Anette Kjærsgaar powerpoint om dysfagi

Pasning af kanariefugle
Udgivet af Foreningen Fuglelivet
Burindretning
Opdræt
Sociale behov
Foder
Størrelse
20-30 gram, 11-17 cm høj
Voliere
Man kan sagtens have kanariefugle i en udendørs voliere, det
er en god og hårdfør lille fugl. Hvis volieren er indrettet med
tilhørende inderum, kan kanariefuglene være ude hele året.
Gennemsnitsalder
8-10 år nogle gange op til 15 år
Opdræt
Alder ved avl: 12 mdr
Rugetid: 12-14 dage
Redevalg: En åben kurverede.
Redemateriale: Hø eller kokostrævler.
Ungerne forlader reden: 3-4 uger gamle
Fjernes fra forældre: 6-7 uger gamle
Udfarvet: 8-9 måneder
Kuldstørrelse: 4-5 æg
Antal kuld pr. år: max. 2
Buret
Et rektangulært bur der måler omkring 80x40x50 cm. vil
være passende til to fugle.
Kanariefuglen er en meget aktiv fugl og skal have mulighed
for at bevæge sig.
Burindretning
I bunden kan der benyttes overtørret barkflis, aviser,
hampstrøelse og træpiller.
Brug IKKE sandpapir da det kan skade fuglens fødder.
Buret indrettes med naturgrene af forskellige tykkelse,
derved sliber kanariefuglen bedre sine klør og næb på
naturlig måde.
Siddepindene skal udskiftes med jævne mellemrum. Grenene
skal være så tykke, at fuglenes tæer kun kan nå ¾ rundt om
grenen. Der kan bruges grene fra usprøjtede frugttræer,
hassel, bøg, ask og ahorn eksempelvis.
Lad bark, kviste, blade og knopper blive på, fuglene er vilde
med at pille i det.
Stil aldrig foder- og vandskåle ind under siddegrenene, da
fuglene vil klatte i skålene.
Kanariefugle skal have mulighed for at bade, så et
fuglebadekar til ophængning i den åbne burlåge eller en
underskål i bunden af buret med vand op til ca. 2 cm’s højde
vil være et stort hit hos fuglene.
Fodring
Som grundkost giver man
kanariefugleblanding og der suppleres
med grønt.
Af grønt kan man tilbyde æbler, gulerod,
persillerod, rødbede, selleri, pastinak,
div. krydderurter mv. Vask altid
grøntsagerne inden servering.
Mælkebøtteblade, hønsetarm,
fuglegræs, skvalderkål, vejbred,
hundegræs og hyrdetaks findes som ukrudt i haver og
grøftekanter og kan med stor fordel tilbydes. Husk kun at
plukke der hvor du er sikker på, der ikke er meget bilos og
ikke er blevet sprøjtet med ukrudtsmidler.
Alternativt kan man tilbyde kattegræs.
Bland aldrig vådt foder med tørt foder, da der vil være risiko
for at fodret begynder at mugne, og det vil være meget
giftigt for fuglen at spise og i værste tilfælde kan fuglen dø af
det.
Foder derfor med frø og frugt/grønt i to separate skåle.
Skålen med kanariefugleblanding blæses ren for tomme
frøskaller og fyldes op hver dag.
Rent drikkevand gives dagligt i en skål eller drikkekar, evt.
via et dríkkerør, da vandet ikke bliver så hurtigt beskidt i
disse.
Vitaminer bør gives i pulverform, da der er en øget risiko for
at flydende vitamin der gives i drikkevandet bliver omdannet
til en bakterierbombe.
Sociale behov/floksammensætning
Kanariefugle er sociale dyr og bør absolut ikke holdes alene.
Hvis man holder to kanariefugle af forskelligt køn (et par), vil
de ofte få lyst til at yngle.
Har man anskaffet sig to hunner kan de fint leve i
fordragelighed og vil trives godt. To hanner sammen vil ofte
føre til stridigheder, så det må anbefales enten at holde to
eller flere hunner, eller én han og én eller flere hunner
sammen, hvis de lever i et bur. Kanariehannens territoriale
adfærd over for andre hanner kan være meget hård.
I en stor voliere vil man godt kunne have flere hanner, men
man skal være opmærksom på at der kan opstå problemer i
flokken.
En kanariehan kan finde på at angribe sit eget spejlbillede,
hvis han bliver præsenteret for det. Af samme grund må man
også fraråde at ophænge spejle i buret som ”selskab”, da
spejlbilledet virker som en trussel og dermed er stressende
for hannen.
Kanariefuglehannen synger mens hunnen kun slår nogle
korte triller. Hannens sang bliver ikke mindre energisk,
selvom den har en hunfugl som selskab.
Grunden til at kanariefuglen synger er dels for at tiltrække
hunnerne, men også for at gøre opmærksom på sit
territorium.
Kanariefugle kan godt blive tamme og lære at sidde på en
finger, men de bryder sig, som så mange andre dyr, bestemt
ikke om at blive krammet/fastholdt.