Nummer 4, 18. årgang, april 2012 Uddeles gratis til samtlige husstande i 6091 Bjert og 6092 Sdr. Stenderup Villy bliver 60 år Udenrigsministeren fylder rundt: Læs side 4 og 5 Ildsjæle starter kajakklub i Sdr. Stenderup Læs side 13 Stenderup halvøen har fået en borgmester Læs side 3 2 Træpiller Til folk med stokerfyr kan vi tilbyde træpiller af god kvalitet og med en god brændeværdi. Vi har både småsække, storsække og løsvare. Der er mulighed for selv at hente. Medbring evt. selv emballage. Man bedes ringe inden afhentning. Ring, hvis der ønskes priser på løsvare og levering. Sønder Stenderup Maskinstation Gammel Ålbovej 1 A 6092 Sønder Stenderup www.sdrstenderupmaskinstation.dk Tlf.: 75571137 - 20266037 - 40191137 Ny ”borgmester” er klar til øget konkurrence 3 Fra oktober fjernes den eneste konkurrencefordel de små, lokale dagligvarebutikker har haft. At den sidste rest af lukkeloven fjernes og alle butikker må holde åbent hver søndag får borgmesteren på banen Af Poul Erik Nørgaard For at imødegå den udvikling investerer Dagli´Brugsen et millionbeløb i den fremtidige overlevelse. Samtlige landets 375 uddelere har i år gennemgået den såkaldte ”borgmesteruddannelse” blandt dem også Bjert’s lokale uddeler Allan Jørgensen. - Ideen er at vi vil mobilisere alle kræfter for at styrke Dagli´Brugsen som det lokale omdrejningspunkt og mødested, siger den nyuddannet borgmester. Sammenhold - Som eneste dagligvareforretning med tillægsfunktioner som posthus, medicinudlevering, håndkøbsudsalg mv. er Dagli´Brugsen i Bjert det allerede, men vi vil skabe endnu flere kundeaktiviteter, der kan øge sammenholdet i vort lokalområde. - Som borgmester vil jeg tage ansvar for byens borgere. Det sker for eksempel ved, at lave flere arrangementer, fra temaaftner om mad og økologi til vinsmagninger og workshops om bagning, siger halvøens nye borgmester. - Vi skal nok lade være med at gå de rigtige borgmestre i bedene. Men vi vil Uddeler og borgmester i Allan Jørgensen viser hovedpræmien i første konkurrence frem - bemærk iøvrigt borgmesterkæden ! gerne gøre en ekstra indsats for at bevare har vi et våben, de ikke har: livet på Stenderup halvøen - Vi skaber aktiviteter til gavn for det lokale samfund og det gamle udsagn ”Vi mødes i Brugsen” skal fremover gjalde Mod alle odds højt over Stenderup halvøen, slutter den Noget tyder på, at tiden er rigtig til en fløjtende borgmester Allan Jørgensen. ekstra indsats for det nære og lokale. Første aktivitet ud af flere planlagte finSamtidig med at discount vinder frem, har der sted lørdag den 7. april, hvor flere Dagli´Brugsen mod alle odds præsteret en præmier er på spil. (se annonce i avisen). markant fremgang i markedsandel det Senere på året vil der komme grill- og seneste år. - Jeg tror, at stadig flere danskere er markedsdag, BIO for børn, smagsprøvninbevidste om det nære og det lokale som ger, aften arrangementer og kunderne kan en modpol til det store og strømlinede. Og også komme med gode ideer. selv om der samlet set vil blive flyttet omsætning fra små til store butikker, når de store udvider deres åbningstider, så 4 Villy Søvndal fylder 60 år De fleste borgere i Sdr. Bjert har mødt Villy Søvndal i afslappet påklædning i Dagli’Brugsen eller på sportspladen, hvor der er udvekslet små dagligdags kommentarer eller joket med politiske drillerier. Der er stor forskel på den hygge i Sdr. Bjert, som Villy Søvndal sætter stor pris på, og så det hektiske liv, som han fører på Christiansborg og rundt omkring i verdens brændpunkter. Der har været fart på, siden Villy i 2005 blev formand for SF, og tempoet er ikke blevet mindre efter, at han har ført SF i regering og selv er blevet udenrigsminister. I påsken tager han sig dog tid til at fejre, at han runder de 60 år onsdag den 4. april. Han har inviteret familien til frokosten i hjemmet på Bæklandsvej, men siden er der kommet et besøg i et afrikansk land lidt i vejen, så han samme dag lander om formiddagen i Billund. Men sådan er det at være udenrigsminister. Villy Søvndal stammer fra Linde ved Struer. Hans barndomshjem var et husmandssted, som lå i eng og mose, som familien opdyrkede. Der var langt til naboer, og der skulle knokles for at tjene til føden. Forældrene deltog aktivt i aktiviteterne i Indre Mission. Efter at have taget sin HF-eksamen (i øvrigt i sammen med sangeren Johnny Madsen) i Nørre Nissum endte Villy efter flere udlandsrejser, arbejdsmandsjob på Cheminova, højskoleophold m.m. på lærerseminariet i Kolding. Her stillede han i 1971 op til byrådet i Kolding og fik 51 stemmer. Han kom senere ind i byrådet i Kolding, hvor han sad fra 1980-1992. I denne periode fik han børnene Anna, Asbjørn og Mads. Det politiske arbejde førte ham i 1994 ind på Christiansborg, og som formand for SF fik han ved valget i 2007 33.733 personlige stemmer. Villy blev nærmest fejret som en rockstar, men siden er hverdagen indtruffet igen. I dag er Villy Søvndal gift med psykolog Heidi Perto. De to mødte hinanden for over et år siden i Sdr. Bjert, hvor Heidi boede på Binderupvej. Villy har boet i Sdr. Bjert siden 1995, først i Bofællesskabet Abildgården, siden i det nuværende hus på Bæklandsvej. Bjert-Stenderup Avis fangede Villy i en afslappet stund efter en hel lørdag, som havde budt på hårdt havearbejde. Et helt brombærkrat er fjernet, og Villy har rifter på armene, men har også slappet af med at lave noget helt andet end arbejdet på Christiansborg. 4. april bliver Bjert-boen - og landets udenrigsminister - 60 år. Du har holdt fast i at blive boende i Sdr. Bjert. Hvorfor det? Jeg nyder at komme væk fra København i weekender og ferier. I Bjert har jeg familien og en stor del af mine venner. Jeg nyder at holde fri og tulle rundt ved fx at slå græs og vaske gulv – man kan se, at det man gør, nytter, for man ser resultatet med det samme. Inden næste spørgsmål spørger Villy med et smil, om det er ligesom i ”Hvem vil være millionær”, hvor spørgsmålene bliver sværere og sværere. Bliver du mødt anderledes af folk nu, efter du er blevet minister? Nej, overhovedet ikke. Det er en god ting, at folk opfatter mig, som den jeg er. Det er rart at være her, for der er ikke alt det opstyltede, der kan være andre steder. Det er afslappende at møde folk og snakke om andet end politik. Hvor meget tid tilbringer du i løbet af en uge i Sdr. Bjert? Jeg er her som regel altid i weekenderne. Enkelte weekender kan dog ryge pga. aftalte møder eller akutte ting. Hvis jeg er heldig, så kan jeg køre hjem sidst om eftermiddagen fredag og af sted igen mandag morgen tidlig. Jeg har dog ikke helt fri, da der ringer journalister eller regeringskollegaer, og tv kigger også jævnligt forbi. Og så er jeg meget hjemme i ferier. Den engelske professor Richard Smith fra University of Warwick har til BT udtalt, at du taler et flydende og sikkert engelsk. Hvad synes du om ham? Han har jo forstand på engelsk i modsætning til mange andre folk, som har udtalt sig om dette. Jeg er blevet overrasket over det spin, der kommer, når man bliver minister. Dem der ikke kan forstå veludtalt engelsk, må tage et aftenkursus fx som enkeltfag.. Påvirker det dig hele tiden at blive hængt ud for dårlige slipseknuder, tøjstil og sprogkundskaber? Jeg synes jo, det er lidt småligt og dumt. Jeg er mere optaget af udenrigspolitik og verden omkring os. Jeg vil hellere have fokus et andet sted end det personlige. Er det prisen værd at blive minister med al den virak, det medfører? Ja, for jeg synes, det er til at se, at vi gør en forskel i forhold til den tidligere regering. Jeg er som sagt overrasket over, at det bliver så personligt. Vi har været optaget af politiske projekter i stedet for personangreb. Det er prisen værd, fordi vi gennemfører meget af det, vi har sagt vi vil – fx en grøn politik, en kickstart på økonomien og gør op med den tidligere regerings sundhedspolitik, skattepolitik og uddannelsespolitik. Hvad siger du til kritikken af, at du ikke blev fx socialminister i stedet for udenrigsminister, så du kunne være mere hjemme og passe på partiet? Jeg har hele mit liv været optaget af udenrigspolitik. Det var i sin tid grunden til, 5 at jeg gik ind i politik. Jeg har siddet i hele min folketingperiode i forsvarsudvalget og udenrigspolitisk nævn og arbejdet med udenrigspolitik alle år. Jeg har også været boligordfører og arbejdet meget på socialområdet, hvilket også er spændende, men jeg skulle vælge. Man kan jo ikke både være udenrigsminister og socialminister. Jeg mener sagtens, at jeg kan kombinere at være formand for SF og udenrigsminister. Jeg er faktisk ikke den minister, der rejser mest. Politikere går op i meningsmålinger. Hvad siger du til de nuværende? Det er da ærgerligt. Det er sjovest, når det går godt. Vi er i mange år steget i meningsmålingerne, men jeg har nu aldrig troet på, at det kunne blive ved. Når vi nu har fået magt, så bliver vi naturligvis også angrebet mere. Meningsmålingerne er ikke så vigtige. Valget er vigtigst. Det er afgørende for os, at vi får et godt valg, når det kommer om tre år. Når det er sagt, så er det selvfølgelig altid dejligt at stå stærkt i meningsmålingerne. Hvis du kunne gøre noget om det sidste halve år, hvad skulle det så være? Jeg har ikke behov for at gøre noget om. Grundlæggende synes jeg, at vi gør det rigtige. Det tror jeg også folk mener, når vi på sigt hjælper Danmark til at blive et grønnere land, et land som ikke er hegnet ind bag grænsebomme men åben til omverdenen og et land med bedre uddannede folk. Hvordan er det hele tiden at blive bedømt? Hvert eneste ord du udtaler bliver vendt og drejet i pressen. Er du mere påpasselig i dag end tidligere? Jeg er meget opmærksom på, at jeg er minister. Ens ord betyder meget, når man er minister. Man repræsenterer Danmark. Det er en del af gamet at blive bedømt, men man kan ønske sig lidt mere direkte konfrontation, fx var jeg i morgen-tv, hvor tre, der havde stemt på SF gav deres mening om vores arbejde, og jeg kom med min. Det synes jeg er bedre – i stedet for at det skal igennem alle mulige kommentatorer, som har deres egen dagsorden. Hvilket spørgsmål kunne du godt tænke dig, at journalisterne stillede dig? På hvilke områder har den nye regering ændret politik i forhold til de foregående 10 år? Hvad ville du svare på det? Det vil blive et meget langt svar, afslutter Villy interviewet med et smil. -pb Folkeskolelærer går amok på skolens gamle inventar Det kunne være en opsigtsvækkende overskrift i Ekstra Bladet eller Se og Hør, der i virkeligheden er knap så dramatisk, men dækker over at biologilokalet på Vonsild skole i forbindelse med en renovering skulle ryddes grundig op og derfor blev en bunke gamle og forældede undervisningsplancher smidt ud. Billedkunstlæreren, Christina Karlsson fra Sdr. Bjert, som også er kunstner i fritiden, kastede sig over nogle af de fine gamle plancher og har omdannet dem til malerier, hvor de oprindelige tegninger delvis kan anes. Nogle af dem kan ses I Nicolai udstillingssal, når Christina udstiller sammen med Kolding Kunst Kompost i perioden 5. til 20. maj. Ferniseringen er lørdag den 5. maj kl. 11.00. Kunstner Henrik Fischer fra Sdr. Stenderup holder åbningstalen og alle er velkomne 6 Meget mere påske Husk at vi har åbent i hele påskeugen Mandag – onsdag 08.00 - 20.00 Skærtorsdag 10.00 - 18.00 Langfredag 10.00 - 18.00 Påskelørdag 08.00 - 18.00 Påskedag 10.00 - 18.00 2. påskedag 10.00 - 18.00 Elever skriver selv revy 7 Så er der snart skolefest i Sdr. Bjert igen. Og hvad skal 7. klasserne så spille? Ja, de har valgt i år selv at være med til at skrive en revy sammen med deres to klasselærere. De har skrevet på en masse forskellige ideer om alt mellem himmel og jord. Der er mange ungdommelige indslag, som sikkert vil få latteren til at rulle. Nogle vil måske også undre sig over nogle af påfundene. Forestillingen bliver en blanding mellem helt nyskrevne numre og ideer hugget fra vitser og klip på nettet. Der er også taget enkelte numre med fra tidligere skolerevyer, og det hele krydres med små filmklip. Eleverne er vant til, at det kun er lærerne, der læser deres opgaver, men nu skal de lige pludselig optræde foran 1000 mennesker i alt med deres egne numre. Men det er de unge mennesker ikke så benovede over. Der er generalprøve for pensionister, børnehaver, dagplejemødre og andre interesserede tirsdag den 17. april kl. 12.30. Onsdag den 18. april og torsdag den 19. april er der så skolefest for eleverne og deres forældre. Marie, 7b: Det er sjovt selv at være med til at lave tekster. Jeg synes, at det er blevet til nogle gode tekster. Jeg har valgt at skulle være skuespiller, fordi jeg synes, det er sjovt at optræde. Jeg er ikke nervøs – måske nok lidt lige inden vi går på. Mads og Mathias, 7b: Mads: Det er fedt at skrive selv, i stedet for bare at få kastet en tekst i hovedet. Jeg skal arbejde med lys og lyd under forestillingen, for jeg har ikke lyst til at stå på scenen. Det tør jeg ikke, der er jeg nok lidt en kylling. Mathias: Det er sjovt selv at finde på ens egne ideer. Hvis man får lavet noget godt, så føler man, at man har lavet et godt stykke arbejde. Jeg skal lave lyd og lys – jeg har ikke lyst til at optræde. Kristoffer, 7a Det er fedt, at man selv har fået lov til at skrive, men det er svært at skrive noget, der er sjovt. Jeg skal være skuespiller og vil gerne have nogle store roller. Jeg kan godt lide at optræde. Louise, 7a: Det er fedt, fordi vi får indflydelse. Man er helt med fra starten, og det er lidt udfordrende. Det har været lidt svært at skrive manuskripter selv. Jeg glæder mig til at optræde på scenen og tror, det bliver sjovt. Jeg er lidt nervøs – lidt nerver skal der jo være. Kuhrt & Pedersen Tømrer- og Snedkerforretning ApS 75 57 14 57 N yb yg Tilb ygn in ning Rep a ra t ion Isol e ri n g ing g Stenderupvej 226, 6092 Sdr. Stenderup Ombyg n 8 Colle’s Blomster Leveringsdygtig i alt blomster binderi, vin, chokolade, diverse brugskunst, og årstidens potteplanter. Altid friske varer Gratis udbringning til begravelse Åbningstider Mandag lukket Tirsdag-fredag Lørdag Søndag Åben for bestillinger fra kl.14.30 til 18.00 fra kl.10.00 til 16.00 fra kl.10.00 til 14.00 Bestillinger modtages alle ugens dage også uden for åbningstid Tel.: 28 76 10 46 Åbningstider i Påsken Alle dage fra 9.00 - 15.00 HUSK mors dag ! Åbent fra kl. 7.00 - 15.00 også udbringning Bestil i god tid og spring køen over ! 9 Nyt fra Bjert Pensionistforening Motionsgymnastik Hver mandag fra kl. 14.00 til ca. 14.45. Der er plads til flere. Du møder bare op i Kærnehuset. Tæppecurling Hver mandag fra kl. 15.00 - ?. Der er plads til flere. Du møder bare op i Kærnehuset. Tæppecurling foregår på samme måde, som på is. Krolf Vi er oppe på 12 tilmeldinger, men kan sagtens bruge flere. Nærmere i maj nr. af Bjert-Stenderup Bladet. Du må gerne tilmelde dig til Laurits på 75572436 eller Gunner på 75572943. Husk at reservere dagen d. 11. maj fra kl. 9.00. Vi skal med bus til Brørup marked til "Stegt flæsk med pesillesovs". Nærmere i næste nummer af bladet. Med venlig hilsen Erik Piihl Løgervej 14, 6091 Bjert. Tlf. 75572943 Forårs udstilling 2012 Mange besøgende og igen i år et stort udvalg af forskellig håndarbejde fra lokale udstillere gjorde en solbeskinnet lørdag i Mejeriet i Bjert til en rigtig god dag - både for udstillere og besøgende. -mh og glem ikke rosen til konfirmanden Margit Kristensen præsenterede glaskunst og billeder. Nu også DANKORT betaling Vi ses i butikken eller ring Gl. Skartved 22 - 6091 Bjert Tel.: 28 76 10 46 og Sonja Fogh viste sine skindtasker frem. 10 Fodbold for drenge og piger i sommerferien Så er tilmeldingen til årets fodboldskole i Bjert “skudt” i gang,og vi er kommet rigtig flot fra start – over 60 pladser (ud af 80) blev besat allerede den første dag tilmeldingen startede! MEN der er stadig (i hvert fald i skrivende stund) ledige pladser! Så har du også lyst til fodbold i lange baner, sved på panden og masser af grin og godt humør så er DGI fodboldskolen lige noget for dig! Fodboldskolerne henvender sig både til dig, som er øvet, men også til dig, som aldrig har prøvet at drible med en bold før. Læs meget mere om fodboldskolen på www.dgi.dk/fodboldskoler Book online 11 Det er nu muligt at booke badmintonbaner online - du skal ind på bjert-hallen.dk enten via din computer eller mobil og logge ind via Bjert Hallens forside. - Det kræver, at man tilmelder sig, hvorefter man kan vælge mellem de ledige baner og betalingen foregår i samme åndedrag, siger halinspektør Keld Venø, der samtidig åbner op for andre former for onlinebooking/bestillinger. - Inden længe åbner vi også en webshop, hvor også cafeteriet indgår i konceptet - herom mere i næste udgave af avisen og på hallens hjemmeside. -pen Øverst billede er Bjert Hallens velkomstside, hvor man navigerer videre til bookingsystemet (nederst billede). hvor der vil fremgå, hvilke ledige baner og tider, der er mulige at booke sig ind på. Tillykke Bjert - fjernvarmen er på vej Læserbrev: En kæmpe indsats har givet resultat - fjernvarmen kommer til Bjert. Gruppen som meldte sig på kroen til at deltage aktivt i at få fjernvarme til Bjert, har stort set kontaktet hver borger i Bjert for at få projektet gjort levedygtigt. En stor tak til Lisbet Friche for et utrætteligt gå på mod - Lisbets mange mail om dette og hint. Mange mails er startet med - Nu mangler der kun så mange - men vi skal have kontaktet til husstande på de veje igen, da der mangler respons, om de er med, eller ikke med til fjernvarme i Bjert. Lisbet har være ildsjælen i dette projekt. En stor tak, skal du have. Lige nu bliver der udsendt spørgeskemaer fra Trefor, de skal sendes retur, så vi for alvor kan få startet etableringen af Fjernvarmen i Bjert, hvis alt går som det skal er de første husstande etableret med Fjernvarmen før jul 2012 og resten af husstandene i 2013 Venlig hilsen Erik Lund Engdraget 15 6091 Bjert6 12 Bøgebrænde sælges savet/kløvet og tørt Leveres i Bjert-Stenderup området Henvendelse Jens Barsøe tlf. 4018 8045 - 7557 1201 Skal vi have solceller på vores huse? 13 Selvfølgelig skal vi bruge alternative opvarmningsformer og dem har vi en del af – her er mit bedste bud på om solceller forøger værdien på dit hus Af Hans Lind Statsaut. ejendomsmægler, valuar Bjert strandvej 25 Først vil jeg sige, at en masse beregninger peger på, at det vil være attraktivt at få installeret solceller. Et hus der i dag har solceller monteret behøver ikke at se skørt ud – for i dag har man løsninger, hvor cellerne integreres i bygningens arkitektur og ved ny-og ombyg, kan der ligefrem spares penge til sædvanlige bygningsdele ved at solcellerne installeres. Et svært regnestykke Det primære for mig i artiklen i dag er at vurdere prisen på et hus med solceller.Hvis vi har nøjagtigt 2 ens huse, hvor det ene er forsynet med et almindeligt 6 kW anlæg og sparer herved f.eks. 7000 kr. pr. år og det andet hus ingen solceller har og får således en 7000 kr. højere energiregning. De fleste huskøbere vil nok snuppe det med solceller. Men så let vil regnestykket ikke altid Hans Lind ser mange fordele i solcelle-energien. være. Hvis vi f.eks. kommer til et hus, hvor installationen ser helt tåbeligt ud, så er det måske kun forbruget ejeren får gavn ud af. Derimod et hus, hvor installationen er flot integreret, og der er et meget fornuftigt – eller måske endda et lavt energiforbrug – ja så kan det sagtens tænke sig, at hele investeringen kommer hjem i form af en højere salgspris på huset. Som ejendomsmægler skal man kun lave en vurdering på en konkret opgave, som så skal vurderes på den visuelle, tekniske og finansielle måde, men jeg vil her også kun give en tommelfinger regel på en solcelle investering på et hus, og den lyder på, at man inden for en kortere periode 1-15 år får 50 % af sin investering betalt. Det er som også ganske godt, når det regnes med et godt energitilskud hvert år man bebor huset. Gå i gang Så bare gå i gang og husk solceller er godt for miljøet – de er støjfri, forurener hverken for mennesker eller natur, har ingen bevægelige dele og du vil nemmere kunne sælge dit hus. Og en til kommunen Jeg vil gerne slutte mit indlæg med at udtrykke min undren over Kolding kommunes passivitet angående solceller. Kommunen har virkelig mulighed for at pålægge byggeriet, at der skal bruges solceller. Det vil ikke genere nogen som helst – ikke engang bygherrens pengepung – se dog at komme i gang kære kommune. Interessen for solcelleenergi er stor viste fremmødet da AB Electric hold info-dag. 14 15 Flotte damer og seksløbere i A-huset Ester Brohus med band. Det er sangerens datter, der sang kor og var med på percussion. ”Wild West fest in 6092” var temaet for årets borgerfest i Sdr. Stenderup. Endnu engang lykkedes det for arrangørerne at lave en fest, hvor folk morede sig og blev til det sidste. Der var gæster fra hele egnen og fra de to byer Sdr. Stenderup og Sdr. Bjert. Efter velkomstdrikken var nedsvælget, blev dørene åbnet ind til den wild west pyntede hal. Carsten og Bettina Raben stod for maden, og der var rigelig af den. Senere gik Ester Brohus på scenen med band. Hun leverede musik i bedste country og western stil, men formåede ikke helt at få folk ud på dansegulvet, som det det senere lykkedes for danseorkesteret ”Late Night”. Der var travlt i baren, så mon ikke der kommer et pænt overskud ud af festen til idrætsarbejdet i Sdr. Stenderup. En rigtig god fest – så sæt allerede nu kryds ved den første lørdag i marts måned 2013. Ester Brohus på scenen. Flere var klædt ud som cowboy med hest. Her er det Morten og Daniel, som hele aftenen red rundt på deres heste. En anden havde hestehoved på. Han kan ses andetsteds i bladet. Der mødte mange gæster op i festligt westerntøj. Især var mange kvinder flotte i deres cowboylignende look. Ester Brohus med festudvalget. 16 Forkæl dig selv -og dem du holder af Tlf.: 7631 1130 - www.bjertkro.dk 17 Ildsjæle starter kajakklub i Sdr. Stenderup Den første kajakklub i Danmark blev stiftet i 1916, og i dag er der mere end 150 klubber fordelt over hele landet. Nu kommer der én i Sdr. Stenderup. Det er tidlig morgen, kajakken glider lydløst igennem det spejlblanke vand. En fiskehejre står ubevægelig på en sten i vandkanten, og ude i Lillebælt bryder et marsvin overfladen tæt på Fænø Kalv. Det er bl.a. den slags naturoplevelser, der lokker folk til at ro kajak. Initiativ til ny lokal kajakklub I Sdr. Stenderup har en lille flok aktive, modne kvinder og mænd roet fast sammen igennem de seneste to år. Nu er de ti, der mødes jævnligt, sætter kajakkerne i vandet og nyder et par gode timer sammen. Ketti Hansen fra Gl.Ålbo Camping og Marianne Skov, Sdr. Stenderup startede i sin tid sammen i Kolding Kajak Klub. Her fik de grundlaget for at tumle kajakken og lærte de redningsøvelser, der er absolut Vinteren igennem har klubben afholdt sikkerhedstræning i svømmehallen på Brændkjær Skolen i Kolding. Formand Ketti Hansen og Tove Kaiser på stranden ved Løverodde nødvendige for enhver kajakroer. Siden er det blevet til mange fælles kilometer på både Kolding Fjord og Lillebælt. Nu har de, sammen med fire andre ildsjæle, taget initiativet til en lokal kajakklub under Sdr. Stenderup Idrætsforening. Sikre og trygge fællesoplevelser ”Klubbens hovedformål er ganske enkelt, at komme ud i naturen sammen, og at snakke om vores fælles interesse og oplevelser, når vi kommer i land”, siger Ketti Hansen, som har sagt ja til jobbet som klubbens første formand. ”Alle er velkommen, også hvis man bare gerne vil se, hvad det hele går ud på og måske prøve at sidde i en kajak” fortsætter hun, ”men det er en forudsætning for at være med på vandet, at man har en kajak, og at man er hundrede procent fortrolig med egen- og makkerredning, og dermed kan klare sig selv på vandet. For vi går ikke på kompromis med sikkerheden, og jo mere sikker man er, jo bedre og mere trygge bliver oplevelserne på vandet”, understreger hun. Kniber det med disse kvalifikationer, henviser den nye klub gerne til Michael Schuh, Kajakgården i Kolding, eller Bent Thomsen, Trekantens Kajakskole som tilbyder forskellige kajakkurser. ”Vi har flere gange haft Michael til at undervise os i redning og sikkerhed, og det har vi også planer om at fortsætte med i klub-regi”, siger Ketti Hansen. Spændende aktiviteter Den nye klub har mange ideer til kommende kajakaktiviteter. Udover de ugentlige ture og den løbende sikkerhedstræning, er de i øjeblikket ved at arrangere en weekendtur, der skal finde sted i løbet af foråret. Der er også planer om et rullekursus i løbet af sommeren, når vandtemperaturerne bliver lidt højere. Klubben mødes som udgangspunkt hver tirsdag på campingpladsen ved Gl. Ålbo. Hvis du har spørgsmål til klubben eller er interesseret i høre mere, kan du kontakte formand Ketti hansen på tlf. 7557-1116 eller Tove Kaiser på tlf. 60616691. 18 Vi byder gamle og nye kunder velkommen Sdr. Stenderup Kirke Skærtorsdag den 5. april kl. 19.00 Aftengudstjeneste. Altergang med hjemmebagt brød. Torsdag den 12. april kl. 17.30 Kirke i børnehøjde. Vi skal høre om Skærtorsdag. Der er børnevenlig altergang med alkoholfri vin. PROFESSIONELT ARBEJDE UDE SOM INDE! øSTERGAARD sammentømrer gerne et uforpligtende tilbud,på alt tømrer- og snedkerarbejde. Tlf.: 75 57 13 37 TøMRER- OG SNEDKERMESTER 19 Håndboldtrænere var på skolebænken Som et led i samarbejdet med KIF-håndbold, fik Bjert IF besøg af to unge, dygtige trænere fra KIF, mandag d. 27. februar. Eftermiddagen blev indledt af Flemming Pedersen, der kort præsenterede vores samarbejde, samt introducerede de deltagende trænere til hvad, der skulle foregå. Flemming nævnte i sin introduktion endvidere, at det er vigtigt at lade de unge spillere blive i deres klub så længe som muligt. Som eksempel kunne nævnes, at fordi man er den bedste på eget hold, er det ikke ensbetydende med at man skiller sig super meget ud inde ved KIF, hvor der kan være 30 dygtige håndboldspillere på samme årgang, og det er bestemt ikke sjovt at komme som den bedste hjemmefra, og ”kun” være nr. 14 på et nyt hold, hvor alle er gode. Det er naturligvis en holdning vi i håndboldafdelingen tilslutter os helt og aldeles. Derefter præsenterede Flemming de to trænere, der skulle ”underholde” eller nærmere undervise BIF trænerne: Bjørn, der Håndboldtrænerne i Bjert IdrætsForening havde stort udbytte af det besøg, de to trænere fra KIF aflagde i Bjert-Hallen. har U16 piger og Steffen, der har U18 piger og underviser på håndbold college. Der blev i introduktionen lagt vægt på, at de efterfølgende 1½ time var tilrettelagt for at trænerne i BIF skulle have noget ud af seancen. Bjørn og Steffen overtog herefter publikum, og forklarede os, at der var lagt vægt på angrebsrelateret træning, og gennemgik de forskellige øvelser med trænerne. De næste 1½ time blev brugt til gennemgang af diverse øvelser, med klubbens U12 drenge og U14 piger som ”medier”. Det var utrolig lærerigt og inspirerende for alle deltagende trænere, og efterfølgende var der en kort dialog med de to unge trænere om forskellige aspekter af træning. Bjert IF U16 piger havde træning umiddelbart efter seancen med KIF trænerne, og allerede dér blev der anvendt øvelser fra de netop gennemgåede øvelser. Håndboldafdelingens ledelse har efterfølgende fået en del tilbagemeldinger fra trænere, der deltog i seancen, alle meget positive, og med stor taknemmelighed og respekt for Bjørn og Steffens indsats. 20 21 UDVIKLINGSINITIATIVER I SDR. STENDERUP D. 19 april I FÆLLESSALEN PÅ SDR. STENDERUP SKOLE Mødet starter kl. 19.00 SKAL SDR. STENDERUP BESTÅ SOM AKTIV BY VI BESTEMMER SELV VED AT MØDE SÅ MANGE OP SOM MULIGT Møde 1. Sammen fandt vi nogle udvalg som der skulle arbejdes på. Møde 2. Sammen gennemgik udvalgenes store arbejde. Møde 3. Sammen gennemgik vi hvor langt udvalgene er nået. Møde 4. Sammen gennemgik udvalgenes store arbejde og fik gode råd ved hinanden. Møde 5. Sammen gennemgår vi hvor langt udvalgene er nået, og håber nye får lyst til at komme med et udvalg. AFTENENS FORLØB: Beboerforeningen byder velkommen. Finde en ordstyrer. Hver gruppe fortæller om deres initiativer Udvalg Udvalg Udvalg Udvalg Udvalg Udvalg Udvalg Udvalg 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Etablering af ungdomsklub. Hjælp til etablering af udstykninger. Etablering af badeanstalt. Etablering af løbeklub. Skabe et tilbud til børn med særlige behov. Etablering af Hospice. Etablering af børnehave i Sdr. Stenderup. Borgere med anden etnisk herkomst til skolen. Udvalg PAUSE Udvalg Udvalg Udvalg Udvalg Udvalg Udvalg Udvalg Udvalg Udvalg 9. 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Badesø/badeland. DER KAN KØBES ØL OG VAND. Etablering af dagligvarer butik. Markedsføring af Sdr. Stenderup. Etablere Kontorhus. Nye arbejdspladser i Sdr. Stenderup . Øget turisme på halvøen. Kunstnerpark. Co2 fri landsby. Kajakklub. Etabler en bådebro. (Nyt initiativ) Beboerforeningen fortæller om initiativet vedrørende blomstrende landsby. Beboerforeningen - www.sdr-stenderup.dk 22 Tlf.: 7557 1225 Bil: 2046 1082 Tømrer- & snedkerforretning Ruddi Hansen Varmarkvej 28 6092 Sdr. Stenderup 75 57 12 42 / 40 42 88 78 2011 har været et fantastisk år for Bjert Hallen og Mejeriet 23 Vi har grund til at være glade og tilfredse med udviklingen. Selv om vi har et mindre underskud i hallen, sagde hallens formand Erik Lund på den årlige generalforsamling Af Poul Erik Nørgaard - Der er sket mange væsentlige ændringer i 2011og blandt dem er at hallens cafeteria har fået en tiltrængt overhaling og fremstår i dag, som et tidssvarende moderne mødested for alle - ikke kun hallens brugere. Cafeteriet fik samtidig Søren Andersen som ny bestyrer og han har bidraget med mange nye tiltag for at få liv i de flotte lokaler og snart også med udendørs servering, siger Erik Lund og nævner også hallens elektroniske udvikling. -Vi er på vej i den rigtige retning - på nuværende tidspunkt kan du sidde hjemme i sofaen og booke en bane på din PC via hallens hjemmeside - det er smart. Flyvende Endvidere kunne den tilfredse formand berette om, at hallen har et rigtig godt, stabilt og fremtidsorienteret personale, som med halinspektør Keld Venø i spidsen holder hallen flyvende. Erik Lund kunne også beret, at motionscentret lever sit eget stille liv med 40 brugere - Mejeriet slår nye indtægtsrekorder, men trænger også til en gang lak - Det var en glad og tilfreds Skærmplanter har succes med ca. 100 personer, der lærer computerens mange muligheder at kende - Værestedet besøges af 4. til 7. klasserne, der benytter de unikke lokaler til formålet. Gang i den - Det mest spændende projekt i 2012, bliver cafeteriet, der vil holde sommeråbent, samtidig med at hallen er åben for sport. Man kan selv bestemme, hvornår man vil dyrke sport i hallen hele sommeren igennem - på hallens hjemmeside vil man kunne se ledige tider og booke og betale på engang. Hallen har også indgået et samarbejde med campingpladserne, der på ”dårlige dage” kan bruge hallen til sport, spil og anden fornøjelse. I sommeren 2012 bliver der gang i Bjert hallen, sluttede Erik Lund. 24 Løgervej 23 Stafetten indehaves denne gang af Birthe Bøttzau, Løgervej, 6091. STAFETTEN I Agtrup ligger der et gammelt hus med gavlen helt ude på vejen! Den gavl har tidligere ligget pænt, men vejen er jo blevet til biler og ikke hestevogne, selvom jeg ville foretrække hestevogne på vores vej! Min morfar, Niels Pedersen, købte huset i august 1918. Han gav 2650 kr. med 1550 kr. i udbetaling. På det tidspunkt tjente han ca. 350 kr. om året som murer. Den sparsommelighed kunne jeg med lidt held have arvet, men selv en lille del er ikke blevet mig forundt. Vi købte huset i 1971, og her har vi haft et rigtig godt liv. Liv har der altid været i huset nogle gange mere end andre. I årene fra ca. 1984-1995 gav huset genlyd af unge mennesker. Da var vi en meget stor familie. Der var en del unge fra området, der næsten boede her. Den ”skrækkelige” ungdom opførte sig altid pænt og måtte selvfølgelig indordne sig under husets regler. Ingen øl når det var hverdag, bilnøgler blev afleveret, når man skulle i byen osv. Nytårsaften var altid et kapitel for sig selv. Der var rigtig mange, der fandt vores hus, for der var lukket overalt på offentlige steder. Jeg tror næsten, alle unge mennesker fra disse årgange har været her nytårsaften. En gang blev det for meget, der var over 100 gæster, og mange af dem var fra Kolding. Jeg smed alle dem ud, der ikke vidste, hvad jeg hed! Desværre røg der også én forkert ud, og det har jeg hørt for siden. Der var en gut, der sagde han ikke kunne komme hjem, for han boede i Almind Hule og stenen var rullet for. Han fik lov til at blive. En anden episode var, da én af drengene kl. 4 nytårsmorgen spurgte, om han måtte sove her i nat. Det måtte han gerne. Han havde faktisk boet her siden juledag, men det var høfligt at spørge og bedre sent end aldrig. Vi glædede os til nytårsdag, for da var der dømt nytårskoncert og skihop, og hele stuen flød med dyner, puder og mellem 12 og 20 personer. Det var råhygge på højeste plan, og der blev vendt mange problemer. Vi havde mange skønne drenge i huset, og de måtte også gøre gavn. Til vor datters konfirmation skulle de folde servietter, og én af dem sagde: ”Det kan jeg ikke, siger min mor”, men det gik fint. De kunne også servere og vaske op. Engang havde vi gæster, og jeg sagde de skulle gå op på loftet og være i børnenes værelser. Næste dag fik jeg at vide, at de havde følt sig som Emil fra Lønneberg, der blev sendt ud i skuret. Min mand og jeg skulle en aften med Taxa hjem fra Kolding. Da fandt jeg ud af, hvor kendt vores gamle hus var blevet, for chaufføren 25 spurgte: ”Hvor mange børn har I egentlig?” Han syntes, han havde kørt til huset så mange gange, at han ikke kunne lade være med at spørge. En gang da der var snestorm, kørte vi hjem til middag, og der holdt allerede en af de unges biler. Han boede i Sdr. Stenderup og var lige kommet hjemmefra. Han ville sne inde omme ved os, og det gjorde han i 2 dage! Jeg havde mange ”specialopgaver”: • Pille sting ud når én var blevet syet. • Komme sent hjem Skt. Hans aften, og finde sedler på bordet om morgenvækning af de tre, der ikke havde fri dagen efter. Også en seddel hvor der stod: ”Jeg skal vækkes kl. 11. Ha! Ha!”. Jeg skulle nemlig møde kl. 6! Fandt to af dem i den udæmpede vandseng sammen med otte andre personer! Den sidste fandt jeg i en bil ude på vejen. • En aften hvor vores børn ikke var hjemme, var Glade drenge i nyt tøj U10-håndbolddrengene i Bjert IdrætsForening er glade, for de har fået nyt tøj at spille kampe i. Sponsorer til tøjet er Bjert Brænde og entreprenørfirmaet Brdr. Due, så nu fremtræder de dygtige drenge meget velklædte, hvor de kommer frem. U10-drengene har hele vinteren gjort en stor indsats både til træning og i kampene, kan deres træner berette, så de har virkelig fortjent det nye tøj. vi 10 til aftenkaffe. • Op på loftet og tælle hvor mange, vi ville være til morgenkaffe. • Diskutere interrail, uddannelse, piger osv. • Op hver time en nytårsnat og vække én, der havde slået hovedet. De unge flyttede ”hjemmefra” lidt efter lidt. Vi følger lidt med i, hvordan de har det og to af dem hører stadig til familien. Det gamle hus blev så langsomt fyldt op med lyden af børnebørn. Det er rigtig dejligt, og der må man også lægge ører til meget. 10 er det blevet til, så nu må vi stuve os sammen, når de er hjemme alle sammen. Det er mærkelig med tiden, den går, og vi føler ikke rigtigt, at vi bliver gamle, men så kommer Mogens hjem og siger: ”De to unge mennesker, der bygger hus om henne på vejen, er godt nok meget unge”. Han glemmer, at de er ældre end vi var, da vi flyttede ind! Nu kan jeg høre, at nogle af børnebørnene gerne vil have vores hus, når vi ikke kan bo her mere. Men de er ikke så gamle endnu, så vi må se om huset kan blive i familien. Det hører også til familien, for der hvor vores spisebord står, blev min mor og min moster født, og på samme sted døde murer Pedersen, min morfar. PS: Jeg kunne også fortælle fra tidligere tider, hvor det var min lillesøsters kammerater, der kom, men af hensyn til Per Bertelsen er det udelukket. Stafetten er givet videre til Mette Schultz Nørrevænget 4 Agtrup 26 Nyhedsbrev Affaldsdag 2012, Bak op! Igen i år har alle mulighed for at deltage i den almindelige forskønnelse og oprydning langs veje og i grønne områder. Beboerforeningen går igen sammen med spejderne om opgaven. Det er mandag aften den 16.april ved spejder huset Gl. Bjært 27. Se annoncen andetsteds i Bjert-Stenderup-Avis. Vi vil opfordre spejderforældre – og andre forældre og bedsteforældre – og alle andre med lyst til renlighed til at deltage i arrangementet, som tager ca. et par timer. Der er kaffe, kage og sodavand til alle efter veludført dåd. Vi er tilmeldt Dansk Naturfredningsforenings landsdækkende arrangement. Fjernvarme, Er nu endelig (næsten)en realitet i Agtrup/Sdr. Bjert. Alle, som har tilmeldt sig fjernvarme, og som har udfyldt og indsendt et skema til Tre-For, har fået/får snarest tilsendt en aftale til underskrift. Andre kan enten henvende sig direkte til Kenneth Andersen, [email protected], tlf. 3017 1926 eller besøge ham i den informationsvogn, som bliver opstillet ved hallen fra uge 15. Projektet er stadig afhængigt af nok underskrifter og endelig godkendelse hos myndighederne. Det sidste tror vi er en formssag, det første er vi lidt selv herre over, så det er stadig vigtigt med tilmeldingen. Landsbypuljemidlerne 2012, Er blevet fordelt til landsbyerne i kommunen. Der var knap 1.2 mill. til fordeling mellem de 20 landsbyer. I første omgang har vi i Agtrup/Bjert fået bevilget 20.000 kr. i tilskud til multibanen og 50.000 kr. til forskønnelse af Stenderupvej, nærmere betegnet til maling af ”buspaddehatten” og til træer rundt om arealet overfor Rema. Vi havde søgt om lys og gode stier omkring kirken og andre steder + etablering af fortov langs Engløkke. Disse projekter, som alle vil øge sikkerheden i forhold til skolevejen, ser man positivt på, men puljen kan ikke bære så store projekter, så de er derfor videresendt til Teknik- og Boligudvalget. Det er ikke enorme summer, vi ønsker os, så vi håber på en positiv behandling. Lisbeth Friche formand Sdr. Stenderup Skole - nu med flere farver 27 Af Morten Frederiksen fra skolebestyrelsen i Stenderup En skolegård kan virke meget grå og trist – specielt en regnvejrstung dag i det tidlige forår. Skolegården ved Sdr. Stenderup Skole er ingen undtagelse. Tænk, hvis en grå asfaltskolegård kunne forvandles til en skolegård fuld af farver. Tænk, hvis en grå skolegård fuld af asfalt kunne forvandles til et væld af aktivitetsmuligheder. Tænk, hvis skolegården ikke kun var til frikvarterer og SFO-tid, men rent faktisk også kunne bruges til at lære noget. Skolebestyrelsen på Sdr. Stenderup Centralskole har det sidste halvandet år gået med disse overvejelser. Derfor dannede forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen en støtteforening, der kan rejse penge til en ny skolegård og en aktivitetsbane. Støtteforeningen samlede sine første penge ind i forbindelse med skolefesten sidste år. Selvom ambitionerne er store, og planerne på sigt både er at få etableret udendørs træningsstativer, sansemotoriske redskaber samt bedre udendørsfaciliteter til gruppearbejde eller andre stilleaktiviteter, er vi udmærket klar over, at man må begynde i det små. Første skridt er derfor at få gjort noget ved skolegården. I kraft af en donation af 30 kg. asfaltmaling fra en gavmild forælder plus de penge, der blev samlet ind ved sidste skolefest, regner vi med at få udsmykket skolegården sidst på foråret. Udsmykningen skal kunne bruges både til leg og til læring og vil derfor komme til at bestå af tal og bogstavrækker, så man f.eks. kan hinke to-tabellen, stave ord ved at hoppe fra bogstav til bogstav osv. Samtidig begynder vi at planlægge og få rejst penge til alle de andre initiativer, der skal sikre, at Sdr. Stenderup Skole får nogle fantastiske udendørsfaciliteter, som kan bruges både til leg og som en del af undervisningen. Vi får en skole med endnu flere farver end den har i dag. En skole i bevægelse: Læring - Idræt - Natur Hvorfor er det så vigtigt, at skolens udearealer også skal kunne bruges i undervisningen? I forbindelse med Byrådets vedtagelse af Kolding Kommunes budget 2011, søgte og fik Sdr. Stenderup Centralskole 150.000 kr. pr. år til at skabe en profil, der retter sig mod bevægelse, natur og sundhed. Udgangspunktet var, at forskning har vist, at børns indlæring øges af, at de får brugt deres krop og udviklet deres motorik. Med Byrådets bevilling har vi fået mulighed for at indarbejde motion og bevægelse som en integreret del af skoledagen. Den fantastiske natur omkring Sdr. Stenderup giver de bedste rammer for at få bevægelse ind i skoledagen og undervisningen ud i naturen. For hvorfor kan undervisningen i matematik ikke nogle gange foregå i skoven? Eller danskundervisningen foregå ved stranden? Både lærerne, ledelsen og skolebestyrelsen arbejder på at få finpudset planlægningen, så sloganet En skole i bevægelse: Læring - Idræt – Natur ikke bare bliver en fin overskrift, men bliver noget som lærerne og pædagogerne bruger i deres arbejde og som eleverne kan mærke hver dag både i skolen og SFO’en. Og nej, vi tror faktisk ikke på, at det går ud over elevernes læsefærdigheder, at der bliver brugt tid på at få motion. Vi tror faktisk ikke på, at eleverne lærer mindre matematik, fordi noget af undervisningen foregår udenfor. Vi tror på, at sunde unger lærer bedst. Vi tror på, at de flotte faglige resultater, som Sdr. Stenderup Centralskoles elever i forvejen opnår, vil blive forbedret. Vi tror, at vi vil opleve børn og voksne, der trives, fordi de får lov til at bruge både kroppen og hovedet. 28 NYBYGNING - OMBYGNING- RENOVERING AUT. VVS-INSTALLATøR INDUSTRI - VILLA - LANDBRUG VAND-VARME-VENTILATION-JORDVARME-STOKERFYR-SMEDEARBEJDE Bjarne Olsen, tlf. 2783 9501 eller René Fey Olsen, tlf. 2783 9502 Thygesmindevej 2, 6092 Sdr. Stenderup ENGDRAGET 13 6091 BJERT Telefon 7557 2548 Mobil: 2011 8197 og 2427 2420 Festsalen i Mejeriet Går du med tanker om at skulle holde din næste fest i Mejeriet’s flotte festsal? (Alt udstyr til 90 siddende gæster) så er det nu ! Der er “rift” om datoerne ! Henvendelse Keld Venø tlf: 75572424 - mobil: 24409424 Se: www.mejeriet-bjert.dk 29 Kolding laver trængselsring Kolding kommune har i bestræbelserne på at komme trængslen i Bjert til livs, besluttet at postere en medarbejder i buskadset ved Rebæk-krydset. Medarbejderen, der er udstyret med en fjernbetjening til lysfyret, har til opgave at spotte biler til og fra Bjert, for så straks at skifte lyset til rødt. ”Biler til og fra Stenderuphalvøen skal holde hver gang, og i mindst 5 min”, lyder det fra kommunes trafikafdeling. Kommunens Trafikafdeling håber med det nye tiltag, at kunne irritere trafikanterne så meget, at de simpelt hen holder sig væk. ”Det er vores langsigtede mål, at med de chikaner, der blev etableret på Skamlingvejen for år tilbage, og nu også Rebæk-krydset, at vi kan mindske trafikken så meget, at vi kan slukke for trafiklyset, ja måske også nedlægge chikanerne, og dermed genetablere den god brede lige Skamlingvej”, udtaler den nyansatte Trafikchef. Rebæk-krydset vil fremover være døgnbemandet. Annonce Køb din næste båd hos Kolding Marine Service Kan man hoppe på en hoppe? Det spørgsmål er der gennem tiderne mange, der har stillet, men nu er svaret kommet. Ved borgerfesten i Stenderup blev det tydelig bevist, at et rigtigt mandfolk ikke har noget problem i den retning. i Sdr. Bjert. Vi er altid et hestehoved foran. Den ulykkelige blondine Blondinen var sekretær på et advokatkontor. En dag kommer advokaten ud til blondinen, hvor hun sidder og græder. "Jamen, hvad er der da i vejen?" "Jeg har lige fået af vide at min mor er død". Advokaten beder hende tage hjem, men blondinen mener godt, at hun kan klare at være på arbejde. Lidt efter går advokaten ud for at se, hvordan blondinen har det, men denne gang græder hun endnu mere. "Jamen, hvad er der nu i vejen?" "Min søster har lige ringet. Hendes mor er også død!" Michelinstjerner Et godt råd til Bjert Kro og cafeteriet i hallen. Vil I have Michelinstjerner, så skal I altid sørge for at have dækservietter på jeres borde. 30 ENTREPRENøR BELÆGNING - ANLÆGSARBEJDE DRÆNING - DRÆNSPULING - SLAMSUGNING BJARNE NISSEN TLF. 75 57 29 76 40 28 29 76 SKOVHAVEVEJ 58 6091 BJERT Et tres tons punktum Tekst og tegning Jens Bach Andersen Så er den gal igen! Jeg har før været lidt inde på dagens emne, men nu ser det ud til atter blive frygtelig aktuelt! Allerførst må jeg lige sige, at de tres tons kun er et skud på tasken, jeg er ikke sikker, men det bliver nok noget i den retning. Måske mere. Måske meget mere. Det drejer sig om, at der for tiden flere gange har været noget i avisen om, at en meteor i øjeblikket er på vej mod Jorden. Cirka. En asteroide. En uhyggeligt stor sten med en masse fart på. Forskere og stjernetydere holder øje med den slags, de sidder og kukkelurer i enorme kikkerter og rapporterer, når noget er på vej. Jeg husker ikke, hvornår besøget den her gang blev fastlagt til at finde sted, men man havde regnet lidt på det, vistnok om en tyve-tredive år, og det var så heldigvis heller ikke helt sikkert, den lige præcis ville ramme Jorden. Muligvis bliver der tale om en forbier. Men HVIS den rammer, vil menneskeheden i værste fald være en saga blot, så vidt jeg har fået fat i detaljerne, som når vi andre kvadrer et lille irriterende hvepsebo oppe under udhænget ved terrassen om sommeren. Synd men sikkert. Og er det ikke underligt at tænke sig! Big Bang II. Ganske vist mindre end etteren, men slemt nok. Og kommer sjoveren så ovenfra og ned! Lodret ned! Og hvor længe i forvejen kan man se den? Begynder det sidst på formiddagen som en lille mørk prik, som et punktum, der anes lidt over haslerne oppe i hegnet. Og revner hele skidtet så ud på eftermiddagen, når prikken ikke længere bare er en prik, så de heldige, der ikke kommer i direkte klemme i første omgang, bagefter render rundt i en anden slags klemme som forvirrede lirekassemænd med nedsat hørelse på gigantiske, frit svævende roterende jordklumper uden carport, men til gengæld med naboens staudebed ude i den side, der før lå mod vest, i ukendt retning. Postkassen har aldrig været mere i skel, og hvor er havelågen! Og havemøblerne? Står de nu på genboens jordklump? Og hvad med Børges fugleskræmsel i de nysåede gulerødder, befinder det sig på 'Klump 14', set fra familien Jensens havetrampolin, der som en større frisbee er på vej mod Pluto med lille Ida grædende i midten. Eller kommer meteoren barmhjertigt fisende vandret ind over, hvorved den muligvis kan nøjes med at kysse toppen af tulipanerne i forhaven i farten, inden færden går mod nye horisonter. Jeg ved det ikke. Ingen ved det. Endnu. Men før eller senere finder vi selvfølgelig ud af det, de af os, der er med på karrusellen til den tid, men man kan jo ikke lade være med allerede nu at småtænke lidt over det, når man læser om den slags i avisen. Hvordan skal man i det hele taget forholde sig, når tiden er inde! Skal man huske at lukke katten ud! Eller ind! Og så videre. Og hvad med hønsene! Og postkassen! Og hvad med os selv! Skal vi gå inden døre og lukke døre og vinduer og lytte til radioen! Hvad sender de, og er det genudsendelser, Giro 7, 9, 13 eller Godnatradio fra morgenstunden, og kan det overhovedet nytte noget! Får vi i det hele taget ordentlig besked om det endelige tidspunkt, og holder Brugsen og REMA1000 længe åben dagen før med stærkt nedsatte priser på hele dynen. Vil man i erkendelse af, at det uafvendelige er på trapperne og al evakuering utænkelig, samles til hyggeligt samvær på selve dagen! Måske udendørs på et højt sted med godt udsyn til begivenhederne. Vil kommunen arrangere, at vi simpelthen får det bedste ud af det, når det nu ikke kan være anderledes. Som sædvanlig. Tillad mig at lege den tanke til ende! Lad mig foreslå Skamlingsbanken, det kunne være et udmærket udgangspunkt for løjerne. 113 meter plus støtten. Der kan vi godt være nogen stykker, der har været så mange folkefester, og skal der være fest, så lad der være fest. Og ingen afspærringer med rød-hvide plastikstrimler, der summer i vinden, mens småtykke hjemmeværnsfolk i giftiggrønne refleksveste gumler rullepøllemadder. ‘Vi ses på Vega’ kunne arrangementets 31 slogan passende lyde. Lyrens klareste stjerne står ganske vist kun rigtig højt på himlen i sommernatten, men ingen kender jo dagen, før skidtet slår ned - før klokken så at sige ringer ind til et splitsekund af en ulvetime, der ikke vil blive husket, fordi der ikke er nogen til det. Jeg mener ikke, man kan udelukke, der bliver noget Titanic over det. Bamses ‘I en lille båd der gynger' kunne i den forbindelse passende lyde fra samtlige kirkeklokker for at tage det trykkede af stemningen - muntert akkompagneret af byers sirener i én stor ragnarock’n roll, medens vi febrilsk bladrer i folderen ‘Sikkerhed På Mælkevejen’ fra Forsikringsselskabernes Brancheforening, mens vi alle spiser is og drikker øl der på Skamlingsbanken, henholdsvis magnum og guld i dagens anledning, og sodavand til børnene, alle dem de kan bælle i sig, mens vi i håbet på det bedste alligevel sidder på medbragte førstehjælpskasser fyldt med plaster og panodiler til alle afdansningsballers moder. Måske er der nogen, der vil klappe som tyske turister i solnedgangen ved Vesterhavet, men dem skal jeg og et par af gutterne nok tage os af. MEN... Med ét er arrangementet ovre, Skamlingsbanken vil være lidt mere end almindeligt glattet ud, stensøjlens seksten meter vil være trykket i bund og lidt til, og når man ser bort fra tusindvis af stillede træsko, vil der ikke være meget at rydde op bagefter, endsige folk til det. I hvert fald ikke lige her omkring. Det må en anden kommune tage sig af. EPILOG Man kan muligvis sige, jeg her har kogt suppe på en uvis sten, men alligevel, måske ER det Vorherre, der, som eneste sande autonom, har tænkt sig at smide sten efter os. For at rydde lidt op. At der så at sige skal falde brænde ned til stenalderens genindførelse. At Moder Jord atter skal blive som barn - som en lille stenalderpige efter en effektiv loppekur. Sådan kunne man egentlig godt se på det, hvilket næsten kan give én sved på panden, hvis ikke liiige det var fordi, der er så længe til... 32 Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup Husholdningsforening Besøg hos Nordisk Skoletavlefabrik A/S. Onsdag den 18.4. kl. 19.00 NSF - Nordisk Skoletavlefabrik A/S - har gennem snart 60 år produceret og markedsført en stor palette af produkter til møde- og undervisningssektoren. NSF er en 100% danskejet virksomhed med ejerskab på anden generation. NSF er en internationalt orienteret virksomhed, og en stor del af Deres produktion afsættes på markeder overalt i verden. NFS har egne afdelinger i Tyskland, Hong Kong og USA. Tilmelding på tlf. 75 57 22 20 eller 23 21 92 96. Mødested: Nordager 26, 6000 Kolding. Generalforsamling og modeopvisning. Onsdag den 25. 4. kl. 19.30. Dagsorden i følge vedtægterne. På valg ved generalforsamlingen er Birgit Hede, Rita Nørgaard, Ruth Bull Jensen og Kirsten Nielsen – desuden suppleanterne, Rigmor Aarøe, Dorte Bruhn og Inger Skovenborg. Efter generalforsamlingen serveres der et let traktement. Derefter er der modeopvisning. Medbring bestik, kop og medlemskvittering, glemt betaling af kontingent og indmeldelse kan ske denne aften. Tilmelding på tlf. 75 57 22 20 eller 23 21 92 96. senest 3 dage før. Traktement og modeopvisning inkl. vin kr. 90. Mødested: Sdr. Bjert Centralskole, Engløkke 5, Bjert KUN ADGANG FOR MEDLEMMER – se mere på www.bjertstenderuphhf.dk Robotter i Menighedsbørnehaven 33 Børn og voksne i Sdr. Bjert Menighedsbørnehave har i en uge arbejdet med temaet Masker og Robotter. Det er en del af lærerplansarbejdet, som alle børnehaver skal arbejde med. Børn og forældre har slæbt kasser, bægre, papruller, mælkekartoner osv. med i børnehaven. Rema 1000 har været super flink til at samle store kasser og ”pap-indmad” fra plastikposer. (TAK for det Brian). Børnene har tegnet, malet og ikke mindst konstrueret alle mulige slags robotter. Der var sjove og skøre robotter – nogle kunne hoppe hvis man trykkede på en knap – andre kunne tale osv. Hele projektet blev afsluttet med en velbesøgt udstilling, hvor børn kunne fortælle forældrene om de forskellige robotter. Gymnastikopvisning i SIF Sdr. Stenderup Idrætsforening har afholdt gymnastikopvisning. Alle foreningens børnehold havde mulighed for at vise forældre, søskende og bedsteforældre, hvad de har arbejdet med i vinterens løb. Der var sørøvere, forældre og børn der lavede gymnastik, dansende piger og ikke mindst en masse flotte spring. En super eftermiddag med stor opbakning. Gymnastikken holder sommerpause indtil september. Se programmet for næste sæson i BjertStenderup Avisen til august. 34 35 36 Ny aktivitet i Musik og teaterforeningen 37 Foreningen åbner i samarbejde med værestedet i Mejeriet et øvelokale - Vi fik ideen på baggrund af, at vi gerne vil have unge mennesker med i foreningen, siger formand Henning Nielsen Af Poul Erik Nørgaard - Vi synes, der er så meget grøde i det musikalske vækstlag her i Bjert/Stenderup. Dette vil vi som forening gerne være med til at støtte op om, og vi synes, det er naturligt, at lokalet kan bruges af musikere fra hele lokalområdet. - Det var også en medvirkende årsag til, at vi sidste efterår arranmgerede den åbne minifestival, hvor vi var utroligt glade for, at der var så mange unge musikere, der deltog, siger formanden for Sdr. Bjert Musikog teaterforening. Med på ideen - Vi aflagde derfor værestedet et besøg, og forelagde ideen, og Christel, der er leder, var straks med på ideen. Vi starter samarbejdet med, at musik og teaterforeningen lægger lidt penge i kassen til en opgradering og renovering af grejet i lokalet, som kommer til at indeholde instrumenter og lydanlæg, som står til fri afbenyttelse for de musikere, der ønsker at benytte lokalet. Opgraderingen vil finde sted i den kommende måneds tid. Formanden for Sdr. Bjert Musik- og teaterforening Henning Nielsen ser frem til at byde velkommen til unge medlemmer. Skulle der være unge musikere, som har lyst til at være med i arbejdet, er de meget velkomne. - Jeg er meget glad for den fine modtagelse forslaget har fået i værestedet, og håber, at lokalet vil blive benyttet fuldt ud, siger formanden og tilføjer, at det ikke kun er for unge medlemmer af foreningen. Selv kunne han da på sigt godt tænke sig at være med til at starte et ”Bjert Vintage” band med nogle af de mange musikere, der er i området, og som på trods af deres modne alder stadig gerne vil spille sam- men med andre. Facebook Man kan se mere om lokalet på facebook-gruppen ”øveren i Bjert” og man kan komme i kontakt med teaterforeningen på [email protected] Ud over dette tiltag har foreningen også lagt sig fast på teaterstykke til efteråret. Stykket hedder ”Genfærdet på Badehotellet”, og det opføres den 9. og 10. november. Reserver allerede nu datoen - der bliver både god mad og et godt grin. Nu starter motorcykel sæsonen Stenderup’s motorcykelvenner starter sæsonen onsdag den 11. april kl. 18.30 fra skolen i Stenderup. - Vi skal en tur ud i det blå og under normale omstændigheder vil det blive en tur på ca. 2 x 30 minutter med en indlagt halvleg, siger Holger Pedersen. - Vi kører hver onsdag hele sommeren og har også nogle hel-dags arrangementer, hvor ca. de 20 deltagere får et lidt tættere samvær. - Alle er velkomne - det er ikke kun for motorcykel-entusiaster fra lokalområdet understreger Holger Pedersen. 38 Hyggeligt bindingsværkshus i Sdr. Stenderup Hus på ca. 94 m2 med lille have udlejes. Husleje 4500 kr / md. + forbrug. Depositum 2 mdrs. husleje. Ingen husdyr. Henvendelse tlf.nr.: 75571301, bedst efter kl. 18.00 Kolding Bedemandsforretning Bjert-Stenderup Avis lige ned i din postkasse GARANTI TRYGHED SIKKERHED Vi hjælper med alt vedr. begravelse og bisættelse Få pjecerne: “Min sidste vilje” “Når nogen dør” Søren Erik Andersen (grundlagt 1897) Dyrehavegårdsvej 6000 Kolding 75 52 65 77 Bjert Vestervang 3 6091 Bjert 75 57 23 38 www.se-andersen.dk SPIL TENNIS I BJERT Til alle tennisspillere Klubben råder over to fine tennisbaner - spil så meget du vil! Du skal selv tilmelde dig og betale kontingent på vores hjemmeside bjert-if.dk . Med kvitteringen i hånden skal du afhente en nøgle til banerne hos Kaj Madsen, Gl. Bjert 51, (ring venligst og aftal tid 75572371) Hermed følger en vejledning til hvordan du bruger vores nye betalingssystem. Tilmelding og betaling af kontingent: Gå til hjemmesiden bjert-if.dk -Tryk på den sportsgren du vil gå til -Tryk på tilmelding og betaling -Find det hold du vil tilmeldes. (læs evt. vejledning til højre) -Tryk på hold -Tryk tilmeld -Udfyld tilmeldelsesblanket -Tryk tilmeld Betalingsdelen kommer nu frem: -Vælg betalingskort og udfyld kortnr. m.m. -Tryk gennemfør betaling -Når betalingsdelen er gennemført, kommer der en kvittering, som kan udskrives. -Du har nu både tilmeldt og betalt dit kontingent til Bjert IF. Skulle der opstå problemer med betalingssystemet bedes i rette henvendelse til vores kasserer Anita Godt, tlf. 75572321. Med sportslig hilsen Kaj Madsen - tennisformand Til nuværende medlemmer Har du en tennisnøgle og har du spillet tennis i 2011, skal dit nye kontingent være betalt senest 1. maj 2012. En multibane på vej til BIF og byens borgere 39 Et stort hjemmearbejde, støtte fra SPAR Nord, DBU og Kolding Kommune har muliggjort ønsket om en multibane Af Poul Erik Nørgaard - Det er en såkaldt street-soccer bane, der måler 12x20 meter med bander og et underlag af kunstgræs, der i et samarbejde mellem DBU og Kolding Kommunen er tildelt Bjert, siger formand for Bjert IF Lars Albertsen. Opgraderes - Vi havde i forvejen satset på at kunne anskaffe en større udgave af multibanen, nemlig på 16x26 meter. Dette ville give mange flere muligheder for anvendelse af banen og dermed blive til glæde for endnu flere af vore medlemmer og byens indbyggere og skolebørn. Multibanen bliver med en stor boldbane, basketkurve samt mulighed for 2 små 3 mands fodboldbaner ,volleyball og ”mini”tennis., så vi fik hænderne op Lars Albertsen og Kim Jensen står med den store og velkomne check fra SPAR Nord fonden. Til venstre direktør Ole Hermansen og t.h. bærgmester Jørn Pedersen (V). - For at kunne opgradere banen manglede vi dog små kr. 200.000, så vi fik hænderne op da SPAR Nord fonden havde udvalgt netop Bjert IF til den store pris på kr. 50.000 og oven i hatten fik vi tildelt kr. 25.000 fra landsbypuljen, og vi er naturligvis meget taknemmelige for den store håndsrækning, siger formanden. Ingen tvivl - Vi arbejder med forskellige måder at financere den sidste del af udgifterne på - en af mulighederne er salg af reklame- bander på multibanen og rækker det ikke, så må vi ”tage” det resterende beløb af kassen, for der er ingen tvivl om, at det er en hel unik mulighed for Bjert IF at anskaffe sig et kæmpe aktiv på en særdeles overkommelig måde. Multibanen bliver placeret mellem opvisningsbanen og klubhuset og forventes færdiggjort inden sommerferien. 40 Sven Åge´s Service Udfører alle forefaldende reperationer og vedligeholdelse af hus og have, bygninger og virksomheder. F.eks.: Tømrerarbejde, træfældning, anlægsarbejde, svejsearbejde, muldvarpe- og mosegrisebekæmpelse. Tlf.: 7557 2537 Mobil: 2166 9013 Intet eår t for sm Xtra-Rum Pulterrum fra kr. 300, - pr. måned. Nem og fri adgang. Også mindre erhvervslejemål. Peter Juhl, Gl. Skartved 44, 6091 Bjert, tlf. 2819 2025 Michael H. Nielsen 2223 1604 DIN herrefrisør - lokal opbevaring Allan D. Christensen 3125 0413 41 Over 21.000 kr. blev samlet ind i Sdr. Bjert Den 4. marts, var der indsamling til Folkekirkens Nødhjælp. Det var atter en dag, hvor stor indsats fra mange frivillige gav et rekordstort beløb til bekæmpelse af sult blandt verdens fattige. Bjert IF fik ny sponsor-aftale Mere nyt tøj er på vej til medlemmerne af Bjert IdrætsForening. Dagli’Brugsen Sønder Bjert er ny sponsor for Bjert IF. Sponsoraftalen er kommet på plads gennem Carlsberg SPORTs sponsorprogram Proud Sponsor of YOU, der har til formål atstøtte landets lokale sportsklubber og -foreninger. Fodboldspillerne i Bjert IF kan snart se frem til nyt udstyr, for klubben har fået byens Dagli’Brugsen som ny sponsor. Sponsoratet er et led i Carlsberg SPORTs landsdækkende sponsorprogram Proud Sponsor of YOU. - Vi er glade for den støtte og opbakning, vi får fra vores gode sponsorer. Deres bidrag betyder, at vi kan gøre noget ekstra for voresmedlemmer, og det er altid rart, siger Gitte Hinrichsen, der er formand forfodbold ungdomsudvalget. Sponsorprogrammet fungerer på den måde, at hver gang en forhandler sælger en flaske Carlsberg SPORT, optjener klubben point, som senere kan omsættes til nyt sportsudstyr, bl.a. træningsdragter, drikkedunke og bolde.Dagli’Brugsen Sønder Bjert håber, at så mange som muligt vil støtte op om initiativet og sponsoraftalen med klubben. - Det er et fint koncept, at vi via salg i butikken kan være med til at støtte sporten i byen. Hvis vi kan hjælpe til, at det bliver endnu sjovere at gå til fodbold i Bjert, er vi godt tilfredse med det, siger Allan Jørgensen, der er uddeler i Dagli’Brugsen. Forhandlerne vælger selv den klub, deres støtte skal gå til, og klubberne kan godt have flere sponsorer. Carlsberg SPORT opfordrer andreforhandlere til at melde sig til sponsorprogrammet og finde den klub eller forening, som de ønsker at støtte. - Carlsberg SPORTs målsætning er at hjælpe sporten dér, hvor det gør en forskel. Vi har den opfattelse, at forhandlerne har de bedste forudsætninger for at vurdere, hvilke klubber eller foreninger i deres nærområde, der har brug for støtte. Derfor er vi også glade for, at så mange forhandlere har meldt sig til sponsorprogrammet, siger Dan Møller, Sponsor- og Eventchef hos Carlsberg SPORT. Det nytter!! Det nytter at opfordre til at indsamlere melder sig. Det nytter at gøre en indsats som indsamler. Det nytter at gå til samtlige husstande. Det nytter, at det indsamlede beløb, som i år blev 21,580,50 kr. kan videresendes. Det nytter, der hvor sult skal bekæmpes og hjælp til selvhjælp skal opstartes. Der blev blandt indsamlerne trukket lod om billetter til håndboldkampen i Kolding d. 18.3. Vinderne blev: Lis Mikkelsen og Claus Juhl. STOR tak til alle indsamlere og til alle, der organiserede og serverede varm suppe efterfølgende. På landsplan blev der indsamlet ca. 15 millioner. Folkekirkens nødhjælp ved, at det nytter at være til stede og hjælpe blandt verdens fattige. LIGE NED I DIN POSTKASSE Mit udvekslingsår i USA 42 I serien ”Unge fra egnen” fortæller Mathias Emil Jensen om sit ophold i USA. Flere og flere unge fra egnen tager et år i USA i stedet for et efterskoleophold. Af Mathias Emil Jensen Hvordan jeg blev udvekslingsstudent? Det hele startede for nogle år tilbage. Jeg havde set på tv og hørt om amerikanske skoler. Det var noget, som jeg gerne ville prøve. Min familie og jeg lavede en tur til USA, hvor vi besøgte familie og så en masse ting. USA var fantastisk. Jeg elskede den måde alting var på, og det gjorde mig mere sikker på at tage på et udvekslingsår. Da jeg kom hjem fra vores ferie, legede jeg med tanken i et godt stykke tid. I 9. klasse på Sdr. Bjert Centralskole skulle jeg til finde ud af, hvad jeg ville gøre efter 9. klasse. Så jeg snakkede med min skolevejleder om det. Jeg undersøgte nogle organisationer, som laver udvekslingsår, og min far og jeg tog til de forskellige organisationers informationsmøder. Der fik jeg meget information omkring det at være udvekslingsstudent, og jeg blev mere sikker på, at det var det, jeg skulle gøre. Vi snakkede om de forskellige møder, og jeg valgte den organisation, som jeg bedst kunne lide. Jeg valgte STS ”Student Travel Schools”. Så snart jeg var blevet skrevet op, begyndte jeg med papir arbejdet. Der var rigtig meget papirarbejde. Først lavede jeg ligesom en profil over mig selv, hvor jeg skrev om, hvad jeg lavede i min fritid, mine yndlingsfag på skolen, arbejde, yndlings mad o.s.v. Jeg skulle også til lægen og have en masse vaccinationer imod forskellige ting. Det er et krav fra USA. Første skridt I starten af februar 2011 fik jeg en E-mail fra STS med information omkring min nye familie. Jeg havde fået en familie i USA, Texas. I e-mailen stod der, hvad de kunne lide at lave i deres fritid, hvilket område/miljø jeg skulle bo i, hvilken skole jeg skulle gå på, deres familie og om deres tre katte og to elskede hunde. Der var også vedhæftet nogle billeder. Det var lidt underligt at se den familie, man skal bo sammen med for et helt skoleår. Jeg kendte dem jo ikke. 9. august var dagen, jeg forlod Danmark. Jeg var spændt på at komme til USA. Tiden var gået så stærkt, siden jeg havde fået min første information omkring min nye familie. Der havde været eksamenerne, og jeg havde haft travlt med at nyde min tid i Danmark og sige farvel til venner og bekendte. Kun 23 kilo i kuffer- ten. Vi var ni danske udvekslingsstudenter og en svensk Staff, som forlod Danmark. Vi landede og ventede to timer i England, London Heathrow, hvor vi mødtes med andre udvekslingsstudenter fra hele Europa. Alle blev fløjet til Chicago og fra Chicago ud til, hvor vi skulle bo. Vi var tre som skulle vente fem timer i Chicago, før vi kunne flyve til Dallas Fort Worth Airport. Adrian og jeg fra Danmark og så Rinia fra Holland. Da vi ankom i DFW Airport, var vores kroppe smadrede. Vi havde rejst i 24 timer, og fik ikke så meget søvn i flyet. Da vi gik hen for at hente vores kufferter, stod vores værtsfamilier med skilte, hvor vores navne var på. Familierne havde været kreative med at lave skiltene, små Texas flag var tegnet og nogle få ting, som Texas er kendt for. Det var meget underligt at se og snakke med min nye familie. 35 graders varme var, hvad jeg mødte, da jeg kom ud af lufthavnen. Jeg var helt chokeret og min værtsfar sagde bare ”Welcome to Texas”. Da vi kørte hjem fra lufthavnen snakkede mine værtsforældre til mig. Jeg kan ikke rigtig huske, hvad vi snakkede om, jeg kan bare huske, at jeg halvt sov og mit engelsk kørte bare rundt i mit hoved. Jetlag. Første skoledag Min værtsmor kørte mig til skole. Jeg hav- 43 de fået et lille kort over min skole, så jeg kunne finde rundt. Der er 2100 elever fra alderen 15-18 år, meget anderledes end det, jeg var vant til på Sdr. Bjert Centralskole. Jeg havde også fået et ID, som jeg skulle have på hele tiden. Jeg havde valgt mine fag, fire dage før skolen startede. Jeg skulle møde op til min første periode klokken 07.31, og jeg ville få fri efter min syvende periode klokken 14.41. Første skoledag er en dag, som jeg ikke lige glemmer. Elever og lærer overalt som snakkede engelsk. I alle mine klasser fik jeg super meget opmærksomhed, fordi jeg var den nye exchange student from Denmark. Jeg fik hele tiden stillet spørgsmål, både gode og meget dumme spørgsmål f.eks. ”ligger Danmark i Sverige? Er Danmark en stat her i USA? Har I Facebook og computere?”. Mange elever som hele tiden sagde, at de var helt vilde med min accent, og jeg prøvede at blive stoppet på gangen af en hel flok piger, som gav mig små sedler med navne på, så jeg kunne finde dem på Facebook. Anden skoledag var lige så oplevelsesrig som den første. Jeg prøvede et par gange, hvor der var nogle som ville prøve at snakke til mig på dansk, som de havde Google Translated. Det lød meget sjovt. Min lærer i matematik viste hele klassen et mad-program fra Danmark, som han havde fundet på internettet. Det var meget sjovt at se. De grinte alle sammen, når der blev snakket dansk. Skolen I min første periode har jeg ”US History”. Min anden periode er ”Advance Animal Science”. Man lærer hvad de forskellige kropsdele hedder inden og uden på en masse dyr. Vi ser film, hvor dyrelæger fortæller og viser, hvad man skal gøre. Et par gange har vi også haft dyr med i klassen f.eks. en dag havde vores lærer taget to æsler med i skole, og vi skulle vise og fortælle, hvad de ydre kropsdele hedder. ”Math-Algebra” er min tredje periode. I USA vælger du hvilken slags matematik, du vil have f.eks. algebra, geometri o.s.v. Min fjerde periode er ”English” og min femte er ”PALS” ( Positiv Adfærd i Læring og Samspil) også mit yndlingsfag. Man tager ud på forskellige skoler og snakker med børn, som har det svært i skolen eller der hjemme. Man spiller spil, snakker, spiller fodbold eller hjælper med deres lektier. Jeg havde syv pals på tre skoler, fra alderen 7-12 år. I min sjette periode har jeg valgt ”Tech Theather” hvor vi bygger scener til skolens skuespil og musicals. Det er meget sjovt, og man kan være kreativ og bruge mange kræfter på byggeprojekter. Mit sidste og syvende periodes fag er ”Computer Animation”. Vi laver animations film, elektroniske foldebøger, stop motions film, tegner vores egne tegnefilmsfigurer på computeren, og så bagefter skal vi lave en lille film, hvor de kan bevæge sig. Jeg vil sige niveauet i USA er lavere end det, vi har i Danmark. Mange af mine fag er nemmere, end dem jeg havde i Danmark. Det eneste problem her er bare alting er på engelsk, og jeg kan ikke bruge en ordbog til tester. Vi har tests op til flere gange på en uge. Men det går fint, så længe man bare har fuldt med i klassen. En anden ting som er anderledes er klasserne. På Sdr. Bjert Centralskole havde jeg den samme klasse i flere år og i mange fag. Her i USA har jeg syv forskellige klasser. Man kommer til at gå med dem, som har valgt det samme som dig. Her i USA har vi også de samme fag hver dag. Nogle gange kan det godt blive en smule kedeligt, men skoleskemaet er nemt at huske. Modsat Danmark, hvor vi havde flere forskellige fag hver dag. Lidt mere afvekslende. Mit år Det er det bedste, jeg har gjort i mit liv. Jeg har oplevet så meget og lært en anden kultur. Mit engelsk er blevet meget bedre, og jeg har lært at stå på egne ben. Mine forældre har jo været i Danmark hele mit år, og jeg har snakket med dem med 1-2 ugers mellemrum. Jeg har tit fået spørgsmålet ”savner du dem ikke?”. Det har været svært at svare på, fordi jeg jo har kunnet snakke og se dem over Skype. Men nogle gange ville jeg gerne have ønsket at være sammen med dem f.eks. juleaften. Jeg har ikke rigtigt haft hjemve. Det eneste eller det, som jeg har savnet er at cykle til skole, arbejde, dansk mad, vennerne, den danske kultur og mange andre småting. P.S. (En lille sjov lighed, jeg har fundet ud af er det, Ole Henriksen hele tiden siger ”I love it”. Det er sådan, jeg vil beskrive mit udvekslingsår og alt det amerikanske.) ELITE DATA - DIN IT PARTNER Er din bolig sikret? Microsoft certificeret system ingeniør MCSE DøGNVAGT 44 Din bolig kan sikres effektivt, uden at hjemmet bliver til Fort Knox. Låsesmeden Schrøder har en lang række gode råd til, hvordan du bedst sikrer din bolig. Derfor er det en god idé at give hele boligen et sikringstjek, samt at kigge på alle ind- og udgange med tyvens øjne. Kim Pedersen Produkter •Netværk•E-mail og kalender •Internet•Sikkerhed •Fjernopkobling•Lej en IT afdeling •Kontorsystemer•Rådgivning•Service .dk litedata www.e ATA ELITE D T PARTNER jert 091 B er 1 - 6 g a ld u G 0 27 21 61 3 ta.dk da te li e post@ DIN I IT leverandør inden for rådgivning, installation, salg og service Ring 75 50 23 99 og få et uforpligtende tilbud på sikring af din bolig - for en sikkerheds skyld DøGNVAGT Autoriseret Ruko Sikringscenter Albuen 15, Kolding, tilf. 75 50 23 99 www.laasesmeden-schroeder.dk Nyhedsbrev Legepladsdag Søndag den 29. april 2012 kl. 10.00 Endnu engang har vi brug for raske hænder der har lyst til at give os et lille nap med. Opgaverne vil I få af vide ved dagens begyndelse, der vil blive taget hensyn til hvad man kan klare. Hvis vi skal beholde vores legeplads er det vigtigt at alle - stor som lille og gammel som ung - møder op og hjælper da det at vi selv står for vedligeholdelsen er et krav fra kommunen. HUSK: at vi som sædvanlig er vært ved en lidt mad og kolde at drikke ved frokost tid. Udviklingsinitiativer Mødes på Sdr. Stenderup skole d. 19/4 kl. 19. Læs mere herom andetsteds i bladet. Sankt Hans i Stenderup Lørdag den 23. juni er der ingen vej uden om – traditionen tro tænder vi årets Skt. Hans bål på legepladsen. Der vil i år komme nye spændende tiltag som i kan læse om når vi nærmer os datoen. Siden Sidst Vi havde med sidste avis udsendt indbetalingskort til betaling af medlemskab af beboerforeningen, vi vil sige tak til dem der har valgt at støtte os, og for dem der ikke har betalt endnu er det ikke for sent. I kan enten betale girokortet eller betale kontant til et af bestyrelsens medlemmer. Generalforsamlingen blev holdt i god ro og orden, og der var mødt 16 op. Vi har ved første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstitueret således: Formand - Hans Jensen, næstformand – Jan Rothausen, kasserer – Bjarne Sørensen, sekretær – Marianne Millnitz. Kis Poulsen, Sonny Norup, Mette Sønderup og Ruth Engel (suppleant). Med venlig hilsen Sdr. Stenderup Sogns Beboerforening Børnedyrskue i Bjert 12. maj 2012 45 Program Lørdag d. 12. maj 2012 Kl. 09.30 Billetsalg og boderne åbnes Kl. 09.45 Bedømmelse af dyr startes Kl. 11.00 Officiel åbning Kl. 11.00 Kolding Tamburkorps Kl. 12.15 Præmieuddeling og præsentation af små dyr Kl. 13.00 Præmieuddeling og præsentation af store dyr Kl. 14.00 Skattejagt Kl. 15.20 Udtrækning af lodseddel Kl. 16.00 Afslutning Sted: Sportspladsen i Sdr. Bjert Tilmelding af dyr til: Birthe Pedersen Emil Borbye 7557 2488 7557 2326 Blandt pirater og andet godtfolk 46 Bo Peter Krogh Hansen fra Agtrupskov har i vinterens løb været udstationeret på Absalon, hvis aktioner har fyldt meget i aviserne. Det er ikke befrielser af gidsler og tilfangetagen af pirater, som Bo beretter om i denne artikel. Vi går bag om alle nyhedsartiklerne og fortæller om livet ombord på et af Danmarks mest kendte krigsskibe. Det var en kølig, klar og solbeskinnet morgen ved Flådestation Korsør, 16 OKT kl. 0800. Kone, børn og jeg skulle mødes med familie og nogle venner til lidt hyggelig morgenmad og efterfølgende rundvisning i ro og mag på HDMS ABSALON (ABSL). Der ville være god tid inden afgang kl. 1000 til at tage afsked på en rolig og afslappet måde. Lyder hyggeligt og som en god plan – men som med alle andre planer, holder disse kun til de rammer virkeligheden – og det gælder også denne plan – der blev erstattet af en god del kaos, paniske tilstande og et hurtigt gennemløb af skibet. For tiden forsvandt hurtigt og pludselig p.g.a. diverse hovsa opgaver og andre detaljer der skulle være på plads, inden man tager på havet i tre måneder for at fange pirater. Så vupti, var familien igen tilbage på kajen, noget fortumlet over det hæsblæsende gennemløb af skibet, og vinkede til deres kære, der var på vej ud af havnen – på vej mod varme vande og piratjagt. Med den start på dagen, og ligeledes selv lettere fortumlet, stod jeg også og vinkede farvel til familien fra helikopterdækket på ABSL , da vi begav os mod SOMALI-BASSINET. Samtidig forventede jeg, at i det øjeblik vi gik ud gennem havneind- løbet, ville havet åbne sig, og vi ville forsvinde ned i et dybt hul. Bare for at det skulle passe sammen med resten af denne kaotiske morgenstund. På vej mod Kreta Men det skete ikke – vejret var nådigt. Og vi satte (ja, ikke ”vi”, nok mest styrmanden) kurs mod første stop på turen: KRETA. Sådan startede min oplevelse af, at skulle med søværnet på piratjagt. Normalt arbejder jeg jo som soldat på landjorden og har været i mange brændpunkter på Jorden – men aldrig på havet! Men jeg havde fået et tilbud jeg ikke kunne afslå, dels fordi det er mit arbejde, dels fordi det for engang skyld ikke var svært at sælge en udsendelse til familien når de kunne se, at truslen fra bomber, granater og 47 håndvåben var minimal i forhold til de missioner, hvor jeg normalt bevæger mig. Faktisk tror jeg, efter pårørendedag på skibet forud for udsendelsen, at familien så den største og mest berettiget trussel fra kabyssen (køkkenet) – for man lever godt på majestætens skibe, sammenlignet med feltsoldatens normale rationer blandet med støv. Så da jeg tog af sted, tror jeg, kone og børn mest tænkte på, om jeg kunne smøres nok ind i olie, når jeg skulle af igen, og presses gennem dørene ud af skibet – for det var ikke kun varmen, der ville få mig til at svulme op! Storebæltsbroen var starten på de ca. 5400 sømil (ca. 10.000 KM) der skulle overvindes før vi var fremme. Med en gennemsnitshastighed på ca. 20 knob, forskellige øvelsesaktiviteter undervejs, et par pit stop (som nævnt på KRETA og i DJIBOUTI) var der en forventet ankomst til operationsområdet ca. 02 NOV. Nå, men mens speederen blev trådt i bund og Storbæltsbroen forsvandt hastigt agter (bag) ud, forsvandt vi indenfor i skibet igen og gik stille og roligt i gang med de mange gøremål, der skal klares, inden vi ramte pirat-området. Klargøring af udstyr, personlig udrustning, træning i forskellige discipliner på og omkring skibet og fysisk træning kom til at gøre, at vi ikke kedede os under den kilometermæssigt lange forlægning. Rytmen ombord Rytmen ombord var nem at overskue. Der er ”store mund” – som vi har døbt det højtalersystem, der er i alle kroge og afkroge af skibet, og som derfor på en gang kan fortælle alle, hvis der skal gøres noget og af hvem. Meget effektivt. Så hører man ikke andet via store mund, passer man bare sit ”standard-arbejde” døgnet rundt jf. de vagtlister man nu engang indgår på. Men ”store mund” bliver aldrig træt – det har vi lært. Den er klar til kommandoføring døgnet rundt! Men en hverdagsrytme er der alligevel. Trillefløjten lyder hver morgen kl. 0700, og der bliver sagt godmorgen – til dem der skal op (nogle har jo haft vagttørnen om natten). 0720 lyder fløjten igen og morgen-skafning går i gang. Ca. 0750 giver næstkommanderende (NK) en morgenmelding med dagens vejr, positionen på skibet og dagens kendte opgaver, som er ud over det normale. Næste sikrer prejning (meddelelse) sker 1125, hvor der gøres klar til skafning (frokost). Sidste sikrer prejning er 1725, hvor det er prejning til aftensmad. Verjmæssigt var vi jo spændt – henset til hvor søstærk – eller svag – man er. En ting er jo at sejle rundt i de indre danske farvande eller til Norge og UK. Men Atlanterhavet og specielt BISCAYEN har vi jo hørt mange - skrækkelige – historier om. Det gik nu fint – kun bølger på et par meter og lige forfra – så slipper man vist ikke billigere igennem det. Det skuffede vist nogle af søfolkene, at vi landkrabber slap så billigt igennem det område. Nogle havde dog lidt bøvl hele tiden, men fik et plaster bag øret, med noget medicin i, og så gik det meget godt. Gibraltar Passagen af GIBRALTAR strædet var en oplevelse, vi så frem til. Igen et myte- og historiemæssigt sagnomspundet sted. Vi passerede det smalleste sted lige ved solnedgang – og det kom der nogle fede billeder ud af. Det var specielt at have AFRIKA og EUROPA på hver sin side – og så så tæt på. Og sikke en trafik af civile skibe af alle mulige størrelse der passér det smalle farvand. Der skal styrmændene vist holde tungen lige i munden for ikke at ramme hinanden. Nørreport station ved myldretid er nok et meget godt eksempel som forklaring på mængden af skibe. Skibene er bare lidt større end menneskerne – I forstår nok hvad jeg mener. Kreta ankom vi til midt på dagen og glædede os til at sætte fødderne på land igen. Men nu ligger Grækenland jo syd for alperne – så alt går ikke så nemt, som man ville kunne forvente i Skandinavien. Så at få skibet bakset de sidste 500 meter på plads langs kajen tog den lokale lods ca. 4.5 timer. Som næstkommanderende tørt bemærkede, da lodsen gik fra borde – og han forstod ikke dansk ironi – ”….det var en flot havnemanøvre!”. Mærkeligt at se KRETA uden det vælter med turister og varmen flår i en. Behageligt vejr og fred og ro på gader og stræder. Efter et par gode dage på øen, var vi også klar til at komme videre – vi ville ned og i gang med arbejdet. Forsvarschefen ombord En lidt blæsende aften satte vi kursen stik syd mod SUEZ kanalen. Fra KRETA til SUEZ havde skibet besøg af Forsvarschefen (FC) og hans delegati- on. Godt selskab – da han siger tingene ligeud og gerne svarer på alle de spørgsmål, der er. Samtidig har han nogle klare holdninger til det at være soldat – der ligger meget op af vores egne – så jeg syntes, han er den rigtige leder for os. Også nu han er kommet til NATO! En dag, da jeg havde briefet FC, stod gutterne og jeg snakkede på dækket. Forbi kom FC og ville snakke lidt. Men ville dog også lige påpege, at en af os ikke var helt korrekt påklædt. Vi kom så med en passende søforklaring – og efter at have lyttet tålmodigt et stykke tid – smilte FC skælmsk og gik med ordene; ”ja, ja, den er god med jer”! Det er nok det tætteste, man kommer på et lille skulderklap, der siger: ”Ved I kan jeres kram – men få styr på detaljerne”! SUEZ passagen blev overstået. Fantastisk oplevelse. En masse kæmpe-monster skibe der sejler midt i en ørken!!! Sindsygt, men det virker. Forskel på pirater og sørøvere Vi kom ud af SUEZ og kursen var stik syd i Det Røde Hav – mod DJIBOUTI. For første gang sættes beredskabet lidt i vejret. Vi er nu på vej ind i sørøverland….ja, ikke piratland, men sørøverland! Var jeg den eneste, der troede, det var to ord for det samme? Ja, det var jeg jo nok, men vil alligevel lige fortælle den forskel jeg lærte: Pirater tager skibe, mennesker og værdier med sig. Altså rimeligt fleksible – og vil gerne handle med skibe og mennesker – og få kontanter i stedet. Købmænd – cirka. Sørøvere derimod, vil kun have varerne. Skibene er de ligeglade med og mennesker ryger overbord, hvis de er bøvlede eller står i vejen. Ikke meget købmandskab der – mere som tyve, der vil have værdi her og nu. Baderulle Så vi lagde ud med at holde udkig efter sørøvere i den sydlige del af Det Røde Hav. Stødte ikke på nogen, til glæde for Fortsættes på næste side 48 skibsfarten generelt og til lidt øv for os land-soldater. Nå, men inden vi fik tudefjæs på over det manglende sørøver rendezvous fik vi at vide, at der skulle være Baderulle = de stopper krigs-kanoen et par hundrede kilometer fra land, åbner en af siderne ca. 5 meter over havoverfladen, sænker landgangen til vandoverfladen. Så er opgaven – hvis man vil – hop ud over siden, ram det 31 grader varme vand, svøm lidt rundt og gå op af landgangen igen. Kanon koncept. Skide sjov og tudefjæset forsvandt. Første gang jeg hoppede – som en af flere – var der åbenbart alligevel ikke givet grønt lys. Så da vi dukkede op til overfladen igen, var skibet på vej hastigt væk; skruerne var endnu ikke stoppet helt. Der var som sagt ikke givet go endnu – men det troede de forreste åbenbart, og vi andre fulgte med som lemminger. Så der skulle arbejdes for at nå landgangen. Men det gik – og så har jeg svømmet om kap med et krigsskib. Det har ingen af mine soldater prøvet, ha. Så en skideballe og en kanon oplevelse rigere kom jeg op og var klar til at komme i igen – med tilladelse. Det var kun en udfordring; når man skulle på landgangen. Der er en meters udsving i bølgerne meget – så koordinationsevnen til at følge bølgen op og så vride sig ind på broen i det sekund højden passede, blev også trænet. Nogle havde mindre held end andre, men det mærkede de så forskellige steder på kroppen! Der var frygt for hajer – hvilket afholdt nogle fra en dejlig oplevelse – men der var hajvagt. Og der blev først set to styks langt ude til styrbord, da vi alle igen var ombord og pedalen trådt i bund. Og igen, fordi der er hajer, betyder det ikke, de angriber. Som en af frømændende sagde; hvis man bliver angrebet af en haj, skal man bare nusse dem på bugen, så falder de til ro. Så hvad er der at være bange for? Gudstjeneste ombord Uanset om man har været nervøs eller ej – ja, så er der altid gudstjeneste om søndagen kl. 10. Det er hyggeligt med nogle sange, en god prædiken og så støtte skibspræstens indsats. Vi slutter alle af med nadver. Det hele tager en halv time og bryder lidt af dagligdagens monotome, men travle og spændende rytme. Bagefter er der så gratis kaffe – eller coca cola. Det trækker jo alt sammen……………………... Et pit stop i DJIBOUTI blev overstået. En gennemsnits afrikansk by – beskidt, varm og rodet. Efter nogle dage der startede vi piratjagten for alvor: Vi skulle beskytte civil skibe i IRTC; den skibsrute det anbefales at benytte i ADEN BUGTEN (mellem SOMALIA og YEMEN) fordi den beskyttes af krigsskibe fra bl.a. NATO, EU, Japan, Iran, Oman, USA, Syd-Korea, Rusland, Indien og mange flere. Der ydes en stor indsats for at beskytte den civile trafik. Efter en god måned flyttede vi os ned til SOMALI BASSINET og patruljerede langs Somalias østkyst de resterende to måneder. Hurtig gummibåd Nede i de varme vande begyndte vi også at træne og operere sammen med helikopteren og mandskabet fra frømandskorpset m.fl. Godt med nogle aktiviteter uden for skibets faste metalrammer. RHIB bliver man dog hurtigt træt af. RHIB er frøernes meget hurtige ”gummibåd”. Den flyver jo faktisk hen over vandet og kræver en sikker hånd at sejle. Med ca. 80 km. i timen skal bølgerne læses godt! Ellers får man røvfuld mange gange på sådan en tur. Trykket man falder med, når man kommer ud af en bølge og inden man lander på vandet igen, svarer til et tryk på 5 G eller mere. Og det kan mærkes, skal jeg hilse 49 og sige. Tror aldrig jeg har fået sådan en røvfuld i mit liv – selvom der blev sejlet godt af bådførene - som to timers ophold gav mig i en RHIB. Sjovt – og lidt skræmmende – mens det stod på. Men bagefter – jøsses, hænder, lår og baller var som gennembanket af et boldtræ. Som en unavngiven frø sagde: ”…..man bliver i rigtigt dårligt humør af at sejle RHIB!”. Jeg forstår ham – efter de mange gange han har gjort det. Det ser sjovt ud på TV – men i virkeligheden kræver det stort mentalt og fysisk overskud at gøre det – specielt når man bagefter skal kravle op af en bevægelig, lodret skibsside og være klar til kamp. Respekt for dem! Efter sådan en tur er det dejlig at stå stille og kigge ud over vandet. Se på de kæmpe skibe af forskellig slags der glider forbi i horisonten. På vej til og fra ukendte destinationer – med deres dyrebare last af alt det vi har brug for, for, at leve vores luksuriøse og velbeslåede liv i vesten. Og for deres – og vores - skyld ligger vi jo sådan set her – så det hele kan komme sikkert frem og tilbage. Nå, men det er jo ikke kun træning og hygge det hele. Som det nok ikke er gået helt upåagtet hen, har vi jo også et par gange hernede taget pirater og befriet gidsler. Det er en god fornemmelse at gøre en forske, der kan mærkes her og nu. Men det er der nok fortalt rigeligt meget om i medierne – derfor kommer jeg ikke mere ind på det her. Forsyninger og brændstof Tiden ”udenfor” går også med at spotte fisk og hvaler. Vi ser også jævnligt delfiner, flyvefisk, tun og mange andre farvestråelende fisk vi ikke kender navne på, men som alle sammen giver et flot naturindtryk. Specielt at se flyvefiskene – og nogle gange hvor langt de flyver – er meget underligt. Nå, men man kan jo ikke bare fise rundt med sådan en skude langt ude på havet, langt fra alting, uden at løbe tør for forsyninger af alle slags. Det daglige forbrug af mad, brændstof o.s.v. er jo noget der tærer på de ellers store lagre sådan et skib kan have med. For ca. 150 besætningsmedlemmer bruger jo en del hele tiden. Specielt brændstof går der noget af. I stedet for vi så skal bruge tid og energi til at finde en havn med tankstation, ja, så gør søværnet sådan, at de sender en tankstation til os. Smart koncept – og ingen regning (til skibet i hvert tilfælde). Men det sker ved, at man aftaler et mødested på havet, hastighed og kurs skal også lige være klar – og så sejler vi ellers op på (i dette tilfælde bagbord for forsyningsskibet) siden af forsyningsskibet, der skydes nogle reb over, trækkes vejrer og store brændstofslanger – der monteres på lige så store dysser på skibsdækket – og så pumpes der ellers brændstof i et par timer. Smart – og så kan vi igen fortsætte jagten nogle uger. De lokale skibe De lokale skibe vi møder, er noget mindre. Men flotte, byggede i træ og med mange fantasifulde farver og dekorationer. Og de fleste er handelsfolk eller fiskere, som vi så besøger og fortæller, at vi er der for at beskytte dem og det, de laver. Lidt god PR for DK og NATO. Der er krigsskibe hernede, der opfattes meget brutale og uvelkomne – og som ikke er fra NATO - uanset om man er uskyldig eller ej. Derfor gør NATO meget ud af at fortælle, at vi ikke er sådan, og de ikke er ”med” os. Sådan en kontakt giver også et indblik i en anden verden og de lokales dagligdag. Spændende og indholdsrigt – og endnu engang priser man sig lykkelig for vores høje skattetryk, elendige politikkere, dårlige sundhedsvæsen, mangelfulde skolevæsen, elendige offentlige systemer, aldrig virkende kollektive trafik o.s.v. For sammenlignet med meget andet ude i verden, ja, der har vi måske ikke nogle perfekte systemer eller løsninger, men vi har dog løsninger og systemer, der virker. Og sammenlignet med sådanne steder her, ja der virker de nok som noget nær Paradis. 17 JAN 12 fløj vi hjem fra SEYSCHELLERNE, med viden om, at vi havde fået en once in a lifetime oplevelse, både fagligt og som mennesker. Og jeg kom ud af skibet, uden at skulle bruge olier eller andre smøremidler – og nej, det var ikke fordi de havde skåret åbningerne større! 50 April 2. 3. 4. 11. 12. 17. 18. 19. 24. 25. 26. Maj 2. 3. 8. 9. 10. 11. 12. 6091 “Det er her det sker” 6092 14.30 15.00 10.00 10.00 19.00 15.00 15.00 12.30 19.30 19.00 10.00 17.30-21.00 19.00 14.30 18.30-22.30 15.00 19.30 10.00 19.00 15.00 10.00 15.00 15.00 10.00 15.00 09.00 09.30-16.00 Eftermiddagsbanko Underholdning Ud i det blå Ud i det blå Besøg Agtrup Østergaard Gudstjeneste Syng med Skolekomedie gen.prøve pension.børnehave,dagplej Skrål i Bjert Nordisk Skoletavlefabrik Ud i det blå Skolefest 0-4 klasse Bankospil Præstens eftermiddag Skolefest Sang og fortælling General + modeopv. Ud i det blå Strikkecafe Underholdning Ud i det blå Gudstjeneste Underholdning Ud i det blå Underholdning Afg. Brørup Marked Børnedyrskue Dannevirke Egebo Egebussen Egebussen Agtrup Østergaard Egebo Egebo Bjert Hallen Stenderup Pensionistforening Egebo Egebo Egebo Lokalhistorisk Forening Egebo Egebo Skolen i Bjert Egebussen Egebo Egebo Egebussen Egebo Kærnehuset Sportspladsen i Bjert Egebo Egebo Egebo Egebo Egebo Bjert Pensionistforening Y's Men og KFUM Spejderne Abildgården Nordager 26 - 6000 Egebussen Bjert Hallen Egebo Egebo Bjert Hallen Egebo Skolen i Bjert Egebussen Sdr. Bjert Kro Egebo Trine Gadeberg Husholdningsforeningen Egebo Skolen i Bjert Busforeningen Smutteren Egebo Skolen i Bjert Egebo Husholdningsforeningen Egebo Husholdningsforeningen Egebo www.bsavis.dk - “Det er her det sker” - 12 mdr. frem ! Udgivelse: Deadline: Næste nummer den 27. april Bjert-Stenderup Medieforening Redaktion: Sven Rørbæk (ansv.) Redaktion + Annoncesalg Per Bertelsen Maria Hall Helle Juhl Poul Erik Nørgaard Aktivitetskalender Biert Stenderup Net-Avis Jens Bach Andersen Tegning Jytte Hansen økonomi Holger Pedersen Omdeling From Grafisk Tryk Avisen udkommer 11 gange årligt - ikke i juli. Omdeles gratis til ca. 1.500 husstande i 6091 og 6092. Tel.: 7557 7404 Mail: [email protected] - svarer første weekend efter den 20. i måneden. Tel.: 2125 3508 Mail: [email protected] Tel.: 7557 2909 Tel.: 4275 2103 Tel.: 7557 2025 Tel.: 2043 5076 www.bsavis.dk Tel.: 7557 2481 Tel.: 2483 6008 Tel.: 2073 1390 Tel.: 7552 7711 Mail: [email protected] Mail: [email protected] Mail: [email protected] Mail: [email protected] Mail: [email protected] Mail: [email protected] Mail: [email protected] 51 52
© Copyright 2024