Best practice til next practice - Værdi for slutbrugeren - brugerperspektivet - Innovations kultur - “Hvad nu hvis..?” - Vi skal tænke anderledes Jacob Madsen - [email protected] “I don’t know who discovered water, but I’m pretty sure it wasn’t a fish.” Marshall McLuhan (1911-1980), media critic & writer Jacob Madsen - [email protected] Sydindiske abefælde Jacob Madsen - [email protected] Sydindiske abefælde Værdikrampe! Blokering på grund af værdier. Manglende evne til at omvurdere. Nære tilknytningsforhold til tidligere og nuværende værdier. Jacob Madsen - [email protected] ”The world we have created today as a result of the thinking thus far, has problems which cannot be solved by thinking the way we thought when we created them” Albert Einstein Jacob Madsen - [email protected] ”The best practice – is the next practice” Jacob Madsen - [email protected] Hvad nu hvis…? Inside the Box Jacob Madsen - [email protected] Hvorfor starter vi ikke bare bevægelse ud af boxen? • • • • • Frygten for at lave fejl Frygten for at træffe det forkerte valg Frygten for at det aldrig vil virke Angsten for at tabe ansigt Angsten for ikke at have kontrol Derfor vælger vi det sikre ”NEJ…” Eller det det afvisende ”JA MEN…” Jacob Madsen - [email protected] Først et par eksempler…… H. M. Warner, Warner Brothers, 1927 “Who the hell wants to hear actors talk?” Jacob Madsen - [email protected] Et eksempel mere….. Western Union intern notat, 1876: This 'telephone' has too many shortcomings to be seriously considered as a means of communication. The device is inherently of no value to us. Jacob Madsen - [email protected] Og et andet eksempel…. Ingeniør hos IBM, 1968, der kommenterer mikrochippen: “But what ... is it good for?” Jacob Madsen - [email protected] It´s all about the human brain! Jacob Madsen - [email protected] Skriv navnet på den mest person i historien I mener er den mest kreative. - Hvad eller hvem sikrede denne persons kreativitet? Jacob Madsen - [email protected] Domains of creativity (Mihaly Csikszentmihalyi) The creative domain, which is nested in culture the symbolic knowledge shred by a particular society or by humanity as a whole . The field, which includes all the gatekeepers of the domain (e.g., critics, teachers, etc.) The individual person, who has a new idea novelty is selected by the appropriate field for inclusion into the relevant domain ”Attention age” Sectors (leaders) Employees Jacob Madsen - [email protected] Renaissance Medici Family Leonardo Da vinci Kreativitet Kreativitet handler om at sætte VIDEN (data og information), som ikke tidligere har været forbundet, i forbindelse med hinanden. Kreativitet er evnen til på baggrund af viden at generere nye ideer og tilgange. Jacob Madsen - [email protected] Introduktion til innovation Innovation • Der findes ingen egentlig konsensus om begrebet • Betyder nydannelse/fornyelse: - Udvikling af ny ide der realiseres i praksis Ideerne får reel anvendelse og skaber værdi Kræver opbrud med vaner en proces, som fører til udvikling, spredning og realisering af nye ideer, der skaber forandring. - At gøre en forskel der skaber en forskel! Jacob Madsen - [email protected] Definition Innovation er en styret vaneopbrydende proces, der på baggrund af implementerede nye ideer skaber merværdi indenfor et bestemt område – lokalt eller globalt. Jacob Madsen - [email protected] Inkrementel innovation • Kommer af det engelske ord incremental og betyder gradvis voksende AND MORE….. • Kort tid at udvikle og implementere i organisationer og har samtidig en lav risiko (Lybecker, 2007) (Lybecker, 2007) • Mindre innovationer hvor allerede eksisterende kompetencer, processer, metoder og produkter forbedres eller anvendes på en ny måde. • ”At sætte flere sejl på skibet” eller ”flere hestekræfter i motoren”. (Bekke et al, 2007) Jacob Madsen - [email protected] At gøre i morgen hvad der i går var utænkeligt Radikal innovation: • Modsat beskrives radikal innovation som en type af innovation der vender op og ned på det gængse, og fører noget helt nyt og hidtil uset med sig (Bekke et al, 2007) • Forbundet med høj risiko og besværlige arbejds- og implementeringsprocesser (Lybecker, 2007) • koblinger mellem allerede eksisterende værdier, koncepter og teknologier der ikke tidligere har været forbundet. Jacob Madsen - [email protected] Innovation i fire hovedkategorier Produkt-/service innovation Ændringer i produkter og services, som en organisation tilbyder. Proces innovation Ændringer i måder, som produkter bliver skabt og leveret på Markeds-/ positioneringsinnovation: Ændringer i konteksten (omgivelserne), hvor ”innovationen” bliver introduceret Paradigme innovation Ændringer i de mentale modeller, som sætter rammen for, hvad organisationen gør Innovationsspørgsmålet !! Innovationsmetode Jacob Madsen - [email protected] Bason (2007) Tidd & Bessant (2009) Innovationsspørgsmålet Innovationsspørgsmål stilles ud fra en ”hvad nu hvis” tankegang: Hvordan får vi depotmedarbejdere til at elske kontrol og registrering? Hvordan får vi borgerne i kommunen til at bruge de grønne områder som deres egen dagligstue? Hvordan kan personalet få samme information om patienterne på kortere tid? Hvad kan få institutionens beboere til at tage mere ansvar for husaktiviteterne? Hvordan får vi 100 % gennemførelse på studiet? Rammerne for hvad der tidligere har været kendt som udgangspunkt udfordres i det første skridt i en innovationsproces – ved indgangspørgsmålet. Jacob Madsen - [email protected] Innovationsprocessen 1. Søgefasen - hvilke behov og ideer har vi? 2. Udvælgelsesfasen - hvad skal vi gøre og hvorfor? 3. Implementeringfasen - hvordan får vi det til at ske i praksis? 4. Værdiskabelsesfasen - hvordan får vi skabt en værdi af vores ”innovation”? Jacob Madsen - [email protected] Metoder til innovation (drivere) • Brugerdreven innovation - Kilden er viden om aftagerne af innovationens behov samt evnen til at imødekomme dette behov igennem nytænkning. Fra de professionelles side skabes en dyb forståelse af de essentielle behov hos brugeren. Fokus især rettet mod at afdække ikke-erkendte og fremtidige behov hos brugeren • Medarbejderdreven innovation - Afdækker ikke-erkendte og fremtidige behov hos brugeren – for eksempel medarbejdere på en sygehusafdeling eller visitationsafdeling. Kilden til viden er medarbejderne, som betragtes som ressourcer til forbedring, forandring og nytænkning • Forskningsdrevet innovation - Kilden er ny forskning. Fokus på kvalificering og evidens af innovative tiltag og hvorvidt ny viden kan bringes i anvendelse indenfor en bestemt vidensområde. Er afhængig af et godt forskningsmiljø og et bæredygtigt samspil mellem forskningsenheder og den offentlige eller private aftager af den nye viden. Jacob Madsen - [email protected] HUSK !! Kreativitet er grundlaget for alt innovation. Man kan godt være kreativ uden at skabe innovation, men man kan ikke skabe innovation uden at være kreativ. Man er ikke innovativ, men derimod kreativ i forsøget på at skabe innovation. Jacob Madsen - [email protected] At skabe en innovationskultur Jacob Madsen - [email protected] At skabe en innovationskultur Jacob Madsen - [email protected] At skabe en innovationskultur Jacob Madsen - [email protected] At skabe en innovationskultur Jacob Madsen - [email protected] At skabe en innovationskultur Jacob Madsen - [email protected] At skabe en innovationskultur Jacob Madsen - [email protected] At skabe en innovationskultur Jacob Madsen - [email protected] At skabe en innovationskultur Jacob Madsen - [email protected] At skabe en innovationskultur Jacob Madsen - [email protected] ”Nulfejlskultur” versus ”innovationskultur” Behøver sikker drift og innovation være modsætninger? Jacob Madsen - [email protected] Udlevering af benspænd Jacob Madsen - [email protected] Lav benspænd – tillad fejl • Ingen offentlige organisationer er helt fejlfri, ligesom ingen private virksomheder er det. Men kulturen på mange offentlige arbejdspladser åbner ikke i særlig høj grad op for, at man anerkender og taler åbent om fejl. • Man kan sige, at medarbejderne skal have afmonteret deres tryghedsgen. Men endnu vigtigere må ledelsen vise tillid og se fejl som et positivt udtryk for, at der sker noget nyt. • Du må som leder kommunikere, at medarbejderne ikke mister jobbet over en fejl (det kan til gengæld godt være de mister jobbet, når de har lavet samme fejl tre gange!). • Kontrol kan være nødvendig, men kan også være spild af tid. Nogle fejl kan rettes uden større konsekvenser for interessenter eller brugere, og derfor kan et vist fejlniveau være helt acceptabelt. • Man må i mange tilfælde spørge sig selv, om ikke tiden kan bruges bedre på udvikling. Lederens opgave er at sætte rammerne for, hvor det er tilladt at begå fejl, og at fokus flyttes fra placering af skyld til erkendelse og læring. Jacob Madsen - [email protected] Hvad er et prejekt? • Begreb for de tidlige faser af et projekt. • De tidlige faser er meget forskellige fra de senere faser. • Kan fremme forståelsen af innovationsprocesser og videnskabelse i de tidlige faser. • Kan skabe struktur (og ro) på opstarten af et projekt. Jacob Madsen - [email protected] Prejekt versus projekt Prejekt: • Er målsøgende og divergent. • Er ikke lineært og kræver ”kaostid”. • Er procesdrevet og kræver et forlænget og åbent beslutningsrum. • Projekt: • Er målstyret og konvergent. • Er lineært og tidsbegrænset. • Er resultatdrevet og kræver hurtige beslutninger. Jacob Madsen - [email protected] Hvad er et prejekt? • Prejektet kan ikke passes ind i en projektskabelon - det drejer sig om en helt anden type proces. • En meget åben informationssøgende proces, hvor en gruppe mennesker afsøger et felt for nye muligheder. • For meget pres og fokus på tid og effektivitet = for lidt tid til at eksperimentere. • Eksperimenterende ud fra individuelle interesser frem for i dedikerede strategiske prejektgrupper. • ”Strategiske eksperimenterende prejekt processer”. Jacob Madsen - [email protected] Hvad er et prejekt? • Hvor et projekt handler om at gøre tingene rigtigt, handler prejektet om at gøre de rigtige ting. • Projektet handler om at finde svar, prejektet om at finde de rette spørgsmål. • Indsamler viden om behov og problemer hos ”mennesker i verden”, som man vil forsøge at opfylde eller løse med sit koncept, om hvilke teknologier, der eventuelt er tilgængelige. Jacob Madsen - [email protected] En Konvergent måde at arbejde Et mål / målorienteret – eller KONVERGENT måde at arbejde - projektfasen Mål-fokuseret Opdelt i delmål TID (en defineret tidsplan) – 1 år – 2 år etc.) Jacob Madsen - [email protected] En Divergent måde at arbejde Er målsøgende eller DIVERGENT - måde at arbejde - prejekt-fasen Et slut resultat En KLAR hensigt Et andet Slutresultat TID . Jacob Madsen - [email protected] At kombinere divergent og konvergent tænkning DIVERGENT fase Forskel-lighed KONVERGENT fase ”Jam-merZonen” Som det altid har været Tid Jacob Madsen - [email protected] Divergent og Konvergent tænkning Divergent tænkning Konvergent tænkning - prejekt-fasen • • Skaber alternativer. • Åbne for alle og alt kan diskuteres • Samler forskellige synspunkter • Folder et problems inderste logik ud… - projekt-fasen • Evaluerer alternativer. • Opsummerer essenser • Opdeler ideer i kategorier • Når frem til konklusioner Jacob Madsen - [email protected] At skabe innovativ værdi • Ved innovation skabes en merværdi. • Merværdien kan måles på forskellige parametre som: – Økonomi, borgertilfredshed, grad af faglighed, arbejdsglæde (dokumentation af innovationens effekt) - Fornyelsesprocesser kan modsat være initieret af ønsket om eller behovet for fornyelse, båret af forskellige strømninger eller tidsintervaller. - Fornyelse giver modsat innovation ikke nødvendigvis udslag i skabelse af merværdi. Jacob Madsen - [email protected] Hvorfor er det nyttigt at måle innovation? • ”You get what you measure”. - at opsætte resultatmål og følge op på dem. • Hvis man ikke måler innovation kan der være risiko for at man kommer til at innovere for lidt, for meget eller forkert. Jacob Madsen - [email protected] Hvordan måles den innovative værdi? - Vælg en værdi (mål) som der ønskes målt på. - Måleredskab tilpasses værdiens kendetegn (fx økonomisk, tilfredshed, færre indlæggelser ect.) - Kvalitativ + kvantitativ. - Mest overskueligt at måle på konkrete, afgrænsede og gennemførte Innovationsprojekter! Jacob Madsen - [email protected] Anbefalinger fra litteraturen: • • • • • Mål innovationsudgifter løbende. Gør status over ”innovationsindtægter”. Pas på overinvestering i bestemte områder. Udnyt gevinsten ved brugerinddragelse. Lav systemer for forskellige innovationstyper. Jacob Madsen - [email protected] Den aktive borger som en ressource • Nøglen til at skabe et godt og bæredygtigt vidensfundament i velfærdssamfundet. • Aktivering og involvering af borgerne i såvel vedligeholdelse som udviklingen af ”borgernær teknologi”. • De eneste, der legitimt og på bedste demokratiske vis, kan forandre det, ud fra hvad der giver mening. Jacob Madsen - [email protected] Meningsinnovation – hvad er meningen? • ”Meningsinnovation” er innovation drevet af meningsfuldhed for mennesket . • Brugernes værdier, drivkræfter, handlemønstre og behov i fremtiden som en ”hård” forretningsværdi. • For, at et udviklingstiltag skal have virkning på bundlinjen, skal det give mening for mennesker. • At finde og fremme sund fornuft og bevare etikken, når man udvikler teknologi der er tiltænkt en afgørende rolle i menneskers liv og hverdag. • Både givende og nødvendigt at lade meningsfuldhed styre, hvis teknologien skal virke derude for dem, der skal bruge den. Jacob Madsen - [email protected] Hverdagslivet Hvad er den aktuelle situation? Hvor opstår problemerne? Hvilken forandring vil være tilfredsstillende? “Hverdagslivet er det liv, vi lever, opretholder og fornyer, genskaber og omskaber hver dag. Dette liv kan ikke defineres, – i det mindste ikke med sociologiske begreber. Det, der kan defineres, er dels hverdagslivets betingelser, dels de måder disse betingelser håndteres på.” ved Aalborg Universitet. Birte Bech-Jørgensen, dr.scient.soc, pensioneret professor Jacob Madsen - [email protected] Teknologidrømme og hverdagens virkelighed Jacob Madsen - [email protected] Borgerindsigt via lead-user metoden • • • • Formuleringen af menneskers drømme, værdier og aspirationer inden for rammerne af hver vores livsverden. Udtrykkes sammen med et netværk af andre eksperter, indenfor f.eks. formgivning og design af teknologi. Trækker på det eksisterende som en ressource, snarere end at forsøge at vriste sig fri af det og opfinde verden på ny. Lead-users (nøglebrugere): – afdække fremtidens behov for mange brancher og markeder. – behov og karakteristika ved ’den gode løsning’, som borgere (og kunder) vil efterspørge fremover. – en retningspil for, hvor markedet bevæger sig hen, skabt på baggrund af indblik i borgerens hverdagsliv. Jacob Madsen - [email protected] ”Clunkers to MTBs” Aktivt brug af trends hos borgerne • Voksende forandringshastighed = høje krav til at forstå hvor ”forandringerne” er på vej hen. • Forandringer og trends har utrolig stor indflydelse på vores adfærd. • Forståelse for hvor den kollektive bevidsthed og ”teknologidrømmene for hverdagen” bevæger sig hen. • Tidens signaler til innovation. • ”Teknologi-zappere”: Situationsafhængig adfærd er blevet et livsvilkår for de fleste. • Fx livsfaser. Jacob Madsen - [email protected] Co-creation tilgang • At vi ikke bare afleverer en masse gode idéer, der aldrig ville få ben at gå på i virkeligheden. • At vi tester nye idéer som prototyper i den sammenhæng, hvor de rent faktisk skal bruges efterfølgende. • Skaber bedret mulighed for mere præcise resultater og meningsfulde innovationsprocesser. • Fælles formgivning, hvor også ikke-designere former udviklingsprocessen - en positiv forandring for både medarbejdere og brugere Jacob Madsen - [email protected] Hvilke værdier er det oplagt I fokuserer på at innovere i jeres tilfælde? Jacob Madsen - [email protected] Referencer: Hinojosa, J. Becoming Innovators in an Era of Hyperchange - Eleanor Clarke Slagle Lecture. The American Journal of Occupational Therapy: 2007; 61: 629-637. Law, M. Occupational therapy: Depth, innovation and courage. Guest editorial. Australian Occupational Therapy Journal: 2004; 51: 117-118. Regeringen. Nytænkning og konkurrence – En innovativ offentlig sektor, der giver kvalitet til borgerne og bedre arbejdspladser for medarbejderne. På vej mod en kvalitetsreform. København. Sekretariatet for ministerudvalg: 2007. Jensen, K.E. Jensen, J.P. Digmann, A. Bendix, H.W. Principper for offentlig innovation – Fra best practice til next practice. København. Børsens forlag: 2008. Lybecker S. Innovatismer – Håndbog for innovationsagenter og forandringsledere. København, Forlaget Samfundslitteratur: 2007 Rambøll Management: ”Innovationskraft – dilemmaer og potentialer i offentlig innovation”. s. 6 -22. Mandag morgen: ”Velfærdens innovationskatalog 2010”. Jacob Madsen - [email protected]
© Copyright 2024