Last ned

ANBEFALEDE KRAV FOR
NY SENG TIL PSYKATRIEN
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
TRYGHED
SIKKERHED
MATERIALE
OVERFLADER
KOMFORT
HYGIEJNE
ERGONOMI
BETJENING
RESUMÉ
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
2
Resumé
Syddansk Sundhedsinnovation har i samarbejde med psykiatriens anlægssekretariat i Region Syddanmark startet
produktudviklingen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig seng til brug i psykiatrien. Syddansk Sundhedsinnovation
har i samarbejde med Region Syd, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Nord og Region Midt foretaget
en behovsanalyse gennem feltarbejde på flere psykiatriske enheder. I den forbindelse inddrages nu virksomheder i
udviklingsarbejdet.
I Region Syddanmark skal der i de kommende år bygges en række nye enheder i psykiatrien og i den forbindelse er det
blevet identificeret et behov for udvikling af en seng til den fremtidige psykiatriske patientstue. Der stilles andre krav til en
seng anvendt i psykiatrien end på de somatiske hospitaler.
Formålet med projektet er at planlægge og facilitere en innovativ produktudviklingsproces, der skal lede frem til en
prototype til en sengeløsning til psykiatrien. Sengen skal kunne måles på høj patientsikkerhed, højt arbejdsmiljø
(medarbejdersikkerhed) og effektivisering af medarbejdernes arbejdsgang. Prototypen skal kunne anvendes af alle
psykiatriens patientgrupper – fra børn til ældre og fra patienter i det lukkede afsnit til patienten i det åbne afsnit.
Psykiatriens anlægssekretariat har valgt at invitere de øvrige regioner med i projektet, og invitationen er blevet positivt
modtaget: Region Hovedstaden har bidraget med feltarbejde og nedsat et brugerpanel. Region Sjælland, Nord og Midt har
bidraget med brugerpaneler til workshops.
På baggrund af et større feltarbejde indeholdende 50 kvalitative interviews og observationer på eksisterende afdelinger, er
der i november og januar afholdt en række ideudviklingsworkshops for virksomheder, medarbejder, pårørende, brugere og
rådgiver. Formålet med denne ”Open Innovation” er at bringe viden fra de inviterede i spil og skabe innovative løsninger.
Således har 65 medarbejdere, 20 patienter og pårørende samt 11 virksomheder fra hele landet indtil videre bidraget til
processen.
Syddansk Sundhedsinnovation har kvalitetssikret brugernes og virksomhedernes ideer og fremkommer i denne
afrapportering med en række prioriterede anbefalinger for krav til den nye psykiatriske seng. Når anlægssekretariatet og
ledelsen i psykiatrien har taget stilling til anbefalingerne, vil udviklingsarbejdet gå over i den næste fase, nemlig udviklingen
af en prototype, der imødekommer de ønsker og behov som er fremkommet i brugerprocessen. På baggrund af resultater af
den testede prototype, forventes et funktionsudbud at blive udarbejdet, så det ligger klar til september 2013. Herefter kan
virksomheder byde ind med forslag til den nye seng.
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
3
PROCESPLAN FOR SENG TIL PSYKIATRI 2012-2013
SEPTEMBER
OKTOBER
Planlægningsmøde
NOVEMBER
DECEMBER
JANUAR
FEBRUAR
Kommisorier for
workshops
Invitere
virksomheder
Opsamling og
analyse
Feltarbejde
JUNI
MAJ
JULI
AUGUST
Prototype
Rammeaftale for
virksomheder
Analyse og
koncept
Forberede
workshops
OKTOBER
NOVEMBER
Endelige funktionsog designkrav
Krav til prototype sendes
ud til virksomheder
Virksomhedsalliance
udvikler prototype med SDSI
Test af prototype med medarbejdere,
patienter og eksperter på afd.
Kvalificering og
analyse
Test og prototyping hos SDSI
Bearbejdning
af koncepter
SEPTEMBER
Rapport
Foreløbige krav til psykiatriledelsen og regioner
Invitation til
workshops
Deskresearch
APRIL
Afrapportering
Markedsanalyse
Invi. til tværreg. samarb.
MARTS
Test på afdeling
Justering og test
hos SDSI
Udbud til
virksomheder
Udarbejde fukntions
og designkrav
Test på afdeling
Intern idegenerering
1. Medarbejderworkshop, 6. nov.
2. Open Innovation
workshop 20 nov.
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
3. Kvalificeringsworkshop
og Markedsdag23. jan.
4
Syddansk Sundhedsinnovation
Syddansk Sundhedsinnovation er en stabsfunktion i Region Syddanmark, der samler regionens aktiviteter inden for
sundhedsinnovation, telemedicin og offentlig-privat innovation.
Syddansk Sundhedsinnovation består af enhederne Sundhedsinnovatorium, Innovationspartnerskaber & medier og
Tværsektoriel IKT og telemedicin og et sekretariat.
Sundhedsinnovatoriet arbejder med brugerdreven innovation og udvikler og tester nye måder at bygge sygehuse
på. Tværsektoriel IKT og telemedicin udvikler og udbreder telemedicinske løsninger. Og Innovationspartnerskaber
& medier udvikler velfærdsteknologi og opsamler erfaringer om nye OPI-samarbejdsmodeller og løser en række
kommunikationsopgaver.
SDSI arbejder ud fra en veldokumenteret og afprøvet udviklingsproces, der rummer en række faser. Herunder
Planlægning, Research & Feltarbejde, Ideudvikling og kvalificering, Test, Afrapportering og Evaluering.
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
5
FORMÅL
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
6
Formål og metode
Projektets formål
På baggrund af igangværende projekter i Psykiatrien i Region Syddanmark er der blevet identificeret et behov for
en ny seng til de psykiatriske patienter. På en række punkter stilles der andre krav til en seng, som skal anvendes
i psykiatrien, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt – i mange tilfælde ikke muligt - at anvende senge, som er
udviklet til brug i det somatiske hospital.
De væsentligste aspekter, der gør funktionsbehovet for den psykiatriske seng anderledes end sengen til det
somatiske hospital, er
•
At psykiatriske patienter i gennemsnit er længere tid indlagt end somatiske patienter og har derfor i meget høj grad behov for øget komfort, tryghed og understøtning af deres søvn med mindst mulig søvnforstyrrelse og stress.
•
Sengen skal kunne leve op til en række sikkerhedsmæssige hensyn i forhold til medarbejdere og patienter, således at arbejdsskader undgås og suicidal- og selvskaderisiko nedbringes.
•
At der skal tages væsentlige patient- og medarbejdermæssige hensyn i forhold til muligheden for fastholdelse og brug af fiksering.
Udfordringen er således at skabe en tryg sengeløsning, der optimerer soveoplevelsen for patienten, lever op til
sikkerhedsmæssige, hygiejnemæssige og rengøringsmæssige krav og som samtidig giver et godt arbejdsmiljø
for medarbejderne.
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
7
ANBEFALINGER
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
8
Anbefalinger
Grundlæggende anbefalinger og dilemmaer
•
Det anbefales at formgivningen på sengen overordnet bør tage afsæt i komfort og sovefunktion for patienten.
Sengen skal ligeldes bære præg af hensyntagen til sikkerhed og ergonomi for patienter og personale, samt af rengørings- og servicevenlighed for personale .
•
Der anbefales en modulerbar seng med mulighed for ad-on funktioner til brug for særlige individer og/eller patientgruppers behov. Den foreløbige udviklingsproces har vist, at sengen ikke kan indeholde alle de behov, der er fremkommet under brugerprosessen, uden at gå på kompromis med kernefunktionerne. Derfor er det vores anbefaling at forskellige former for sansestimuli og multimedie, som der bla. er blevet foreslået kan tilkøbes som ad-on eller der kan udvikles særlige produkter, som opfylder disse behov uafhængigt af sengen.
•
Det anbefales at sengens ben eleveres med en teleskopløsning ud fra sikkerhedsmæssige hensyn. Teleskopløsningen er ligeledes mere rengøringsvenlig end løsningen på de eksisterende senge. Et af hovedkravene til benenes funktionalitet er, at de skal sikre stabiliteten i en fikseringssituation, hvor sengen kan blive udsat for stor belastning og moment. Ligeledes skal sengen være mobil og let at manøvre i de situationer, hvor sengen skal flyttes.
•
Det anbefales at sengebunden bør fremstå som en lukket boks ud fra hensyntagen til sikkerhed og rengøring. Den lukkede del er sengens ”motorrum”, som indeholder, alt det der ikke skal være tilgængeligt for patienten. Dette med henblik på at begrænse patientens mulighed for selvmord og selvskade. Sengens funktioner bør være batteridrevet, og batteriet befinde sig i den lukkede del. Det anbefales, at der benyttes et genopladeligt batteri (med alarmfunktion), integreret i sengen. Ledningen rulles op (evt. med spole kendt fra støvsuger) og låses inde i sengen, når batteriet ikke lader. Det har været et primært krav til sengen fra personalets side, at man kunne undgå ledninger og have færre ligaturpunkter. Den lukkede boks skal ligeledes sikre sengens stabilitet. Derfor bør der i denne del ligge en stålramme hvorpå sengens ben, samt motorer til hæve/sænkemekanismen, er fastgjort. Det vil blive en udfordring at formgive ”kassen” så den ikke indbyder til spark og slag fra visse patienters side.
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
9
Anbefalinger
•
Det anbefales, at bæltet ikke integreres i sengen, men fortsat hentes i aflåste lokaler. Dette er et ønske fra patienters og personales side ud fra en tanke om at understøtte tryghed og at ”mindste middel princippet” og arbejdet med deeskallering fortsat følges og udvikles. Der er dog ligeledes et ønske om at gøre fikseringssituationen mindre besværet, hvorfor det anbefales, at der tænkes i skjulte, men integrerede, fikseringspunkter i sengen og i nye mere bruger- og rengøringsvenlige fikseringsbælter.
Alle fjernbetjeninger skal kunne gemmes væk eller betjeningspanel bør integreres i sengen. Den snoede ledning på de nuværende fjernbetjeninger, er dødfarlig. Trækkes den rundt om halsen, låser den sig selv og er umulig at
få viklet ud. Medarbejdere må bruge saks for at frigøre patient, hvilket udgør en yderligere risiko for patienten og
medarbejdere. Omvendt er alternativet, at fjernbetjeningen er trådløs og især geronto pykiatrien melder om at
fjernbetjeninger gemmes eller bliver forlagt og personalet står med problemer, når de pludselig ikke kan elevere
sengen. Anbefalingen her går derfor på et integreret panel i sengen til brug for patienten, samt mulighed for
applikation til peronalets smartphones og tablets med fagspecifikke personalefunktioner.
Alle patienter vi har talt med ønsker en normal seng, som ikke udstråler sygehus og fiksering. Nogle patienter,
pårørende og medarbejdere foreslår en seng med ommodulering til sofafunktion om dagen, der ville kunne
anvendes ved samtaler og etablere muligheden for, i højere grad, at få patienterne ud af sengen. Endvidere kunne
sofafuktionen indeholde integreret skuffe til sengetøj. Dilemmaet er at sengen ved siden af sovefunktionen, ligeledes
er et ”arbejdsreskab”, og det skal således være muligt for personale hurtigt og ubesværet at foretage fiksering på
alle senge, uafhængigt af om sengen er en seng eller en sofa. Anbefalingen går derfor på, at den mere normalt
udseenede seng/sofa ikke må gå på kompromis med sikkerhed og hygiejne. Skuffen til sengetøj er uforenelig med
krav stillet omkring patient og personalesikkerhed.
•
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
Det anbefales, at der etableres håndtag specielt til transport, hvis de greb, der bruges ved fiksering, ikke viser sig at være anvendelige til brug under transport. Det anbefales dog, at grebet integreres/låses inde i sengen og ikke kan benyttes som ligaturpunkt.
10
Anbefalinger
•
Det anbefales, at formen på sengen skal være simpelt og nem at overskue, med afrundede hjørner og uden skarpe kanter. Sengen skal virke robust men samtidig let og indtagende i sit utryk.
•
For at øge patientens følelse af tryghed i og omkring sengen, kan der arbejdes med at integrere læselys i rammens gavle og vågelys under sengen, samt at have sensorstyret lys under sengen, som aktiveres når patienten træder ud af sengen for at undgå faldskader. Den ekstra lysfunktion giver udfordringer i forhold til batteriet, men bruges LED kilder vil strømforbruget være minimalt.
•
Gældende standarder vil i nogle tilfælde gå imod forslag til forbedringer i forhold til patient og medarbejdersikkerhed. Det må drøftes, hvordan denne problemstilling løses.
•
Det anbefales, at farven på sengen ligger i den varme, men meget nedtonede lyse ende (Pasteller). Det er meget individuelt, hvordan vi opfatter og stimuleres af farver, derfor er neutrale lyse farver med et snert af varme, at foretrække, da de inbyder til nærhed og udstråler renlighed for de fleste mennesker.
•
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
Det anbefales, at der udvikles et mere egnet betræk til madrasserne, der lader huden ånde bedre og er svedtransporterende, men samtidig er urinafvisende. Mange patienter oplever gener ved de nuværende betræk på madrasserne, idet de øger svedproduktionen og opleves meget varme og ubehagelige.
11
Anbefalinger
Prioriterede anbefalinger i form
af krav til Ny seng til psykiatrien
TRYGHED
SIKKERHED
MATERIALE
OVERFLADER
KOMFORT
HYGIEJNE
ERGONOMI
BETJENING
•
Anbefalingerne er delt ind under prioriteringerne SKAL og BØR, under kategoriseringer der understøtter særlige behov i psykiatrrien: Komfort, Sikkerhed og Fiksering, samt et afsnit af tekniske krav der har mere generel karakter.
•
De angivne illustrationer er ikke et udtryk for sengens endelige formgivning, men blot et supplement til forståelse af de anbefalede funktioner.
1. Krav til sengens komfort for patienter
2. Krav til sengens sikkerhed for patienter og personale
3. Krav til fastholdelse og fikseringsmulighed
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
12
Anbefalinger
Funktioner der understøtter tryghed og
komfort for patienterne
•
Sengen SKAL virke mindre institutionel og ”hospitalsagtig” end de nuværende hospitalsenge benyttet.
•
Sengen SKAL have et design, der ligner mere en ”normal” seng eller som kan omformes til sofa ved hjælp af ad-on bløde sengeheste om dagen til brug til samtaler og dagsbrug.
•
Sengens kanter SKAL kunne afskærmes med et ”ad-on” produkt i form af bløde solide sengeheste, der kan købes stk. vist alt efter behov. Sengesider/gavle/hynder BØR være min 30-40cm fra sengens liggeflade.
•
De omsluttende bløde og solide ”ad-on” sengeheste SKAL af personalet kunne påsættes/aftages med elektronisk lås efter behov, for at give patienter et afgrænsende, beskyttende rum eller støtte. Disse elementer SKAL af personalet let og ubesværet fjernes/skydes væk i tilfælde af hjertestop eller fiksering. Bløde sengeheste KAN tænkes som udfoldelige ”kuglepude-flapper”, der kan foldes ud og ligges over patienten for at berolige.
•
Sengen SKAL ikke udstråle fiksering. Således SKAL punkter til fikseringsmulighed skjules i sengens form med eksklusiv personaleadgang med (elektronisk) chipnøgle.
•
Der SKAL være mulighed for delbar liggeflade, således at man som patient kan opnå forskellig sidde/komfort/
plejefunktioner
•
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
Sengen BØR have en omsluttende elevationsfunktion, hvor siderne på madrassen kan hæves 10-15 grader op rundt langs kanten af madrassen for en følelse af omslutning.
13
Anbefalinger
•
Sengen SKAL kunne eleveres elektronisk ved hoved, ryg, knæhaser og fodende for komfort og plejehensyn jf. standarder og sikkerhedskrav s. 19 under Teknikse krav. Elevationsmekanismen skal være pakket ind og ikke tilgængelig for patienten
•
Seng, madras og madrascover BØR være støjsvag ved brug af alle sengens funktioner og når patient vender sig. Mange patienter er meget sensitive overfor støj og klager over forstyrrende støjgener.
•
Udklappeligt bord (som ved flysæder) BØR integreres i sengens konstruktion og skydes op/foldes ud af personale efter behov. Disse funktioner skal dog let og ubesværet og kun af personalet kunne fjernes/skydes væk i tilfælde af hjertestop og/eller fikseringssituationer.
•
Sengen BØR have trendelemburg funktion og vuggefunktion i samme retning. De to funktioner kan med fordel kædes sammen. Den lodrette vuggefunktion kan hjælpe med at stimulere centralnervesystemet og berolige urolige patienter.
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
14
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
15
Anbefalinger
Funktioner der understøtter sikkerhed for
patienter og personale
•
Sengen SKAL kunne sænkes til 40-45 cm fra gulvet til sengens liggeflade og hæves til 80-100cm fra gulvet til sengens liggeflade.
•
Sengen SKAL hurtigt (maks 20 sekunder) kunne køres til neutralposition i nødsituationer
•
Sengen (madrashøjde) SKAL kunne sænkes ned til 40-45cm fra gulvet, for korrekt og mest hensigtsmæssig udførelse af fastholdelsesgreb, for at mindske moment ved motorisk urolige patienter, og for at patienter undgår fald eller lettere kan nå gulvet og rejse sig op ved egen hjælp.
•
Alle løse dele på sengen SKAL sikres for udadreagerende og suicidaltruende patienter, dvs. være fastgjorte eller skjulte og ikke udgøre en sikkerhedsrisiko.
•
Det MÅ IKKE være muligt for patienter at mase eller klemme kropsdele vha. sengens elevationsmuligheder. Delvise makspositioner eller delvis adgang til funktioner SKAL tænkes ind.
•
Ligaturpunkter SKAL undgås.
•
Elevation SKAL stoppe ved modstand. (Vi er ved at få afklaret ved hvilken modstand)
•
Alle overflader SKAL være robuste, glatte og rundede, og der MÅ IKKE være skarpe eller spidse hjørner, kanter, kroge, sprækker, huller på sengen eller tilhørende udstyr
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
16
Anbefalinger
•
Greb til transport og fastholdelse MÅ IKKE kunne benyttes som ligaturpunkter og BØR om nødvendigt låses inde, når de ikke tages i brug ved hjælp af elektronisk nøglekort.
•
Ledningen SKAL have en udformning og længde, således at den ikke ligger/slæber hen ad gulvet og udgør en
sikkerhedsrisiko. Der SKAL være trebenet stik på ledningen.
•
Løse ledninger SKAL undgås. Ledningen SKAL kunne rulles op og låses inde i et rum i sengen når den ikke er i brug ved opladning af batteri på stuen. Ledningens længde kan låses trinvist af personalets nøglekort.
•
Udstyret skal, for direkte 230V/50Hz-tilslutning, være forsynet med brudsikkert netstik med beskyttelsesjord og fladt faseben (helst NKT hospitalsnetledning eller LK-netstik type 210A1189).”
•
Man MÅ IKKE kunne få fingre/fødder/hoved i klemme, når sengen eller sengesiden køres op eller ned.
•
Fjernbetjeninger med ledninger SKAL undgås.
•
Ledninger og ledningsbokse SKAL af sikkerhedsmæssige hensyn sidde fast på sengen. Ledningsboks og ledningsrum er aflåst og SKAL kun kunne åbnes af personale med nøgle.
•
Sensor- og vågelys BØR installleres i bunden af sengen for bedre overvågning og minimering af faldskader.
•
Betjening af sengen BØR ske på forskellige styringspaneler således at personale og patienter har differentierede muligheder og risiko for selvskade undgås.
•
Batteri, styrekasse og ledningsbokse SKAL være pakket ind/afskærmede.
•
Samlinger og lynlåse BØR minimeres.
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
17
Anbefalinger
Funktioner der understøtter mulighed for
fastholdelse og fiksering
•
Det BØR bestræbes, at fiksering kan foregå hurtigere og mere ubesværet end på de nuværende sengeløsninger.
•
Greb til korrekt udførelse af fikseringsgreb og transport af sengen SKAL være let tilgængelige, ergonomiske og kunne udføres i ergonomisk korrekt højde.
•
Løsdele SKAL minimeres og hvor det er nødvendigt med ekstaudstyr, skal dette let og ubesværet kunne på/aftages af personale ved hjælp af elektronisk lås, for at minimere risiko for at nogle patienter bruger ekstraudstyret som slagvåben
•
Sengen SKAL kunne stå fast uden at bevæge sig under fiksering og ved uroligt motoriske patienter.
•
Standardbælter (uanset fabrikant) skal kunne anvendes ved fiksering.
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
18
Anbefalinger
Tekniske og hygiejnemæssige krav til sengen
# Alle opstillede hygiejnekrav gælder for sengen samt alt tilhørende udstyr, både fastmonteret og evt. løst tilbehør.
•
Sengen skal opfylde sikkerhedskravene for DS/EN 60601-2-52/AC:2011 og
DS/EN 60601-2-52/AC:2011
•
Sengen skal opfylde standard betingelserne for medicoteknisk udstyr (Standardbetingelser_Danske_Regioner_
maj_2009.docmaj 2009), ff. www.medicoteknik-rsd.dk/wm304358
•
Sengen skal være nem at vedligeholde, og der skal være nem at vedligeholde, og der skal være sikkerhed for at reservedele ved nedbrud hurtigt skal kunne rekvireres.
•
Sengen SKAL have et madrasmål på 90-95cm x 210cm
•
Sengens ydre mål i forhold til madrasmålet SKAL være så minimalt som muligt og maks 102x220 cm pga. dørenes størrelse og udformning
•
Sengens bund skal enten kunne køres ned i en højde af 15 cm over gulvet eller køres helt ned over sengens ben af hensyn til rengøring under sengen.
•
Ved sengeredning BØR man kunne få hænderne fladt ind mellem madrassen og liggefladen – af hensyn til personalets håndled.
•
Sengen SKAL kunne køres med.
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
19
Anbefalinger
•
Sengen BØR have gode køreegenskaber.
•
Hjulenes størrelse, udformning og materiale BØR sikre en let kørsel med sengen.
•
Der BØR kunne leveres hjul i forskellige størrelser, gerne med en diameter på 100-150 mm.
•
Hjulene på sengene SKAL være ikke-sværtende og SKAL desuden være antistatiske
•
Hjulene SKAL have tre indstillinger som skal kunne betjenes mekanisk og elektronisk:
1. Alle hjul er retningsslåste
2. Alle hjul er låst op
3. To hjul er låst op (retningsstyrede hjul)
•
Der SKAL være mulighed for valgfri placering af retningsstyret hjul i enten hoved- eller fodende.
•
Bremsesystemet SKAL som minimum kunne betjenes fra fodenden og skal være let tilgængelig.
•
Sengen SKAL have en hjælpemotor, der letter transport for servicefolk, især når der ligger en patient i sengen under transporten.
•
Bremsesystemet SKAL være let at betjene og BØR sikre korrekt arbejdsstilling for personalet, der betjener sengen.
•
Der BØR kunne påsættes to dropstativstænger i hver side af sengen, placeret ved hovedgavl og i fodende. De omsluttende sengeheste må gerne benyttes til formålet, således at dropstativerne fastgøres til dem.
•
Dropstativstangen (13-15 mm i diameter) BØR kunne fastmonteres stabilt. Fastgørelsesprincip og låseprincip for dropstativstang skal oplyses.
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
20
Anbefalinger
•
Sengen SKAL tåle daglig rengøring. (Der skal leveres dokumentation herfor. NB ikke i prototypeudgave)
•
Sengen SKAL tåle daglig desinfektion med de i regionen anvendte desinfektionsmidler:
- Ethanol 70-85 % v/v
- Klorprodukt med en aktiv klormængde på 1000-1500 ppm (der anvendes forskellig styrke i de forskellige sygehusenheder)
Der skal leveres dokumentation herfor. ( NB ikke i prototypeudgave)
•
Sengen SKAL have glatte, homogene stødfaste (ikke porrøse) overflader uden struktur.
•
Madras SKAL være vaskbar, urinafvisende og kunne vendes ved rengøring.
•
Sengen SKAL overholde standarden DS2451-10:2011 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – Del 10: Krav til rengøring eller tilsvarende standard
•
Sengens konstruktion og materialer inklusive betjeningspanel, fjernbetjening, ledninger og øvrigt udstyr/tilbehør SKAL sikre en høj hygiejnestandard.
•
Sengen og udstyr/tilbehør BØR være kompatibel med eksisterende sengevender
•
Der BØR ikke kunne ophobes vand i sengens konstruktion.
•
Sengens samlinger BØR være konstrueret, så der ikke ophobes støv og/eller snavs.
•
Sengen og udstyr/tilbehør BØR være let at rengøre og decinficere. Elektriske installationer BØR være overdækkede med glatte rengøringsvenlige overflader, så der ikke ophobes støv og snavs.
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
21
Anbefalinger
•
Der BØR ikke være svært tilgængelige fordybninger, hjørner eller lignende konstruktionsmæssige forhold, der vanskeliggør rengøring eller desinfektion.
•
Der BØR ikke være risiko for, at personalet kan komme til skade under rengøringen af sengen.
Batteriet SKAL være genopladeligt og give tydelig indikation af strømniveau, samt visuel og lydmæssig alarm ved for
lavt niveau.
Der SKAL være batterikapacitet til minimum 500 løft fra yderpunkt til yderpunkt ved maksimal belastning af sengen
inden lavt batteriniveau opnås (alarm).
•
Batteritype BØR oplyses.
•
Sengens elektriske komponenter SKAL mindst være tæthedsklasse IP65. Der skal oplyses følgende:
-Spænding
-
Antal motorer
-Tæthedsklasse
-
Målt max. lydstyrke.
•
Batteri, styrekasse og ledningsbokse SKAL være pakket ind/afskærmede.
•
Der SKAL oplyses hvilke materialetyper(træ, metal, plast eller andet) der anvendes til både sengen og på udstyret.
•
Der SKAL redegøres for lakeringens holdbarhed og modstandskraft overfor påvirkninger.
•
Sengen SKAL være stabil og holdbar i brug. Materialevalg til alle dele af sengens elementer og konstruktioner, samt udstyr/tilbehør, indgår i vurderingen heraf. Ligeledes indgår det, hvorledes A-kravene 1.6.1-1.6.8 eventuelt opfyldes.
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
22
Anbefalinger
Ad-on produkter der med fordel kan
samtænkes når sengen udvikles
•
Der KAN med fordel tænkes i ekstra funktioner som temperaturreguleret vandtopmadras. Kuglemadrasser kan f.eks.
samtænkes med sengens udformning og kan udvikles som tilkøb for visse patienters særlige behov.
•
Plejefunktion KAN med fordel understøttes af monitorering af hjertefrekvens, temperatur, fugt, bevægelse og vægt for i højere grad at kunne overvåge særligt udsatte patienter.
•
Sengen/madrassen KAN have en massagefunktion eller mulighed for ændring af madrasdensitet til brug for beroligelse af patienter eller for at stimulere blodtilførsel (undgå liggesår). Denne funktion kan med fordel være tidsindstillet.
•
Sengen KAN have integreret bevægelsessensitivt lys/farveterapi, projektor, højtalere, tilslutningsmuligheder for lyd/musik, eller høretelefoner.
•
Madrassen KAN have varme/kuldeveksle for patienter, der sveder eller fryser meget under f.eks psykoser.
•
Bælter til fiksering BØR være rengøringsegnede og BØR kunne gå i vaskemaskinen.
•
Der KAN udvikles en ny nøgle og lås der letter fiksering.
•
Sengen KAN have støddæmpere for større komfort for patienter under transport mellem afdelinger
•
Madras KAN tidsindstilles til skift af densitet for at undgå liggesår hos patienter (geronto og anoreksipatienter).
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
23
MARKEDSDIALOG
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
24
Anbefalinger
Krav til afprøvning og levering (testforløb)
•
Leverandøren SKAL oplære og instruere det nødvendige personale i korrekt anvendelse af sengen.
•
Levarandøren SKAL kunne levere et eksemplar af den tilbudte seng til afprøvning i perioden
15.. august -15. september 2013
Markedsdialog
Syddansk Sundhedsinnovation er i gang med en yderligere screening af virksomheder, som mulige deltagere i projektet. Vi
har indtil videre været i dialog med følgende virksomheder, men afsøger også udenlandske virksomheder på nuværende
tidspunkt.
Smith&Storm
Designit
Designidea
De Psyko-Fysiske Konsulenter
Protac
LINAK Danmark A/S
Cetrea A/S, Denmark
Healthcare lighting , Philips Lighting – Denmark
Teknologisk Institut
KR Hospital Beds
Welfaretech
ZIPO
Arjohuntleigh
InvoCare
Lewl PLUS
Tempur
NPJ Steel A/S
Miele
Guldmann
Quilt of Denmark
3Part
Alomeco
Udenlandske
virksomheder
Ud af de kontaktede virksomheder, har de eleve virksomheder listet i første kolonne vist interesse for projektet, og har
endvidere også deltaget ved ”Open Innovation Workshoppen den 20. november samt ”Kvalificering og Markedsdag” den 23.
januar.
SENG
TIL
PSYKIATRIEN
25