1. No category

2. Studieprodukt
Fysiologi
Åndedræt og kredsløb
Diskussion af kritisk syn på praktisk
arbejde
Afleveret af:
Mette Sejerskilde Lyhne
1
Indholdsfortegnelse
Indledning: ......................................................................................................................................................... 3
Problemformulering: ......................................................................................................................................... 3
Teori............................................................................................................................................................... 4
Hjertets opbygning ............................................................................................................................................ 4
Impulsledningssystemet .................................................................................................................................... 5
Systole og diastole ............................................................................................................................................. 6
Puls .................................................................................................................................................................... 7
Blodkredsløbet .................................................................................................................................................. 7
Hjerte-kropkredsløbet ....................................................................................................................................... 8
Hjerte-lungekredsløbet ..................................................................................................................................... 8
Portåresystemer: ............................................................................................................................................... 9
Veneklapper ...................................................................................................................................................... 9
Didaktisk relationsmodel ............................................................................................................................. 11
Læringsforudsætninger ................................................................................................................................... 11
Rammefaktorer ............................................................................................................................................... 11
Mål ................................................................................................................................................................... 11
Læreprocessen ................................................................................................................................................ 12
Vurdering ......................................................................................................................................................... 12
Indhold............................................................................................................................................................. 12
Undervisningsforløb ........................................................................................................................................ 12
Diskussion af problemformulering .............................................................................................................. 15
Konklusion ................................................................................................................................................... 17
Litteraturliste ............................................................................................................................................... 17
2
Indledning:
I min undervisning på seminariet har jeg fra første år hørt om, hvor vigtigt det var, at anvende praktisk
arbejde i undervisningen. I praktikkerne har noget af det vigtigste ligeså været at inkludere og afprøve
praktiske øvelser. Nu sidder jeg på tredje år og har i undervisningen på seminariet læst tekster der nærmest
fraråder praktisk arbejde. Det sætter gang i en del tanker hos mig eftersom jeg efterhånden så det som min
vigtigste opgave at inddrage praktisk arbejde i undervisningen. Jeg er blevet mere opmærksom på at også
her skal man anvende de kritiske briller i større omfang end man måske før gjorde. Det skal siges at jeg ofte
har overvejet udbyttet af det praktiske arbejde set i forhold til den tid det tager. Eftersom biologi er et fag
med meget få timer i folkeskolen overvejer man hver eneste gang hvordan eleverne opnår bedst muligt
udbytte, samtidig med at interessen for faget vækkes, pirres eller vokser. Til eksempel havde vi i vores
praktik bestemt at eleverne skulle undersøge to søer og finde forskelle og ligheder ved disse og derved
bestemme hvorvidt søerne var rene eller forurenede. Vi brugte en dobbelttime på ekskursionen og selvom
eleverne tydeligvis gik op i at tage prøver osv. så endte det med, at flere havde som konkluderende
kommentar til ekskursionen, at det var sjovt. Som sådan fik de ikke nemmere ved at koble den teori vi
havde præsenteret for dem i klasseværelset og det de så ved søen, det så man tydeligt i deres rapporter.
Der følte jeg for alvor at det praktiske arbejde til dels havde været spild, i hvert fald set med faglige briller.
Derfor har jeg valgt følgende problemformulering.
Problemformulering:
Når jeg har den filosofi at praktisk arbejde i biologiundervisningen bidrager til elevernes læring og god
undervisning, men samtidig møder skeptiske holdninger til praktisk arbejde, vil jeg diskutere, hvorledes
praktisk arbejde kan understøtte et biologiforløb om åndedræt og kredsløb, så jeg som lærer stadig kan
fremstå autentisk i min undervisning?
3
Teori
For at denne del ikke skal blive for omfattende har jeg valgt at dykke ned i hjertet og blodkredsløbet. I mit
undervisningsforløb er meningen dog at, lungerne og blodet skal med indover.
Hjertets opbygning
Allerede 20 dage efter ægget er befrugtet anlægges hjertet. Det specielle ved menneskets (pattedyrs)
hjerte er udviklingen af fire kamre. Hos mere primitive dyr som krybdyr og fisk findes kun 3 og 2
hjertekamre. Hjertet indeholder hjerteklapper der er placeret mellem forkamrene og hjertekamrene, ideen
med disse er at de skal forhindre blodet i at løbe den forkerte vej. Hjerteklapperne muliggør også at der kan
dannes et tryk så stort at blodet kan pumpes ud i hele kroppen. En anden sjov ting ved hjertet er at den
venstre del af hjertet er mere muskuløst, eftersom venstre hjertekammer står for at pumpe blod ud til hele
kroppen. Dette foregår vha. aorta der er den største arterie i kroppen og udgår fra venstre hjertekammer,
vigtige pulsåre til arme, ben og organer udgår herfra. Hjertet selv får sin ilt og energi fra det blod som løber
på ydersiden af hjertet, eftersom det blod der er inden i hjertet udelukkende går til kroppen da indersiden
af hjertet har en tynd og uigennemtrængelig hinde. De blodkar der ligger på ydersiden af hjertet hedder
koronararterier og -vener, måske bedre kendt som kranspulsåre.1
Figur 1 Hjertets opbygning
1
2
Fysiologibogen side 65
Taget fra Nucleus.d
4
2
Figur 2 Hjertets blodforsyning
3
Impulsledningssystemet
Dette system er et elektrisk ledningssystem, som har kontrollen over hjertets muskelsammentrækninger.
Hjertet ”indeholder” to slags muskelceller, hjertemuskelceller og pacemakerceller. Pacemakercellerne kan
danne elektriske impulser og er placeret i sinusknuden. Hjertemuskelcellerne kan trække sig sammen hvis
de bliver udsat for en elektrisk impuls. Grunden til at sinusknuden kan danne disse elektriske impulser
skyldes at den elektriske spænding over cellemembranen i muskelcellerne er ustabil. Spændingsforskellen
opstår idet at ionerne Na+, K+ og Ca2+ er ulige fordelt, der er flere Na+ og Ca2+ udenfor cellen end indeni,
mht. K+ ionerne så er der flere af dem indeni cellen end udenfor. Na+ kan strømme ind i
hjertemuskelcellerne gennem cellemembranen i muskelcellen, og da K+ samtidig løber ud, bliver
membranpotentialet herved ændret fra -70 mV til +30 mV, dette kaldes en depolarisering, hvorved der
opnås et aktionspotentiale og der udløses en impuls4. Impulsen kommer vejen frem i hjertet vha. såkaldte
gap junctions. Gap junctions betyder oversat: ”forbindelser mellem åbninger”. Denne forbindelse findes
mellem naboceller og er opbygget af proteiner kaldet connexiner5. De elektriske impulser spredes hurtigt
vha. disse gap junctions, hvor hurtigt de spredes ses nedenfor, tiden er angivet i sekunder.
3
Taget fra Nucleus.dk
Fysiologibogen s. 66
5
Den store danske
4
5
Figur 3 Aktionspotentialets ankomsttid
6
Impulserne kan ikke sprede sig af sig selv fra forkamrene til hjertekamrene hvorfor de skal gennem AVknuden som ligger mellem forkamre og hjertekamre, herfra ryger impulserne ud i det His`ske bundt. Det
His`ske bundt er en slags fordeler idet den er forbundet til hvert hjertekammer. Bundtet gør
impulsforsendelsen mere effektiv idet det kobler til adskillelige purkinjefibre7. Disse purkinjefibre er
opbygget af specialiserede muskelceller der har en utrolig høj impulsledningshastighed. Det His`ske bundt
er altså en slags effektiv forbindelse, der gør at hele hjertet modtager impulsen på næsten samme tid.8 Det
der sker når impulsen bliver sendt ud er en sammentrækning af hjertet, det er disse sammentrækninger af
hjertet der skaber blodtrykket. Først trækker de to forkamre sig sammen og pumper blodet ud i
hjertekamrene, næstefter trækker de to hjertekamre sig sammen og pumper blodet ud i henholdsvis
lungearterien og aorta. Idet hjerteklapperne åbnes ved sammentrækningen af forkamrene lyder et lup, idet
hjertekamrene trækker sig sammen og presser blodet ud i arterierne lukker hjerteklapperne igen og der
lyder et dup. Lup og dup kaldes samlet for hjerteslaget.
Systole og diastole
Sammentrækningen af hjertet kaldes også systole, mens afslapningen af hjertet hedder diastole. Man kan
således måle det systoliske blodtryk og det diastoliske blodtryk, blodtrykket i hjertet i kontraktionsfasen og
6
Taget fra nucleus. dk
Fysiologibogen s. 66
8
Den store danske
7
6
i afslapningsfasen. Det systoliske tryk siges at være normalt hvis det passer nogenlunde med ens alder plus
100, det diastoliske tryk skal gerne ligge 50 mm Hg lavere. Man beskriver blodtryk som systolisk
tryk/diastolisk tryk, dvs. i mit tilfælde noget i stil med 124/74.9
Puls
Et andet begreb der hænger sammen med hjertets sammentrækning er puls. Pulsen er det der sker når
hjertet pumper blod ud i arterierne og derved udvider disse. Man kan måle pulsfrekvensen ved at tælle
antallet af pulsslag i minuttet, den normale pulsfrekvens hos voksne ligger på 60-80 slag i hvile men kan
komme helt op over 200 under hårdt fysisk arbejde, man kan dog ikke udholde hårdt fysisk arbejde i alt for
lang tid med en puls på omkring 200.10
Blodkredsløbet
Hos mennesket er blodkredsløbet delt op sådan at der er et hjerte-lungekredsløb samt et hjertekropskredsløb. Hjerte-kropkredsløbet er større end hjertelungekredsløbet, hvilket næsten siger sig selv.
Man har navngivet kredsløbene efter hvorfra og hvortil de leverer blodet. Overordnet for de to systemer
gælder at hjertet fungerer som pumpe, derudover eksisterer der et rørsystem der består af arterier (som
modtager blod) og vener (som sender blod tilbage i hjertet). I kapillærerne udveksles der ilt, carbondioxid
samt nærings- og affaldsstoffer. En forsimplet oversigt over de to kredsløb ses nedenfor.11
Figur 4 Blodkredsløbet
9
Fysiologibogen s. 70
Fysiologibogen s. 68
11
Fysiologibogen s. 63
12
Taget fra nucleus.dk
10
7
12
Hjerte-kropkredsløbet
I hjerte-kropkredsløbet pumper hjertet iltet blod ud i venstre forkammer hvorfra det løber videre ud i aorta
herfra løber der pulsårer ned langs rygraden til bækkenet, disse pulsårer fører blod til vigtige organer
såsom leveren, nyrerne, maven osv. og i sidste ende ud til benene. Pulsårerne eller arterierne forgrener sig
hele tiden og bliver mindre og mindre, størrelsen efter arterierne hedder arterioler herefter forgrener det
sig i kapillærer. Alt denne forgrening sker for at blodet kan nå ud til hver enkelt af kroppens celler og afgive
næringsstoffer og ilt samtidig med at det tager carbondioxid og diverse affaldsstoffer med tilbage. Denne
byttehandel foregår vha. diffusion, dvs. at der sker en vandring fra høj til lav koncentration. Som sådan er
vener og arterier en ensrettet vej, altså det iltede blod og det afiltede blod kunne godt løbe i de samme
blodbaner, men selve transportskiftet sker i kapillærerne, eftersom blodårerne i kapillærerne er så tynde at
der her kan ske en simpel diffusion af ilt, carbondioxid, affaldsstoffer og næringsstoffer. På figuren
nedenunder ses den diffusion der sker af ilt og carbondioxid i kapillærerne.13
Figur 5 Blodets afgivelse af ilt og optagelse af carbondioxid i vævsvæske og celler
14
Hjerte-lungekredsløbet
Her pumpes det afiltede blod ud fra højre hjertekammer. Blodet kommer ud i lungearterien der deler sig
mod hver sin lunge. Herefter sker der som ovenfor beskrevet en diffusion af ilt, carbondioxid osv., hvorefter
blodet er blevet iltet og løber til venstre forkammer hvor det presses ned i venstre hjertekammer hvorefter
det får endnu en tur rundt i kroppen vha. hjerte-kropkredsløbet.15
13
Fysiologibogen s. 63
Taget fra nucleus.dk
15
Fysiologibogen s. 65
14
8
Portåresystemer:
Kort sagt løber blodet fra venstre hjertekammer gennem arterierne, ud i kapillærerne og tilbage til højre
forkammer via venerne. Men ingen regel uden undtagelse. I hypofysen og i leveren findes portåresystemer.
Disse portåresystemer eksisterer når der er et ekstra kapillærnet tilstede. Portåresystemet er en slags
omfartsvej, idet det venøse blod ikke kommer tilbage til hjertet og lungerne med det samme, men bliver
sendt videre for at udføre endnu en opgave. Opgaven består eksempelvis i at fragte nedbrydningsprodukter
fra maven og tarmene til leveren. Herved bliver blodet renset og indholdet af diverse stoffer såsom
glukoseindholdet i blodet justeres.16
17
Figur 6 Poråresystem
Veneklapper
Når nogle mennesker bliver gamle, gravide eller skal op og flyve kan det blive nødvendigt for dem at
anskaffe sig et par støttestrømper eller kompressionsstrømper. Disse kompressionsstrømper hjælper mod
dårligt blodomløb i benene, mere konkret går de ind og ”hjælper” venepumpen. Venepumpen udgøres af
veneklapper og muskler. Veneklapperne sidder i venerne og hindre blodet i at løbe væk fra hjertet.
Veneklapperne er et nødvendigt onde eftersom blodet, når vi står op især, skal transporteres imod
tyngdekraften. Veneklapperne i sig selv får ikke blodet til at strømme mod hjertet, men forhindre blot
tilbageløb af blod. Det der får blodet til at strømme mod hjertet er de muskler der omgiver venerne. Når
musklerne er i arbejde trykker de på venerne og gelejder blodet mod hjertet. Derfor er et gammelt råd mod
dårligt blodomløb i benene at sidde og vrikke med tæerne, samt bevæge foden op og ned. Dette ses på
nedenstående figur.18
16
17
18
Fysiologibogen s. 64
Taget fra nucleus.dk
Fysiologibogen s. 64
9
Figur 7 Venepumpen
19
Tager fra nucleus.dk
10
19
Didaktisk relationsmodel
Læringsforudsætninger
Mit undervisningsforløb er lavet så det passer til en 9. klasse. Det er en ”normal” 9. klasse hvor eleverne
ikke har specielle forudsætninger andet end at de har fulgt og opfyldt trinmålene for 7. og 8. klasse.
Rammefaktorer
Et biologilokale med udstyr og gerne et smartboard eller som det mindste en projektor. Mikroskoper til
hver anden elev, samt laboratorie udstyr til dissekering.
Mål
Undervisningsministeriets mål:
”Trinmål efter 9. klasse:
forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og blodkredsløb
under fysisk aktivitet samt væsentlige træk ved kroppens
11
energiomsætning
Slutmål efter 9. klasse:
beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner”20
Mine egne mål med undervisningsforløbet er at virkeliggøre teorien, eksempelvis ved at tage et grisehjerte
ind og undersøge dette. Et andet punkt er at åbne elevernes øjne for deres krop og gøre dem opmærksom
på at det ikke er lige meget hvad man gør ved den.
Læreprocessen
Der vil både være eksperimenter, små forsøg og teorioplæg hvor det hovedsageligt er læreren der er på.
Vurdering
Jeg vil i dette undervisningsforløb hovedsageligt bruge formativ evaluering, eftersom jeg gerne vil sikre at
eleverne får nogle begreber med sig. Den formative evaluering vil gøre sig gældende i form af quiz og byt,
tegninger af kroppen og hvordan organer er placeret og hænger sammen.
Indhold
Jeg har afsat 8 lektioner til forløbet. Forløbet strækker sig over en måned og timerne er dobbeltlektioner.
Eftersom jeg har haft erfaring med at teorien har fyldt ”for meget” og der har været for lidt tid til at tage
højde for elevernes hverdagsforestillinger samt fordybelsen, opsamling og gentagelse af allerede
gennemgået stof og misforståelser af dette, vil dette undervisningsforløb bære præg af opsamling på
forskellige måder. I mit undervisningsforløb vil jeg præsentere en række praktiske øvelser og i diskussionen
holde nogle af dem op imod teori for og imod praktisk arbejde.
Undervisningsforløb
Lektion
1 og 2
Indhold
Eleverne går sammen to og to og
laver en tegning af et menneske,
hvorpå de placerer alle de
organer og den viden de har om
kroppen.
2-3 grupper melder sig frivilligt
20
Taget fra hæftet ”Fællesmål Biologi”
12
Uddybende
Dette skal hjælpe med at se
sammenhænge og frembringe
hverdagsforestillinger om
kroppen.
Dette gøres for at vidensdele og
samtidig få styr på fejlagtige
3 og 4
eller under tvang og
”fremlægger” deres tegning.
hverdagsforestillinger. Resten af
klassen stiller selvfølgelige
uddybende eller supplerende
spørgsmål.
Teori omkring åndedræt og
blodkredsløb bliver gennemgået
på smartboard.
Teorien er udleveret på forhånd
som lektie til denne dag i et
hjemmelavet kompendium der er
sammensat af kopier fra bios
samt andre relevante
bogsystemer. På smartboardet
suppleres med animationer bl.a.
fra hjerteforeningens
hjemmeside.21
Til sidst bruges quiz og byt som
en slags opsamling på de to
timer.
Her trækkes væsentlige
spørgsmål fra dagens teori frem,
såsom: ”Hvilken forskel er der på
en arterie og en vene?” ”Forklar
blodets vej rundt i kroppen!”
Eleverne får udleveret en figur af
et hjerte og en lunge, samtidig får
de udleveret begreber der så skal
klistres på figuren.
Dette gøres individuelt, men det
at tilladt at snakke sammen med
sidemanden. Dette gøres for at
hente tankerne og teorien fra
sidste time.
Herefter skal eleverne i
laboratoriet, de skal:
21
Dissekere svinehjerte
En øvelsesvejledning ville blive
fremstillet ud fra ”130
fysiologiske forsøg”. Eleverne skal
tage billeder eller tegne hvad de
ser imens. Dette kræves for at
forhindre at hjertet bliver skåret
op og massakreret til
ukendelighed, hvorved eleverne
ikke får noget ud af øvelsen.
Undersøgelsen foregår i par.
Dissekere svinelunge
Svinelungen præsenteres for
mindre hold ad gangen, og til
sidst for hele klassen, hvor lungen
punkteres forskellige steder, og
pustes op på ny, hvorved
http://www.hjerteforening.dk/film/1Hjertetgenerelt/Anim01sound.htm
13
hverdagsforestillingen om
lungerne som en ballon gerne
skulle blive omstødt. Her ville
man nok også snakke
rygerlunger.
Der ryddes op og eleverne går i
klasseværelset. Her tages en snak
om hvad eleverne så og
eventuelle spørgsmål samt
relevante tanker.
5 og 6
Lektier til næste gang er at få
lavet enten et diasshow over
billederne eller en planche med
tegninger eller billeder med
overskrift og kommentarer på.
Timen startes med en
præsentation af elevernes
billedprodukter.
Det gøres for at hjælpe eleverne
med at få sat ord på det de har
set og knytte praksis til teori.
Herefter går eleverne i
laboratoriet og kigger på deres
eget blod i mikroskop.
Eleverne hjælper hinanden med
at prikke hul med et af de
prikkeredskaber der findes i
biologi (engangslancet osv.)
Eleverne skal lave et objektglas
kun med blod, hvor de kan se de
røde blodlegemer. Herefter laves
et objektglas med blod og
metylenblåt, hvorved de hvide
blodlegemer kan ses. Herefter
kan man lave et objektglas hvor
eleverne kan se blodet størkne.
Til sidst laver eleverne en
blodtypeundersøgelse vha. et
eldonkort, (dette sker med
tilladelse fra forældrene). Alle
øvelserne er hentet fra ”130
fysiologiske forsøg”.
Der ryddes op
7 og 8
Eleverne samles til fælles
afslutning
En kort teorigennemgang af
blodet.
Herefter arbejdes med kopiark
14
Dette gøres i omvendt
rækkefølge for at kunne trække
på elevernes erfaringer fra
mikroskopøvelserne.
Her skal eleverne sidde
omhandlende åndedræt og
blodkredsløb
individuelt. Dette giver mulighed
for at spørge ind til felter man er
usikker på enten ved sidemanden
eller hos mig som lærer, der vil
være et udvalg af kopiark så man
kan tage fat der hvor man synes
man har brug for det. Det er også
muligt for mig at se hvor det
faglige hænger og hvor det går
bedre hos den enkelte elev.
Opgavearkene findes i ”Tjek på
biologien” side 83-94.
Diskussion af problemformulering
”Det eneste vi kan sige, er at nogle lærere er i stand til med held at anvende praktisk arbejde i forhold til
nogle børn og til at nå nogle af deres mål.”22
Sådan slutter Derek Hodson sin tekst ”Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene”. Tilbage sidder jeg
med det håb, at jeg hører ind under nogle lærere, eftersom praktisk arbejde for mig at se er naturfagenes
force. Idet hele taget bliver man som forkæmper for praktisk arbejde en smule desillusioneret af at læse
Hodsons tekst, eftersom han skyder det ene argument til jorden efter det andet. Jeg synes dog det er
vigtigt at lægge mærke til at i forhold til nogle børn kan man have held med at anvende praktisk arbejde.
Selvfølgelig ville det være bedst at ramme alle børn, men netop ved at bruge praktisk arbejde engang
imellem rammer man måske nogle af de børn som får mere ud af praktisk arbejde. Noget der også er værd
at lægge mærke til ved de undersøgelser Hodson bruger er at eleverne er utrygge ved det praktiske
arbejde. Men denne utryghed er for mig at se mulig at arbejde med, bl.a. ved at gøre forsøgene mindre
opskriftsbaserede og mere ægte eksperimenter (lade eleverne lave deres egen hypotese, forsøgsopstilling
osv.) Dog kan denne IBSE arbejdsform nogle gange tage lang tid uden at man egentlig opnår decideret
viden, og det er her en af de vigtigste rammefaktorer i forhold til praktisk arbejde kommer ind i billedet.
TIDEN! Som Hodson er inde på skal vi kun undervise i de færdigheder som har værdi for yderligere læring,
dette synspunkt er jeg meget enig i, men der hvor dette billede kollapser for mig er når man stå ude i den
virkelige verden med et minimum af timer og man sys man har alverden at vise dem. Så skal man
selvfølgelig være kritisk og kun vælge det allermest eksemplariske ud, men set i forhold til hvad? Ifølge
Hodson er dannelsesaspektet i de naturfaglige fag et dårligt argument eftersom laboratorie arbejdet er
svært at overføre på elevernes hverdag. Sjøberg bruger netop dannelsesargumentet til at forsvare
22
Derek Hodson
15
naturfagene. På en måde kan jeg godt følge Hodson når han siger hvordan en færdighed i at bruge pipette
eller burette direkte kan overføres, men det er måske heller ikke så vigtigt som lærer at sætte direkte mål
for elevernes færdigheder udi pipette, måske er det nogen gange der skoen trykker? Nogen gange sætter vi
som lærere ikke realistiske mål hverken for os selv eller eleverne? Men hvorfor sætter vi så disse mål? Især
når den måde eleverne skal teste tre år med biologi, hedder ”multiple choice test”. Jeg vil da gerne at jeg
ikke sælger mine elever ved at bruge tiden på at gøre dem trygge ved et mikroskop, især når jeg ved at de
ikke bliver testet i deres formåen udi mikroskop. Samtidig irriterer det mig grænseløst at jeg skal give køb
på, for mig at se, optimal undervisning af frygt for at eleverne bliver testet i et emne vi ikke når. En anden
prøveform hvor eleverne rent faktisk blev testet i fagets ”ånd”, ville gøre underværker. I forhold til praktisk
arbejde kan jeg kun give Hodson ret i mange af hans synspunkter, men jeg vil stadig mene at hvis man som
lærer er engageret og anvender praktisk arbejde velovervejet og ikke bare for at gøre undervisningen sjov,
så kan du fange nogle af de elever som du ikke ellers ville fange ved almindelig teorigennemgang ved
tavlen.
I forhold til mit eget valg af praktisk arbejde, bruger jeg netop det praktiske arbejde som et forsøg på at
klargøre og sætte billeder på begreberne. Ifølge Hodson er dette spild af tid, eftersom eleverne opfatter
laboratoriefærdighederne som det vigtigste.23 Alligevel har jeg valgt at lade eleverne kigge på og
eksperimentere med griselunger og hjerte, da jeg ved hvor stor en oplevelse det er for eleverne. Og som
Svein Sjøberg siger, kan man ikke direkte vurdere hvorvidt praktisk arbejde er godt eller skidt.24 Ifølge
Sjøberg skal praktisk arbejde holdes op mod de mål man har sat og vurderes derudfra. Hvis mit mål med
dissekeringen er at virkeliggøre teorien, vil arbejdet være vellykket. Sjøberg ser også det, at man forsøger at
opstille en situation hvor teorien kan anvendes, som en pædagogisk begrundelse.25 Det vil ifølge Hodson
være en form for falsk virkelighed man forsøger at lave.26 Det kan Hodson have ret i, men samtidig tænker
jeg at naturvidenskaben netop har mulighed for at sætte virkelighed på nogle emner, så hvorfor ikke gøre
det kun af den grund?
23
Derek Hodson
Svein Sjøberg s. 439
25
Svein Sjøberg s. 441
26
Derek Hodson s. 15
24
16
Konklusion
Umiddelbart er jeg ikke blevet klogere, men nærmere mere irriteret og frustreret over at der er så mange
ting ved praktisk arbejde der er spild af tid og bygger på forkerte grundlag. Samtidig er det gået op for mig
hvor vigtigt det er både at have styr på mål og på samme tid ikke gå for meget op i disse mål. Forstået på
den måde at det er vigtigt for eleverne at de kan føle man har en plan men ikke søger noget bestemt, så de
opnår en tryghed ved praktisk arbejde. For mig at se er der bare så mange ting der ikke hænger sammen
overordnet set, mht. den anderledeshed naturfagene har og den tid vi har til at ”træne” eleverne i faget.
Ligesom prøveformen ikke er ideel. Men jeg tænker stadig, at for mig betyder det praktiske arbejde en
glæde ved naturfagene, hvorfor jeg håber og tror alene det, at man som lærer engagerer sig i det praktiske
arbejde burde kunne give eleverne en positiv oplevelse ved det praktiske arbejde.
Litteraturliste
”Fysiologibogen - den levende krop”, Nucleus, 2008, Bodil Blem Bidstrup m.fl.
”130 fysiologiske forsøg – for alle skoleformer”, Kaskelot – biologiforbundets forlag, Eigil Holm
”Tjek på biologien”, Gyldendal, 2008, Erik Christensen og Anders V. Thomsen
”Naturfag som almendannelse”, Klim, 2007, Svein Sjøberg
”et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene”, Mona, 2008, Derek Hodson
Hjemmesider:
http://www.denstoredanske.dk/ (Besøgt den 12. februar)
17