1. No category

Afdeling 200 Lyngbyen
Boligsocial helhedsplan 2013 – 2017
PIXIudgave
Lyngbyen
Plads til forskel
1
Indhold
Forord……………………………………………………………………………………………. 2.
Resume………………………………………………………………………........................... 3.
Lyngbyen - og perspektiverne i det boligsociale arbejde……………………………… 3.
Vision og overordnede mål…………………………………………………………………… 4.
Indsatsområder…………………………………………………………………………………. 5.
Organisering og evaluering…………………………………………………………………… 10.
Overordnet tidsplan/milepælsplan for hele helhedsplanen…………………………….. 13.
Forord.
Boligorganisationen FællesBo; afdeling 200 Lyngbyen, blev i 2012 prækvalificeret af Landsbyggefonden til
en 4 årig forlængelse af den boligsociale helhedsplan.
Helhedsplanens indhold er bygget på en tro på, at alle kan noget, og har noget at byde ind med. Det er
beboernes lyst og ansvar, der bærer aktiviteterne. Fællesskab og ansvar har stor betydning for
mulighederne for at føre aktiviteterne videre, når helhedsplanen er slut.
Den forrige boligsociale helhedsplan havde det formål at forvandle området og at forsøge, at ændre
beboersammensætningen.
Den nye boligsociale helhedsplan er anderledes end den, som har kørt i 2008 – 2013. Den nye helhedsplan
har mere fokus på børn og unge, og den skal tage udgangspunkt i at bevare, udvikle og styrke alle de gode
ting, der allerede er i Lyngbyen.
I stedet for at forsøge at flytte de problemer, der er, ser vi på, hvordan vi kan vende problemerne til noget
godt, og hvordan beboerne kan få lyst til at tage større ansvar.
Helhedsplanen er blevet til i et samarbejde mellem beboere, afdelingsbestyrelse, lokale daginstitutioner og
skole, foreninger i lokalområdet, Herning Kommune, FællesBo og medarbejderne ved den boligsociale
helhedsplan i Lyngbyen.
Alle er indstillet på at samarbejde for at skabe bæredygtige og positive forandringer i området.
2
Resume.
Helhedsplanen beskriver den planlagte boligsociale indsats i Lyngbyen fra august 2013 til og med juli 2017.
Det samlede budget for planen er på godt 9 mio. kr., hvoraf FællesBo og Herning Kommune yder en
medfinansiering på 25 %. Derudover er der frivillige organisationer, som yder en eller flere frivillige indsatser.
En vigtig del af denne helhedsplan, er muligheden for at bruge arbejdstid på at søge penge ved fonde og
lignende til for eksempel forbedring af fælles udendørs arealer. Tiltag, som tilfører det sociale liv i området
bedre vilkår. En anden vigtig del er muligheden for kunne sætte aktiviteter i gang sammen med beboerne,
som ikke er med i helhedsplanen. Det er meget vigtigt at holde fokus på, at beboerne har ansvar for det
sted, de bor. – at det er deres boligområde.
Helhedsplanen bygger på visionen: "... at Lyngbyen skal være et boligområde, som beboerne er glade for at
bo i, og som opfattes af både beboere og andre som en bydel med sin helt egen karakter – nemlig der, hvor
mange forskellige mennesker mødes og hvor der er plads til alle; et sted, som menneskeligt tilbyder
mangfoldighed, og boligmæssigt tilbyder forskellighed i lejlighedernes indretning og udeområder."
Helhedsplanens aktiviteter indeholdes i 6 af Landsbyggefondens 7 indsatsområder, nemlig:






Børn, unge og familie
Uddannelse, beskæftigelse og erhverv
Beboernetværk, inddragelse og demokrati
Udsatte grupper
Kultur og fritid
Image og kommunikation
Samtlige aktiviteter er påtænkt at føres videre, når helhedsplanen er slut. Det kan for eksempel være i
afdelingsbestyrelsen, i samarbejde med frivillige organisationer og/eller kommune.
Lyngbyen – og perspektiverne i det boligsociale arbejde.
Lyngbyen ligger i Gullestrup; en mindre forstad 5 km nord for Herning. Gullestrup er delt mellem FællesBos
boligområde Lyngbyen på den ene side, og parcelhuse på den anden side. Parcelhusområdet er igen delt op
i en ældre og lidt billigere del samt en ny og meget dyr del.
Mellem de forskellige boligområder i Gullestrup ligger en hal, som benyttes mest af folk fra
parcelhuskvarterene. Der er også en kirke, som naturligvis benyttes af kristne mennesker. Der er
daginstitutioner i forlængelse af skolen, men også i FællesBos boligområde. Sidst er der en folkeskole;
Gullestrup Skole, som rummer børn i 0. - 6.kl. Der er dog mange børn fra parcelhuskvarterene, som går på
friskole inde i Herning, og de børn, som går på Gullestrup Skole, flyttes fra Gullestrup, når de skal i 7. klasse.
Gullestrup omkranses af skønne naturomgivelser som eksempelvis Løvbakkerne, og der er ikke langt til
Holing Sø. Derudover ligger et stort sportscenter; Holing Centret kun 1 km fra området. Sportscentret
rummer ishockeyhal og andre haller, dog ikke fitnesscenter.
Busforbindelserne til centrum er fine; der kører bus 2 gange i timen.
De nærmeste indkøbsmuligheder ligger 3 km fra området.
Boligområdet
Fakta om afdeling 200 Lyngbyen:
Opført år:
Antal lejemål:
Forskellighed i boliger/antal rum:
1971 og 1978
453
1rums: 6, 2rums: 220, 3rums:112, 4rums: 66,
5rums: 49
Antal tomgangsboliger marts 2012:
Fraflyttere 2011:
45
127
Boligerne i Lyngbyen er opført i 1971 og 1978 og har i dag 453 lejemål og knapt 900 beboere.
3
Afdelingen er renoveret ad flere omgange i hhv. 1988-1990, 1995-1997, 1997-1998, 2000 og senest 20082012. Den seneste renovering har tilført området en ny fælles plads midt i bebyggelsen, da der er blevet
revet en blok ned. Endvidere er området renoveret udvendigt med bl.a. nye gavle, ny belysning, legepladser,
boldbane mm. Udvalgte lejligheder er renoveret indvendigt.
Tidligere har boligselskabet haft en beboerrådgiver ansat i boligområdet, men først i 2008 blev en boligsocial
helhedsplan godkendt og iværksat.
Trods de seneste års indsats med mange forbedringer, er Lyngbyen fortsat et boligområde med store
sociale udfordringer, stor fraflytningsprocent, dårligt image og deraf følgende udlejningsvanskeligheder.
Beboerne i Lyngbyen
Lyngbyens beboere har vidt forskellige sociale, økonomiske og kulturelle baggrunde. Sammenligner man
med gennemsnittet for resten af Herning Kommune, er der i Lyngbyen overvejende husstande med lav
indkomst. En stor andel af beboerne modtager førtidspension eller kontanthjælp.
Uddannelsesniveauet er lavere i Lyngbyen end i resten af kommunen, og der bor mange
indvandrere/flygtninge og efterkommere af indvandrere/flygtninge.
Beboersammensætningen i Lyngbyen skiller sig også ud fra resten af Herning ved, at der i Lyngbyen er en
større andel af børn og unge, og mange af dem har en enlig mor eller far.
Den seneste kriminalitetsstatistik viser, at kriminaliteten i boligområdet generelt faldt i 2009, lige efter opstart
af den boligsociale indsats. Derefter steg den igen i de to efterfølgende år, hvor indsatsen i området har
været stabil. I 2011 faldt den drastisk, og den er nu mindre end for det øvrige Herning. Herning Politi oplyser,
at ungdomskriminaliteten i hele perioden har været faldende. Der er fortsat behov for at styrke den positive
udvikling, så den forbliver stabil, set i lyset af beboersammensætningen.
De vigtigste problemområder i Lyngbyen:
Stort antal beboere udenfor arbejdsmarkedet; arbejdsløse, førtidspensionister og
kontanthjælpsmodtagere.
Mange børn og unge i socialt og økonomisk svage familier.
Stort antal personer med lav indkomst.
Mange uden uddannelse.
Mange enlige.
Mange eneforsørgere.
Mange med anden etnisk herkomst end dansk.
Det positive.
De største problemer bliver omvendt også de vigtigste ressourcer.
Mange førtidspensionister betyder samtidig mange frivillige hænder. Mange lavindkomstfamilier betyder
kreativitet for få midler. Mange med anden etnisk herkomst end dansk betyder mangfoldighed. Det kan
medvirke til, at folk udefra ser på området som et særligt spændende område, hvis der fokuseres særligt på
det.
Vision og overordnede mål.
Beboerne skaber liv og fællesskab i Lyngbyen. Beboerne er dem, der skaber forandringer og gør Lyngbyen
til et bedre sted at bo, hvor der er glæde, tryghed og trivsel. Helhedsplanen skal derfor være med til at
udvikle fællesskab og engagement, tryghed og trivsel sammen med beboerne.
Helhedsplanen skal også sikre, at der er sammenhæng mellem boligområdet/boligselskabet og kommunale,
lokale- og andre aktører.
Visionen.
Visionen er, at Lyngbyen skal være et boligområde, som beboerne er glade for at bo i, og som opfattes af
både beboere og andre som en bydel med sin helt egen karakter – nemlig der, hvor mange forskellige
mennesker mødes og hvor der er plads til alle; et sted, som menneskeligt tilbyder mangfoldighed, og
boligmæssigt tilbyder forskellighed i lejlighedernes indretning og udeområder.
4
Til visionen er knyttet følgende mål:
Et boligområde, som beboerne er glade for at bo i.
Et boligområde, som opfattes af beboerne og andre som en bydel med sin helt egen karakter.
Et boligområde, hvor der er mangfoldighed.
Et boligområde, som indbyder til et aktivt liv.
Indsatsområder.
Helhedsplanens fokus er børn og unge. Indsatsområderne er:
Børn, unge og familie
Uddannelse, beskæftigelse og erhverv
Beboernetværk, inddragelse og demokrati
Udsatte grupper
Kultur og fritid
Image og kommunikation
Indsatsområde 1: Børn, unge og familie.
En stor del af de familier, der bor i Lyngbyen, har sociale udfordringer, så målet med indsatsen er, styrke det
lokale samarbejde mellem skole, daginstitutioner og forældre, forældrene imellem og beboere imellem
generelt, så de sociale problemer bliver mindre, og nemmere at løse
Aktiviteter.
De aktiviteter, der skal skabe en sammenhængende indsats for udviklingen i forhold til børn, unge og
familier, er:
Bydelsmødre
Bydelsmødre er frivillige mødre, som hjælper andre mødre. Bydelsmødrene får base/kontor i boligområdets
beboerhus.
Lokale og øvrige kvinder i Herning, hjælpes af en bydelsmor, til:
at erkende behov for hjælp
at blive selvhjulpne
at gøre brug af det nære netværk
at være åbne overfor offentlig støtte
at kende og være tryg ved vilkår og præmisser for offentlig støtte
Familieskolen
Familieskolen giver viden om familieliv til familier med sociale udfordringer. Projektet strækker sig over 1 år,
fordelt på forskellige faser. Projektet kan gentages flere år og der er højst 5 deltagende familier ad gangen.
Som familie på Familieskolen vil man skulle være sammen med 4 andre familier fra Lyngbyen, lære
hinanden at kende ved for eksempel at spise sammen og tage på ture sammen. De familier, som deltager i
familieskolen, får også en mentor, som de kan bruge til at tale med om de forandringer, der sker mens man
er med i Familieskolen.
Familierne vil skulle deltage i kurser og aktiviteter i for eksempel beboerhuset Byens Hus, hvor de får
forskellige fælles oplevelser, spiller rollespil, deltager i workshops, undervises i alt muligt fra kultur og
samfundsforhold til børneopdragelse og viden om børns opvækstbehov. Familierne vil også få samtaler med
for eksempel familiemedarbejderen, som arbejder i helhedsplanen, men også andre, som for eksempel
psykologer, familieterapeuter og lignende. Familierne deler deres erfaringer fra projektet.
Ungdomsklubben
Ungdomsklubben samler Gullestrups 13-18 årige unge til et fritidsliv udenfor idrættens verden.
Ungdomsklubben er en kommunalt drevet ungdomsklub under UngHerning; Herning Kommune, hvor der er
5
fastansat personale og regler som i andre ungdomsklubber. Klubben skal placeres på den lokale skole, i
hallen eller andet neutralt og centralt sted.
En del af tilbuddet er et hold kun for piger.
Helhedsplanens Fritidsmedarbejder udlånes til Ungdomsklubben.
GAK
Gullestrup Aktivitets Klubhus ”GAK”, er mest for Lyngbyens børn og unge mellem 10-12 år, men også de 1318 årige, som alternativ fritid. De ældste kan også blive frivillige rollemodeller i GAK.
Aktiviteterne i GAK giver børn og unge mulighed for at udvikle deres egne ideer, med hjælp og støtte fra
voksne og ældre unge. Børnene og de unge skal selv skabe aktiviteterne.
Aktiviteterne vil variere alt efter hvem børnene/de unge er, og hvilke behov og ønsker de har. Eksempelvis
kan der laves film og musik, kreative værksteder, madlavning, idrætsaktiviteter inde og udendørs, tales om
samfundsproblematikker, ses film mm.
Forældre kan deltage som hjælpere ved arrangementer og aktiviteter, og forældre skal skrive under på, at
deres børn må deltage i GAK’s aktiviteter.
Indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv.
Indsatsens mål er, at flere beboere klarer sig godt i skolen og erhvervslivet, og at vende det negative til
noget positivt.
Aktiviteter.
De aktiviteter, der skal skabe en sammenhængende indsats for udviklingen i forhold til uddannelse,
beskæftigelse og erhverv, er:
Mentorprojektet
Mentorprojektet, som skal give børn og unge i alderen 8-25 år, og voksne forældre mulighed for en bedre
skolegang og give beboerne mulighed for at øge deres viden om samfundet, så flere kommer i uddannelse
eller arbejde og/eller at flere bliver i uddannelse eller arbejde.
Børn, unge og voksne, som er forældre, og bor i lokalområdet får mulighed at få en mentor.
Mentoren kan bruges til at:
lave lektier sammen med, så man kan få det bedste ud af skolen, finde ud af hvad der forhindrer god
skolegang, hvis noget gør det, eller finde frem til hvor der kan hentes hjælp, hvis det er et behov
tale om og øve hvordan man kan støtte et barns skolegang og/eller søge hjælp andre steder
undersøge forhold omkring uddannelsessystemet
tage på virksomhedsbesøg
besøg på uddannelsesinstitutioner
sammen at deltage i kurser og foredrag omkring samfundsforhold/forståelse
udfylde formularer ol. sammen.
Mentor er altid kun mentor for den enkelte – ikke for en hel familie.
Lektiecafeen
Lektiecafeen giver lektiehjælp til børn i alderen 6-12 år, unge mellem 13-18 år, og voksne mellem 19-30 år
med det formål at børn, unge og voksne får mere ud af den daglige undervisning i skolen.
Den eksisterende lokale lektiecafé LEXTRA, som drives af Røde Kors, og holder til i Byens Hus, fortsætter
som hidtil en dag om ugen. Derudover udvider helhedsplanen, så der tilbydes lektiehjælp en dag mere, men
målet er, at tilbyde lektiehjælp til unge og voksne, hvor unge og voksne også kan blive trænet i at være
lektiehjælpere for børn og for hinanden.
Lokal virksomhed
Der skal skabes mere liv i boligområdet.
6
I samarbejde med private erhvervsdrivende og/eller andre skal det forsøges, at etablere eksempelvis en
bazar, en nyttehave eller en anden form for produktion/erhverv, hvor ledige beboere bliver personale og/eller
producenter. Først ansættes man på frivillig basis, men kommer der overskud, vil det betyde
løn/bonus/honorar til de ansatte.
Der oprettes små grupper med beboere, som selv producerer noget, der kan sælges. Det kan være alt fra
gulerødder til tasker.
Det er beboernes egne ideer, der skal arbejdes med. Der skal derfor laves en tænketank med beboere, som
skal udtænke ideer.
Job- og uddannelsesvejledning for unge
Job- og uddannelsesvejledning for unge tilbyder støtte til unge i alderen 13-24 år i boligområdet, som enten:
er udenfor eller i fare for at havne udenfor skole, uddannelses-/arbejdsmarkedet
unge med sociale vanskeligheder
unge som ønsker fritidsjob
unge som er under uddannelse, men møder problemer
unge som ønsker at komme i uddannelse, men ikke ved hvordan eller hvad.
Målet er, at de unge selv kan ændre deres situation til at komme i uddannelse eller job, eller fastholde
job/uddannelse. Man kan få vejledning om uddannelse og job, samt hjælp til udarbejdelse af CV og
ansøgninger mm. ved en ugentlig træffetid i beboerhusets IT-café, hvor der er adgang til pc. De unge kan
også henvende sig på kontoret, og bede om en tid udenfor træffetid.
Indsatsområde 3: Beboernetværk, inddragelse og demokrati.
Områdets beboerdemokratiske arbejde udføres af nogle få ildsjæle, som har alt for meget arbejde, og
mange beboere har svært ved at se, hvad de kan bruge beboerdemokratiet til.
Der har i den seneste helhedsplan været arbejdet på at skabe et ungdomsråd, som supplement til
afdelingsbestyrelsen, i håbet om at skabe mere ansvarsfølelse hos de unge i forhold til deres boligområde.
Det skal der arbejdes videre med.
Fraflytningsprocenten i afdelingen er alt for høj, og det er dyrt for beboerne og boligselskabet.
Nye måder at se beboerdemokratiet på og nye måder at arbejde på, skal være med til at skabe flere og
mere engagerede beboere.
Målet med aktiviteten er, at få flere beboere involveret og engageret i det beboerdemokratiske arbejde, at
mindske fraflytningsprocenten og øge beboernes tilfredshed med at bo i Lyngbyen.
Aktiviteter.
De aktiviteter, der skal skabe en sammenhængende indsats for udviklingen af beboerdemokratiet, er:
Fællesskab og demokrati.
Der skal mere fokus på alle de gode kræfter, der er i Lyngbyen.
Der startes derfor et blokdemokrati i samarbejde med afdelingsbestyrelsen.
”Blok-demokrati” betyder, at udover den almindelige afdelingsbestyrelse, har afdelingsbestyrelsen en eller
flere hjælpere i hver blok, som sørger for at informationer når rundt til alle beboere i blokken, og sørger for at
opgaver bliver fordelt og varetaget. Afdelingsbestyrelsen bliver ved med at være som den er, men får
hjælpere.
Blokdemokratiet kan selv, når det er oprettet, arrangere aktiviteter for deres egen blok, ved egenbetaling.
I GAK oprettes et ungdomsråd, som har til opgave at give gode råd til de boligsociale medarbejdere og til
afdelingsbestyrelsen og blokdemokraterne om initiativer og problematikker, som handler om unge i
Lyngbyen.
Kompetent afdelingsbestyrelse.
Afdelingsbestyrelsens arbejde er tit usynligt og uinteressant, og det er svært for mange beboere at overskue,
hvad deres arbejde handler om.
Der er mange opgaver, som afdelingsbestyrelsen er meget alene om at udføre.
7
Målet med aktiviteten er, at afdelingsbestyrelsen, blokdemokraterne og ungdomsrådet bliver tilfredse med
deres arbejde hver for sig og sammen, og at de øvrige beboere er tilfredse med demokraternes arbejde, og
at budgettet overholdes.
Aktiviteten starter med en undersøgelse af beboernes opfattelse af og viden om
beboerdemokrati/afdelingsbestyrelsens arbejde.
Derefter planlægges et undervisnings- og udviklingsforløb for afdelingsbestyrelse, blokdemokrater og
ungdomsråd.
Via kurser, en foreningsguide og forskellige foredragsholdere fra foreninger og BL klædes
afdelingsbestyrelsen, blokdemokraterne og ungdomsrådet på til at varetage jobbet endnu bedre end hidtil.
Der kan eksempelvis undervises i projektværktøjer, foreningsarbejde, love og regler for beboerdemokrati,
fundraising (hvordan man søger penge hos fonde), konflikthåndtering, budget og regnskab mm.
Beboerpleje.
Afdelingens fraflytningsprocent er stor – altså, hvert år er der rigtig mange beboere, som vælger at flytte fra
Lyngbyen. Mange har en mening om, hvorfor det er sådan: det er et dårligt sted at bo, huslejen er for høj,
der bor for mange psykisk syge osv. Ingen kender dog det rigtige svar, men de fleste vil gerne, at
fraflytningsprocenten bliver mindre, og vil gerne holde på beboerne. Derfor skal man tage sig bedre af
beboerne. Det kan for eksempel gøres ved at nytilflyttede beboere modtages med et håndtryk, en lille
velkomstgave og diverse informations materiale om områdets muligheder, og om hvad afdelingsbestyrelsens
arbejde består i. Der skal også laves en procedure for, hvordan man siger ordentligt farvel til dem, der flytter,
og får undersøgt, hvorfor de flytter. Så vil det forhåbentlig være muligt at ændre på det der gør, at folk flytter.
Indsatsområde 4: Udsatte grupper.
I Lyngbyen bor der mange psykisk syge og misbrugere, set i forhold til resten af Herning. De fylder en del i
bybilledet, for blandt andet råber de tit højt, ser forhutlede ud, optræder truende og larmer om natten. Det
kan virke skræmmende på mange mennesker, og kan også have den uheldige virkning, at folk flytter fra
boligområdet, fordi de ikke føler sig trygge.
I 2012 blev en Trivsels- og Imageundersøgelse gennemført i området. I forbindelse med spørgsmål om, hvor
trygge beboerne følte sig, svarede en beboer: ”Eftersom der ofte går nogle ubehagelige mennesker rundt,
'flygter' man hellere tilbage til sin egen have” (pige på 16 år)”.
Konklusionen af undersøgelsen peger på, at der er en stigende oplevelse af utryghed i området. Det skal
helhedsplanen forsøge at gøre noget ved sammen med beboerne.
Der er mange beboere, som gerne vil have mulighed for at få rådgivning og vejledning i forhold til for
eksempel læsning og forståelse af breve fra kommunen, hjælp til hvor de skal henvende sig for professionel
hjælp, når de har behov for det, hjælp til udfyldelse af skemaer, økonomisk rådgivning ol. Der er også
beboere, som kun har meget lidt kendskab til IT, hvilket i dagens samfund er nærmest invaliderende, fordi
man skal bruge NEMID til næsten alt.
Indsatsens mål er derfor at skabe et bedre samarbejde mellem boligorganisationen, beboerne, kommunen
og politiet, så de mennesker, der bor i området, og har behov for hjælp, de FÅR den hjælp, de har brug for!
Målet er også at være med til at skabe større tryghed i boligområdet.
Aktiviteter.
De aktiviteter, der skal skabe en sammenhængende indsats for udsatte grupper, er:
Samarbejde om udsatte borgere.
Samarbejde mellem boligselskab, kommune, politi og Kirkens Korshær om særligt sårbare beboere i
Lyngbyen. Alle parterne mødes jævnligt og snakker om, hvordan man i samarbejde kan hjælpe dem, der har
behov for det. For beboerne betyder dette hurtigere hjælp, når man har behov, eller hvis der er en beboer,
man er utryg ved eller bekymret for. Så kan man henvende sig til de boligsociale medarbejdere, som så vil
sørge for at beskeden eller ønsket kommer hurtigt det rigtige sted hen.
8
Natteravne i Gullestrup.
Natteravne i Lyngbyen skal medvirke til at øge trygheden i området. Natteravnene skal gå i hele Gullestrup.
IT-café.
En IT-café i beboerhuset Byens Hus skal hjælpe og uddanne ikke-IT kyndige beboere, så de kan begå sig
digitalt og også fremover hjælpe andre beboere.
Cafeen drives af frivillige i samarbejde med den boligsociale projektmedarbejder og folk i aktivering.
Kurserne afholdes for eksempel af frivillige, aftenskoler, kommune o.l. Der kan for eksempel være NEMIDkurser, kurser for folk som slet ikke kan bruge en pc, videreudvikling af pcbrug – eksempelvis installering af
programmer ol., men der kan også afholdes kurser for ordblinde, sprogkurser (for folk med anden etnisk
baggrund) i dansk o.l. Endvidere kan IT-cafeen bruges af unge som spilleklub, når Ungdomsklubben eller
GAK har dette på programmet.
Beboerrådgivning.
Beboerrådgivningen tilbyder beboerne rådgivningen og vejledning om job, økonomi, familieforhold og andre
personlige forhold.
Det er studerende, der skal varetage rådgivningen, i samarbejde med de boligsociale medarbejdere.
Der kan også arrangeres foredrag, kurser, workshops og debatter. For eksempel kan arrangeres
konfliktmæglingskursus.
Ved arrangementer vil der være forskellige former for rådgivere præsenteret; for eksempel når der er
fastelavnsfest, så kan sundhedsplejersken eller misbrugsrådgiveren have en bod, hvor der kan prøves
forskellige ting og ydes rådgivning.
Indsatsområde 5: Kultur og fritid.
Målet er at styrke fællesskabet mellem beboerne i Lyngbyen, skabe større tilfredshed med og brug af de
udendørs faciliteter og mere brug af beboerhuset Byens Hus.
Aktiviteter.
De aktiviteter, der skal skabe en sammenhængende indsats for kultur og fritid, er:
Kultur-bomben.
For at skabe mere fællesskab, mere liv og sammenhold i området, mindre fordomme, konflikter og
kedsomhed, mere kendskab til og forståelse for hinanden laver vi Kulturbomben.
Kulturbomben arrangerer og afholder forskellige kulturelle arrangementer; koncerter, teater, fælles
idrætsaktiviteter, flashmobs, fælles grillarrangementer, fastelavn, jul, ramadanfest, loppemarkeder mm., som
skabes, udvikles og udføres af og sammen med beboerne og eventuelt frivillige organisationer.
De fleste arrangementer har egenbetaling, men beboerne kan også søge støtte til aktiviteter i Kulturbomben.
Så laver man en ansøgning til helhedsplanen, som man selvfølgelig kan få hjælp til at lave af de boligsociale
folk. Der kan højst søges om 5.000,- kr. pr. år. pr. aktivitet, og der kan højst gives støtte fra helhedsplanen til
afholdelse af 6 arrangementer i gennemsnit pr. år. Der vil ikke kunne gives den højeste støtte til alle
aktiviteter og heller ikke støtte til alle aktiviteter.
Aktiviteterne skal give fællesskab og skabe netværk på tværs af alder, etnicitet og køn.
Der kan eksempelvis arrangeres fælles tur for børn eller voksne til andre steder i landet, til Folketinget o.l.
sammen med boligsociale medarbejdere, og gerne sammen med beboere fra andre byer.
Alle arrangementer skal på en eller anden måde henvende sig til alle beboergrupper, sådan at hvis der for
eksempel afholdes en koncert for unge, er der voksne, som hjælper til.
Kulturrampen.
De udendørs fælles områder i Lyngbyen er tit tomme, eller bruges kun af nogle få. Det får Lyngbyen til at
virke tom, livløs og utryg. For at få mere fællesskab, liv og sammenhold i området, skal de fælles udendørs
faciliteter gøres mere brugbare og indbydende, så der kan afholdes flere udendørs arrangementer, og så
udendørs faciliteterne indbyder mere til brug. Der skal derfor, i samarbejde med beboerne og inspektøren i
boligområdet, udarbejdes en plan for opgradering af udendørs faciliteterne. Planen udarbejdes ved en
9
workshop og iværksættes umiddelbart efter. Pengene til iværksættelse skal søges ved fonde og puljer. Det
er de boligsociale medarbejdere der søger SAMMEN med beboerne.
Fritidsmentor for børn og unge i Lyngbyen.
For at få mere sammenhold mellem børn og unge i Gullestrup og støtte børn og unge i et godt fritidsliv, er
der mulighed for, at man kan få tildelt en fritidsmentor: fritidsmentoren kan for eksempel afsøger de
muligheder, der er for fritidsbeskæftigelse, sammen med børnene, de unge og forældrene, og kan hjælpe
familierne til et fast forhold til fritidslivet.
Det kan være, at man sammen med mentoren finder og prøver forskellige fritidsaktiviteter.
Det kan være, at mentoren hjælper forældrene, så de bedre selv kan hjælpe børnene, eller at mentoren
hjælper med at følge børnene til og fra fritidsbeskæftigelse i en periode.
Det vil også være muligt at søge økonomisk støtte til betaling af kontingent til fritidsbeskæftigelse.
Indsatsområde 6: Image og kommunikation.
Boligområdet har et dårligt image og en høj fraflytningsprocent, som der gerne skal ændres på.
De aktiviteter, der skal forsøge at ændre på det, er:
Dagbogen.
Lyngbyen har et dårligt image, og mange i Herning tror, der er megen kriminalitet, vold, misbrug og social
dårligdom. Det billede er det håbet at ændre på, ved for eksempel at oprette en digital dagbog, som alle
beboere har adgang til at skrive i og sætte billeder ind i. Den skal kunne findes på nettet og på en pc i
beboerhuset Byens Hus. Dagbogen er både en kalender, hvor man kan se, hvad der sker hvor og hvornår i
Lyngbyen, men det er også en dagbog, hvor man kan læse om og se billeder fra events, aktiviteter,
dagligdag osv.
Mediestorm.
Mediestorm, skal forsøge at vende verdens syn på Lyngbyen fra at være et dårligt sted til at være et
alternativt og særligt spændende sted. Det gøres ved for eksempel at alle de gode historier, der er i
Lyngbyen fortælles til hele verden, og verden inviteres til at deltage i de arrangementer, der foregår i
Lyngbyen.
Der kan også uddeles info, billeder o.l. af/om lokalområdet som for eksempel postkort, musik oa.
Organisering og evaluering
For at sikre at der sker det, der er planlagt i helhedsplanen, organiseres helhedsplanen sådan her:
Øverst en styregruppe, derunder et sekretariat, så følgegrupper for alle indsatsområder og arbejdsgrupper,
som dem der arbejder i dagligdagen.
Styregruppen består af den boligsociale leders daglige leder fra FællesBo, som også er formand for
styregruppen, den boligsociale leder, som også er styregruppens sekretær, afdelingens formand,
boligselskabets Økonomichef samt 2 ledelsesrepræsentanter fra Herning Kommune.
Styregruppen er øverste led, og træffer de overordnede beslutninger.
Styregruppen består af max 6 personer. Styregruppen mødes en gang halvårligt.
Projektsekretariatet består af projektmedarbejderne og den boligsociale leder.
Den daglige drift og ledelse varetages af projektsekretariatet.
Følgegrupperne består af de projektmedarbejdere, som arbejder i de forskellige indsatsområder og den
boligsociale leder, repræsentanter fra Afdelingsbestyrelsen, og ledelsesrepræsentanter fra FællesBo,
organisationer, samt repræsentanter og medarbejdere fra Herning Kommune.
Alle følgegrupper er sammensat ud fra indsatsområder.
Følgegrupperne planlægger og beslutter de overordnede rammer for indsatsområderne og aktiviteterne
under indsatsområderne.
De folk, som sidder i følgegrupperne, har beslutningskompetence.
Følgegrupperne holder møde hver 2. måned og kan indkaldes ekstraordinært ved behov.
10
Arbejdsgrupperne er de boligsociale medarbejdere, frivillige, medarbejdere fra Herning Kommune o.a. som
til daglig arbejder med alle aktiviteterne. Arbejdsgrupperne holder et månedligt møde, men snakker også om
tingene i dagligdagen.
Arbejdsmetoder og værdigrundlag.
Den boligsociale helhedsplan er baseret på arbejdsmetoder, der bygger på et positivt menneskesyn, hvor
alle har potentiale for udvikling, og alle har noget godt at byde andre.
Arbejdets organisering.
De enkelte projektmedarbejdere arbejder selvstændigt, men modtager sparring fra boligsocial leder og
øvrige team.
Der afholdes driftsmøde 1 time ugentligt, hvor hele teamet deltager.
Der afholdes fagligt teammøde 1 time ugentligt, hvor hele teamet deltager.
Der afholdes teammøde 3 timer månedligt, hvor større perspektiver drøftes.
Der afholdes fælles kollegial supervision 2 timer pr. måned. Det er den boligsociale leder, der forestår
supervisionen, men på sigt kan øvrige team også varetage funktionen. Derudover vil der i krisesituationer
være mulighed for at hente supervisor ind udefra.
Halvårligt foregår der teambuilding i forskellige former.
Boligsocial leder har tilknyttet en mentor det første år af helhedsplanen.
Uddannelse.
Boligsocial leder og projektmedarbejdere deltager så vidt muligt i BL’s kurser oa. arrangementer. Desuden
afholdes jævnligt oplæg fra samarbejdspartnere, som kan medvirke til videreuddannelse.
Koncept og strategi for beboerinvolvering og beboerinformation.
Der skal, i samarbejde med afdelingsbestyrelsen, i løbet af første halve år af helhedsplanen, udarbejdes en
strategi og et koncept for, hvordan beboerne involveres og informeres. Udgangspunktet er, at der løbende
skal uddeles skriftlig information; beboerblad eller lignende, som også skal være tilgængeligt på FællesBos
hjemmeside og hænge på udvalgte steder i Lyngbyen.
Derudover involveres beboerne ved at der, for hver beboer, som henvender sig, eller på anden måde er
involveret i helhedsplanens arbejde, skal følge nogle af denne beboers bekendte, venner og naboer, sådan
at alle beboere forpligter sig og ansvarliggøres i arbejdet med at udbrede kendskabet til helhedsplanen, og i
arbejdet med at få flere beboere involveret.
Samarbejde med boligorganisationen.
Der er tæt samarbejde med afdelingsbestyrelsen. Den boligsociale leder deltager i afdelingsbestyrelsens
månedlige møde, og bestyrelsen sidder i både styregruppe, følgegrupper og arbejdsgrupper, samt deltager
aktivt i nogle af de daglige aktiviteter.
Den boligsociale leder holder nærmeste leder, udlejningschefen, økonomichefen og Lyngbyens
Serviceinspektør løbende orienteret.
Samarbejde med øvrige Herning.
Boligorganisationerne i Herning Kommune, som har ansat boligsociale medarbejdere, mødes en gang hver
2. måned.
Øvrigt samarbejde.
Boligsociale helhedsplaner i regionen er gået sammen om at mødes en gang pr. kvartal.
Drift.
Den daglige drift varetages af det boligsociale team i samarbejde med afdelingsbestyrelse og frivillige
beboere i øvrigt.
Vedligeholdelse af kontorfaciliteter, beboerhus og aktivitetshus varetages af de boligsociale medarbejdere
og tilknyttede ejendomsfunktionærer.
Rengøring af kontorfaciliteter, beboerhus og aktivitetshus varetages af unge under 18 år, som gør rent en
gang ugentligt. Derudover varetages rengøring og vedligehold af frivillige og af folk i virksomhedspraktik.
Endvidere anvendes praktikanter fra VIA i det daglige arbejde.
11
Brug af frivillige.
Der anvendes frivillige til både drift, vedligehold, planlægning og afvikling af arrangementer og aktiviteter.
Der udarbejdes en frivilligpolitik, som sikrer hhv. helhedsplanen og de frivillige. Hver frivillig har særskilt
kontrakt.
Frivilligpolitikken indeholder retningslinjer for uddannelse af frivillige. Der indhentes børneattest, tegnes
forsikring og der udarbejdes en decideret frivilligpolitik.
Frivilligmålgruppen er beboere over 10 år i boligområdet, samt voksne og unge over 18 år fra øvrige
Herning.
Formålet med at arbejde med frivillige er, at skabe relationer på tværs af etnicitet, alder, geografi og køn, at
skabe fællesskab og sikre inddragelse og forankring, at skabe videndeling og udvikling mellem mennesker,
og at fokusere på mangfoldighed.
Der skal hele tiden være mindst 20 frivillige tilknyttet projekterne, og de frivillige skal afspejle samfundets
mangfoldighed i alder, køn, religion, etnicitet, social status mv.
I alle projekter, hvor det er muligt, bruges frivillige til både planlægning og udførelse.
I evalueringer og undersøgelser bruges studerende fra videregående uddannelser.
Søgning af ekstra penge til Lyngbyen.
Det er målet, at der løbende søges penge til udvalgte projekter, og at uddanne nogle beboere, så de selv
kan søge penge.
Aktuelt trænger beboerhusets køkken til en kærlig omgang, da det pt. ikke kan anvendes til madlavning. Der
kan kun opvarmes mad. Ligeledes behøver de udendørs faciliteter penge for at blive bedre.
Evaluering.
Hvert år laver de boligsociale medarbejdere evaluering ud fra Landsbyggefondens retningslinjer.
Der er målbare succeskriterier for samtlige indsatsområder og delindsatser, der er projektbeskrivelser og
tids- og handleplaner for alle aktiviteter.
Hver aktivitet har egen logbog, hvor det registres hvordan aktiviteten udvikler sig.
Medarbejderressourcer.
Lønninger inkl. ferie og pension, til de medarbejdere som ønskes ansat i projektet, forventes at beløbe sig til
i alt 4 stillinger, hvoraf den ene er en lederstilling, og en stilling er kun 30 timer.
FællesBo varetager administration og økonomistyring.
Beløbet forventes over en 4-årig periode at beløbe sig til i alt kr. 9.200.000,00 hvoraf Herning Kommune yder
kr. 1.300.000,00 og FællesBo yder kr. 1.975.000,00.
Medfinansieringsprocenten er 25 % af det samlede beløb.
12
Overordnet tidsplan/milepælsplan for hele helhedsplanen.
Væsentlige aktiviteter i helhedsplanen år for år:
2013
Udarbejdelse af koncept for teamsamarbejde og udvikling.
Igangsætning af følgegrupper.
Udarbejdelse af detaljerede projektbeskrivelser og handleplaner.
Udarbejdelse af koncept og strategi for beboerinvolvering og beboerinformation.
Diverse forarbejde og detaljeret udvikling af koncepter inden aktivitetsiværksættelse.
Igangsættelse af metode for udarbejdelse af hærværksstatistik.
GAK fortsætter udviklingen.
Bydelsmødrene fortsætter udviklingen.
Festival for igangsætning af ny helhedsplan afholdes.
Lektiecafé fortsætter.
Mentorprojekt fortsættes.
Mediestorm iværksættes.
Natteravne iværksættes.
IT-café fortsættes og udvikles.
Ungdomsklub iværksættes.
Beboerrådgivning fortsættes og udvikles.
Beboerhusets aktiviteter fortsætter.
Samarbejde om udsatte borgere iværksættes.
Beboerpleje iværksættes.
2014
Familieskolen igangsættes.
Mentorprojekter igangsættes.
Job- og uddannelsesvejledning for unge iværksættes.
Fællesskab og demokrati iværksættes.
Kompetent afdelingsbestyrelse igangsættes.
Dagbog iværksættes.
Øvrige aktiviteter fortsætter og udvikles.
2015
KONSOLIDERINGSFASE.
2016
Konsolideringsfase fortsættes.
Overvejelser omkring forankring gøres, og der udarbejdes koncept og plan.
Plan for slutevaluering udarbejdes og iværksættes.
2017
Beslutning omkring forankringer tages og udføres.
Slutevaluering foretages.
Helhedsplanen afsluttes med en fest.
13