Hverdagsrehabilitering i Plejeboliger

Samarbejdskultur & Økonomi
Mål:
Det skal ske igennem en skole som…
sikrer et professionelt læringsmiljø båret af et funktionelt teamsamarbejde, høj faglighed, stærk evalueringskultur samt et godt skole-hjem samarbejde.
sikrer at alle medarbejdere aktivt indgår i forpligtende arbejdsfællesskaber (team) omkring udviklingen af undervisningen, eleverne og indenfor skolens forskellige fagområder.
Skoleår 2012/13
Efterår
Forår
Skoleår 2013/14
Efterår
Forår
Skoleår 2014/15
Efterår
Skoleår 2015/16
Forår
Efterår
Forår
Skoleår 2016/17
Efterår
Forår
Samarbejde i årgangsteams (fokus i hele perioden) (1)
Etablering af årgangsteams i udskolingen og fokus på mødekultur (pæd. lørdag i efteråret 2012). Færre lånelærere ift. fagfordeling. Fælles afdelingsopstartsdag i uge 32.
Fælles årsplaner og udarbejdelse af teamkontrakt. Gennemførsel af 1-2 TUS-samtaler årligt. Fokus på supervision i teamet. Ledelsen på besøg i UV (min. en gang årligt)
Samarbejde mellem skole og hjem (2)
Fokus på det gode forældremøde og den gode
skole-hjem samtale. Fokus på
konflikthåndtering bl.a. ift. forældre (pæd.
lørdag i foråret 2013)
Samarbejde mellem skole og hjem (3)
Fortsat fokus på det gode forældremøde og den gode skole-hjem samtale. Behovet for yderligere kompetence løft blandt
skolens medarbejdere afdækkes kontinuerligt.
Det funktionelle teamsamarbejder i
alle led! (7)
Samarbejde mellem skole og elev (5)
Elevplaner (4)
Forsøg på mellemtrinnet (Vokal). Projektet evalueres i efteråret 2013.
Den gode elevsamtale og elevplan. Evt. nye elevplaner udarbejdes på baggrund af erfaringer bl.a. fra
forsøget med Vokal
Samarbejde og fælles forberedelsesdage (6)
Teamet arbejder i perioder og har sammen fast(e) forberedelsesfase jf.
fleksibelskema
Flex skema (8)
Opstart og oplæg på PR.
Uddannelse af afdelingskoordinatorer ift. skemalægning. 1.
forsøgsperiode fra uge 8-12.
Flex skema (9)
2. prøveperiode fra
efterårs- til
juleferien
Flex skema (10)
Flex skema (11)
Flex skema (12)
3. prøveperiode fra
vinter- til
sommerferien
4. prøveperiode fra
efterårs- til
sommerferien
Planlægning af
1. periode i
skoleåret
15/16
Flex skemab er fuldt implementeret (13)
Den fleksible skema er nu implementeret. Der arbejdes i skoleårets fem
perioder (fra ferie til ferie). Der er en skemalægger på hver årgang. Holddeling,
projektarbejde, værkstedsarbejde, fagdage og tværfaglighed kendertegner
skolens tankesæt. Der tænkes ikke længere i lektioner, da helhedstænkningen
kendetegner skemalægningen.
Pædagoger i skolen (14)
FFO og PF har pæd. i skolen.
Udarbejde fælles samarbejds-aftale
(justeres årligt). Fokus på
teamsamarbejde, fælles elevplaner
(0.-1. årg.) og skole-hjem samtaler.
Pædagoger i skolen (15)
Pædagogernes rolle/funktion i UV –hvilke
muligheder?
Pædagoger i skolen (16)
Forsøgsperiode, hvor pædagogerne står for UV
en 1.-2 . timer ugentlig. Dette ind tænkes i den
fleksible planlægning og frigiver derved tid til
teamsamarbejde og fælles forberedelse i løbet
af skoledagen for lærerne.
Pædagoger i skolen (17)
Pædagogerne varetager ugentlig UV i enkelte timer. UV som i
udgangspunktet ikke har et fagfagligt indhold. Tid til fælles
teamforberedelse
Heldagskole i indskolingen (18)
Ideudvikling og fællesdrøftelse. Strategi udfærdiges.
Solvangskolens heldagskole model i
indskolingen (19)
Udskolingsprofil (21)
Udskolingsprofil (20)
Udviklingsarbejde ift. linjer i udskolingen –
etablering af uPUR..
Økonomi
Licens til Vokal
Forsøgsperiode (kan blive
fremskudt, hvis det besluttes fra
politisk hold)
Udskolingsprofil (22)
Profilen er nu formuleret, afprøvet og en del af det fælles tankesæt i udskolingen
Økonomi
Umiddelbart ingen udgifter
Evalueringskultur & Økonomi
Mål:
Det skal ske igennem en skole hvor…
alle team omkring elevgrupper og fagområder målfastsætter teamenes arbejde og evaluerer målene i et tæt samarbejde med skolens ledelse.
der er tydelige kvalitetsstandarder ift. undervisningen, samarbejde osv. som kontinuerligt evalueres.
Skoleår 2012/13
Efterår
Forår
Skoleår 2013/14
Efterår
Forår
Skoleår 2014/15
Efterår
Forår
Skoleår 2015/16
Efterår
Forår
Skoleår 2016/17
Efterår
Forår
Evaluering via intra (1)
Evaluering af forældremøder i efteråret 2012. Gentages i efteråret 2013.
Evaluering via intra (2)
Evaluering af de tre afdelingers folder.
Evaluering via intra (3)
Udarbejdelse af evaluering i MED-regi ift. medarb. , forældre og elever
som en del af skolens data og nøgletal. Gennemføre evaluering af
nyhedsbrev, LUC og digitale licenser.
Evaluering via intra (4)
Evaluering via intra er nu en del af skolens kvalitetssikring og evalueringskultur og bruges/analyseres målrettet og indgår i
skolens datadel og nøgletal. PUR, PR og MED inddrages i arbejdet og/eller i efterbehandlingen, hvor det findes relevant.
Relevante aktører indgår i udvælgelsen af de enkelte evalueringer i løbet af et skoleår.
Evaluering via intra (5)
Hver afdeling og/eller årgang udvælger et indsatsområde som forældre og/eller elever skal evaluere via intra. Responsen
arbejdes der kontinuerligt med i årene frem.
Kvalitetsrapport, statusanalyse, datadel og strategiske nøgle tal (6)
Inddrage medarbejderne i udarbejdelsen af kvalitetsrapporten. Indsamle årligt relevant /målbare data og nøgletal for organisationen.. Udarbejdelse af pixi-udgave af statusanalyse med konklusioner. PUR, PR og MED inddrages i arbejdet og/eller
efterbehandlingen, hvor det findes relevant.
Økonomi
Umiddelbart ingen udgifter
Læringskultur & Økonomi
Mål:
Det skal ske igennem en skole som…
understøtter alle eleverne i at udnytte deres potentialer bedst muligt og udvikler elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer igennem inspirerende læringsmiljøer og en
varieret skoledag, hvor kreativiteten er høj, og hvor leg og læring går hånd i hånd.
sikrer en undervisning, hvor fleksibilitet, differentiering og holddeling er en selvfølge.
sikrer den bedst mulige forberedelse til voksenlivet med udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder.
Skoleår 2012/13
Efterår
Forår
Skoleår 2013/14
Efterår
Læringsmiljø – inde og ude (1)
Etablering af læringsmiljø i skolegård og
gangarealer.
Læringsmiljø – LUV inde og ude, teamrum og læringsplakater (3)
Udarbejdelse af strategi ift. gårdhave v. LUC og teamrum i
tandlægeklinik i samarb. med arkitekt. Arbejdet påbegyndes.
Opsætning af læringsplakater i samarb. med grafiker på skolens
”hovedstrøg” ift. fagene mat, eng, dan.
Indretning af LUC-læringsmiljø (møbler, sortering/udsmidning af
bøger, område til hver afdeling, computer i landskabet.
Forår
Skoleår 2014/15
Efterår
Forår
Skoleår 2015/16
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Læringsmiljø (2)
Fokus på udnyttelse af mulighederne i læringsmiljøet og videndeling!
Læringsmiljø (5)
Strategi for læringsmiljø i skolens grønnegårde.
Læringsmiljø – teamrum og gårdhave (LUC) (4)
Etablering af gårdhave og teamrum fortsat
Læringsmiljø (10)
Det flex-klasserum (0.-3.kl) (7)
Læringsmiljø (Flex-klasserum) (6)
Udarbejdelse af strategi i samarb.
med arkitekt ift. flex-klasserum.
Skoleår 2016/17
Det flex-klasserum (4.-6.kl) (8)
De flex-klasserum er nu
etableret og taget i brug
Det flex-klasserum (7.-9.kl) (9)
Inklusion (12)
Inklusionskasser i alle klasser. Fælles kommunal uddannelse i inklusion. Solsikken videreudvikles  ny struktur?
Inklusion (11)
Etablering af INK-forum ift. kollegial supervision
sparring. API-modellen anvendes.
Inklusion (PAF) (14)
Fælles kommunal uddannelse  PAF (Pædagogiske arbejdsprocesser i Furesø) Opstart i uge 32 2013.
Inklusion (13)
Indsatsen er nu implementeret og anvendes
ud i alle led.
Pædagogisk fokus (Holdtimer) (15)
Anvendelse af holddeling i de tre afdelinger.
Pædagogisk fokus (21)
Pædagogisk fokus (17)
Videndeling på pædagogisk lørdag
Pædagogisk
fokus (DSA)
(16)
Etablering af
DSA-team og
udarbejdelse af
folder. Fokus og
udarbejdelse af
handleplan ift.
skolens datadel
og nøgletal
(DSA)
Pædagogisk fokus
Videndeling ift. klasserumsledelse
og læringsstile
Pædagogisk fokus (DSA) (18)
Supervision på årgangsteams
Pædagogisk fokus (20)
Videndeling og
undervisningsdifferentiering
Den gode
undervisning!
Pædagogisk fokus (DSA) (19)
Evt. kursus/udd. for hele udskolingen
Faglig progression (22)
Arbejdet igangsættes på LM møde i efteråret
2013.
Skoleparathed og traditioner (24)
Skolens tre afdelinger drøfter på afdelingsmøde traditioner for afdelingen og
forventninger mellem skole og hjem ift. hj. arbejde, UV-parathed, adfærd osv. Hvilke
forventninger har vi til forældrene ift. at støtte op om deres barns skolegang og hvilke
forventninger forældrene kan have til os/skolen. Arbejdet udmøntes i en folder.
Folderen for de enkelte afdelinger evalueres via intra: Indskoling (efterår 2013), Udskoling
(forår 2014) ig mellemtrin (efterår 2014).
Pædagogisk fokus
Faglig progression…
Skoleparathed og traditioner (25)
Hver afdeling udvælger to nye traditioner,
som tænkes ind i afdelingens årshjul. En
fælles omlagt uge/dage qua skolen fylder
50. At skolen får en fælles holdning til
skoleparathed og får udarbejdet en fælles
folder omk. dette. Herunder en rød tråd ift.
fælles traditioner for hele skolen.
Pædagogisk fokus (23)
Alle fag er nu repræsenteret i skolens
faglige progression.
Skoleparathed og traditioner (26)
Når man er elev på Solvangskolen er der nogle faste traditioner både af faglig og social
karakter, som alle elever vil være en del af igennem deres skoleliv. Traditioner som er
tilbagevendende, traditioner som forberedes/udvikles og nye vil kommer til, som
skrives ind i folderen. Afdelingernes foldere justeres løbende.
Overlevering (27)
Fast procedure. På besøg i ”nye” klasser.
Prin-cipper for HOL4 udarbejdes. Fælles
over-levering fra team til team skrives
ind i kalenderen.
Økonomi
Afsat midler til læringsplakater (løn),
arkitekt (løn). 1. etape ift. gårdhave
(LUC) , teamrum (drift) og læringsmiljø i skolegård og gangarealer.
Overlevering (28)
At skabe en struktureret overleveringskultur, som ruster det nye team
ift. klassekultur, enkelte elever og undervisningsformer.
Overlevering fra 0.-1. kl  3.-4. kl. 6.-7.kl
Økonomi
Fortsat etablering af gårdhave (LUC) og teamrum (drift)
Økonomi
Midler til etablering af grønnegårde
Økonomi
Arkitekt ift. strategi for flexklasserum (løn)
Økonomi
Midler til etablering af flex-klasserum
IT- og mediekultur & Økonomi
Mål:
Det skal ske igennem en skole hvor…
digitale medier er en integreret del af undervisningen og anvendes ift. at understøtte elever med særlige behov og som understøttelse af en differentieret undervisning.
videndeling og fælles udveksling af digitale UV-forløb etableres og derigennem skabes grobund for en redidaktisering og tænkning i fagrækken.
udviklingen af lærermidler igennem digitaliseringen vil skabe nye muligheder og ændre den traditionelle opfattelse af UV-midler.
digitaliseringen igennem arbejdsbesparende aktiviteter skaber mere tid til skolens kerneopgave.
vidensgenerering ift. elevernes udbytte af undervisningen lettes og systematiseres.
kommunikationen internt og eksternt styrkes.
Skoleår 2012/13
Efterår
Forår
Skoleår 2013/14
Efterår
Forår
Superlokale (1)
Indretning af
superlokale. Sparring
med kommende 6.
årg. Udarbejdelse af
brugen af iPADS og
opsætning af disse.
Superlokale (2)
Superlokale tages i brug for 6. og 5. årg.
Udvikle brugen af superlokale og evaluering.
Opdatering af materialer og udstyr i lokale 13.
SMARTS-boards (5)
Indkøb, opsætning
og afprøvning samt
uddannelse af
personale i
indskolingen.
SMARTS-boards (6)
IT-pædagogik i forbindelse med
implementeringen herunder videndeling. Køb
af online lærebøger.
IT-rygsæk (8)
Fra PC til iPADS
herunder opsætning.
Videndeling ml. LUC,
Læs-V og Mat-V.
Skoleår 2014/15
Efterår
Skoleår 2015/16
Forår
Efterår
Superlokale (3)
Evt. etablering af to superlokaler – et til hver
afdeling.
Skoleår 2016/17
Forår
Efterår
Forår
Superlokale (4)
Superlokalet bruges i alle afdelinger periodevis i løbet af skoleåret.
SMARTS-boards (6)
Opdatering af materialer, videndeling og løbende efteruddannelse.
IT-rygsæk (9)
Vedligeholdelse og evaluering af iPADS. Evt. indkøb af nye.
Projektor i udskolingen (12)
Projektor i
udskolingen (10)
Opsætning,
videndeling og
sparring. Brugen
tænkes ind som en
del af årsplanen.
Projektor i udskolingen (11)
Fortsat videndeling i teams, afdeling og
fagudvalg. Evaluering af materialer og metoder
herunder elevinddragelse.
Fortsat videndeling mm. Løbende vedligeholdelse. Projektor er en fast integreret del af undervisningen i
alle fag i udskolingen.
Projektor på mellemtrinnet (13)
Samme progression som ved udskolingen – se ovenstående pile.
Digitaliseringsstrategi (14)
Udarbejdelse af strategi hvor alle interessenter inddrages (skoleår 2012713. Udarbejdelse af mediehandleplan for Solvangskolen (skoleår 2012/13). SG er tovholder.
Ansættelse af ekstra IT-medarb. (skoleår 2012/13)
Årlig tilpasning og justering af strategien.
Computere (15)
Udskiftning af lærercomputere. Etablering af
computerøer i indskolingsområdet.
Økonomi
Afsæt 400.000
til indkøb
Økonomi
Om muligt afsættes der årligt ca. 200.000 kr. til nye investeringer. Dette er udover de ca. 150.000 til alm. vedligeholdelse .
Trivselskultur & Økonomi
Mål:
Det skal ske igennem en skole hvor…
eleverne er trygge, således at de kan styrke deres selvværd og få mulighed for refleksion og fordybelse og derved kreativt udvikle deres forskellige kompetencer – faglige, personlige
og sociale.
medarbejderne respekteres og anerkendes som fagprofessionelle, således at de få mulighed for at udvikle deres forskellige kompetencer.
fællesskab i forskellighed er en styrke, og hvor åbenhed, ansvarlighed, respekt og tolerance er grundlæggende værdier.
alle oplever, at de er værdsatte, ligeværdige og en del af fællesskabet.
Skoleår 2012/13
Efterår
Forår
Legepatruljen (1)
Formalisering af legepatruljen. Herunder at
6. årg. i fremtiden (start skoleår 13/14) er
legepatruljen som en del af Solvang-skolens
kultur/tradition.
Skoleår 2013/14
Efterår
Forår
Legepatruljen (2)
6. årg. udgør legepatruljen – 1 dag pr. kl.
Lege mm. afprøves/udvikles i idræt. og er
der en del af årsplanen for faget.
Skoleår 2014/15
Efterår
Forår
Skoleår 2015/16
Efterår
Forår
Skoleår 2016/17
Efterår
Legepatruljen (3)
Justering og fortsat udvikling af legepatruljen som en del af kulturen
Det gode frikvarter (4)
Drøftelse og formulering af et fælles
regelsæt.
Det gode frikvarter
(5)
Hallen åbnes som
forsøg i frikvartererne som en del
af gårdvagtsfordelingen.
Evalueres i juni.
Det gode frikvarter (6)
Hallen er åben og en fast del af gårdvagtsfordelingen.
Ny gårdvagtsmodel udtænkes/afprøves ,hvor hver årgang dækker et område sammen
Elevrådet (7)
Fokus på elevrådets rolle ift.
strategien. Opsætning af
hærværksbarometer
Elevrådet (8)
Fokus på elevrådet rolle ift. trivslen på skolen ”Vores skole”, herunder hvordan lærerne kan tage mere ansvar for klasserummet. Fokus på
elevernes indbyrdes adfærd ift. hærværk osv. – ”Tør du sige fra”.
Forår
Fælles arrangementer for personalet (9)
Tre årlige fester (Høstfest, Julefrokost, sommerferiefrokost) som afdelingerne er ansvarlige for. Derudover et december arrangement som ledelsen er ansvarlig for.
MUS & TUS & Statusanalyse (personale, ledelse og elever) (10)
Trivsel medarbejdere (11)
Ledelse og TR samarbejde om trivsels arrangement for personalet
Trivsel medarbejdere (12)
Trivselsundersøgelse i TR-regi (efterår) og trivselsundersøgelse i ledelses regi (forår)
Den gode elevplan
Trivsel elever (13)
Den gode elevsamtale Den gode skole-hjem samtale.
Økonomi
Afsættes årlig 75.000 kr. personalepleje (kaffe, blomster, fester mm.)
Økonomi
Afsættes årlig 20 kr. pr. indskrevet elev til hærværksbarometeret, som elevrådet kan disponere over.