinsky, James Ensor - en pioner indenfor moderne kunst af Xavier Tricot, Lort til verden af Henrik Holm og Herbert von Garvens - Ensor og Jorn af Lars Kærulf Møller. UDSTILLINGEN ER STØTTET AF: 15. Juni Fonden Nordea-fonden Det Obelske Familiefond Fredericia Furniture 9 Jens Birkemose Jens Birkemose| Photophobic Study Til og med søndag d. 26. august Jens Birkemose (f. 1943) udstiller hen over sommeren sine fotografiske værker i tegningsgalleriet på Museum Jorn. Jens Birkemose har for længst markeret sig som en af sin generations mest betydelige danske malere. Hans kraftfulde, ofte store malerier giver mindelser om New Yorker-skolens abstrakt ekspressive maleri fra 1950’erne og 60’erne. Birkemoses malerier er ofte voldsomme, mørke og med stærke kontraster i farveholdningen. Samtidig har det erotiske løbet som en konstant nærværende understrøm gennem hele hans 40-årige kunstneriske karriere. Det anes i hans malerier, er et tema i hans tegninger og genfindes i hans næsten 30 små kunstnerbøger og i collagerne og grafikken. Mindre kendt er det, at Birkemose sideløbende med alt dette har taget op imod 30.000 fotografier, hvoraf en stor del beskæftiger sig med det pornografiske. Udstilling bygger på optagelser og negativer, hvoraf nogle stammer tilbage fra 1970’erne, og er den første, 10 der fokuserer på den fotografiske del af Jens Birkemoses værk. I bogen, der er udkommet i forbindelse med udstillingen, og som kan købes på museet, fortæller Jens Birkemose selv til forfatteren og digteren Morten Søndergård, at mange af værkerne er blevet til som en del af en selvstændig historie, der er bygget op gennem alle årene. Som én lang fortælling. Den handler om en musiklærerindes udlevelse af sine seksuelle fantasier. Et dobbelt-liv, der er skildret gennem Jens Birkemoses kamera. Bogen rummer ligeledes digte af Morten Søndergård selv, som han har skrevet til værkerne. Birkemose har tidligere i år, sammen med fotografen Hans Ole Madsen, gennemgået og kopieret en lang række af sine gamle negativer. Nogle af billederne har Birkemose tidligere brugt i sine værker, men de allerfleste bliver vist her for første gang. Billederne er bearbejdet af Jens Birkemose selv, direkte på fotografiet eller digitalt. I anledning af udstillingen kan man i museumsbutikken finde signeret originalgrafik af Jens Birkemose til salg. Pierre Alechinsky Pierre Alechinsky | Fra samlingen Fredag d. 29. juni- søndag d. 19. august Mens publikum hver dag kan opleve Alechinskys mesterværk, det 3 x 9 meter store keramiske relief Penslens tanker i Museum Jorns indre gård, befinder størstedelen af de øvrige 400 værker af den belgiske kunstner sig normalt i museets magasiner. Derfor er det med stor fornøjelse, at Museum Jorn denne sommer præsenterer en meget omfattende visning af grafik og maleri fra sin egen omfattende samling af det nu verdensberømte medlem af Cobragruppen. Alechinskys grafiske værk er først og fremmest kendetegnet ved en vibrerende og sikker streg, inspireret af japansk kalligrafi, ved farveeksplosioner - og ikke mindst ved de kæmpestore formater. Temaerne er mangfoldige og forskelligartede, nogle gange konkrete som landskabet, spiralen og vulkanen, andre gange mere filosofiske. En karakteristisk fremgangsmåde for Alechinsky i opbygningen af sine kompositioner er et centralt motiv omgivet af en form for ”randbemærkninger” - tegneserieagtige friser, som løber langs billedets kant på en ganske karakteristisk facon. Andre gange opdeles billedfladen i mindre felter, som hver især fortæller sin del af en ikke fortløbende, visuel historie. Forholdet mellem skrift og billede, mellem kunst, poesi og fortælling er et gennemgående undersøgelsesfelt for Alechinsky, som ikke mindst udfolder sig i de talrige samarbejder med den belgiske digter Christian Dotremont. Her kombineres digterens sorte penselskrift med malerens farvestærke stregtegninger. Andre gange udgør nodepapirer og gamle hotelregninger et skriftligt grundlag for den kunstneriske udfoldelse. I det hele taget står samarbejdet, den kunstneriske udveksling, centralt i Alechinskys værk. Denne sommerudstilling præsenterer blandt andet det omfattende samarbejde mellem Alechinsky og den kinesisk-amerikanske maler Walasse Ting. Oliemalerier, hvor de to kunstneres individuelle udtryk snarere eksisterer side om side i en dialog end smelter sammen. Pierre Alechinsky blev født i Bruxelles i 1927 og bor og arbejder i dag i Frankrig. Hans forbindelse til Museum Jorn og Silkeborg bunder først og fremmest i det nærmest livslange venskab til den noget ældre kunstnerkollega Asger Jorn. Allerede som 22-årig blev Alechinsky medlem af Cobra, og senere støttede Asger Jorn ham. Dels ved at iværksætte en række udstillinger med hans værker i Danmark, dels ved at indkøbe en stor samling af Alechinskys malerier og grafiske værker til museet i Silkeborg. Senere gennem årene har Alechinsky selv foretaget en række meget generøse donationer til Museum Jorn, hvilket betyder, at samlingen i dag rummer ikke mindre end ca. 400 værker af den belgiske mester og er den største af sin slags i norden. 11 Karel Appel | I don’t paint, I hit! Søndag d. 9. sept. – søndag d. 2. dec. Den hollandske kunstner Karel Appel (1921-2006) var en vigtig skikkelse i Cobrabevægelsen, som han var med til at stifte i 1948 sammen med bl.a. Jorn, Corneille og Dotremont. Med udstillingen Karel Appel – I don’t paint, I hit! har museet, i kraft af stor imødekommenhed fra det hollandske Karel Appel Foundation, fået en enestående mulighed for at præsentere de enorme, actionprægede malerier, som Appel udførte i 1959-62 under indflydelse af sit møde med New York. Appel er først og fremmest kendt som et af de centrale Cobra-medlemmer. Han blev født i Amsterdam, hvor han studerede ved kunstakademiet fra 1942-44, og allerede i studietiden blev han venner med Corneille. Nogle år senere, i 1948, grundlagde Appel, Constant og Corneille Experimentele Groep in Holland [Den Hollandske Eksperimentelle Gruppe]. Gruppen udgav tidsskriftet Reflex, og de indgik samme år et samarbejde med danske og belgiske kunstnere om grundlæggelsen af Cobra (Copenhagen, Bruxelles, Amsterdam). Denne udstilling fokuserer imidlertid på tiden efter Cobra, hvor Appel er på et højdepunkt i sin kunstneriske karriere: Han har haft sit internationale gennembrud i 1954, hvor han blev tildelt UNESCO-prisen ved den 27. Venedig Biennale og udstillede samme år på det berømte Martha Jackson Gallery i New York. 12 Karel Appel I 1957 tog Appel på sin første, længere rejse til USA, hvilket blev startskuddet til hans livslange tilknytning til landet. I New York fik han mulighed for at arbejde i Sam Francis’ atelier i flere måneder, han malede portrætter af berømte jazzmusikere som Dizzy Gillespie, Miles Davis, John Coltrane, Count Basie og Sarah Vaughan og eksperimenterede selv med at komponere og spille musik. Sideløbende så han værker af de store amerikanske malere Jackson Pollock, Willem De Koonig og Mark Rothko, og han turnerede landet rundt i en Thunderbird med sin hustru. I 1960 blev Karel Appel, som den yngste kunstner nogensinde, tildelt førsteprisen på den internationale Guggenheim-udstilling. Med sine 28 ekspressive malerier i meget store formater giver udstillingen et enestående indblik i en yderst væsentlig periode i Appels produktion. Hvor hans malerier i Cobra-årene er fabulerende og farvestærke, nærmest lidt naive, abstraktioner over mennesker og fantasivæsener, så prøver han i sidste halvdel af 1950’erne og første halvdel af 1960’erne kræfter med en række kæmpestore lærreder. De er udført med en enorm voldsomhed, råstyrke og rytmik. Aggressiviteten, hvormed malingen er kastet på lærredet - som et frontalangreb - og herefter bearbejdet med kniv og pensel, er slående - og Museum Jorn glæder sig til at lægge vægge til slagsmålet. Jacques Calonne Jacques Calonne | tegninger Lørdag d. 29. sept. – søndag d. 2. dec. Jacques Calonne (f. 1930) er en belgisk kunstner, komponist, sanger, skuespiller, logografist og forfatter. I 1944 - 46 studerede han musik på konservatorierne i Mons og Bruxelles, hvor han mødte komponisten André Souris, som introducerede ham til den surrealistiske bevægelse. Han studerede kunst på Académie Royale des BeauxArts i Bruxelles fra 1947-49. Calonne deltog, i en alder af blot 19 år, på den første belgiske udstilling af Cobragruppen, som blev vist på Palais des BeauxArts de Bruxelles i 1949. Her mødte han kunstneren Christian Dotremont, knyttede sig med det samme til kunstnergruppen og blev dens yngste medlem. Museum Jorn har til denne efterårsudstilling i museets tegningsgalleri lånt 57 værker direkte fra kunstneres hjem. Alle værkerne er arbejder på papir og har sigende, ofte lange titler. Udstillingen kom mer til at omkranse hele Calonnes kunstproduktion med værker, der spænder fra 1956 og frem til 2010. Materialerne varierer meget, både hvad angår tegneredskaber og flade. På pap og papir, node-, japan- og mellemlægspapir, samt ikke mindst tapet, har Calonne udført poetiske abstraktioner, logoer og symboler, nærmest som noder eller skrifttegn. Sammen vil værkerne fremstå som et harmonisk hele, der dækker en fortsat eksperimenterende og markant kunstner. 13 Ny formidler på museet Museum Jorn satser på formidling af kunsten Museum Jorn har i april måned ansat Elisabeth Wildt som museets nye formidler og satser dermed målrettet på at skabe flere formidlingstilbud til børn og unge. Elisabeth skal herudover også være med til at udvikle museets formidling via digitale medier de kommende år. Elisabeth Wildt er cand.mag i kunsthistorie og har også en uddannelse som lærer bag sig. Hun har mange års erfaring med kunstformidling og undervisning fra bl.a. Statens Museum for Kunst, ARKEN og Århus Kunstbygning. Endvidere har hun arbejdet som billedkunstlærer og udviklet undervisningsforløb om billedkunst gennem flere år. Elisabeths speciale er at tilrettelægge undervisningsforløb, kommunikation på digitale medieplatforme samt at udvikle museet som oplevelses- og læringsrum. Elisabeth skal til dagligt stå for omvisninger og undervisningstilbud til skoler og ungdomsuddannelser og være med til at skabe en endnu stærkere formidlingsprofil for Museum Jorn, hvor Jorns ideer og tanker er omdrejningspunktet for formidlingen. Museum Jorn byder Elisabeth varmt velkommen og satser på at kunne skabe endnu bedre oplevelser og levende kunstformidling for museets mange gæster i alle aldre. Vi glæder os til samarbejdet! Museum Jorns børneudstilling anno 2012 har temaet ”Masker og dæmoner” i forbindelse med den store særudstilling jorn <<< ensor. Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem museet og skoler og SFO‘er i Silkeborg og omegn. På udstillingen deltager i alt 850 børn. 14 Her viser børnene stolt deres værker frem for museets nye formidler Elisabeth Wildt. Udstillingssamarbejder Silkeborgs efterspurgte samling markerer byen internationalt Når Museum Jorn laver større udstillinger, baserer de sig ofte på indlånte værker fra private og museer i og udenfor Danmark. På samme måde modtager Museum Jorn forespørgsler om udlån af værker til andre museers udstillinger, og museets politik er så vidt som muligt at støtte op om projekter, som kan bringe nyt lys og nye vinkler på samlingens mange værker gennem forskelligartede præsentationer. Værkudlån i hele Europa I løbet af 2012 har Museum Jorn ikke mindre end 406 værker til udlån på museer over hele Europa. I skrivende stund. For der indløber fortsat anmodninger om udlån i efteråret, som museet skal tage stilling til. Langt de fleste af disse værker befinder sig til dagligt i museets magasiner. Gennem udlånene indgår de i nye udstillingssammenhænge og temaer til glæde for et internationalt publikum - og for museet, som derigennem opbygger et stadigt stærkere, internationalt netværk. Vilnius, Sao Paulo og Brasilia i 2012 Ud over, at Museum Jorn bidrager med udlån til museumsudstillinger i Europa, så har museet i år engageret sig yderligere i to udstillingsprojekter, som ikke alene baserer sig på værker fra samlingen, men som også er kurateret fra Silkeborg. Museum Jorn har udvalgt de værker, som skal udstilles, og udviklet udstillingernes titler og koncepter. På denne måde kan museet pleje værdiful- de relationer samt give endnu flere indsigt i Silkeborgs kunstsamlinger. Det ene udstillingsprojekt baserer sig på ikke mindre end 102 værker af Jorn fra museets magasiner, som skal ud på en længere rejse. De skal nemlig til to stationer i Brasilien - millionbyen Sao Paulo og hovedstaden Brasilia. Der er tale om 49 collager, tegninger og akvareller samt 53 grafiske arbejder. Asger Jorn | Um desafio a luz Sao Paulo, Instituto Tomie Ohtake: 4/9 2012 – 15/10 2012 Brasilia, Museu Nacional da República: 3/12 2012 – 28/2 2013 Det andet projekt er i Vilnius, Litauen, og drejer det sig om en anden sværvægter i museets samling, Per Kirkeby. Kirkeby er udstillingsaktuel adskillige steder i Europa i år - bl.a. på grund af det danske EU-formandsskab. Museum Jorn har værker med på fem af disse, hvoraf den ene i Vilnius består af 58 raderinger samt en foliobog med 18 raderinger. Per Kirkeby | Lignum Vitae National Gallery of Art, Vilnius 24. maj - 26. august 2012 “Turbid Connotations” (1966) er ét ud af de I alt 102 arbejder på papir af Asger Jorn, som Museum Jorn sender til Brasilien. Akryl på papir, 380 x 277 mm. 15 Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 For mange museumsfolk kan det være frustrerende, at udstillinger, der ofte kan være resultatet af flere års arbejde, fra det øjeblik de er taget ned, er væk som dug for solen. En undtagelse blev Museum Jorns forårsudstilling Asger Jorn og Pierre Wemaëres billedvævninger, som satte sig et særligt spor. Under arbejdet med udstillingen kom det frem, at Jorn i forbindelse med ophængningen af ”Den lange Rejse” på Statsgymnasiet i Århus, havde diskuteret baggrundsfarve med arkitekterne. Et forslag fra Jorn side havde været sølvfarve, som Museum Jorn valgte at bruge i udstillingen. Det fik værket til at fremstå med en helt anden dybde, og det blev besluttet, at væggene i ”Den lange rejses” faste lokale fremover skulle være grå. Et tiltag, som publikum har modtaget over al forventning. Forhåbentlig vil udstillingen dog også blive husket for andet end det. Ikke mindst blev årets store oplevelse for mange af museet gæster det ”levende værksted” på udstillingen, som indledte sæsonen 2011. Det var væveren Inge Bjørn, som havde sammensat en gruppe vævere, der i weekenderne demonstrerede og forklarede den komplicerede teknik på en væv opstillet midt i udstillingsrummet. At Inge Bjørn selv i sin tid havde haft en ikke ubetydelig andel i de to kunstneres succes med vævningerne, gjorde ikke oplevelsen mindre. Imidlertid blev den vævning, der skulle have været 16 et fælles resultat af vævernes arbejde på udstillingen, ikke færdig. Det ufuldendte værk blev til gengæld vidnesbyrd om stor spørgelyst og interesse, da væverne konstant blev mødt med spørgsmål og måtte afbryde arbejdet. Til udstillingen var det lykkedes Museum Jorn at samle næsten alle Jorns og Wemaëres fælles vævninger. Selv vægtæppet ”Den brændende Busk”, som til dagligt fungerer som altertavle i en kirke i Dijon, havde fundet vej til Silkeborg, tilligemed mange værker fra dansk og udenlandsk privateje. To af disse fik museet endda truffet aftaler om langtidsdeponeringer om, hvilket betyder, at de fortsat er i silkeborg til glæde for de besøgende. Gennem udstillingen kunne museet kaste lys på Jorns interesse for endnu en side af folkekunsten og hans forhold til gobelinvævningens strenge tradition – en kunstform, han hurtigt infiltrerede med sin spontan-abstrakte metode og tog til sine yderste grænser. Ikke mindst gennem udforskningen af den kollektive idé om værkstedssamarbejdet, som det har taget sig ud mellem kunstnere og håndværkere siden middelalderen, og som i høj grad var en væsentlig del af Jorn og Wemaëres fælles projekt. Samtidig med udstillingen af vævninger viste museet udstillingen om Pierre Alechinskys bearbejdninger af det danske kobberstikværk fra 1700-tallet, Flora Danica. På forunderlig vis havde Alechinsky arbejdet videre på skildringerne af planter, vækster og blomster, så figurer og mærkelige væsener voksede ud af floraen. Årsberetning 2011 fortsat Museets Cobra-sal lavet til biograf under jorn <<< ensor Sideløbende med Museum Jorns forårsudstillinger viste ARoS Aarhus Kunstmuseum udstillingen Jorn International. Den blev en publikumssucces og gav en stor eksponering af Jorn gennem indlån af værker fra en lang række museer verden over. Museum Jorn udlånte hele seks bronzer og to store terrakottaskulpturer til udstillingen og bidrog endvidere med materiale fra arkiverne og med tilbud til ARoS Klubben. Men den udtalte frygt for, at Museum Jorn i sidste ende ville opleve negative konsekvenser af ARoS’ udstilling, blev desværre ikke gjort til skamme. Udstillingen i Aarhus var direkte aflæselig i både et faldende besøgstal i 2011, økonomien, samt i antallet af aflyste omvisninger. En efterfølgende ”mætning” overfor Jorn, er i skrivende stund stadig mærkbar. To udstillinger med værker fra museets egne samlinger prægede sommeren. Den ene var Jorns donation | Kunst fra Italien, der satte fokus på Jorns møde med italiensk kunst og kunstnerne fra det internationale miljø, som han fandt sammen med, efter han bosatte sig i Albissola. Det var et herligt gensyn med en af hjørnestenene i museets samling i form af kunstnere som Lucio Fontana, Farfa, Pinot Gallizio, Wifredo Lam, Matta og Enrico Baj. Alle kunstnere, hvis værker i de senere år ikke har været udstillet af pladshensyn til daglig. Museet benyttede kunstneren Sonja Ferlov Mancobas 100 år i 2011 til at præsentere museets omfattende samling af hendes skulpturelle værker - en udstilling der varede resten af året. Den lille udstilling gav et fingerpeg om, at kunstneren fortjener en omfattende retrospektiv udstilling med flere internationale stationer. Endelig viste Museum Jorn i tegningsgalleriet, frem til begyndelsen af september, den samling af Michauxs arbejder, som Jorn erhvervede til Silkeborg. Denne udstilling blev afløst af en udstilling af surrealisten 17 fortsat Årsberetning 2011 Hans Bellmer. De grafiske værker, hvis indhold stadig kan udfordre, vidnede også om en teknisk overlegenhed og stammede alle fra en privatsamling skabt af den engelske samler Victor Arwas. Efterårets store udstilling havde fået titlen Hvad skovsøen gemte | Jorns modifikationer & Kirkebys overmalinger. Den første del er taget fra Danmarks første kriminalroman og refererer til det mord på ”kitch-agtige” billeder af skovsøer og sofastykker med fx brølende kronhjorte, som de to kunstnere har begået. Temaet blev på glimrende vis understreget i kataloget til udstillingen, der blev layoutet af grafikeren Jørn Rasmussen, som ikke lagde fingre imellem. Jorns og Kirkebys forskellige tilgange til temaet var ikke bare tydelige i udstillingens titel. Jorns modifikationer er, med deres forunderlige humor og overraskende galskab, malet med henblik på udstillinger og dialoger med loppemarkedsbilledernes historier. Kirkebys overmalinger, derimod, udspringer af hans kunstneriske undersøgelser, og kan snarere betragtes som laboratorier eller ”stadier på vejen”. Udstillingen kom dog uvægerligt til at stå i skyggen af årets øvrige Jorn-udstillinger. Dette til trods for, at Jorns modifikationer var samlet fra museer og private i hele Europa, og at udstillingen syntes at have en umiddelbar appel til publikum. Dermed blev den et fingerpeg om, at markedsføring og kommunikation er en væsentlig del af moderne museumsvirksomhed. Alene at lave udstillinger med in- 18 ternationalt tilsnit og med udgangspunkt i museets kerneområde er i dag ikke tilstrækkeligt. Det turde være overflødigt at nævne, men set i lyset af disse erfaringer samt, ikke mindst, diskussionen om nyt kunstmuseum på Søtorvet i Silkeborg, er det en betragtning, som bør medtages. I forbindelse med denne diskussion blev der også i 2011 oprettet et fond, der skal arbejde for opførelsen af et nyt kunstmuseum, og hvor museet er repræsenteret i bestyrelsen. For det er i dag ikke nok at have en af landets mest væsentlige – og efterspurgte – samlinger af kunst. Museernes virkelighed nærmer sig mere og mere private virksomheders, hvad angår markedsvilkår og oplevelsestilbud – endda i langt højere grad end mange måske havde forestillet sig for blot få år siden. Denne omstændighed må ikke få museerne til at gå på kompromis med fagligheden, men i stedet få dem selv og deres væsentligste bidragsydere til at se på mulighederne indenfor dén investering, som kultur også er. Den gryende diskussion om et nyt kunstmuseum viser, at Silkeborg Kommune er opmærksom på denne problematik. 2011 blev derfor også brugt til at indlede den dialog, som er så nødvendig for, at et fremtidigt projekt kan opfylde både byens og museets forventninger og behov – samt udnytte det potentiale, museet og samlingerne rummer. Ting er ofte hvad man gør dem til – også et kunstmuseum. Jacob Thage, Direktør Årsberetning 2011 Udstillinger 2011 •Pierre Alechinsky | Flora Danica. 23/1 – 22/5 • Jorn & Wemaëre | billedvævninger 23/1 – 5/6 • Jorns donation | kunst fra Italien 23/6 – 21/8 • Sonja Ferlov Mancoba | 100 år 23/6 – 4/12 • Michaux 23/6 – 4/9 • Sonja Ferlov Mancoba | 100 år 23/6—4/12 • Hvad skovsøen gemte | Jorns modifikationer & Kirkebys overmalinger 4/9—4/12 • Hans Bellmer | Begærets anatomi 18/9—4/12 Formidling Det samlede besøgstal for 2011 er 28.077. Der har i 2011 været afholdt 330 omvisninger. Heraf 97 gratisomvisninger for skoler i Silkeborg Kommune, 120 omvisninger for skoler og institutioner udenfor kommunen (som betalte 200 kr. pr. omvisning i 2011), 8 gratis, offentlige omvisninger, 2 gratis familieomvisninger og 5 brunch-omvisninger i foråret. fortsat Andre aktiviteter • Børneudstillingen ”VAND” d. 7/2 – 27/2 • Familieværksted i vinterferien d. 15-18/2 • Interface, ”lys og ler” d. 4/3 – 20/3 • Foredrag: ”Jorn og Wemaëre – Billedvævninger” v. Mette Højsgaard og Inge Bjørn d. 5/3 • Børnenes Kulturdag 2011 d. 20/3 • Foredrag: ”Jorn og litografiet” v. Arne Abrahamsen d. 23/3 • ”Forskningens døgn” på Torvet i Silkeborg d. 29/4 • Pinseudflugt med omvisning på ”Sculpture by the Sea 2011” i Aarhus d. 13/6 • Kunstbussens rullende børneværksted på Museum Jorn d. 24/10 – 4/11 • Foredrag: ”Negationer, skamferinger, fuck-ups og annihilationer” v. Claus Carstensen d. 27/9 • Foredrag: ”Asger Jorn – Traditionalist, avantgardist og patriark?” v. ph.d.stipendiat Helle Brøns d. 6/11 • Rundbordsseminar om publikumsudvikling ved Center for Kunst og Interkultur d. 8/11 • Kunstquizzen ”Kunstduel og blokpolitik” d. 17/11 • Brunch på museet om søndagene d. 9/10, 16/10, 23/10, 30/10, 6/11, 13/11, 20/11 • ”Kunst jeg tænder på..” d. 13/1, 22/2, 9/3, 4/10 og 25/10 • Museet holdt vinterlukket fra og med søndag d. 5/12 19 fortsat Årsberetning 2011 Bestyrelsen Jens Skovby (formand) Steen Konradsen Kurt Brunk Hansen Per Hofman Hansen Arne Juhler Finn Birkjær Nielsen Cecilia Felding (suppleant) Medarbejdere • Jacob Thage, direktør • Teresa Østergaard Pedersen, museumsinspektør • Karen Friis Herbsleb, museumsinspektør (fra d. 1/3) • Lars Bay, fotograf & bygningsinspektør • Lise Skytte Jacobsen, kurator (fra d. 1/9) • Christina Rauh Oxbøll, museumsformidler (til d. 31/12) • Elisabeth Hvid, sekretær, omviser (pensioneret d. 30/9) • Birgit Agergaard Kristensen, sekretær (fra d. 6/9) • Lillian Hansen, bogholder & kustode • Hanne Linding, butik, arrangement & kustode • Susanne Munk, caféleder • Alice Birkefeldt, kustode • Tove Jensen, kustode • Søren Skov, pedel • Ulrik Eskekilde Nissen, registrator, løntilskud (fra d. 23/5) • Sanne B. Hvidt, løntilskud (til 10/10), herefter omviser & kustode • Lene Christensen, kustodeafløser • Anita Sanhøj Rasmussen, cafémedhjælper 20 • Jeanette Sønderup, cafémedhjælper • Nanna Fredslund Jensen, cafémedhjælper • Carina Godskesen, cafémedhjælper • Carina Kristiansen, cafémedhjælper • Anne Kathrine Østerby, cafémedhjælper • Regina Nielsen, omviser • Tina Thyde, omviser • Helle Brøns, ph.d.-stipendiat. • Troels Andersen, seniorkonsulent Museum Jorn har i 2011 modtaget støtte fra Ny Carlsbergfondet, Oticon Fonden, 15. juni fonden, Beckett Fonden. Udlån 2011 Til Hareng Saur. Ensor and Contemporary Art, Stedelijk Museum voor Actuele Kunst, Gent, 30/10 2010 – 27/2 2011: 1 maleri af Asger Jorn. Til Erik Hagens. Velfærdshverdag – i billeder fra 60erne til nu, Arbejdermuseet, København, 23/4 2010 – 15/8 2010, Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring, 27/8 2010 – 2/1 2011, Rønnebæksholm, Næstved, 8/1 – 21/2 2011, Bornholms Kunstmuseum, Rø, 14/4 – 26/6 2011: 19 arbejder på papir af Erik Hagens. Til Jorn International, ARoS Aarhus Kunstmuseum, 22/1 – 22/5 2011: 2 keramikskulpturer samt 6 bronzer af Asger Jorn. Til Hvide nætter – dunkle dage. Naturfølelsen i dansk kunst, Holstebro Kunstmuseum, 5/2 – 8/5 2011: 1 keramikskulptur af Eva Sørensen. Årsberetning 2011 Til vandreudstillingen Klee and CoBrA. A Child’s Play, Zentrum Paul Klee, Bern, 24/5 – 4/9 2011, Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk, 20/9 2011 – 8/1 2012, Cobra Museum of Modern Art, Amstelveen, 26/1 – 22/4 2012: 1 Egill Jacobsen maleri fra deponering, 3 keramikske arbejder af Asger Jorn, 8 arbejder på papir af Asger Jorn, 10 børnetegninger samt 4 yderligere arkivalier. Kun til venues Bern og Humlebæk: 2 malerier af Constant Nieuwenhuys. Kun til venue Humebæk: 1 maleri af Asger Jorn. Kun til venue Amstelveen: 1 maleri af Asger Jorn. Til J. F. Willumsens Tunisrejse i 1914, Herregaarden Odden, Hjørring, 2/6 – 1/9 2011: 1 maleri af J. F. Willumsen. fortsat Til Nordisk Surrealism, Mjellby Konstmuseum, Halmstad, 5/6 – 21/9 2011: 3 papircollager af Vilhelm Bjerke Petersen og 1 bronze-skulptur af Sonja Ferlov Mancoba. Til Albisola, Roger Raveelmuseum, Machelen-Zulte, Belgien, 3/7 – 31/10 2011: 1 maleri af Roger Raveel, 2 bronzeskulpturer af Asger Jorn, 1 keramikskulptur af Eva Sørensen, 9 arbejder på papir af Asger Jorn. Til I’m Like a Bird. Fuglen I kunsten, Skovgaard Museet, Viborg, 9/9 – 30/12 2011, Jo-hannes Larsen Museet, Kerteminde, 9/3 – 9/6 2012: 1 Asger Jorn-maleri. Til Dotremont. Ode til Danmark, Carl- Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, 21 fortsat Årsberetning 2011 Herning, 28/10 2011 – 26/2 2012: 1 maleri af Asger Jorn, 1 arbejde på papir af Asger Jorn, 8 arbejder på papir af Christian Dotremont, 2 udgaver af La Chevelure des choses (bogværk med tegninger) af Dotremont/ Jorn, 3 fællesarbejder på papir af Dotremont/Jorn, 2 fællesarbejder på papir af Dotremont/Mogens Balle, 2 fællesarbejder på papir af Dotremont/Alechinsky samt 1 fællesarbejde på papir af Dotremont/ Karel Appel. Erhvervelser Poul Gernes (1925-1996): 75 linoleumssnit fra 1967-68. Gave fra Jytte og Jarl Borgen. Peter Louis-Jensen (1941-1999): 2 malerier, ”uden titel” fra 1982, syntetisk maling på masonitplade. Købt på Holstebro Auktioner. Asger Jorn (1914-1973): Drømmebillede no. 1. Faun, 1955, olie på lærred. Købt på Bruun Ramussen, finansieret af 15. juni Fonden, Ny Carlsbergfonden og Oticon Fonden. Per Kirkeby (1938-): Overmaling af marskandiserbillede, Maya Himmelbjerg, 2011, olie på lærred. Gave fra kunstneren. Stor donation af grafik, hovedsageligt raderinger, til Museum Jorns allerede omfattende samling skænket af kunstneren over en længere årrække, Ca. 650 nye værker indgået i 2011 i. 268 inventariseret i protokol og i digitalt i regin/KID. 22 Endnu ikke færdigregistreret. Samlingens forvaltning I 2011 er der blevet arbejdet på følgende opgaver i samarbejde med Fælleskonserveringen Afdeling Vest. Konserveringsopgaver: • Asger Jorn: Dangerous Kissing, 1955, olie på lærred, 65,5 x 50,5 cm. • Christian Dotremont / Mogens Balle: Dessin-mot: C’est ma tournée, 1962, tusch og dækfarve på papir, 595 x 420 mm. • Christian Dotremont / Mogens Balle: Dessin-mot: Occident-accident, 1962, tusch på papir, 272 x 187 mm. • Vilhelm Bjerke-Petersen: Fluidisk tilstand. På jagt efter den korrekte elskov, 1936, olie på lærred, 60,5 x 74,5 cm. • Constant Nieuwenhuys: Het blauwe oog, 1948, olie på lærred, 100 x 56 cm. • Asger Jorn: Leda mit dem Schwan. Pelikan, 1958, lakfarve og olie på lærred, 100 x 80 cm. • Asger Jorn: Portræt af Chr. Dotre-mont, 1951, tusch på tapetpapir, 225 x 138 mm. • Asger Jorn: Uden titel, 1945, litografi, 315 x 405 mm. Andre opgaver: • Besøg i forbindelse med vurdering af løsning for magasinering af store værker på papir. • Deltagelse i Forskningens Døgn sammen med museet. • Besigtigelse af Industrielt maleri af Pinot Gallizio, 1958. Nyt fra butikken Nye bøger og kataloger Vi har fået en del nye bøger og kataloger til salg i museumsbutikken og på webshoppen. Husk, at der er medlemsrabat på alle kataloger udgivet af Museum Jorn. jorn <<< ensor Et stort, flot og gennemillustreret katalog med 224 sider og forord af Jacob Thage. Læs mere på s. 9 inde i Kalender. Pris: 129,- Medlemspris: 99,- Fraternité avant tout asger jorns writings on art and architecture 1938-1958 En antologi af Asger Jorns essays om kunst og arkitektur oversat til engelsk. Bogen indeholder en introducerende artikel af redaktør og professor Ruth Baumeister, arkitekt, forsker og forfatter. Pris: 260,- 23 Nyt fra butikken Photophobic Study Et gennemillustreret katalog udgivet i forbindelse med den aktuelle særudstilling af Jens Birkemoses fotografi. Digte på engelsk af Morten Søndergaard. Pris: 160,Medlemspris: 130,- Om formen / Pour la forme En samling af artikler skrevet af Asger Jorn i årene 1954-57. Heri beskæftiger Jorn sig med kunstens position i forhold til videnskab, teknik, filosofi, samfundsforhold og politik i det 19. og 20. århundrede. Bogen udkom på fransk i 1958, og er først nu, mere end 50 år senere, blevet oversat til dansk. Pris: 299,- 24
© Copyright 2024